Fremsat den 22. februar 2023 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og
retsplejeloven
(Initiativer mod digitale krænkelser,
herunder forbud mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af
samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af
religiøs afhængighed med henblik på at skaffe
sig samleje m.v.)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1360 af 28. september 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 94, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »eller af § 232« til: »eller af
§§ 231 og 232«.
2. I
§ 216, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Det samme
gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der
forveksler gerningspersonen med en anden.«
3. I
§ 216, stk. 3, indsættes
efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.
4. I
§ 220 indsættes som 2. pkt.:
»På
tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft
misbruger et mellem den religiøse leder og et medlem af
dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at
skaffe sig samleje med medlemmet.«
5. §
221 ophæves.
6. I
§ 223, stk. 1, indsættes
efter »samleje med«: »eller ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden hos«, og efter
»straffes med« indsættes: »bøde
eller«.
7. I
§ 225 indsættes efter
»samleje«: », herunder hvor gerningspersonen
formår forurettede til at udføre sådanne
seksuelle handlinger på sig selv«.
8. I
§ 226 ændres
»pornografiske fotografier, film el.lign.« til:
»seksuelt materiale såsom fotografier, film
el.lign.«
9. I
§ 227, stk. 1, ændres
»pornografisk« til: »seksuel«.
10. I
§ 228 ændres »eller
§ 227, stk. 1« til: », § 227, stk. 1, eller
§ 231«.
11.
Efter § 228 indsættes:
Ȥ 231. For grooming
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den,
som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en
på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en
relation til en person under 18 år med forsæt til at
udsætte den pågældende for en
seksualforbrydelse.«
12. I
§ 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser
eller lignende« til: »seksuelt materiale såsom
fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign.«
13. I
§ 235, stk. 3, ændres
»fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt
materiale«.
14. I
§ 262 a, stk. 1 og 2, og § 262 b, 2.
pkt., ændres »pornografiske« til:
»seksuelt materiale såsom«, og
»pornografisk« ændres til:
»seksuel«.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1655 af 25. december 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 334 a, stk. 1, § 741 a, stk.
4, og § 741 c, stk. 4, 3.
pkt., ændres »§ 232« til:
»§§ 231 eller 232«.
2. I
§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§
232« til: »§§ 231 og 232«.
3. I
§ 741 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§§
218-221« til: »§§ 218-220«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Grooming | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Arbejdsgruppen om digitale
krænkelsers overvejelser | | | 2.1.3. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.1.4. | Den foreslåede ordning | | 2.2. | Beskikkelse af bistandsadvokat og
vederlagsfri rådgivning til ofre for grooming forud for
eventuel politianmeldelse | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.2.3. | Den foreslåede ordning | | 2.3. | Udvidelse af straffelovens § 225 til
seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår forurettede
til at udføre på sig selv | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Arbejdsgruppen om digitale
krænkelsers overvejelser | | | 2.3.3. | Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.4. | Blufærdighedskrænkelse af
personer under 18 år, som gerningspersonen er betroet til
undervisning, opdragelse m.v. | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Arbejdsgruppen om digitale
krænkelsers overvejelser | | | 2.4.3. | Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.5. | Modernisering af straffelovens
§§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b | | | 2.5.1. | Gældende ret | | | 2.5.2. | Arbejdsgruppen om digitale
krænkelsers overvejelser | | | 2.5.3. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.5.4. | Den foreslåede ordning | | 2.6. | Sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt | | | 2.6.1. | Gældende ret | | | 2.6.2. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.6.3. | Den foreslåede ordning | | 2.7. | Groft misbrug af religiøs
afhængighed | | | 2.7.1. | Gældende ret | | | 2.7.2. | Justitsministeriets overvejelser | | | 2.7.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål | 4. | Ligestillingsmæssige
konsekvenser | 5. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 7. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | Klimamæssige konsekvenser | 9. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 10. | Forholdet til EU-retten | 11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 12. | Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Digitale overgreb som f.eks. deling af seksuelt eller andet
krænkende materiale er i takt med den digitale udvikling
blevet et stigende problem og noget, som alt for mange,
særligt børn og unge, udsættes for. Samtidig har
internettet skabt platforme, der har gjort det meget nemmere for
voksne at komme i kontakt med sårbare børn og unge med
det formål at krænke dem seksuelt. Herudover ses der
eksempler på, at især børn og unge
udsættes for såkaldt sextortion, hvor de afpresses
gennem trusler om deling af nøgenbilleder eller
lignende.
Partierne bag »Aftale for politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023« var enige om at styrke indsatsen
mod den digitale kriminalitet, herunder at igangsætte en
undersøgelse af, om de nuværende regler i straffeloven
på området for digitale overgreb er
tilstrækkelige.
På den baggrund blev der i juni 2021 nedsat en
arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra
Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, universiteterne,
Dommerforeningen, Advokatsamfundet og Danske Advokater, Red Barnet,
Digitalt Ansvar og Børns Vilkår.
Arbejdsgruppen har vurderet behovet for
at ændre straffeloven som følge af den digitale
udvikling og er kommet med følgende anbefalinger til
ændringer af straffeloven:
- Der bør
indføres en særskilt bestemmelse om såkaldt
grooming.
- Straffelovens
forbud mod seksuelle relationer med personer under 18 år, som
er betroet gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller
lignende, bør udvides, så det fremover også
kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse.
- Straffelovens
bestemmelse om andet seksuelt forhold end samleje bør
udvides, så den fremover også kommer til at omfatte
seksuelle handlinger, som gerningspersonen formår den
forurettede til at udføre på sig selv, herunder
såkaldt sextortion.
- Terminologien i
straffeloven bør ændres, så
»pornografisk« materiale fremover betegnes som
»seksuelt« materiale.
Ved aftale af 29. juni 2022 om initiativer mod digitale
krænkelser tilkendegav den daværende regering
(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Karina
Adsbøl (UFG) og Peter Skaarup (UFG), at parterne kunne
tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger.
Aftaleparterne var enige om, at aldersgrænsen for,
hvornår en person kan udsættes for grooming, bør
fastsættes til 18 år. Parterne var samtidig enige om,
at der i sager, hvor den forurettede er over den seksuelle
lavalder, skal lægges særlig vægt på
aldersforskellen og det manipulerende element, idet hensigten ikke
er at kriminalisere almindelig kontakt med unge over den seksuelle
lavalder. Parterne var endvidere enige om, at anvendelsen af
groomingbestemmelsen skal evalueres, når bestemmelsen har
været i kraft i 2 år.
Formålet med dette lovforslag er navnlig at
gennemføre arbejdsgruppens anbefalinger til ændring af
straffeloven i overensstemmelse med aftalen af 29. juni 2022 om
initiativer mod digitale krænkelser.
Det foreslås således, at der indføres en ny
bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer grooming. Ved
grooming forstås den situation, at en person opbygger et
tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at
begå seksuelle overgreb mod den pågældende eller
at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder
eller billeder af seksuel karakter. Der lægges med forslaget
op til, at strafferammen for overtrædelse af den nye
bestemmelse om grooming skal være bøde eller
fængsel indtil 2 år.
I forlængelse af forslaget om indførelse af en ny
groomingbestemmelse foreslås det endvidere, at forurettede i
sager om grooming skal have mulighed for at få beskikket en
bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en vederlagsfri
samtale med en advokat både før politianmeldelse og
efter sagens afslutning. Endvidere foreslås det, at
forældelsesfristen i sager om grooming af en person under 15
år tidligst skal regnes fra den dag, hvor den forurettede
fylder 21 år.
Herudover foreslås det, at straffelovens bestemmelse om
andet seksuelt forhold end samleje udvides, så den fremover
også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som
gerningspersonen formår den forurettede til at foretage
på sig selv. Udvidelsen vil bl.a. indebære, at
tilfælde af såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen -
f.eks. under trussel om deling af nøgenbilleder eller andet
seksuelt materiale - får den forurettede til at foretage
seksuelle handlinger på sig selv, fremover vil kunne straffes
som andet seksuelt forhold end samleje. Sådanne handlinger
straffes i dag i almindelighed som ulovlig tvang og
blufærdighedskrænkelse.
Det foreslås endvidere at udvide straffelovens forbud mod
seksuelle relationer med personer under 18 år, som er betroet
gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller lignende,
så det fremover også kommer til at omfatte
blufærdighedskrænkelse. Ændringen vil
indebære, at det fremover bliver strafbart for en lærer
at udsætte en elev for en handling af
blufærdighedskrænkende karakter, uanset om eleven har
samtykket heri.
Endelig foreslås det at modernisere sprogbrugen i en
række af straffelovens bestemmelser, så det, der i dag
betegnes som »pornografisk materiale«, fremover i
almindelighed vil skulle betegnes som »seksuelt
materiale« eller - navnlig for så vidt angår
materiale med personer under 15 år -
»overgrebsmateriale«.
Ud over de ovenstående forslag til ændringer, som
gennemfører eller på anden måde relaterer sig
til anbefalingerne fra arbejdsgruppen om digitale krænkelser,
har lovforslaget til formål at foretage to øvrige
ændringer i straffelovens 24. kapitel om
seksualforbrydelser.
For det første foreslås det, at tilsnigelse af
samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en
anden, sidestilles med voldtægt, så tilsnigelse af
samleje fremover også karakteriseres som voldtægt.
Dermed sikres det, at strafferammen for voldtægt ved
tilsnigelse fremover vil være den samme som for
voldtægt ved samleje uden samtykke. Samtidig
forudsættes det, at straffen for tilsnigelse af samleje
skærpes til det dobbelte af, hvad der i dag efter retspraksis
fastsættes for tilsnigelse af samleje. Forurettede i sager om
tilsnigelse af samleje vil tillige få en forbedret
retsstilling, bl.a. ved at få samme adgang til
bistandsadvokat som forurettede i voldtægtssager.
For det andet foreslås det at udvide straffelovens forbud
mod groft misbrug af en persons arbejdsmæssige,
økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige
afhængighed til at skaffe sig samleje eller andet seksuelt
forhold med vedkommende. Det foreslås således, at det
skal være strafbart, hvis en religiøs leder groft
misbruger det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem
den religiøse leder og et medlem af dennes menighed, til at
skaffe sig samleje med medlemmet. Efter Justitsministeriets
opfattelse er det således uacceptabelt, hvis en
religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og
autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med medlemmer af
menigheden, som er afhængige af relationen. Der bør
kunne fæstnes den samme tillid til en religiøs leder
som til en behandler eller psykolog.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Grooming
2.1.1. Gældende ret
Ved grooming forstås den situation, at en person opbygger
et tillidsforhold til et barn eller en ung med det formål at
begå seksuelle overgreb mod den pågældende eller
at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder
eller billeder af seksuel karakter.
Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse
om grooming.
Grooming vil dog efter omstændighederne kunne straffes
efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. som forsøg
på seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelse
eller optagelse, besiddelse eller udbredelse af seksuelt materiale
med en person under 18 år.
Grooming vil således eksempelvis efter
omstændighederne kunne være strafbart som forsøg
på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
hvorefter den, som har samleje med et barn under 12 år, eller
den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15
år, straffes for voldtægt, eller § 222, som
kriminaliserer samleje med et barn under 15 år. Efter
straffelovens § 225 finder § 216, stk. 2, og § 222
tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end
samleje.
En person, der aftaler at mødes med et barn under 15
år for at opnå samleje eller andet seksuelt forhold med
barnet, vil således efter omstændighederne kunne
straffes efter reglerne om forsøg på
overtrædelse af de nævnte bestemmelser, jf.
straffelovens § 21. Har gerningspersonen kommunikeret med et
barn under 15 år med den hensigt at begå et seksuelt
overgreb, vil der således allerede tidligt i
groomingprocessen kunne være tale om forsøg på
seksuel omgang med en mindreårig, som vil kunne straffes,
hvis der kan føres bevis for gerningspersonens forsæt
til efterfølgende at begå en seksualforbrydelse mod
barnet.
Herudover vil grooming efter omstændighederne f.eks.
også kunne være strafbart som
blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232.
Efter denne bestemmelse kan den, som ved uanstændigt forhold
krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er
begået over for et barn under 15 år, med bøde
eller fængsel indtil 4 år.
Hvis gerningspersonen f.eks. i forbindelse med kommunikationen
med barnet eller den unge formår denne til at sende
nøgenbilleder eller andet materiale af seksuel karakter, vil
det efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens
§ 235, stk. 2. Efter denne bestemmelse straffes den, som
besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et
lignende system til spredning af information gør sig bekendt
med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske
visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Straf for overtrædelse af straffelovens bestemmelser,
herunder bestemmelserne i straffelovens 24. kapitel om
seksualforbrydelser, kræver som udgangspunkt forsæt.
Hvis den forurettedes alder er en betingelse for, at
gerningsindholdet er opfyldt, hvilket bl.a. er tilfældet for
straffelovens § 216, stk. 2, og § 222, skal
gerningspersonen således også som udgangspunkt have
forsæt med hensyn til, at den forurettede var under den
pågældende alder.
Straffelovens § 228 supplerer imidlertid § 222 og en
række øvrige bestemmelser i straffelovens 24. kapitel
om seksualforbrydelser ved at kriminalisere uagtsomhed i relation
til den forurettedes alder. Det følger således af
straffelovens § 228, at overtrædelse af §§ 218
eller 222-224, § 225, jf. §§ 218 eller 222-224,
§ 226 eller § 227, stk. 1, der som følge af
gerningspersonens ukendskab til forurettedes tilstand eller alder
ikke kan tilregnes gerningspersonen som forsætlig, straffes
med en forholdsmæssig mindre straf, hvis gerningspersonen dog
har handlet uagtsomt.
Straffelovens § 92 indeholder regler om forældelse.
Det følger heraf, at en lovovertrædelse ikke straffes,
når der er indtrådt forældelse efter §§
93-94. Efter § 93, stk. 1, nr. 2, er forældelsesfristen
5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end
fængsel i 4 år.
Det følger af § 94, stk. 1, at
forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor den strafbare
virksomhed eller undladelse er ophørt. Når
strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en
indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes
fristen dog først fra følgens eller begivenhedens
indtræden, jf. § 94, stk. 2.
I sager om overtrædelse af § 245 a (kvindelig
omskæring), § 246, jf. § 245 a (kvindelig
omskæring af grov beskaffenhed), § 260, stk. 2 (tvang
til at indgå ægteskab m.v.), § 260 a (forbud mod
religiøse vielser af mindreårige) og § 262 a,
stk. 2 (menneskehandel), over for en person under 18 år eller
af § 232 (blufærdighedskrænkelse) over for et barn
under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra
den dag, den forurettede fylder 21 år, jf. § 94, stk. 4,
1. pkt.
Hvis gerningspersonen ved vold, ulovlig tvang efter § 260
eller på anden måde ved en strafbar handling har
tvunget forurettede til at undlade at anmelde
lovovertrædelsen til politiet, regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
tvangen er ophørt, jf. § 94, stk. 4, 4. pkt.
2.1.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers
overvejelser
Internettet er i dag en integreret del af børns og unges
sociale verden, og det bruges både til at holde kontakten med
personer, man allerede kender, og til at møde nye mennesker.
Den teknologiske udvikling og den udbredte anvendelse af
internettet har imidlertid også givet flere muligheder for,
at personer, som vil begå seksuelle overgreb mod børn,
kan komme i kontakt med dem bl.a. under dække af falske
identiteter.
Et barn eller en ung, der udsættes for et overgreb af en
person, som det tilsyneladende allerede har en nær relation
til, vil sjældent opdage, at der er tale om et overgreb,
før sent i forløbet. Det kan skyldes, at barnet eller
den unge kan have været udsat for en
forførelsesproces, hvor gerningspersonen har forsøgt
at etablere en nær relation gennem løgne, anerkendelse
og rosende ord. Dermed manipuleres barnet eller den unge til at
tro, at vedkommende selv frivilligt er gået med til den
seksuelle aktivitet.
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har beskrevet,
hvordan en sådan manipulationsproces typisk vil foregå
i faser, hvoraf en række af de enkelte skridt ikke isoleret
set virker problematiske. Processen kan starte med, at
gerningspersonen tager kontakt til barnet eller den unge, uden at
henvendelsen har seksuel karakter. Gerningspersonen vil så
herefter typisk forsøge at udvikle relationen, så
barnet eller den unge anser gerningspersonen som en fortrolig og
nær ven.
Det er således karakteristisk for grooming, at
fænomenet foregår over en periode, hvor barnet eller
den unge ikke er klar over, at der foregår en
krænkelse. Barnet eller den unge vil derfor ofte bagefter
føle skam over sig selv og situationen samt føle, at
den tillid, der var opbygget mellem parterne, er blevet brudt.
Krænkelsen vil dermed ikke alene bestå i det fysiske
eller digitale seksuelle overgreb, som er gerningspersonens
ultimative mål. Krænkelsen vil også kunne
bestå i, at barnet eller den unge narres til at tro, at
vedkommende selv var indforstået med overgrebet, og i, at der
er sket en grov udnyttelse af den tillid, som barnet eller den unge
har vist gerningspersonen.
Et flertal i arbejdsgruppen for digitale krænkelser
anbefaler på den baggrund, at der indføres en
selvstændig bestemmelse, der kriminaliserer den proces, hvor
en person opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik
på at begå digitale eller fysiske seksuelle overgreb
mod barnet eller den unge.
Et mindretal i arbejdsgruppen finder, at der ikke bør
indføres en særskilt groomingbestemmelse.
Mindretallet anfører, at dansk ret i meget vidt omfang
giver mulighed for at straffe forsøgshandlinger. Har en
person der er fyldt 15 år kommunikeret med et barn under 15
år med den hensigt at begå et seksuelt overgreb mod
barnet, vil der således allerede tidligt i groomingprocessen
kunne være tale om forsøg på et seksuelt
overgreb. Det afgørende er, om der er forsæt til at
begå et overgreb, hvorfor der allerede fra den første
kontakt mellem barnet og gerningspersonen vil kunne straffes for
forsøg.
Mindretallet finder, at det forhold, at det i
forsøgssituationen kan være vanskeligt at løfte
bevisbyrden for gerningspersonens forsæt til at begå et
nærmere konkretiseret seksuelt overgreb, ikke i sig selv kan
begrunde indførelsen af en ny bestemmelse.
Endelig bemærker mindretallet, at det vil kunne være
vanskeligt at sondre mellem den strafværdige kontakt, som man
ønsker at kriminalisere, og ikke-skadelig kontakt mellem
gerningspersonen og et barn.
Flertallet er opmærksomt på, at det ved udformningen
af en bestemmelse om grooming skal sikres, at bestemmelsen alene
omfatter utilbørlig kontakt mellem et barn eller en ung og
en person, der er ældre end barnet eller den unge, og ikke
hindrer helt legitime relationer.
Flertallet finder samtidig, at der er behov for særskilt
at kriminalisere den selvstændige krænkelse, der
består i, at gerningspersonen udnytter et barns eller en ung
persons tillid til at opbygge en relation, som barnet eller den
unge opfatter som venskabelig og loyal, men som gerningspersonen
indgår i med det formål at krænke barnet eller
den unge seksuelt.
Flertallet lægger i den forbindelse vægt på,
at en sådan kriminalisering, som sender et klart signal om,
at groomingforløbet i sig selv er strafværdigt, vil
kunne bidrage til at fjerne den følelse af skyld og skam,
som børn eller unge, der har været udsat for grooming,
ofte efterfølgende oplever, fordi de føler sig
medansvarlige for, at relationen har udviklet sig.
Flertallet finder derfor, at det ikke er tilstrækkeligt,
at en groomingproces efter omstændighederne kan straffes som
forsøg på et seksuelt overgreb.
Hertil kommer, at det - selv om et seksuelt tema er introduceret
i relationen - i praksis ofte vil kunne være vanskeligt at
fastlægge forsæt, herunder fordi det ikke er klart,
hvilken konkret forbrydelse gerningspersonen har forsæt til
at begå.
Flertallet er opmærksomt på, at det vil kunne
gøres gældende, at risikoen for, at gerningspersonens
incitament til at træde tilbage fra den fuldbyrdede
forbrydelse, vil kunne svækkes ved at indføre en
selvstændig groomingbestemmelse med et fremrykket
fuldbyrdelsesmoment.
Flertallet finder dog, at gerningspersonen fortsat vil have et
incitament til ikke at begå et fuldbyrdet seksuelt overgreb,
herunder henset til, at straffen for grooming vil skulle være
betydeligt lavere end straffen for et fuldbyrdet seksuelt
overgreb.
Flertallet bemærker i øvrigt, at domstolene i
forbindelse med strafudmålingen vil kunne tage hensyn til, om
gerningspersonen af egen drift har afstået fra at begå
grovere forbrydelser end grooming. Endvidere vil anklagemyndigheden
kunne gøre brug af muligheden for at meddele tiltalefrafald
i groomingtilfælde, hvis en samlet vurdering af sagens
konkrete omstændigheder taler derfor, herunder hvis
gerningspersonen af egen drift har stoppet groomingen, og der er
sikre holdepunkter for at antage, at gerningspersonen ikke igen vil
begå lignende handlinger, f.eks. fordi gerningspersonen har
opsøgt og modtager relevant medicinsk eller terapeutisk
behandling.
Flertallet er endvidere opmærksomt på, at der ved
indførelsen af en groomingbestemmelse, som har en lavere
strafferamme end f.eks. straffelovens § 222 om samleje med et
barn under 15 år, kan opstå en risiko for, at sagerne
vil blive ført efter den nye bestemmelse som følge
af, at bevisbyrden for overtrædelse af groomingbestemmelsen
kan være lettere at løfte end bevisbyrden for
forsøg på et seksuelt overgreb.
Flertallet lægger dog i den forbindelse vægt
på, at en særskilt bestemmelse om grooming vil skulle
omfatte de sager, hvor der ikke vurderes at være
tilstrækkeligt bevis til at kunne dømme for
forsøg på en nærmere konkretiseret forbrydelse.
Hvis anklagemyndigheden ud fra det almindelige objektivitetsprincip
vurderer, at der vil kunne ske domfældelse for forsøg
på et seksuelt overgreb, vil anklagemyndigheden således
fortsat skulle nedlægge påstand herom, eventuelt med en
subsidiær påstand om, at der dømmes for
overtrædelse af groomingbestemmelsen.
Det flertal i arbejdsgruppen, som anbefaler en særskilt
kriminalisering af grooming, er delt på
spørgsmålet om aldersgrænsen for, hvornår
groomingbestemmelsen skal kunne finde anvendelse. Et flertal heraf
anbefaler således en aldersgrænse på 15 år
svarende til den seksuelle lavalder, mens et mindretal anbefaler en
aldersgrænse på 18 år svarende til den
almindelige myndighedsalder.
Det flertal, som anbefaler en aldersgrænse på 15
år, anfører bl.a., at det med en sådan
aldersgrænse, som svarer til den seksuelle lavalder,
anerkendes, at det er almindeligt forekommende, at unge mellem 15
og 17 år opbygger relationer til andre med henblik på
ligeværdige og gensidigt ønskede seksuelle forhold -
også undertiden med personer, der er væsentligt
ældre end den unge. Flertallet peger endvidere på, at
der også i de groomingbestemmelser, som findes i henholdsvis
norsk, svensk og nederlandsk ret, er fastsat en aldersgrænse,
som svarer til den seksuelle lavalder i det respektive land.
Det mindretal, som anbefaler en aldersgrænse på 18
år, anfører, at der er et væsentligt hensyn til
også at beskytte 15-17-årige, som fortsat er under
udvikling, uagtet at disse er seksuelt myndige, og at en
groomingbestemmelse derfor også bør omfatte
situationer, hvor en gerningsperson udnytter sin modenhed over for
en person, som er under den alder, hvor man i øvrigt anses
for at være voksen.
2.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig flertallets overvejelser om
behovet for en selvstændig kriminalisering af grooming.
For så vidt angår aldersgrænsen for,
hvornår en groomingbestemmelse skal finde anvendelse, noterer
Justitsministeriet sig, at der, som det fremgår af
arbejdsgruppens rapport, både kan anføres argumenter,
som taler for at fastsætte aldersgrænsen til 15
år, og argumenter, som taler for at fastsætte den til
18 år. Justitsministeriet noterer sig samtidig, at parterne
bag aftalen af 29. juni 2022 om initiativer mod digitale
krænkelser er enige om, at aldersgrænsen for,
hvornår en person kan udsættes for grooming, bør
fastsættes til 18 år.
I lyset heraf foreslås det, at aldersgrænsen
fastsættes til 18 år.
Justitsministeriet bemærker samtidig, at det skal sikres,
at bestemmelsen ikke kriminaliserer almindelig kontakt med unge
over den seksuelle lavalder. Det indebærer bl.a., at der i
sager, hvor den forurettede er over den seksuelle lavalder, i
almindelighed vil skulle lægges større vægt
på det manipulerende element end i sager, hvor den
forurettede er under 15 år. Tilsvarende vil der også
skulle stilles større krav til forskellen mellem
gerningspersonen og den forurettede i forhold til alder, erfaring
og udvikling.
Det bemærkes i øvrigt, at det i almindelighed vil
være meget vanskeligt at bevise, at en person, der
indgår i en flirtende eller seksuelt ladet kommunikation med
en person over den seksuelle lavalder, gør det med den
hensigt at udsætte modparten for en seksualforbrydelse.
Justitsministeriet noterer sig samtidig, at det ved aftalen af
29. juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser er
forudsat, at anvendelsen af bestemmelsen skal evalueres, når
bestemmelsen har været i kraft i 2 år.
Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til, om straffelovens
almindelige regler om forældelse skal finde anvendelse i
sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om
grooming. Straffelovens almindelige forældelsesregler vil
føre til, at en overtrædelse af bestemmelsen vil
forældes efter 5 år, som regnes fra det tidspunkt, hvor
den strafbare handling er ophørt, idet det bemærkes,
at der foreslås en strafferamme på 2 år.
Justitsministeriet finder, at en række forhold kan tale
for at fravige disse regler og lade forældelsesfristen
løbe fra et senere tidspunkt, hvis der er tale om en
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om grooming,
som er begået over for en forurettet under 15 år.
I sager om grooming vil der således ofte ikke være
andre direkte vidner til forholdet end gerningspersonen og den
forurettede selv, og forurettede vil, på grund af sin
underlegenhed i forhold til og i nogle tilfælde
afhængighed af gerningspersonen, kunne have meget svært
ved at fortælle andre om den grooming, der har fundet sted.
Hertil kommer, at det ligger i groomingens natur, som beskrevet
nedenfor, at der sker en manipulation af den forurettede, som kan
betyde, at den forurettede først på et senere
tidspunkt bliver klar over, at den pågældende er blevet
udsat for en krænkelse.
Disse hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse
i særlig grad gældende for forurettede, som er under
den seksuelle lavalder. Et barn under 15 år må
således i almindelighed antages at have sværere ved at
forstå, hvad der sker, og fortælle andre om den
grooming, der har fundet sted, end en ung, som er over den
seksuelle lavalder.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at
forældelsesfristen for en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse om grooming, som er begået mod
et barn under 15 år, tidligst bør regnes fra den dag,
den forurettede fylder 21 år. Hermed sidestilles sager om
grooming med sager om blufærdighedskrænkelse for
så vidt angår begyndelsestidspunktet for
forældelsesfristen. Justitsministeriet bemærker i den
forbindelse, at der ved fravigelse af de almindelige
forældelsesregler kan forekomme sager, hvor bevisbyrden er
sværere at løfte, når gerningstidspunktet ligger
adskillige år tilbage.
2.1.4. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffelovens § 231, hvorefter den, som systematisk eller ved
manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under 18
år med forsæt til at udsætte den
pågældende for en seksualforbrydelse, straffes for
grooming med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en
forudsætning for straf, at gerningspersonen opbygger en
relation til en person under 18 år. Herved forstås, at
der etableres en kontakt mellem parterne, som enten kan være
personlig, skriftlig eller digital, og som udvikler sig over
tid.
Opbygningen af en relation til barnet eller den unge vil typisk
foregå i faser, hvor gerningspersonen gradvist
forsøger at udvikle relationen, så barnet eller den
unge anser gerningspersonen som en fortrolig og nær ven, og
hvor gerningspersonen først senere i forløbet
introducerer det seksuelle tema i relationen.
Kravet om, at der opbygges en relation til personen under 18
år, indebærer, at der som udgangspunkt vil skulle
være tale om flere tilfælde af kontakt mellem
gerningspersonen og personen under 18 år, for at bestemmelsen
kan finde anvendelse. Enkeltstående tilfælde af kontakt
med seksuelt indhold vil efter omstændighederne i stedet
kunne være omfattet af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse ved
enkeltstående tilfælde af ikke-seksuel kontakt, hvis
andre omstændigheder tilsiger, at kontakten sker med det
formål at opbygge en relation, f.eks. hvor gerningspersonen
sender én manipulerende besked til et barn under 15
år, og gerningspersonen i andre tilfælde af grooming
har anvendt samme modus. Det forudsætter dog i alle
tilfælde, at der kan føres bevis for et seksuelt
forsæt.
Det er ikke afgørende for anvendelsen af den
foreslåede bestemmelse, om gerningspersonen har taget
initiativ til alle tilfælde af kontakt mellem parterne. Der
kan således være tale om flere på hinanden
følgende henvendelser fra barnet eller den unge til
gerningspersonen, hvor relationsopbygningen fortsat vil være
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Da børn under 15 år ikke kan samtykke til et
seksuelt forhold, er barnets hensigter med kontakten uden betydning
for, om gerningsindholdet er opfyldt. I forhold til børn
under den seksuelle lavalder vil den foreslåede bestemmelse
således omfatte tilfælde, hvor gerningspersonen
får relationen mellem parterne til at udvikle sig i en
seksuel retning, også selv om det måtte være
barnet under 15 år, der har taget initiativ til at stille
gerningspersonen spørgsmål med seksuelt indhold.
Unge, der er fyldt 15 år, er derimod seksuelt myndige og
vil dermed også kunne indgå i frivillige seksuelle
relationer med en person, der er ældre end dem selv. Der vil
derfor i sager, hvor den forurettede er fyldt 15 år, skulle
lægges vægt på, hvad forurettedes hensigt med
kontakten er. Det forhold, at den forurettede har spillet en aktiv
rolle i, at relationen har udviklet sig, vil dog ikke udelukke, at
bestemmelsen efter omstændighederne vil kunne finde
anvendelse, f.eks. hvis gerningspersonen har udvist groft
manipulerende adfærd, som har været bestemmende for, at
forurettede er indgået i relationen.
Det vil være en betingelse, at opbygningen af relationen
sker systematisk eller ved manipulation af personen under 18
år. Herved forstås, at gerningspersonen f.eks.
kontakter flere børn og unge efter samme systematiske modus,
f.eks. ved at tage kontakt gennem internettet, på bestemte
sociale medier eller lignende, og/eller opbygger kontakten under
falske forudsætninger med det formål at udsætte
barnet eller den unge for en seksualforbrydelse.
Et eksempel på manipulation vil kunne være, at
gerningspersonen foregiver at være et barn på alder med
det barn, der kommunikeres med, herunder ved direkte at omtale sin
alder eller ved f.eks. at ændre sit sprogbrug for derved at
kunne skabe en illusion hos barnet om, at de to er
jævnaldrende. Et andet eksempel på manipulerende
adfærd vil kunne være, at gerningspersonen foregiver at
være fotograf eller personlig træner med det
formål at få barnet eller den unge til at sende
nøgenfotos eller lignende. Endelig vil det f.eks. kunne
udgøre manipulation, hvis en gerningsperson gennem sit
arbejde, f.eks. som butiksansat, opbygger en tæt relation til
en familie med besøg i hjemmet og børnepasning med
henblik på at udsætte børnene for en
seksualforbrydelse.
Det vil desuden være en betingelse for anvendelse af den
foreslåede bestemmelse, at opbygningen af relationen er sket
under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed.
Herved skal forstås, at bestemmelsen alene finder
anvendelse på tilfælde, hvor gerningspersonen er
ældre end forurettede. Hvis parterne står hinanden
nær i alder, erfaring og udvikling, vil det efter
omstændighederne kunne udelukke strafansvar.
Hvis forurettede er fyldt 15 år, vil der i almindelighed
skulle stilles højere krav til forskellen mellem
gerningspersonens og den forurettedes alder, erfaring og udvikling
end i tilfælde, hvor den forurettede er under 15
år.
Det vil endvidere være en forudsætning for
anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at gerningspersonen
ved opbygningen af relationen har forsæt til at udsætte
barnet eller den unge for en seksualforbrydelse. Ved
seksualforbrydelse forstås en handling, som er strafbar efter
en eller flere bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om
seksualforbrydelser. Forsættet behøver dog ikke at
foreligge på det tidspunkt, hvor gerningspersonen
først tager kontakt til barnet eller den unge, men vil
også kunne opstå undervejs i opbygningen af
relationen.
I forhold til straffelovens almindelige forsøgsregler
indebærer bestemmelsen, at der vil skulle ses bort fra kravet
til forsættets konkretisering. Det vil således alene
være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at
gerningspersonen opbygger relationen med forsæt til at
begå en handling, som er strafbar efter en eller flere
bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydelser.
Det vil derimod ikke være afgørende, om det kan
konstateres, hvilken bestemmelse i straffelovens 24. kapitel,
gerningspersonen havde forsæt til at overtræde.
Det foreslås, at groomingbestemmelsen omfattes af
straffelovens § 228, hvorefter der kan straffes for
overtrædelse af visse af straffelovens bestemmelser om
seksualforbrydelser, selv om gerningspersonen alene har handlet
uagtsomt med hensyn til den forurettedes tilstand eller alder.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse, der
som følge af gerningspersonens ukendskab til forurettedes
alder ikke kan tilregnes gerningspersonen som forsætlig, kan
straffes med en forholdsmæssig mindre straf, hvis
gerningspersonen dog har handlet uagtsomt med hensyn til den
forurettedes alder.
Hvorvidt der foreligger fornøden tilregnelse til at
overtræde den foreslåede groomingbestemmelse, herunder
i forhold til forurettedes alder, må afgøres ud fra de
konkrete omstændigheder i sagen.
Også her vil der skulle sondres mellem, om den person, der
udsættes for grooming, er over eller under den seksuelle
lavalder.
Hvis der er tale om et barn under 15 år, vil ethvert
seksuelt forhold være strafbart, uanset om barnet er
indforstået hermed eller ej. Der vil således her bl.a.
kunne lægges vægt på, om gerningspersonen f.eks.
har sendt beskeder til barnet med seksuelt indhold eller udtrykt et
generelt ønske om på et tidspunkt at mødes
fysisk eller virtuelt i en seksuel kontekst.
Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om
der af gerningspersonens sprogbrug kan udledes seksuelle temaer,
uden at det dermed kan konkretiseres, hvad han eller hun
ønsker, at barnet skal foretage sig. Det vil efter
omstændighederne også kunne indgå, om
gerningspersonen har kontaktet flere børn på samme
måde, evt. tidligere har begået overgreb mod et barn,
eller har billeder med seksuelt indhold af børn på
sine digitale enheder. Det vil endvidere kunne indgå i
vurderingen, om gerningspersonen har foreslået, at barnet
ikke må fortælle sine forældre eller andre om
parternes relation.
Hvis der derimod er tale om en person, som er fyldt 15 år,
er det ikke strafbart at indgå gensidigt ønskede
seksuelle relationer med den pågældende. Det vil derfor
i almindelighed være vanskeligt at bevise, at en person, der
indgår i en flirtende eller seksuelt ladet kommunikation med
en person, der er fyldt 15 år, gør det med den hensigt
at udsætte modparten for en seksualforbrydelse.
Medmindre gerningspersonen udviser manipulerende adfærd af
en vis grovhed eller tydeligt udnytter en betydelig forskel i
alder, erfaring og udvikling, vil der således være en
formodning for, at relationsopbygningen med en person over den
seksuelle lavalder sker med det formål at indgå et
gensidigt seksuelt forhold, som er baseret på
frivillighed.
I forhold til personer, som er over den seksuelle lavalder, vil
det således ikke være tilstrækkeligt, at
gerningspersonen f.eks. lyver sig nogle få år yngre
eller ældre eller pynter på sit cv for at fremstå
mere attraktiv. Derimod vil der efter omstændighederne kunne
foreligge fornødent forsæt til at overtræde den
foreslåede bestemmelse, hvis gerningspersonen f.eks.
foregiver at være fotograf og at kunne hjælpe den
forurettede i gang med en modelkarriere med det formål at
få den unge til at optræde nøgen, sende
nøgenfotos eller lignende.
Den foreslåede groomingbestemmelse tilsigter at ramme
tilfælde, hvor der ikke kan føres bevis for
forsøg på et konkret seksuelt overgreb.
Tilfælde, der i dag kan straffes som forsøg på
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, eller
§ 222, herunder begge jf. § 225, vil således
også fremover skulle straffes efter de pågældende
bestemmelser, eventuelt i sammenstød med den
foreslåede groomingbestemmelse.
Det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation af
den forurettede, hvorfor barnet eller den unge ikke
nødvendigvis selv vil være klar over, at den
pågældende udsættes for en krænkelse,
før potentielt længe efter, den har stået
på. Der vil således kunne være tilfælde,
hvor barnet eller den unge ikke selv oplever, at vedkommende har
været udsat for en krænkelse. Dette vil imidlertid ikke
være til hinder for straf efter den foreslåede
bestemmelse.
Den foreslåede groomingbestemmelses strafferamme og
-niveau bør afspejle, at seksualforbrydelser hører
til blandt nogle af de mest alvorlige forbrydelser, og at der er et
særligt beskyttelseshensyn, når sådanne
forbrydelser begås mod børn og unge. Samtidig
bør strafferammen være lavere end strafferammen for en
fuldbyrdet seksualforbrydelse mod et barn eller en ung.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det forudsættes, at straffen for
førstegangstilfælde af overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse som udgangspunkt udmåles til
omkring 30 dages ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges
vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den
krænkende adfærd, herunder om gerningspersonen af egen
drift har stoppet groomingen.
Domstolene vil således undtagelsesvis, hvis
gerningspersonens forhold og sagens omstændigheder i
øvrigt tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at
der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i
stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår
om f.eks. sexologisk behandling, jf. reglerne om betinget
fængsel i straffelovens 7. kapitel. Hvis der foreligger
særligt formildende omstændigheder, f.eks. at
gerningspersonen alene har handlet uagtsomt med hensyn til den
forurettedes alder, vil der endvidere kunne udmåles en
bødestraf.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Med henblik på at evaluere anvendelsen af den nye
bestemmelse om grooming vil Justitsministeriet, når
bestemmelsen har været i kraft i to år, indhente
oplysninger fra relevante myndigheder og interessenter om
erfaringerne med bestemmelsen. Disse erfaringer vil kunne danne
baggrund for overvejelser om et eventuelt behov for at
præcisere eller ændre bestemmelsen.
Justitsministeriet forventer at oversende en redegørelse
herom til Folketingets Retsudvalg inden udgangen af 2025.
Det foreslås endvidere, at der i straffelovens § 94,
stk. 4, 1. pkt., indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om
grooming. Dette vil indebære, at forældelsesfristen for
overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse over
for et barn under 15 år tidligst regnes fra den dag, den
forurettede fylder 21 år.
Hermed sidestilles sager om grooming med sager om
blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232
for så vidt angår begyndelsestidspunktet for
forældelsesfristen.
2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri
rådgivning til ofre for grooming forud for eventuel
politianmeldelse
2.2.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 741 a indeholder regler om beskikkelse af
bistandsadvokater samt vederlagsfri vejledning forud for eventuel
anmeldelse til politiet til forurettede i sager om bl.a. seksuelle
overgreb.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i
sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens
§ 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste
m.v.), § 119 b (angreb med genstand på personer i
offentlig tjeneste), § 123 (vidnetrusler), § 210
(incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225,
jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt
forhold end samleje), § 232
(blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21
(forsøg på manddrab), §§ 242-246 (stalking,
psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse),
§ 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand
m.v.), § 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare
for smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§
260-262 b (ulovlig tvang, frihedsberøvelse m.v.) eller
§ 288 (røveri), beskikker retten en advokat for den,
der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den
pågældende fremsætter begæring om det.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, at i
sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest),
§ 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person
under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk
overlegenhed), eller § 223, stk. 1 (samleje med en person
under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse), skal
beskikkelse ske, medmindre den pågældende efter at
være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder
sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en
advokat før politiets afhøring af forurettede,
medmindre den pågældende efter at være blevet
vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om
overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216,
§ 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1 (andet seksuelt
forhold end samleje).
I sager om overtrædelse af straffelovens § 119,
§ 119 b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1,
§ 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21,
§§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2,
§§ 260-262 b eller § 288 kan beskikkelse af advokat
dog afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig
karakter og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1.
pkt. Det samme gælder i sager om overtrædelse af
straffelovens § 225, jf. §§ 218-221, § 222,
stk. 1, eller § 223, stk. 2 (andet seksuelt forhold end
samleje).
I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210
eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §
232 har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en
advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan
retten efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede,
selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af stk. 1, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 5.
Hvis den forurettede ikke har fremsat begæring om
beskikkelse af advokat, kan der efter politiets begæring
beskikkes en advokat for den forurettede under efterforskningen.
Det samme gælder, når der ikke sker beskikkelse efter
§ 741 a, stk. 2. Dette fremgår af § 741 a, stk.
7.
Retsplejelovens § 334 a indeholder regler om salær og
eventuel godtgørelse til advokater, der vejleder forurettede
i sager om seksuelle overgreb forud for eventuel anmeldelse til
politiet.
Efter retsplejelovens § 334 a, stk. 1, tilkommer der den
advokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens
§§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§
216-223, eller § 232, et salær og eventuel
godtgørelse, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
Det er i forarbejderne til retsplejelovens § 334 a
forudsat, at samtalen mellem advokaten og den forurettede som
udgangspunkt ikke overstiger en times varighed, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side
32.
Retsplejelovens § 741 c indeholder regler om de
beføjelser, som bistandsadvokaten har under sagen samt
vederlagsfri vejledning efter en sags eller retshandlings
afslutning til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb.
Det følger således af § 741 c, stk. 4, 3.
pkt., at den forurettede i sager om overtrædelse af
straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf.
§§ 216-223, eller § 232 har ret til en vederlagsfri
samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller
retshandlingens afslutning.
Ordningen indebærer, at forurettede i sager om seksuelle
overgreb har ret til en opfølgende samtale med den
beskikkede advokat i umiddelbar forlængelse af en
domsafsigelse eller modtagelsen af en afgørelse fra
anklagemyndigheden om påtaleopgivelse efter retsplejelovens
§ 721 eller tiltalefrafald efter § 722, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side
34.
Advokaten kan under samtalen forklare forurettede om indholdet
og udfaldet af afgørelsen eller dommen samt forurettedes
muligheder og rettigheder, herunder om mulighederne for eventuelt
at klage eller søge erstatning ved Erstatningsnævnet.
Det er forudsat, at samtalen afholdes i umiddelbar
forlængelse af, at der er truffet afgørelse eller
afsagt dom i sagen, og at samtalen ikke overstiger en times
varighed, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som
fremsat, side 34.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.4. ovenfor,
foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse om
grooming som § 231 i straffeloven.
Justitsministeriet finder, at den nye bestemmelse om grooming
bør omfattes af retsplejelovens § 741 a, stk. 1,
hvorefter retten beskikker en advokat for den, der er forurettet
ved lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det. Beskikkelse af en
bistandsadvokat kan dog afslås, hvis lovovertrædelsen
er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses
for åbenbart unødvendig, jf. § 741 a, stk. 3, 1.
pkt. Hermed sidestilles sager om grooming med eksempelvis sager om
blufærdighedskrænkelse for så vidt angår
den forurettedes adgang til at få beskikket en
bistandsadvokat.
Justitsministeriet finder endvidere, at forurettede i sager om
grooming - i lighed med forurettede i andre sager om seksuelle
overgreb - bør gives ret til en vederlagsfri samtale med en
advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet samt ret til en
vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller
retshandlingens afslutning.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt
på, at de særlige forhold, som gør sig
gældende i sager om andre seksuelle overgreb, også
gør sig gældende i sager om grooming. Adgangen til at
få vejledning fra en advokat forud for anmeldelse til
politiet skal således ses i lyset af, at forurettede kan
være tilbageholdende med at anmelde overgrebet til politiet,
fordi overgrebet kan være forbundet med skyld og skam, og
fordi forurettede måske tror, at overgrebet kunne være
undgået, hvis vedkommende havde handlet på anden vis.
Forurettede vil derudover kunne være i en tilstand af chok
eller forvirring, som kan gøre det vanskeligt at overskue
konsekvenserne ved at anmelde overgrebet til politiet.
2.2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk.
1, og stk. 3, 1. pkt., indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om
grooming.
De foreslåede udvidelser af retsplejelovens § 741 a,
stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at der efter
begæring fra forurettede kan beskikkes en bistandsadvokat i
sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 231. Retten vil dog kunne afslå at
beskikke en bistandsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af
mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for
åbenbart unødvendig.
Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet
for retsplejelovens bestemmelse om bistandsadvokater sikres der en
retsstilling for forurettede i sager om grooming efter den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231, der svarer
til retsstillingen for forurettede i sager om overtrædelser
af bl.a. straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
Derudover foreslås det, at der i retsplejelovens §
741 a, stk. 4, indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om
grooming.
Udvidelsen vil indebære, at forurettede i sager om
grooming kan få vederlagsfri vejledning fra en advokat forud
for eventuel anmeldelse til politiet. Advokatens vejledning vil
bl.a. kunne bestå i, at advokaten oplyser den forurettede om
vedkommendes muligheder og rettigheder, samt hvordan sagen må
forventes at forløbe, hvis der indgives anmeldelse til
politiet. Advokaten vil også kunne ledsage den forurettede
til politiet eller vejlede om muligheden for at rette henvendelse
til myndigheder og organisationer med kontakt til forurettede i
sager om seksuelle overgreb.
Det foreslås i den forbindelse endvidere, at der i
retsplejelovens § 334 a, stk. 1, indsættes en henvisning
til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om
grooming.
Ændringen vil indebære, at den advokat, som forud
for en eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i en
sag om overtrædelse af den foreslåede
groomingbestemmelse, får ret til salær og eventuel
godtgørelse for udlæg, som advokaten med føje
har haft i forbindelse med varetagelsen af hvervet, jf.
retsplejelovens § 741 a, stk. 4.
Det foreslås endelig, at der i retsplejelovens § 741
c, stk. 4, 3. pkt., indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om
grooming.
Udvidelsen vil indebære, at den forurettede i sager om
overtrædelse af den foreslåede groomingbestemmelse
får ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede
advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning. Forurettede
får således ret til en opfølgende samtale i
umiddelbar forlængelse af en domsafsigelse eller modtagelsen
af en afgørelse fra anklagemyndigheden om
påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721 eller
tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, hvor advokaten vil
kunne forklare den forurettede om indholdet og udfaldet af
afgørelsen eller dommen samt forurettedes muligheder og
rettigheder.
2.3. Udvidelse
af straffelovens § 225 til seksuelle handlinger, som
gerningspersonen formår forurettede til at udføre
på sig selv
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 225 finder bestemmelserne i
§§ 216-224 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet
seksuelt forhold end samleje.
Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, at den,
der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri,
straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Efter bestemmelsens stk. 2 straffes den, der har samleje med et
barn under 12 år, for voldtægt med fængsel indtil
12 år. På samme måde straffes den, som er fyldt
22 år og har samleje med et barn under 15 år.
En gerningsperson, der har tiltvunget sig samleje eller andet
seksuelt forhold med den forurettede, kan straffes for
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, herunder
jf. § 225. Det er ikke afgørende, hvordan
gerningspersonen har tiltvunget sig samlejet, hvis forurettede ikke
har afgivet gyldigt samtykke hertil. Dermed vil bestemmelsen efter
omstændighederne kunne finde anvendelse, hvis
gerningspersonen får forurettede til at deltage i samleje
eller andet seksuelt forhold under trussel om udbredelse eller
videredeling af billeder.
Gerningspersonen kan tillige, allerede før forurettede
eventuelt har haft samleje eller andet seksuelt forhold med
gerningspersonen for at undgå deling af billederne, efter
omstændighederne straffes for forsøg på
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, evt. jf.
§ 225, jf. § 21.
Efter straffelovens § 218 straffes den, der ved udnyttelse
af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig
samleje med den pågældende, med fængsel indtil 4
år.
Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil
4 år den, der er 1) ansat ved kriminalforsorgen, og som har
samleje med en person, der er optaget i en af kriminalforsorgens
institutioner, og som er undergivet den pågældendes
myndighed, 2) ansat ved politiet, og som har samleje med en person,
der er frihedsberøvet og i politiets varetægt, eller
3) ansat ved eller tilsynsførende med døgninstitution
eller opholdssted for børn og unge, psykiatrisk afdeling,
døgninstitution for personer med vidtgående psykiske
handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen,
der er optaget i institutionen.
Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft
misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller
behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig
samleje med den pågældende, med fængsel indtil 1
år eller, såfremt forholdet er begået over for en
person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
Det følger af straffelovens § 221, at den, der
tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningsmanden
med en anden, straffes med fængsel indtil 4 år.
Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, der har
samleje med et barn under 15 år, med fængsel indtil 8
år, medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk.
2.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har
samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse, med
fængsel indtil 4 år. Efter stk. 2 anses med samme straf
den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed forfører en person under 18 år
til samleje.
Det følger af straffelovens § 224, stk. 1, at den,
der medvirker til, at en person under 18 år mod betaling
eller løfte om betaling har samleje med en kunde, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 år. Efter stk. 2
straffes den, der som kunde mod betaling eller løfte om
betaling har samleje med en person under 18 år, med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Mens bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 alene
finder direkte anvendelse, når der er tale om samleje (analt
eller vaginalt), udvider straffelovens § 225 bestemmelsernes
anvendelsesområde til også at omfatte andet seksuelt
forhold end samleje.
Bestemmelsen i § 225 fik sin nuværende affattelse ved
lov nr. 633 af 12. juni 2013. Ændringen af bestemmelsens
ordlyd fra »kønslig omgængelse« til
»andet seksuelt forhold« var alene udtryk for en
sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 141 som fremsat, side 57.
Det lægges således til grund, at »seksuelt
forhold« er en videreførelse af »kønslig
omgængelse«. Andet seksuelt forhold end samleje
omfatter dermed handlinger, der har en samlejelignende karakter,
fungerer som surrogat for samleje eller i øvrigt i forhold
til den krænkede eller misbrugte part rummer et
seksualovergreb, der nærmer sig til samleje. Der skal normalt
være tale om direkte berøring mellem i hvert fald den
enes kønsdel og den andens legeme, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 11.
Som eksempler på andet seksuelt forhold end samleje kan
nævnes oralt samleje, kys m.v. på kønsdele,
indføring af fingre eller genstande i skeden og manipulation
af lem, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som
fremsat, side 11.
Berøring af nøgne kønsdele med hånden
uden manipulation eller indtrængen antages i almindelighed at
ligge under grænsen for seksuelt forhold, jf. bl.a.
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, side 757 ff.
I forarbejderne til straffelovens § 225, jf.
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, side 438, er det forudsat, at indføring
af genstande i eller stimulering af egne kønsdele under
tvang ikke er omfattet af denne bestemmelse, der forudsætter
fysisk kontakt mellem to personer, og at sådanne forhold
derfor i stedet er at anse for blufærdighedskrænkelse,
jf. straffelovens § 232. Efter § 232 straffes den, som
ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden,
med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis
forholdet er begået over for et barn under 15 år, med
bøde eller fængsel indtil 4 år.
Der vil efter omstændighederne kunne straffes for
overtrædelse af straffelovens § 260 om ulovlig tvang
sammen med straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse i tilfælde, hvor
gerningspersonen har tvunget forurettede til at foretage seksuelle
handlinger på sig selv.
2.3.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers
overvejelser
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser bemærker, at
der med den teknologiske udvikling er sket en væsentlig
ændring i, hvordan bl.a. børn og unge opbygger og
udvikler relationer. Det betyder samtidig, at seksuelle
krænkelser har ændret karakter. Det er således et
relativt nyt problem, at særligt unge mennesker tvinges til
at udføre seksuelle handlinger på sig selv, undertiden
under trussel om, at gerningspersonen ellers vil
offentliggøre billeder m.v. af privat karakter,
såkaldt »sextortion«.
Som nævnt i pkt. 2.3.1 om gældende ret vil en
gerningsperson, der har tiltvunget sig samleje eller andet seksuelt
forhold med den forurettede, efter omstændighederne kunne
straffes for overtrædelse af straffelovens § 216, stk.
1, herunder jf. § 225, når gerningspersonen får
forurettede til at deltage i samleje eller andet seksuelt forhold
under trussel om udbredelse eller videredeling af billeder.
Gerningspersonen vil desuden, allerede før forurettede
eventuelt har haft samleje eller andet seksuelt forhold med
gerningspersonen for at undgå deling af billederne, efter
omstændighederne kunne straffes for forsøg på
overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, evt. jf.
§ 225, jf. § 21.
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har peget på,
at der i visse sager, hvor en person er blevet tvunget til at
udføre seksuelle handlinger på sig selv, f.eks. ved at
gerningspersonen har instrueret forurettede heri gennem videochat,
er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216
om voldtægt eller § 222 om samleje med et barn under 15
år, jf. § 225, mens der i andre sager er dømt for
overtrædelse af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse og § 260 om ulovlig
tvang.
Som nævnt i pkt. 2.3.1 om gældende ret er det
imidlertid forudsat i forarbejderne til straffelovens § 225,
at indføring af genstande i eller stimulering af egne
kønsdele under tvang ikke er omfattet af § 225, der
forudsætter fysisk kontakt mellem to personer, og at
sådanne forhold derfor i stedet er at anse for
blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens §
232.
Gerningspersonen kan således i stedet efter
omstændighederne straffes for overtrædelse af
straffelovens § 260 om ulovlig tvang sammen med straffelovens
§ 232 om blufærdighedskrænkelse i tilfælde,
hvor gerningspersonen har tvunget forurettede til at foretage
seksuelle handlinger på sig selv. Det er f.eks. relevant i
sextortion-tilfælde, hvis forurettede tvinges til at
fotografere eller filme sådanne handlinger og sende
materialet til gerningspersonen.
Arbejdsgruppen har endvidere noteret sig, at
Straffelovrådet i betænkning nr. 1574/2020 om en
frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, side 164-165, har
anført, at den teknologiske udvikling må give
anledning til overvejelser om, hvorvidt straffelovens § 232
sammen med straffelovens § 260 yder et tilstrækkeligt
strafferetligt værn mod tilfælde, hvor en person
tvinger en anden til at udføre seksuelle handlinger på
sig selv, og - hvis det ikke er tilfældet - om straffelovens
§ 225 bør ændres, således at sådanne
forhold straffes efter denne bestemmelse.
Straffelovrådet har i den forbindelse henvist til, at det
kan synes som en urimelig forskel, hvis de samme seksuelle
handlinger, som en forurettet ufrivilligt udsættes for f.eks.
gennem ulovlig tvang, bedømmes som medvirken til
voldtægt, hvis det foregår mellem to forurettede, der
begge tvinges til at deltage, mens det alene bedømmes som
blufærdighedskrænkelse, hvis én forurettet
tvinges til at udføre handlingerne mod sig selv.
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har på den
baggrund anbefalet, at et forhold, hvor en person tvinges til at
udføre seksuelle handlinger på sig selv, fremover
henføres under straffelovens § 225 om andet seksuelt
forhold end samleje, frem for under straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
Arbejdsgruppen lægger i den forbindelse bl.a. vægt
på, at det i højere grad vil sende et signal om
overgrebets alvor, hvis det henføres under bestemmelserne om
andet seksuelt forhold end samleje. Bl.a. i lyset af den
teknologiske udvikling er der således efter arbejdsgruppens
vurdering behov for at ændre straffelovens § 225,
så tilfælde, hvor gerningspersonen formår
forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig
selv, fremover vil skulle bedømmes som et seksuelt overgreb
på samme måde som overgreb, der udføres fysisk
af en anden person.
2.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen om digitale
krænkelser i, at straffelovens § 225 bør
ændres, så tilfælde, hvor gerningspersonen under
samme omstændigheder som i bestemmelserne i §§
216-224 formår den forurettede til at udføre seksuelle
handlinger på sig selv, fremover vil kunne straffes efter
§§ 216-224, jf. § 225.
Dette vil bl.a. omfatte tilfælde af sextortion, hvor
gerningspersonen under trussel om at dele nøgenbilleder
eller materiale af seksuel karakter af forurettede får den
forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig
selv.
Det foreslås på den baggrund, at straffelovens
§ 225 ændres, så det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at den også omfatter tilfælde, hvor
gerningspersonen formår den forurettede til at udføre
seksuelle handlinger på sig selv.
Forslaget indebærer, at de handlinger, der efter
gældende praksis er omfattet af § 225, hvis
gerningspersonen eller andre udfører dem på den
forurettede, under visse omstændigheder også vil
være omfattet af bestemmelsen, hvis forurettede
udfører handlingerne på sig selv. Der er ikke i
øvrigt tilsigtet ændringer af anvendelsesområdet
for straffelovens § 225.
Som et eksempel på tilfælde, der efter
omstændighederne fremover vil kunne være omfattet af
§ 225, kan nævnes, at gerningspersonen, f.eks. under
trussel om at udbrede nøgenbilleder af forurettede,
formår forurettede til at indføre fingre eller
genstande i egen kønsdel eller endetarm eller foretage
manipulation af lem.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om gerningspersonen
befinder sig i samme fysiske rum som forurettede eller f.eks.
instruerer forurettede i at udføre de pågældende
handlinger via videochat.
Det vil være en betingelse, at gerningspersonen har
formået den forurettede til at udføre en handling
omfattet af straffelovens §§ 216-224 på sig selv.
Betingelsen skal ses i sammenhæng med de almindelige krav til
gerningsindholdet i straffelovens §§ 216-224, der tillige
vil skulle være opfyldt. Kravene til gerningspersonens
handlinger vil endvidere afhænge af gerningsindholdet i den
bestemmelse, der henvises til.
Betingelsen om, at gerningspersonen skal formå forurettede
til at udføre den pågældende handling, har til
formål at udelukke tilfælde, hvor forurettede på
eget initiativ uden nogen form for direkte eller indirekte
påvirkning fra en anden person udfører den seksuelle
handling på sig selv i overværelse af den anden person.
Med betingelsen understreges det således, at der skal
være en vis kausalitet mellem gerningspersonens involvering
og de handlinger, som den forurettede udfører.
Af bl.a. bevismæssige hensyn vil anvendelse af den
foreslåede udvidelse af straffelovens § 225 som det
klare udgangspunkt forudsætte, at gerningspersonen
overværer eller modtager et foto, en video eller lignende af
den seksuelle handling.
Forholdet vil skulle henføres under den relevante
bestemmelse, hvis det er begået under de
omstændigheder, som bestemmelsen i øvrigt betinger.
Det betyder eksempelvis, at hvis gerningspersonen formår en
forurettet, som er 15 år eller ældre, til at
indføre genstande i egen kønsdel eller endetarm eller
foretage manipulation af lem, vil forholdet skulle henføres
under straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Hvis
forurettede er under 15 år, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 222, jf. § 225, og
hvis den forurettede er under 18 år og gerningspersonens
plejebarn, elev eller lignende, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 223, stk. 1, jf. §
225.
Tvinger gerningspersonen forurettede til at udføre mindre
grove handlinger på sig selv, f.eks. berøre egne
bryster, vil forholdet efter omstændighederne kunne
være omfattet af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse og § 260 om ulovlig
tvang.
Det forhold, at det er forurettede, som har begået den
pågældende handling på sig selv, vil ikke i sig
selv kunne begrunde en lavere strafudmåling sammenlignet med
tilfælde, hvor gerningspersonen har udført
handlingerne på forurettede. Fastsættelsen af straffen
vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Ved strafudmålingen vil domstolene skulle lægge
vægt på de samme omstændigheder, som i
øvrigt gælder for udmåling af straf for
seksualforbrydelser.
2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under
18 år, som gerningspersonen er betroet til undervisning,
opdragelse m.v.
2.4.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har
samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse, med
fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder anvendelse,
uanset om der måtte være givet samtykke fra personen
under 18 år.
Efter straffelovens § 225 finder § 223 også
anvendelse på andet seksuelt forhold end samleje.
Bestemmelsen i straffelovens § 223, stk. 1, finder derimod
ikke anvendelse ved blufærdighedskrænkelse.
Den, som ved uanstændigt forhold krænker
blufærdigheden, straffes efter straffelovens § 232, stk.
1, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller,
hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år,
med bøde eller fængsel indtil 4 år. Efter
bestemmelsens stk. 2 skal der ved fastsættelse af straffen
lægges vægt på den særlige krænkelse,
der er forbundet med lovovertrædelsen.
Bestemmelsen om blufærdighedskrænkelse fungerer i
realiteten som en generalklausul, der kan bringes i anvendelse
på enhver seksuel handling af en vis grovere karakter, som
ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens
24. kapitel, men som dog af domstolene findes at burde kunne
mødes med straf, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 141 som fremsat, side 27.
I forarbejderne til bestemmelsen antages det, at videregivelse
af oplysninger af seksuel karakter om nogen til andre i sig selv
kan udgøre en blufærdighedskrænkelse, forudsat
at forholdet har den grovhed, som kræves for anvendelsen af
straffelovens § 232, jf. Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 141 som fremsat, side 27. Har en person sendt
beskeder eller billeder med seksuelt indhold til et barn, vil
situationen dermed efter omstændighederne kunne være
omfattet.
Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 er det antaget, at
berøring af nøgne kønsdele med hånden
uden manipulation eller indtrængen i almindelighed vil ligge
under grænsen for seksuelt forhold, jf. bl.a.
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser, side 757 ff. Disse forhold vil i stedet efter
omstændighederne være omfattet af straffelovens §
232 om blufærdighedskrænkelse.
2.4.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers
overvejelser
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser bemærker, at
der efter straffelovens § 223, stk. 1, gælder en
særlig beskyttelse af personer under 18 år mod
seksuelle overgreb begået af bl.a. sted- eller
plejeforældre, skolelærere m.v. Efter bestemmelsen,
herunder jf. § 225, gælder der således et absolut
forbud mod at have samleje eller andet seksuelt forhold med en
person under 18 år, som man er betroet til undervisning,
opdragelse m.v., uanset om den unge samtykker i forholdet. Det
skyldes bl.a., at den unge kan være særligt
sårbar over for personer, der har en sådan opdragende
funktion for dem, og derfor kan den voksne have en særlig
adgang til at påvirke den unge i seksuel retning.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at risikoen for, at den unge
udsættes for handlinger, som er omfattet af straffelovens
§ 232 om blufærdighedskrænkelse, er den samme som
risikoen for, at gerningspersonen udnytter sin position til samleje
eller andet seksuelt forhold end samleje med den unge.
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at straffelovens
§ 223, stk. 1, udvides til også at omfatte
blufærdighedskrænkelse.
Arbejdsgruppen er opmærksom på, at straffelovens
§ 232 om blufærdighedskrænkelse fungerer som en
form for generalklausul, som har til formål at omfatte
tilfælde af seksuelle krænkelser, som ikke er omfattet
af andre bestemmelser i straffelovens 24. kapitel. En henvisning
til blufærdighedskrænkelse i straffelovens § 223,
stk. 1, vil derfor indebære, at barren for, hvad der er
strafbar adfærd efter bestemmelsen, vil blive sat relativt
lavt.
Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at straffelovens
§ 223, stk. 1, er udtryk for, at der i relationer mellem
f.eks. plejeforældre og -børn, skolelærere og
elever og lignende per definition er ulighed i magtforholdet. Det
betyder efter arbejdsgruppens opfattelse også, at en person
under 18 år, som er i en sådan ulige relation til en
anden, ikke bør kunne samtykke til handlinger omfattet af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse med
diskulperende virkning.
2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Justitsministeriet tilslutter sig arbejdsgruppen om digitale
krænkelsers overvejelser.
Det foreslås, at blufærdighedskrænkelse
tilføjes til straffelovens § 223, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at
anvendelsesområdet for bestemmelsen udvides til også at
omfatte blufærdighedskrænkelse. Adfærd, der
udgør en overtrædelse af straffelovens § 232, vil
dermed fremover skulle straffes efter § 223, stk. 1, hvis
gerningspersonens og forurettedes relation er omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring indebærer, at en person
under 18 år ikke vil kunne give diskulperende samtykke til
adfærden, hvis gerningspersonen er den
pågældendes sted- eller plejeforælder, eller hvis
forurettede er betroet gerningspersonen til undervisning eller
opdragelse. Strafansvaret vil dermed være uafhængigt
af, hvordan forurettede forholder sig til de pågældende
handlinger, og det vil således f.eks. ikke have betydning for
strafansvaret, om den blufærdighedskrænkende
adfærd sker på den unges opfordring.
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i
den personkreds, som i dag er omfattet af straffelovens § 223,
stk. 1.
Det betyder, at en plejeforælder, skolelærer,
håndboldtræner m.v., som sender sms-beskeder med
seksuelt indhold til en elev, der ikke er fyldt 18 år, vil
kunne ifalde strafansvar efter § 223, stk. 1. Det samme vil
gøre sig gældende for andre handlinger omfattet af
§ 232, f.eks. berøringer, der ikke er omfattet af
straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje,
blottelse af kønsorganer o.l.
Er der tale om blufærdighedskrænkelse, vil
anvendelse af bestemmelsen i § 223, stk. 1, være
betinget af, at handlingen har relation til seksuelle forhold og er
af en vis grovhed. Hvorvidt der er tale om en strafbar
blufærdighedskrænkelse i bestemmelsens forstand beror
på de nærmere omstændigheder, herunder karakteren
af forholdet mellem de involverede personer.
Som eksempel på adfærd, der i almindelighed vil
falde uden for anvendelsesområdet, kan nævnes en sted-
eller plejeforælders omfavnelse og kys af et sted- eller
plejebarn, hvis omstændighederne i øvrigt taler for,
at adfærden er et udtryk for almindelig omsorg for barnet
eller den unge. Ligeledes vil berøringer som led i en
pædagogs eller lærers almindelige omsorg for et mindre
barn, f.eks. et kram, et kys på panden eller det, at en
pædagog tager barnet op på sit skød i
forbindelse med trøst, i almindelighed skulle anses som
berettiget adfærd, der ikke er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås samtidig at udvide strafferammen i
straffelovens § 223 til også at omfatte
bødestraf, så strafferammen fremover bliver
bøde eller fængsel indtil 4 år. Dette skal ses i
sammenhæng med, at barren for, hvad der er strafbar
adfærd efter bestemmelsen, som anført ovenfor vil
blive sat relativt lavt, og at strafferammen for
blufærdighedskrænkelser efter straffelovens § 232,
stk. 1, også indeholder bødestraf.
Det forudsættes dog, at straffen for
førstegangstilfælde af overtrædelse af den
foreslåede udvidelse af § 223 til også at omfatte
blufærdighedskrænkelse som udgangspunkt bør
være ubetinget fængsel. Der vil ved straffens
udmåling bl.a. skulle lægges vægt på
karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende
adfærd.
Domstolene vil undtagelsesvis, hvis gerningspersonens forhold og
sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger dette, kunne
fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget
fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom,
eventuelt med vilkår om f.eks. sexologisk behandling, jf.
reglerne om betinget fængsel i straffelovens 7. kapitel,
eller bøde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet
ændringer af det gældende strafniveau for
overtrædelse af den nuværende § 223.
2.5. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227,
235, 262 a og 262 b
2.5.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 226, straffes den, der optager
pornografiske fotografier, film eller lignende af en person under
18 år med forsæt til at sælge eller på
anden måde udbrede materialet, med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Bestemmelsens ordlyd blev senest ændret ved lov nr. 633 af
12. juni 2013, hvor »pornografiske« erstattede
»utugtige« som led i en sproglig modernisering af
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141
som fremsat, side 57. Det fremgår endvidere, at der ikke var
tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens
gerningsindhold.
Det lægges til grund, at forståelsen af
»pornografiske« fotografier m.v. er en
videreførelse af »utugtige« fotografier m.v. Ved
pornografiske fotografier, film eller lignende forstås
således billedoptagelser, hvor personen under 18 år har
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i
forhold til personen under 18 år anvendes genstande på
en måde, der svarer til samleje eller andet seksuelt forhold,
eller hvor personen under 18 år anvendes som model for
fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede
berøringer. Lydoptagelser og tegninger falder uden for
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141
som fremsat, side 20.
Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der
medvirker til, at en person under 18 år deltager i en
forestilling med pornografisk optræden, med bøde eller
fængsel indtil 6 år. Efter stk. 2 straffes den, der som
tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1
med deltagelse af en person under 18 år, med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 633 af 12.
juni 2013, hvor »pornografisk« erstattede
»utugtig« som led i en sproglig modernisering, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side
57. Det fremgår endvidere, at der med den sproglige
modernisering ikke er tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsens gerningsindhold.
Det lægges til grund, at forståelsen af
»pornografisk optræden« er en
videreførelse af »utugtig optræden«.
Pornografisk optræden omfatter således en række
forskellige former for optræden af seksuel karakter, herunder
tilfælde, hvor den pågældende optræder med
striptease eller andre former for nøgendans, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side
21.
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som
udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske
visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv
udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om
udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til
spredning af information gør sig bekendt med pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser
eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Ifølge § 235, stk. 3,
gælder dette dog ikke besiddelse af fotografier, film eller
lignende af en person, der er fyldt 15 år, hvis den
pågældende samtykker i besiddelsen.
Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 633 af 12.
juni 2013, hvor »pornografiske« erstattede
»utugtige« som led i en sproglig modernisering, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side
62. Der var med moderniseringen ikke tilsigtet nogen
ændringer i bestemmelsens gerningsindhold.
Det lægges til grund, at forståelsen af
»pornografiske« fotografier eller film, andre
pornografisk visuelle gengivelser eller lignende er en
videreførelse af »utugtige« fotografier, film
eller lignende. Ved pornografiske fotografier, film eller lignende
forstås billedoptagelser, hvor personen under 18 år har
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i
forhold til personen under 18 år anvendes genstande på
en måde, der svarer til samleje eller andet seksuelt forhold
end samleje, eller hvor personen under 18 år anvendes som
model for fotografering af kønsdele eller seksuelt
prægede berøringer. Lydoptagelser og tegninger falder
uden for bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 141 som fremsat, side 36.
Ved andre pornografiske visuelle gengivelser forstås
navnlig computergenerede billeder, der ikke afbilder en virkelig
person under 18 år, men bortset fra det fiktive har fuld
lighed med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal
således fremtræde på tilnærmelsesvis samme
måde som fotografier og lignende, jf. Folketingstidende
2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 36.
Det fremgår af straffelovens § 262 a, stk. 1, at for
menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den,
der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller
har været anvendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2)
frihedsberøvelse efter § 261, 3) trusler efter §
266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af
en vildfarelse eller 5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved
prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film,
forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller
fjernelse af organer.
Efter § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde
den, der med henblik på udnyttelse af den
pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske
fotografier eller film, forestilling med pornografisk
optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende
forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer 1)
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person under 18 år eller 2)
yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til
udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede,
og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.
Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 blev straffelovens § 262 a
om menneskehandel moderniseret sprogligt, så
»kønslig usædelighed« blev ændret
til »prostitution, optagelse af pornografiske fotografier
eller film, forestilling med pornografisk optræden«.
Der var ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens
gerningsindhold, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
141 som fremsat, side 69.
Med »prostitution« menes seksuelt forhold til en
kunde mod betaling eller løfte om betaling. »Optagelse
af pornografiske fotografier eller film« skal forstås
på samme måde som »optagelse af pornografiske
fotografier, film eller lignende« i straffelovens § 226,
uanset at »eller lignende« ikke er medtaget i §
262 a. »Forestilling med pornografisk optræden«
skal forstås på samme måde som det tilsvarende
udtryk i § 227, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,
L 141 som fremsat, side 69.
Det fremgår af straffelovens § 262 b, at for
menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år
den, der ved udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold. På samme måde
straffes den, der under de i 1. pkt. nævnte
omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse
af pornografiske fotografier eller film eller forestilling med
pornografisk optræden.
Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forstås
begreberne »optagelse af pornografiske fotografier eller
film« og »forestilling med pornografisk
optræden« på samme måde som
»optagelse af pornografiske fotografier, film eller
lignende« i straffelovens § 226, uanset at »eller
lignende« ikke er medtaget i § 262 b, og som
»forestilling med pornografisk optræden« i
straffelovens § 227, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg B, betænkning over L 111, side 3.
2.5.2. Arbejdsgruppen om digitale krænkelsers
overvejelser
Arbejdsgruppen om digitale krænkelser peger på, at
der de senere år internationalt har været stigende
fokus på anvendelsen af begrebet
»børnepornografi«.
Betegnelsen »pornografisk« anvendes om film,
billeder eller andre fremstillinger, der har til formål at
virke seksuelt ophidsende på tilskueren.
I betegnelsen synes dog også at ligge en
forudsætning om, at der i almindelighed er tale om materiale
med voksne, der frivilligt medvirker i seksuelle fotografier, film
eller lignende for at udbrede dette til offentligheden.
Ved at anvende betegnelsen »pornografisk« er der
efter arbejdsgruppens opfattelse en risiko for at bagatellisere
alvoren af det pågældende materiale, der kan være
bevis på seksuelle overgreb mod børn og/eller
seksualisering af børn. Betegnelsen
»pornografisk« kan desuden være med til at
insinuere, at de seksuelle overgreb er sket efter barnets samtykke,
og at der dermed er tale om legitimt seksuelt materiale.
Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at betegnelsen
»seksuelt overgrebsmateriale med børn« i
stigende grad anvendes til at beskrive seksuelle
repræsentationer af børn.
En ændring af terminologien i lovgivningen vil desuden
kunne have en effekt på, hvordan fænomenet betegnes i
andre sammenhænge. Betegnelsen
»børnepornografi« anvendes ikke i straffeloven,
men dog betegnes det som »pornografi« og i
sammenhæng med personer under 18 år.
Arbejdsgruppen bemærker, at hvis der er tale om billeder,
film m.v., der forestiller et barn under 15 år, vil der per
definition være tale om overgrebsmateriale, da barnet ikke
gyldigt kan samtykke til den seksuelle handling.
Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at
bestemmelserne også omfatter udbredelse, besiddelse m.v. af
materiale, der forestiller personer, som er fyldt 15 år, men
er under 18 år. Er der f.eks. tale om billeder af en person,
der er fyldt 15 år, og som frivilligt deltager i samleje, kan
betegnelsen »overgrebsmateriale« således
være misvisende, da materialet ikke nødvendigvis i sig
selv forestiller et overgreb.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at terminologien bør
illustrere, at bestemmelserne i §§ 226, 227 og 235
både omfatter seksuelt overgrebsmateriale og andet seksuelt
materiale, der forestiller en person, der er under 18 år, men
over den seksuelle lavalder.
Arbejdsgruppen anbefaler således, at straffelovens
§§ 226, 227 og 235 ændres, så
»pornografiske« udgår, og at det i stedet kommer
til at fremgå af bestemmelsernes ordlyd, at der er tale om
materiale med seksuelt indhold.
Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at den
terminologiske forskel på materiale, der forestiller personer
under henholdsvis 18 og 15 år, bør fremgå
tydeligt af bemærkningerne til bestemmelserne. Det bør
således i bemærkningerne præciseres, at hvis der
er tale om materiale omfattet af bestemmelserne, som forestiller et
barn under 15 år, vil der under alle omstændigheder
være tale om overgrebsmateriale, mens dette ikke
nødvendigvis vil være tilfældet, hvis materialet
forestiller en person, der er fyldt 15 år.
2.5.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet tilslutter sig overvejelserne fra
arbejdsgruppen om digitale krænkelser.
Derudover finder Justitsministeriet, at det på tilsvarende
måde er uhensigtsmæssigt at anvende begrebet
»pornografisk« i relation til seksuelt materiale m.v.,
der er fremkommet i forbindelse med menneskehandel efter
straffelovens § 262 a eller menneskeudnyttelse efter §
262 b. Det må således formodes, at de medvirkende ofte
ikke har deltaget frivilligt i optagelse m.v. af det seksuelle
materiale, og der kan således også i disse
tilfælde være grund til at sondre mellem seksuelt
materiale og pornografi, som forestiller personer, der har
samtykket i deltagelsen.
2.5.4. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 226 (optagelse af
pornografisk materiale af en person under 18 år), § 227
(medvirken til pornografisk forestilling med en person under 18
år), § 235 (besiddelse og udbredelse af pornografisk
materiale af en person under 18 år), § 262 a
(menneskehandel) og § 262 b (menneskeudnyttelse) ændres
således, at »pornografiske« udgår, og det i
stedet fremgår af bestemmelsernes ordlyd, at der er tale om
materiale med seksuelt indhold.
De foreslåede ændringer af ordlyden af
bestemmelserne skal understrege, at materiale, der er omfattet af
bestemmelserne, ikke er at forveksle med pornografiske film,
billeder m.v., der forestiller voksne, som har samtykket i
deltagelsen.
Det præciseres i den forbindelse, at der, hvis der er tale
om materiale omfattet af § 235, som forestiller et barn under
15 år, under alle omstændigheder vil være tale om
seksuelt overgrebsmateriale. Hvis materialet forestiller en person,
der er fyldt 15 år, vil materialet derimod ikke
nødvendigvis kunne karakteriseres som
»overgrebsmateriale«, idet en person, der er fyldt 15
år, vil kunne have givet gyldigt samtykke til at
medvirke.
Sondringen mellem seksuelt overgrebsmateriale og materiale med
seksuelt indhold vil tilsvarende skulle anvendes i forbindelse med
§§ 226, 227, 262 a og 262 b.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsernes gerningsindhold.
2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med
voldtægt
2.6.1. Gældende
ret
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for
voldtægt med fængsel indtil 8 år den, der har
samleje med en person, der ikke har samtykket heri.
Straffelovens § 216, stk. 1, fik sin nuværende
affattelse ved lov nr. 2208 af 29. december 2020. Det fremgår
bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, at et samtykke skal gives
frivilligt og være udtryk for den pågældendes
frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den
konkrete situation. Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller
handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være
udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt
måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal
således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet
vurdering. Det afgørende er, om personen har haft mulighed
for at tage stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet,
jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat,
side 14 og 15.
Desuden fremgår det af forarbejderne, at et samtykke -
navnlig ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn - må
vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i
samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra
personens indre overbevisning.
Dette indebærer efter forarbejderne, at det forhold, at en
person ikke har haft fuld viden om eller indsigt i en række
forhold, der kan have haft betydning for, at vedkommende valgte at
deltage i samlejet, ikke udelukker, at der er samtykket i samlejet.
Det fremgår i den forbindelse, at i de tilfælde, hvor
en person f.eks. er blevet »snydt« til samleje gennem
usande påstande om, at den anden person var en
berømthed eller havde en særlig alder, status,
beskæftigelse eller lignende, må samlejet anses for
gennemført med samtykke. Er der tale om tilsnigelse af
samleje med en person, som forveksler gerningspersonen med en
anden, vil forholdet dog kunne være strafbart efter
straffelovens § 221.
Straffen for voldtægt i mildere tilfælde, f.eks. i
visse passivitetssituationer, forudsættes som udgangspunkt
fastsat til fængsel i 1 år og 2 måneder. I atter
mildere tilfælde vil der kunne være grundlag for at
udmåle en straf under dette niveau, f.eks. hvor parterne har
indledt et frivilligt samleje eller et samleje med samtykke, og
hvor den ene part undervejs fortryder og siger fra, hvorefter
gerningspersonen alligevel fortsætter samlejet, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side
15.
Straffelovens § 216, stk. 3, indeholder en skærpet
strafferamme, hvorefter straffen for voldtægt efter stk. 1
kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten
har haft en særligt farlig karakter, eller der i
øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder. Som eksempel på, hvornår den
skærpede strafferamme finder anvendelse, kan fra retspraksis
nævnes Højesterets dom af 19. december 1984 (trykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 1985, side 150), hvor en person blev
fundet skyldig i voldtægt og forsøg herpå af
særlig farlig karakter og under særligt skærpende
omstændigheder ved bl.a. at have presset en kniv mod den
forurettedes hals.
Efter straffelovens § 221 straffes den, der tilsniger sig
samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en
anden, med fængsel indtil 4 år.
Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor forurettede
forveksler gerningspersonen med en anden, hvilket f.eks. kan ske,
hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er
sammen med. Anvendelse af anden form for svig er derimod ikke
omfattet af § 221. Det forhold, at gerningspersonen f.eks.
opnår samleje ved at lyve om sin identitet eller ved at
foregive at være velhavende eller kendt, er dermed ikke
strafbart efter bestemmelsen, jf. Straffelovrådets
betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret
voldtægtsbestemmelse, side 43.
Subjektivt kræves det, at gerningspersonen har handlet med
forsæt til at udnytte den bestemmende vildfarelse hos
forurettede om, at gerningspersonen er en anden.
For tilsnigelse af samleje ses straffen i praksis at blive
udmålt til fængsel mellem 60 dage og 6 måneder.
Den lave ende af spektret ses at være blevet anvendt i sager
om andet seksuelt forhold end samleje ved tilsnigelse efter
straffelovens § 225, mens den øvre ende af spektret ses
anvendt ved tilsnigelse af fuldbyrdet samleje, herunder hvor der
foreligger skærpende omstændigheder.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Straffelovens § 221 blev opretholdt uændret i
forbindelse med indførelsen af den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse. Baggrunden var bl.a., at
Straffelovrådet fandt, at tilsnigelse af samleje med en
person, som forveksler gerningspersonen med en anden, ikke
nødvendigvis ville være udtryk for, at samlejet var
ufrivilligt eller gennemført uden samtykke.
Som forarbejderne til den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse er affattet, er det i dag sådan,
at der skal straffes for tilsnigelse af samleje (og ikke
voldtægt), når den forurettede objektivt ud fra
oplysningerne om personens adfærd umiddelbart i
sammenhæng med og på tidspunktet for samlejet må
anses for at samtykke til samlejet, dog i den tro at samlejet sker
med en anden fysisk person.
Tilsnigelse af samleje er kendetegnet ved, at gerningspersonen
udnytter forurettedes vildfarelse om, at gerningspersonen er en
anden. Tilsnigelse af samleje kan dermed opfattes som at være
i modstrid med hensigten med den samtykkebaserede
voldtægtsbestemmelse, hvorefter en person skal have mulighed
for at tage stilling til, om vedkommende vil deltage i samleje,
idet gerningspersonen ved tilsnigelse fratager den forurettede
muligheden for selv at bestemme, hvem vedkommende vil have samleje
med. Tilsnigelse af samleje udgør dermed en grov
krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret, der kan
sidestilles med visse typer af voldtægt efter den
samtykkebaserede bestemmelse. Udover samtykke til selve samlejet,
bør der således også stilles krav om samtykke
til samleje med den person, det foregår med, hvis der ikke
skal straffes for voldtægt.
På den baggrund finder Justitsministeriet, at tilsnigelse
af samleje fremover bør sidestilles med voldtægt.
Som det fremgår ovenfor, er der i dag en betydelig forskel
på straffen for henholdsvis mildere tilfælde af
voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse og
tilsnigelse af samleje. Straffen for voldtægt i visse
passivitetstilfælde efter den samtykkebaserede bestemmelse
forudsættes således som udgangspunkt fastsat til
fængsel i 1 år og 2 måneder og i mildere
tilfælde til en straf under dette niveau. Straffen for et
grovere tilfælde af tilsnigelse af samleje ses at blive
fastsat til omkring 6 måneders fængsel, jf. bl.a.
Vestre Landsrets dom af 10. november 2021 (trykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2022, side 307).
Justitsministeriet finder, at det nuværende strafniveau
for tilsnigelse af samleje ikke afspejler den krænkelse af
den seksuelle selvbestemmelsesret, som tilsnigelse af samleje
udgør. Der er derfor efter Justitsministeriets vurdering
behov for en markant skærpelse af straffen for tilsnigelse af
samleje. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at straffen
for tilsnigelse af samleje bør skærpes til det
dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været
fastsat af domstolene i sådanne sager. Det vil
indebære, at straffen for de grovere tilfælde af
tilsnigelse af samleje sidestilles med strafniveauet for de mildere
tilfælde af voldtægt efter den samtykkebaserede
bestemmelse.
Som det fremgår ovenfor, indeholder straffelovens §
216, stk. 3, en forhøjet strafferamme på fængsel
i 12 år for voldtægt, hvis voldtægten har haft en
særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder. Det er
Justitsministeriets vurdering, at der ikke er grundlag for, at
tilsnigelse af samleje skal kunne henføres under den
forhøjede strafferamme, idet tilsnigelse af samleje, hvor
der således ikke er tale om voldtægt efter den
samtykkebaserede bestemmelse, per definition ikke vil have en
særlig farlig karakter eller i øvrigt blive
begået under særligt skærpende
omstændigheder.
2.6.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum i
straffelovens § 216, stk. 1, hvorefter den, der tilsniger sig
samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en
anden, på samme måde som efter den samtykkebaserede
bestemmelse straffes for voldtægt med fængsel indtil 8
år.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler
gerningspersonen med en anden, sidestilles med voldtægt efter
den samtykkebaserede bestemmelse, således at tilsnigelse af
samleje fremover karakteriseres som voldtægt. Desuden vil det
sikre, at strafferammen for voldtægt ved tilsnigelse fremover
vil være den samme som for voldtægt efter den
samtykkebaserede bestemmelse.
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet
nogen ændring i gerningsindholdet for tilsnigelse af samleje.
Tilfælde, hvor forurettede som følge af en vildfarelse
forveksler gerningspersonen med en anden, vil dermed fremover
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 216 om voldtægt. Forhold, hvor
gerningspersonen f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin
identitet eller foregiver at være velhavende eller kendt, vil
derimod fortsat ikke være strafbart efter den
foreslåede ændring.
Ændringen vil desuden ikke berøre den
nugældende samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i
straffelovens § 216, stk. 1, og det allerede fastlagte
samtykkebegreb.
Det foreslås endvidere at ophæve straffelovens
§ 221, idet gerningsindholdet efter den gældende §
221 fremover vil være omfattet af den foreslåede
bestemmelse om tilsnigelse af samleje i straffelovens § 216,
stk. 1, 2. pkt.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at den
foreslåede løsning vil betyde en forbedret retstilling
for forurettede i sager om tilsnigelse af samleje, som fremover
får samme rettigheder som forurettede i sager om
voldtægt ved samleje uden samtykke.
Eksempelvis har forurettede i sager om samleje ved tilsnigelse i
dag mulighed for i medfør af retsplejelovens § 741 a,
stk. 1, at få beskikket en bistandsadvokat efter
begæring. Beskikkelse af advokat kan dog afslås, hvis
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig,
jf. § 741 a, stk. 3. Fremover vil forurettede - som
følge af den foreslåede sidestilling af tilsnigelse af
samleje med voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse -
i medfør af § 741 a, stk. 2, få beskikket en
bistandsadvokat, medmindre de (udtrykkeligt) frabeder sig dette.
Endvidere vil beskikkelse af advokat fremover ikke kunne
afslås i medfør af § 741 a, stk. 3. Et andet
eksempel på forurettedes forbedrede retsstilling er, at
muligheden for at afgive forklaring i retten for lukkede
døre efter retsplejelovens § 29 a fremover også
kommer til at gælde for forurettede i sager om tilsnigelse af
samleje.
Lovforslaget betyder desuden, at forældelsesfristen for
tilsnigelse af samleje forhøjes fra 5 år til 10
år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, som
følge af den forhøjede strafferamme.
Med hensyn til strafniveauet bemærkes det generelt, at
sager om seksuelle overgreb er af meget varierende karakter og
grovhed. For tilsnigelse af samleje og tilsnigelse af andet
seksuelt forhold end samleje ses straffen i praksis at blive
udmålt til fængsel mellem 60 dage og 6
måneder.
Det forudsættes med lovforslaget, at straffen for
tilsnigelse af samleje skærpes til det dobbelte af, hvad der
efter retspraksis i dag fastsættes for tilsnigelse af samleje
og tilsnigelse af andet seksuelt forhold end samleje.
Det betyder f.eks., at en person, der efter gældende
praksis efter straffelovens § 221 vil blive idømt en
fængselsstraf på 6 måneder, med lovforslaget
fremover vil skulle idømmes en fængselsstraf på
1 år for overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse om tilsnigelse af samleje i straffelovens § 216,
stk. 1, 2. pkt.
Fastsættelse af straffen vil dog fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Endelig foreslås det at ændre straffelovens §
216, stk. 3, der indeholder en skærpet strafferamme på
fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en
særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder, således
at den skærpede strafferamme fortsat kun finder anvendelse
for voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse i stk. 1,
1. pkt., og derfor fortsat ikke vil kunne finde anvendelse for
tilsnigelse af samleje.
2.7. Groft
misbrug af religiøs afhængighed
2.7.1. Gældende
ret
Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft
misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller
behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig
samleje med den pågældende, med fængsel indtil 1
år eller, såfremt forholdet er begået over for en
person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der
består et afhængighedsforhold af den i bestemmelsen
anførte karakter mellem gerningspersonen og den forurettede,
og at dette forhold groft misbruges til at skaffe sig samleje
(eller andet seksuelt forhold, jf. § 225) med den
pågældende. Der er ved vurderingen af, om et
sådant misbrug foreligger, overladt domstolene et meget frit
skøn, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141
som fremsat, side 15.
Groft misbrug af behandlingsmæssig afhængighed
omfatter personer, der er i længerevarende behandling med
afhængighedsskabende lægemidler, hvis der foreligger et
stærkt afhængighedsforhold mellem den behandlende
læge og den pågældende, og lægen groft har
misbrugt denne afhængighed til at skaffe sig samleje med
patienten. Groft misbrug af behandlingsmæssig
afhængighed omfatter endvidere andre tilfælde af
tilsvarende stærk afhængighed mellem en læge
eller en anden behandler, såsom en psykolog, jf. Vestre
Landsrets dom af 9. oktober 2019 (trykt i Ugeskrift for Kriminalret
2020, side 29), og en patient samt tilsvarende groft misbrug fra
lægens eller behandlerens side.
Groft misbrug af plejemæssig afhængighed omfatter
personer, der modtager (omfattende) plejemæssig bistand i
eget hjem eller på en behandlingsinstitution eller et
botilbud m.v., hvis der foreligger et stærkt
afhængighedsforhold mellem plejepersonalet og den
pågældende, og denne afhængighed er blevet groft
misbrugt til at skaffe sig samleje med den
pågældende.
Udnyttelse af en økonomisk afhængighed, som
følger af et ægteskab eller samlivsforhold, som
pressionsmiddel til at skaffe sig samleje anses som udgangspunkt
ikke som et »groft misbrug« i bestemmelsens forstand.
Opnåelse af samleje ved hjælp af en trussel om
skilsmisse eller samlivsophævelse anses således ikke
som groft misbrug, hvilket gælder, selv om en
ægtefælle eventuelt yderligere truer med at ville
trække en bodeling i langdrag eller med en
øjeblikkelig udsættelse af den fælles bolig ved
fogedrettens bistand, og den anden ægtefælle vil
være meget vanskeligt stillet, hvis der gøres alvor af
sådanne trusler.
Opnåelse af samleje ved hjælp af en specifik trussel
om ikke at ville betale pligtige underholdsbidrag til forfaldstid
eller om udsættelse af den fælles bolig ved ulovlig
selvtægt udgør imidlertid i almindelighed et
»groft misbrug« i bestemmelsens forstand og vil kunne
straffes, hvis den anden ægtefælle er stærkt
afhængig af at modtage bidragene fra ægtefællen
til forfaldstid eller af at blive boende i det fælles hjem,
og ægtefællen har forsæt med hensyn til, at den
anden ægtefælle indvilger i samleje som følge
heraf.
Det beror på en konkret vurdering, om opnåelse af
samleje med en ægtefælle eller ugift samlever, som
behandlings- eller plejemæssigt er stærkt
afhængig af sin ægtefælle eller samlever,
udgør et »groft misbrug« af behandlings- og
plejemæssig afhængighed efter straffelovens §
220.
Subjektivt er det en forudsætning for strafansvar efter
straffelovens § 220, at der er handlet med forsæt i
relation til alle led i gerningsindholdet.
Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, at den,
der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri,
straffes for voldtægt med fængsel indtil 8
år.
Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen
deltager i samlejet af egen fri vilje. Det afgørende er, at
personen har haft mulighed for at tage stilling til, om vedkommende
vil deltage i samlejet, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, L 85 som fremsat, side 15.
Et samtykke må - navnlig ud fra retssikkerhedshensyn -
vurderes objektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i
samlejet, herunder personens ord og handlinger, og ikke ud fra
personens indre overbevisning. Dette indebærer f.eks., at en
person, som efter sin indre overbevisning ikke ønsker et
samleje, men som alligevel vælger at gå med til
samlejet, vil skulle anses for at have samtykket i samlejet, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side
15.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har
samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse, med
fængsel indtil 4 år. Efter stk. 2 anses med samme straf
den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed forfører en person under 18 år
til samleje.
Bestemmelserne i straffelovens § 216, stk. 1, § 220 og
§ 223 finder i medfør af straffelovens § 225
tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end
samleje.
De eksisterende bestemmelser i straffeloven kriminaliserer
således ikke forhold, hvor en religiøs leder groft
misbruger det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem
den religiøse leder og et medlem af dennes menighed, til at
skaffe sig samleje med medlemmet, hvis begge parter af egen fri
vilje har samtykket i samlejet.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Præster og andre religiøse ledere besidder i nogle
tilfælde en helt central rolle og autoritet i deres menighed.
I kraft af den rolle kan de opnå en særlig tillid og
loyalitet fra medlemmer af menigheden. Det kan i nogle
tilfælde medføre, at der opstår et egentligt
afhængighedsforhold.
Et sådant tillids- og afhængighedsforhold kan
være særlig udtalt i sjælesorgssituationer, idet
det pågældende medlem da befinder sig i en meget
sårbar situation og derfor kan være mere modtagelig for
manipulation. Derudover kan medlemmer af en menighed i visse
miljøer frygte for at blive udstødt af såvel
det religiøse som det sociale fællesskab, hvis ikke de
føjer den religiøse leder. I bl.a. disse situationer
kan der forekomme tilfælde, hvor et medlem - som følge
af den religiøse leders grove misbrug af
afhængighedsforholdet - samtykker i samlejet.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse uacceptabelt, hvis
en religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og
autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje med personer, som
er afhængige af relationen. Der bør kunne
fæstnes den samme tillid til en religiøs leder som til
en behandler eller psykolog.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov
for en bestemmelse, som særskilt kriminaliserer forhold, hvor
en religiøs leder groft misbruger det
afhængighedsforhold, som kan bestå mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed, til at
skaffe sig samleje med medlemmet.
2.7.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås at udvide straffelovens § 220 til
også at omfatte en religiøs leders grove misbrug af et
mellem den religiøse leder og et medlem af dennes menighed
bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje
med medlemmet.
Udvidelsen vil omfatte medlemmer af menigheden, der modtager
sjælesorg eller på anden vis har opbygget et
særligt tillids- og fortrolighedsforhold med den
religiøse leder, hvis der foreligger et stærkt
afhængighedsforhold mellem den religiøse leder og det
pågældende medlem af menigheden, og den
religiøse leder groft misbruger afhængigheden til at
skaffe sig samleje med medlemmet. En religiøs leders grove
misbrug af et mellem den religiøse leder og et medlem af
dennes menighed bestående afhængighedsforhold vil
endvidere omfatte andre tilfælde af tilsvarende stærk
afhængighed mellem en religiøs leder og et medlem af
dennes menighed, hvor denne afhængighed groft misbruges af
den religiøse leder. Det kan f.eks. være situationer,
hvor det pågældende medlem - af frygt for at blive
ekskluderet fra det religiøse fællesskab -
føjer den religiøse leder.
Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal
være muligt for en religiøs leder at indgå i et
forhold med en partner, også selvom denne måtte
være medlem af den religiøse leders menighed. Det vil
således i disse situationer bero på en konkret
vurdering, om opnåelsen af samleje er begrundet i, at den
religiøse leder groft har misbrugt medlemmets
afhængighedsforhold.
Hvorvidt en person kan karakteriseres som en
»religiøs leder« vil bero på, om den
pågældende har en forkyndende rolle eller på
anden måde besidder en særlig religiøs
autoritet. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den
religiøse leder er en del af et anerkendt trossamfund eller
menighed. Begrebet menighed skal forstås bredt og
dækker over ethvert religiøst fællesskab, som er
centreret om en religiøs leder eller en fælles
religiøs overbevisning. Den foreslåede udvidelse vil
således omfatte både præster, imamer, rabbinere
og andre åndelige ledere, mens f.eks. et
menighedsrådsmedlem eller en kordegn vil falde udenfor. Ved
vurderingen af, om en person er medlem af menigheden, kan der
f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den
pågældende deltager i menighedens religiøse
eller sociale arrangementer, om der betales kontingent, om den
pågældende er en del af menighedens ledelse, eller om
den pågældende deltager i menighedens sociale
arbejde.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål
Indførelsen af en selvstændig bestemmelse om
grooming i straffeloven (pkt. 2.1.4), udvidelsen af straffelovens
§ 223, der forbyder seksuelle relationer med personer under 18
år, som er betroet gerningspersonen til undervisning,
opdragelse eller lignende, til også at omfatte
blufærdighedskrænkelse (pkt. 2.4.3) og udvidelsen af
straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold, så
bestemmelsen fremover også vil omfatte seksuelle handlinger,
som gerningsperson formår forurettede til at foretage
på sig selv, herunder såkaldt sextortion (pkt. 2.3.3),
vurderes at understøtte delmål 16.2, hvorefter
mishandling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for vold og
tortur mod børn skal stoppes. Forslagene vurderes ligeledes
at understøtte opfyldelsen af verdensmålet om
»ligestilling mellem kønnene«, herunder navnlig
delmål 5.2 om elimination af alle former for vold mod alle
kvinder og piger i de offentlige og private rum, herunder seksuel
og andre former for udnyttelse.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er kønsneutralt, og den foreslåede
bestemmelse om grooming (pkt. 2.1.4), den foreslåede
udvidelse af straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold,
så bestemmelsen fremover også vil omfatte seksuelle
handlinger, som gerningsperson formår forurettede til at
foretage på sig selv (pkt. 2.3.3), og den foreslåede
udvidelse af straffelovens § 223, der forbyder seksuelle
relationer med personer under 18 år, som er betroet
gerningspersonen til undervisning, opdragelse eller lignende, til
også at omfatte blufærdighedskrænkelse (pkt.
2.4.3) omfatter alle køn. Der er imidlertid flere mænd
end kvinder, der begår seksuelle overgreb, og flere piger end
drenge, der udsættes for seksuelle overgreb. Lovforslaget
vurderes på den baggrund at indeholde
ligestillingsmæssige aspekter.
5. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på
Justitsministeriets område i omegnen af 22,4 mio. kr.
årligt. Udgifterne afholdes inden for de relevante
myndigheders eksisterende økonomiske rammer.
I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning er
det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever
princippet om sammenhæng på tværs - ensartede
begreber og genbrug af data (princip 4). Lovforslaget er
således udformet sådan, at der i videst muligt omfang
er en ensartet begrebsanvendelse på tværs af bl.a.
øvrige straffelovsbestemmelser. De øvrige principper
er efter Justitsministeriets vurdering ikke relevante.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. september
2022 til den 4. oktober 2022 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, 3F,
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Biskoppen
over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen over
Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift,
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift,
Biskoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift,
Biskoppen over Aalborg Stift, Biskoppen over Aarhus Stift, BUPL,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet),
Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital),
Center mod Menneskehandel, CO10, Copenhagen Business School
(Juridisk Institut), Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks
Kordegneforening, Danmarks Lærerforening, Danner, Dansk
Kirkemusikerforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Muslimsk Union,
Dansk Organist og Kantor Samfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Stalking Center, Danske
Advokater, Danske Kirkers Råd, Danske Regioner, Danske
Sømands- og Udlandskirker, Den Danske Dommerforening, Den
danske Præsteforeningen, Den Islamiske Union i Danmark, Det
Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen,
Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Evangelisk
Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Everyday
Sexism Project Danmark, Exitcirklen, Folkekirkens Uddannelses- og
Videnscenter, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte,
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af
Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Offentlige Anklagere, FrikirkeNet, Gadejuristen, Hjælp
Voldsofre, HK, Indre Mission, Institut for Menneskerettigheder,
IT-Politisk Forening, Joan-Søstrene, Justitia, KFUKs sociale
arbejde, Kirkekultur.nu, KL, Kompetencecenter Prostitution,
Kvinderådet, Københavns Universitet (Juridisk
Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af
Menighedsråd, Landsforeningen af Socialpædagoger,
Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Lev Uden Vold, LOS - De
private sociale tilbud, Muslimernes Fællesråd,
Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark,
Organistforeningen, Politiforbundet, Pro Vest, Red Barnet, Reden
International, Reden København, Reden Odense, Reden Aarhus,
Retspolitisk Forening, RettighedsAlliancen, Røde Kors i
Danmark, RådgivningsDanmark, Seksualpolitisk Forum,
Serviceforbundet, Sex & Samfund, Sexarbejdernes
Interesseorganisation, Socialpædagogernes Landsforbund,
SSP-Samrådet, Svanegrupperne, Syddansk Universitet (Juridisk
Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den 16.
september 2022 til den 4. oktober 2022 med tilbud om udskydelse af
høringsfristen ved behov været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer:
Adventkirken, Alevi Forbundet i Danmark, Alivekirken, Alaadin
Moske, Amagerbro Frikirke, Apostolsk Kirke, Assentoft Frikirke,
Avedøre Moske, Ayasofya Moske, Bahá'í
Samfundet - Det nationale åndelige råd for
bahá'íerne i Danmark, Baptistkirken Bornholm,
Baptistkirken i Danmark, Baptistkirken i Saltum og Ingstrup,
Baptistkirken Nørresundby - Vodskov, Baptistkirken Odense,
Baptistkirken Pandrup-Birkelse, Baptistkirken Sindal, Betania
Kirkecenter, Bethaniakirken, Bethel Missionary Baptist Church,
Bethelkirkens Baptistmenighed, Bibel og Missionscentret, Bilal
Habesi Moske, Birkebjergkirken, Borgerkirken, Bornholmerkirken
Evangelisk Luthersk Frimenighed, Bovlund Frimenighed, Brabrand Ulu
Moské, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet,
Brande Baptistkirke, Brovst Baptistmenighed, Brunstad Kristne
Menighed (Holstebro), Brunstad Kristne Menighed (København),
Brøndby Islamisk Menighed, Bykirken, Bykirken Vejle,
Cafékirken, Calvary Mission Church, Center for Visdom og
Medfølelse - Tong-nyi Nying-je Ling, Chin Baptist Church
(Esbjerg), Chin Bethel Church, Chin Emmanuel Church, City Kirken,
City Kirken Herning, Citykirken Aarhus, Copenhagen Community
Church, Dansk Indvandrer Kulturforening, Dansk Islamisk
Trossamfund, Dansk Pakistansk Kulturforening, Dansk Teltmissions
menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Tyrkisk Kultur og
Aktivitetscenter - Kocatepe Moskeen, Dansk-Tyrkisk Kulturforening,
De Kongelige Russiske Martyrers Kloster, Debre Mihret St. Amanuel
Ethiopian Orthodox Tewahedo Church in Copenhagen, Den Apostolske
Kirke i Danmark, Den Armensk-Apostolske Kirke i Danmark, Den
Burmesiske Theravada Buddhistforening Buddha Ramsi, Den Centrale
Albanske Moske, Den Evangeliske Frikirke, Den evangelisk-lutherske
Frikirke, Den Hellige Bispemartyr Clemens pave af Roms Menighed,
Den Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Den Islamiske
Verdensliga (Muslim Worldliga), Den Islandske Menighed i Danmark,
Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i
København (KKiK), Den Koptisk-Ortodokse Kirke St. Marie og
St. Markus i Taastrup, Den Kristne Forsamling, Den Levende Guds
Kirke, Den Makedonske Moske Forening Prespa, Den Mandæiske
Mandea i Danmark, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse
Kirke i Danmark - Gudsmoders Beskyttelses Menighed, Den ortodokse
russiske kirkes menighed i København Alexander Nevsky Kirke,
Den reformerte menighed i Fredericia, Den Rumænsk Ortodokse
Menighed i Herning Fødsel Sankt Profet John Baptist og Sankt
Høj Martyr John Den Nye af Suceava, Den Rumænsk
Ortodokse menighed i København Guds Mor Fødsel og
Sankt Grigorie Decapolitul og Sankt Nicodim i Tismana, Den
Rumænsk Ortodokse Menighed i Århus, Den Rumænske
Ortodokse Menighed i Odense, Den Rumænske Ortodokse Menighed
i Roskilde, Den Russiske Ortodokse Kirke (Moskvapatriarkatet), Den
Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske
Buddhistiske Religiøse og Kulturelle Forening, Den til St.
Alban´s English Church i København hørende
menighed, Den tysk-reformerte menighed i København, Den
Ukrainske menighed i Danmark, Den Vietnamesiske Buddhistiske
Kulturelle Forening (Chua Lieu Quan), Den Vietnamesiske
Buddhistiske Kulturforening i Århus Quang Huong Tempel, Den
Vietnamesiske Evangeliske Menighed, Det Albanske Trossamfund i
Danmark, Det Islamiske Forbund i Danmark, Det Islamiske
Trossamfund, Det Islamiske Trossamfund på Fyn (DIT), Det
Jødiske Samfund i Danmark, Dhammachaya Buddhist Center
Denmark, Din Frikirke, Eglise Protestante Baptiste, Esbjerg Alevi
Kultur Center, Esbjerg Anatoliens Moske, Eurolife Kirke,
Evangelieforsamlingen, Evangeliesalen, Den Apostoliske Pinsekirke,
Evangelisk Frikirke Danmark, Eyup Sultan Moske, Farum Moske, Fatih
Moske, First International Baptist Church of Copenhagen (FIBC),
Forening Evangelist, Foreningen Ahlul Bait i Danmark, Foreningen
Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Rangjung Yeshe Sangha,
Foreningen Stupa, Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Forn Sidr - Asa-
og Vanetrosamfundet i Danmark, Foursquare Kirke, Fransk Reformert
Kirke i København, Fredericia Tyrkisk Moske, Frederikshavn
Baptistkirke, Frederikshavn Kirkecenter, Frederikssund Frimenighed,
Frelsens Hær, Frikirken En Åben Dør, Frikirken i
Multihuset, Frikirken International Church, Frikirken Salem,
Frikirken (Sorø), Frimenigheden Broen, Fårevejle
Evangelisk Lutherske Frimenighed, Grenaa Frikirke, Greve Frikirke,
Græsted Frikirke, Guan Yin Citta Buddhism Kultur Forening i
Danmark, Gurdwara Copenhagen, Harreskovens Blotgilde, Hedensted
Alevi Kultur Center, Hellig Kors Kirkes Menighed, Helsingør
Islamisk Menighed, Herning Bykirke, Herning Frikirke,
Hillerød Frimenighed, Hillerød Menighedscenter,
Hillsong Denmark, Hjørring Baptistkirke, Holbæk
Baptistmenighed, Holbæk Frikirke, Holstebro Baptistkirke,
Holstebro Oasekirke, Holstebro Pinsekirke, Holy International
Christian Ministries Denmark, Horsens Pinsekirke, Idara Minhaj ul
Quran, Ikast Fatih Moske, Immanuel Chin Church, International
Christian Community, International City Baptist Church,
International Harvest Christian Center, Islamic Cultural Center,
Islamisk Center for de Europæiske Lande, Islamisk Center
Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Center Amager, Islamisk
Kulturel og Studie Institut Islamisk Moske, Islams Ahmadiyya
Djamâ'at Nusrat Djahan Moskeen, Jacobskirken, Jaffaria
Education Center, Jakobskirken, Jehovas Vidner, Jesu Hjerte
Menighed, Jesu Hjerte Menighed, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages
Hellige, Kaldæisk Menighed, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba
Skolen), Karmapa Trust / Sangye Tashi Ling, Karmelkirkens
Baptistmenighed, Kirke i Byen, KirkeCenter Livets Kilde,
Kirkecentret i Vejle, Kirkeibyen, Kirken i Kulturcenter Vendsyssel,
Koinonia, Kokkedal Islamisk Menighed, Kolding Frikirke, Kolding
Kirkecenter, Kong Haakons Kirke Sjømannskirken i
København, Korskirkens Baptistmenighed,
Krishnabevægelse/Iskcon (Hare Krishna), Kristensamfundet i
Danmark, Kristent Center, Kristent Center Jyderup, Kristent Center
Midt-Vest, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab,
København, Kristuskirkens Baptistmenighed, Kronborgvejens
Kirkecenter - Missionsforbundet, Kronjyllands Frimenighed,
København Alevi Kultur Center, København Islamisk
Menighed, København Vineyard, Københavnerkirken -
evangelisk-luthersk frimenighed, Københavns
Bibeltrænings Center, Københavns Familiekirke,
Københavns Frikirke, Københavns Internationale
Metodistkirke, Københavns Moske - Imam Malik Instituttet,
Købnerkirken, Lai Baptist Church, Lemvig Bykirke, Lemvig
Kristne Center, LM Kirken Herning, Luthersk Missionsforenings
Frimenighed Nordvestkirken Emdrup, Lyngby Baptistmenighed, Machsike
Hadas, Madina-Tul-Ilm Education Center, Mariagerfjord Frikirke,
Matu Baptist Church, Menigheden af den hellige fyrste Alexander
Nevskij i København, Metodistkirken i Danmark,
Metodistkirken i Esbjerg, Metodistkirken i Frederikshavn,
Metodistkirken i Holstebro, Metodistkirken i København,
Metodistkirken i Odense, Metodistkirken i Rønne,
Metodistkirken i Solrød, Metodistkirken i Strandby,
Metodistkirken i Vejle, Metodistkirken i Århus, Mevlana
Moske, Midtjyllands Frikirke, Midtsjællands Baptistmenighed,
Minhaj ul Quran, Minhaj ul Quran International Denmark, Minhaj ul
Quran International Denmark Amager, Mission Danmark, Missionskirken
i Rønne, Morsø Frimenighed, Mosaik, Muslim Cultural
Institute, Muslimsk Kultur Center Vestegnen (MKC-Vestegnen),
Myrendal Kloster, Nazaræerens Kirke, Nexø Frikirke,
Nordjylland Chin Church, Nordschleswigsche Gemeinde, Nyborg Moske,
Næstved Bykirke, Næstved Tyrkisk Islamisk
Kulturforening, Odder Frimenighed, Odense Alevi Kultur Center,
Odense Vineyard, Ordenssamfundet Betaniasøstrene,
Ordenssamfundet Franciskanerne, Ordenssamfundet Jesuitterne i
Danmark, Ordenssamfundet Karmellitterinderne, Ordenssamfundet
Kærlighedens Missionærer, Ordenssamfundet Maria
Immakulata Søstrene i Danmark, Ordenssamfundet
Oblatfædrene, Ordenssamfundet Præmonstratensere,
Ordenssamfundet Redemptoristerne i Danmark, Ordenssamfundet Sankt
Elisabeth Søstrene, Ordenssamfundet Sankt Hedvig
Søstrene, Ordenssamfundet Sankt Joseph Søstrene,
Ordenssamfundet Søstrene af Det dyrebare Blod, Orhan Gazi
Moske, Osted Frikirke, Oure Baptistmenighed, Pak Cultur Society
Brøndby (Brøndby Moske), Phendeling - Center for
Tibetansk Buddhisme, Pinsekirken - Rudkøbing, Pinsekirken -
Svendborg, Pinsekirken i Esbjerg, Pinsekirken i Korsør,
Pinsekirken i Roskilde Impactchurch, Pinsekirken i Rønne,
Pinsekirken i Thisted, Pinsekirken København Ø,
Pinsekirken Nyt Håb, Pinsekirken på Amager, Powerhouse,
Powerkirken, Projekt:KIRKE, Randers Alevi Kultur Center, Randers
Baptistmenighed, Randers Moske, Redeemed Christian Church of God -
Jesus Centre, Redemptoris Mater, Ringsted Alevi Kultur Center,
Ringsted Frikirke, Ringsted Moske, Rosenkranskirkens Menighed,
Roskilde Baptistkirke, Roskilde Frikirke, Roskilde Islamisk
Menighed, Roskilde Vineyard, Ryslinge Frimenighed, Rødding
Frimenighed, Sakramentskirkens Menighed, Sankt Albani Menighed,
Sankt Andreas og Sankt Therese Menighed, Sankt Annæ Menighed,
Sankt Ansgars Menighed, Sankt Birgitta Kloster, Sankt Elisabeths
Menighed, Sankt Hans Menighed, Sankt Josefs Menighed, Sankt Kjelds
Menighed, Sankt Knud Lavard Menighed, Sankt Knuds Menighed, Sankt
Laurentii Menighed, Sankt Lioba Kloster, Sankt Marie Menighed,
Sankt Mariæ Menighed, Sankt Michaels Menighed, Sankt Nikolaj
Menighed, Sankt Norberts Menighed, Sankt Paul Menighed, Sankt Pauls
Menighed, Sankt Peters Menighed, Sankt Vilhelms Menighed, Sankt
Vincent Menighed, Saralystkirken, Sathya Sai International
Organisation Danmark, Selimiye Moske, SGI-Danmark, Shiamuslimsk
Trossamfund i Danmark, Shir Hatzafon - Progressiv Jødedom i
Danmark, Silkeborg Baptistmenighed, Silkeborg Frikirke, Silkeborg
Moske, Silkeborg Oasekirke, Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen,
Sjølundkirken, Skjern Bykirke, Skovlunde Frikirke, Skt.
Nikolajs Menighed, Slagelse Alevi Kultur Center, Slagelse Baptist
Menighed, Slagelse Multikulturel Forening, Spiritismens
Trossamfund, Sri Sithi Vinayagar Temple, Strandvejskirken,
Suleymaniye Moske, Svenska Gustafsförsamlingen i
København, Svenska Sjömanskyrkan i Skagen, Syvende-dags
Adventistkirken, Sæby Baptistmenighed,
Søhøjlandets Kirke, Taiba - Islamisk Center og
Moské, Teglgaardskirken, The Brethren, The Buddhist
Organisation Dhammakaya i Danmark, The Church Assembly of God i
Danmark, The Gospel Fellowship, The International Church for
Copenhagen (The American Lutheran Congregation of Copenhagen), The
Natural Forest Monastery in Randers, Thorsted Frimenighed, Troens
Ord (Brande Kristne Center), Tylstrup Frikirke, Tyrkisk Kultur
Moske, Tølløse Baptistmenighed, Tønder
Frikirke, Tåstrup Islamisk Menighed, Usmani Islamisk Center,
Vadum Kirkecenter, Vanløse Frikirke, Vejle Islamisk
Menighed, Vejle Oasekirke, Vejlefjordkirken, Vendsyssel
Frimenighed, Vesterkirken, Vestermarkskirken, Viborg Baptistkirke,
Viborg Frikirke, Viborg Internationale Pinsekirke,
Vincentpræsternes Ordenssamfund, Vojens Nagapoosani Amman
Temple, Vor Frue Kloster (Åsebakken), Vor Frue Menighed, Vor
Frue og Sankt Antoni Menighed, Vrå Baptistkirke, Wakf Al
Massira, Ringsted Moske, Wat Thai Denmark Brahma Vihara Buddhist
Monastery, Watpa Copenhagen (Sunnataram Copenhagen), World Sufi
Foundation, Yunus Emre Moske, Yunus Emre Moske, Æonisk
Trossamfund, Ølgod Menigheds Center, Øsal Ling -
Lysets Have, Østens Assyriske Kirke i Danmark Den assyriske
østkirke i Danmark, Østervrå Frikirke,
Østhimmerlands Baptistmenighed, Åbenkirke,
Åbenrå Moske, Ågård Frimenighed, Aalborg
Citykirke, Aalborg Menighedscenter, Aarhus Baptistmenighed,
Århus Dansk-Tyrkisk Kulturforening, Århus Islamiske
Menighed, Aarhus Vineyard og Aars Frikirke.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vurderes at medføre
merudgifter på Justitsministeriets område i omegnen af
22,4 mio. kr. årligt. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Overimplementering
af EU-retlige minimumsforpligtelser | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Straffelovens § 94 indeholder regler om, hvornår
forældelsesfristen regnes fra. Det følger af §
94, stk. 4, 1. pkt., at for overtrædelse af § 245 a
(kvindelig omskæring), § 246, jf. § 245 a
(kvindelig omskæring af grov beskaffenhed), § 260, stk.
2 (tvang til at indgå ægteskab m.v.), § 260 a
(forbud mod religiøse vielser af mindreårige) og
§ 262 a, stk. 2 (menneskehandel), over for en person under 18
år eller af § 232 (blufærdighedskrænkelse)
over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen
tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år.
Det foreslås, at der i § 94,
stk. 4, 1. pkt., indsættes en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at
forældelsesfristen for overtrædelse af den
foreslåede § 231 om grooming begået mod en
forurettet, der var under 15 år på gerningstidspunktet,
tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21
år.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for
voldtægt med fængsel indtil 8 år den, der har
samleje med en person, der ikke har samtykket heri.
Efter straffelovens § 221 straffes med fængsel indtil
4 år den, der tilsniger sig samleje med en person, der
forveksler gerningspersonen med en anden.
Efter de gældende bestemmelser i straffelovens
§§ 216 og 221 er det i dag sådan, at der skal
straffes for tilsnigelse af samleje (og ikke voldtægt),
når den forurettede objektivt ud fra oplysningerne om
personens adfærd umiddelbart i sammenhæng med og
på tidspunktet for samlejet må anses for at samtykke
til samlejet, dog i den tro at samlejet sker med en anden fysisk
person. Der henvises om de gældende bestemmelser i
§§ 216 og 221 nærmere til pkt. 2.6.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et § 216, stk. 1, 2. pkt., i straffeloven,
hvorefter den, der tilsniger sig samleje med en person, der
forveksler gerningspersonen med en anden, på samme måde
som efter den samtykkebaserede bestemmelse straffes for
voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
tilsnigelse af samleje sidestilles med voldtægt ved samleje
uden samtykke, således at tilsnigelse af samleje fremover
også karakteriseres som voldtægt. Desuden vil det
sikre, at strafferammen for voldtægt ved tilsnigelse af
samleje fremover vil være den samme som for voldtægt
efter den samtykkebaserede bestemmelse.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring i gerningsindholdet
for tilsnigelse af samleje. Tilfælde, hvor gerningspersonen
udnytter, at forurettede som følge af en vildfarelse
forveksler gerningspersonen med en anden, vil dermed fremover
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 216, stk. 1, 2. pkt., mens forhold, hvor
gerningspersonen f.eks. opnår samleje ved at lyve om sin
identitet eller foregiver at være velhavende eller kendt,
fortsat ikke vil være strafbart efter den foreslåede
ændring.
Ændringen vil desuden ikke berøre den
nugældende samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i
straffelovens § 216, stk. 1, og det allerede fastlagte
samtykkebegreb.
Med forslaget forudsættes det, at straffen for tilsnigelse
af samleje skærpes til det dobbelte af, hvad der efter
retspraksis i dag fastsættes for tilsnigelse af samleje og
tilsnigelse af andet seksuelt forhold end samleje.
Det betyder f.eks., at en person, der efter gældende
praksis efter straffelovens § 221 vil blive idømt en
fængselsstraf på 6 måneder, med lovforslaget
fremover vil skulle idømmes en fængselsstraf på
1 år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk.
1, 2. pkt.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler
om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Det bemærkes, at det foreslåede § 216, stk. 1,
2. pkt., vil betyde en forbedret retstilling for forurettede i
sager om tilsnigelse af samleje, som fremover får samme
rettigheder som forurettede i sager om voldtægt ved samleje
uden samtykke.
Forurettede har eksempelvis i sager om samleje ved tilsnigelse i
dag mulighed for i medfør af retsplejelovens § 741 a,
stk. 1, at få beskikket en bistandsadvokat efter
begæring. Beskikkelse af advokat kan dog afslås, hvis
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig,
jf. § 741 a, stk. 3. Fremover vil forurettede - som
følge af den foreslåede sidestilling af tilsnigelse af
samleje med voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse -
i medfør af § 741 a, stk. 2, få beskikket en
bistandsadvokat, medmindre de (udtrykkeligt) frabeder sig dette.
Endvidere vil beskikkelse af advokat fremover ikke kunne
afslås i medfør af § 741 a, stk. 3. Et andet
eksempel på forurettedes forbedrede retsstilling er, at
muligheden for at afgive forklaring i retten for lukkede
døre efter retsplejelovens § 29 a fremover også
kommer til at gælde for forurettede i sager om tilsnigelse af
samleje.
Den foreslåede bestemmelse betyder desuden, at
forældelsesfristen for tilsnigelse af samleje forhøjes
fra 5 år til 10 år, jf. straffelovens § 93, stk.
1, nr. 3, som følge af den forhøjede
strafferamme.
Til nr. 3
Det følger af straffelovens § 216, stk. 3, at
straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år,
hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter,
eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
Det foreslås, at der i § 216,
stk. 3, indsættes en henvisning til § 216, stk.
1, 1. pkt., således at det kommer til at fremgå af
bestemmelsen, at straffen efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til
fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en
særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den
forhøjede strafferamme i stk. 3 fortsat kun vil finde
anvendelse for voldtægter efter den samtykkebaserede
bestemmelse i § 216, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 4
Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft
misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller
behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig
samleje med den pågældende, med fængsel indtil 1
år eller, såfremt forholdet er begået over for en
person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
Efter straffelovens § 225 finder § 220 tilsvarende
anvendelse på andet seksuelt forhold end samleje.
Straffeloven indeholder i dag ikke en bestemmelse, som
kriminaliserer en religiøs leders grove misbrug af det
afhængighedsforhold, som kan bestå mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed, til at
skaffe sig samleje med medlemmet.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.7.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt § 220, 2. pkt., hvorefter en
religiøs leder, som groft misbruger et mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed
bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje
med medlemmet, straffes på tilsvarende vis som efter §
220, 1. pkt., det vil sige med fængsel indtil 1 år
eller, såfremt forholdet er begået over for en person
under 18 år, med fængsel indtil 4 år.
Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse
af det strafbare område i straffelovens § 220.
Anvendelse af bestemmelsen vil forudsætte, at der
består et afhængighedsforhold mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed, og at dette
forhold groft misbruges af den religiøse leder til at
opnå samleje (eller andet seksuelt forhold, jf. § 225)
med medlemmet.
Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne finde
anvendelse, hvor et medlem af menigheden modtager sjælesorg
eller på anden vis har opbygget et særligt tillids- og
fortrolighedsforhold med den religiøse leder, hvis der
foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem den
religiøse leder og medlemmet af menigheden, og den
religiøse leder groft misbruger afhængigheden til at
skaffe sig samleje med medlemmet. Det kan f.eks. være
situationer, hvor den religiøse leder udnytter en psykisk
sårbarhed hos et medlem af menigheden, der gennem
længere tid har betroet sig til eller har delt personlige
oplysninger med den religiøse leder.
En religiøs leders grove misbrug af et mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed
bestående afhængighedsforhold vil endvidere kunne
omfatte andre tilfælde af tilsvarende stærk
afhængighed mellem en religiøs leder og et medlem af
menigheden, hvor denne afhængighed groft misbruges af den
religiøse leder. Det kan f.eks. være situationer, hvor
medlemmet - af frygt for at blive ekskluderet fra det
religiøse fællesskab - føjer den
religiøse leder.
Groft misbrug vil bl.a. kunne foreligge i situationer, hvor den
religiøse leder udnytter medlemmets psykiske sårbarhed
gennem manipulerende adfærd, såsom påvirkning af
medlemmets tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede,
vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Det
pågældende medlem vil f.eks. kunne opleve, at den
religiøse leder fordrejer en situation, sådan at den
religiøse leders seksuelle tilnærmelser opleves som en
naturlig del af f.eks. en sorgbearbejdningsproces eller
iklæder tilnærmelserne et religiøst islæt.
Begrebet manipulerende adfærd skal forstås i
overensstemmelse med det tilsvarende begreb i straffelovens §
243 om psykisk vold.
Groft misbrug vil også kunne foreligge i situationer, hvor
den religiøse leder udnytter medlemmets afhængighed
ved at true med »udstødelse« af menigheden eller
fremsættelse af urimelig kritik, hentydninger eller anklager,
som har til formål at få medlemmet til at underkaste
sig vedkommende.
Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er
udtømmende, samt at det i forhold til flere af de
nævnte handlinger vil afhænge af de foreliggende
omstændigheder, om der er tale om groft misbrug af et
bestående afhængighedsforhold. Det vil således i
alle tilfælde bero på en konkret vurdering, om
opnåelse af samleje med et medlem af en religiøs
leders menighed, som er i et afhængighedsforhold med den
religiøse leder, udgør et groft misbrug af
afhængighedsforholdet i bestemmelsens forstand.
Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal
være muligt for en religiøs leder at indgå i et
forhold med en partner, også selvom denne måtte
være medlem af den pågældendes menighed. Det vil
således også i disse situationer bero på en
konkret vurdering, om opnåelsen af samleje er begrundet i, at
den religiøse leder groft har misbrugt medlemmets
afhængighedsforhold.
Hvorvidt en person kan karakteriseres som en
»religiøs leder« vil bero på, om den
pågældende har en forkyndende rolle eller på
anden måde besidder en særlig religiøs
autoritet. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den
religiøse leder er en del af et anerkendt trossamfund eller
menighed. Begrebet menighed skal forstås bredt og
dækker over ethvert religiøst fællesskab, som er
centreret om en religiøs leder eller en fælles
religiøs overbevisning. Den foreslåede udvidelse vil
således omfatte både præster, imamer, rabbinere
og andre åndelige ledere, mens f.eks. et
menighedsrådsmedlem eller en kordegn vil falde udenfor. Ved
vurderingen af, om en person er medlem af menigheden, kan der
f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den
pågældende deltager i menighedens religiøse
eller sociale arrangementer, om der betales kontingent, om den
pågældende er en del af menighedens ledelse, eller om
den pågældende deltager i menighedens sociale
arbejde.
Som følge af henvisningen i straffelovens § 225 til
bl.a. § 220 medfører forslaget, at også en
religiøs leders grove misbrug af et mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed
bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig andet
seksuelt forhold end samleje med medlemmet kriminaliseres.
Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af det
nye 2. pkt. i straffelovens § 220 udmåles i
overensstemmelse med praksis for overtrædelse af den
gældende bestemmelse i § 220.
Til nr. 5
Det følger af straffelovens § 221, at den, der
tilsniger sig samleje med en person, der forveksler
gerningspersonen med en anden, straffes med fængsel indtil 4
år.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at
indsætte et nyt 2. pkt. i straffelovens § 216, stk. 1,
hvorefter den, der tilsniger sig samleje med en person, der
forveksler gerningspersonen med en anden, på samme måde
som efter den samtykkebaserede bestemmelse straffes for
voldtægt med fængsel indtil 8 år.
Tilsnigelse til samleje vil herefter være strafbart efter
straffelovens § 216, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås som en følge heraf, at straffelovens
§ 221 ophæves.
Til nr. 6
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har
samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse, med
fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder anvendelse,
uanset om der måtte være givet samtykke fra personen
under 18 år.
Efter straffelovens § 225 finder § 223 også
anvendelse på andet seksuelt forhold end samleje.
Bestemmelsen i straffelovens § 223, stk. 1, finder derimod
ikke anvendelse ved blufærdighedskrænkelse.
Det foreslås, at der i straffelovens § 223, stk. 1, efter »samleje
med« indsættes »eller ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden hos«.
Den foreslåede ændring indebærer, at
anvendelsesområdet for bestemmelsen udvides til også at
omfatte blufærdighedskrænkelse. Adfærd, der
udgør en overtrædelse af straffelovens § 232, vil
således fremover skulle straffes efter § 223, stk. 1,
hvis gerningspersonens og forurettedes relation er omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring indebærer, at en person
under 18 år ikke vil kunne give diskulperende samtykke til
den blufærdighedskrænkende adfærd, hvis
gerningspersonen er den pågældendes sted- eller
plejeforælder, eller hvis forurettede er betroet
gerningspersonen til undervisning eller opdragelse. Strafansvaret
vil således være uafhængigt af, hvordan
forurettede forholder sig til de pågældende handlinger,
herunder om den forurettede konkret har oplevet sin
blufærdighed krænket, og det vil dermed bl.a. ikke have
betydning for strafansvaret, om den
blufærdighedskrænkende adfærd har fundet sted
på den unges opfordring.
Der er ikke med ændringen lagt op til at ændre
på den omfattede personkreds. Personkredsen vil således
være den samme som den, der i dag er omfattet af
straffelovens § 223, stk. 1.
Det betyder f.eks., at en plejeforælder, skolelærer,
håndboldtræner m.v., der sender sms-beskeder med
seksuelt indhold til en person under 18 år, som er betroet
den pågældende til opdragelse, undervisning m.v., vil
kunne ifalde strafansvar efter § 223, stk. 1. Det samme vil
gøre sig gældende for andre handlinger, som er
omfattet af § 232, f.eks. berøringer, der ikke har en
sådan karakter, at de er omfattet af straffelovens § 225
om andet seksuelt forhold end samleje, blottelse af
kønsorganer o.l.
Anvendelse af bestemmelsen i § 223, stk. 1, i forhold til
blufærdighedskrænkelse vil være betinget af, at
handlingen har relation til seksuelle forhold og er af en vis
grovhed. Hvorvidt der er tale om en strafbar
blufærdighedskrænkelse i bestemmelsens forstand, vil
bero på de nærmere omstændigheder, herunder
karakteren af forholdet mellem de involverede personer.
Eksempler på adfærd, der vil kunne være
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, er
berøring af forurettedes bryster eller kønsdel eller
brug af seksualiserede ord, der indikerer, at man ønsker
samleje eller andet seksuelt forhold med forurettede, i det omfang
tilfældet ikke omfattes af en anden bestemmelse i
straffelovens 24. kapitel.
Som eksempel på adfærd, der i almindelighed vil
falde uden for anvendelsesområdet, kan nævnes en sted-
eller plejeforælders omfavnelse og kys af et sted- eller
plejebarn, hvis omstændighederne i øvrigt taler for,
at adfærden er et udtryk for almindelig omsorg for barnet
eller den unge. Hvorvidt dette er tilfældet vil afhænge
af omstændighederne ved adfærden, herunder om parterne
i øvrigt har et nært følelsesmæssigt
forhold til hinanden. Det samme gælder situationer, hvor en
sted- eller plejeforælder viser sig afklædt foran sted-
eller plejebarnet. Ligeledes vil berøringer som led i en
pædagogs eller lærers almindelige omsorg for et mindre
barn, f.eks. et kram, et kys på panden eller det, at en
pædagog tager barnet op på sit skød i
forbindelse med trøst, i almindelighed skulle anses som
berettiget adfærd, der ikke er omfattet af bestemmelsen.
Er der omvendt tale om mere distancerede relationer, som f.eks.
mellem en lærer og elev, vil et kys efter
omstændighederne være omfattet af bestemmelsen. Omvendt
vil f.eks. afklædning i forbindelse med en idrætstime,
uden at dette har seksuelle undertoner, i almindelighed være
udtryk for berettiget adfærd.
Det foreslås endvidere, at der i straffelovens § 223,
stk. 1, efter »straffes med« indsættes
»bøde eller«.
Det foreslåede vil indebære, at strafferammen i
straffelovens § 223 udvides til også at omfatte
bødestraf, så strafferammen fremover bliver
bøde eller fængsel indtil 4 år.
Henset til alvoren af blufærdighedskrænkende
adfærd sammenlignet med samleje eller anden seksuel omgang
end samleje, bør strafniveauet for overtrædelse af
§ 223, stk. 1, være lavere, hvis der er tale om
blufærdighedskrænkelse, end hvis der er tale om samleje
eller andet seksuelt forhold end samleje.
Det forudsættes dog, at straffen for
førstegangstilfælde af overtrædelse af den
foreslåede udvidelse af § 223 til også at omfatte
blufærdighedskrænkelse som udgangspunkt bør
være ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges
vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den
krænkende adfærd.
Domstolene vil undtagelsesvis, hvis gerningspersonens forhold og
sagens omstændigheder i øvrigt tilsiger dette, kunne
fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget
fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom,
eventuelt med vilkår om f.eks. sexologisk behandling, jf.
reglerne om betinget fængsel i straffelovens 7. kapitel,
eller bøde.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Der er ikke med ændringen tilsigtet ændringer af det
gældende strafniveau for overtrædelse af den
gældende § 223.
Til nr. 7
Efter straffelovens § 225 finder bestemmelserne i
§§ 216-224 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet
seksuelt forhold end samleje.
Bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 omfatter
bl.a. voldtægt, samleje opnået ved forskellige former
for misbrug af stilling eller anden udnyttelse og samleje med en
person under 15 år.
Bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 finder alene
direkte anvendelse, når der er tale om samleje (analt eller
vaginalt), og straffelovens § 225 udvider således
bestemmelsernes anvendelsesområde til også at omfatte
andet seksuelt forhold end samleje.
Andet seksuelt forhold omfatter handlinger, der har en
samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for samleje eller i
øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part
rummer et seksualovergreb, der nærmer sig samleje. Der skal
normalt være tale om direkte berøring mellem i hvert
fald den enes kønsdel og den andens legeme. Som eksempler
på andet seksuelt forhold kan nævnes oralt samleje, kys
m.v. på kønsdele, indføring af fingre eller
genstande i skeden og manipulation af lem.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises
til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i straffelovens § 225 efter »samleje«
indsættes », herunder hvor gerningspersonen
formår forurettede til at udføre sådanne
seksuelle handlinger på sig selv«.
Bestemmelsen vil dermed fremover også omfatte
tilfælde, hvor gerningspersonen formår forurettede til
at udføre seksuelle handlinger på sig selv.
Forslaget indebærer, at de handlinger, der efter
gældende praksis er omfattet af § 225, hvis
gerningspersonen eller andre udfører dem på den
forurettede, under visse omstændigheder også vil
være omfattet af bestemmelsen, hvis forurettede
udfører handlingerne på sig selv. Der er ikke i
øvrigt tilsigtet ændringer af anvendelsesområdet
for straffelovens § 225.
Som et eksempel på tilfælde, der efter
omstændighederne fremover vil kunne være omfattet af
§ 225, kan nævnes, at gerningspersonen, f.eks. under
trussel om at udbrede nøgenbilleder af forurettede,
formår forurettede til at indføre fingre eller
genstande i egen kønsdel eller endetarm eller foretage
manipulation af lem.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om gerningspersonen
befinder sig i samme fysiske rum som forurettede eller f.eks.
instruerer forurettede i at udføre de pågældende
handlinger via videochat.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at
gerningspersonen har formået den forurettede til at
udføre en handling omfattet af straffelovens §§
216-224 på sig selv. Betingelsen skal ses i sammenhæng
med de almindelige krav til gerningsindholdet i straffelovens
§§ 216-224, der tillige vil skulle være opfyldt.
Kravene til gerningspersonens handlinger vil endvidere
afhænge af gerningsindholdet i den bestemmelse, der henvises
til.
Betingelsen om, at gerningspersonen skal formå forurettede
til at udføre den pågældende handling, udelukker
tilfælde, hvor forurettede på eget initiativ uden nogen
form for direkte eller indirekte påvirkning fra en anden
person udfører den seksuelle handling på sig selv i
overværelse af den anden person. Der skal således
være en vis kausalitet mellem gerningspersonens involvering
og de handlinger, som den forurettede udfører.
Kravet om, at gerningspersonen har formået den forurettede
til at udføre den pågældende handling på
sig selv, vil efter omstændighederne kunne være
opfyldt, hvis gerningsindholdet i straffelovens § 216, stk. 1,
er opfyldt. Har forurettede ikke samtykket i forholdet, vil
handlinger, som forurettede udfører på sig selv,
således kunne udgøre en overtrædelse af
straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Om der er
samtykket i handlingen beror på, om personen udfører
handlingen af egen fri vilje. Det er retten, som efter en samlet
vurdering af alle sagens omstændigheder, vil skulle
afgøre, om der foreligger et samtykke i det konkrete
tilfælde.
Der vil ikke kunne foreligge et gyldigt samtykke i de
tilfælde, hvor gerningspersonen ved trussel om vold eller ved
ulovlig tvang tvinger forurettede til at udføre den
pågældende handling. Det vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis gerningspersonen truer med at
offentliggøre nøgenbilleder af forurettede, hvis ikke
denne udfører de pågældende handlinger.
I modsætning til overtrædelser af straffelovens
§ 216, stk. 1, jf. § 225, der foretages af
gerningspersonen ved fysiske handlinger, stilles der imidlertid
krav om en vis aktivitet fra forurettede, som skal udføre
handlingerne på sig selv. Situationer, hvor forurettede
udviser passivitet ud fra en ubevidst frygtbetinget tilstand, og
situationer, hvor forurettede er ude af stand til at handle, f.eks.
på grund af søvn eller alkoholpåvirkning, der i
dag kan være omfattet af straffelovens § 216, stk. 1,
jf. § 225, vil i sagens natur indebære, at forurettede
ikke er i stand til at udføre handlingerne omfattet af den
foreslåede udvidelse af straffelovens § 225.
Dette medfører, at der i praksis vil skulle foreligge
eksempelvis tvang, trusler, afpresning eller øvrige
omstændigheder, der indikerer, at der ikke foreligger et
gyldigt samtykke - enten forud for eller i forbindelse med episoden
- for at henføre handlinger, som forurettede har
udført på sig selv, til straffelovens § 216, stk.
1, jf. § 225. Hvis forurettede f.eks. indledningsvis afviser
at udføre de pågældende handlinger på sig
selv, men efterfølgende indvilger, og der ikke kan
føres bevis for intimiderende omstændigheder
før eller under episoden, vil der således ikke
foreligge forsæt hos gerningspersonen til, at handlingerne
måtte være udført uden forurettedes
samtykke.
Bestemmelserne i straffelovens § 218 (udnyttelse af en
persons sindssygdom eller mentale retardering), § 220 (groft
misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske,
behandlings- eller plejemæssige afhængighed), §
221 (tilsnigelse af samleje (fremover § 216, stk. 1, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5)) og § 224
(prostitution af en person under 18 år) forudsætter
efter deres indhold, at gerningspersonen har haft en aktiv rolle i
forhold til at få den forurettede til at udføre en
seksuel handling, og der vil således ikke i disse
tilfælde være behov for selvstændigt at
føre bevis for, at gerningspersonen formåede
forurettede til at udføre den pågældende
handling, hvis betingelserne for at dømme efter de
pågældende bestemmelser i øvrigt er opfyldt.
Betingelsen om, at gerningspersonen skal have formået den
forurettede til at udføre den seksuelle handling, vil
derimod kunne få en selvstændig betydning i forhold til
straffelovens § 216, stk. 2 (samleje med et barn under 12
år eller 15 år, hvor gerningspersonen er fyldt 22
år), § 219 (samleje med personer, der er i
gerningspersonens varetægt), § 222 (samleje med et barn
under 15 år) og § 223 (samleje med en person under 18
år, der er betroet gerningspersonen til opdragelse eller
undervisning).
Det skyldes, at de nævnte bestemmelser alle indeholder et
absolut forbud mod seksuelle forhold. Det er således efter
bestemmelserne ikke afgørende, om den forurettede har
samtykket, ligesom det er uden betydning for
ansvarsbedømmelsen, hvilken part der har taget
initiativet.
Betingelsen i straffelovens § 225 om, at gerningspersonen
skal have formået forurettede til den pågældende
handling, vil i relation til disse bestemmelser betyde, at der i
forhold til sådanne sager vil skulle føres bevis for,
at gerningspersonen formåede den forurettede til at foretage
den seksuelle handling på sig selv, og at gerningspersonen
havde forsæt hertil.
Henset til, at de nævnte bestemmelser indeholder et
absolut forbud mod seksuelle relationer, vil grænsen for,
hvilke krav der skal stilles til gerningspersonens involvering,
være ganske lav. Det vil ikke være en
forudsætning, at det er gerningspersonen, der har taget
initiativ til den seksuelle handling, og det vil således
efter omstændighederne f.eks. kunne være
tilstrækkeligt, at gerningspersonen har opfordret den
forurettede til at fortsætte en seksuel handling, som den
forurettede selv har initieret.
En situation, hvor gerningspersonen f.eks. ved grooming eller
andre former for manipulation har formået et barn under 15
år eller en person under 18 år i en
lærer/elevrelation til at udføre en seksuel handling
på sig selv, vil således være omfattet af de
nævnte bestemmelser.
Tilfælde, hvor f.eks. et barn under 15 år eller en
person under 18 år i en lærer-/elevrelation på
eget initiativ uden nogen form for direkte eller indirekte
påvirkning fra en anden person udfører en seksuel
handling på sig selv i overværelse af den anden person,
vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen.
Af bl.a. bevismæssige hensyn vil anvendelse af den
foreslåede udvidelse af straffelovens § 225 som det
klare udgangspunkt forudsætte, at gerningspersonen
overværer eller modtager et foto, en video eller lignende af
den seksuelle handling.
Forholdet vil skulle henføres under den relevante
bestemmelse, hvis det er begået under de
omstændigheder, som bestemmelsen i øvrigt betinger.
Det betyder eksempelvis, at hvis gerningspersonen formår en
forurettet, som er 15 år eller ældre, til at
indføre genstande i egen kønsdel eller endetarm eller
stimulere egen nøgen kønsdel, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 216, stk. 1, jf. §
225. Hvis forurettede er under 15 år, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 222, jf. § 225, og
hvis den forurettede er under 18 år og gerningspersonens
plejebarn, elev eller lignende, vil forholdet skulle
henføres under straffelovens § 223, stk. 1, jf. §
225.
Tvinger gerningspersonen forurettede til at udføre mindre
grove handlinger på sig selv, f.eks. berøre egne
bryster, vil forholdet efter omstændighederne kunne
være omfattet af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse eller § 260 om ulovlig
tvang.
Ved strafudmålingen vil domstolene skulle lægge
vægt på de samme omstændigheder, som i
øvrigt gælder for udmåling af straf for
seksualforbrydelser. Det forhold, at det er forurettede, som har
begået den pågældende handling på sig selv,
vil ikke i sig selv kunne begrunde en lavere strafudmåling
sammenlignet med tilfælde, hvor gerningspersonen har
udført handlingerne på forurettede.
Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen.
Til nr. 8
Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager
pornografiske fotografier, film eller lignende af en person under
18 år med forsæt til at sælge eller på
anden måde udbrede materialet, med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Pornografiske film, fotografier eller lignende omfatter
billedoptagelser, hvor personen under 18 år har samleje eller
andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til personen
under 18 år anvendes genstande på en måde, der
svarer til samleje eller andet seksuelt forhold, eller hvor
personen under 18 år anvendes som model for fotografering af
kønsdele eller seksuelt prægede berøringer.
Lydoptagelser og tegninger falder uden for bestemmelsen.
Det foreslås i straffelovens §
226 at ændre »pornografiske fotografier, film
el.lign.« til »seksuelt materiale såsom
fotografier, film el.lign.«.
Den foreslåede ændring vil alene indebære en
sproglig modernisering af bestemmelsen. Der ændres
således ikke ved den gældende afgrænsning af,
hvilket materiale der er omfattet af bestemmelsen, eller ved
gerningsindholdet i øvrigt.
Hvis der er tale om materiale, som forestiller et barn under 15
år, vil der under alle omstændigheder være tale
om seksuelt overgrebsmateriale. Hvis materialet forestiller en
person, der er fyldt 15 år, men er under 18 år, vil
materialet ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som
overgrebsmateriale, idet personen, der er fyldt 15 år, vil
kunne have givet et gyldigt samtykke til at medvirke til den
seksuelle handling. Hvor et sådant samtykke foreligger, vil
materialet skulle benævnes seksuelt materiale.
Til nr. 9
Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der
medvirker til, at en person under 18 år deltager i en
forestilling med pornografisk optræden, med bøde eller
fængsel indtil 6 år. Efter stk. 2, straffes den, der
som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk.
1 med deltagelse af en person under 18 år, med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
Pornografisk optræden omfatter en række forskellige
former for optræden af seksuel karakter, herunder
tilfælde hvor den pågældende optræder med
striptease eller andre former for nøgendans.
Det foreslås i straffelovens §
227, stk. 1, at ændre »pornografisk« til
»seksuel«.
Den foreslåede ændring vil alene indebære en
sproglig modernisering af bestemmelsen. Der ændres
således ikke ved den gældende afgrænsning af,
hvilke optrædener der er omfattet af bestemmelsen, eller ved
gerningsindholdet i øvrigt.
Hvis der er tale om optræden af et barn under 15 år,
vil der under alle omstændigheder være tale om et
seksuelt overgreb. Hvis den person, der optræder, er fyldt 15
år, men er under 18 år, vil der ikke
nødvendigvis være tale om et overgreb, idet der kan
være tale om en frivillig seksuel optræden.
Til nr. 10
Det følger af straffelovens § 228, at
overtrædelse af §§ 218 eller 222-224, § 225,
jf. §§ 218 eller 222-224, § 226 eller § 227,
stk. 1, der som følge af gerningsmandens ukendskab til
forurettedes tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden
som forsætlig, straffes med en forholdsmæssig mindre
straf, hvis gerningsmanden dog har handlet uagtsomt.
Med hensyn til alder omfatter straffelovens § 228
15-års-grænsen i straffelovens § 222, stk. 1, og
18-års-grænsen i straffelovens §§ 223, 224,
226 og § 227, stk. 1.
Det foreslås, at der i straffelovens § 228 indsættes en henvisning til
den foreslåede § 231 om grooming, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
overtrædelse af den foreslåede § 231 om grooming,
som indeholder en aldersgrænse på 18 år, hvor
overtrædelsen som følge af gerningspersonens ukendskab
til forurettedes alder ikke kan tilregnes gerningspersonen som
forsætlig, straffes med en forholdsmæssig mindre straf,
hvis gerningspersonen dog har handlet uagtsomt.
Som eksempel på adfærd, der efter
omstændighederne vil kunne være omfattet af
bestemmelsen, kan nævnes tilfælde, hvor
gerningspersonen ikke er oplyst om den forurettedes alder, eller
hvor den forurettede urigtigt har oplyst sin alder, men hvor
gerningspersonen burde have vidst, at den forurettede var under 18
år, f.eks. på baggrund af forurettedes fremtoning og
modenhed, eller fordi kontakten er opstået i et forum, hvor
hovedparten af brugerne er under 18 år.
Til nr. 11
Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse
om grooming, hvorved forstås den situation, at en person
opbygger et tillidsforhold til et barn eller en ung med det
formål at begå seksuelle overgreb mod den
pågældende eller at lokke barnet eller den unge til at
sende nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter.
Grooming vil dog efter omstændighederne kunne straffes
efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. som forsøg
på seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelse
eller optagelse, besiddelse eller udbredelse af seksuelt materiale
med en person under 18 år.
Grooming vil således eksempelvis efter
omstændighederne kunne være strafbart som forsøg
på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
hvorefter den, som har samleje med et barn under 12 år, eller
den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15
år, straffes for voldtægt, eller § 222, som
kriminaliserer samleje med et barn under 15 år. Efter
straffelovens § 225 finder bestemmelserne i § 216, stk.
2, og § 222 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet
seksuelt forhold end samleje.
Herudover vil grooming efter omstændighederne f.eks. kunne
være strafbart som blufærdighedskrænkelse, jf.
straffelovens § 232.
Hvis gerningspersonen f.eks. i forbindelse med kommunikation med
barnet eller den unge formår denne til at sende billeder
eller videoer med pornografisk indhold, vil det efter
omstændighederne kunne straffes efter straffelovens §
235, stk. 2, om besiddelse af seksuelt materiale med personer under
18 år, med bøde eller fængsel indtil 1
år.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i
straffeloven som § 231, hvorefter
den, som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af
en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en
relation til en person under 18 år med forsæt til at
udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse,
straffes for grooming med bøde eller fængsel indtil 2
år.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en
forudsætning for straf, at gerningspersonen opbygger en
relation til en person under 18 år. Herved forstås, at
der etableres en kontakt mellem parterne, som enten kan være
personlig, skriftlig eller digital, og som udvikler sig over
tid.
Opbygningen af en relation til barnet eller den unge vil typisk
foregå i faser, hvor gerningspersonen gradvist
forsøger at udvikle relationen, så barnet eller den
unge anser gerningspersonen som en fortrolig og nær ven, og
hvor gerningspersonen først senere i forløbet
introducerer det seksuelle tema i relationen.
Kravet om, at der opbygges en relation til personen under 18
år, indebærer, at der som udgangspunkt vil skulle
være tale om flere tilfælde af kontakt mellem
gerningspersonen og personen under 18 år, for at bestemmelsen
kan finde anvendelse. Enkeltstående tilfælde af kontakt
med seksuelt indhold vil dog efter omstændighederne i stedet
kunne være omfattet af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse ved
enkeltstående tilfælde af ikke-seksuel kontakt, hvis
andre omstændigheder tilsiger, at kontakten sker med det
formål at opbygge en relation, f.eks. hvor gerningspersonen
sender én manipulerende besked til et barn under 15
år, og gerningspersonen i andre tilfælde af grooming
har anvendt samme modus. Det forudsætter dog i alle
tilfælde, at der kan føres bevis for et seksuelt
forsæt.
Det er ikke afgørende for anvendelsen af den
foreslåede bestemmelse, om gerningspersonen har taget
initiativ til alle tilfælde af kontakt mellem parterne. Der
kan således være tale om flere på hinanden
følgende henvendelser fra barnet eller den unge til
gerningspersonen, hvor relationsopbygningen fortsat vil være
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.
Hvis den forurettede er under 15 år, og dermed under den
seksuelle lavalder, er den forurettedes hensigter med kontakten
uden betydning for, om gerningsindholdet er opfyldt. Den
foreslåede bestemmelse vil således omfatte
tilfælde, hvor gerningspersonen får relationen mellem
parterne til at udvikle sig i seksuel retning, også selv om
det måtte være barnet under 15 år, der har taget
initiativ til at stille gerningspersonen spørgsmål med
seksuelt indhold.
Hvis den forurettede er fyldt 15 år og dermed seksuelt
myndig, vil der omvendt skulle lægges vægt på,
hvad der er forurettedes hensigt med kontakten. Det forhold, at den
forurettede har spillet en aktiv rolle i, at relationen har
udviklet sig, vil dog ikke udelukke, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne finde anvendelse, f.eks. hvis
gerningspersonen har udvist groft manipulerende adfærd, som
har været bestemmende for, at forurettede er indgået i
relationen.
Det vil være en forudsætning for anvendelse af
bestemmelsen, at opbygningen af relationen sker systematisk eller
ved manipulation af personen under 18 år.
Betingelsen om systematik vil f.eks. kunne være opfyldt,
hvis gerningspersonen kontakter flere børn og unge efter
samme systematiske modus, f.eks. ved på samme måde at
tage kontakt gennem internettet, på bestemte sociale medier
eller lignende.
Betingelsen om, at relationen opbygges ved manipulation, vil
f.eks. kunne være opfyldt, hvis gerningspersonen foregiver at
være et barn på alder med det barn, der kommunikeres
med, herunder ved direkte at omtale sin alder eller ved f.eks. at
ændre sit sprogbrug for derved at kunne skabe en illusion hos
barnet om, at de to er jævnaldrende. Et andet eksempel
på manipulerende adfærd vil kunne være, at
gerningspersonen foregiver at være fotograf eller personlig
træner med det formål at få barnet eller den unge
til at sende nøgenfotos eller lignende. Endelig vil det
f.eks. kunne udgøre manipulation, hvis en gerningsperson
gennem sit arbejde, f.eks. som butiksansat, opbygger en tæt
relation til en familie med besøg i hjemmet og
børnepasning med henblik på at udsætte
børnene for en seksualforbrydelse.
Det vil desuden være en betingelse for anvendelse af den
foreslåede bestemmelse, at opbygningen af relationen er sket
under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed.
En på alder og erfaring beroende overlegenhed skal
forstås i overensstemmelse med samme begreb i straffelovens
§ 223, stk. 2, om forførelse af en person under 18
år til samleje under groft misbrug af en på alder og
erfaring beroende overlegenhed.
Betingelsen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde
anvendelse på tilfælde, hvor gerningspersonen er
ældre end forurettede. Hvis parterne står hinanden
nær i alder, erfaring og udvikling, vil det efter
omstændighederne kunne udelukke strafansvar.
Hvis forurettede er fyldt 15 år, vil der i almindelighed
skulle stilles højere krav til forskellen mellem
gerningspersonens og den forurettedes alder, erfaring og udvikling
end i tilfælde, hvor den forurettede er under 15
år.
Det vil endvidere være en forudsætning for
anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at gerningspersonen
har haft forsæt til at udsætte barnet eller den unge
for en seksualforbrydelse. Ved seksualforbrydelse forstås en
handling, som er strafbar efter en eller flere bestemmelser i
straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydelser. Det vil
således være afgørende for bestemmelsens
anvendelse, at gerningspersonen havde forsæt til at
begå en seksualforbrydelse efter straffelovens 24. kapitel.
Det vil derimod ikke være afgørende, om det kan
konstateres, hvilken bestemmelse i straffelovens 24. kapitel
gerningspersonen havde forsæt til at overtræde.
Det vil være en betingelse, at gerningspersonens
formål med opbygningen af relationen er at begå en
seksualforbrydelse. Forsættet behøver dog ikke at
foreligge på det tidspunkt, hvor gerningspersonen
først tager kontakt til barnet eller den unge, men vil
også kunne opstå undervejs i opbygningen af
relationen.
Hvorvidt der foreligger fornødent forsæt til at
overtræde den foreslåede bestemmelse, må
afgøres ud fra de konkrete omstændigheder i sagen.
Tilsvarende gælder for så vidt angår uagtsomhed,
jf. den foreslåede ændring af straffelovens § 228,
jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Også her vil der skulle sondres mellem, om den person, der
udsættes for grooming, er over eller under den seksuelle
lavalder.
Hvis der er tale om et barn under 15 år, vil ethvert
seksuelt forhold være strafbart, uanset om barnet er
indforstået hermed eller ej. Der vil således her bl.a.
kunne lægges vægt på, om gerningspersonen f.eks.
har sendt beskeder til barnet med seksuelt indhold eller udtrykt et
generelt ønske om på et tidspunkt at mødes
fysisk eller virtuelt.
Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om
der af gerningspersonens sprogbrug kan udledes seksuelle temaer,
uden at det dermed kan konkretiseres, hvad han eller hun
ønsker, at barnet skal foretage sig. Det vil efter
omstændighederne også kunne indgå, om
gerningspersonen har kontaktet flere børn på samme
måde, evt. tidligere har begået overgreb mod et barn,
eller har billeder med seksuelt indhold af børn på
sine digitale enheder. Det vil endvidere kunne indgå i
vurderingen, om gerningspersonen har foreslået, at barnet
ikke må fortælle sine forældre eller andre om
parternes relation.
Hvis der derimod er tale om en person, som er fyldt 15 år,
er det ikke strafbart at indgå gensidige frivillige seksuelle
relationer med den pågældende. Det vil derfor i
almindelighed være vanskeligt at bevise, at en person, der
indgår i en flirtende eller seksuelt ladet kommunikation med
en person over den seksuelle lavalder, gør det med den
hensigt at udsætte modparten for en seksualforbrydelse.
Medmindre gerningspersonen udviser manipulerende adfærd af
en vis grovhed eller tydeligt udnytter en betydelig forskel i
alder, erfaring og udvikling, vil der således være en
formodning for, at relationsopbygningen med en person over den
seksuelle lavalder sker med det formål at indgå et
gensidigt og frivilligt seksuelt forhold.
I forhold til personer, som er over den seksuelle lavalder, vil
det således ikke være tilstrækkeligt, at
gerningspersonen f.eks. lyver sig nogle år yngre eller
ældre eller pynter på sit cv for at fremstå mere
attraktiv. Derimod vil der efter omstændighederne kunne
foreligge fornødent forsæt til at overtræde den
foreslåede bestemmelse, hvis gerningspersonen f.eks.
foregiver at være fotograf og at kunne hjælpe den
forurettede i gang med en modelkarriere med det formål at
få den unge til at optræde nøgen, sende
nøgenfotos eller lignende.
Den foreslåede groomingbestemmelse tilsigter at ramme
tilfælde, hvor der ikke kan føres bevis for
forsøg på et konkret seksuelt overgreb.
Tilfælde, der i dag kan straffes som forsøg
på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2,
eller § 222, herunder begge jf. § 225, vil således
også fremover skulle straffes efter de pågældende
bestemmelser.
Har gerningspersonen f.eks. foreslået et konkret
møde med et barn under 15 år, og fremgår det
tydeligt f.eks. af kommunikationen med barnet, at gerningspersonen
har til hensigt at have samleje med barnet, vil der, hvis det sker
som følge af en groomingproces, efter omstændighederne
kunne straffes efter straffelovens § 222 eller § 216,
stk. 2, jf. § 21, samt den foreslåede
groomingbestemmelse i sammenstød.
Har gerningspersonen i forlængelse af groomingprocessen
udsat barnet eller den unge for blufærdighedskrænkelse,
f.eks. ved at sende seksuelle beskeder eller fotos, vil der kunne
straffes i sammenstød med den foreslåede § 231.
Tilsvarende vil der kunne straffes i sammenstød med
forsøg på blufærdighedskrænkelse, jf.
straffelovens § 232, jf. § 21, hvis gerningspersonen
opfordrer forurettede til at sende seksuelt materiale.
Det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation af
den forurettede, hvorfor barnet eller den unge ikke
nødvendigvis selv vil være klar over, at den
pågældende udsættes for en krænkelse,
før potentielt længe efter, at den har stået
på. Det vil imidlertid ikke være til hinder for at
straffe efter den foreslåede bestemmelse, at barnet eller den
unge ikke selv oplever, at vedkommende har været udsat for en
krænkelse.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det forudsættes, at straffen i
førstegangstilfælde af overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse som udgangspunkt bør
udmåles til omkring 30 dages ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges
vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den
krænkende adfærd, herunder om gerningspersonen af egen
drift har stoppet groomingen.
Domstolene vil således undtagelsesvis, hvis
gerningspersonens forhold og sagens omstændigheder i
øvrigt tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at
der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i
stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår
om f.eks. sexologisk behandling, jf. reglerne om betinget
fængsel i straffelovens 7. kapitel. Hvis der foreligger
særligt formildende omstændigheder, f.eks. at
gerningspersonen alene har handlet uagtsomt med hensyn til den
forurettedes alder, vil der endvidere kunne udmåles en
bødestraf.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer
vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Til nr. 12
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som
udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske
visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv
udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om
udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til
spredning af information gør sig bekendt med pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser
eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Ifølge stk. 3 gælder
dette dog ikke besiddelse af fotografier, film el.lign. af en
person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende
samtykker i besiddelsen.
Ved pornografiske fotografier, film eller lignende forstås
billedoptagelser, hvor personen under 18 år har samleje eller
andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til personen
under 18 år anvendes genstande på en måde, der
svarer til samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, eller
hvor personen under 18 år anvendes som model for
fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede
berøringer. Lydoptagelser og tegninger falder uden for
bestemmelsen.
Ved andre pornografiske visuelle gengivelser forstås
navnlig computergenerede billeder, der ikke afbilder en virkelig
person under 18 år, men bortset fra det fiktive har fuld
lighed med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal
således fremtræde på tilnærmelsesvis samme
måde som fotografier og lignende.
Det foreslås i straffelovens §
235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
at ændre »pornografiske fotografier eller film, andre
pornografiske visuelle gengivelser eller lignende« til
»seksuelt materiale såsom fotografier eller film, andre
visuelle gengivelser el.lign.«.
De foreslåede ændringer vil alene indebære en
sproglig modernisering af bestemmelsen. Der ændres
således ikke ved den gældende afgrænsning af,
hvilket materiale der er omfattet af bestemmelsen, eller ved
gerningsindholdet i øvrigt.
Hvis der er tale om materiale, som forestiller et barn under 15
år, vil der under alle omstændigheder være tale
om seksuelt overgrebsmateriale. Hvis materialet forestiller en
person, som er fyldt 15 år, men er under 18 år, vil
materialet ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som
overgrebsmateriale, idet personen, der er fyldt 15 år, vil
kunne have givet et gyldigt samtykke til at medvirke til den
seksuelle handling. Hvor et sådant samtykke foreligger, vil
materialet skulle benævnes seksuelt materiale.
Til nr. 13
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som
besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et
lignende system til spredning af information gør sig bekendt
med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske
visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Ifølge stk. 3 gælder dette dog ikke besiddelse af
fotografier, film eller lignende af en person, der er fyldt 15
år, hvis den pågældende samtykker i
besiddelsen.
Det foreslås i straffelovens §
235, stk. 3, at ændre »fotografier, film
el.lign.« til »seksuelt materiale«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng
med den foreslåede sproglige modernisering af § 235,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 14
Det fremgår af straffelovens § 262 a, stk. 1, at for
menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den,
der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller
har været anvendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2)
frihedsberøvelse efter § 261, 3) trusler efter §
266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af
en vildfarelse eller 5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved
prostitution, optagelse af pornografiske fotografier eller film,
forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller
fjernelse af organer.
Efter § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde
den, der med henblik på udnyttelse af den
pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske
fotografier eller film, forestilling med pornografisk
optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende
forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer 1)
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person under 18 år eller 2)
yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til
udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede,
og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.
Det fremgår af straffelovens § 262 b, at for
menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år
den, der ved udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold. På samme måde
straffes den, der under de i 1. pkt. nævnte
omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse
af pornografiske fotografier eller film eller forestilling med
pornografisk optræden.
Optagelse af pornografiske fotografier eller film skal
forstås på samme måde som i straffelovens §
226, mens forestilling med pornografisk optræden skal
forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk
i § 227.
Det foreslås i straffelovens §
262 a, stk. 1 og 2, og § 262 b, 2. pkt., at ændre
»pornografiske« til »seksuelt materiale
såsom«, og at ændre »pornografisk«
til »seksuel«.
De foreslåede ændringer vil alene indebære en
sproglig modernisering af bestemmelserne. Der ændres
således ikke ved den gældende afgrænsning af,
hvilke optrædener eller hvilket materiale der er omfattet af
bestemmelserne, eller ved gerningsindholdet i øvrigt.
Til §
2
Til nr. 1
Retsplejelovens § 334 a indeholder regler om salær og
eventuel godtgørelse til advokater, der vejleder forurettede
i sager om seksuelle overgreb forud for eventuel anmeldelse til
politiet.
Efter retsplejelovens § 334 a, stk. 1, tilkommer der den
advokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens §
210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), §
225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet
seksuelt forhold end samleje), eller § 232
(blufærdighedskrænkelse), et salær og eventuel
godtgørelse, jf. § 741 a, stk. 4.
Retsplejelovens § 741 a indeholder bl.a. regler om
vederlagsfri vejledning forud for eventuel anmeldelse til politiet
til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb. Efter §
741 a, stk. 4, har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale
med en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet i sager
om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §
232.
Retsplejelovens § 741 c indeholder bl.a. regler om
vederlagsfri vejledning efter en sags eller retshandlings
afslutning til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb. Det
følger af § 741 c, stk. 4, 3. pkt., at den forurettede
har ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat
efter sagens eller retshandlingens afslutning i sager om
overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223,
§ 225, jf. §§ 216-223, eller § 232.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 334 a, stk. 1, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 231 om grooming, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den
advokat, som forud for en eventuel anmeldelse til politiet vejleder
forurettede i sager om overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 231, får ret til
salær og eventuel godtgørelse, jf. retsplejelovens
§ 741 a, stk. 4.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 4, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 231 om grooming.
Den foreslåede ændring vil indebære, at
forurettede i sager om grooming efter den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 231 vil kunne få
vederlagsfri vejledning fra en advokat forud for eventuel
anmeldelse til politiet.
Det foreslås endelig, at der i retsplejelovens § 741 c, stk. 4, 3. pkt.,
indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse
i straffelovens § 231 om grooming.
Den foreslåede ændring vil indebære, at den
forurettede i sager om overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 231 om grooming får ret
til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens
eller retshandlingens afslutning.
Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet
ændringer af retstilstanden efter retsplejelovens § 334
a, § 741 a, stk. 4, og § 741 c.
Til nr. 2
Retsplejelovens § 741 a indeholder bl.a. regler om
beskikkelse af bistandsadvokat for forurettede i straffesager.
Det følger af § 741 a, stk. 1, at retten i sager,
der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119
(vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v.), §
119 b (angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste),
§ 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§
216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223
(voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje),
§ 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf.
§ 21 (forsøg på manddrab), §§ 242-246
(stalking, psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom
legemsbeskadigelse), § 250 (hensættelse i
hjælpeløs tilstand m.v.), § 252, stk. 2
(hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med livstruende
eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 b (ulovlig tvang,
frihedsberøvelse m.v.) eller § 288 (røveri),
beskikker en advokat for den, der er forurettet ved
lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det.
Efter § 741 a, stk. 3, 1. pkt., kan beskikkelse af advokat
afslås i sager om overtrædelse af straffelovens §
119, § 119 b, § 123, §§ 218-221, § 222,
stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21,
§§ 242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2,
§§ 260-262 b eller § 288, hvis
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, indsættes en
henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 231 om grooming, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Den foreslåede ændring vil indebære, at retten
efter begæring fra forurettede vil kunne beskikke en
bistandsadvokat for forurettede i sager om grooming.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse
i straffelovens § 231.
Den foreslåede ændring vil sammen med
ændringen af § 741 a, stk. 1, indebære, at retten
kan afslå at beskikke en bistandsadvokat i sager om
overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 231, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for
åbenbart unødvendig.
Til nr. 3
Retsplejelovens § 741 a indeholder bl.a. regler om
beskikkelse af bistandsadvokat for forurettede i straffesager.
Det følger af § 741 a, stk. 1, at retten i sager,
der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119
(vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste m.v.), §
119 b (angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste),
§ 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§
216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223
(voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje),
§ 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf.
§ 21 (forsøg på manddrab), §§ 242-246
(stalking, psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom
legemsbeskadigelse), § 250 (hensættelse i
hjælpeløs tilstand m.v.), § 252, stk. 2
(hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med livstruende
eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 b (ulovlig tvang,
frihedsberøvelse m.v.) eller § 288 (røveri),
beskikker en advokat for den, der er forurettet ved
lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det.
Det følger af § 741 a, stk. 2, at retten i sager om
overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, §
222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, skal beskikkelse en
bistandsadvokat, medmindre den pågældende efter at
være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder
sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at tale med en
advokat før politiets afhøring af forurettede,
medmindre den pågældende efter at være blevet
vejledt frabeder sig det. Det samme gælder i sager om
overtrædelse af § 225, jf. § 216, § 222, stk.
2, eller § 223, stk. 1.
Det følger af § 741 a, stk. 3, at beskikkelse af
advokat kan afslås i sager om overtrædelse af
straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§
218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250,
§ 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288, hvis
lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og
advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Det samme gælder i sager, der vedrører
overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §§
218-221, § 222, stk. 1, eller § 223, stk. 2.
Det foreslås, at retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres så henvisningen
til straffelovens § 221 om tilsnigelse af samleje
udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det
foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at straffelovens
§ 221 ophæves.
Til §
3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2023.
Til §
4
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens
territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Færøerne har således per 1. marts 2010
overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige
område, mens der for Grønland gælder en
særlig kriminallov.
Endvidere har Færøerne og Grønland
særlige retsplejelove.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1360 af 28. september 2022, foretages følgende
ændringer: | | | | §
94. --- Stk.
2. --- Stk.
3. --- Stk. 4. For
overtrædelse af § 245 a, § 246, jf. § 245 a,
§ 260, stk. 2, § 260 a og § 262 a, stk. 2, over for
en person under 18 år eller af § 232 over for et barn
under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra
den dag, den forurettede fylder 21 år. Det samme gælder
overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af
svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation uden
samtykke over for en person under 18 år. For
overtrædelse af § 243, § 244, stk. 2, § 245 og
§ 246, jf. § 245, over for en person under 18 år
regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den
forurettede fylder 21 år, når gerningsmanden på
gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet
til den forurettedes husstand. Hvis gerningsmanden ved vold,
ulovlig tvang efter § 260 eller på anden måde ved
en strafbar handling har tvunget forurettede til at undlade at
anmelde lovovertrædelsen til politiet, regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor
tvangen er ophørt. Stk.
5. --- Stk.
6. --- | | 1. I § 94, stk. 4, 1. pkt., ændres
»eller af § 232« til: »eller af §§
231 og 232« | | | | § 216. For
voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den,
der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Stk.
2. --- Stk. 3. Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis
voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller
der i øvrigt foreligger særligt skærpende
omstændigheder. Stk.
4. --- Stk.
5. --- | | 2. I § 216, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Det samme gælder den, der
tilsniger sig samleje med en person, der forveksler
gerningspersonen med en anden.« 3. I § 216, stk. 3, indsættes efter
»stk. 1«: », 1. pkt.,«. | | | | § 220. Den,
som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige,
økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige
afhængighed skaffer sig samleje med den
pågældende, straffes med fængsel indtil 1
år eller, såfremt forholdet er begået over for en
person under 18 år, med fængsel indtil 4
år. | | 4. I § 220 indsættes som 2. pkt.: »På tilsvarende vis straffes en
religiøs leder, som groft misbruger et mellem den
religiøse leder og et medlem af dennes menighed
bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje
med medlemmet.« | | | | § 221. Med
fængsel indtil 4 år straffes den, der tilsniger sig
samleje med en person, der forveksler gerningsmanden med en
anden. | | 5. § 221 ophæves. | | | | § 223. Den,
som har samleje med en person under 18 år, der er den
skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes
med fængsel indtil 4 år. Stk. 2.
--- | | 6. I § 223, stk. 1, indsættes efter
»samleje med«: »eller ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden hos«, og efter
»straffes med« indsættes: »bøde
eller«. | | | | § 225.
Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje. | | 7. I § 225 indsættes efter
»samleje«: », herunder hvor gerningspersonen
formår forurettede til at udføre sådanne
seksuelle handlinger på sig selv«. | | | | § 226. Den,
der optager pornografiske fotografier, film el.lign. af en person
under 18 år med forsæt til at sælge eller
på anden måde udbrede materialet, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 år. | | 8. I § 226 ændres »pornografiske
fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt materiale
såsom fotografier, film el.lign.« | | | | § 227. Den,
der medvirker til, at en person under 18 år deltager i en
forestilling med pornografisk optræden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 år. Stk. 2.
--- | | 9. I § 227, stk. 1, ændres
»pornografisk« til: »seksuel«. | | | | § 228.
Overtrædelse af §§ 218 eller 222-224, § 225,
jf. §§ 218 eller 222-224, § 226 eller § 227,
stk. 1, der som følge af gerningsmandens ukendskab til
forurettedes tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden
som forsætlig, straffes med en forholdsmæssig mindre
straf, hvis gerningsmanden dog har handlet uagtsomt. | | 10. I § 228 ændres »eller §
227, stk. 1« til: », § 227, stk. 1, eller §
231«. | | | | | | 11. Efter
§ 228 indsættes: »§ 231.
For grooming straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år den, som systematisk eller ved manipulation og under
udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed
opbygger en relation til en person under 18 år med
forsæt til at udsætte den pågældende for en
seksualforbrydelse.« | | | | § 235. Den,
som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre
pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under
18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år eller under særligt skærpende
omstændigheder medfængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der
anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller
hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller
organiseret karakter. Stk. 2. Den, som
besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et
lignende system til spredning af information gør sig bekendt
med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske
visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år. | | 12. I § 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »pornografiske
fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser
eller lignende« til: »seksuelt materiale såsom
fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign.« | Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af fotografier, film
el.lign. af en person, der er fyldt 15 år, hvis den
pågældende samtykker i besiddelsen. | | 13. I § 235, stk. 3, ændres
»fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt
materiale«. | | | | § 262 a. For
menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den,
der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller
har været anvendt 1) ulovlig tvang
efter § 260, 2)
frihedsberøvelse efter § 261, 3) trusler efter
§ 266, 4) retsstridig
fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse
eller 5) anden
utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den
pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske
fotografier eller film, forestilling med pornografisk
optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende
forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer. Stk. 2. På
samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse
af den pågældende ved prostitution, optagelse af
pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk
optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende
forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer 1) rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende
modtager en person under 18 år eller 2) yder betaling
eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra
en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der
modtager sådan betaling eller anden fordel. § 262 b. For
menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år
den, der ved udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under
åbenlyst urimelige forhold. På samme måde
straffes den, der under de i 1. pkt. nævnte
omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse
af pornografiske fotografier eller film eller forestilling med
pornografisk optræden. | | 14. I § 262 a, stk. 1 og 2, og § 262 b, 2.
pkt., ændres »pornografiske« til:
»seksuelt materiale såsom«, og
»pornografisk« ændres til:
»seksuel«. | | | | | | § 2 | | | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022, foretages
følgende ændringer: | | | | § 334 a. Der
tilkommer den advokat, som forud for eventuel anmeldelse til
politiet vejleder forurettede i sager om overtrædelse af
straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf.
§§ 216-223, eller § 232, et salær og eventuel
godtgørelse, jf. § 741 a, stk. 4. Stk.
2. --- § 741 a. I
sager, der vedrører overtrædelse af straffelovens
§ 119, § 119 b, § 123, § 210, §§
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, § 232, §
237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250,
§ 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288,
beskikker retten en advokat for den, der er forurettet ved
lovovertrædelsen, når den pågældende
fremsætter begæring om det, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2.
--- Stk. 3. I sager
om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b,
§ 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223,
stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§
242-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§
260-262 b eller § 288 kan beskikkelse af advokat dog
afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig
karakter og advokatbistand må anses for åbenbart
unødvendig. Det samme gælder i sager, der
vedrører overtrædelse af straffelovens § 225, jf.
§§ 218-221, § 222, stk. 1, eller § 223, stk.
2. Stk. 4. I sager
om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har
den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med en advokat
forud for eventuel anmeldelse til politiet. Stk. 5-7.
--- § 741 c.
--- Stk. 4. Retten
meddeler advokaten udskrift af dommen. Advokaten må ikke
overlevere udskriften til den forurettede uden rettens samtykke. I
sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller
216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller § 232 har
den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede
advokat efter sagens eller retshandlingens afslutning. | | 1. I § 334 a, stk. 1, § 741 a, stk. 4,
og § 741 c, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 232« til: »§§ 231
eller 232«. 2. I § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§
232« til: »§§ 231 og 232«. 3. I § 741 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§§
218-221« til: »§§ 218-220«. |
|