B 118 Forslag til folketingsbeslutning om at fratage fagpersoner retten til at arbejde med udsatte borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb el.lign.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 30-05-2024

Afgivet: 30-05-2024

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2024

20231_b118_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (LA og KF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (DD og DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget noterer sig, at der ikke er et flertal for beslutningsforslaget, og havde derfor håbet på, at det ville være muligt at lande en fælles beretning, hvor det blev ønsket, at regeringen iværksætter en afdækning af området, der skal belyse en række aspekter af problematikken.

Afdækningen skulle belyse,

- om der skal indføres en attestmodel og dermed indføres de samme beskyttelseshensyn for nogle af samfundets mest sårbare, sådan som man har forsøgt med børneattesterne, som er obligatoriske,

- hvordan man bedst forebygger, at brodne kar ikke fortsætter i faget, herunder i vikarstillinger, samt afdække forskellene mellem ansættelser hos private og offentlige aktører,

- hvordan det sikres, at en arbejdsplads ikke ansætter personale, som har været frakendt retten til at arbejde inden for faget grundet alvoren af misbruget af sin stilling,

- data for omfanget af domme og frakendelsernes længde og baggrunden herfor og

- hvordan man ved længerevarende ansættelsesforhold sikrer sig, at de ansatte fortsat har en ren straffeattest. Det er nemlig ofte ved ansættelsesstart, at en straffeattest indhentes.

Danmarksdemokraterne ønsker stadig, at en sådan afdækning sættes i gang - også selv om der ikke er et flertal herfor.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. februar 2024 og var til 1. behandling den 23. april 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Kim Aas (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Jon Stephensen (UFG) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) fmd. Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA) nfmd. Alexander Ryle (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5