Fremsat den 29. marts 2023 af klima-,
energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi1)
(Udbetaling af støtte og
opkrævning af betaling for elektricitet produceret på
udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE
II-direktivet)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest
ændret ved lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, indsættes efter
nr. 7 som nyt nummer:
»8)
Omgivelsesenergi: Naturligt forekommende termisk energi og energi
akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser,
som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af i
afgangsluft, eller i overflade- eller spildevand.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og
10.
2. I
§ 5, stk. 1, indsættes efter
nr. 9, der bliver nr. 10, som nyt nummer:
»11)
Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning eller
mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater
anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende
energikilder ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi,
at øge den pris, den kan sælges til, eller gennem
indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden
måde at øge den mængde af denne energiform, der
købes, herunder, investeringsstøtte,
skattefritagelse- eller nedsættelse, skatterefusion,
støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af
grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder
afregningstariffer og variable eller faste
præmieudbetalinger.«
Nr. 10 bliver herefter nr. 12.
3. I
§ 5, stk. 1, indsættes efter
nr. 10, der bliver nr. 12, som nyt nummer:
»13)
VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en
bestemt andel af energiproducenternes produktion stammer fra energi
fra vedvarende energikilder, at en bestemt andel af
energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra
vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af
energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende
energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes
grønne certifikater til opfyldelse af sådanne
forpligtelser.«
Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 14 og
15.
4. I
§ 37, stk. 1, indsættes
efter »§ 37 a«. : »og § 37 b, stk.
1«
5.
Efter § 37 a indsættes:
Ȥ 37 b. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan udbetale støtte til elektricitet
produceret på havvindmølleparker udbudt efter
bestemmelserne i § 23.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan opkræve betaling for
elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt
efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter de konkrete
støtte- og betalingsmodeller i udbudsmaterialet for de
enkelte havvindmølleparker.«
6.
Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Generelle bestemmelser om
VE-støtteordninger
§ 56 b. Denne bestemmelse
omhandler generelle bestemmelser om finansielle
støtteordninger til fremme af vedvarende energi.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren offentliggør årligt en
plan med den forventede støttetildeling for lovbundne
finansielle støtteordninger til fremme af vedvarende energi,
og som skal dække som reference i mindst de næste fem
år eller, i tilfælde af
budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de
næste tre år.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte
år at vurdere effektiviteten af støtteordninger til
elektricitet fra vedvarende energikilder og deres vigtigste
fordelingsmæssige virkninger for forskellige forbrugergrupper
og for investeringer.
Stk. 4. Der ydes
ingen støtte til vedvarende energi, der produceres ved
affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende
særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er
opfyldt.
Stk. 5.
Oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages i betragtning i
finansielle støtteordninger for vedvarende energikilder.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juni 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4
og 5, træder i kraft den 1. juli 2023.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget vedrører udbetaling af støtte og
opkrævning af betaling for elektricitet produceret på
udbudte havvindmølleparker samt gennemførelse af
enkelte bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets
Direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen
af vedvarende energikilder (omarbejdning), herefter benævnt
VE II-direktivet.
Formålet med loven er for det første at sikre
hjemmel til, at der kan udbetales støtte og opkræves
betaling for elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker, samt at der kan fastsættes
betingelser og nærmere vilkår for udbetaling af
støtte eller opkrævning af betaling for elektricitet
produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker i
de konkrete udbudsmaterialer.
Der er bred politisk enighed om opstilling af 9 GW
havvindmølleparker efter udbud, inklusive Energiø
Bornholm, inden udgangen af 2030 i medfør af flere politiske
aftaler, herunder dele af Energiaftale af 29. juni 2018 mellem den
daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre samt Socialistisk
Folkeparti (herefter "energiaftalen fra 2018"), Klimaaftale for
energi og industri mv. af 22. juni 2020 mellem den daværende
regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance samt Alternativet (herefter
"klimaaftalen fra 2020"), Klimaaftale om grøn strøm
og varme af 25. juni 2022 mellem samme partier samt
Kristendemokraterne (herefter "klimaaftalen fra 2022"), og dertil
Finanslovsaftalen for 2022.
Det er gældende ret, at der efter hvert enkelt udbud af en
havvindmøllepark er blevet tilvejebragt en hjemmel i
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 om fremme af
vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven), som giver
mulighed for at udbetale støtte til konkrete parker, jf.
VE-lovens § 37, stk. 1. VE-lovens § 37 indeholder
således det konkrete pristillæg til de enkelte
parker.
Ved udbuddet af Thor Havvindmøllepark blev der for
første gang udbudt en støttemodel, hvor der
også er mulighed for, at producenten skal betale tillæg
til staten, hvis referenceprisen pr. produceret kilowatt-time
bliver højere end den aftalte pris. VE-loven giver hverken
mulighed for at udbetale støtte eller for at opkræve
betaling for elektricitet produceret på
havvindmølleparker, der udbydes efter udbuddet af Thor
Havvindmøllepark.
Det foreslås derfor med lovforslaget at tilvejebringe
hjemmel i VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan udbetale støtte og opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker.
Modellerne for udbetaling af støtte og opkrævning
af betaling for elektricitet produceret på
havvindmølleparker vil forventeligt, som det hidtil har
været kutyme for disse, blive drøftet med de relevante
aftale- eller forligsparter forinden, at de bliver implementeret i
de konkrete udbudsmaterialer. Forslaget vil således give
mulighed for, at politiske aftaler om udbud af havvind
efterfølgende vil kunne implementeres direkte i
udbudsmaterialet for havvindmølleparken.
Formålet med lovforslaget er for det andet, at
gennemføre og muliggøre gennemførelse af
enkelte bestemmelser fra VE II-direktivet, der ikke blev
gennemført i dansk ret inden den 30. juni 2021, da Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at
direktivbestemmelserne var myndighedsforpligtelser rettet mod
medlemsstaterne, og at der derfor ikke var behov for
gennemførelse i danske retsregler. Lovforslaget
indebærer, at flere artikler vedrørende
begrebsdefinitioner samt støtteordninger i VE II-direktivet
implementeres i dansk ret. Det gælder bl.a. en forpligtelse
for klima-, energi- og forsyningsministeren til årligt at
offentliggøre en langsigtet plan med forventede
støttetildeling, samt hvert femte år foretage en
vurdering af effektiviteten af støtteordninger til
elektricitet fra vedvarende energikilder.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel
til udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for
elektricitet produceret på udbudte
havvindmølleparker
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 1, at der ved
udbud gives tilladelse til udnyttelse af energi fra vand og vind
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone, jf. VE-lovens § 22.
VE-loven indeholder bl.a. regler om pristillæg for
elektricitet produceret på anlæg, som anvender
vedvarende energikilder.
Det fremgår af § 37 i VE-loven, at pristillæg
kan gives til elektricitet produceret på
havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i
VE-lovens § 23, jf. dog § 37 a. Dertil indeholder
VE-lovens § 37, stk. 2 en liste over
havvindmølleparker, som kan modtage støtte og det
konkrete pristillæg. Udbetaling af støtte til udbudte
havvindmølleparker forudsætter således i dag, at
der etableres en hjemmel hertil for den konkrete
havvindmøllepark.
Det fremgår af VE-lovens § 37 a, stk. 2, at der kan
udbetales støtte og opkræves betaling for elektricitet
produceret på Thor Havvindmøllepark.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har dermed ikke hjemmel
til at udbetale støtte eller opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Udbudte havvindmølleparker, med undtagelse af Thor
Havvindmøllepark, kan få udbetalt støtte,
f.eks. i form af pristillæg, for den producerede
elektricitet. VE-loven indeholder bestemmelser om pristillæg
og udbetaling for elektricitet produceret på anlæg, som
anvender vedvarende energikilder.
Regeringen har en ambition om, at den danske udbygning af
vedvarende energi skal accelereres. Samtidig skal markedets
innovative kompetencer aktiveres til fordel for at fastholde en
høj forsyningssikkerhed i en fremtid, hvor energiforsyningen
er afhængig af vedvarende energikilder. For at kunne
imødekomme dette foreslås det at tilvejebringe en ny
hjemmel, således at det bliver muligt at udbetale
støtte til og opkræve betaling for elektricitet
produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker,
samt at sikre hjemmel til, at de konkrete støtte- og
betalingsmodeller kan fastsættes i de enkelte
udbudsmaterialer, herunder for de fremtidige
havvindmølleparker opsat ved Energiø Bornholm samt
Energiø Nordsøen. Det er et vilkår bag Aftale
om Finanslov for 2022, at 1 GW, som skal opstilles inden udgangen
af 2030, ikke må belaste statens finanser negativt set over
projektperioden. Dertil er det et vilkår for
havvindmølleparker aftalt med klimaaftalen fra 2022, at 4 GW
skal opstilles inden udgangen af 2030 uden at belaste statens
finanser negativt, over projektperioden.
Da der henset til de politiske aftaler forventes en udbygning af
9 GW havvind til idriftsættelse inden udgangen af 2030,
finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det
hensigtsmæssigt, at den foreslåede regulering udformes
på en måde, så der ikke fremadrettet vil
kræve lovændringer at etablere hjemmel for de enkelte
havvindmølleparker.
Med støttemodellen for Thor Havvindmøllepark blev
udbuddets vindende tilbudsgiver tildelt et variabelt
støttetillæg pr. produceret kWh beregnet på
baggrund af forskellen mellem den tilbudte aftalepris og en
såkaldt referencepris. Referenceprisen er fast for en
12-måneders periode og beregnes som det simple gennemsnit af
elpriserne i det foregående kalenderår. Er
referenceprisen lavere end den aftalte pris, modtager producenten
produktionsstøtte. Bliver referenceprisen omvendt
højere end den aftalte pris, skal producenten betale
tillæg til staten. Støtteniveauet reguleres hvert
år for at følge den gennemsnitlige udvikling i
markedsprisen for el. Det skal bevare producentens tilskyndelse til
at producere, selv når prisen på elektricitet er
høj og på den måde sikre, at der bliver
produceret elektricitet på en måde, der svarer til
markedets behov. Samtidig er producenten beskyttet mod risikoen for
en lav gennemsnitlig markedspris for elektricitet. Dertil
begrænses statens udgifter til støtte, og der gives
mulighed for indtjening til staten, hvis elprisen bliver
højere end det forventes på udbudstidspunktet. Det er
forventningen, at støtten vil tildeles mere
hensigtsmæssigt med den nye model.
På baggrund af ovenstående beskrevne model blev der,
i forbindelse med udbuddet af Thor Havvindmøllepark, ud over
en hjemmel til at kunne udbetale støtte, også
indført en hjemmel til at opkræve betaling for
elektricitet produceret på den udbudte
havvindmøllepark, jf. VE-lovens § 37 a, stk. 2.
VE-loven giver hverken mulighed for at udbetale støtte eller
for at opkræve betaling for elektricitet produceret på
havvindmølleparker, der udbydes efter udbuddet af Thor
Havvindmøllepark.
Det foreslås derfor med lovforslaget at tilvejebringe
hjemmel i VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan udbetale støtte og opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker, samt at tilvejebringe hjemmel til at de
konkrete støtte- og betalingsmodeller skal fastsættes
i de enkelte udbudsmaterialer.
Historisk set er beslutningen om at opkræve betaling og
give støtte til havvind blevet aftalt ved et politisk forlig
og på den baggrund senere blevet implementeret ved lov. Det
vil ikke gælde fremadrettet med den i dette lovforslag
foreslåede model, da behovet for at etablere hjemmel til
udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for
produceret elektricitet på hver enkelt fremtidigt udbudt
havvindmøllepark ikke vil eksistere.
Det forventes dog fortsat, at beslutning om at opkræve
betaling eller at give støtte til havvindmølleparker
samt de konkrete modeller vil blive drøftet med de relevante
aftale- eller forligsparter, forinden de bliver implementeret i de
konkrete udbudsmaterialer. Der forventes derfor, som hidtidig,
inddragelse af aftaleparterne i forbindelse med fastsættelse
af modeller. Desuden vil der, for så vidt modellerne
medfører udgifter for staten, fortsat skulle opnås
bevillingshjemmel på finansloven eller ved aktstykke.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår skal
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres
samtidig med udbuddet. Visse betingelser angående pris og
støtteforhold kan først endeligt fastsættes,
når udbuddet er gennemført. I medfør af
VE-lovens § 70 kan klima-, energi- og forsyningsministeren
uddelegere sine kompetencer til Energistyrelsen. Det er fastsat i
§ 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28.
september 2022, at Energistyrelsen udøver beføjelser
i henhold til VE-loven på vegne af ministeren.
Energistyrelsen har således beføjelser til bl.a.
afholdelse af udbud, herunder evaluering af indkomne tilbud, samt
til indgåelse af kontrakter med de vindende tilbudsgivere.
Energistyrelsen har desuden hjemmel til at administrere
indgåede kontrakter, herunder udbetaling af støtte og
opkrævning af betaling.
I kraft af at lovforslaget vil give mulighed for udbetaling af
støtte, kan der indgås udbudskontrakter på
baggrund af lovforslaget, som relaterer sig til reglerne om
statsstøtte. Disse vil skulle behandles efter de til enhver
tid gældende EU-regler om statsstøtte, og vil skulle
anmeldes til Europa-Kommissionen, medmindre støtten er
omfattet af Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
(herefter gruppefritagelsesforordningen) eller evt. forordninger
som måtte erstatte denne. Der vil således ikke kunne
tildeles støtte til havvindmølleparker, før en
sådan ordning er godkendt af Europa-Kommissionen, medmindre
støtten er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.
2.2 Gennemførelse af enkelte
bestemmelser fra VE II-direktivet
2.2.1 Gældende ret
VE II-direktivet, som havde implementeringsfrist den 30. juni
2021, omhandler blandt andet fælles EU-regler om
støtteordninger.
Der er på nuværende tidspunkt ikke regler i dansk
ret, som gennemfører de direktivbestemmelser, der
foreslås gennemført ved dette lovforslag.
Bestemmelserne blev ikke implementeret ved lov eller
bekendtgørelser inden den 30. juni 2021, da Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet vurderede, at direktivbestemmelserne
rettede sig mod medlemsstaterne, og skulle efterleves i de enkelte
støtte- og udbudsbetingelser, samt at der ikke var behov for
gennemførelse i danske retsregler. Danmark har på
baggrund af en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen fundet
anledning til at gennemføre bestemmelserne i danske
retsregler (se afsnit 2.2.2 for uddybning).
Gennemførelsen vedrører nedenstående
direktivbestemmelser.
VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt. indeholder et
forbud mod at yde støtte til vedvarende energi, der
produceres ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne
vedrørende særskilt indsamling fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98 af 19.
november 2008 om affald ikke er opfyldt.
Artikel 6 omhandler den finansielle støttes stabilitet.
Det følger af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne
offentliggør en langsigtet plan, der forudser den forventede
støttetildeling, og som skal dække som reference
mindst de næste fem år eller, i tilfælde af
budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de
næste tre år. Planen skal indeholde den vejledende
tidsplan, hyppigheden af udbudsprocedurer, hvis det er
hensigtsmæssigt, den forventede kapacitet og det forventede
budget eller den maksimale støtte pr. enhed, der forventes
at blive tildelt, samt de forventede støtteberettigede
teknologier, hvis det er relevant. Planen ajourføres
én gang om året, eller når det er
nødvendigt, for at afspejle den seneste markedsudvikling
eller den forventede støttetildeling.
Det følger af artikel 6, stk. 4, at medlemsstaterne
minimum hvert femte år vurderer effektiviteten af deres
støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for
forskellige forbrugergrupper og for investeringer. I vurderingen
skal der tages hensyn til de virkninger, som mulige ændringer
af støtteordningerne kan have. Den vejledende langsigtede
planlægning om afgørelserne om støtte og
udformning af ny støtte skal tage hensyn til resultaterne af
denne vurdering. Medlemsstaterne medtager denne vurdering i de
relevante ajourføringer af deres integrerede nationale
energi- og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af
11. december 2018.
Det følger af artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde
afsnit, at medlemsstaterne skal sikre, at når en producent
modtager finansiel støtte fra en støtteordning, tages
oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i
betragtning på passende vis i den relevante
støtteordning. Af direktivbestemmelsen følger det, at
det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet
taget i betragtning på passende vis i ethvert af
følgende tilfælde: a) hvor finansiel støtte
ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt
certificeringssystem, b) hvor oprindelsesgarantiernes
markedsværdi tages administrativt i betragtning i niveauet af
finansiel støtte, eller c) hvor oprindelsesgarantierne ikke
udstedes direkte til producenten, men til en leverandør
eller forbruger, der køber energien fra vedvarende
energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller
i en langsigtet VE-elkøbsaftale.
2.2.2 Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Danmark skal implementere VE II-direktivets bestemmelser om
støtteordninger i dansk ret.
Bestemmelserne blev ikke implementeret ved lov eller
bekendtgørelser inden 30. juni 2021, da Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderede, at direktivbestemmelserne var
myndighedsforpligtelser for medlemsstaten, og at der ikke var behov
for gennemførelse i danske retsregler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede ved
implementering af øvrige bestemmelser fra VE II-direktivet,
jf. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, biobrændstofloven, lov om
naturgasforsyning og forskellige andre love fremsat den 27. januar
2021, at kravet om at tage markedsværdien af
oprindelsesgarantierne i betragtning i støtteordninger var
rettet mod medlemsstaterne, og ville fremadrettet i udformningen af
nye støtteordninger sikre, at markedsværdien af
oprindelsesgarantier tages i betragtning i overensstemmelse med
direktivet. Det blev derfor vurderet, at der ikke var behov for
regulering herom i lov eller bekendtgørelse.
Disse ovenstående vurderinger er revideret, og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet finder nu, at det er
nødvendigt at implementere direktivbestemmelserne i danske
retsregler. De nye vurderinger er foretaget på baggrund af en
begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, som Danmark modtog den
29. september 2022.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at
implementeringen af direktivbestemmelserne vil bidrage til
forudsigelighed, transparens og ensartethed ved såvel nye
støtteordninger som ved revidering af eksisterende
støtteordninger.
Artikel 6 omhandler den finansielle støttes stabilitet.
Bestemmelsen har til formål, at sikre at finansielle
støtteordninger til vedvarende energi er forudsigelige og
stabile, samt at undgå hyppige ændringer eller
ændringer med tilbagevirkende kraft. Artikel 6, stk. 3
indebærer en konkret forpligtelse til at offentliggøre
en langsigtet plan, der forudser den forventede
støttetildeling, og som skal dække som reference som
minimum de næste fem år eller, i tilfælde af
budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de
næste tre år. Artikel 6, stk. 4 indebærer
ligeledes en konkret forpligtelse til mindst hvert femte år
at vurdere effektiviteten af støtteordninger til
elektricitet fra vedvarende energi.
På nuværende tidspunkt offentliggør Danmark
ikke en sådan samlet plan i overensstemmelse med artikel 6,
stk. 3. Danmark offentliggør dog årligt den
finansielle støttetildeling i finansloven, som er det
juridiske grundlag for disponeringen af indtægter og udgifter
i staten i det kommende finansår. I finansloven beskrives
tildeling i indeværende år, det kommende
budgetår, samt 3 år frem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår på
baggrund af ovenstående, at forpligte klima-, energi- og
forsyningsministeren til årligt at udarbejde og
offentliggøre en langsigtet plan i overensstemmelse med VE
II-direktivets artikel 6, stk. 3, samt til mindst hvert femte
år at foretage en vurdering af finansielle
støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
i overensstemmelse med VE II-direktivets artikel 6, stk. 4.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår
yderligere, at VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt.,
gennemføres ved indsættelse af bestemmelse herom i
VE-loven. Direktivbestemmelsen foreskriver, at der ikke ydes
støtte til vedvarende energi, der produceres ved
affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende
særskilt indsamling i affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 - senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF),
ikke er opfyldt.
Her bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at
bestemmelsen skaber en sammenhæng mellem de
miljøretlige regler for særskilt indsamling af affald
og VE II-direktivets regler for støtteordninger. Det
bemærkes herudover, at henvisningen til særskilt
indsamling i direktivbestemmelsen bl.a. refererer til
affaldsdirektivets artikel 10, stk. 4, hvor det fremgår, at
affald, som er indsamlet særskilt for at blive forberedt med
henblik på genbrug eller genanvendt i henhold til artikel 11,
stk. 1, og artikel 22, ikke forbrændes, dog med undtagelse af
affald hidrørende fra efterfølgende behandlinger af
det særskilte indsamlede affald, for hvilket
forbrænding giver det bedste miljømæssige
resultat. I affaldsrammedirektivets artikel 22 fremgår, at
der skal ske særskilt indsamling af bioaffald med henblik
på kompostering og bioforgasning af bioaffald, mens det i
artikel 11 bl.a. fremgår, at der skal ske særskilt
indsamling af papir, metal, plast og glas.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der
på nuværende tidspunkt ikke er finansielle
støtteordninger, hvor der ydes finansiel støtte i
strid med VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt. Det
bemærkes derudover, at affaldsdirektivets krav til
særskilt indsamling allerede er implementeret i dansk
lovgivning. I væsentlighed er implementering sket i lov om
miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør heraf.
Regler om særskilt indsamling af bl.a. papiraffald samt
bioaffald i form af bl.a. madaffald og haveaffald er implementeret
i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald
(affaldsbekendtgørelsen) kapitel 6 "Kommunale
affaldsordninger" og kapitel 9 "Affaldsproducerende virksomheders
affaldshåndtering".
Når producenter af vedvarende energi modtager finansiel
støtte, tages markedsværdien af oprindelsesgarantierne
for samme produktion i betragtning på passende vis i den
relevante støtteordning. Det fremgår af VE
II-direktivet, at medlemsstaterne kan vælge, hvilke midler og
mekanismer, der skal anvendes for at tage markedsværdien af
oprindelsesgarantier i betragtning. VE II-direktivets artikel 19,
stk. 2, fjerde afsnit, angiver en formodningsregel for,
hvornår det formodes, at oprindelsesgarantiens
markedsværdi er blevet taget i betragtning på passende
vis.
Med henblik på at indføre en passende national
foranstaltning og formodningsregel for indregning af
oprindelsesgarantiers markedsværdi i
støtteudmøntning foreslås det, at kravet i
artikel 19, stk. 2, tredje afsnit skrives ind i VE-loven. Kravet
omhandler, at når en producent modtager finansiel
støtte fra en støtteordning, tages
oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i
betragtning på passende vis i den relevante
støtteordning. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer, at ministeren bør fastsætte de nærmere
regler om indregning af oprindelsesgarantiers markedsværdi i
støtteudmøntninger i overensstemmelse med artikel 19,
stk. 2, fjerde afsnit.
I medfør af VE-lovens § 70 kan klima-, energi- og
forsyningsministeren uddelegere sine kompetencer til
Energistyrelsen. Det er fastsat i § 3, nr. 4 i
bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022, at
Energistyrelsen udøver beføjelser i henhold til
VE-loven på vegne af ministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at
ovenstående direktivbestemmelser gennemføres i en ny
bestemmelse i et nyt kapitel 6 b. Kapitlet vil indeholde generelle
bestemmelser for VE-støtteordninger, og har til hensigt at
bidrage til forudsigelighed, transparens og ensartethed ved
støtteordninger.
3. Konsekvenser for FN's verdensmål
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have positive eller
negative konsekvenser for FN's verdensmål.
Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre
igangsættelse af konkrete initiativer med det formål at
reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser. Det skyldes, at
lovforslaget udelukkende vil give mulighed for udbetaling af
støtte og opkrævning af betaling for elektricitet
produceret af fremtidigt udbudte havvindmølleparker samt
tilvejebringe hjemmel til, at de konkrete støtte- og
betalingsmodeller kan fastsættes i de enkelte
udbudsmaterialer. Lovforslaget gennemfører derudover enkelte
bestemmelser fra VE II-direktivet.
Lovforslaget kan bidrage til at fremme vedvarende energi
på havet ved at muliggøre udbetaling af støtte
og opkrævning af betaling for elektricitet produceret fra
havvindmølleparkerne, som skal i udbud, til opfyldelsen af
flere politiske aftaler om udbygning af vedvarende energi på
havet.
Lovforslaget kan dermed understøtte Danmarks
grønne omstilling, vejen mod 70 pct. reduktion af
drivhusgasudledninger i 2030, klimalovens mål om
klimaneutralitet i senest 2050 og regeringens ambition om
klimaneutralitet i 2045.
Lovforslaget kan derfor have indirekte positive konsekvenser for
opnåelse af FN's verdensmål, herunder verdensmål
7 om bæredygtig energi og
verdensmål 13 om klimaindsats.
Lovforslaget vurderes tillige at understøtte delmål
13.2 om at tiltag mod klimaforandringer skal
integreres i nationale politikker, strategier og
planlægning, da lovforslaget er medvirkende til at
danne rammerne for Danmarks udvikling mod et klimaneutralt
samfund.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget vurderes indirekte at kunne medføre udgifter
og indtægter for staten, alt efter hvilke modeller, der
fremadrettet besluttes for de fremtidigt udbudte
havvindmølleparker. Omfanget af økonomiske
konsekvenser for det offentlige vil afhænge af, hvilke
konkrete modeller for de enkelte udbud, der besluttes. Både
udbetaling af støtte og opkrævning af betaling fra
koncessionshavere afhænger af den langsigtede udvikling i
elprisen og den aftalte pris i henhold til det vindende tilbud.
Det er et vilkår bag Aftale om Finanslov for 2022, at 1
GW, som skal opstilles inden udgangen af 2030, ikke må
belaste statens finanser negativt set over projektperioden. Dertil
er det et vilkår for havvindmølleparker aftalt med
klimaaftalen fra 2022, at 4 GW skal opstilles inden udgangen af
2030 uden at belaste statens finanser negativt, over
projektperioden.
Det vil dog være forbundet med en mindre
implementeringskonsekvens og udgiftsstigning for det offentlige, at
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forpligtes til
årligt at offentliggøre en plan for budgetterede
støttetildelinger. Det forventes dog, at stigningen er
begrænset, og den forventes at kunne afholdes inden for
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nuværende ramme, da
ministeriet i forvejen udarbejder støttefremskrivninger til
brug for den årlige finanslov samt til administration af
støtteordninger. Lovforslagets øvrige dele omkring
gennemførelse af enkelte bestemmelser fra VE II-direktivet
vurderes ikke at ville medføre konsekvenser for det
offentlige, da ændringerne først og fremmest bunder i
implementering af EU-ret, som der i forvejen er en forpligtelse til
at efterleve.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke
relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i
forbindelse med forslagets del vedrørende havvind forventes
samlet at være positive. Således forventes en
sidegevinst ved etableringen af de fremtidige
havvindmølleparker i form af jobskabelse i Danmark, bl.a.
fordi anlægsværdien og investeringen per
havvindmøllepark forventes at være ca. 16 mia. kr.
Hertil kommer Energiø Bornholm, som med sine 3 GW forventes
at have en anlægsværdi på omkring 45 mia. kr.
Det bemærkes, at det er valgfrit for tilbudsgiverne at
afgive tilbud.
Der vurderes ikke at være væsentlige administrative
omstillingsomkostninger eller løbende
efterlevelsesomkostninger i forbindelse med lovforslaget. Det
bemærkes dertil, at det er frivilligt at afgive tilbud,
hvorfor koncessionshaverne har accepteret vilkårene for evt.
opkrævning af betaling til staten.
Lovforslagets del om gennemførelse af enkelte
bestemmelser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville
medføre konsekvenser for erhvervslivet, da ændringerne
først og fremmest bunder i implementering af EU-ret, der i
forvejen er en forpligtelse til at efterleve, og i øvrigt
vedrører forpligtelser til myndigheder som
støttegiver.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have klimamæssige
konsekvenser.
Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til udbetaling af
støtte og opkrævning af betaling for elektricitet
produceret på de fremtidige havvindmølleparker samt
tilvejebringer hjemmel til, at de konkrete støtte- og
betalingsmodeller kan fastsættes i de enkelte
udbudsmaterialer.
Lovforslaget bidrager indirekte til en øget anvendelse af
havvind til energiproduktion, der vil reducere udledningen af
drivhusgasser, idet den klimaneutrale energiproduktion fra
anvendelse af havvindmøllerne vil kunne fortrænge
fossile energiformer som naturgas, kul og olie. Dette vil
også muliggøre en grøn elektrificering i andre
sektorer, der hermed også bidrager med
drivhusgasreduktioner.
Lovforslagets del omkring gennemførelse af generelle
bestemmelser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville
medføre klimamæssige konsekvenser, da
ændringerne først og fremmest bunder i implementering
af EU-ret, som der i forvejen er en forpligtelse til at
efterleve.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have positive eller
negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.
I forbindelse med opstilling af havvindmøller foretages
der miljøkonsekvensvurderinger efter gældende klima-
og miljøretlige regler for at sikre, at
havvindmølleparker bliver bedst muligt tilpasset
omgivelserne, og at miljøet ikke påvirkes
unødvendigt.
Lovforslagets del om gennemførelse af enkelte
bestemmelser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville
medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser, da
ændringerne først og fremmest bunder i implementering
af EU-ret, som der i forvejen er en forpligtelse til at
efterleve.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget tilvejebringer bl.a. hjemmel til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne udbetale støtte
til elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker. En sådan støtte vil
udgøre statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1
i traktaten, og vil skulle behandles efter de til enhver tid
gældende EU-regler om statsstøtte, herunder anmeldes
til og godkendes af Europa-Kommissionen efter retningslinjerne for
statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022, medmindre den er omfattet af Europa-Kommissionens generelle
gruppefritagelsesforordning. Afholdelse af udbud, kontrakt med de
vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte m.v. vil
skulle overholde EU-regler om statsstøtte og de betingelser,
som vil følge af Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse eller af
gruppefritagelsesforordningen. Der tages således bl.a.
forbehold for, at Europa-Kommissionen i en evt.
statsstøttegodkendelse kan stille vilkår i forhold til
indretning af støttemodellen og udbudsbetingelserne. I
tilfælde hvor støtten skal anmeldes til og godkendes
af Europa-Kommissionen, vil tildeling af støtte først
kunne gennemføres, når og i det omfang
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse foreligger.
Lovforslaget gennemfører eller muliggør
gennemførelse af dele af VE II-direktivets artikel 2 om
definitioner, artikel 3, stk. 3, 2. pkt. om støtte til
vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding, artikel
6 om den finansielle støttes stabilitet og artikel 19, stk.
2, tredje og fjerde afsnit, om at tage oprindelsesgarantiens
markedsværdi i betragtning på passende vis i de
relevante støtteordninger. Bestemmelserne blev ikke
gennemført ved lov eller bekendtgørelser inden VE
II-direktivets implementeringsfrist den 30. juni 2021, da Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at
direktivbestemmelserne var myndighedsforpligtelser for
medlemsstaten, og at der ikke var behov for gennemførelse i
danske retsregler. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har
på baggrund af en begrundet udtalelse fra
Europa-Kommissionen, som Danmark modtog den 29. september 2022,
foretaget en revurdering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vurderer, at de foreslåede bestemmelser ikke har
erhvervsøkonomiske konsekvenser med den virkning, at
reglerne om erhvervsrettet EU-regulering skal iagttages, da
lovforslaget vedrører forpligtelser til myndigheder som
støttegiver.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2023
til den 20. februar 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk
Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus,
Aktiveenergiforbrugere, Aluminium Danmark, Ankenævnet
på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI
(Affald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien,
BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S,
Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen Dansk
Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen
for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for
Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen,
Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF),
Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S,
Byggeskadefonden, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen,
Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power and Energy
(DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Power and Energy
(DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure
Partners, Copenhagen Merchants, ADB(Association Dansk
Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske
Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske
halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri,
Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk
Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Ornitologisk Forening , Dansk Producentansvarssystem, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta
Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og
Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder DANSKE ARK,
Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske
Havne , Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske
Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De
frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI,
DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU -
Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, EA
Energianalyse, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og
Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer
ApS, Energitjenesten, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES, European Energy,
Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt
Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet,
Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet -
FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i
Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia
Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktionærer,
FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace,
GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power
Denmark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen
for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess
Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR
Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme ,
HORESTA, SMV Danmark, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
Investering Danmark, IT-Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S,
KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den
Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),
Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af
Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center,
Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale
Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende
ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen,
Middelgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Brancheforeningen,
Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, Nasdaq OMX
Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø
og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, N1 A/S, NetVarme,
Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi
Renewables A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes
Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet
for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner
Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius
Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk,
Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO),
Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk,
Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES,
Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og
Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar
Lightning Consultants ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy
ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut,
Syd Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,
Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers
Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers,
Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark,
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,
Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Neptune Energy Denmark
ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF
Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk
Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg
Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og
92-Gruppen.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | De økonomiske konsekvenser
afhænger af konkrete politiske aftaler om støtte-
eller betalingsmodeller for de konkrete udbud af
havvindmølleparker. | De økonomiske konsekvenser
afhænger af konkrete politiske aftaler om støtte-
eller betalingsmodeller for de konkrete udbud af
havvindmølleparker. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget har indirekte positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da udbud af
havvindmølleparker sikrer mulighed for omsætning og
arbejdspladser. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Lovforslaget har indirekte positive
klimamæssige konsekvenser. Opstilling af havvindmølleparker,
forventes af bidrage til den reduktion af nationale
drivhusgasser. | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen. | Lovforslaget har ikke i sig selv negative
miljø- og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder en hjemmel, som
ikke i sig selv vil have negative konsekvenser for miljø og
natur. I det omfang at hjemmellen udnyttes, vil dette
medføre, at der meddeles tilladelse til aktiviteter, som kan
have miljø- og naturmæssige konsekvenser. | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget muliggør udbetaling af
støtte for elektricitet produceret på
havvindmølleparker, der kan udgøre statsstøtte
i henhold artikel 107, stk. 1 i TEUF-traktaten. Eventuel
støtte skal derfor anmeldes og godkendes af
Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af
gruppefritagelsesforordningen. Lovforslaget gennemfører eller
muliggør gennemførelse af dele af VE II-direktivets
artikel 2 om definitioner, artikel 3, stk. 3, andet punktum om
støtte til vedvarende energi produceret ved
affaldsforbrænding, artikel 6 om den finansielle
støttes stabilitet og artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde
afsnit, om at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i
betragtning på passende vis i de relevante
støtteordninger. Bestemmelserne blev ikke gennemført
ved lov eller bekendtgørelser inden VE II-direktivets
implementeringsfrist den 30. juni 2021, da Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderede, at direktivbestemmelserne var
myndighedsforpligtelser for medlemsstaten, og at der ikke var behov
for gennemførelse i danske retsregler. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har på baggrund af en begrundet
udtalelse fra Europa-Kommissionen, som Danmark modtog den 29.
september 2022, foretaget en revurdering. | Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til nr. 1-3
Den gældende § 5 definerer i dag 12 centrale begreber
i loven.
Der er på nuværende tidspunkt ikke regler, der
implementerer VE II-direktivets definitioner af "omgivelsesenergi"
og "VE-forpligtelse" i dansk ret. Definitionen af begrebet
"støtteordning" er implementeret i bekendtgørelse nr.
1216 af 7. juni 2021 om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas,
fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at
definitionerne for omgivelsesenergi, støtteordning og
VE-forpligtelse vil fremgå af VE-lovens § 5.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr.
8, at omgivelsesenergi defineres, som naturligt forekommende
termisk energi og energi akkumuleret i miljøet med
indskrænkede grænser, som kan lagres i den omgivende
luft, med undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller
spildevand.
Begrebsdefinitionen er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 2, nr. 2. Begrebet omgivelsesenergi benyttes
i dansk ret først og fremmest i forbindelse med definitionen
af energi fra vedvarende energikilder i VE-lovens § 2, stk. 2.
Det kan dog ikke udelukkes, at begrebet får betydning i
forhold til fremtidige støtteordninger, da begrebet
definerer en vedvarende energikilde.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr.
11, at en støtteordning defineres som enhver form for
instrument, ordning eller mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en
gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi
fra vedvarende energikilder ved enten at mindske omkostningerne ved
denne energi, at øge den pris, den kan sælges til,
eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på
anden måde at øge den mængde af denne
energiform, der købes, herunder, investeringsstøtte,
skattefritagelse- eller nedsættelse, skatterefusion,
støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af
grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder
afregningstariffer og variable eller faste
præmieudbetalinger.
Begrebsdefinitionen er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 2, nr. 5.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr.
13, at en VE-forpligtelse defineres som en støtteordning,
der kræver, at en bestemt andel af energiproducenternes
produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at en
bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer
fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel
af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende
energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes
grønne certifikater til opfyldelse af sådanne
forpligtelser.
Begrebsdefinitionen er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 2, nr. 6.
Til nr. 4
Det fremgår af VE-lovens § 37, stk. 1, at
bestemmelsen omhandler pristillæg til elektricitet produceret
på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i
VE-lovens § 23, jf. dog § 37 a.
Det følger af den foreslåede ændring af
VE-lovens § 37, stk. 1, at der i
bestemmelsen indsættes en henvisning til § 37 b, stk.
1.
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, vil
medføre, at der i bestemmelsen henvises til, at der i
VE-lovens § 37 b, stk. 1, også er en bestemmelse, der
omhandler støtte til elektricitet produceret på
havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens
§ 23.
Den foreslåede ændring er således en
følge af, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i
§ 37 b, stk. 1.
Til nr. 5
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 1, at der ved
udbud gives tilladelse til udnyttelse af energi fra vand og vind
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone, jf. VE-lovens § 22.
Det fremgår af VE-lovens § 37, at pristillæg
kan gives til elektricitet produceret på
havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i
§ 23. Dertil indeholder VE-lovens § 37, stk. 2, en
udtømmende liste over hvilke havvindmølleparker, som
kan modtage støtte og det konkrete
støttebeløb.
Det fremgår af VE-lovens § 37 a, at der kan udbetales
støtte og opkræves betaling for elektricitet
produceret på Thor Havvindmøllepark.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har dermed ikke hjemmel
til at udbetale støtte eller opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker.
Det følger af den foreslåede § 37 b, stk.
1, at der indsættes en ny bestemmelse, der giver
mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udbetale støtte til elektricitet produceret på
havvindmølleparker udbudt i medfør af VE-lovens
§ 23.
Med den foreslåede bestemmelse får klima-, energi-
og forsyningsministeren hjemmel til at udbetale støtte til
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker.
Det er ikke forventningen, at der i alle fremtidige udbud vil
være behov for at beslutte støttemodeller for
etableringen af udbudte havvindmøller, men den
foreslående bestemmelse vil give muligheden herfor.
Med den foreslåede indsættelse af § 37 b, stk.
2, indsættes en ny bestemmelse, der vil give mulighed
for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan opkræve
betaling for elektricitet produceret på
havvindmølleparker udbudt i medfør af VE-lovens
§ 23.
Med den foreslåede bestemmelse får klima-, energi-
og forsyningsministeren hjemmel til at opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte
havvindmølleparker.
Det følger af den foreslåede § 37 b, stk. 3, at der indsættes
en ny bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter de konkrete støtte- og betalingsmodeller i
udbudsmaterialet for de enkelte havvindmølleparker.
Det følger således af den foreslåede
bestemmelse, at de endelige udbudsbetingelser og
kontraktvilkår m.v., herunder støtte- og
betalingsmodeller, skal fremgå af det udbudsmateriale, som
offentliggøres samtidig med udbuddet.
Det er ikke på forhånd klarlagt, hvor i de
fremtidige udbudsmaterialer, at dette skal fremgå. Det kan
potentielt fremgå af flere dokumenter, eksempelvis
koncessionsaftale, udbudsbekendtgørelse, udbudsbetingelserne
og/eller i et separat bilag. Det vurderes i forbindelse med de
enkelte udbud, hvordan dette mest hensigtsmæssigt bør
fremgå.
Visse betingelser angående pris og støtteforhold
kan først endeligt fastsættes i koncessionsaftalen,
når et udbud er gennemført.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt., artikel 6, stk.
3-4 samt artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit foreslås
gennemført i et nyt kapitel 6 b
med titlen "Generelle bestemmelser for
VE-støtteordninger".
Den foreslåede § 56 b er
en gennemførelse af VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2.
pkt., artikel 6, stk. 3-4 samt artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde
afsnit.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk.
1, at bestemmelsen indeholder generelle bestemmelser om
finansielle støtteordninger til fremme af vedvarende
energi.
Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører
kravet i VE II-direktivets artikel 6, stk. 3 om, at medlemsstaten
skal offentliggøre en langsigtet plan, der forudser den
forventede støttetildeling, og som skal dække som
reference mindst de næste fem år eller, i
tilfælde af budgetplanlægningsmæssige
begrænsninger, de næste tre år. Danmark
offentliggør dog årligt den finansielle
støttetildeling i finansloven, som er det juridiske grundlag
for disponeringen af indtægter og udgifter i staten i det
kommende finansår. I finansloven beskrives tildeling i
indeværende år, det kommende budgetår samt 3
år frem.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren forpligtes til årligt at
offentliggøre en plan med den forventede
støttetildeling for lovbundne finansielle
støtteordninger til fremme af vedvarende energi, og som skal
dække som reference i mindst de næste fem år
eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige
begrænsninger, de næste tre år.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af
VE II-direktivets artikel 6, stk. 3.
Da formålet med VE II-direktivets artikel 6 er, at sikre
den finansielle støttes stabilitet, vurderes det, at denne
plan kan begrænses til de lovbundne støtteordninger og
dermed ikke enkeltstående støtteprojekter. Planen skal
bidrage til at sikre stabilitet, da manglende forudsigelighed og
stabilitet af politikker har en direkte indvirkning på
kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling
og derfor på de samlede omkostninger ved at udbrede
vedvarende energi.
Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører
kravet i VE II-direktivets artikel 6, stk. 4 om, at medlemsstaten
mindst hvert femte år vurderer effektiviteten af deres
støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for
forskellige forbrugergrupper og for investeringer.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte år at
vurdere effektiviteten af støtteordninger til elektricitet
fra vedvarende energikilder og deres vigtigste
fordelingsmæssige virkninger for forskellige forbrugergrupper
og for investeringer.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af
VE II-direktivets artikel 6, stk. 4.
I vurderingen skal der tages hensyn til de virkninger, som
mulige ændringer af støtteordningerne kan have. Den
vejledende langsigtede planlægning om afgørelserne om
støtte og udformning af ny støtte skal tage hensyn
til resultaterne af denne vurdering. Vurderingen skal medtages i de
relevante ajourføringer af integrerede nationale energi- og
klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af
11. december 2018. Bestemmelsen har bl.a. til formål at
forhindre, at en revision af en eventuel støtte til
projekter for vedvarende energi påvirker projekternes
økonomiske levedygtighed negativt.
Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører
VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt. om at der ikke ydes
støtte til vedvarende energi produceret ved
affaldsforbrænding, hvis reglerne om særskilt
indsamling i affaldsdirektivet ikke er opfyldt.
I VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 3 defineres den
bionedbrydelige del af affald som biomasse. Biomasse er efter
VE-lovens § 2, stk. 2 en vedvarende energikilde. Det er
således udelukkende afbrænding af bionedbrydeligt
affald, der kan anses som en vedvarende energikilde. I VE-lovens
§ 5, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og VE-lovens bilag 1 defineres
biomasse som er støtteberettiget efter VE-loven. Det er kun
biomassemateriale listet i VE-lovens bilag 1, hvilket fortrinsvis
er træbiomasse, halm mv., som er støtteberettiget
efter VE-lovens støtteordninger til afbrænding af
biomasse.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 4, at der ikke ydes
støtte til vedvarende energi, der produceres ved
affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne, vedrørende
særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er
opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af
VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt.
Da det vurderes, at Danmark ikke har eksisterende finansielle
støtteordninger i strid med den foreslåede
bestemmelse, så har den foreslåede bestemmelse ikke til
hensigt at begrænse eller udvide de eksisterende
støtteordninger til afbrænding af biomasse i VE-lovens
§§ 45 a-45 b.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det
tydeliggøres i dansk lovgivning, at der ikke kan ydes
støtte til vedvarende energi, der produceres ved
affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende
særskilt indsamling i affaldsdirektivet ikke er opfyldt.
Bestemmelsen har i lighed med de øvrige bestemmelser i den
foreslåede § 56 b til hensigt at skabe forudsigelighed
og gennemsigtighed. Hensynet bag den foreslåede § 56 b,
stk. 4 skal ses i lyset af VE II-direktivets
præambelbetragtninger 21 og 29, hvor det bl.a. fremgår,
at politikker til støtte af vedvarende energi bør
være forudsigelige, samt at medlemsstaterne bør
undgå at indføre støtteordninger, der ville
være i strid med målene for affaldsbehandling og ville
føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald.
Der er ingen regler i gældende ret, som eksplicit
foreskriver, at når en producent modtager finansiel
støtte fra en støtteordning, tages
oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i
betragtning på passende vis i den relevante
støtteordning.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 5, at oprindelsesgarantiers
markedsværdi skal tages i betragtning i finansielle
støtteordninger for vedvarende energikilder, samt at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af
VE II-direktivets artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit.
Det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi bliver
taget i betragtning på passende vis i ethvert af
følgende tilfælde: a) hvor finansiel støtte
ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt
certificeringssystem, b) hvor oprindelsesgarantiernes
markedsværdi tages administrativt i betragtning i niveauet af
finansiel støtte, eksempelvis ved
overkompensationsvurderinger, eller c) hvor oprindelsesgarantierne
ikke udstedes direkte til producenten, men til en leverandør
eller forbruger, der køber energien fra vedvarende
energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller
i en langsigtet VE-elkøbsaftale.
Den foreslåede ordning vil indebære, at ministeren
kan fastsætte regler til yderligere gennemførelse af
VE II-direktivets artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, med
henblik på at indføre en foranstaltning og
formodningsregel for indregning af oprindelsesgarantiers
markedsværdi i støtteudmøntninger.
Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen
til at foretage ændringer i eksisterende
bekendtgørelser, som regulerer relevante finansielle
støtteordninger og/eller oprindelsesgarantier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 og 2.2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juni 2023. Lovens § 1, nr. 4 og 5 foreslås at
træde i kraft den 1. juli 2023.
Den foreslåede ordning indebærer, at
gennemførelsen af bestemmelserne fra VE II-direktivet
træder i kraft inden de øvrige bestemmelser. Dette
skyldes, at Danmark for de foreslåede bestemmelser allerede
har overskredet VE II-direktivets implementeringsfrist den 30. juni
2021.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, idet hovedloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, og ikke kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 77
i VE-loven.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest
ændret ved lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 5. stk. 1 indsættes efter nr. 7
som nyt nummer: | | | » 8)
Omgivelsesenergi: Naturligt forekommende termisk energi og energi
akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser,
som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af i
afgangsluft, eller i overflade- eller spildevand.« | | | Nr. 8 og 9 bliver herefter til nr. 9 og
10. | | | | | | 2. I § 5. stk. 1 indsættes efter nr. 9,
der bliver til nr. 10, som nyt nummer: | | | 11) Støtteordning: Enhver form for
instrument, ordning eller mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en
gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi
fra vedvarende energikilder ved enten at mindske omkostningerne ved
denne energi, at øge den pris, den kan sælges til,
eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på
anden måde at øge den mængde af denne
energiform, der købes, herunder, investeringsstøtte,
skattefritagelse- eller nedsættelse, skatterefusion,
støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af
grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder
afregningstariffer og variable eller faste
præmieudbetalinger.« | | | Nr. 10 bliver herefter nr. 12. | | | | | | 3. I § 5. stk. 1 indsættes efter nr.
10, der bliver til nr. 12, som nyt nummer: | | | 13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der
kræver, at en bestemt andel af energiproducenternes
produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at en
bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer
fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel
af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende
energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes
grønne certifikater til opfyldelse af sådanne
forpligtelser.« | | | Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 14 og
15. | | | | | | 4. I §
37, stk. 1, indsættes efter »§ 37 a«. :
»og § 37 b, stk. 1«. | | | | | | 5. Efter
§ 37 a indsættes: | | | »§ 37
b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale
støtte til elektricitet produceret på
havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i §
23. | | | Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan opkræve betaling for
elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt
efter bestemmelserne i § 23. | | | Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter de konkrete
støtte- og betalingsmodeller i udbudsmaterialet for de
enkelte havvindmølleparker.« | | | | | | 6. Efter
kapitel 6 a indsættes: | | | | | | »Kapitel
6 b | | | | | | Generelle
bestemmelser om VE-støtteordninger | | | | | | § 56 b. Denne
bestemmelse omhandler generelle bestemmelser om finansielle
støtteordninger til fremme af vedvarende energi. | | | Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren offentliggør årligt en
plan med den forventede støttetildeling for lovbundne
finansielle støtteordninger til fremme af vedvarende energi,
og som skal dække som reference i mindst de næste fem
år eller, i tilfælde af
budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de
næste tre år. | | | Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte
år at vurdere effektiviteten af støtteordninger til
elektricitet fra vedvarende energikilder og deres vigtigste
fordelingsmæssige virkninger for forskellige forbrugergrupper
og for investeringer. | | | Stk. 4. Der ydes
ingen støtte til vedvarende energi, der produceres ved
affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende
særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er
opfyldt. | | | Stk. 5.
Oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages i betragtning i
finansielle støtteordninger for vedvarende energikilder.
Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.« | | | |
|
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side
82.