L 37 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet.

(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15. marts 2022).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 08-02-2023

Fremsættelse: 08-02-2023

Skriftlig fremsættelse (8. februar 2023)

20222_l37_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (8. februar 2023)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet

(Lovforslag nr. L 37)

Formålet med lovforslaget er at understøtte den grønne omstilling frem mod 70 pct.-målsætningen i 2030 og videre mod klimaneutralitet. Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund.

Lovforslaget vil blandt andet bidrage til at styrke muligheden for effektivt at indpasse en øget mængde vedvarende energi i elnettet ved at fremme en fornuftig placering - og samplacering - af nyt elforbrug som PtX-anlæg og varmepumper og ny grøn elproduktion fra vind og sol. Det er vigtigt for at udnytte kapaciteten i elnettet mere effektivt og for at elnettet kan følge med. Lovforslaget indeholder således opfølgning på PtX-aftalen fra marts 2022 om direkte linjer, geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering.

Med lovforslaget gives der mulighed for at netselskaberne og Energinet kan udvikle geografisk differentierede forbrugstariffer for store elforbrugere (elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter), og for lokale sammenslutninger af netbrugere (lokal kollektiv tarifering).

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at det bliver muligt at etablere kommercielt ejede direkte elektricitetslinjer for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter. Formålet med direkte linjer er at sikre bedre rammevilkår for grønne teknologier, fx PtX-anlæg, og bidrage til øget indpasning af VE og samtidig en mere effektiv udnyttelse af det kollektive net med mulighed for sparede netinvesteringer.

Endvidere følger lovforslaget op på "No new coal compact", som Danmark og 44 andre lande tiltrådte på COP26 i november 2021. Med lovforslaget bemyndiges ministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte

ikrafttrædelsesdato for forbud mod at etablere nye produktionsanlæg, der anvender kul som brændsel og tilladelse til væsentlig ændring af produktionsanlæg, som medfører øget forbrænding af kul.

Med lovforslaget foreslås det, at definere VE-egenforbrugere i henhold til VE II-direktivet. Derudover

lovfæstes regler for egenforbrugeres adgang til at etablere internt net uden om det kollektive elforsyningsnet.

Med lovforslaget foreslås det, at der foretages en intern modregning for den sparede elafgift på nye statslige solcelleanlæg. Det betyder, at staten bliver ligestillet med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.

Endeligt foreslås det at der etableres en ny bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg i Stamdataregistret. Formålet er at sikre, at der fremover foreligger et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til brug for sikring af elforsyningssikkerheden og planlægningen af den grønne omstilling i energisektoren.

Lovforslagets del om direkte linjer medfører nye opgaver for Energistyrelsen til bl.a. myndighedsbehandling af ansøgninger om etablering. Omkostninger til myndighedsbehandling af tilladelser til etablering af direkte linjer vil blive finansieret ved gebyropkrævning.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. april 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.