Skriftlig fremsættelse (25. januar 2023)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af bekæmpelsesmidler og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv efter Aftale om grøn skattereform af 8. december 2020 og omlægning af pesticidafgiften efter Politisk aftale om sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 m.v.).

(Lovforslag nr. L 15)

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 8 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling, og har samlet set til formål at gøre Danmark grønnere ved at bidrage til et bedre klima og miljø. Det skal ske ved at reducere CO2-udledningen, mindske sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed og reducere luftforureningen ved mindre udledning af NOx.

Dette lovforslag omfatter således de første skridt i retningen af en højere og mere ensartet afgift på CO2e-udledninger med udgangspunkt i det eksisterende afgiftssystem.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 8. december 2020 Aftale om grøn skattereform. Lovforslaget udmønter et element heraf om forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ (2021-niveau). Forhøjelsen indfases fra 2023 til 2025. Lovforslaget skal understøtte grøn omstilling af det danske energiforbrug ved at gøre det dyrere for erhverv at anvende fossile brændsler som en del af deres virksomhed.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik den 10. februar 2022 Politisk aftale om en sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. Lovforslaget udmønter den del af strategien, hvor pesticidafgiften omlægges for at gøre det mere attraktivt at bruge sprøjtemidler med lav belastning af miljø og sundhed.

Det foreslås at indføre CO2-afgift for en række varer, der i dag ikke kan opkræves CO2-afgift af. Det er et vigtigt instrument i reduktionen af CO2-udledninger, at der fastsættes en CO2-afgiftssats for samtlige CO2-afgiftspligtige varer. Endvidere foreslås det at ligestille konkurrenceforholdene mellem de store og mindre energianlæg, der udleder NOx til luften ved forbrænding. I dag er det udelukkende de mindre energianlæg, der kan anvende afgiftsfritagelsen.

Endelig foreslås det at genindføre en bestemmelse om afgiftspligt for overskudsvarme fra energiprodukter, der anvendes til at producere tilsvarende energiprodukter, i mineralolieafgiftsloven, der ved en lovteknisk fejl i 2020 er blevet ophævet. Elementet har ikke været i høring.

Lovforslaget skønnes samlet set at indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 260 mio. kr. i 2025. Varigt skønnes et merprovenu på ca. 125 mio. kr.

Det foreslås, at loven med visse undtagelser træder i kraft den 1. april 2023. Der er tale om en fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er fastsat ud fra, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, da det i de politiske aftaler er forudsat, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2023, hvilket ikke har været muligt grundet valget den 1. november 2022. Afgiftsforhøjelsen for landbrug m.v. og mineralogiske processer m.v. træder dog først i kraft den 1. januar 2025. Skatteministeren fastsætter desuden tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende alternative opgørelsesmetoder af CO2-afgiften.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.