Fremsat den 5. oktober 2023 af Leif Lahn Jensen (S),
Lars Christian Lilleholt (V),
Henrik Frandsen (M),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA),
Mai Mercado (KF), Peder Hvelplund (EL),
Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Kim Edberg Andersen (NB) og Aaja Chemnitz (IA).
Forslag til folketingsbeslutning
om et stop for techindustriens kommercielle
udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag)
Dette borgerforslag har til formål at
beskytte børn og unges privatliv, trivsel og sikkerhed mod
techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af
algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og
adfærdsdesign.
Børn og unge er særlig
sårbare over for indsamling og udnyttelse af persondata, da
det kan markedsgøre dem i ekstrem grad på grund af
deres ukritiske forbrugsmønstre. Digital manipulation bliver
stadig mere sofistikeret og effektiv i forhold til at
tiltrække og fastholde børns opmærksomhed,
hvilket både kan have negative konsekvenser for deres
sikkerhed, mentale trivsel samt deres opfattelse af verden.
Derfor foreslås det konkret at
indføre en eller flere af følgende love efter
inspiration fra lovgivningen i lande, som vi normalt sammenligner
os med:
- Forbud mod indsamling af data fra
børn under 16 år.
- Forbud mod såkaldt
adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16
år.
- Forbud mod manipulerende designpraksisser,
der kan påvirke børn til at se upassende indhold eller
fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje.
- Krav om, at techvirksomheder
gennemfører og offent-liggør en såkaldt
Children's Impact Assessment efter engelsk forbillede før
lanceringen af en større ny service eller et produkt
målrettet børn og unge.
- Krav om, at techfirmaer offentliggør
deres dataindsam-lingspraksis, indholdsmoderationspraksis og
algoritmi-ske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder der
indsamles og bruges til algoritmisk forstærkning eller
targeting.
- Krav om klare, præcise og
letforståelige politikker og procedurer for moderation af
indhold og appeller af indholdsbeslutninger.
- Forbud mod enhver algoritmisk proces, der
resulterer i ulovlig forskelsbehandling i henhold til
gældende lovgivning.
- Krav om, at techfirmaer blokerer
mindreåriges adgang til sociale medieplatforme såsom
Instagram, TikTok og Snapchat, medmindre de har udtrykkelig
tilladelse fra deres forældre.
- Krav om, at techfirmaer blokerer adgangen
til pornografisk materiale for mindreårige.
De fremførte forslag er som nævnt
inspireret af lovgivning fra forskellige lande, som vi typisk
sammenligner os med, heriblandt:
- Frankrig, som for nylig har lavet en
udvidelse af aldersverifikationskrav til sociale
medieplatforme.
- Tyskland, som har lovgivning om beskyttelse
af børn og unge mod uacceptabelt medieindhold og
adgangskontrol.
- Storbritannien, som har lovgivning om
beskyttelse af børn mod skadeligt internetindhold samt
aldersverifikationskrav til pornografiske websteder.
- USA, der har skærpet krav til
techudbydere gennem flere lovgivninger, bl.a. California Consumer
Privacy Act og Children.s Online Privacy Protection Act.
Bemærkninger til forslaget
Danske unge har ifølge
Kulturministeriet et gennemsnitligt forbrug på
underholdningsmedier på mere end 5 timer dagligt, samtidig
har danske børn og unge europæisk rekord i at sidde
foran en skærm. Ifølge Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd, VIVE, er der også sket et
markant fald i børn og unges fysiske samvær med
jævnaldrende. Hvor de tidligere var fysisk sammen ude eller
hjemme hos hinanden, foregår en stor del af samværet i
dag online på sociale medier og i computerspil. Det er en
udvikling, der især ses hos drengene, der ser meget mindre
til deres venner.
Udviklingen reducerer i væsentlig grad
børn og unges vigtige oplevelse af fysiske, mere
overskuelige og sanselige fællesskaber uden utidig
indblanding fra kommercielle aktører, der ikke tager hensyn
til brugernes interesser eller ve og vel. Med andre ord er den
digitale legeplads, som de unge konstant færdes på,
kommerciel, overvåget, dybt adfærdsreguleret og slet
ikke indrettet med brugernes sikkerhed og velbefindende for
øje. Den er alene indrettet med fokus på at øge
deres tids- og opmærksomhedsforbrug. Som eksempel på
denne skadelige utidige indblanding i børns liv kan
nævnes, at Epic Games, der står bag spillet
»Fortnite«, for nylig er blevet idømt en
historisk stor bøde af den amerikanske
forbrugerrettighedsorganisation FTC på 245 mio. amerikanske
dollar for at manipulere børns adfærd.
Lovgivning kan naturligvis ikke stå
alene, men kan i høj grad bidrage til at beskytte
børns privatliv og sikkerhed online. Tyskland, Frankrig og
Storbritannien har som sagt allerede indført lovgivning
på området, og Danmark bør derfor straks lade
sig inspirere af deres tiltag. For eksempel har Frankrig vedtaget
lovgivning, der kræver aldersverifikation på
pornografiske websteder, og ønsker nu at udvide disse krav
til mainstream sociale medier. Tyskland har allerede indført
lovgivning om beskyttelse af børn og unge mod uacceptabelt
medieindhold og adgangskontrol. Storbritannien har indført
lovgivning om beskyttelse af børn mod skadeligt
internetindhold samt aldersverifikation for pornografiske
websteder.
Forskning har også vist, at techfirmaers
udnyttelse af børns opmærksomhed og persondata kan
have negative konsekvenser for børns mentale sundhed og
deres opfattelse af verden. En undersøgelse fra Royal
Society for Public Health i 2017 fandt, at sociale medier kan have
en negativ indvirkning på børns mentale sundhed og
velvære. Yderligere forskning har vist, at børn og
unge kan være særlig sårbare over for
manipulerende designpraksisser og såkaldt algoritmisk
forstærkning af indhold på sociale medier. En
undersøgelse fra Stanford University i 2018 viste
således, at børn og unge havde svært ved at
skelne mellem reklamer og indhold på sociale medier, og at
manipulerende designpraksis kunne føre til en forvridning af
deres opfattelse af verden.
Et andet vigtigt argument er, at en klar og
utvetydig lovgivning især kan være et effektivt tiltag,
fordi den kan understøtte forældrene i at tage det
nødvendige ansvar i opdragelsen af deres børn. Det er
en kamp, som for nuværende er tabt, så længe
forældrene står alene over for techfirmaernes uendelige
ressourcer. Ved at implementere enkelte eller flere af de
foreslåede foranstaltninger, herunder forbuddet mod
dataindsamling fra børn under 16 år, forbuddet mod
adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16
år samt kravet om en såkaldt Children᾽s Impact
Assessment før lance-ringen af større nye servicer
eller produkter, vil vi bedre kunne beskytte vores børn mod
den skadelige påvirkning fra techfirmaer og deres
kommercielle interesser. Samtidig vil kravet om tydelige og
letforståelige politikker og procedurer for moderation af
indhold samt appeller af indholdsbeslutninger også bidrage
til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i
techfirmaernes praksisser.
Desuden vil et forbud mod manipulerende
designpraksisser, som især algoritmestyret, personaliseret og
følelsesfremkaldende indhold, kunne beskytte børn mod
at se upassende indhold eller udvikle afhængighed. Dette
omfatter også kravet om, at techfirmaerne blokerer adgangen
for mindreårige under 15 år til sociale medieplatforme
som Instagram, TikTok og Snapchat, medmindre de har
forældrenes tilladelse. Disse tiltag vil bidrage til at
beskytte vores børn mod upassende indhold samt sikre, at de
kan navigere sikkert på sociale medier. Ved at
gennemføre en eller flere af disse foranstaltninger vil vi
som nævnt følge i fodsporene på andre lande, der
allerede har vedtaget ansvarlige love på dette ekstremt
vigtige område.
Om fremsættelsen i
Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget
bemærker, at der er tale om et borgerforslag, som inden for
den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af
Imran Rashid, Frederiksberg, som hovedstiller med Morten Munthe
Fen-ger, København, Morten Vittrup Baggesen, Ballerup,
Jesper Balslev, København, David Troutman Madsen, Gentofte,
Bent Meier Sørensen, Frederiksberg, Nicola Nyhave,
Hol-bæk, Dorte Ågård, Aarhus, Niels Jakob
Pasgaard, Skander-borg, og Louise Klinge, Helsingør, som
medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af
forslaget for Folketinget er alene udtryk for, at forslagsstillerne
på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke
tages som udtryk for, at forslagsstillerne nødvendigvis
støtter forslagets indhold.
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 120,
folketingsåret 2022-23. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2022-23, tillæg A, B 120 som fremsat, og
tillæg F, møde 66, kl. 15:06.
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian
Lilleholt (V), Henrik Frandsen (M), Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF), Peter Skaarup (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mai Mercado (KF),
Peder Hvelplund (EL), Martin Lidegaard (RV), Mette Thiesen (DF),
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (NB) og
Aaja Chemnitz (IA):
Vi tillader os herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske
børn og unge (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 15)
Der er tale om et borgerforslag, som inden
for den fastsatte frist har opnået det antal
støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for at
få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at
forslagsstillerne på vegne af de partier, som støtter
borgerforslagsordningen, påtager sig at opfylde en
nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag
ordningen for borgerforslag.