L 85 Forslag til lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 23-05-2023

Afgivet: 23-05-2023

Ændringsforslag nr. 2 af Zenia Stampe (RV) stillet den 23.05.2023 uden for betænkningen

20222_l85_aendringsforslag_beh22712531.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 23. maj 2023 uden for betænkningen

Til § 3

Af Zenia Stampe (RV):

2) I stk. 1 indsættes som 3. pkt.:

»Undersøgelseskommissionen skal herudover undersøge grundlaget for aflytningen mod Lars Findsen.«

[Undersøgelse af grundlaget for aflytningen mod Lars Findsen]

Bemærkninger

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det, at det skrives ind som 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, at undersøgelseskommissionen herudover skal undersøge grundlaget for aflytningen mod Lars Findsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at undersøgelseskommissionen i medfør af lovforslagets § 3, stk. 2, skal udtale sig om, hvorvidt der som følge af grundlaget for aflytningen mod Lars Findsen foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.