Fremsat den 15. november 2023 af Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en dansk tiltræden til det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner

Folketinget pålægger regeringen at meddele Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark formelt tilslutter sig det forstærkede samarbejde i EU, der er skabt med henblik på at indføre en skat på finansielle transaktioner.

Bemærkninger til forslaget

Dette forslag er en delvis genfremsættelse af et beslutningsforslag fremsat af Socialistisk Folkeparti i 2016 (folketingsåret 2016-17, nr. B 24).

En række medlemslande i EU er gået sammen om at etablere et forstærket samarbejde omkring indførelsen af en skat på finansielle transaktioner, en såkaldt financial transaction tax (FTT). Europa-Kommissionen fremlagde i 2011 forslag om at indføre en FTT i EU (Europa-Kommissionens forslag KOM (2011) 0594 af 28. september 2011). Da der ikke kunne opnås enighed blandt medlemslandene i Rådet, tog 11 medlemslande (Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tyskland og Østrig) i 2013 initiativ til et såkaldt forstærket samarbejde (jf. art. 20 i TEU) med henblik på at indføre en FTT i disse lande (»Financial Transaction Tax (FTT) in »An Economy that Works for People«, Legislative Train Schedule, European Parliament, den 20. oktober 2023, og Europa-Kommissionens forslag KOM (2013) 0071 af 14. februar 2013). Den daværende SRSF-regering valgte at lade Danmark stå uden for det forstærkede samarbejde (»Regeringen klemt i debat om international finansskat«, Information.dk, den 9. februar 2012).

Forhandlingerne i det forstærkede samarbejde pågår fortsat. I den forbindelse diskuteres der to mulige modeller for en finansskat. Den første er Europa-Kommissionens model, som i hovedtræk går ud på at indføre en afgift på 0,1 pct. på finansielle transaktioner på handler med værdipapirer og andre finansielle instrumenter (f.eks. transaktioner med aktier, obligationer, investeringsbeviser og derivater). Afgiften skal, efter to beskatningsprincipper (etableringsprincippet og udstedelsesprincippet), pålægges finansielle transaktioner, hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution m.v., der anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samarbejde (Europa-Kommissionens forslag KOM (2013) 0071 af 14. februar 2013). Den anden model er den såkaldte franske model, der er opkaldt efter den FTT-model, som Frankrig nationalt har indført. Den franske model indebærer en afgift på 0,2 pct., som gælder for børsnoterede virksomheder med en markedsværdi på mere end 1 mia. euro, der køber og sælger aktier. Den franske model dækker altså ikke handler med obligationer og derivater (»First compromise text on financial transaction tax based on French model«, Europe Daily Bulletin No. 12261, den 24. maj 2019, og »Germany presents a proposal for a final text on financial transaction tax«, Europe Daily Bulletin No. 12387, den 11. december 2019).

Forslagsstillernes ræsonnement for at indføre en skat på finansielle transaktioner er, at finanssektoren i høj grad har været med til at fremkalde økonomiske kriser, men at regningen for disse i høj grad bæres af regeringer og civilbefolkningen. Finanssektoren skal i højere grad bidrage i betragtning af omkostningerne i forhold til håndtering af økonomiske kriser, hvortil finanssektoren er underlagt en stærk underbeskatning. En finansskat ville kunne bidrage til at sænke spekulative handler, samtidig med at det ville give et provenu, som ville kunne bruges på vores velfærd, f.eks. på at forbedre forholdene på hospitalerne, styrke trivslen blandt unge, øge forholdene i ældreplejen, skattelettelser i bunden og meget mere.

Finansministeriet har tidligere i et svar til Folketinget oplyst, at en FTT i Danmark efter Europa-Kommissionens model vil indbringe et varigt årligt provenu på 8,1 mia. kr., mens det efter den franske model ville indbringe et varigt årligt provenu mellem 300 og 800 mio. kr., jf. Skatteudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 315, folketingsåret 2020-21.

I 2019 udtalte daværende finansminister Nicolai Wammen (S), at »Regeringen går ind for en finansiel transaktionsskat på europæisk plan« (»Danmark samarbejder med ti lande tæt på aftale om finansskat«, Finanswatch.dk, den 9. september 2019). Danmark har imidlertid aldrig formelt tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, hvilket er en vigtig forudsætning for at sikre, at initiativet bliver til virkelighed.

Et forstærket samarbejde kræver minimum deltagelse af ni EU-lande. I det forstærkede samarbejde om FTT er man gået fra 11 til 10 deltagerlande, da Estland forlod samarbejdet i 2016. Flere lande har siden truet med at forlade samarbejdet som f.eks. Østrig i 2020 (»Without a new proposal on FTT, Austria threatens to withdraw from enhanced coo‍peration«, Europe Daily Bulletin No. 12408, den 22. januar 2020). Danmarks formelle deltagelse kan derfor få afgørende betydning for, om samarbejdet bliver til noget. Samtidig er det åbenlyst, at virkningen af FTT bliver større, jo flere lande der deltager i samarbejdet.

Skriftlig fremsættelse

Pelle Dragsted (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk tiltræden til det forstærkede samarbejde i EU om en skat på finansielle transaktioner.

(Beslutningsforslag nr. B 59)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.