Skriftlig fremsættelse (23. marts 2023)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)

(Lovforslag nr. L 72)

Lovforslaget er et samlelovforslag, der har til formål at gennemføre en række ændringer og præciseringer af regler i udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love samt ophævelse af Brexit-borgerloven.

Den 8. december 2022 blev et forslag til en rådsafgørelse vedtaget på et EU-ministerrådsmøde, således at Kroatien kan påbegynde fuld anvendelse af Schengenreglerne. Der foreslås en ændring af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, som følge af Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, således at de nuværende særlige forhold for Kroatien i udlændingeloven ophæves.

Der lægges endvidere op til at indføre nye regler om hjælp til hjemrejse og om at ændre de gældende regler om hjemrejsestøtte. Hjælp til hjemrejse vil kunne være et effektivt motivationsfremmende middel i forhold til at fremme visse udlændinges samarbejde med myndighederne om hjemrejsen. Samtidig vil et mindre støttebeløb kunne gøre en tilbagevenden til hjemlandet lidt mere attraktiv for udlændinge og fremme lysten til selv at træffe beslutningen om at udrejse. Reglerne om hjemrejsestøtte foreslås ændret, så udlændinge, som er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, under visse betingelser vil kunne få hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages.

På baggrund af at statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, ikke er implementeret fuldt ud, lægges der derudover op til, at bestemmelsen implementeres i lov om dansk indfødsret, således at børn kan anses for ikke at have erhvervet dansk statsborgerskab på noget tidspunkt, når det konstateres, at et forhold, der lå til grund for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved vil blive statsløst eller er fyldt 18 år.

Folketinget vedtog i marts 2019 lov om videreførelse af visse rettigheder for herboende britiske statsborgere (Brexit-borgerloven). Brexit-borgerloven skulle tage hånd om et scenarie, hvor der ikke blev vedtaget en aftale, og hvor herboende briter derfor ville miste deres opholdsgrundlag, når EU-reglerne om fri bevægelighed ophørte med at finde anvendelse for dem. Loven indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Da der imidlertid blev opnået enighed om en udtrædelsesaftale, der sikrer fortsatte opholdsrettigheder mv. for herboende britiske statsborgere, er loven ikke sat i kraft. Loven foreslås på den baggrund ophævet.

Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel beskyttelse i tredjelande, at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven, hvis loven ikke inden udgangen af 2022 er trådt i kraft. Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 3, at det forventes, at loven sættes i kraft, når Danmark har indgået en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland. Danmark har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt indgået en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland. Det foreslås derfor, at der foretages en revision af loven, og at revisionsbestemmelsen i loven ophæves som følge af, at forpligtelsen til at fremsætte forslag om revision opfyldes.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om en række mindre justeringer af teknisk karakter i hjemrejseloven, udlændingeloven og straffeloven, herunder bestemmelserne om administrativ frihedsberøvelse, for bl.a. at rette op på en utilsigtet udvidelse af reglerne om frihedsberøvelse med henblik på overførsel efter reglerne i Dublinforordningen samt at foretage en række præciseringer som følge af EU-Domstolens dom i sag C-718/19, Ordre des barreaux francophones et germanophone m.fl.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. maj 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.