Skriftlig fremsættelse (24. oktober
2023)
Justitsministeren
(Peter Hummlegaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10.
maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af
Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA
(Beslutningsforslag nr. B 21)
Formålet med forslaget til
folketingsbeslutning er at opnå Folketingets samtykke, jf.
grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen i henhold til
artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling på Danmarks
vegne på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/977 af 10.
maj 2023 om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder og om ophævelse af
Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA.
Kommissionen fremsatte den 8. december 2021
tre forslag, der tilsammen udgør et fælles kodeks for
politisamarbejde. Kodekset indeholder, ud over direktivet om
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder, også en
rådshenstilling om operationelt politisamarbejde og en
forordning om automatiseret dataudveksling med henblik på
politisamarbejde (Prüm II). Danmark har tilsluttet sig
rådshenstillingen om operationelt politisamarbejde, da
rådshenstillingen udbygger Schengenreglerne. Danmark tager
på grund af det danske forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender (retsforbeholdet) ikke del i vedtagelsen af
Prüm II-forordningen.
Direktivet bygger på og erstatter
Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA, som i dag
fastsætter rammerne for udveksling af visse oplysninger
mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder,
herunder principperne for udveksling af oplysninger samt formularer
for anmodninger og regler om svarfrist.
Direktivet er fremsat med hjemmel i artikel
87, stk. 2, litra a, i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) og er omfattet af retsforbeholdet.
Direktivet er således ikke bindende for og finder ikke
anvendelse i Danmark, jf. artikel 2 i protokollen om Danmarks
stilling.
Da direktivet er en videreudvikling af
Schengensamarbejdet, skal Danmark i henhold til artikel 4 i
protokol nr. 22 om Danmarks stilling inden seks måneder
efter, at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om
eller initiativ til udbygning af Schengenreglerne, træffe
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne
foranstaltning (Schengenteknikaliteten). Fristen for at tilslutte
sig direktivet er derfor den 10. november 2023.
Træffer Danmark afgørelse om,
at direktivet skal gennemføres i dansk ret, skabes der en
folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater, der er bundet af direktivet.
Hvis Danmark ikke tilslutter sig en
Schengenretsakt på mellemstatsligt grundlag i medfør
af Schengenteknikaliteten, skal de medlemsstater, der er bundet af
foranstaltningen, og Danmark, overveje, hvilke "passende
foranstaltninger" der i så tilfælde skal tages. Dette
kan ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra
Schengensamarbejdet.
Det er regeringens opfattelse, at Danmark
bør tilslutte sig direktivet.
Folketingets samtykke søges derfor
indhentet gennem dette beslutningsforslag med henblik på, at
Danmark kan give meddelelse om tilslutningen inden for fristen
på seks måneder fra direktivets vedtagelse i
Rådet. Folketingets medvirken kan blive nødvendig for
at tilvejebringe hjemmel til at finansiere de udgifter, som vil
knytte sig til de forpligtelser, regeringen på Danmarks vegne
ville påtage sig ved en tilslutning til direktivet. På
den baggrund vurderes Folketingets samtykke at skulle indhentes
efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Idet jeg i øvrigt henviser til
beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg
hermed anbefale beslutningsforslaget til det Høje Tings
velvillige behandling.