Skriftlig fremsættelse (7. februar 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Beslutningsforslag om dansk udtrædelse af Energichartertraktaten (ECT).

(Beslutningsforslag nr. B 109)

Regeringen vurderer, at ECT er utidssvarende samt at der ikke er udsigt til, at en tilstrækkelig ambitiøs modernisering vil blive vedtaget og træde i kraft blandt ECT's parter.

Energichartertraktaten (ECT) er en multilateral handels- og investeringsaftale, der blev underskrevet i 1994 og trådte i kraft i 1998. ECT har til formål at sikre rammevilkår, der gør det attraktivt for private investorer at investere i landene på energiområdet. Som noget særligt giver ECT udenlandske investorer direkte adgang til at anlægge voldgiftssager mod værtsstaten, hvis den pågældende investor mener, at vedkommendes rettigheder er blevet krænket. ECT har været anvendt i forhold til investeringer indenfor både vedvarende og fossil energi.

EU er selvstændigt kontraherende part i ECT sammen med Euratom, 23 EU-medlemsstater (pr. 1. januar 2024) samt 22 ikke EU-lande.

I 2019 tog EU initiativ til at iværksætte forhandlinger om en modernisering af ECT, da det var EU's opfattelse, at ECT ikke fungerede hensigtsmæssigt. I juni 2022 blev de tekniske forhandlinger herom afsluttet. ECT's medlemskreds tog formelt stilling til moderniseringsforslaget den 22. november 2022. Blandt EU's medlemslande kunne man imidlertid ikke opnå kvalificeret flertal til støtte for moderniseringen. På EU's foranledning blev vedtagelsen af moderniseringen derfor udskudt på ubestemt tid.

På baggrund af den interne uenighed i EU fremlagde Europa-Kommissionen den 7. juli 2023 forslag til rådsafgørelser om godkendelse af hhv. EU's og Euratom's udtræden af ECT. Forslagene begrundes med, at Europa-Kommissionen vurderer, at EU/Euratom og medlemsstaterne ikke kan forblive parter til den ikke-moderniserede ECT, idet den ikke er i overensstemmelse med EU's investeringspolitik og -lovgivning eller EU's energi- og klimapolitik.

Regeringen ønsker, at Danmark udtræder af ECT, i tillæg til at EU udtræder. Regeringens ønske skal blandt andet ses i lyset af, at eksempler fra andre lande har vist, at den ikke-moderniserede ECT kan stå i vejen for tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Regeringen anerkender endvidere, at der er behov for investeringsbeskyttelse, men vurderer, at der er andre redskaber, som kan bidrage til dette, bl.a. bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler og nationale regler om ekspropriation. ECT vurderes derfor at spille en mindre rolle for udenlandske investorers beslutning om at investere i Danmark. Samtidig har ECT kun været bragt i anvendelse af danske investorer i udlandet i fire tilfælde og vurderes derfor ikke at være væsentlig for danske investorer. Der har hidtil kun været én sag mod Danmark, som fortsat er verserende, og som bunder i gennemførsel af en EU-forordning. Samtidig lægges der op til, at regeringen arbejder for en kollektiv EU-udtræden, som også anbefalet af Kommissionen.

Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.