L 28 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love.

(Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-10-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 13-10-2023
Betænkning afgivet 23-11-2023
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-11-2023
3. behandlet, vedtaget 30-11-2023
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter dele af en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. Moderaterne har efterfølgende tiltrådt aftalen.

Lovforslaget vedrører bl.a. den del af aftalen, som handler om reguleringen af specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som anbringelsessteder, men som foreslås at skifte navn til børne- og ungehjem, i folkeskoleloven, og specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, men som foreslås at skifte navn til behandlings- og specialundervisningstilbud.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, V, SF, M, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 2 (NB og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: