L 72 B Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret.

(Implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 04-05-2023

Optrykt: 04-05-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. maj 2023

20222_l72b_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. maj 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen)

§ 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. december 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og 4«, og i stk. 3 indsættes efter »dansk indfødsret«: », jf. dog stk. 4«.

2. I § 1 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Konstateres det, at et forhold, som lå til grund for et barns erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1 eller 3, § 2 eller § 2 A, stk. 1 eller 3, ikke længere foreligger, skal barnet anses for ikke på noget tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller konstateringen sker, efter at vedkommende er fyldt 18 år.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2023.

Stk. 2. § 1, stk. 4, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for forhold, der er konstateret efter den 24. juli 2002.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.