Fremsat den 7. november 2023 af Pia Kjærsgaard (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve alle regler begrundet i
særhensyn til islam
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der med øjeblikkelig virkning
ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller
indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske
samfund.
Bemærkninger til forslaget
Danmark - og hele den vestlige verden - er
bygget på den erkendelse, at religiøse forskrifter
aldrig har verdslig magt. Dette sekulære princip har skabt
nogle af verdenshistoriens mest succesfulde samfund. Aldrig har
så mange mennesker nydt en tilværelse med udbredt
frihed, lighed, velstand og demokrati. Men det er ikke kommet ved
en tilfældighed. Tværtimod viser udviklingen i andre
lande, hvordan andre kulturer skaber radikalt anderledes
værdier - og følgelig radikalt anderledes samfund.
I den muslimske verden råder ufriheden,
despotiet, ulighed og fattigdommen, hvilket i det
væsentligste finder sin årsag i den islamiske kultur og
tro, som aldrig har formået en adskillelse af religion og
politik. I islam betragtes de »hellige skrifter«
således som en verdslig magt, hvor enhver krænkelse
skal sanktioneres. Aktuelt oplever Danmark dette ved ønsket
om at forbyde koranafbrændinger.
Forslagsstillerne er ikke tilhængere af
at afbrænde hverken Koranen eller andre bøger. Men
Vestens kulturelle succes bygger på, at selv provokationer,
der i sin samtid forekommer voldsomme og urostiftende, skal
beskyttes. Uden Martin Luther, Jan Hus, Giordano Bruno, Leonardo da
Vinci og andre af renæssancens og reformationens
frihedstænkere ville den vestlige verden i dag være
lige så forstenet som den muslimske.
En ophævelse af regler og beslutninger,
der under hensyn til islamisk ret skaber særregler for
muslimer i Danmark, handler således om at holde fast i en af
den danske og vestlige verdens mest grundlæggende
værdier.
Med vedtagelsen af
nærværende forslag vil eksempler, som
nedenstående ikke udtømmende liste fremover være
uden gyldighed:
- Særlige
svømmetider for kvinder i kommunale svømmehaller.
- Afskaffelse af
svinekød i daginstitutioner og skoler.
- Erstatning af
konventionelt slagtet kød med halalslagtet kød i
offentlige institutioner.
- Etablering af
separate muslimske bederum på danske sygehuse og andre
offentlige institutioner.
- Etablering af
separate badefaciliteter for muslimer på skoler eller
anvendelse af lærernes omklædningsrum som badefacilitet
for muslimske børn.
- Accept af burka
og andre heldækkende beklædningsgenstande på
skoler og uddannelsesinstitutioner på trods af det
gældende forbud mod at bære sådan
beklædning i det offentlige rum.
- Accept af
fravær i forbindelse med eidfester for muslimske elever
på danske folkeskoler.
- At der tages
hensyn til islamiske retstilstande i danske retssale - særlig
i familieretlige sager.
- Accept af, at
muslimske lærere i den danske folkeskole kan bære
muslimsk hovedtørklæde.
Såfremt Danmarks internationale
forpligtigelser forhindrer ophævelse af disse
særhensyn, pålægges regeringen at tilvejebringe
udtrædelsen af alle konventioner, traktater og aftaler, der
begrænser Danmarks ret til selvbestemmelse.
Dansk Folkeparti er varm tilhænger af
religionsfriheden. Hvad muslimer eller andre tror på og
praktiserer, angår kun dem. Men islam har som lovreligion
ingen adkomst i det offentlige danske samfund. Forslagsstillerne
minder i den forbindelse om Ytringsfrihedskommissionens
betænkning fra 2020, hvor man fandt, at 76 pct. af
indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og
Somalia mente, at det bør være ulovligt at kritisere
islam i Danmark (»Betænkning om ytringsfrihedens rammer
og vilkår i Danmark«, betænkning 1573/2020,
Justitsministeriet, Ytringsfrihedskommissionen, 2020).
Ydermere mindes der om Udlændinge- og
Integrationsministeriets
»Medborgerskabsundersøgelse« fra 2021, som viste
stor opbakning fra muslimer til andre særkrav som eksempelvis
retten til at kunne bede i arbejdstiden. 56 pct. af kvinderne med
baggrund i MENAPT-landene, opvokset i Danmark, mente således,
at det skal
være en ret at kunne bede i
arbejdstiden, hvis man er ansat i det offentlige, mens hele 79 pct.
af samme gruppe mente, at der skal tages religiøse
særhensyn i forbindelse med madlavning på plejehjem, i
daginstitutioner og skolekantiner. 41 pct. mente, at man skal kunne
afvise et job, man får anvist, på grund af sin religion
- og at denne afvisning ikke skal have økonomisk konsekvens
i form af fradrag i offentlige ydelser.
Der er således brug for helt
grundlæggende at slå fast, at islamiske regler ikke har
gyldighed i Danmark. Ethvert knæfald i modsat retning er en
opgivelse af dansk og vestlig kultur til fordel for en kultur, som
overalt i Mellemøsten har skabt samfund med væsentlig
ringere levestandard end de fleste andre steder i verden.
Ingen demokratisk regering vil nogensinde
kunne tæmme kravet fra den islamiske verden om
indrømmelser, hvilket understreges af den modtagelse, som
det seneste knæfald fra den danske regering har fået
(»Regeringens forslag er ikke nok - demo-arrangør
ønsker totalforbud mod koranafbrændinger«,
nyheder.tv2.dk, den 31. juli 2023). Danmark står med andre
ord i en situation ikke ulig den, briterne befandt sig i i 1938,
hvor Churchill sagde de berømte ord til Chamberlain:
»De havde valget mellem krigen eller
vanæren. De valgte vanæren og vil få
krigen.«
Dansk Folkeparti tror ikke på, at man
får fred ved at forhandle med totalitære og fascistiske
regimer.
På den baggrund forslås det, at
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver
enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver
islamiske love og regler forrang i det danske samfund.
Skriftlig fremsættelse
Pia
Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam.
(Beslutningsforslag nr. B 35)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.