Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 24. maj 2023
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3
ændringforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF og DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
ændringsforslag nr. 1 og 3.
Et andet
mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for ændringsforslag nr. 2. Mindretallet vil stemme
imod ændringsforslag nr. 1 og 3.
Et fjerde
mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved
2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget
bemærker, at Enhedslisten støtter lovforslaget, men
kan ikke støtte ændringsforslag nr. 1 og 3.
Enhedslisten mener ikke, at de økonomiske og
klimamæssige konsekvenser af disse ændringsforslag er
tilstrækkeligt belyst. Ændringsforslag nr. 1 og 3 kan
give incitamenter til, at nedlukning af aktive indvindingsfelter i
Nordsøen foretages langsommere, og at oprydningsarbejdet i
Nordsøen udskydes unødigt. Enhedslisten
støtter den resterende del af lovforslaget og
ændringsforslag nr. 2, men støtter ikke
ændringsforslagene nr. 1 og 3.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget
bemærker, at Alternativet er uenig i, at vi skal prioritere
olieselskabernes bundlinje fremfor hurtig handling, når det
kommer til at afvikle den fossile indvinding. Som beskrevet i
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3, tilskynder de
gældende regler selskaberne til at foretage løbende
nedlukning og til, at oprydningsarbejdet bliver afsluttet så
hurtigt som muligt med henblik på at få udbetalt
carryback.
Ændringsforslag nr. 3 har til hensigt
at mindske denne tilskyndelse og i mindre grad påvirke
selskabernes beslutninger, i forhold til hvornår og hvor
hurtigt de vælger at fjerne kulbrinteanlæg, hvilket
Alternativet mener er uansvarligt i en buldrende klimakrise. Det
står samtidig skrevet i bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 3, at »det kan have positive
afledte virkninger på statens indtægter fra
kulbrinteindvindingen«, og Alternativet bemærker
således, at økonomisk gevinst atter prioriteres
højere end den nødvendige klimahandling. Alternativet
kan derfor ikke støtte ændringsforslag nr. 1 og 3.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF og DF):
1)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. § 20 E, stk. 3, 6. pkt.,
ophæves.«
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 3]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af RV og NB):
2) I
det under nr. 4 foreslåede § 20 E, stk. 4, udgår i 2. pkt. »alle«.
[Justering af carrybackordningen
ved fjernelse af anlæg anvendt til CO2-lagring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (S, V, SF,
M, DD, LA, KF og DF):
3) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 20 E
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4, herunder om udbetaling af acontobeløb efter
ophøret med virksomhed omfattet af dette kapitel.«
[Bemyndigelse til
fastsættelse af acontoudbetaling af beløb omfattet af
carrybackordningen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Kulbrinteskattelovens § 20 E
indeholder regler om en såkaldt carrybackordning. Efter
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., kan den
skattepligtige, hvis der resterer et uudnyttet underskud ved
endeligt ophør af virksomhed med indvinding af kulbrinter,
få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet,
som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter
kulbrinteskattelovens § 10 A. Skatteværdien beregnes med
skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og
udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som
den skattepligtige har betalt, jf. kulbrinteskattelovens § 20
E, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Carrybackordningen kan ifølge
bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003, hvorved
ordningen blev indført, først anvendes, når
alle anlæg er fjernet og de samlede fjernelsesomkostninger er
kendt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
2086.
Efter § 20 E, stk. 3, 6. pkt., kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler for
gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i
bestemmelsens 1. pkt.
Det foreslås i ændringsforslag
nr. 1, at § 20 E, stk. 3, 6. pkt., ophæves.
Forslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 3 om indsættelse af stk. 5 i
kulbrinteskattelovens § 20 E, hvorved skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for
gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., og det ved
lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede nye § 20 E,
stk. 4, herunder om udbetaling af acontobeløb efter
ophøret med virksomhed omfattet af kapitel 3 A.
Til nr. 2
Kulbrinteskattelovens § 20 E
indeholder regler om en såkaldt carrybackordning. Efter
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., kan den
skattepligtige, hvis der resterer et uudnyttet underskud ved
endeligt ophør af virksomhed med indvinding af kulbrinter,
få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet,
som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter
kulbrinteskattelovens § 10 A. Skatteværdien beregnes med
skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og
udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som
den skattepligtige har betalt, jf. kulbrinteskattelovens § 20
E, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Carrybackordningen kan ifølge
bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003, hvorved
ordningen blev indført, først anvendes, når
alle anlæg er fjernet og de samlede fjernelsesomkostninger er
kendt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
2086.
Ved den i lovforslagets § 3, nr. 4,
foreslåede nye bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20
E, stk. 4, er der foreslået særlige bestemmelser om
anvendelsen af carrybackordningen, når selskaber efter
endeligt ophør med kulbrinteindvindingsvirksomhed
opretholder anlæg, som har været anvendt til
kulbrinteindvindingsaktiviteterne, fordi de pågældende
anlæg skal anvendes i forbindelse med CO2-lagringsaktiviteter.
Efter forslaget til kulbrinteskattelovens
§ 20 E, stk. 4, 1. pkt., vil selskaberne i sådanne
tilfælde kunne anvende carrybackordningen, når alle
øvrige anlæg anvendt til kulbrinteaktiviteter er
fjernet. Selskaberne skal således på dette tidspunkt
kunne kræve udbetaling af skatteværdien af den del af
et eventuelt underskud ved det endelige ophør med
indvindingsvirksomheden, der vedrører fradrag for de faktisk
afholdte fjernelsesudgifter.
Efter forslaget til kulbrinteskattelovens
§ 20 E, stk. 4, 2. pkt., vil skatteværdien af fradrag
efter § 10 A for udgifter til fjernelse af de anlæg, der
er opretholdt af hensyn til aktiviteter med lagring af CO2, kunne kræves udbetalt efter
carrybackordningen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3,
når den skattepligtige har fjernet alle anlæg anvendt i
forbindelse med disse aktiviteter.
Derudover er det i forslaget til
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 3. pkt.,
foreslået, at det beløb, der kan kræves udbetalt
efter 2. pkt., reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er
forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor
betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, til og med det
indkomstår, hvor betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, vil indebære, at
det beløb, der vil kunne kræves udbetalt efter
carrybackordningen efter fjernelse af alle anlæg, der er
blevet opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteter, først vil
skulle opgøres efter reglerne i kulbrinteskattelovens §
20 E, stk. 3. Det således opgjorte beløb vil herefter
skulle reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er
forløbet siden udløbet af det indkomstår, hvor
carrybackordningen kunne anvendes første gang efter den
foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E,
stk. 4, 1. pkt., og indtil alle de anlæg, der er opretholdt
af hensyn til CO2-lagringsaktiviteterne, er fjernet.
Det foreslås ved
ændringsforslag nr. 2, at »alle« udgår i
den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 2. pkt.
Ændringsforslaget har til
formål at give selskaberne mulighed for at få udbetalt
skatteværdien af fjernelsesomkostninger efter
kulbrinteskattelovens § 10 A vedrørende anlæg,
der er opretholdt af hensyn til aktiviteter med lagring af CO2, før alle anlæg, der
anvendes til sådanne aktiviteter, er fjernet.
Ændringsforslaget tager højde
for, at der kan være tilfælde, hvor den skattepligtige
efter fjernelse af alle (øvrige) kulbrinteanlæg har
opretholdt flere anlæg med henblik på anvendelse af
anlæggene til aktiviteter med CO2-lagring.
Ændringsforslaget vil i sådanne
tilfælde indebære, at carrybackordningen kan anvendes,
når et anlæg anvendt til CO2-lagring er fjernet, selv om den
skattepligtige bevarer et eller flere anlæg, der fortsat
anvendes til CO2-lagring.
Reduktionen på 5 pct. årligt af det beløb, der
kan kræves udbetalt efter carrybackordningen, vil
således skulle beregnes på grundlag af det antal
år, der er forløbet mellem det tidspunkt, hvor
betingelserne i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt.,
er opfyldt, til og med det indkomstår, hvor anlægget
anvendt til CO2-lagring er
fjernet.
Ændringsforslaget har til hensigt at
sikre, at der i tilfælde, hvor et anlæg er fjernet,
fordi det ikke længere skal bruges til CO2-lagringsaktiviteter, er adgang til at
udnytte carrybackordningen, uden at det beløb, der kan
kræves udbetalt, gradvis reduceres over tid, indtil
også øvrige anlæg anvendt til
lagringsaktiviteterne er fjernet. Dette vil modvirke, at
carrybackordningen utilsigtet kan medføre et incitament til
at lukke ellers rentable lagringsaktiviteter ned for at undgå
en reduktion af det beløb, der vil kunne kræves
udbetalt i relation til omkostningerne til fjernelse af allerede
nedlukkede anlæg.
Til nr. 3
Efter kulbrinteskattelovens § 20 E,
stk. 3, 1. pkt., kan den skattepligtige, hvis der resterer et
uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed med
indvinding af kulbrinter, få udbetalt skatteværdien af
den del af underskuddet, som vedrører fradrag for
fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A.
Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest
pålignede kulbrinteskatter, og udbetalingen kan højst
udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt,
jf. kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Carrybackordningen kan først
anvendes, når alle anlæg er fjernet og de samlede
fjernelsesomkostninger er kendt.
Efter kulbrinteskattelovens § 20 E,
stk. 3, 6. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere
regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i
bestemmelsens 1. pkt.
Ved den i lovforslagets § 3, nr. 4,
foreslåede nye bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20
E, stk. 4, er der foreslået særlige bestemmelser om
anvendelsen af carrybackordningen, når selskaber efter
endeligt ophør med kulbrinteindvindingsvirksomhed
opretholder anlæg, som har været anvendt til
kulbrinteindvindingsaktiviteterne, fordi anlæggene
fremadrettet skal anvendes i forbindelse med CO2-lagringsaktiviteter.
Efter den foreslåede bestemmelse i
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt., vil selskaberne
i sådanne tilfælde kunne anvende carrybackordningen,
når alle anlæg anvendt til kulbrinteaktiviteterne er
fjernet. Selskaberne skal således på dette tidspunkt
kunne kræve udbetaling af skatteværdien af den del af
et eventuelt underskud ved det endelige ophør med
indvindingsvirksomheden, der vedrører fradrag for de faktisk
afholdte fjernelsesudgifter.
Efter forslaget til kulbrinteskattelovens
§ 20 E, stk. 4, 2. pkt., således som denne bestemmelse
er foreslået ændret ved ændringsforslag nr. 2,
vil skatteværdien af fradrag efter § 10 A for udgifter
til fjernelse af anlæg, der er opretholdt af hensyn til
aktiviteter med lagring af CO2,
kunne kræves udbetalt efter carrybackordningen i stk. 3,
når den skattepligtige har fjernet et anlæg anvendt i
forbindelse med disse aktiviteter.
Derudover er det i forslaget til
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 3. pkt.,
foreslået, at det beløb, der kan kræves udbetalt
efter 2. pkt., reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er
forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor
betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, til og med det
indkomstår, hvor betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse i
kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, vil indebære, at
det beløb, der vil kunne kræves udbetalt efter
carrybackordningen efter fjernelse af anlæg, der er blevet
opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteter, først vil
skulle opgøres efter reglerne i kulbrinteskattelovens §
20 E, stk. 3. Det således opgjorte beløb vil herefter
skulle reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er
forløbet siden udløbet af det indkomstår, hvor
carrybackordningen kunne anvendes første gang efter den
foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E,
stk. 4, 1. pkt., og indtil det pågældende anlæg,
der var blevet opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteterne, er fjernet.
Det foreslås med
ændringsforslag nr. 3, at der i kulbrinteskattelovens §
20 E indsættes et nyt stk. 5, hvorefter skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af
udbetalinger som nævnt i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, herunder
om udbetaling af acontobeløb efter ophøret med
virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3 A.
Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil skulle erstatte
bemyndigelsesbestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk.
3, 6. pkt., der ved ændringsforslag nr. 1 foreslås at
skulle ophæves.
Ændringsforslaget har til
formål - når virksomhed med indvinding af kulbrinter er
ophørt - at give selskaberne mulighed for at få
acontoudbetalinger af skatteværdien af fjernelsesomkostninger
efter kulbrinteskattelovens § 10 A, selv om alle anlæg,
der har været anvendt til kulbrinteaktiviteter, endnu ikke er
fjernet. I modsætning til den gældende
bemyndigelsesbestemmelse vil den foreslåede bestemmelse
således indebære, at skatteministeren vil kunne
fastsætte bestemmelser om acontoudbetalinger af beløb
omfattet af carrybackordningen.
Det bemærkes, at erfaringerne,
herunder fra udlandet, har vist, at fjernelse af
kulbrinteanlæg kan strække sig over en lang
årrække. Hvis det beløb, der kan kræves
udbetalt efter carrybackordningen, først udbetales som et
samlet beløb, når alle anlæg er fjernet, vil der
kunne være væsentlige fordele for
kulbrintevirksomhederne forbundet med i videst muligt omfang at
afholde fjernelsesudgifter i den periode, hvor der stadig er en
positiv kulbrinteskattepligtig indkomst, således at
fjernelsesudgifterne løbende kan fradrages heri.
Dette vil kunne indebære, at
selskaberne vælger at nedlukke aktiviteter og fjerne
anlæg i tilfælde, hvor det isoleret set ellers fortsat
ville være økonomisk rentabelt at videreføre
indvindingsaktiviteterne, ligesom det vil kunne foranledige
virksomhederne til at fremskynde arbejdet med fjernelsen af
anlæggene mere, end hvad der isoleret set er
hensigtsmæssigt.
Carrybackordningen har ifølge
bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003, hvorved
ordningen blev indført, imidlertid til hensigt at sikre, at
virksomhederne i relation til fjernelsesomkostninger stilles,
tilnærmelsesvis som om udgifterne var afholdt, mens
virksomheden fortsat kastede indtægter af sig, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 2086.
Det er hensigten, at bemyndigelsen til at
fastsætte regler om acontoudbetalinger skal udnyttes,
så det sikres, at det overordnede formål tilgodeses.
Udgangspunktet vil således være, at acontoudbetalinger
skal ske årligt, men det vil dog kunne være
hensigtsmæssigt at tilrettelægge acontoudbetalingerne
således, at de f.eks. sker etapevis i overensstemmelse med de
fjernelsesplaner, som Energistyrelsen skal godkende, inden
fjernelsesarbejderne påbegyndes.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler
om acontoudbetalinger vil kun muliggøre, at der foretages
acontoudbetalinger efter ophøret med
kulbrinteindvindingsvirksomheden. Fjernelsesomkostninger afholdt
inden dette tidspunkt vil fortsat skulle fradrages ved de
løbende indkomstopgørelser. Det gælder
også fjernelsesomkostninger vedrørende anlæg,
der har været anvendt til CO2-lagringsaktiviteter.
Er der oparbejdet et underskud i perioden
frem til ophøret med de indkomstgivende
kulbrinteindvindingsaktiviteter, er det forudsat, at
skatteministeren ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen
udformer reglerne om acontoudbetalinger på en sådan
måde, at den første acontoudbetaling omfatter
skatteværdien af den del af dette oparbejdede underskud, der
vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter
kulbrinteskattelovens § 10 A.
Særlig hvad angår udbetalinger
efter forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4,
2.-4. pkt. - således som disse bestemmelser er
foreslået udformet ved lovforslagets § 3, nr. 4, og ved
ændringsforslag nr. 2 - bemærkes, at det beløb,
der kan kræves udbetalt efter carrybackordningen,
årligt vil skulle reduceres med 5 pct. Denne reduktion
beregnes på grundlag af det antal år, der er
forløbet fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har
fjernet alle kulbrinteanlæg, der ikke bevares af hensyn til
anvendelse til aktiviteter med CO2-lagring, og indtil det
pågældende anlæg anvendt til CO2-lagring er fjernet.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen til at
fastsætte regler om acontoudbetalinger vil der være
behov for at tage højde for denne forholdsmæssige
reduktion, der først endeligt vil ligge fast, når
anlægget faktisk er fjernet. Reglerne om acontoudbetalinger
vil skulle udformes således, at det sikres, at der ikke
udbetales større beløb aconto, end hvad der svarer
til den andel af kulbrinteskatteværdien af de allerede
afholdte fjernelsesomkostninger, der faktisk vil kunne kræves
udbetalt, når anlægget endeligt er fjernet.
Provenumæssige
konsekvenser
Ændringsforslag nr. 3 er ikke
afgrænset til selskaber, som vælger at bevare
kulbrinteanlæg af hensyn til anvendelse til aktiviteter med
CO2-lagring, men omfatter alle
selskaber og alle anlæg, som har været anvendt til
indvinding af olie og gas.
Selskaberne vil med ændringsforslaget
kunne opnå løbende udbetaling af carryback, i
forbindelse med at selskaberne afholder omkostninger til fjernelse
af kulbrinteanlæg efter ophør af selskabets
kulbrinteindvindingsvirksomhed. Det er en lempelse i forhold til
gældende regler, hvorefter selskaberne først vil kunne
få udbetalt carryback, når selskabet har fjernet
samtlige anlæg. Forslaget indebærer dermed en potentiel
fremrykning af tidspunktet for udbetaling.
Det indebærer en
likviditetsmæssig fordel for selskabet og en tilsvarende
ulempe for det offentlige.
Det indebærer isoleret set et
mindreprovenu for det offentlige i form af et rentetab, idet staten
må forventes at skulle udbetale carryback tidligere end
ellers.
De gældende regler har imidlertid
også nogle - fra et skattemæssigt synspunkt -
uhensigtsmæssige konsekvenser, idet reglerne tilskynder
selskaberne til at nedlukke felter og afslutte oprydningsarbejdet
hurtigere end ellers. Reglerne tilskynder således selskaberne
til at foretage løbende nedlukning, mens de stadig har
indtægter fra andre felter, hvormed de kan fradrage
fjernelsesomkostninger i det år, hvor de afholdes. Ved
endeligt ophør af indvindingsvirksomheden tilskynder
reglerne til, at selskaberne afslutter oprydningsarbejdet så
hurtigt som muligt med henblik på at få udbetalt
carryback.
Ændringsforslaget betyder, at
skattereglerne i mindre grad vil påvirke selskabernes
beslutninger, i forhold til hvornår og hvor hurtigt de
vælger af fjerne kulbrinteanlæg. Det vurderes isoleret
set at indebære en samfundsøkonomisk gevinst, ligesom
det kan have positive afledte virkninger på statens
indtægter fra kulbrinteindvindingen.
Det er ikke muligt at vurdere, hvilken
virkning der vægter mest for staten, da virkningerne ikke
umiddelbart kan kvantificeres. Det skyldes, at der ikke foreligger
en detaljeret plan over selskabernes fjernelse af eksisterende
anlæg, ligesom der ikke er grundlag for at vurdere, i hvilken
grad ændringsforslaget vil påvirke selskabernes
adfærd.
Virkningen kan dog potentielt være af
en betydelig størrelsesorden i de enkelte år, hvor
staten udbetaler carryback. Selskaberne vurderes således at
have meget store omkostninger til fjernelse af anlæg, som ved
endeligt ophør af kulbrinteindvindingsvirksomheden (i 2042
eller senere) samlet set vurderes at udgøre i
størrelsesordenen 25 mia. kr. (2023-niveau). Heraf vil
staten potentielt skulle udbetale skatteværdien på 52
pct. til selskaberne i form af carryback. En fremrykning af
udbetalingen med et enkelt år påfører dermed
staten et rentetab på i omegnen af 520 mio. kr. i form af en
engangsudgift, forudsat at renten er på 4 pct. Den varige
virkning af en engangsudgift i den størrelsesorden
udgør knap 5 mio. kr. om året (2023-niveau).
Der bemærkes, at tallene alene
illustrerer en mulig størrelsesorden forudsat en fremrykning
af udbetalingen af carryback med et år (i gennemsnit). Den
faktiske virkning af ændringsforslaget er forbundet med
betydelig usikkerhed. Det kan således hverken udelukkes, at
forslaget kan føre til en fremrykning af udbetalingen med
flere år, eller at forslaget kan medføre
ændringer i selskabernes adfærd, der mere end modsvarer
et eventuelt mindreprovenu forbundet med fremrykning af
carrybackudbetalinger for fjernelsesudgifter afholdt efter
kulbrintevirksomhedens ophør.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts
2023 og var til 1. behandling den 20. april 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
Skatteministeriet sendte den 3. februar 2023 dette udkast til
udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 49. Den 29. marts 2023 sendte
skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
6 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
24 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny
Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S)
Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan
E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen
(V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Henrik Rejnholt Andersen
(M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen
W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus
Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF)
Sigurd Agersnap (SF) nfmd.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Trine Pertou Mach (EL)
Samira Nawa (RV) Noah Sturis (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |