Fremsat den 15. november 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at forbyde bomtrawl

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at indføre et forbud mod fiskeri med bomtrawl i EU. Indtil forbuddet gennemføres i EU, pålægger Folketinget regeringen at fremsætte lovgivning, der forbyder fiskeri med bomtrawl i dansk farvand i Nordsøen, Skagerrak og alle danske Natura 2000-områder.

Bemærkninger til forslaget

Bomtrawling i dansk territorialfarvand forårsager katastrofale skader på havbundens miljø, flora, fauna og lokalt dansk fiskeri med deraf følgende socioøkonomiske skader i danske havnesamfund. Det estimeres, at det tager havbunden mellem 7,5 år og 15 år at komme sig igen efter bare et enkelt træk med et bomtrawl (»Exploring alternatives to Europe's bottom trawl fishing gear«, Seas at Risk og Oceana, 2022).

Det skal derudover bemærkes, at bomtrawl også er en særlig klimaskadelig redskabstype. Årsagen er, at det kræver stor motorkraft med deraf følgende CO2-udledning at trække bomme og stenmåtter hen over havbunden.

Norge valgte i 2022 at vedtage et totalforbud mod bomtrawl som fangstmetode i norsk farvand, der trådte i kraft den 1. marts 2023 (»Norge forbyder bomtrawlere«, fiskeritidende.dk, den 18. februar 2022).

I Danmark har flere tidligere regeringer gennem årene ligeledes udtrykt ønske om et forbud mod bomtrawl i danske farvande, hvilket dog har været besværliggjort af, at fangstmetoden er tilladt i EU.

Enhedslisten ønsker derfor, at regeringen pålægges at arbejde for et totalt forbud mod fiskerimetoden gældende i hele EU, og at Danmark - indtil et sådan et forbud gennemføres i EU - indfører forbud mod bomtrawl i dansk farvand i Nordsøen, Skagerrak og alle danske Natura 2000-områder. Dette er med henvisning til de miljøskadelige effekter ved bomtrawl som fangstmetode. I et svar på et § 20-spørgsmål henviste den daværende minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling bl.a. til artikel 13 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik, der giver et medlemsland mulighed for at vedtage hasteforanstaltninger, hvis der er bevis for, at bevarelsen af havets biologiske ressourcer er alvorligt truet som følge af fiskeriaktiviteter i dets farvande, og at der er brug for hurtig handling for at mindske truslen (folketingsåret 2018-19 (2. samling), S 177).

Det er særlig bomtrawlfiskere fra Holland, der skaber problemer for det danske havmiljø og for nordjyske kystfiskere, der fisker med mere naturskånsomme metoder. De hollandske fiskere er i de seneste år blevet stærkt kritiseret for en række sager - og i enkelte sager også politianmeldt - for bl.a. at fiske for tæt på land, at smadre et elkabel i Skagerrak, at udnytte fiskeregler, at overfiske, at sejle uforsvarligt, at smadre danske fiskeres grej, at koste dansk fiskeri milliarder og at fiske med ulovligt udstyr (»Tema: Hollandske bomtrawlere«, tv2nord.dk, og »Ny sag om udenlandsk bomtrawler, der fisker med ulovlige redskaber i Nordsøen«, fiskeristyrelsen.dk, den 27. maj 2022).

Problemet med hollandske bomtrawlere er ikke nyt. I 2006 udtalte tidligere fiskeriminister Henrik Dam Kristensen (S) om bomtrawl: »Det er en katastrofe. Det er konsekvensen af den fælles fiskeripolitik. Bomtrawl er en uacceptabel måde at fiske på. Det ville aldrig blive tilladt i dag. Alle, der har været fiskeriminister, har medansvar for, at EU's fiskeripolitik ligger i ruiner« (»Holland og EU ødelægger Nordsø-fiskeriet«, Ritzau, den 29. maj 2006). Alligevel fortsætter det ødelæggende fiskeri stadig i dag 17 år efter.

I 2018 anbefalede Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, et bomtrawlforbud i Skagerrak, og senest oplyste tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) i 2021, at hverken »Venstre eller Socialdemokratiet er imod at forbyde bomtrawl« (»Totalforbud kan være på vej mod bomtrawl«, nordsoeposten.dk, den 8. januar 2021).

De mange udmeldinger fra tidligere fiskeriministre og ordførere fra Socialdemokratiet antyder, at der kan skabes et politisk flertal for et forbud mod bomtrawl. På trods af de mange udmeldinger er der imidlertid endnu ikke sket konkrete fremskridt i forhold til at begrænse og ultimativt forbyde den destruktive fangstmetode.

Også en lang række eksperter og grønne organisationer har længe efterlyst et forbud mod bomtrawl. Seniorforsker Ole Ritzau Eigaard fra DTU Aqua anslår, at et bomtrawl slår 14 pct. af dyrene på havbunden ihjel, hver gang det passerer, mens det er 6 pct. af bunddyrene, der dør, når et almindeligt trawl trækkes over havbunden (»De ankommer til danske farvande og flår havbunden op. Nu kræver eksperter forbud mod fangstmetode«, politiken.dk, den 5. april 2023).

Samtidig har et forbud mod bomtrawl også en vis klangbund blandt fiskerierhvervets organisationer, idet hollandske VisNed og Danmarks Fiskeriforening i januar 2021 indgik en frivillig aftale om at begrænse bomtrawlskaderne i dansk farvand, ligesom Danmarks Fiskeriforening i forbindelse med det norske forbud mod bomtrawl udtrykte bekymring for de indirekte konsekvenser for dansk fiskeri, når de hollandske bomtrawlfartøjer, der tidligere har fisket i norsk farvand, ville begynde at fiske i britisk farvand og EU-farvand i Nordsøen og Skagerrak (»Norge forbyder bomtrawlere«, fiskeritidende.dk, den 18. februar 2022).

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl.

(Beslutningsforslag nr. B 70)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.