Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 16. marts 2023
1. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de
stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget
bemærker, at omlægning af støttemodellen for
forsøgsvindmøller kun er en mindre del af den
politiske aftale »Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022« fra 25. juni 2022. Alternativet ønsker, at
hele aftalen bliver implementeret, herunder selvfølgelig med
en særlig hurtig udbygning af havvindmøller,
landvindmøller og solcelleanlæg.
Alternativet er bekymret for regeringen og
ministeriets prioritering i forhold til den grønne
omstilling og er særlig utilfreds med, at fokus ikke er
på at implementere de store linjer i den politiske aftale
»Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«
fra 25. juni 2022. Alternativet vil derfor tage initiativ til
politiske drøftelser af, hvordan den politiske aftale kan
blive implementeret hurtigere med prioritering af aftalens
overordnede hensigt.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse
af NB):
1) I
nr. 9 indsættes i den indledende
tekst efter »indsættes«: »i kapitel 3«.
[Lovteknisk ændring]
2) I
den under nr. 11 foreslåede § 35 f indsættes i stk. 2 efter »tilsagn om tilskud
til«: »opstilling af«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af
lovforslagets § 1, nr. 9, er af lovteknisk karakter. Det
præciseres, at den foreslåede § 29 b i
lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes i VE-lovens kapitel
3 om adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet.
Dette præciseres, da den efterfølgende bestemmelse er
i VE-lovens kapitel 4 om tilslutning af og sikkerhedsmæssige
krav til vindmøller, solcelleanlæg m.v.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring af
lovforslagets § 1, nr. 11, er en sproglig korrektion.
VE-lovens § 35 f, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 11,
vil med den foreslåede ændring have følgende
ordlyd: »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud
for arbejdets påbegyndelse og efter ansøgning give
tilsagn om tilskud til opstilling af vindmøller omfattet af
stk. 1.« Det præciseres, da stk. 1 alene
vedrører opstilling af vindmøller.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. januar
2023 og var til 1. behandling den 7. februar 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget. Lovforslaget er en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 37 (folketingsåret 2022-23, 1. samling), der
blev fremsat den 5. oktober 2022. Lovforslaget blev ikke
førstebehandlet, da det bortfaldt ved udskrivelsen af valg
til Folketinget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og klima-,
energi- og forsyningsministeren sendte den 8. juli 2022 dette
udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 430
(folketingsåret 2021-22). Den 25. januar 2023 sendte klima-,
energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget sammen med en orientering om
genfremsættelse af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
1 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell
(V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W.
Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen
(KF) Peter Seier Christensen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe
Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |