B 21 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA.

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh/Vedtaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 24-10-2023

Fremsættelse: 24-10-2023

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2023)

20231_b21_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2023)

Justitsministeren (Peter Hummlegaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA

(Beslutningsforslag nr. B 21)

Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10. maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA.

Kommissionen fremsatte den 8. december 2021 tre forslag, der tilsammen udgør et fælles kodeks for politisamarbejde. Kodekset indeholder, ud over direktivet om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, også en rådshenstilling om operationelt politisamarbejde og en forordning om automatiseret dataudveksling med henblik på politisamarbejde (Prüm II). Danmark har tilsluttet sig rådshenstillingen om operationelt politisamarbejde, da rådshenstillingen udbygger Schengenreglerne. Danmark tager på grund af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet) ikke del i vedtagelsen af Prüm II-forordningen.

Direktivet bygger på og erstatter Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA, som i dag fastsætter rammerne for udveksling af visse oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, herunder principperne for udveksling af oplysninger samt formularer for anmodninger og regler om svarfrist.

Direktivet er fremsat med hjemmel i artikel 87, stk. 2, litra a, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og er omfattet af retsforbeholdet. Direktivet er således ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling.

Da direktivet er en videreudvikling af Schengensamarbejdet, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne, træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning (Schengenteknikaliteten). Fristen for at tilslutte sig direktivet er derfor den 10. november 2023.

Træffer Danmark afgørelse om, at direktivet skal gennemføres i dansk ret, skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af direktivet.

Hvis Danmark ikke tilslutter sig en Schengenretsakt på mellemstatsligt grundlag i medfør af Schengenteknikaliteten, skal de medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark, overveje, hvilke "passende foranstaltninger" der i så tilfælde skal tages. Dette kan ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra Schengensamarbejdet.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig direktivet.

Folketingets samtykke søges derfor indhentet gennem dette beslutningsforslag med henblik på, at Danmark kan give meddelelse om tilslutningen inden for fristen på seks måneder fra direktivets vedtagelse i Rådet. Folketingets medvirken kan blive nødvendig for at tilvejebringe hjemmel til at finansiere de udgifter, som vil knytte sig til de forpligtelser, regeringen på Danmarks vegne ville påtage sig ved en tilslutning til direktivet. På den baggrund vurderes Folketingets samtykke at skulle indhentes efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.