L 51 Forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Af: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 29-03-2023

Afgivet: 29-03-2023

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 29. marts 2023

20222_l51_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 29. marts 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af DD, LA og KF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF, RV og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at styrke landmændenes retssikkerhed.

Landbrugsstøttereglerne er komplicerede regler, og der er derfor risiko for, at myndighedernes afgørelser med jævne mellemrum er forkerte. Det kan likviditetsmæssigt være en stor belastning for tilskudsmodtager at skulle tilbagebetale tilskud af ofte ikke ubetydelig størrelse. DD, LA og KF mener, at der bør skabes mulighed for, at tilbagebetalingskrav først effektueres, når klagesagerne er endeligt afgjorte, for at sikre, at landmænd ikke væltes økonomisk på et forkert grundlag.

Derfor ønsker DD, LA og KF, at klager over tilbagebetalingskrav kan få opsættende virkning efter en konkret vurdering i sager, hvor klageren kan sandsynliggøre, at der kan være tale om en forkert afgørelse, og hvor der er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet effektueres.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti

Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at ministeren i svaret på spørgsmål 1 tilkendegiver, at der ud fra § 3 i lovforslaget kan etableres ordninger, der har til hensigt at støtte eksempelvis opkøb af arealer til skovrejsning eller at varetage grundvandsbeskyttelsen. EL og DF ser frem til, at der via grønne finanslove eller andre aftaler kan gennemføres store planer for langt mere skovrejsning og sikring af rent drikkevand til de næste generationer.

EL og DF er betænkelige ved at afgive mere magt til ministeren, men lægger vægt på, at ministeren i svaret på spørgsmål 2 skriver: »Udmøntningen af bemyndigelserne i CAP-loven vil fortsat ske i overensstemmelse med den brede landbrugsaftale, som skal understøtte den grønne omstilling i land- og skovbrugssektoren. Bemyndigelserne i lovforslaget ændrer således ikke på, at det fortsat er i forligskredsen, der træffes beslutninger om forligs belagte emner inden for rammerne af landbrugsaftalen.«

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget stemmer for lovforslaget, fordi det er vigtigt med en effektiv lovgivning til udmøntning af den danske landbrugspolitik og EU's anvisninger på området.

Når det er sagt, er ALT ikke tilfreds med de visioner, som den eksisterende danske landbrugspolitik afspejler. Derfor er ALT heller ikke en del af landbrugsaftalen. Både Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd påpeger i deres analyser, at landbrugsaftalen er risikofyldt og utilstrækkelig i forhold til at nå klimaaftalens reduktionsmål. Landbrugsaftalen løser med andre ord ikke problemet.

Derudover ser vi i Alternativet et stort og vigtigt potentiale i den europæiske landbrugsstøtte til at drive en grøn omstilling af dansk landbrug. Det kræver en grundlæggende anden fordeling end i dag.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 27

Af et mindretal (DD, LA og KF), tiltrådt af et mindretal (RV og DF):

1) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan ved klage over afgørelser om tilbagebetalingskrav i særlige tilfælde, hvor der er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet inddrives, tillægge klagen opsættende virkning. Afgørelser om opsættende virkning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

[Opsættende virkning af klage over tilbagebetalingskrav]

Til § 31

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB):

2) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 19 indsættes som nr. 10:

»10) Klager over afgørelser, der træffes efter lov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 34

3) Nr. 1 affattes således:

»1. § 13 affattes således:

»§ 13. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer m.v., der ydes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 2. Bestillinger på plantesundhedscertifikater for frø og konsumvarer, der udføres til stater, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, kan mod betaling af et tillæg til certifikatgebyret behandles forud for tidligere modtagne bestillinger. I hastende tilfælde betales et tillæg på 50 pct. af certifikatgebyret fastsat efter stk. 1. I meget hastende tilfælde betales tillige et tillæg på 400 kr.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 1, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for omkostninger ved opgaver vedrørende opfølgende kontrol og genkontrol efter konstatering af manglende overholdelse af pligt til bekæmpelse af uønskede hjemmehørende plantearter efter regler fastsat i medfør af § 12.

Stk. 5. Ministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver henlagt i medfør af § 22, stk. 3.««

[Lovteknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til ved klage over afgørelser om tilbagebetaling af støtte i særlige tilfælde, hvor der er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet inddrives, at kunne træffe afgørelse om, at klagen tillægges opsættende virkning. Desuden foreslås det, at afgørelser om opsættende virkning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Hensigten med forslaget er, at tilbagebetaling i særlige tilfælde først opkræves, når en eventuel klagesag er afsluttet.

Forslaget indebærer, at en klage vil kunne tillægges opsættende virkning efter en konkret vurdering, hvis klager kan sandsynliggøre, at der foreligger omstændigheder i den pågældende sag, som underbygger, at første instansens afgørelse er forkert, og hvor der samtidig er risiko for uoprettelig skade, hvis tilbagebetalingskravet effektueres.

Hensigten med forslaget om, at afgørelser om opsættende virkning ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, er at forebygge en forlængelse af sagsbehandlingstiden, der opstår, som konsekvens af at der først vil skulle tages stilling til klagen over afgørelse om opsættende virkning, inden sagsbehandlingen af hovedsagen om klage kan påbegyndes.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen af § 19 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet ved § 23 i lov nr. 192 af 28. februar 2023 om Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som blev vedtaget ved 3. behandling den 23. februar 2023.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring foretages for at tydeliggøre bestemmelsens fremtidige fulde ordlyd.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2023 og var til 1. behandling den 28. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag nr. L 43 i folketingsåret 2022-23, 1. samling, har været sendt i høring fra den 25. april 2022 til den 20. maj 2022. Det lovforslag blev genfremsat som lovforslag nr. L 10 i folketingsåret 2022-23, 2. samling. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i forbindelse med genfremsættelsen af dette lovforslag den 23. februar 2023 genfremsendt høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til ministeren for fødvarer, landbrug og fiskeri til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Ida Auken (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V) nfmd. Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M) Hans Kristian Skibby (DD) fmd. Kristian Bøgsted (DD) Ole Birk Olesen (LA) Carsten Bach (LA) Mette Abildgaard (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Peter Kofod (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) Franciska Rosenkilde (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Moderaterne (M)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Liberal Alliance (LA)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)6
Nye Borgerlige (NB)3
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1