Fremsat den 1. marts 2024 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af kalenderåret at have gennemført love, der sikrer, at statsborgerskab frakendes i de tilfælde, hvor en person begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.

Bemærkninger til forslaget

Vold, bandekriminalitet og grove forbrydelser får i dag kun en notits i avisen. Vi har simpelt hen vænnet os til det. I Dansk Folkeparti kalder vi det hverdagsterroren. Det gør vi, fordi den afstumpede vold efterhånden er blevet så almindelig. Vi ser den af og til beskrevet i lokalaviser og i nogle af de større dagblade som B. T. og Ekstra Bladet, mens de »pæne« aviser ikke tør beskrive det, der foregår.

Selv efter en dom kan det til tider være svært at finde ud af, hvem gerningsmændene er. Vi har offentlig retspleje i Danmark, men aviserne vil ofte slet ikke beskrive gerningsmændenes ophav i de tilfælde, hvor de kommer fra Mellemøsten. Nogle gange bliver de endda beskrevet som danskere, hvis de er så heldige, at en af deres forældre fik foræret statsborgerskab for årtier siden. Tallene ændres og smukkeseres. Københavns Politi udgiver ikke engang en døgnrapport. Det er der nok også en grund til. Så var man jo nødt til at skrive bare en smule om, hvad der foregår af bandeaktiviteter, knivstikkerier m.v.

Mange af disse mennesker, som er involveret i den kriminelle underverden, ville kunne udvises og evt. få frataget deres statsborgerskab, hvis regeringen viste vilje. De grinagtig milde domme for selv grove forbrydelser betyder dog, at regeringen ikke mener, at selv en dom for voldtægt, bandevold, knivstikkerier, bedrageri m.v. er tungtvejende nok. Der skal åbenbart mere til.

Regeringsgrundlaget

Det fremgår samtidig af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« fra 2022, at de snævre rammer for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og de begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge er uhensigtsmæssige og udgør en udfordring, jf. punkt 6.3. Regeringen erklærer i regeringsgrundlaget, at den vil gå, så langt den kan inden for konventionerne. Regeringen vil endda udfordre konventionerne. Regeringen vil udpege en konventionsambassadør, som skal undersøge, hvordan og hvorledes man kan ændre de mest uhensigtsmæssige ting i konventionerne.

Men det kræver mere end staffage og paroler at sætte en ny kurs. Det kræver handling og en villighed til at gå den vej, man prædiker. Her har regeringen til stor skuffelse for forslagsstillerne ikke leveret.

Der er selvfølgelig intet sket endnu her knap halvandet år senere. Der er ikke udpeget nogen ambassadør. Der er ikke taget initiativ til at stramme reglerne for, hvem der kan blive danske statsborgere. Der er ikke gjort noget for at udvise hårdkogte udenlandske kriminelle. Regeringen har ingen tegn givet om, hvad der skal til, før man vil overveje at indlede en sag om frakendelse af statsborgerskab for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Højesteret

Tværtimod har statens øverste anklager, Rigsadvokaten, nægtet at indbringe spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskab for Højesteret i relation til en sag om bandeknivstikkeri, hvor der blev afsagt dom den 12. december 2023, jf. IFU alm. del - svar på spm. 53, folketingsåret 2023-24. Hvis regeringen ønskede at gå til grænsen, så ville man naturligvis forsøge at få afklaret, om vi kan udvise og frakende personer med ret til statsborgerskab andetsteds deres danske statsborgerskab, ikke mindst når der er tale om medlemmer af bander. Men det vil regeringen ikke. Regeringen vil ikke engang have, at Højesteret tager stilling til det.

Derfor mener forslagsstillerne også, at det er trættende at høre fra forskellige ministre, at statsborgerskab er noget, man gør sig fortjent til. Hvorfor mister man det så ikke, hvis man begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller undergraver vores samfund som bandemedlem? Hvorfor skal Danmark være socialkontor for andre landes borgere, når de begår personfarlig kriminalitet, i stedet for at vi blot siger: »Det fungerede ikke for os. Tak for denne gang«?

Samtidig undrer det forslagsstillerne, at regeringen slet ikke kontrollerer, om ansøgere er dømt for kriminalitet. I dag er det nemlig sådan, at ministeriet kun går 10 år tilbage, på trods af at der er en klar politisk aftale om, at man ikke skal kunne ansøge om dansk statsborgerskab, hvis man nogensinde er idømt fængselsstraf. Men netop sådan en ansøger forsøgte regeringen at give statsborgerskab i efteråret, indtil Dansk Folkeparti gjorde ministeriet opmærksom på det.

Én ting er, at vi ikke kender alle menneskers fortid - og måske slet ikke, hvis de har begået noget kriminelt i hjemlandet - men er der nogen som helst undskyldning for ikke at handle over for de mennesker, som vi kan se forbryder sig mod den samfundskontrakt, vi har i Danmark, og som begår alvorlig kriminalitet, efter at de har fået dansk statsborgerskab?

Det mener forslagsstillerne ikke. Vi mener derimod, at regeringen hurtigst muligt bør tage deres eget regeringsgrundlag seriøst og arbejde for at udfordre disse konventioner. Det er på høje tid, at vi får et opgør med dem.

Regeringen skylder vælgerne og det danske samfund at gøre fremskridt, så vi kan frakende kriminelle deres danske statsborgerskab, hvis de begår personfarlig kriminalitet. Forslagsstillerne mener, at udlændinge, der har begået personfarlig kriminalitet, skal have frakendt deres danske statsborgerskab og udvises af Danmark. Vi mener, at personfarlig kriminalitet altid er tungtvejende nok en grund til at tage sådan et skridt.

Statsborgerretskonventionen

Én af grundene til, at vi ikke kan frakende statsborgerskab, selv ved, hvad mange ville betegne som grov kriminalitet, skyldes statsborgerretskonventionen, som Danmark har ratificeret (bekendtgørelse nr. 17 af 12. juni 2003 af europæisk konvention af 6. november 1997 om statsborgerret). For at undgå at havne i den situation, hvor en naturaliseret udlænding nærmest skal slå nogen ihjel, før staten kan frakende personen sit erhvervede statsborgerskab, har lande, som vi normalt sammenligner os med, herunder Belgien, Frankrig, Storbritannien, Irland, Italien og Spanien, nægtet at ratificere statsborgerretskonventionen. Ifølge et landesvar, som er gengivet i svaret på spm. 4 til L 230 fra folketingsåret 2020-21, mener disse lande, at konventionen er for indskrænkende i forhold til landenes muligheder for at fratage statsborgerskab. Det antyder vores regering også at konventionen er, men den vil imidlertid ikke udtræde af den.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at vi ikke kan vente længere. Vi er nødt til at komme videre. Vi kunne eventuelt gøre det ved at tildele statsborgerskab i en prøveperiode, hvor man får frakendt statsborgerskabet, hvis man begår personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, altså at statsborgerskabet gøres betinget af, at den nye statsborger ikke begår personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.

Det kunne også være ved en aftale om, at visse typer af kriminalitet skal føre til frakendelse af det danske statsborgerskab efter endelig dom. Kan Folketinget give statsborgerskab ved lov, kan Folketinget naturligvis også ophæve sådan en lov eller den paragraf med hensyn til den person, som har begået den personfarlige kriminalitet. Forslaget gælder naturligvis også de personer, som på snedig vis har fået foræret statsborgerskab gennem deres forældre som såkaldte bipersoner.

Det er vigtigt for den danske nations sikkerhed, at det er muligt at tage statsborgerskabet fra personer, der begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, og i særlig høj grad fra de mennesker, som jo allerede har eller har ret til statsborgerskab andetsteds. Det vil skabe større tryghed for alle danskere, og det vil uden tvivl have en præventiv virkning.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at regeringen inden udgangen af 2024 tager initiativ til at gennemføre den lovgivning, det kræver for at fratage statsborgerskabet fra personer, der begår personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.

Stiller Folketingets partier spørgsmål ved behovet for beslutningsforslaget og for muligheden for at gøre noget ved problemet, fremhæver vi her fem eksempler.

Dom ét

Her blev afsagt dom af Østre Landsret den 27. november 2020 i S-2276-20 på fængsel i 5 år og 6 måneder for voldtægt og mishandling til en irakisk statsborger, der havde fået tildelt dansk indfødsret ved lov.

Dom to

Her blev afsagt dom af Retten i Lyngby den 12. september 2022 i SS 3618/2021 mod en 32-årig tyrkisk mand for voldtægt af en 14-årig pige, der bl.a. fik en kniv for halsen og blev truet med, at hendes far og hest ville blive slået ihjel. Den domfældte havde fået dansk indfødsret ved lov.

Dom tre

Her blev afsagt dom af Retten i Odense den 25. april 2023 i SS 2-567/2022 mod en 44-årig somalisk mand, der blev idømt 10 års fængsel for overgreb, herunder at sælge sin 12-årige datter til en 75-årig mand på et marked under en genopdragelsesrejse i Afrika med henblik på tvangsægteskab. Den domfældte havde fået dansk indfødsret tildelt ved lov.

Dom fire

Her blev afsagt dom af Retten i Næstved den af 27. april 2023 i SS 949/2023, hvor en iraker, der havde fået tildelt dansk indfødsret som biperson, blev idømt fængsel i 2 år og 9 måneder for systematisk og kontinuerlig mishandling, grov vold, ulovlig tvang, psykisk vold, trusler og stalking begået mod sin kæreste, der bl.a. fik stukket en træpind i øjet, så hun blev blind.

Dom fem

Her blev afsagt dom af Retten i Aarhus den 22. juni 2023, hvor et afghansk medlem af bandegrupperingen Sort-på-Sort den 15. januar 2023 i butikslokalet på en tankstation i Åbyhøj, i forening med ikke under ti uidentificerede medgerningsmænd, der indfandt sig i butikslokalet iført maskering og medbringende våben i form af knive, macheter og økser, stak et medlem af den rivaliserende bandegruppering Brabrandgruppen i ryggen med en kniv, for hvilket det afghanske bandemedlem blev idømt 3 års fængsel. Blot 4 måneder før han fyldte 18 år, fik bandemedlemmet tildelt dansk indfødsret ved lov.

Skriftlig fremsættelse

Mette Thiesen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om frakendelse af statsborgerskab ved personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet.

(Beslutningsforslag nr. B 191)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.