Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 14.12.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslag L 90, som vi behandler nu, er af meget teknisk karakter, og det er fremsat på baggrund af en udtalelse fra Europa-Kommissionen vedrørende gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet. Udtalelsen skyldes, at Kommissionen vurderer, at det i den danske lovgivning ikke er klart nok defineret, hvilke persongrupper der har ret til at anmode om foranstaltninger vedrørende miljøskade eller klage over myndighedernes afgørelser. Med lovforslaget her præciseres den danske lovgivning til at have den samme ordlyd som direktivet, og det støtter Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Mange tak for det. Venstre støtter også lovforslaget. Det er netop blevet så glimrende gennemgået af den foregående ordfører, så der er ingen grund til at gentage det.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Vi har fået en udtalelse fra Europa-Kommissionen, som egentlig har en konklusion om, at det her direktiv, vi har, ikke er gennemført tilstrækkelig klart og præcist i dansk ret, hvorfor den danske lovgivning ikke giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed. Ud over at sidde med en masse af miljøsagerne har jeg også fornøjelsen af at være vores EU-ordfører, og jeg husker den første åbningsskrivelse fra Kommissionen, en mail, der lød på traktatbrud, og jeg panikkede: Det kan vi ikke have, hvad gør vi her? Så blev jeg af mere erfarne kræfter belært om, at dem får vi mange af.

Så jeg er egentlig rigtig glad for, at vi her er ved at rette op på noget af det, som vi har fået en udtalelse fra Europa-Kommissionen om, nemlig at vi ikke gennemfører det godt nok. For det er jo faktisk ret alvorligt, når vi får at vide, at vi ikke giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed, og det skal vi selvfølgelig rette op på. Derfor undrer det mig en lille smule, når der så samtidig står i lovforslaget, at lovforslaget alene indebærer en præcisering af gældende ret og ikke medfører ændringer i retstilstanden. Det kan godt være, at det bare er ord, og at vi, hvis bare vi får ændret dem, får en bedre retstilstand, men jeg har simpelt hen ikke været helt sikker på, om jeg kunne læse dét. Umiddelbart tænker jeg, at vi, når vi får en udtalelse fra Europa-Kommissionen om, at vi simpelt hen ikke gør det her tilstrækkeligt, og så går i salen for at ændre dansk lov med den præcisering, at det faktisk ikke ændrer på retstilstanden, egentlig så er lige vidt. Derfor er jeg nysgerrig på, om vi gør det her godt nok, og det kommer vi til at stille nogle spørgsmål til i behandlingen af det her lovforslag, sådan at vi, hvis det er sådan, at der er tale om en praksis, som simpelt hen ikke er god nok, er helt sikre på, at vi får gjort op med den her mangelfulde retstilstand, som der åbenbart er.

Men vi ser i SF frem til den videre behandling af sagen, og vi glæder os i hvert fald til at tage fat i et af de udeståender, vi har med EU, i forhold til opdatering af vores lovgivning.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand, og tak til min socialdemokratiske kollega for en god og grundig gennemgang. Jeg vil sige, at lovforslaget her gør det lettere for alle borgere at forstå og udøve deres rettigheder i forhold til miljøskader, så derfor støtter vi naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg vil gerne lige allerførst sige, at hvis det skulle være en god og grundig gennemgang af Socialdemokraternes ordfører, er der andre gange, hvor jeg i hvert fald har oplevet den endnu mere grundig, vil jeg gerne sige. Men jeg anerkender selvfølgelig også, at det ikke er det mest vidtgående lovforslag, som vi behandler her i dag. Det er et mindre lovforslag, som sikrer en bedre præcisering af borgernes retsgrundlag i forhold til miljøskader.

Det er jo sådan, hvis man kigger på Europa-Kommissionen, at den jo har konkluderet, at dele af det her miljøansvarsdirektiv ikke var tilstrækkelig gennemført i dansk lovgivning, og at det ikke var klart præciseret, hvilke regler og vilkår der var i forhold til den enkelte borger. Det er det, der forsøges gjort med det her lovforslag, og det støtter Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne, og jeg byder nu velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Som der allerede er blevet redegjort meget fint for, er formålet jo at rette op på implementeringen af miljøansvarsdirektivet på baggrund af en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Lovforslaget indebærer alene en præcisering af gældende ret og vil ikke medføre, at flere eller færre vil have mulighed for at anmode den kompetente myndighed om at træffe foranstaltninger m.v. eller have mulighed for at klage. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal ikke trække spændingen alt for meget. Radikale Venstre støtter også lovforslaget.

Hvis jeg skal knytte bare en enkelt bemærkning til det, også til noget af det, der er blevet sagt her i forhold til lovforslaget, vil jeg sige, at jeg i hvert fald læser lovforslaget på den måde, at man jo indtil videre egentlig har praktiseret, i praksis i lovgivningen, efter de regler og altså direktivet, men det har bare ikke på skrift stået tydeligt nok i loven. Derfor synes jeg jo også, der er en meget naturlig udvikling i, at lovteksten rent faktisk stemmer overens med den praksis, vi kører efter. Så derfor støtter Radikale Venstre naturligvis forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det vil nok ikke komme som nogen overraskelse, hverken for dette Ting eller folk, der lytter med, at vi i Dansk Folkeparti indtager et ganske kritisk standpunkt i forhold til EU. Det er jo dog, skal jeg så sige, ikke alt, der kommer fra EU, som nødvendigvis er fuldstændig idiotisk – det er bare det meste.

På miljøområdet giver det dog på mange måder mening at lave fælles regler, hvis det i hvert fald løfter landene, og det er klart, at indgår man i et forpligtende fællesskab, må man også sørge for, at reglerne fortolkes og forstås ens. Ellers skaber det en uensartethed, som både går ud over miljøet, men jo sådan set også går ud over de virksomheder og europæere, som skal agere inden for reglerne. Derfor ser vi selvfølgelig ikke noget problem i at kunne bakke op om den her præcisering, selv om vi måske i udvalgsarbejdet nok vil efterlyse en større forståelse for, hvordan det her kan ske. Er det enten noget ved det danske system, som har fordret en situation, hvor vi har fået den her uoverensstemmelse eller forskel mellem intentionen i EU-retten og så den danske ret, eller er det måske noget ved EU-retten, der gør, at det af og til kan være vanskeligt at gennemskue, hvad det egentlig er, der er den egentlige ret?

Meget ofte, når man læser EU-lovgivning, vil man jo se, at det er formuleret i brede vendinger, givetvis fordi det er kompromiser, der skal skræve over mange forskellige lande, mange forskellige interesser og jo også mange forskellige EU-institutioner. Det gør altså, at det nogle gange kan være svært egentlig fuldstændig at dechifrere, hvad det er, der er hensigten med et lovforslag, og det skaber en stor svaghed i retten som genstand for hele vores retssamfund, fordi det gør, at man hele tiden bliver afhængig af fortolkende institutioner, primært domstolene, og jo altså ofte EU-Domstolen. Vi har altid i Danmark tilstræbt, at loven skal være klar. Det er faktisk et af grundprincipperne helt tilbage fra Jyske Lovs præambel, at loven skal være tilgængelig, letforståelig, anvendelig og efter landets sædvane og skikke. Det er nærmest det modsatte af, hvad man ofte finder i EU-retten, hvor tingene kan være meget svært tilgængelige.

Så vi vil egentlig gerne i udvalgsarbejdet have boret ud, hvad det er, der er problemets oprindelse. Skulle det, mod forventning, være et problem i statsadministrationen, eller er det et mere systemisk problem med EU-lovgivningen som retskilde? Jeg tror det, og så er jeg sikker på, hvis det er tilfældet, at både vi og regeringen selvfølgelig har en fælles interesse i at få illustreret, at det er et problem. Og så er vi jo tilbage ved det, jeg sagde i min indledning: Det er ikke alt, der kommer fra Bruxelles, der er skidt, men det er det meste. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tusind tak for det. Jeg skal beklage over for mine kollegaer, at jeg ikke var til stede i salen, da det blev min tur. Jeg tror, jeg havde vurderet, at alles talelyst ville være lige så stor, som hr. Morten Messerschmidts lige var, og at alle ville være lige så engagerede i den her sag. Men det gik lidt hurtigere, end jeg lige havde luret.

Jeg kan nu gøre det relativt kort på Det Konservative Folkepartis vegne og sige, at vi bakker op om det her lovforslag, som jo i høj grad er en nødvendighed for at få lavet den her præcisering af miljøansvarsloven og det pålæg, der kommer fra EU.

Jeg synes, det er svært at vurdere med mine øjne, om man gør tilstrækkeligt for at nå i mål. Men det er nok en af de sager, hvor jeg må være helt ærlig og sige, at man må have tillid til, at vi har dygtige embedsmænd, der har lavet den nødvendige og korrekte vurdering af, at de justeringer nu er det, der skal til. Så jeg vil have den grundlæggende tillid. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Det er jo ikke det største lovforslag, vi har haft, bliver jeg nødt til at sige. Jeg kan godt konkludere på Morten Messerschmidts tale og sige, at hvis vi nu bare lavede loven selv, var vi fri for at stå her i dag. Så skal vi ikke bare konkludere, at det kan vi godt klare selv?

Så vil jeg godt rose mine folketingskolleger og sige, at juleferien har gjort, at vi har hurtig ekspedition i Folketingssalen. Det ser jeg frem til. Nye Borgerlige kommer til at støtte lovforslaget, selvfølgelig gør vi det. Vi ser også frem til det, hvis det bliver gravet op, at dansk lovgivning nu engang er bedre end europæisk. Men det er jo et sted, vi som parti er ret trygge i at stå: at det nok er EU-lovgivningen, der for det meste er noget rod, og det danske Folketing, der nogenlunde altid har styr på det. Det ser vi frem til at ministeren begynder at implementere noget mere. Vi støtter forslaget og ser også frem til en lige så hurtig behandling af alle de andre lovforslag, vi får igennem året.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Det afslutter ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til miljøministeren.

Tak for det, formand. Nu er det jo ikke en værdi i sig selv, at lovbehandlingen her i Folketingssalen går lynhurtigt. Det er fint, når den gør det, hvis det er temmelig overskueligt og der er stor enighed. Det er også fint, når der er grundige og lange debatter. Så begge dele synes jeg vi skal have plads til, og det har vi jo også ifølge vores forretningsorden.

Her er sagen jo den – og det er det, som flere ordførere også har været inde på – at Danmark har modtaget en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om vores implementering af miljøansvarsdirektivet. Det er Kommissionens vurdering, at en af bestemmelserne i direktivet ikke er gennemført tilstrækkelig klart og præcist i dansk ret, hvorfor den danske lovgivning ikke giver borgerne tilstrækkelig retssikkerhed. Regeringen er enig med Kommissionen, og det er derfor, regeringen har besluttet at præcisere implementeringen af direktivet, og det er det, der sker med behandlingen af lovforslaget i dag.

Miljøansvarsdirektivet er i dag implementeret i vores danske miljøskadelov, miljøbeskyttelsesloven, og det gælder også en række andre love. Formålet er jo at forebygge og afhjælpe større miljøskader på jord, vand og beskyttede arter og naturtyper; det er det, vi kender som miljøskader. Ifølge miljøansvarsdirektivet har tre persongrupper rettighed til at anmode de relevante myndigheder om at træffe foranstaltninger vedrørende miljøskader og til at klage over myndighedernes afgørelse om foranstaltninger. Den ene af disse persongrupper er personer, som berøres eller kan forventes at blive berørt af en sådan miljøskade. Med lovforslaget foreslås det så, at direktivets ordlyd gengives ordret i netop miljøskadeloven og i de tilknyttede sektorlove. I dag er persongruppen implementeret i dansk ret ved begrebet om enhver med væsentlig individuel interesse i sagen. Det er et begreb, vi ellers kender generelt i Danmark; det anvendes som generelt begreb i vores miljø- og naturlovgivning.

Men vurderingen fra Kommissionen er altså, at det ikke er tilstrækkelig klart for en almindelig borger, at det juridiske begreb om individuel væsentlig interesse i sagen eller i forhold til sagens udfald dækker den situation, der sigtes til med udtrykket »kan forventes at blive berørt af en miljøskade«. Regeringen er som sagt enig i dette synspunkt.

Derfor fremsættes det her lovforslag, som har til formål at rette op på præcis det her, så det sikres, at borgernes rettigheder fremgår klart og præcist i dansk ret. Det er så det eneste, det her lovforslag indebærer, altså en præcisering af gældende ret. Ændringen af ordlyden i lovene vil ikke medføre, at flere eller færre vil have mulighed for at klage og anmode om foranstaltninger. Derfor ser jeg frem til den videre behandling af det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi siger tak til miljøministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.