L 90 Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love.

(Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-12-2023
1. behandlet / henvist til udvalg 09-01-2024
Betænkning afgivet 21-02-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-03-2024
3. behandlet, vedtaget 14-03-2024
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Med lovforslaget præciseres dele af gennemførelsen af EU’s miljøansvarsdirektiv. Konkret indebærer det en præcisering af, hvilke personer der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger efter miljøskadereglerne.

Baggrunden for forslaget er en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen, der konkluderede, at dele af miljøansvarsdirektivet ikke er gennemført tilstrækkeligt klart og præcist i dansk ret.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, SF, LA, M, DD, KF, EL, RV, DF, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.