Fremsat den 15. marts 2023 af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

Kapitel 1

Kompensation til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård

§ 1. Der kan ydes kompensation til ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård. Kompensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af engangsbeløb efter stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af de berettigede modtagere, størrelsen af engangsbeløbet, udbetaling og frister.

Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud om overtagelse af en ejendom efter stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, værdifastsættelsen af ejendommen m.v., fremgangsmåden ved overtagelse og frister. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter endvidere regler om, at for landbrugsejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr, og at for øvrige ejendomme kan overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer.

§ 2. Engangsbeløb udbetalt i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i indtil 3 år efter udbetaling af beløbet.

Kapitel 2

Kompetence- og klageregler

§ 3. Ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af en ejendom i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse.

Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af en ejendom i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed.

Stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages.

Stk. 4. Ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af ejendomme m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3. En ejer, der ønsker ejendommen overtaget, kan indbringe ekspropriationskommissionens prisfastsættelse for en taksationskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. § 7 a i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er betingelserne for overtagelse af en ejendom opfyldt, kan Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3, overtage den omfattede ejendom.

Kapitel 3

Ikrafttræden

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Kapitel 4

Ændringer i anden lovgivning

§ 5. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres »helårsboliger og« til: »helårsboliger, «.

2. I § 7 F, stk. 1, nr. 9, ændres »drift af Flyvestation Skrydstrup. « til: »drift af Flyvestation Skrydstrup og«.

3. I § 7 F, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.«

4. I § 7 F, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter » Skrydstrup«: »eller i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen vil føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. Regeringens udlændingepolitik baserer sig på grundpillerne i udlændingelovgivningen, herunder reglerne for asyl, familiesammenføring og princippet om midlertidighed.

Det er i den forbindelse en central del af udlændingepolitikken, at afviste asylansøgere, udvisningsdømte udlændinge og andre udlændinge uden lovligt ophold udrejser af Danmark hurtigst muligt. Regeringen finder det positivt, at der blandt Folketingets partier er bred opbakning hertil.

Regeringen konstaterer derfor også med tilfredshed, at et flertal i Folketinget i 2021 vedtog Danmarks første hjemrejselov, der giver myndighederne flere værktøjer til at sætte ind over for udlændinge uden lovligt ophold. Opgaverne på hjemrejseområdet er endvidere samlet hos én myndighed, Hjemrejsestyrelsen, hvis opgave er at sørge for en fast hånd i ryggen på de udlændinge, der skal rejse hjem.

Det er dog ikke alle udlændinge uden lovligt ophold, der kan udsendes fra Danmark med det samme. Det skyldes i nogle tilfælde Danmarks internationale forpligtelser og i andre tilfælde udsendelsesvanskeligheder for visse udlændinge, der nægter at medvirke til deres hjemrejse. Det betyder, at nogle udlændinge uden lovligt ophold i en tid vil opholde sig i Danmark. Disse personer vil i udgangspunktet blive indkvarteret på et udrejsecenter, herunder Udrejsecenter Kærshovedgård, der huser afviste asylansøgere, der ikke medvirker til hjemrejsen, udlændinge på tålt ophold, udviste kriminelle, udlændinge udvist på grund af fare for statens sikkerhed samt personer, der har fået frataget deres opholdstilladelse eller opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, herunder fremmedkrigere.

På Udrejsecenter Kærshovedgård er der således indkvarteret en persongruppe, som på grund af sammensætningen og antallet adskiller sig fra de øvrige udrejsecentre. Regeringen anerkender, at der derfor er naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, som i særlig grad kan opleve at være påvirket af udrejsecentrets beliggenhed.

Regeringen har på den baggrund et ønske om at give lokalområdet omkring Udrejsecenter Kærshovedgård en hjælpende hånd, da der er nogle mennesker i lokalområdet, som i deres hverdag kan opleve at blive påvirket af udrejsecentret og beboernes færden omkring udrejsecentret, som i visse tilfælde kan opfattes som utryghedsskabende.

Regeringen mener, at der er behov for at hjælpe lokalsamfundet og naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård ved bl.a. at gennemføre initiativet om økonomisk kompensation, så naboerne til Udrejsecenter Kærshovedgård tilbydes kompensation for den utryghed, de oplever på grund af naboskabet.

Med det formål foreslås en ny hovedlov, der skal tilvejebringe grundlag for, at der kan ydes kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Den foreslåede økonomiske kompensation kommer i forlængelse af etablering af en lokal tryghedsgruppe i efteråret 2021, som på vegne af lokalbefolkningen skal undersøge, drøfte og udpege initiativer, der kan bidrage til at øge følelsen af tryghed i lokalsamfundet omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Regeringen ønsker foruden initiativet i dette lovforslag at sikre yderligere muligheder for at hjælpe lokalsamfundet og naboerne og har samtidig en ambition om at reducere antallet af beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 25 (folketingsåret 2022-2023, 1. samling), der blev fremsat den 5. oktober 2022, dog med ændret forslag til dato for ikrafttræden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kompensationsordning til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

2.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag særlige regler om kompensation til personer, som påvirkes af naboskab til et udrejsecenter. En nabo, der f.eks. oplever gener i form af utryghed og usikkerhed som følge af naboskab til Udrejsecenter Kærshovedgård, vil derfor som udgangspunkt ikke være berettiget til at modtage kompensation.

På andre områder findes der eksempler på, at der er fastsat særlige regler om kompensation til naboer, der oplever at være påvirket som følge af naboskab, og hvor disse regler er blevet fastsat uden en juridisk forpligtelse hertil. Det er f.eks. tilfældet med de regler, der blev fastsat i medfør af lov nr. 881 af 16. juni 2020 om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup, hvor man bl.a. ønsker at kompensere de naboer, der oplever støjgener som følge af udbygningen af flyvestationen. Kompensation efter denne lov blev dog fastsat med henblik på at kompensere naboerne på baggrund af en objektiv konstaterbar støjpåvirkning.

Kompensation til naboer, der i deres hverdag formodes at føle sig påvirket som følge af naboskab til Udrejsecenter Kærshovedgård, forudsætter derfor, at der fastsættes særlige regler herom.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udrejsecenter Kærshovedgård adskiller sig fra andre udrejsecentre på særligt det parameter, at centret benyttes til indkvartering af enlige personer uden lovligt ophold, som er omfattet af følgende kategorier: 1) afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, 2) udlændinge på tålt ophold, samt 3) kriminelle udviste og personer med en afgørelse efter udlændingelovens §§ 21 b, stk. 1, eller 25 (fremmedkrigere og personer udvist pga. fare for statens sikkerhed).

Udrejsecenter Kærshovedgård har således indkvarteret en persongruppe, der navnlig på grund af sammensætningen og antallet adskiller sig fra andre udrejsecentre, herunder f.eks. udrejsecentre, hvor børnefamilier uden lovligt ophold eller enlige personer uden lovligt ophold, der medvirker til udrejsen, er indkvarteret, men også andre typer af offentlige institutioner, som f.eks. åbne fængsler eller sociale tilbud.

Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkender, at der er naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, som i særlig grad potentielt oplever en påvirkning i deres hverdag på grund af, at de bor tæt på udrejsecentret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker derfor at etablere en særlig kompensationsordning for naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård. Der er tale om en kompensationsordning, der vil blive unik for naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Kompensationsordningen er således ikke et udtryk for, at naboer, der f.eks. er bosiddende i nærheden af andre udrejsecentre eller andre typer af offentlige institutioner, og som kan opleve en følelse af utryghed, vil kunne være berettiget til kompensation. Kompensationen skal derimod ses som et udtryk for en håndsrækning til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, der igennem længere tid kan have oplevet at være påvirket af en følelse af utryghed som følge af den helt særlige personkreds, der er indkvarteret på udrejsecentret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet anerkender, at påvirkningen fra Udrejsecenter Kærshovedgård i høj grad udgøres af en følelse af utryghed og usikkerhed. Påvirkningen kan således ikke måles ved objektivt konstaterbare faktorer. Kompensationen er således ikke et udtryk for tabt værdi eller lignende. Kompensationen skal derimod ses i lyset af, at det navnlig er de naboer, der bor i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, som kan opleve at være påvirket af utryghed, herunder på baggrund af beboernes færden ind og ud af udrejsecentret, som i visse tilfælde kan opfattes som utryghedsskabende. Samtidig deler nogle af naboernes ejendomme skel med udrejsecentret, ligesom adgang til og fra nogle ejendomme forudsætter færdsel meget tæt på udrejsecentret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at fastsætte en kompensationsordning, hvor kompensationen fastsættes ud fra, hvor langt fra Udrejsecenter Kærshovedgård naboernes beboelsesejendom ligger. Dette er fastsat ud fra en betragtning om, at naboer, der bor i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård - dvs. de nærmeste naboer, der i deres dagligdag færdes tæt på udrejsecentret - i højere grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes færden i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret. Det er derfor også Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at kompensationens form og størrelse bør afhænge af afstanden til udrejsecentret.

Det bemærkes, at det ikke er muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet at vurdere, om den foreslåede kompensationsordning står mål med den påvirkning, naboerne oplever.

Ordningen er et udtryk for en anerkendelse af, at de nærmeste naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård - som ud fra en betragtning om, at disse naboer potentielt kan være mest påvirket - er de naboer, hvis matrikelgrænse er mindre end 500 meter fra udrejsecentrets midtpunkt, og som i deres dagligdag oplever den største påvirkning fra beboernes færden. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de naboer bør kunne få mulighed for at sælge deres ejendom til staten, hvor ejendommen vurderes ud fra værdien i handel og vandel, hvorved der ses bort fra naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er endvidere ministeriets vurdering, at de nærmeste naboer som et alternativ bør kunne vælge at modtage et engangsbeløb. Engangsbeløbet vil f.eks. kunne anvendes til at etablere relevante foranstaltninger med henblik på at øge den enkelte nabos tryghed.

Ordningen er endvidere et udtryk for en anerkendelse af, at de øvrige naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård, som ud fra en betragtning om, at disse naboer potentielt kan opleve at være mere påvirkede af udrejsecentrets beliggenhed og beboernes færden end øvrige beboere i området, er de naboer, hvis matrikelgrænse ligger inden for 1.500 meter fra udrejsecentrets midtpunkt. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at disse naboer bør kunne modtage et engangsbeløb, men at størrelsen herpå bør være mindre for de af naboerne inden for 1.500 meter, der bor længst fra udrejsecentret og således ikke har deres daglige færd helt op ad udrejsecentret for f.eks. at tilgå ejendommen.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård bør kunne kompenseres for den omstændighed, at de ejer en ejendom og bor enten op ad eller tæt på udrejsecentret, uanset at der ikke kan konstateres objektivt målbare gener eller tab.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår, at der skal kunne ydes kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kompensationen, således at der etableres en ordning, der kompenserer naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård for den påvirkning, naboerne kan opleve på grund af udrejsecentrets beliggenhed.

Det bemærkes, at naboer efter den foreslåede ordning betragtes som personer, der ejer og er registreret med bopæl i en bolig, hvis matrikelgrænse er 1.500 meter eller derunder fra Udrejsecenter Kærshovedgård.

Med ordningen vil naboerne kunne ansøge om kompensation. Kompensationens form og størrelse vil afhænge af, hvor langt fra Udrejsecenter Kærshovedgård naboernes ejendom ligger. Dette ud fra en betragtning om, at de naboer, hvis beboelsesejendom ligger tættest på Udrejsecenter Kærshovedgård, og hvis daglige færd omkring ejendommen foregår meget tæt på udrejsecenteret, i højere grad kan opleve at være påvirket af utryghed, f.eks. på grund af beboernes færden, i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret.

Naboerne skal være fysiske personer, dvs. private ejere af beboelses- eller erhvervsejendomme, og opfylde betingelserne, jf. nedenfor, for at kunne modtage kompensation. Juridiske personer, f.eks. selskaber, vil således ikke være omfattet af kompensationsordningen.

De nærmeste naboer - dvs. personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end 500 meter fra Udrejsecenter Kærshovedgård (zone 1) - vil blive tilbudt muligheden for at sælge deres ejendom til staten eller at modtage et engangsbeløb på 150.000 kr.

Personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mellem 500 og 1.000 meter fra Udrejsecenter Kærshovedgård (zone 2), vil blive tilbudt et engangsbeløb på 150.000 kr. Personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mellem 1.000 og 1.500 meter fra Udrejsecenter Kærshovedgård (zone 3), vil blive tilbudt et engangsbeløb på 50.000 kr. Det forudsættes i den forbindelse, at afstanden vil tage udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Den foreslåede kompensationsordning vil forventeligt omfatte omkring i alt 12 boliger, som enten er erhvervsejendomme eller ejendomme, under forudsætning af, at de pågældende ejendomme er ejet af private, dvs. fysiske personer.

Det vil være en forudsætning for at blive tilbudt kompensation, at man både ejer den omfattede beboelsesejendom og er registreret med bopæl på ejendommen. Disse betingelser vil skulle være opfyldt den 25. maj 2021, hvilket er tidspunktet for den daværende regerings (S-regeringen) beslutning om at stoppe planerne om etablering af Udrejsecenter Holmegaard på Langeland, hvorefter det blev besluttet, at dele af personkredsen, der er indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke ville blive flyttet til et nyt udrejsecenter, såvel som på tidspunktet for ansøgning om engangsbeløb eller ved fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendommen. Det bemærkes i den forbindelse, at nærværende lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 25 (folketingsåret 2022-2023), der blev fremsat den 5. oktober 2022. Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på den baggrund, at der ikke ændres i de kriterier, som vil ligge til grund for modtagelsen af økonomisk kompensation.

For ejere, der ønsker at søge om overtagelse af deres ejendom, vil det ligeledes være en betingelse, at man opfylder betingelserne fra den 25. maj 2021 og frem til selve overtagelsen af ejendommen. Ovenstående indebærer, at der vil kunne være tilfælde, hvor en ejer er fraflyttet sin bolig efter den 25. maj 2021, og hvor den pågældende således ikke vil kunne opfylde betingelserne for at modtage kompensation.

Det vil derimod ikke være en betingelse for at blive tilbudt kompensation, at man kan påvise en påvirkning af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.

For udlejede boliger, hvor ejeren ikke er registreret med bopæl på ejendommen, vil der ikke kunne ydes kompensation.

Det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en beboelsesejendom er beliggende inden for en af de fastsatte zoner, og om boligens ejer opfylder betingelserne for at kunne være omfattet af kompensationsordningen.

Ved tilbud om overtagelse af boliger på landbrugsejendomme, dvs. virksomheder, vil overtagelsen, såfremt ejeren af landbrugsejendommen ønsker det, også kunne omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr.

For øvrige boliger, herunder erhvervsejendomme, dvs. virksomheder, vil tilbuddet om overtagelse - ud over den ejendom, hvori boligen indgår - også kunne omfatte direkte tilstødende matrikler til ejendommen med samme ejer, såfremt ejeren ønsker det. For erhvervsejendomme kan dette typisk dreje sig om produktionslokaler, værksteder, lagerlokaler eller butikker m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår endvidere, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en ejendom, hvori boligen indgår, er berettiget til overtagelse, jf. den foreslåede § 3, stk. 1.

Selvom der ikke er tale om ekspropriation, vil overtagelsen skulle ske på ekspropriationslignende vilkår, og det foreslås derfor, at sagsbehandlingen for så vidt angår den statslige overtagelse vil skulle varetages af en ekspropriationskommission jf. den foreslåede § 3, stk. 4. Udlændingestyrelsen vil således, når styrelsen har truffet afgørelse om, at en ejendom er berettiget til overtagelse, skulle overdrage spørgsmålet om prisfastsættelse af den omfattede ejendom til behandling af en ekspropriationskommission, som vurderer ejendommen m.v. og fastsætter den pris, som ejeren vil blive tilbudt ved ønske om statslig overtagelse af ejendommen m.v.

Prisfastsættelsen af ejendomme m.v. vil skulle ske uafhængigt af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård, således at overtagelsesprisen vil udgøre den aktuelle pris i handel og vandel og under forudsætning af, at Udrejsecenter Kærshovedgård ikke var beliggende i nærområdet.

Det foreslås endvidere, at ekspropriationskommissionens tilbud skal kunne indbringes for en taksationskommission med henblik på en uvildig prøvelse. Det vil være en taksationskommission, som - uanset at der ikke er tale om ekspropriation - nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk. 2, som i givet fald vil skulle prøve ekspropriationskommissionens tilbud.

Der vil i forbindelse med de regler, der fastsættes efter den foreslåede § 1, stk. 3, blive fastsat regler om, at ekspropriationskommissionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksationskommission. Det vil betyde, at ejeren af en ejendom derefter alene skal forholde sig til taksationskommissionens tilbud. Der vil dermed ikke være mulighed for at tage imod ekspropriationskommissionens oprindelige tilbud, når sagen er indbragt for taksationskommissionen.

Det bemærkes, at sagerne vil være omfattet af ekspropriationskommissionens og taksationskommissionens almindelige prioritering af deres arbejde.

Såvel ekspropriationskommissionen som taksationskommissionen vil være uafhængige instanser - på samme måde, som kommissionerne er det, når de behandler sager i medfør af ekspropriationsprocesloven. Det betyder, at hverken Udlændinge- og Integrationsministeriet eller Udlændingestyrelsen vil få indflydelse på, hvordan kommissionerne vurderer de enkelte ejendomme, eller på, hvordan prisen fastsættes i de enkelte tilfælde.

Det bemærkes endvidere, at kompensation til erhvervsejendomme vil være betinget af, at støtten kan tildeles i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, vil kompensation alene kunne tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU ned senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).

Ansøgning om engangsbeløb eller fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendommen skal ske senest et halvt år efter lovforslagets ikrafttræden, dvs. senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra ansøgningsfristen, herunder i det tilfælde, at en ejer af en bolig, der har fremsat anmodning om overtagelse af ejendommen, får afslag på anmodningen kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver ansøgning om udbetaling af engangsbeløb kort tid efter fristens udløb.

Det bemærkes, at har en ejer af en bolig fået udbetalt engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet, at der skal ske overtagelse af ejendommen, vil tilbuddet om overtagelse skulle reduceres med det udbetalte engangsbeløb.

Det foreslås endvidere, at engangsbeløb udbetalt efter kompensationsordningen ikke vil skulle indgå ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og at engangsbeløbet ikke vil medføre reduktion af sådanne ydelser.

Udbetaling af engangsbeløb vil således ikke få betydning for hverken retten til offentlige ydelser eller størrelsen af de offentlige ydelser.

Det foreslås, at engangsbeløb udbetalt efter kompensationsordningen undtages for fradrag i offentlige ydelser i tre år, fra beløbet er modtaget.

Det er vurderingen, at en tidsbegrænsning er nødvendig, da en tidsubegrænset undtagelse på sigt vil medføre en unødig kompliceret administration i kommunerne, og da en tidsubegrænset særregel således ikke vil være foreneligt med ambitionerne om et mere enkelt og forståeligt kontanthjælpssystem. En tidsubegrænset særregel vil tillige ikke være foreneligt med den grundlæggende betingelse om, at kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet.

Det er ligeledes vurderingen, at en tidsbegrænsning vil være rimelig, da der er tale om en økonomisk håndsrækning, der ikke bør undtages for reglerne om tildeling og reduktion af offentlige ydelser for altid.

Der henvises til den foreslåede §§ 1-3 og bemærkningerne hertil.

2.2. Skattemæssige forhold ved udbetaling af kompensation

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Skattemæssig behandling af engangsbeløb

Offentlig støtte er som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven.

2.2.1.2. Skattemæssig behandling af statens overtagelse af ejendomme

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er som udgangspunkt skattepligtig. Der skal dog ikke betales skat ved afståelse af et en- eller tofamilieshus eller ejerlejlighed, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, denne fritagelse kun, såfremt ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2, eller der ifølge offentlig myndighedsbestemmelse ikke kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller udstykning ifølge erklæring fra Skatteforvaltningen vil medføre en væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Ved salg af landbrugsejendomme vil den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke være skattepligtig. Det er en betingelse, at landbrugsejendommen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, og at ejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Fortjenesten ved salg af den øvrige del af en landbrugsejendom eller en ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, er skattepligtig.

Ejeren af en erhvervsejendom kan under visse betingelser vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom.

Fortjeneste opnået ved ekspropriation af ejendomme eller overdragelse på ekspropriationslignende vilkår er skattefri, mens tab behandles som andre typer tab. Det er alene ejendomsavancen, der er skattefri.

Genvundne afskrivninger (eller tab) ved salg af bygninger eller installationer, der er afskrevet på efter afskrivningslovens §§ 14 eller 15, regnes efter afskrivningslovens § 21 med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret.

Fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede driftsmidler, der er omfattet af afskrivningsloven, regnes fuldt ud med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i salgsåret, hvis aktiverne indgår i den skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Ved salg af en landbrugsejendom vil ejendommen også typisk have foderbeholdninger, salgsbeholdninger og husdyr.

Foderbeholdninger m.v. indgår i den faste ejendoms ejendomsværdi ud over selve bygningerne, jorden og øvrigt tilbehør til den faste ejendom. Når en foderbeholdning afstås, indgår den indtægt, som den erhvervsdrivende erhverver ved salg af foderbeholdninger m.v., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi foderbeholdninger m.v. skattemæssigt overgår til at være solgte salgsbeholdninger ved salget.

Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produktion, som på statustidspunktet tilhører landbrugeren, og som er bestemt til salg. Det er de beholdninger, som overstiger normale driftsbeholdninger, der ikke skal anvendes til ejendommens besætning, og som derfor skal sælges.

Når en salgsbeholdning sælges, skal indtægten indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved salg af husdyr skal indtægten indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved landbrugeres salg af dyr omfattet af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger sker værdiansættelsen af anskaffelsessummen efter denne lov. For andre husdyr sker værdiansættelsen efter reglerne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. Der kan være tale om, at husdyrene efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger er blevet nedskrevet med skattemæssig virkning i året før afståelsesåret. En sådan nedskrivning skal indkomstbeskattes i salgsåret og er uafhængig af eventuelt salg af husdyr.

2.2.2. Skatteministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er hensigten, at kompensation til ejere af boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård efter den foreslåede ordning skal være skattefri for modtageren.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i ligningslovens § 7 F, stk. 1, om, at engangsbeløb, der ydes til boligejere i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, skal være skattefri for modtageren.

Derudover foreslås det i ligningslovens § 7 F, stk. 3, at fortjeneste ved salg af ejendomme m.v. til staten i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Med forslaget vil den fortjeneste ved salg af en boligejendom, der ikke allerede efter gældende regler er fritaget for beskatning, blive skattefritaget. For landbrugsejendomme, hvor der er en bolig, vil det typisk dreje sig om fortjeneste ved salg af driftsbygninger, landbrugsjord, driftsmidler, beholdninger og produktionsdyr. For andre erhvervsejendomme kan det typisk dreje sig om produktionslokaler, værksteder, lagerlokaler eller butikker m.v.

I de situationer, hvor der opgøres et tab ved afståelsen, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, vil dette tab fortsat kunne fratrækkes. Tilsvarende gør sig gældende i situationer, hvor der modtages erstatning i anledning af ekspropriation, dvs. at tab ved afståelsen kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, uanset om en eventuel fortjeneste i anledning af ekspropriationen er skattefri.

Skattefritagelsen vil efter forslaget ikke skulle omfatte genvundne afskrivninger eller tab ved et salg. Genvundne afskrivninger eller tab ved et salg af bygninger og installationer opgøres efter afskrivningslovens § 21. Den del af fortjenesten ved salg, der svarer til forskellen mellem den afskrevne værdi og afståelsessummen, vil derfor fortsat være skattepligtig.

For bygninger og installationer vil det dreje sig om ejendomme og installationer, hvorpå der er afskrevet efter afskrivningslovens §§ 14 eller 15. Den foreslåede beskatning vil herved svare til den beskatning, der ville være sket ved salg af en landbrugsejendom eller anden erhvervsejendom på ekspropriationslignende vilkår.

Driftsmidler afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2. I forhold til driftsmidler vil der efter forslaget skulle sondres mellem de genvundne afskrivninger og den realiserede gevinst på driftsmidlet. Den realiserede gevinst vil efter forslaget være skattefri, mens der vil skulle ske beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger.

Skattefritagelsen vil efter forslaget heller ikke skulle omfatte en genanbragt fortjeneste fra afståelse af en tidligere afstået erhvervsejendom. Tilsvarende gælder også for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, jf. § 11, stk. 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (herefter ejendomsavancebeskatningsloven).

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at have betydelige økonomiske konsekvenser af midlertidig karakter for det offentlige.

Økonomiske konsekvenser ifm. udbetaling af engangsbeløb

Lovforslaget medfører, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom i zone 1, bl.a. vil blive tilbudt et engangsbeløb på 150.000 kr. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at tre naboer i zone 1 vil kunne være berettiget til udbetaling af et engangsbeløb på 150.000 kr. Det samlede maksimale beløb for zone 1 forventes hermed at udgøre 450.000 kr.

Lovforslaget medfører endvidere, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom i zone 2, vil blive tilbudt et engangsbeløb på 150.000 kr. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at fire naboer i zone 2 vil kunne være berettiget til udbetaling af et engangsbeløb på 150.000 kr. Det samlede maksimale beløb for zone 2 forventes hermed at udgøre 600.000 kr.

Ydermere vil personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom i zone 3, blive tilbudt et engangsbeløb på 50.000 kr. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at fem naboer i zone 3 vil kunne være berettiget til udbetaling af et engangsbeløb på 50.000 kr. Det samlede maksimale beløb for zone 3 forventes hermed at udgøre 250.000 kr.

Økonomiske konsekvenser ifm. overtagelse af ejendomme

Lovforslaget medfører også, at de tre naboer til Udrejsecenter Kærshovedgård i zone 1, som umiddelbart vurderes at være omfattet af kompensationsordningen, tilbydes muligheden for at sælge deres ejendom til Udlændingestyrelsen, der køber ejendommen på vegne af staten. Der lægges op til, at anmodningen fra naboerne om overtagelse af ejendom vil skulle ske senest seks måneder efter, at ordningen er trådt i kraft, dvs. senest den 31. december 2023. Det vil i medfør af § 3, stk. 4, være en ekspropriationskommission, der vurderer ejendomsværdierne i handel og vandel for de tre ejendomme, der umiddelbart vurderes omfattet, og som tilsammen har en offentlig ejendomsvurdering af et betydeligt omfang.

Det vil være Udlændingestyrelsen, der i praksis erhverver ejendomme over finanslovens § 14.32.01. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen herefter vil indskyde ejendommene i Statens Ejendomssalg A/S (Freja). Udlændingestyrelsen vil med indskud af ejendommene i Freja modtage den bogførte værdi. Efter ejendommene er indskudt, står Freja herefter for videresalg.

Indskud af ejendomme i Freja kræver, at ejendommene repræsenterer en positiv apportindskudsværdi i henhold til selskabsloven, og indskud kræver ligeledes Finansudvalgets tilslutning til et aktstykke i henhold til budgetvejledningen samt godkendelse af Frejas bestyrelse.

De konkrete økonomiske konsekvenser i forbindelse med statens overtagelse af ejendomme kan ikke afdækkes forud for ekspropriationskommissionens vurdering og det senere ejendomsindskud.

Det bemærkes, at statens overtagelse af ejendomme forventes at medføre væsentlige midlertidige merudgifter for Udlændingestyrelsen som led i køb og efterfølgende midlertidigt ejerskab af evt. ejendomme. På Udlændinge- og Integrationsministeriets område forventes lovforslaget derudover at medføre merudgifter hos Udlændingestyrelsen til implementering og administration af kompensationsordningen, jf. lovforslagets punkt 2.1.3., svarende til op til 0,7 mio. kr. i 2023.

Lovforslaget indebærer i medfør af § 3, stk. 4, at en ekspropriationskommission vil skulle prisfastsætte ejendomme i zone 1, der ønskes overtaget. Lovforslaget indebærer desuden, at ekspropriationskommissionens tilbud skal kunne indbringes for en taksationskommission.

Der vil være udgifter forbundet hermed, herunder til dækning af sædvanlige udgifter til honorar til kommissionsformænd og -medlemmer til almindelig takst, udgifter til arbejde udført af ledende landinspektør, sekretariatsbistand, diæter, kørsel, mødelokaler m.v.

De samlede udgifter vil blive finansieret af finanslovens § 14.32.05, hvoraf maksimalt 4,85 mio. kr. i perioden 2023-2025 kan anvendes til udgifter forbundet med ordningen. Eventuelle merudgifter til ordningen påregnes håndteret via finanslovens § 35. Generelle reserver. Efter fradrag af direkte salgsudgifter og efter nulstilling af ejendommens bogførte værdi tilgår eventuelle nettoindtægter vedrørende ejendomssalg, i forbindelse med statens overtagelse af ejendomme, statskassen.

Udbetalingen af engangsbeløb gøres med lovforslaget skattefri, hvilket er en afvigelse fra de almindelige skatteregler på området. Desuden skattefritages den fortjeneste ved salg af en boligejendom, der ikke allerede er fritaget for beskatning. Sidstnævnte drejer sig for landbrugsejendomme, hvor der er en bolig, om fortjeneste ved salg af driftsbygninger, landbrugsjord, driftsmidler, beholdninger og produktionsdyr. Disse skattefritagelser har karakter af en skatteudgift, der henset til det beskedne mindreprovenu ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at have mindre implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vil medføre, at Udlændingestyrelsen vil skulle administrere den foreslåede kompensationsordning for naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.

Lovforslaget vil som nævnt desuden indebære, at en ekspropriationskommission vil skulle prisfastsætte ejendomme i zone 1, der ønskes overtaget i, og at ekspropriationskommissionens tilbud skal kunne indbringes for en taksationskommission. Den foreslåede kompensationsordning vurderes derfor at indebære administrative omkostninger for de nævnte myndigheder.

Udgifter forbundet med implementeringen afholdes inden for Udlændinge- og Integrationsministeriets økonomiske ramme på finansloven, jf. afsnit 3.1.

Forslaget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for skatteforvaltningen.

Af særlige overvejelser angående de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning kan det i forhold til princip 2 om digital kommunikation bemærkes, at kommunikationen med borgere, der ansøger om kompensation efter den foreslåede kompensationsordning, vil ske via Digital Post. Kommunikation med borgere, der er fritaget for Digital Post, vil ske på anden vis, f.eks. ved fysisk post. Dette princip vurderes på den baggrund efterlevet.

Hvad angår princip 3 om bl.a. objektive kriterier bemærkes det, at vurderingen af, hvem der kan ydes kompensation til, vil ske på baggrund af objektive betingelser, jf. afsnit 2.1.3, og dette princip vurderes derfor efterlevet. Det bemærkes i denne forbindelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet til brug for sagsbehandlingen af ansøgninger om kompensation har anmodet Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om at kvalificere, hvad der er midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, og dernæst hvilke matrikler og dertilhørende adresser der omfattes af zonerne angivet i afsnit 2.1.3.

Hvad angår princip 4 om bl.a. genbrug af data og princip 5 om tryg og sikker databehandling bemærkes det, at ordningen vil blive administreret med udgangspunkt i data, som det offentlige allerede indsamler, herunder person- og geodata, og at denne databehandling vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Disse principper vurderes således efterlevet.

Endelig bemærkes det, at også principperne 1, 6 og 7 er indgået i overvejelserne og vurderes efterlevet.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes at have mindre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2. De administrative konsekvenser består i, at ejere af boliger, herunder ejere af erhvervsejendomme, omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, vil kunne ansøge om udbetaling af engangsbeløb. Taget de få omfattede virksomheder i betragtning vurderes lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser indledningsvis at medføre administrative konsekvenser for under 4 mio. kr. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) bemærker dog alligevel, at fremtidige bekendtgørelser, som følger af bemyndigelsesbestemmelsen, vil skulle sendes til OBR i præhøring, så vidt muligt seks uger før den offentlige høring, så vurderingen af bemyndigelsesbestemmelsens administrative konsekvenser kan blive konsolideret.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kompensation for oplevede gener som følge af naboskab til Udrejsecenter Kærshovedgård. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler, som indebærer, at den omfattede personkreds bl.a. vil skulle indgive en ansøgning og indhente relevant dokumentation til brug herfor.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om kompensation vurderes dog at have positive konsekvenser for de borgere, som omfattes af kompensationsordningen.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Kompensation til erhvervsejendomme, jf. den foreslåede § 1 og afsnit 2.1.3, er betinget af, at støtten kan tildeles i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensation kun tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 25 (folketingsåret 2022-2023, 1. samling), dog med ændret forslag til dato for ikrafttræden. Lovforslaget har ikke været sendt i høring i forbindelse med genfremsættelsen.

Et udkast til lovforslag nr. L 25 har i perioden fra den 22. juli 2022 til den 22. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Bedsteforældre for Asyl, Boligselskabernes Landsforening, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Udlejere, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, EjendomDanmark, Finans Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL - Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lejernes Hus, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F, 3F Privat Service og Hotel og Restauration (3F PSHR).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås med § 1, stk. 1, at der kan ydes kompensation til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, og at kompensationen kan ydes i form af udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

Det foreslåede indebærer, at der vil kunne ydes kompensation til personer, der ejer en bolig i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, og at denne kompensation vil kunne ydes gennem udbetaling af et engangsbeløb eller ved overtagelse af ejendommen, hvori boligen indgår.

Det foreslås med stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af engangsbeløb efter den foreslåede stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af de berettigede modtagere, størrelsen af engangsbeløbet, udbetaling og frister.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter detaljerede regler om udbetaling af engangsbeløb til ejere af boliger, der er beliggende i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Bekendtgørelsen vil skulle fastsætte kredsen af de ejere af boliger, der under visse forudsætninger er berettigede til udbetaling af et engangsbeløb. Det forudsættes, at der vil skulle tilbydes et engangsbeløb til ejere af boliger i nærmere fastsatte zoner med udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det forudsættes således, at udbetaling af kompensation vil skulle ske efter en differentieret ordning, hvorefter engangsbeløbets størrelse vil afhænge af afstanden til centeret.

En ejendom vil være omfattet af en af de fastsatte zoner, hvis matriklen for en beboelsesejendom ligger inden for den enkelte zone. Det vil være afstanden til den nærmeste matrikelgrænse for den matrikel, hvor beboelsesejendommen er beliggende, der fastsætter, om matriklen er beliggende inden for en zone.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end 500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 1. Det forudsættes endvidere, at der fastættes regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mellem 500 og 1.000 meter (begge tal inklusive) fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 2, mens personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er over 1.000 og til og med 1.500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil være omfattet af zone 3.

Det forudsættes endvidere, at det fastsættes regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, der er omfattet af zone 1 eller 2, under visse forudsætninger vil kunne få udbetalt et engangsbeløb på 150.000 kr., mens personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, der er omfattet af zone 3, under visse forudsætninger vil kunne få udbetalt et engangsbeløb på 50.000 kr.

Det vurderes således, at de naboer, der bor i zone 1 og zone 2, i højere grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes færden i forhold til naboerne i zone 3, hvis beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret, og vil derfor blive tilbudt et større engangsbeløb.

De nærmere fastsatte zoner vil tage udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at udbetaling af engangsbeløb forudsætter, at vedkommende ejer en bolig og samtidig er registreret med bopæl på den ejendom, hvor boligen er beliggende. Det vil endvidere være en forudsætning, at den pågældende beboelsesejendom er beliggende på en matrikel inden for en af de angivne zoner. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at en person ejer en matrikel uden bebyggelse, der ligger inden for zonen, eller at pågældende lejer en bolig på en omfattet matrikel. For udlejede boliger, hvor ejeren ikke er registreret med bopæl på ejendommen, vil der ligeledes ikke kunne ske udbetaling af kompensation.

Der vil derudover også blive fastsat regler om, at udbetaling af engangsbeløb forudsætter, at betingelserne om ejerskab og bopælsregistrering var opfyldt den 25. maj 2021, dvs. på tidspunktet for den daværende regerings (S-regeringen) beslutning om at stoppe planerne om etablering af Udrejsecenter Holmegaard på Langeland, såvel som betingelserne vil skulle være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om udbetaling af engangsbeløb. Dette indebærer, at en ejer, som er fraflyttet sin bolig efter den 25. maj 2021, eller en ejer, der ikke længere er registreret med bopæl, ikke vil kunne opfylde betingelserne for at få udbetalt engangsbeløb.

Det vil derimod ikke være en betingelse for at blive tilbudt udbetaling af engangsbeløb, at man kan påvise en påvirkning af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Udbetaling af engangsbeløb til erhvervsejendomme vil være betinget af, at kompensation i form af udbetaling af engangsbeløb kan tildeles i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Vurderes det, at udbetalingen af engangsbeløbet vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, vil kompensationen alene kunne tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).

Det foreslås, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 1.

Det forudsættes, at en ejer af en bolig, der både er omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 2 og regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3, ikke vil kunne få udbetalt et engangsbeløb, hvis der samtidig er fremsat anmodning om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

En ejer af en bolig vil således alene kunne kompenseres i form af enten et engangsbeløb eller ved tilbud om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. Er der sket udbetaling af et engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet at anmode om overtagelse af ejendommen, vil det udbetalte engangsbeløb blive modregnet i overtagelsestilbuddet.

Det forudsættes, at dette vil fremgå af de regler, der fastsættes i bekendtgørelsen.

Endelig vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at en ansøgning om engangsbeløb skal indgives senest seks måneder efter ordningens ikrafttræden. Indgives en ansøgning om udbetaling af engangsbeløb efter seks måneder efter ordningens ikrafttræden, vil anmodningen som udgangspunkt ikke kunne efterkommes. Ansøgningen vil således skulle indgives senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen, herunder i det tilfælde, at en ejer af en bolig har fremsat anmodning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 3, og meddeles afslag på anmodningen kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver ansøgning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 2, kort tid efter fristens udløb.

Det foreslås med stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud om overtagelse af en ejendom efter stk. 1. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herunder nærmere regler om kredsen af berettigede modtagere, værdifastsættelsen af ejendommen m.v., fremgangsmåden ved overtagelse og frister. Udlændinge- og integrationsministeren fastætter endvidere regler om, at for landbrugsejendomme vil overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr, og at for øvrige ejendomme vil overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de detaljerede regler om tilbud om overtagelse af ejendommen, hvor beboelsesejendommen er beliggende i en nærmere fastsat zone.

Det bemærkes, at den nærmere fastsatte zone vil tage udgangspunkt i midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at personer, der ejer og er registreret med bopæl på en ejendom, hvis nærmeste matrikelgrænse er mindre end 500 meter fra midtpunktet af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil kunne blive tilbudt overtagelse af ejendommen.

Det vurderes således, at de naboer, der bor i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård - dvs. de nærmeste naboer, der i deres dagligdag færdes tæt på udrejsecentret - i højere grad potentielt kan opleve at være påvirket af beboernes færden i forhold til øvrige naboer, hvis beboelsesejendom ligger længere væk fra udrejsecentret. De allernærmeste naboer inden for 500 meter vil derfor blive tilbudt overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse af boliger på landbrugsejendomme, vil skulle omfatte den samlede landbrugsejendom samt eventuelle tilhørende jordstykker, som er registreret til landbrugsejendommen. Ejeren af boligen på landbrugsejendommen vil dog kunne vælge, at tilhørende jordstykker ikke skal omfattes af tilbuddet om overtagelse. Ejeren vil endvidere kunne vælge, at tilbuddet om overtagelse også skal omfatte driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr. Det indebærer, at for boliger på landbrugsejendomme vil ejendommen også omfatte eventuelle tilhørende jordstykker, som er registreret til landbrugsejendommen, og at ejeren af boligen på landbrugsejendommen vil kunne vælge, om tilhørende jordstykker skal omfattes af tilbuddet om overtagelse, ligesom ejeren vil kunne vælge, om tilbuddet om overtagelse også skal omfatte driftsbygninger, løsøre, beholdninger og produktionsdyr.

Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at for øvrige boliger, herunder erhvervsejendomme, vil overtagelse, såfremt ejeren ønsker det, også kunne omfatte direkte tilstødende matrikler med samme ejer. Det indebærer, at for øvrige boliger omfatter ejendommen også eventuelle direkte tilstødende matrikler med samme ejer, og at ejeren af boligen vil kunne vælge, om tilstødende matrikler skal omfattes af tilbuddet om overtagelse. For erhvervsejendomme vil dette typisk dreje sig om produktionslokaler, værksteder, lagerlokaler eller butikker m.v.

Der vil videre blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse forudsættes at skulle ske til ejendommens værdi i handel og vandel, dvs. ud fra de forhold, som gør sig gældende på tidspunktet for ekspropriationskommissionens eller taksationskommissionens afgivelse af tilbud, idet der dog vil skulle ses bort fra den eventuelle værdinedgang eller værditilvækst, som måtte skyldes, at ejendommen ligger i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse af en ejendom forudsætter, at man både ejer den omfattede beboelsesejendom og er registreret med bopæl på ejendommen.

Der vil derudover også blive fastsat regler om, at tilbud om overtagelse af en ejendom forudsætter, at betingelserne om ejerskab og bopælsregistrering var opfyldt den 25. maj 2021, dvs. på tidspunktet for den daværende regerings (S-regeringen) beslutning om at stoppe planerne om etablering af Udrejsecenter Holmegaard på Langeland, såvel som betingelserne vil skulle være opfyldt på tidspunktet for fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendommen. Det bemærkes, at det ligeledes vil være en betingelse, at ejeren opfylder betingelserne, frem til der sker overtagelse af ejendommen. Det indebærer, at en ejer, som er fraflyttet sin bolig efter den 25. maj 2021, eller en ejer, som ikke længere er registreret med bopæl på ejendommen, ikke vil kunne opfylde betingelserne for at få overtaget ejendommen.

Det vil derimod ikke være en betingelse for at kunne få overtaget en ejendom, at man kan påvise en påvirkning af naboskabet til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Det forudsættes endvidere, at en ejer af en bolig, der både er omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 2 og regler fastsat i medfør af den foreslåede stk. 3, ikke vil kunne få udbetalt et engangsbeløb, hvis der samtidig er fremsat anmodning om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår.

En ejer af en bolig vil således alene kunne kompenseres i form af enten et engangsbeløb eller ved tilbud om overtagelse af den ejendom, hvori boligen indgår. Er der sket udbetaling af et engangsbeløb, og ønsker ejeren i stedet at anmode om overtagelse af ejendommen, vil det udbetalte engangsbeløb blive modregnet i overtagelsestilbuddet.

Det forudsættes, at dette vil fremgå af de regler, der fastsættes i bekendtgørelsen.

Tilbud om overtagelse af ejendomme vil, når der er tale om erhvervsejendomme, være betinget af, at kompensationen i form af overtagelse kan ske i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Vurderes det, at overtagelsen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensationen kun tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU med senere ændringer, Europa-Kommissionens forordning nr. 717/2014/EU med senere ændringer eller Europa-Kommissionens forordning nr. 1408/2013/EU med senere ændringer).

Det foreslås, at det vil være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation. Der henvises til bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Det forudsættes, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at fremsættelse af anmodning om overtagelse af ejendom vil skulle ske senest seks måneder efter ordningens ikrafttræden. Fremsættes en anmodning om overtagelse af ejendommen efter seks måneder fra ordningens ikrafttræden, vil anmodningen som udgangspunkt ikke kunne efterkommes. Ansøgningen vil således skulle indgives senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen, herunder i det tilfælde, at en ejer af en bolig har fremsat anmodning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 3, og meddeles afslag på anmodningen kort tid inden fristens udløb, og hvor ejeren herefter indgiver ansøgning i medfør af regler fastsat efter § 1, stk. 2, kort tid efter fristens udløb.

Endelig indebærer bestemmelsen, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bevillingsmæssig hjemmel til at afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af kompensationsordningen.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at engangsbeløb udbetalt i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og engangsbeløbet medfører ikke reduktion af sådanne ydelser i indtil tre år efter udbetaling af beløbet.

Det foreslåede indebærer, at engangsbeløbet, som udbetales i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, ikke vil skulle indgå i vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og engangsbeløbet vil ikke medføre, at der vil skulle ske reduktion af sådanne ydelser i indtil tre år efter udbetaling af beløbet.

I kontanthjælpssystemet vil det f.eks. betyde, at engangsbeløb udbetalt til ejere af boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård ikke vil blive fradraget efter reglerne for fradrag for indtægter i lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 1, og ej heller vil skulle indgå i formuevurderingen ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser i kontanthjælpssystemet.

Bestemmelsen gælder alle offentlige ydelser, og der ses bort fra beløbets udbetaling i en tidsbegrænset periode på tre år, efter beløbet er udbetalt, hvorefter udbetalingen betragtes som almindelig formue.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af ejendomme i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, indgives til Udlændingestyrelsen, der herefter træffer afgørelse.

Forslaget indebærer, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, og anmodning om overtagelse af ejendomme i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen. Det vil herefter være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3.

Det vil således være Udlændingestyrelsen, der vil skulle påse, hvorvidt en beboelsesejendom er beliggende i en af de zoner, som fastsættes nærmere i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, og i givet fald, hvilken zone beboelsesejendommen er beliggende i.

Det vil endvidere være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt ejeren af den pågældende bolig opfylder betingelserne for at kunne ydes kompensation. Betingelserne fastsættes nærmere i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om udbetaling af engangsbeløb og anmodning om overtagelse af ejendom i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2 og 3, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed.

Det foreslåede indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, ved indgivelse af ansøgning om udbetaling af engangsbeløb eller ved anmodning om overtagelse af ejendom skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning, som Udlændingestyrelsen anviser.

Det foreslåede indebærer endvidere, at der kan fastsættes regler om, at Udlændingestyrelsen kan afvise ansøgninger, der ikke indgives via den digitale selvbetjening.

Hvis Udlændingestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at en ejer af en bolig, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, herunder hvis den pågældende er fritaget fra digital post, skal Udlændingestyrelsen dog acceptere, at ansøgningen indgives på en anden måde end ved digital selvbetjening.

Det foreslås i stk. 3, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages.

Det foreslåede indebærer, at Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der kan ydes kompensation i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1, og de regler, der fastsættes efter den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, ikke vil kunne indbringes for en anden administrativ myndighed.

Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt en beboelsesejendom og boligens ejer er omfattet af de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 1, stk. 2 og 3, vil være truffet på baggrund af objektive konstaterbare forhold.

Det foreslås i stk. 4, at ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af ejendomme m.v. efter de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3. Det foreslås endvidere, at en ejer, der ønsker ejendommen overtaget, kan indbringe ekspropriationskommissionens prisfastsættelse for en taksationskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Endelig foreslås det, at § 7 a i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslåede indebærer, at ekspropriationskommissionen, som nedsættes efter § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008 med senere ændringer, vil skulle vurdere ejendommen og fastsætte den pris, som ejeren tilbydes, hvis ejeren ønsker statslig overtagelse af ejendommen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at ekspropriationskommissionen vil skulle behandle sager om overtagelse af boliger i zonen efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede § 1, stk. 3.

Ekspropriationskommissionens tilbud vil efter bestemmelsen kunne indbringes for en taksationskommission med henblik på en uvildig prøvelse. Det vil alene være ejeren, der kan indbringe ekspropriationskommissionens tilbud for en taksationskommission. Det vil være en taksationskommission, der nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk. 2, som vil skulle prøve ekspropriationskommissionens tilbud.

Ekspropriationskommissionen og taksationskommissionen vil skulle behandle sager om overtagelse af ejendomme m.v. efter nærmere regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3. Det vil således ikke være ekspropriationsproceslovens regler, der finder anvendelse ved kommissionernes behandling af sagerne. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 3.

Det forudsættes, at der i medfør af den foreslåede § 1, stk. 3, vil skulle fastsættes regler om, at ekspropriationskommissionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksationskommission. Det indebærer, at ejeren af en ejendom i givet fald alene vil skulle forholde sig til taksationskommissionens tilbud. Der vil således ikke være mulighed for at tage imod ekspropriationskommissionens oprindelige tilbud. Ejeren vil dog ikke være forpligtet til at acceptere et tilbud, uanset at sagen er indbragt for ekspropriationskommissionen eller taksationskommissionen.

Det bemærkes, at ekspropriationskommissionen såvel som taksationskommissionen vil være uafhængige instanser - på samme måde, som kommissionerne er det, når de behandler sager i medfør af ekspropriationsprocesloven.

Med den foreslåede stk. 5, foreslås det, at såfremt betingelserne for overtagelse af en ejendom er opfyldt, kan Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i medfør af § 1, stk. 3, overtage den omfattede ejendom.

Baggrunden for forslaget er, at det er Udlændingestyrelsen, der tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der bl.a. afventer udsendelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5. Udlændingelovens § 42 a, stk. 5, giver imidlertid alene Udlændingestyrelsen mulighed for at tilvejebringe ejendomme med henblik på indkvartering, og Udlændingestyrelsen vil efter bestemmelsen således ikke kunne overtage ejendomme med henblik på at kompensere ejere af boliger, der ligger i nær tilknytning til et indkvarteringssted.

Det foreslåede indebærer således, at det vil være Udlændingestyrelsen, der vil skulle opkøbe ejendomme med henblik på at kompensere ejere af boliger, der ligger i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgård.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslåede indebærer, at den foreslåede ordning om kompensation til ejere af boliger, som er placeret i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, træder i kraft den 1. juli 2023.

Ejere af boliger, som er placeret i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, vil således kunne søge om at få udbetalt engangsbeløb på baggrund af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 2, efter lovens ikrafttræden.

Ejere af boliger, som er placeret i nær tilknytning til Udrejsecenter Kærshoved, vil således kunne fremsætte anmodning om overtagelse af en ejendom på baggrund af regler fastsat i medfør af § 1, stk. 3, efter lovens ikrafttræden.

Det forudsættes i den forbindelse, at regler fastsat i medfør af lovens § 1, stk. 2 og stk. 3, vil skulle træde i kraft samtidig med denne lov.

Dette indebærer bl.a., at ejere af boliger vil kunne indgive en ansøgning om kompensation fra den 1. juli 2023 og seks måneder frem, dvs. at ansøgningen vil skulle være indgivet senest den 31. december 2023. Der vil dog under særlige omstændigheder kunne dispenseres fra fristen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2 og stk. 3.

Det bemærkes, at lovforslagets § 5 vedrører en lov, som ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 5 gælder således ikke for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Det gælder bl.a. tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger, og kompensation i form af et engangsbeløb og dækning af omkostninger til støjisolering ydet i forbindelse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.

Det foreslås i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, at ændre »helårsboliger og« til: »helårsboliger,«, og i § 7 F, stk. 1, nr. 9, at ændre »drift af Flyvestation Skrydstrup.« til: »drift af Flyvestation Skrydstrup, og«.

Det foreslåede er alene lovtekniske konsekvensændringer som følge af den foreslåede skattefritagelse af kompensation til boligejere i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård i ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 5, nr. 3.

Til nr. 3

Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til skattefritagelse f.eks. i ligningsloven.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, skal en række tilskud og beløb ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7 F, stk. 1, indsættes et nyt nr. 10, hvorefter engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslåede indebærer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil kunne udbetale et engangsbeløb til ejere af boliger, som ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, skattefrit for modtageren.

Til nr. 4

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er som udgangspunkt skattepligtig. Der skal dog ikke betales skat ved afståelse af et en- eller tofamilieshus eller ejerlejlighed, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Ved salg af landbrugsejendomme vil den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke være skattepligtig. Det er en betingelse, at landbrugsejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Fortjenesten ved salg af den øvrige del af en landbrugsejendom eller en ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, er skattepligtig.

Ejeren af en erhvervsejendom kan under visse betingelser vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 3, skal gevinst ved salg til staten af ejendomme efter § 11, stk. 2, i lov om udbygning af drift af Flyvestation Skrydstrup ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen omfatter ikke eventuelle genvundne afskrivninger eller genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens 11, stk. 2, 2.-5. pkt., om fortjeneste opnået ved ekspropriation m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den også omfatter gevinst ved salg til staten af ejendomme, som staten overtager i medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Det vil betyde, at gevinst ved salg til staten af ejendomme med boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen vil ikke omfatte eventuelle genvundne afskrivninger.

Tilsåede marker, skov, markanlæg m.v. vil som en del af en fast ejendom blive omfattet af den foreslåede skattefritagelse.

Det er alene ejendomme, der anvendes til beboelse, der vil kunne overdrages til staten i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1, og regler fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

Hvis ejeren af den pågældende ejendom m.v., der bliver overtaget af staten i medfør af den foreslåede § 1, stk. 1, og regler fastsat efter den foreslåede § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, anvender ejendommen erhvervsmæssigt og anvender reglerne i virksomhedsskatteloven, vil det skattefrie beløb indgå i virksomhedsordningen og blive behandlet efter virksomhedsordningens regler. Det svarer til de gældende regler for ekspropriationserstatninger.

Efter forslaget skattefritages den fortjeneste ved salg af en boligejendom, der ikke allerede er fritaget for beskatning. Den foreslåede skattefritagelse vil for landbrugsejendomme også omfatte fortjeneste ved salg af driftsbygninger, jord, driftsmidler, beholdninger og produktionsdyr. For andre erhvervsejendomme omfatter skattefritagelsen også fortjeneste ved salg af produktionsbygninger, værksteder, lager- og udstillingsbygninger samt varelagre.

I de situationer, hvor der opgøres et tab ved afståelsen, der kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, vil dette tab fortsat kunne fratrækkes. For erstatning, der modtages i anledning af ekspropriation, gælder tilsvarende, at tab ved afståelse kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, uanset om en eventuel fortjeneste i anledning af ekspropriation er skattefri.

Den foreslåede skattefritagelse vil efter stk. 3, 2. pkt., ikke omfatte genvundne afskrivninger eller en genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom. Der kan være tale om genvundne afskrivninger ved salg af både ejendomme, installationer og driftsmidler. Genvundne afskrivninger er udtryk for, at der er afskrevet og dermed opnået fradrag for en værdinedgang, der ikke konkret kan konstateres i forbindelse med salget. Afskrivninger er således skematiske, og de kan derfor give en overkompensation i forhold til den reelle nedslidning.

For bygninger og installationer drejer det sig om ejendomme og installationer, hvorpå der er afskrevet efter afskrivningslovens §§ 14 eller 15. De foreslåede regler for bygninger og installationer svarer til de regler, der gælder ved salg af en erhvervsejendom, hvis ejendommen var afstået på ekspropriationslignende vilkår.

Driftsmidler afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2. I forhold til driftsmidler vil der efter det foreslåede skulle sondres mellem de genvundne afskrivninger og den realiserede gevinst på driftsmidlet. Den realiserede gevinst vil efter forslaget være skattefri, men der vil skulle ske beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger.

Den foreslåede skattefritagelse foreslås også at skulle omfatte fortjeneste i relation til foder- og salgsbeholdninger, produktionsdyr og varelagre m.v.

Når en foderbeholdning m.v. afstås, indgår den indtægt, som erhvervsdrivende erhverver ved salg af foderbeholdninger m.v., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fordi foderbeholdninger m.v. skattemæssigt overgår til at være solgte salgsbeholdninger.

Salgsbeholdninger er de mængder af vegetabilsk produktion, som på statustidspunkt tilhører landbrugerne, og som er bestemt til salg. Ved salg skal indtægten normalt indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af husdyr er skattefri. Tab vil indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For husdyr omfattet af lov om skattemæssig behandling af husdyrbesætninger vil fortjeneste eller tab opgøres efter denne lov.

Skattefriheden vil ikke omfatte den nedskrivning på husdyr, som måtte være foretaget efter lov om skattemæssig behandling af husdyrbesætninger i året før salgsåret, og som skal indkomstbeskattes i salgsåret. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andre husdyr vil skulle opgøres efter reglerne i lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.

Skattefritagelsen vil heller ikke omfatte genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Tilsvarende gælder også for fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Hvis der er genanbragt fortjeneste i ejendommen, vil fortjenesten skulle opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2-5. pkt. Det betyder, at den genanbragte fortjeneste beskattes i det indkomstår, hvor staten overtager den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter ejendomsavancebeskatningsloven, som erhvervsejendommen ville være berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelse af erhvervsejendommen. I stedet for at medregne fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan den skattepligtige vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A eller 6 C.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 3, finder reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2-5. pkt., tilsvarende anvendelse. Det er de regler, der er gældende for ejendomme, der eksproprieres m.v., og hvor der er genanbragt fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10. Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil dette fremover også gælde for ejendomme med boliger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, der sælges til staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov