Fremsat den 1. marts 2024 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at tage initiativ til og iværksætte de fornødne tiltag for at sikre følgende:

1) Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.

2) Rigspolitiet sikrer, at det i anmeldelseskvitteringen fremgår at den forurettede har anmeldt en forbrydelse som en hadforbrydelse.

3) Justitsministeriet skal udarbejde en undersøgelse af mødet mellem politiet og ofre for hadforbrydelser med henblik på at øge viden om hadforbrydelser og styrke ofrenes retssikkerhed.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

Forslaget er en tilpasset udgave af borgerforslaget med titlen »Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser! «, stillet den 18. august 2023, der opnående knap 8.0000 støtter, inden fristen udløb den 14. februar 2024.

I Danmark bliver minoriteter dagligt udsat for vold, hærværk, chikane, trusler og hadefulde ytringer. Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse oplever op mod 29.000 personer årligt at blive udsat for en hadforbrydelse i Danmark (»Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2022«, Justitsministeriets Forskningskontor, 2023). Desværre bliver ekstremt få af disse forbrydelser anmeldt og registreret som en hadforbrydelse hos politiet. I 2021 blev der kun registreret 521 hadforbrydelser hos politiet (»Hadforbrydelser i 2021 - Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser«, Rigspolitiet, 2023).

Samtidig har vi set en stigning i antallet af hadforbrydelser, siden krigen brød ud i Gaza i oktober 2023.

Indhold

Formålet med dette beslutningsforslag er at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser, ved at der bl.a. bliver indført en mere systematisk registrering af hadforbrydelser hos politiet i Danmark. Det vil sikre et bedre anmeldelsessystem for minoriteter, der udsættes for hadforbrydelser. Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt og episoderne kan bekæmpes og forebygges.

Minoriteter i Danmark er beskyttet mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1 (også kendt som racismeparagraffen). Hadforbrydelser kan komme til udtryk som bl.a. vold, hærværk, tyveri og hadefulde ytringer. Det er kriminelle handlinger, der er motiveret af fordomme eller had mod personer på grund af offrets religion, etnicitet, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap, og det er det såkaldte hadmotiv, der kendetegner en hadforbrydelse.

Hadforbrydelser registreres ikke hos politiet, hvis hverken politiet eller ofrene selv ved, at der eksisterer en særlig beskyttelse i straffeloven. Inden for de seneste år er lovgivningen på området blevet udvidet til også at beskytte mennesker med handicap (gældende pr. 1. maj 2021) og omfatte hadmotiverede forbrydelser, der er målrettet en persons kønsudtryk, kønsidentitet eller kønskarakteristika (gældende pr. 1. januar 2022). Kendskab til lovgivning og rettigheder blandt politifolk og minoritetspersoner er imidlertid en forudsætning for, at lovgivningen kan få effekt og få flere til at anmelde hadforbrydelser.

Justitsministeriets årlige offerundersøgelse viser, at i perioden 2020-2022 oplyste 0,6 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller lgbti-person i øvrigt) og/eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 20.000-29.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for de nævnte hadforbrydelser (»Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2022«), Justitsministeriets Forskningskontor 2023. Endvidere fremgår det, at i 2020-2022 oplyser 0,5 pct. af respondenterne, at de har oplevet at blive udsat for hadefulde ytringer på internettet inden for det seneste år. Dette svarer til, at 18.000-24.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt udsættes for hadefulde ytringer på internettet.

I 2021 blev der kun registreret 521 hadforbrydelser hos politiet. Det fremgår af Rigspolitiets seneste årsrapport vedrørende hadforbrydelser (»Hadforbrydelser i 2021 - Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser«, Rigspolitiet, 2023. Det tyder på, at der er et stort mørketal for hadforbrydelser, som ikke bliver anmeldt og registreret hos politiet.

I Danmark er politiet ikke forpligtet til at registrere, hvorvidt offeret selv vurderer, om forbrydelsen har et hadmotiv. Det er demotiverende for det enkelte offer og skaber usikkerhed om, om sagen er registreret som en hadforbrydelse. Det skal laves om ved at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser.

Ifølge Institut for Menneskerettigheders udgivelse »Had mod minoriteter - Fortællinger om had i hverdagen«, august 2022, er en del af forklaringen på, hvorfor flere ikke anmelder hadforbrydelser, at der er en manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte, at det kan være med til at bringe en i en mere sårbar situation som minoritet, og at det kan være forbundet med skam.

For en del af ofrene for hadforbrydelser skyldes den manglende anmeldelse af en hadforbrydelse også en manglende tillid til politiet, og derfor anmelder de ikke episoden. Mørketallet tyder på problemer med praksis omkring håndteringen af anmeldelser af hadforbrydelser. Tallene viser også, at de ofre, der anmelder en hadforbrydelse, risikerer, at deres anmeldelse kun bliver registreret som f.eks. en voldshandling og ikke også som en hadforbrydelse, på trods af at der var et hadefuldt motiv bag volden. Det bidrager til store mørketal på området.

I England registreres en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis offret eller enhver anden oplever, at de selv eller en anden er blevet udsat for en forbrydelse på grund af had eller fjendtlighed, som skyldes offrets race, religion, seksuelle orientering, handicap eller kønsidentitet. Forbrydelsen registreres eller markeres herefter som en hadforbrydelse i politiets systemer (»Registrering af hadforbrydelser skal styrkes. Analysenotat«, Institut for Menneskerettigheder, 2023).

I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmeldelse, angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel hadforbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadforbrydelse, og efterfølgende blev der i 54 pct. af sagerne identificeret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes størrelse, registreres der betydelig flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark (»Registrering af hadforbrydelser skal styrkes. Analysenotat«, Institut for menneskerettigheder, 2023).

På den baggrund finder forslagsstillerne, at der er behov for at se nærmere på anmeldernes møde med politiet og på at ændre de nuværende processer for modtagelse og registrering af anmeldelser om hadforbrydelser, for sikre en effektiv indsats mod hadforbrydelser.

Skriftlig fremsættelse

Rosa Lund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser.

(Beslutningsforslag nr. B 159)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.