Fremsat den 7. februar 2024 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om socialt frikort
Definition
§ 1.
Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at
borgeren kan tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit
pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde
for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v.,
uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Udstedelse og virkning af sociale
frikort
§ 2.
Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune træffer
på baggrund af en ansøgning fra en borger
afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udsteder et socialt frikort til borgere med
særlige sociale problemer, som
1) opfylder
betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter
afsnit V i lov om social service,
2) hverken har
været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har
haft en skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr.
(2024-niveau) inden for det seneste år og
3) opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.
Kontrol af sociale frikort
§ 3.
Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang pr.
kalenderår kontrollere, om borgere med et socialt
frikort, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder
betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf.
§ 2, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at
foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor det
sociale frikort er udstedt.
Stk. 2. Opfylder
en borger ikke længere betingelserne, jf. § 2, stk. 2,
skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
deaktivere borgerens sociale frikort. Afgørelse om
deaktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Egenbetaling og øvrig
støtte
§ 4.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår
ikke i beregningen af borgerens betaling, jf. §§ 163 og
163 a i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov
om social service og udslusningsbolig efter lov om almene boliger
m.v., eller i beregningen af borgerens betaling, jf. § 188 i
barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold efter
kapitel 13 i barnets lov.
Stk. 2. Et
socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud
til borgeren, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde
efter lovgivningen.
Optjening af ret til betalt ferie ved indtægt
med et socialt frikort
§ 5.
Lov om ferie finder ikke anvendelse for indtægt med et
socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 2. En
borger, der har fået udstedt et socialt frikort, optjener
2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved
ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen
forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags
ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes,
når den er optjent (samtidighedsferie).
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel meddele borgeren,
hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang
tages hensyn til borgerens ønske.
Stk. 4.
Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn.
Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales
feriebetalingen for ikke afholdt ferie direkte til borgeren.
Feriebetalingen indgår i opgørelsen af borgerens
maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et
socialt frikort.
Stk. 5. Borgeren
er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i
lov om ferie.
Stk. 6.
Borgerens arbejdsgiver er omfattet af § 46, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 4, i lov om ferie.
Stk. 7.
Overskrider borgeren den maksimale indtægt i § 1,
vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor
overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere
være omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse
vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om
ferie.
Indberetning af indtægt
§ 6.
Som betingelse for, at en indtægt er omfattet af et socialt
frikort og dermed af reglerne i denne lov, skal arbejdsgiveren
indberette oplysninger om ansættelsen, herunder oplysninger
om indtægten m.v., til den it-løsning, der skal
understøtte ordningen.
Klage til Ankestyrelsen
§ 7.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Regulering
§ 8.
Beløbene i §§ 1 og 2, stk. 2, nr. 2, reguleres
én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker første gang den 1. januar 2025. De
beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Borgere,
der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter lov om
forsøg med et socialt frikort, får videreført
deres sociale frikort, så dette kan anvendes i 2025 og frem.
Deaktiverede sociale frikort videreføres, jf. 1. pkt., dog
som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2.
pkt., er fra den 1. januar 2025 omfattet af denne lov.
Ændring i anden lovgivning
§ 10. I
ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
1. I
§ 7, nr. 32, udgår
»forsøg med et«.
Territorialbestemmelse
§
11. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | 2.1. | Gældende ret | 2.2. | Social-, Bolig- og Ældreministeriets
overvejelser | 2.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Behandling af personoplysninger | 4. | Konsekvenser for FN's
verdensmål | 5. | Ligestillingsmæssige
konsekvenser |
|
6. | Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikter | 7. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 8. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 9. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 10. | Klimamæssige konsekvenser | 11. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 12. | Forholdet til EU-retten | 13. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 14. | Sammenfatttende skema | | |
|
1. Indledning
I 2018 vedtog Folketinget lov nr. 689 af 8. juni 2018 om
forsøg med et socialt frikort. Loven trådte i kraft
den 2. januar 2019, og det var dengang hensigten, at
forsøgsperioden skulle vare til og med 2020. I 2020 vedtog
Folketinget lov nr. 2217 af 29. december 2020 om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort, der forlængede
forsøgsperioden til og med 2022. I december 2022 vedtog
Folketinget lov nr. 1596 af 28. december 2022 om ændring af
lov om forsøg med et socialt frikort, der videreførte
forsøgsperioden i første halvår af 2023.
Lovforslaget blev hastebehandlet og i den forbindelse forsynet med
en solnedgangsklausul på 6 måneder. I juni 2023 vedtog
Folketinget endnu en ændring af lov om forsøg med et
socialt frikort, jf. lov nr. 751 af 13. juni 2023, der
forlængede forsøgsperioden til og med 2024.
Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort således
fungeret som forsøgsordning. Regeringen ønsker nu at
gøre ordningen permanent.
Formålet med det sociale frikort er at understøtte,
at de mest udsatte og sårbare borgere i samfundet gives bedre
muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber,
bidrage hertil og opleve værdi herved i hverdagen. Med den
gældende forsøgsordning med et socialt frikort
får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis
misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed
for at tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit
årligt, uden at dette fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Med dette
lovforslag permanentgøres ordningen med et socialt frikort
fra den 1. januar 2025.
Hensigten med et socialt frikort er således at fjerne
barrierer og motivere de mest udsatte og sårbare borgere til
at engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible
vilkår, som er tilpasset den enkelte borgers præmisser.
Borgere med et socialt frikort kan selv finde en arbejdsgiver, og
efter aftale med denne kan de være med til at definere
arbejdsmængden, så denne tilpasses den enkelte borgers
livsomstændigheder. Dette giver borgerne mulighed for at
arbejde, når de har lysten og ressourcerne til det.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et
socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15.
november 2019 med senere ændringer, at borgere med
særlige sociale problemer i forsøgsperioden fra 2019
til og med 2024 har ret til et socialt frikort, såfremt
betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
Det er, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et
socialt frikort, kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en
ansøgning fra en borger kan træffe afgørelse om
at udstede et socialt frikort til vedkommende. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at det er borgerens
opholdskommune, dvs. den kommune, hvor den pågældende
har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, der skal
træffe afgørelse om frikortet.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at målgruppen for ordningen er
borgere med særlige sociale problemer, der opfylder
betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter
afsnit V i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven). Derudover er det et
krav, at borgeren hverken har været under ordinær
uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000
kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for
tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgeren opfylde
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 (herefter
aktivloven). Dette krav betyder, at borgeren lovligt skal have
opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de
seneste 10 år.
Ifølge bemærkningerne til § 2 i lovforslaget
til lov om forsøg med et socialt frikort er borgere med
særlige sociale problemer defineret som personer, der er
socialt udsatte (f.eks. på grund af hjemløshed eller
misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller
depression), jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 161 som fremsat,
side 9. Personer med handicap (fysisk eller psykisk) indgår
således ikke i definitionen, medmindre de har særlige
sociale problemer.
Efter lovens § 2, stk. 3, forstås ved et socialt
frikort en mulighed for, at borgeren i perioden 2019-2022 kan tjene
op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår og i perioden
2023-2024 kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr.
kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for
virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten
fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser.
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i
første kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om
borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig
opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en
borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et
socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom
og deaktivere borgerens sociale frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et
socialt frikort ikke skal indgå i beregningen af borgerens
betaling for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven, jf. §
163 i serviceloven, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af. 24. november 2023
(herefter almenboligloven), jf. § 163 a i serviceloven.
Et socialt frikort har således ikke betydning for
borgerens ret til anden hjælp, som det også
fremgår af bemærkningerne til § 2 i lovforslaget
til lov om forsøg med et socialt frikort, og et socialt
frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til
borgeren, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 6.
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at beløbet på 10.000 kr. i
stk. 2, nr. 2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3
reguleres den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237
af 27. februar 2020.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et
socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver
måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid
end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07
dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst
2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent
(samtidighedsferie).
Efter § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt
frikort, skal arbejdsgiveren med et rimeligt varsel meddele
borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst
muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af
den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets
ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie
direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at borgere med et socialt frikort fra den
1. september 2020 er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og
§§ 12-14 i lov om ferie, jf lovbekendtgørelse nr.
230 af 12. februar 2021 (herefter ferieloven).
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie
holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som
arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og
vagtdage i turnus indgår i ferien med et
forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids
begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids
ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i
ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige
fridøgn, på søgnehelligdage,
overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt
fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en
lønmodtager syg, når ferien begynder, har
lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Efter §
12, stk. 2, i ferieloven, har en lønmodtager, som bliver syg
under ferien, mod lægelig dokumentation ret til
erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme ferie
år. En lønmodtager, som ikke har været ansat hos
arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret til erstatningsferie
efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.
Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i
ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de
sygedage, der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt.
Efter ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren
den lægelige dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens
§ 12, stk. 4, fremgår det, at ved opgørelsen af
erstatningsferie efter stk. 1 og 2 ses bort fra sygedage forud for
den dag, hvor lønmodtageren giver arbejdsgiveren meddelelse
om sygdommen, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes
lønmodtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5,
fremgår det, at en lønmodtager omfattet af stk. 1
eller 2, som bliver rask, før den planlagte ferieperiode er
ovre, har ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde
den resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt
lønmodtageren ved sin raskmelding giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en
lønmodtager, der deltager i en strejke eller lockout,
når ferien begynder, ikke kan begynde ferien. Arbejdsgiveren
skal fastsætte ny ferie, når konflikten er
ophørt, med et varsel på mindst 1 måned for
hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en
lønmodtager ikke har pligt til at holde ferie i en periode,
hvor lønmodtageren på grund af andre særlige
forhold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret
fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i ferieloven
fremgår det, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke særlige
forhold der kan afskære en lønmodtager fra at holde
ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at borgerens arbejdsgiver fra den 1.
september 2020 er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 3.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at
med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav
uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling.
Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter
ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges
strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Ferielovens § 46 er
blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496 af 1. maj 2019,
hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til § 46, stk.
4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov om
forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen
ikke konsekvensrettet.
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg
med socialt frikort, at overskrider borgeren
indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3, vil feriedage, der
er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og
feriebetalingen herfor, ikke længere være omfattet af
denne bestemmelse. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter
ske efter den til enhver tid gældende ferielov.
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et
socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt
frikort skal indberettes af virksomheden til kommunen via
it-løsningen Socialtfrikort.dk.
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et
socialt frikort, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
afslag efter denne lov og afgørelser om deaktivering, jf.
§ 2, stk. 4, 2. pkt., kan påklages til Ankestyrelsen
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023 (herefter
retssikkerhedsloven).
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at loven ophæves den 1. januar
2025.
2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort været en
forsøgsordning. Hensigten har været, at det på
baggrund af erfaringer fra forsøgsperioden og evaluering af
ordningen skulle vurderes, om det sociale frikort skulle
gøres til en permanent ordning.
Det har i løbet af forsøgsperioden vist sig, at
det sociale frikort er en stor succes til gavn for både
borgere, virksomheder og kommuner, og at ordningen har vundet stor
udbredelse og bred opbakning generelt.
I perioden januar 2019 til og med 19. januar 2024 er 11.552
borgere blevet visiteret til et socialt frikort. Af disse havde ca.
10.600 borgere et aktivt socialt frikort i januar 2024, mens resten
havde fået deaktiveret deres sociale frikort som følge
af f.eks. kommunernes kontrol af, om borgerne fortsat opfyldte
betingelserne for ordningen. Ydermere har knap 5.100 borgere frem
til januar 2024 anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en
eller flere ansættelser.
Ordningen har således vundet stor udbredelse i
løbet af forsøgsperioden, og tendensen er
stigende.
I 2020 foretog Ankestyrelsen en evaluering af ordningen, der
viser, at arbejde via det sociale frikort kan skabe
synergieffekter, hvor borgernes generelle sundhedstilstand,
herunder fysisk og psykisk trivsel, og sociale forhold forbedres
gennem beskæftigelsen, hvilket alt i alt fører til en
øget livskvalitet for de mest udsatte borgere. Ydermere
viser evalueringen, at samarbejdet mellem virksomheder, offentlige
myndigheder m.v. og de borgere, der har anvendt deres sociale
frikort, generelt er velfungerende. Arbejdsgiverne oplever desuden
en stor værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via
beskæftigelse og ved, at der via frikortet skabes øget
kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder,
offentlige myndigheder m.v.
Social- og Boligstyrelsen (tidligere Socialstyrelsen) foretog
yderligere en evaluering af ordningen i 2022, der tegner det samme
billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv betydning
for borgerne. Evalueringen viser blandt andet, at blandt borgere,
der har anvendt deres sociale frikort, er andelen, der er i
beskæftigelse, steget fra 1 til 9 pct. fra
visitationstidspunktet til halvandet år efter. Derudover er 2
pct. overgået til SU og 10 pct. til fleksjob. For borgere,
der ikke har anvendt deres frikort, er andelen, der er i
beskæftigelse, steget fra 1 til 4 pct., 2 pct. modtager SU,
og cirka 7 pct. er i fleksjob halvandet år efter
visitation.
For nogle borgere fungerer det sociale frikort således som
trædesten til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob,
mens det for de allermest udsatte potentielt kan hjælpe dem
til at tjene penge på andre måder end ved f.eks. at
skulle låne eller gøre tjenester.
Det sociale frikort er på den måde med til at give
nogle af de mest udsatte borgere en fod ind på
arbejdsmarkedet på deres egne præmisser.
På den baggrund er det Social-, Bolig- og
Ældreministeriets vurdering, at ordningen med et socialt
frikort med fordel kan gøres permanent fra den 1. januar
2025.
Permanentgørelse af ordningen vil gøre det muligt
at skabe tryghed og kontinuitet for borgere med et socialt frikort,
virksomheder, offentlige myndigheder m.v., der anvender eller
ønsker at anvende ordningen, samt kommuner og
civilsamfundsorganisationer, idet der skabes vished om ordningens
fremtid. Ydermere forventes det at bidrage til yderligere
udbredelse af brugen af ordningen blandt borgere og virksomheder,
offentlige myndigheder m.v., samt sikre stærkere
implementering af ordningen i landets kommuner.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordningen med et socialt frikort
permanentgøres ved en ny hovedlov. Forslaget vil
medføre, at borgere med særlige sociale problemer, som
opfylder betingelserne efter loven, også vil kunne visiteres
til og anvende et socialt frikort fra den 1. januar 2025 og
frem.
Forslaget vil desuden medføre, at borgere, der ved
udgangen af den 31. december 2024 har et socialt frikort,
automatisk vil få videreført deres sociale frikort,
så de vil kunne anvende dette i 2025 og frem. For så
vidt angår deaktiverede sociale frikort vil disse blive
videreført som deaktiverede. Dette vil fortsat give borgere,
der ved udgangen af den 31. december 2024 har et deaktiveret
socialt frikort, mulighed for at få dette genaktiveret,
såfremt de på et senere tidspunkt igen opfylder
betingelserne for at få udstedt et socialt frikort og
ansøger deres handlekommune herom.
Det foreslås yderligere, at målgruppen for ordningen
med et socialt frikort vil forblive uændret i forhold til i
forsøgsperioden. For at være i målgruppen for
ordningen vil borgeren fortsat skulle opfylde nedenstående
tre betingelser.
Den første betingelse, som borgeren vil skulle opfylde
for at være i målgruppen for ordningen, er, at
vedkommende er socialt udsat, f.eks. pga. hjemløshed eller
misbrug, eller har psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller
depression, og på baggrund heraf opfylder betingelserne for
at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i
serviceloven.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne over
18 år, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende
indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social
stofmisbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets-
og samværstilbud og botilbud.
Målgruppen omfatter både personer, der modtager
indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer, som af
forskellige årsager ikke har fået eller taget imod
kommunens tilbud efter serviceloven.
Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er
ikke i målgruppen for det sociale frikort, medmindre de
samtidig har særlige sociale problemer. Dermed vil borgere,
der alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp
efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind,
synsbesvær eller demens, ikke kunne få et socialt
frikort.
Den anden betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for at
være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende
skal være langt fra beskæftigelse og uddannelse ved
hverken at have været under ordinær SU-berettiget
uddannelse eller haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr.
(2024-niveau) inden for det seneste år.
At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse
omfatter personer, som har været indskrevet på en
SU-berettiget uddannelse, uanset om vedkommende har deltaget i
undervisningen eller ej.
Den sidste betingelse, som borgeren vil skulle opfylde for at
være i målgruppen for ordningen, er, at vedkommende vil
skulle opfylde det til enhver tid gældende opholdskrav i
§ 11 i aktivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af
22. juni 2023, for ret til uddannelseshjælp og
kontanthjælp. Retten til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt
sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10
år.
Som følge af forslaget vil udsatte borgere med socialt
frikort kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit om
året. Indtægt inden for det skattefri beløb vil
ikke skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre
sociale ydelser. Det foreslås således, at udbetalinger
indtil 41.280 kr. (2024-niveau) årligt til personer med et
socialt frikort vil være skattefritaget og fritaget for
fradrag i forsørgelsesydelser eller andre
indkomstafhængige offentlige ydelser, forudsat at
udbetalingerne er omfattet af de i loven fastsatte krav om
beskæftigelsens karakter, indberetning af indtægt,
herunder løn og feriebetaling m.v.
I forlængelse heraf foreslås det, at et socialt
frikort, som hidtil, vil kunne anvendes i forbindelse med
ordinært og ustøttet arbejde, hvor hverken
arbejdsgiveren eller medarbejderen med et socialt frikort ydes
økonomisk støtte fra kommunen eller øvrige
myndigheder i forbindelse med ansættelsen, og hvor der som
hovedregel gælder de samme ansættelsesretlige andet
ansættelsesforhold. Det foreslås desuden, at et socialt
frikort, som hidtil, ikke vil kunne anvendes i forbindelse med
arbejde for privatpersoner og indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed. Kun virksomheder, som har et dansk CVR-nummer,
offentlige myndigheder m.v. vil kunne udbetale vederlag i henhold
til den foreslåede ordning.
Personer, der ønsker at få et socialt frikort, vil
skulle ansøge deres handlekommune herom. Det vil være
op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvordan
ansøgningsprocessen foregår, herunder om borgeren skal
udfylde et ansøgningsskema, kan ansøge via mundtlig
tilkendegivelse eller lignende.
Det foreslås således, at det bliver handlekommunen,
der vil skulle behandle ansøgninger og visitere borgere til
ordningen med et socialt frikort. Kommunerne vil i den forbindelse
skulle oprette sociale frikort til borgerne via den
it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen.
Det foreslås endvidere, at handlekommunen vil skulle
foretage kontrol af alle borgere med et socialt frikort mindst
én gang pr. kalenderår. Dog foreslås det, at
kommunerne ikke vil være forpligtede til at foretage kontrol
i året for visitation. Kontrollen vil have til formål
at sikre, at borgerne fortsat opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort og dermed fortsat er i
målgruppen.
Det anbefales, at kontrollen gennemføres på en
måde, der er mindst muligt administrativt krævende for
kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om
dokumentation. For så vidt angår opfølgningen
på betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold
forventes denne at kunne gennemføres administrativt via
relevante registre. For så vidt angår
opfølgningen på, om borgeren fortsat er i
målgruppen for servicelovens afsnit V, forventes denne
også at kunne gennemføres uden inddragelse af borgeren
i de tilfælde, hvor borgeren modtager en indsats efter
servicelovens afsnit V. For de borgere, der ikke modtager en
indsats efter servicelovens afsnit V, kan der være behov for,
at kommunen inddrager borgeren i forbindelse med
opfølgningen. Kommunen kan efter reglerne i § 11 a i
retssikkerhedsloven indhente visse typer af oplysninger til brug
for kontrollen uden borgerens samtykke.
Det vil være op til kommunen selv at tilrettelægge,
hvornår og hvor ofte kontrollen skal foretages, sådan
at alle borgere, der har et socialt frikort, bliver kontrolleret
mindst én gang pr. kalenderår. Kommunalbestyrelsen vil
dog ikke være forpligtet til at foretage kontrol af borgeren
i det år, hvor borgeren er blevet visiteret til
ordningen.
Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle
træffe afgørelse om at deaktivere sociale frikort for
borgere, som ikke længere opfylder betingelserne for at
få udstedt et socialt frikort. Kommunen vil som følge
heraf skulle deaktivere borgerens sociale frikort via den
særskilte it-løsning.
Formålet med opfølgningen er at mindske risikoen
for misbrug af ordningen. Samtidigt mindskes risikoen for
forskelsbehandling mellem borgere, hvilket der ellers er risiko
for, som følge af at nogle borgere, der siden visitationen
har bevæget sig ud af målgruppen, har og kan anvende et
socialt frikort, mens andre borgere i samme livssituation, som ikke
tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort, ikke kan
få og anvende et socialt frikort.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit
sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder
betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, og
ansøger sin handlekommune herom, har kommunen mulighed for
at genaktivere borgerens frikort.
Foruden den minimumskontrol, som kommunerne skal foretage, jf.
ovenstående, har kommunerne en generel forpligtelse til at
føre tilsyn med, at borgere ikke er bevilget hjælp og
støtte, som de ikke er berettigede til, dvs. at der ikke
sker udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at
optjene indtægt skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den
forbindelse en forpligtelse efter § 11 i retssikkerhedsloven
til at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning
for hjælpen i form af det sociale frikort. Kommunen skal
efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren
om, hvilke typer af ændringer der kan have betydning for
hjælpen. Såfremt en kommune konstaterer, at en borger
ikke længere lever op til betingelserne for ordningen, skal
kommunen, som beskrevet, alene deaktivere borgerens sociale
frikort. Det gælder også i tilfælde, hvor
borgeren ikke har oplyst kommunen om, at vedkommende ikke
længere lever op til betingelserne for ordningen, eller hvis
kommunen har mistanke om snyd, idet afgørelse om
deaktivering af det sociale frikort og dermed skattefritagelsen
ikke træffes med tilbagevirkende kraft. Borgere kan dog
straffes med bøde i tilfælde, hvor de ved grov
uagtsomhed undlader at give oplysninger om ændringer, der kan
have betydning for hjælpen i form af det sociale frikort, jf.
straffelovens § 289 a og § 12 b i
retssikkerhedsloven.
Det foreslås endvidere, at et socialt frikort fortsat ikke
må erstatte støtte og tilbud til borgeren, som
kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder vil være
forpligtet til at yde efter lovgivningen. Et socialt frikort skal
ses som et supplement til den rådgivning, hjælp og
støtte m.v., som kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder
i dag er forpligtet til at yde til borgere med særlige
sociale problemer, f.eks. efter reglerne i serviceloven. Ligeledes
foreslås det, at borgerens indtægter i forbindelse med
et socialt frikort på samme måde ikke vil kunne
indgå i beregningen af borgerens indtægt ved beregning
af egenbetaling efter servicelovens §§ 163 og 163 a, for
botilbud efter kapitel 20 i serviceloven og udslusningsbolig efter
lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af borgerens
betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og
udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.
Det vil være op til den enkelte kommune at sikre
hensigtsmæssig sammenhæng til kommunens øvrige
tilbud til målgruppen, samt ud fra lokale forhold og
ønsker at etablere et eventuelt samarbejde med frivillige
foreninger, organisationer, virksomheder, offentlige myndigheder
m.v. der i forvejen har kontakt til målgruppen.
Efter den gældende ferielov skal feriebetaling registreres
i indkomstregistret (eIndkomst) og afholdelsen og udbetalingen af
optjent ferie med feriegodtgørelse skal ske efter anmodning
til Feriepengeinfo. Eftersom indtægt via et socialt frikort
ikke skal indberettes til eIndkomst, er det ikke
hensigtsmæssigt at lade arbejde via ordningen være
omfattet af ferieloven. Derfor foreslås der, at borgere med
et socialt frikort ikke skal være omfattet af ferieloven, men
at de i stedet skal sikres en tilsvarende ret til ferie i denne
foreslåede lov om socialt frikort. Der skal være
samtidighedsferie for borgere med et socialt frikort, og
feriebetalingen for ikke afholdt ferie skal udbetales direkte til
borgeren ved ansættelsesforholdets ophør uden
indberetning til eIndkomst. Feriebetalingen er en del af
indtægten på det sociale frikort og skal medregnes i
denne. Såfremt en borger med et socialt frikort overskrider
den maksimale indtægt for det sociale frikort, vil ferie, der
er optjent, efter beløbsgrænsen for det sociale
frikort er nået, ikke optjenes efter denne foreslåede
lov om socialt frikort, men i stedet efter ferielovens almindelige
regler. Det betyder, at både indtægt og feriebetaling,
der er optjent, efter beløbsgrænsen for det sociale
frikort er nået, typisk vil skulle indberettes til
eIndkomst.
Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil som
hidtil skulle indberettes af arbejdsgiveren til den
it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen. I
tilfælde, hvor arbejdsgiveren indberetter borgerens
indtægt til eIndkomst, er ordningen med et socialt frikort
ikke anvendt i overensstemmelse med denne foreslåede lov om
socialt frikort, hvormed indtægten ikke vil være
skattefritaget og vil kunne blive fradraget i borgerens
forsørgelsesydelser.
Kommunerne vil som hidtil skulle oprette sociale frikort via den
samme it-løsning, som arbejdsgiveren skal indberette
oplysninger til.
Beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) vil
gælde for hele året. Ved udstedelse af sociale frikort
sent i kalenderåret vil hele beløbet på 41.280
kr. (2024-niveau) således kunne anvendes i de resterende
måneder af året.
Borgere, der har et socialt frikort ved årets
udløb, vil pr. 1. januar i det nye år få et nyt
socialt frikort på 41.280 kr. (2024-niveau) til anvendelse i
det nye år.
Arbejdsgivere, der overvejer at ansætte en borger med et
socialt frikort, vil forud for ansættelsens
ikrafttrædelse skulle sikre sig, at der er et
tilstrækkeligt beløb til rådighed under de
41.280 kr. (2024-niveau). Er dette ikke tilfældet, bør
arbejdsgiveren orientere borgeren herom, så vedkommende er
opmærksom på, at potentiel fremtidig indtægt ikke
vil være omfattet af et socialt frikort. Borgeren har
imidlertid ansvaret for at holde sig orienteret om restsaldoen
på vedkommendes sociale frikort.
It-løsningen vil skulle indrettes således, at der
ikke gives mulighed for, at arbejdsgivere eller andre vil kunne
identificere den registrerede borger i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles, jf. punkt 3.
Dataansvarlig og databehandler vil skulle træffe de
fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt
eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt
mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven, jf. punkt 3.
Med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er det
hensigten at fastsætte i bekendtgørelse om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
at reglerne i retssikkerhedsloven gælder, når sager
behandles og afgøres efter denne foreslåede lov om
socialt frikort, på samme måde som retssikkerhedslovens
regler gælder for kommunernes behandling af sager på
det sociale område i øvrigt. Da hele
retssikkerhedsloven vil gælde, vil f.eks. også regler
om klageadgang, handlekommune, tilsynsforpligtelse og
helhedsorienteret sagsbehandling være gældende. Det vil
også betyde, at borgere med sociale frikort vil have pligt
til at oplyse deres handlekommune om ændringer, der kan have
betydning for deres ret til at have et socialt frikort, jf. §
11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Sager og afgørelser om
socialt frikort vil desuden være omfattet af de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder om tilbagekaldelse af
begunstigende forvaltningsakter, partshøring m.v.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen
på 41.280 kr. (2024-niveau) for den årlige skattefri
indtægt via frikortet, og betingelsen om en maksimal
indtægt på 10.320 kr. (2024-niveau) det forgangne
år, vil skulle reguleres med satsreguleringsprocenten efter
lov om en satsreguleringsprocent pr. 1. januar hvert år.
Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at
være arbejdstagere, der udfører arbejde under
instruktion, og de vil derfor være omfattet af de samme
rettigheder, som øvrige lønmodtagere er. Tilsvarende
skal en arbejdsgiver, som ansætter en person efter ordningen
med et socialt frikort, leve op til de samme lovkrav som ved
ansættelse af en person, der ikke er en del af ordningen,
herunder også arbejdsmiljølovgivningen og
arbejdsskadelovgivningen. Personer, der har et social frikort, er
dermed obligatorisk sikrede efter § 2 i
arbejdsskadesikringsloven, og arbejdsgiverne for de
pågældende er dermed forpligtede til at
arbejdsskadesikre de pågældende personer, jf. lovens
§ 48, stk. 1 og 4.
De regler, som en arbejdsgiver skal overholde, er f.eks. regler
om udstedelse af ansættelsesbevis, hvorefter en
lønmodtager har krav på at modtage et
ansættelsesbevis senest 1 måned efter
ansættelsens start, såfremt ansættelsesforholdet
har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige
ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling
af ATP-bidrag som hovedregel betales, når den ansatte
lønmodtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer
om ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr. måned
eller som løsarbejder, uanset antallet af timer.
ATP-bidraget indberettes af arbejdsgiveren til
indkomstregistret.
Ordningen med et socialt frikort rummer nogle risici for
misbrug, som det vil være vanskeligt for skattemyndighederne
og andre myndigheder at kontrollere. Det kan eksempelvis
være, at et socialt frikort anvendes af andre personer, end
den person der er visiteret til det pågældende frikort,
eller at arbejdet ikke opfylder lovens krav om, at det skal
være ustøttet beskæftigelse. Derudover rummer
ordningen risiko for, at borgere, som siden visitationen har
bevæget sig ud af målgruppen og dermed ikke
længere har ret til et socialt frikort, anvender deres
sociale frikort. Den foreslåede kontrol har netop til
formål at mindske risikoen herfor, ligesom det er hensigten
med den ovenstående beskrivelse af borgerens oplysningspligt
at gøre opmærksom på borgerens forpligtelse
efter § 11 i retssikkerhedsloven til at oplyse kommunen om
ændringer, der kan have betydning for hjælpen i form af
det sociale frikort.
3. Forholdet
til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
De oplysninger, som vil blive behandlet, herunder indsamlet,
registreret, sammenkoblet og offentliggjort, i forbindelse med
denne foreslåede lov om socialt frikort, er bl.a.
personoplysninger. Behandling af personoplysninger er i
almindelighed reguleret af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Med indsamling af oplysninger efter § 6 i denne lov vil den
særskilte it-løsning, der vil skulle
understøtte ordningen, skulle håndtere
personoplysninger om borgere med et socialt frikort, herunder
CPR-numre og oplysninger om ansættelsesperioder og
lønindtægter på baggrund af det sociale frikort.
Det vil i den forbindelse skulle sikres, at it-løsningen
opfylder gældende krav til databeskyttelse samt fortrolig og
forsvarlig behandling af individoplysninger.
Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante
behandlingsgrundlag for almindelige personoplysninger kunne
være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Der er herved lagt vægt på, dels at
behandlingen af oplysningerne foretages som led i kommunens
afgørelser om udstedelse og deaktivering af sociale frikort
og dels som led i arbejdsgiverens indberetning og udbetaling af
løn til borgeren. Behandlingen af oplysningerne vil derfor
også være til gavn for borgere med et socialt
frikort.
For eventuelle følsomme personoplysninger er
udgangspunktet et behandlingsforbud, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, men i dette
tilfælde vil personoplysningerne kunne behandles med
hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra
f, hvorefter behandling er lovlig, hvis den er nødvendig,
for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab
af domstol.
Det fremgår endvidere af databeskyttelseslovens § 10,
at oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette
alene sker med henblik på at udføre statistiske
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig
betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
udførelsen af undersøgelserne.
For så vidt angår CPR-numre kan offentlige
myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik
på en entydig identifikation eller som journalnummer, jf.
databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt
råderum for fastsættelse af særregler om
behandling af personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 2 og 3.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at
der bør fastsættes en national særregel,
hvorefter Social-, Bolig- og Ældreministeriet vil kunne
indsamle følsomme personoplysninger om borgere, der
får udstedt eller har et socialt frikort. Social-, Bolig- og
Ældreministeriet vurderer, at der er hjemmel hertil i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf.
artikel 6, stk. 2 og 3, og at det således er i samfundets
interesse, at der tilvejebringes et klart og ensartet
hjemmelsgrundlag for indsamling af oplysningerne, ligesom der
tilvejebringes de bedst mulige forudsætninger for denne
indsamling.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 3, 3. pkt., at EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
skal stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der
forfølges. Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets
vurdering, at den udvidede adgang til indsamling af
personoplysninger vil være proportionel, idet det
bemærkes, at indsamlingen af oplysningerne vil skulle
overholde de generelle principper for behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Personoplysningerne, der behandles, vil således bl.a. skulle
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles, og de vil skulle behandles lovligt, rimeligt
og på en gennemsigtig måde i forhold til den
registrerede.
Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve
op til forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den
dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32
fremgår ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren
skal sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for
den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang
til personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den
dataansvarlige.
Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve
op til forordningens artikel 32, hvor det fastsættes, at den
dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et
sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32
fremgår ligeledes, at den dataansvarlige og databehandleren
skal sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for
den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang
til personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den
dataansvarlige.
Dataansvarlig og databehandler vil i forbindelse hermed skulle
vurdere, om det er relevant at foretage en konsekvensanalyse
vedrørende databeskyttelse. I forordningens artikel 35 er
det således fastsat, at hvis en type behandling, navnlig ved
brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang,
sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære
en høj risiko for fysiske personers rettigheder og
frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for
behandlingen en analyse af de påtænkte
behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af
personoplysninger.
4. Konsekvenser for FN's verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Danmarks
indfrielse af FN's verdensmål om dels at gennemføre
nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger
for alle (delmål 1.3) og dels målet om, at enhver,
uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse,
religion eller økonomisk eller anden status, i højere
grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske
beslutninger (delmål 10.2).
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Eftersom der er flere socialt udsatte mænd, end der er
kvinder, og eftersom Social- og Boligstyrelsens evaluering af
forsøgsordningen med et socialt frikort viser, at der er
flere mænd, der er visiteret til et socialt frikort, end der
er kvinder, må det antages, at lovforslaget vil komme flest
mænd til gavn.
6. Regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikter
Eftersom der er et særligt stort antal socialt udsatte
mennesker i København, og eftersom erfaringer fra
forsøgsperioden med et socialt frikort viser, at
Københavns Kommune har udstedt det højeste antal
sociale frikort til borgere, må det antages, at lovforslaget
vil komme flest mennesker i Københavnsområdet til
gavn.
7. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonsekvenser i
form af visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og
klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.
For så vidt angår visitation, vil borgere skulle
visiteres af kommunen til ordningen med et socialt frikort på
baggrund af en konkret individuel vurdering af, om den
pågældende er i målgruppen for ydelser og tilbud
til voksne i servicelovens afsnit V på baggrund af
særlige sociale problemer, samt om vedkommende opfylder
opholdskravet og hverken har været under ordinær
SU-berettiget uddannelse eller har haft en skattepligtig
arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for
det seneste år, og kommunen vil skulle træffe en
afgørelse i sagen.
For så vidt angår kontrol, vil kommunerne skulle
foretage en vurdering af, om de borgere med sociale frikort, som
kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder betingelserne for
at få udstedt et socialt frikort.
Kommunale sagsbehandlere vil således ved behandling af en
borgers ansøgning om et socialt frikort og ved kontrol af
borgeren skulle tjekke borgerens indkomst de forgangne 12
måneder, undersøge om borgeren har været under
uddannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Dertil skal
sagsbehandleren vurdere, om vedkommende opfylder betingelserne for
at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i
serviceloven.
Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at
medføre kommunale og statslige merudgifter.
Der er i forbindelse med finansloven for finansåret 2024
afsat 102,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 34,8 mio. kr.
årligt varigt (2024-pl) til permanentgørelsen af det
sociale frikort. Midlerne skal finansiere følgende
delelementer.
Til dækning af merudgifter i forbindelse med kommunal
visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og
klagesagsoplysning er afsat en ramme på 19,2 mio. kr. i
perioden 2025-2027 og herefter 6,4 mio. kr. årligt
varigt.
Til drift og udbud af it-løsningen er afsat en ramme
på 3,5 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 0,9 mio. kr.
årligt varigt.
Til dækning af klagesagsbehandling i Ankestyrelsen er
afsat en ramme på 0,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og
herefter 0,1 mio. kr. årligt varigt.
Til dækning af umiddelbart skattemæssigt
mindreprovenu er afsat en ramme på 69 mio. kr. i perioden
2025-2027 og herefter 24 mio. kr. årligt varigt. Det sociale
frikort har karakter af en skatteudgift og vil indgå i
Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.
Til dækning af manglende fradrag i sociale ydelser er
afsat en ramme på 8,3 mio. kr. i perioden 2025-2027 og
herefter 2,9 mio. kr. årligt varigt.
Til dækning af formidling og forankring af ordningen er
afsat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter
0,5 mio. kr. årligt varigt.
Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor
hverken økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for regionerne.
Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede
udgiftsområder forventes at ligge inden for de statslige
udgiftslofter.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover
overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af det overordnede formål, der
forfølges med lovforslaget, om at lave en ordning med
få regler og krav til administration for både kommuner,
erhvervsliv m.v. og borgere.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital
kommunikation, da det med lovforslaget forventes, at borgerens
ansøgning om et socialt frikort som udgangspunkt kan ske
digitalt, dog med mulighed for ansøgning gennem f.eks.
mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse over for kommunen. Det
forventes samtidig, at kommunernes behandling af borgerens
ansøgning kan ske digitalt via kommunens ESDH-system.
Ligeledes forventes det, at sagsbehandlingen kan ske automatisk for
så vidt angår de dele af afgørelsen, der
træffes efter objektive betingelser, herunder vurderingen af
om borgeren opfylder indkomst-, uddannelses- og opholdskravet, jf.
lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2 og 3. Videregivelse af
oplysninger i disse tilfælde skal ske efter de almindelige
databeskyttelsesretlige regler. Kommunerne forventes dermed at
kunne foretage automatiseret behandling af ansøgninger, dog
suppleret af manuel behandling for så vidt angår
betingelserne, om at borgeren skal være i målgruppen
for afsnit V i serviceloven, da det indebærer et fagligt
skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse
med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk sagsbehandling og genbrug
af data.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker
databehandling henvises til Folketingstidende 2020-2021,
tillæg A, L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at
behandlingen af personoplysninger skal følge gældende
lov om behandlinger af personoplysninger og leve op til kravene
hertil.
Derudover forventes lovforslaget at være i
overensstemmelse med princip nr. 6, da den tekniske
understøttelse af lovforslaget forventes at skulle baseres
på den til enhver tid gældende, nationale
eID-løsning.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd
og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle borgerens
ansøgning om et socialt frikort med brug af relevante
offentlige registre, herunder eIndkomst m.fl.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Da det er frivilligt at ansætte borgere via ordningen med
et socialt frikort, har lovforslaget ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for
de arbejdsgivere, der vælger at benytte ordningen og dermed
ansætter en borger via det sociale frikort.
Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige
forsørgelsesydelser for en borger med et socialt frikort er
betinget af, at vederlaget indberettes af den udbetalende
arbejdsgiver via den særskilte it-løsning, skal
arbejdsgiveren påtage sig de administrative forpligtelser,
der er forbundet hermed, i lighed med, hvad der har været
gældende i den hidtidige forsøgsperiode.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgere.
Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan
ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens
ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den
enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om at udstede et socialt frikort.
Borgere, der har et socialt frikort den 31. december 2024,
får automatisk videreført dette i 2025 og skal derfor
ikke foretage sig noget i forbindelse med ophøret af lov om
forsøg med et socialt frikort og en kommende
permanentgørelse af ordningen.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige
konsekvenser.
11. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
12. Forholdet
til EU-retten
Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i arbejdstidsdirektivet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.
november 2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden), at medlemsstaterne
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af
mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de betingelser
for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national
lovgivning og/eller praksis. Det fremgår af stk. 2, at den
minimale årlige betalte ferieperiode ikke kan erstattes med
en finansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet
ophører.
Da forslaget om udbetaling af ikke afholdt ferie direkte til
borgeren, uden at ferien er holdt, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt.,
kan henføres til at vedrøre et ophørt
ansættelsesforhold, vurderes forslaget at være i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet.
Det er en forudsætning for visitation til det sociale
frikort, at borgeren opfylder opholdskravet for ret til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov
om aktiv socialpolitik. Opholdskravet for ret til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp gælder ikke
for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er
berettigede til hjælpen.
13. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 20. november
til den 19. december 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL -
Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og
Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til
pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for
aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og
kulturchefforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Dataetisk Råd, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale
Udviklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens
Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD - Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Gadejuristen, Gadens Stemmer, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA,
Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS -
behandlingscenter for stofbrugere, KFUK's Sociale Arbejde, KFUM's
Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af
nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen Bedre
Psykiatri, LOS - De private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt
Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for
Hjemløse i Danmark, SAND - De Hjemløses
Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt
Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS),
Socialpædagogernes Landsforbund og SUMH (Sammenslutningen af
Unge med Handicap).
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | De samlede offentlige merudgifter
skønnes at være ca. 102,3 mio. kr. i perioden
2025-2027 og herefter 34,8 mio. kr. årligt varigt
(2023-pl). | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Det vurderes, at lovforslaget har
implementeringskonsekvenser i form af visitation,
afgørelsesvirksomhed, kontrol og klagesagsbehandling i
kommunerne og i form af klagesagsbehandling og
afgørelsesvirksomhed i Ankestyrelsen. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | For de virksomheder, der vælger at
benytte ordningen og dermed ansætte en borger med et socialt
frikort, vil der være visse administrative konsekvenser
forbundet med indberetning af oplysninger om
ansættelsen. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Borgere, der har et socialt frikort den
31. december 2024, vil automatisk få videreført dette
i 2025 og skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med
lovændringen. | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
|
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget vurderes at være i
overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden). |
|
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at der ved et socialt frikort forstås
en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 40.000 kr.
(2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært
ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder
m.v., uden at indtægten fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at der ved et socialt frikort vil
skulle forstås en mulighed for, at borgeren vil kunne tjene
op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved
ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med
dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at
indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Ved indtægter vil skulle forstås løn,
rådighedsløn, honorarer, feriebetaling, pensioner,
fritvalgsopsparing og søgnehelligdagsgodtgørelse
m.v., herunder indtægter, der træder i stedet for
løn. Det vil gælde både ved udbetaling af
engangsbeløb og løbende indtægter.
Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt
socialt frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau)
skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages
i deres eventuelle forsørgelsesydelser, såfremt det
gennemførte arbejde er ordinært og ustøttet, og
indtægten er indberettet korrekt af arbejdsgiveren til den
særskilte it-løsning.
Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen
fastsættes til 41.280 kr. i 2024-niveau, hvormed
beløbet vil tilsvare beløbsgrænsen for
forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsreguleres
den 1. januar 2024, jf. lov om forsøg med et socialt
frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 8,
hvori det foreslås, at der skal foretages en regulering af
bl.a. beløbet på 41.280 kr. i det foreslåede
§ 1.
Arbejde med brug af socialt frikort vil kunne udføres for
både private og offentlige virksomheder og myndigheder,
organisationer, foreninger m.v., der ellers ville være
indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens §§
1 og 4. Dette vil eksempelvis også være
socialøkonomiske virksomheder.
Selve skattefritagelsen foreslås indført ved
ændring af ligningsloven, jf. lovforslagets § 10,
hvortil der henvises.
Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold
til ordningen omfatte vederlag til personer for personligt arbejde
for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v.
Der vil således ikke kunne ske skattefri udbetaling af
vederlag for arbejde for privatpersoner eller ske anden skattefri
indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en
tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste, men
der vil skulle være tale om ordinært og ustøttet
arbejde.
For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde,
vil der som udgangspunkt skulle være tale om lønnet
arbejde, hvor der vil gælde de samme ansættelsesretlige
regler som i ethvert andet ansættelsesforhold, og hvor
hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen med et socialt frikort
ydes økonomisk støtte fra kommunen eller
øvrige myndigheder. Loven indeholder ikke et krav om en
bestemt mindste timeløn. Aflønning af en person med
et socialt frikort vil slådes skulle fastsættes efter
aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Virksomheder,
offentlige myndigheder m.v. vil ved ansættelse af
medarbejdere med et socialt frikort skulle overholde gældende
overenskomst på området. Arbejde i
løntilskudsjob, fleksjob, beskyttet beskæftigelse,
arbejde som led i jobrotation eller arbejde (i lønnede)
praktikperioder under en uddannelse vil ikke kunne betragtes som
ordinært og ustøttet arbejde.
Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er
omfattet af 225-timersreglen, jf. §§ 13 f-13 h i
aktivloven, skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, for at hjælpen ikke bliver nedsat. Det
er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til, om en borger,
der er undtaget fra 225-timersreglen, men som
udfører ordinært og ustøttet arbejde efter
ordningen med et socialt frikort, fortsat skal være undtaget
fra 225-timersreglen.
Det forhold, at en person har et socialt frikort og
indtægter via dette, vil ikke alene kunne lægges til
grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle
foretages en konkret og individuel vurdering af personens
arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og
førtidspension.
Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om
225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager
hjælp efter aktivlovens § 11, at arbejde udført
via socialt frikort kan tælle med i opgørelsen af 225
timers ordinært og ustøttet arbejde. Dokumentation af
arbejde vil kunne tilvejebringes via den særskilte
it-løsning, hvortil indtægter på baggrund af et
socialt frikort skal indberettes af arbejdsgiveren, men det vil
også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved
fremvisning af lønsedler.
Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund
af et socialt frikort ikke vil skulle fradrages i
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige
offentlige ydelser.
Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser
vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund af et
socialt frikort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt
på baggrund af et socialt frikort ved vurdering af
eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige
tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser m.v.) efter kapitel 10
i aktivloven. Formålet er at sikre, at det sociale frikort
vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt har ret
til.
Med den foreslåede bestemmelse er det således
hensigten, at et socialt frikort ikke vil skulle have betydning for
borgerens ret til anden hjælp.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen på baggrund af
en ansøgning fra en borger udsteder et socialt frikort.
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at et socialt frikort kan udstedes til
borgere med særlige sociale problemer, der opfylder
betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter
afsnit V i serviceloven. Derudover er det et krav, at borgerne
hverken har været under ordinær uddannelse eller har
haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau)
inden for det seneste år forud for tilkendelsen af et socialt
frikort. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet for ret til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i
aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har opholdt sig her i
riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.
Det foreslås i stk. 1, at
kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af
en ansøgning fra en borger vil skulle træffe
afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens
handlekommune på baggrund af en ansøgning fra borgeren
og med afsæt i de foreslåede betingelser vil kunne
visitere borgeren til ordningen og samtidig oprette et socialt
frikort til vedkommende via den it-løsning, der skal
understøtte ordningen. Det vil være op til den enkelte
kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen
skal foregå, herunder om borgeren vil skulle udfylde et
ansøgningsskema, vil kunne ansøge via mundtlig
tilkendegivelse eller lignende.
Det foreslås i stk. 2, at
kommunalbestyrelsen vil kunne udstede et socialt frikort til
borgere med særlige sociale problemer, som desuden opfylder
betingelserne, der fremgår af nr. 1-3.
Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget
skulle defineres som personer, der er socialt udsatte, f.eks.
på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har
psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression. Personer
med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke
indgå i målgruppen for det sociale frikort, medmindre
de også har særlige sociale problemer. Borgere, der
alene modtager eller er berettigede til at modtage hjælp
efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind,
synsbesvær eller demens, vil således ikke kunne
få et socialt frikort.
Det fremgår af betingelse nr. 1, at borgere desuden for at
få et socialt frikort vil skulle opfylde betingelserne for at
modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i
serviceloven.
Det fremgår af betingelse nr. 2, at for at få et
socialt frikort vil borgere derudover hverken skulle have
været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller have
haft skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr.
(2024-niveau) inden for det seneste år.
Det fremgår endelig af betingelse nr. 3, at borgere for at
få et socialt frikort vil skulle opfylde opholdskravet for
ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11
i aktivloven.
Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen
med et socialt frikort vil forblive uændret i forhold til
målgruppen i forsøgsperioden.
Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i
forbindelse med visitation af borgere til ordningen vil skulle
undersøge, om borgerne har været under ordinær
SU-berettiget uddannelse eller har haft skattepligtig
arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste
12 måneder forud for afgørelsestidspunktet. For
så vidt angår undersøgelsen af, om borgerne
opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller
støtte efter afsnit V i serviceloven og opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i aktivloven, vil der ligeledes i
forbindelse med visitation til ordningen skulle tages udgangspunkt
i borgernes situation på afgørelsestidspunktet.
Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne,
herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyggende indsatser,
personlig hjælp, omsorg og pleje, social
stofmisbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets-
og samværstilbud og botilbud. Målgruppen vil omfatte
både personer, der modtager indsatser efter servicelovens
afsnit V, og personer, som af forskellige årsager ikke har
fået eller taget imod kommunens tilbud efter
serviceloven.
Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle
SU-berettigede uddannelser skulle medregnes. At have været
under ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget
skulle defineres som at have været indskrevet på en
ordinær SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har
deltaget i undervisningen eller ej.
I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil
der skulle medregnes skattepligtig arbejdsindkomst defineret som A-
og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
er indberettet til indkomstregisteret (eIndkomst), jf. lov om et
indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20.
november 2023. Desuden vil der skulle medregnes lønindkomst
erhvervet om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister (DIS), som er indberettet til
eIndkomst. Indtægt på baggrund af et socialt frikort
vil ikke skulle indgå i opgørelsen.
Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes
til 10.320 kr. i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af
lovforslagets § 8, hvormed det foreslås, at der vil
skulle foretages en regulering af bl.a. indtægtsgrænsen
i det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2.
Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder
opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Retten til
uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af, at
personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9
år inden for de seneste 10 år. I beregningen af
opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft
folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde
fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i
aktivloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2.
Til §
3
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i
første kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om
borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig
opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en
borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et
socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom
og deaktivere borgerens sociale frikort.
Det foreslås i stk. 1, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsen mindst én gang pr.
kalenderår vil skulle kontrollere, om borgere med et socialt
frikort, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder
betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, jf.
§ 2, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf i
2. pkt., at kommunalbestyrelsen dog
ikke vil være forpligtet til at foretage kontrollen efter 1.
pkt. i det kalenderår, hvor det sociale frikort er
udstedt.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen mindst
én gang pr. kalenderår vil skulle foretage kontrol af,
om de borgere med socialt frikort, som kommunen er handlekommune
for, fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et
socialt frikort. Kommunen vil ikke være forpligtet til at
foretage kontrol af borgeren i det kalenderår, hvor kommunen
har visiteret borgeren til et socialt frikort. Kommunen vil desuden
have mulighed for at gennemføre kontrol flere gange i
løbet af et kalenderår, men vil kun være
forpligtet hertil én gang årligt.
Såfremt en borger flytter, og handlekommuneforpligtelsen
for borgeren skifter, vil det være den nye handlekommune, der
skal gennemføre kontrollen. Det vil i forbindelse hermed
være hensigtsmæssigt for den hidtidige handlekommune at
videregive oplysninger til borgerens nye handlekommune om, at
borgeren har et socialt frikort, således at borgerens nye
handlekommune er opmærksom på, at den skal
gennemføre kontrol med den pågældende borgers
anvendelse af frikortet.
Det foreslås i stk. 2, 1.
pkt., at hvis en borger ikke længere opfylder
betingelserne, jf. § 2, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle
træffe afgørelse om at deaktivere borgerens sociale
frikort. Det foreslås i forlængelse heraf i 2. pkt., at afgørelse om deaktivering
har virkning fra afgørelsestidspunktet.
Forslaget vil således medføre, at borgere vil
skulle have deaktiveret deres sociale frikort, hvis det ved en af
kommunens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere
opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.
Kommunen vil i så fald skulle træffe afgørelse
herom.
Forslaget vil desuden medføre, at afgørelser om
deaktivering har virkning fra afgørelsestidspunktet, hvormed
en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, ikke
vil kunne anvende dette i forbindelse med en ansættelse pr.
den dato, hvor afgørelsen er truffet.
Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit
sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder
betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, og
ansøger sin handlekommune herom, vil kommunen skulle
træffe afgørelse om at genaktivere borgerens frikort,
hvis borgeren opfylder betingelserne herfor.
Kommunerne vil skulle kontrollere alle de borgere med sociale
frikort, som kommunen er handlekommune for. Kontrollen vil skulle
gennemføres mindst én gang pr. kalenderår pr.
borger. Første kontrol af en borger vil skulle
gennemføres senest i kalenderåret efter, at borgeren
er blevet visiteret til ordningen. Det vil være op til
kommunen at tilrettelægge, hvornår i løbet af
året kommunen vil skulle foretage kontrollen.
Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne
organiserer og foretager kontrollen. Kontrollen vil dog med fordel
kunne foretages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange
med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.
Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på
en måde, der vil være mindst muligt administrativt
krævende for kommunerne, og som ikke vil stille store krav
til borgerne om dokumentation. For så vidt angår
opfølgningen på betingelserne vedr. indtægt,
uddannelse og ophold forventes denne at kunne gennemføres
administrativt via relevante registre.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2.
Til §
4
Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et
socialt frikort ikke skal indgå i beregningen af borgerens
betaling for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven, jf. §
163 i serviceloven, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger
m.v., jf. § 163 a i serviceloven.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at et socialt frikort ikke erstatter de
kommunale tilbud og indsatser, som kommunalbestyrelsen er
forpligtet til at yde efter lovgivningen.
Det foreslås i stk. 1, at
indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil
skulle indgå i beregningen af borgerens betaling, jf.
§§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud
efter kapitel 20 i lov om social service og udslusningsbolig efter
lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af borgerens
betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og
udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således
være hensigten, at borgeren ikke vil blive stillet
dårligere i forhold til betaling for botilbud m.v. som
følge af indtægt på baggrund af et socialt
frikort.
Det bemærkes, at der med lovforslagets § 10 samtidig
foreslås skattefritagelse for ydelsen omfattet af forslaget
til denne lov om socialt frikort. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at der heller ikke i indtægten vil
kunne ske lønindeholdelse for gæld til det offentlige
m.v., da alene A-indkomst kan anvendes til lønindeholdelse,
jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Det foreslås i stk. 2, at et
socialt frikort ikke vil skulle erstatte de kommunale tilbud og
indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter
lovgivningen.
Formålet med et socialt frikort vil være at supplere
den eksisterende sociale eller beskæftigelsesrettede indsats,
som borgeren er i målgruppen for.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således
være hensigten, at kommunalbestyrelsen ikke må undlade
at tilbyde borgeren hjælp efter serviceloven, aktivloven og
anden relevant lovgivning, selvom borgeren har et socialt frikort.
Bestemmelsen vil dermed skulle sikre, at borgere, som har et
socialt frikort, ikke vil blive stillet ringere end borgere, der
ikke har et socialt frikort.
Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler gennem
sit sociale frikort, vil det følge af de gældende
formueregler, der knytter sig til borgerens respektive
forsørgelsesgrundlag, om formuen får betydning for
udmålingen af forsørgelsesydelsen. For de borgere med
et socialt frikort, der modtager hjælp i
kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000
kr. (for ægtefæller 20.000 kr.) indgår i
udmålingen af hjælpen. I kommunens vurdering af,
hvorvidt en borger er berettiget til hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, vil
opsparede midler gennem et socialt frikort ligeledes indgå i
udmålingen af hjælpen. En eventuel formue under 10.000
kr. (20.000 kr.) har dog efter praksis også betydning ved
tildelingen af hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv
socialpolitik.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2.
Til §
5
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et
socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver
måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid
end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07
dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst
2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent
(samtidighedsferie).
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at arbejdsgiveren med et rimeligt varsel
skal meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i
videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af
den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets
ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie
direkte til borgeren.
Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at borgeren fra den 1. september 2020 er
omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§
12-14, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.
Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie
holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som
arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og
vagtdage i turnus indgår i ferien med et
forholdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids
begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids
ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i
ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige
fridøgn, på søgnehelligdage,
overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt
fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en
lønmodtager syg, når ferien begynder, har
lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Efter §
12, stk. 2, i ferieloven, har en lønmodtager, som bliver syg
under ferien, mod lægelig dokumentation ret til
erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under ferie i samme
ferieår. En lønmodtager, som ikke har været
ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret, har ret til
erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal
sygedage. Feriedage, som en lønmodtager ikke har optjent i
ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de
sygedage, der ikke gives erstatningsferie for efter 1. og 2. pkt.
Efter ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren
den lægelige dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens
§ 12, stk. 4, fremgår det, at ved opgørelsen af
erstatningsferie efter stk. 1 og 2 ses bort fra sygedage forud for
den dag, hvor lønmodtageren giver arbejdsgiveren meddelelse
om sygdommen, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes
lønmodtageren. Efter ferielovens § 12, stk. 5,
fremgår det, at en lønmodtager omfattet af stk. 1
eller 2, som bliver rask, før den planlagte ferieperiode er
ovre, har ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde
den resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt
lønmodtageren ved sin raskmelding giver besked herom.
Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en
lønmodtager, der deltager i en strejke eller lockout,
når ferien begynder, ikke kan begynde ferien. Arbejdsgiveren
skal fastsætte ny ferie, når konflikten er
ophørt, med et varsel på mindst 1 måned for
hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en
lønmodtager ikke har pligt til at holde ferie i en periode,
hvor lønmodtageren på grund af andre særlige
forhold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret
fra at holde ferie. Efter § 14, stk. 2, i ferieloven
fremgår det, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke særlige
forhold der kan afskære en lønmodtager fra at holde
ferie.
Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at arbejdsgiveren fra den 1. september 2020
er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.
Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at
med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav
uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling.
Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer) efter
ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges
strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Ferielovens § 46 er
blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496 af 1. maj 2019,
hvorved daværende § 46, stk. 3, blev til § 46, stk.
4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov om
forsøg med et socialt frikort blev ved lovændringen
ikke konsekvensrettet.
Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at overskrider borgeren
indtægtsgrænsen i § 2, stk. 3, vil feriedage, der
er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og
feriebetalingen herfor ikke længere være omfattet af
denne bestemmelse. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter
ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.
Det foreslås, at der fastsættes særlige regler
om optjening, afholdelse og udbetaling af feriebetaling for borgere
med socialt frikort i denne foreslåede lov om socialt
frikort. Formålet er desuden, at arbejdsgiveren herved ikke
vil skulle indberette feriegodtgørelse til eIndkomst,
hvilket er tilfældet efter ferielovens regler.
Det foreslås med stk. 1, at
lov om ferie ikke finder anvendelse for indtægt med et
socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at borgere
med et socialt frikort ikke vil være omfattet af ferieloven,
men at de i stedet vil blive sikret en tilsvarende ret til
optjening af ferie, jf. de foreslåede stk. 2-7, hvorved
blandt andet nogle få bestemmelser i ferieloven vil finde
anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. de
foreslåede stk. 5 og 6.
Det foreslås i stk. 2, at en
borger, der har fået udstedt et socialt frikort, vil optjene
2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved
ansættelse i kortere tid end 1 måned vil optjeningen
ske forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags
ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien vil kunne
afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere,
der har et socialt frikort, vil optjene og afholde
samtidighedsferie. Dette vil indebære, at borgeren vil
optjene 2,08 feriedage pr. måned, hvor borgeren er ansat.
Optjening af 2,08 feriedage pr. måned vil svare til 25
feriedage ved 1 års ansættelse, hvilket er den samme
ret til betalt ferie, der optjenes af lønmodtagere omfattet
af ferieloven og borgere omfattet af lov om forsøg med et
socialt frikort. At ferien afholdes som samtidighedsferie vil sikre
videst muligt, at borgeren altid vil kunne have overblik over, hvor
mange feriedage vedkommende vil kunne afholde og derved tilskyndes
til at gøre brug af sin optjente ferie. Der vil ikke
være tilknyttet en bestemt ferieafholdelsesperiode, inden for
hvilken optjent ferie efter denne foreslåede lov om socialt
frikort skal afholdes.
Det foreslås i stk. 3, at
arbejdsgiveren med et rimeligt varsel vil skulle meddele borgeren,
hvornår ferien skal holdes. Der vil i videst muligt omfang
skulle tages hensyn til borgerens ønske.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at det, som
det kendes fra den gældende ferielov og fra lov om
forsøg med det sociale frikort, er arbejdsgiveren, der vil
skulle varsle ferien, men at dette vil ske under hensyntagen til,
hvad borgeren måtte have af ferieønsker. Såfremt
arbejdsgiveren vælger ikke at varsle ferien til afholdelse,
vil ferien skulle udbetales, jf. det foreslåede stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at
feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn.
Ved ansættelsesforholdets ophør vil feriebetalingen
for ikke afholdt ferie skulle udbetales direkte til borgeren.
Feriebetalingen vil indgå i opgørelsen af borgerens
maksimale indtægt, jf. § 1, på baggrund af et
socialt frikort.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at
beregningen af feriebetalingen vil være 12,5 pct. af
lønnen, svarende til feriegodtgørelse efter
ferieloven og lov om forsøg med et socialt frikort.
Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre, at
feriebetaling for ikke afholdt ferie vil skulle udbetales direkte
til borgeren ved ansættelsesforholdets ophør, samt at
feriebetalingen vil skulle indgå i opgørelsen af, hvor
mange penge borgeren har tjent via sit sociale frikort. Dette vil
sikre, at borgeren vil modtage sin optjente feriebetaling, og at
denne vil indgå i opgørelsen af saldoen på
borgerens sociale frikort.
Som følge af den foreslåede § 5 vil
feriebetalingen indgå i opgørelsen af borgerens
indtægt på det sociale frikort. Feriebetalingen vil
dermed skulle indberettes af arbejdsgiveren til den særskilte
it-løsning på lige fod med borgerens
lønindtægt.
Det foreslås i stk. 5, at
borgeren vil blive omfattet af § 6, stk. 2 og 3, samt
§§ 12-14 i ferieloven.
Henvisningen til bestemmelserne i ferieloven vil skulle sikre,
at ferie ikke vil kunne afholdes på helligdage eller
sædvanlige fridage, og at det vil blive reguleret,
hvornår en lønmodtager ikke vil kunne afholde ferie,
herunder når borgeren er syg, på barsel eller strejker.
Ydermere vil ferielovens bestemmelser om ret til erstatningsferie i
tilfælde af sygdom også skulle være
gældende for ferie optjent efter denne foreslåede lov
om socialt frikort.
Det foreslås i stk. 6, at
borgerens arbejdsgiver vil være omfattet af § 46, stk.
1, 1. pkt., og stk. 4, i ferieloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en arbejdsgiver,
som trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale
skyldig feriebetaling, vil blive straffet med bøde, vil
skulle være gældende for borgere med socialt frikort.
Dette vil medføre, at arbejdsgivere til borgere, der
optjener ferie efter denne foreslåede lov om socialt frikort,
vil kunne straffes, såfremt de undlader at betale skyldig
feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske personer)
efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges
strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Det foreslås i stk. 7, at
overskrider borgeren den maksimale indtægt i forslagets
§ 1, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor
overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor, ikke længere
være omfattet af stk. 1-6. Optjening, betaling og afholdelse
vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om
ferie.
Det forslåede stk. 7 vil medføre, at borgere med et
socialt frikort, der oppebærer en indtægt, der
overstiger grænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) i
kalenderåret, for så vidt angår ferie ikke
længere vil være omfattet af § 5, stk. 1-6, i
denne forslåede lov, men vil være omfattet af alle
ferielovens regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2.
Til §
6
Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et
socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt
frikort skal indberettes af virksomheden til kommunen via
it-løsningen socialtfrikort.dk.
Det foreslås, at som en betingelse for at en indtægt
vil være omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne
i denne forslåede lov, vil arbejdsgiveren skulle indberette
oplysninger om ansættelsen, herunder oplysninger om
indtægten m.v., til den it-løsning, der vil skulle
understøtte ordningen.
Forslaget vil medføre, at skattefrihed og friholdelse for
fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en person med
socialt frikort forudsætter, at arbejdsgiveren vil have
indberettet det optjente beløb til den it-løsning,
der vil skulle understøtte ordningen. Såfremt
arbejdsgiveren ikke har indberettet borgerens indtægt til den
dertil indrettede it-løsning, men derimod til eIndkomst, vil
det sociale frikort ikke være blevet anvendt. Borgeren kan
derfor få fradraget indtægten i sin
forsørgelsesydelse og skal ligeledes betale skat af
indtægten. Det kan desuden få betydning for, om
borgeren fortsat lever op til betingelserne for ordningen, hvis
borgerens indtægt overstiger beløbet nævnt i
§ 2, stk. 2, nr. 2.
Arbejdsgiverne vil, jf. skatteindberetningsloven, skulle
indberette A- eller B-indkomst på normal vis for beløb
over det maksimale beløb for det sociale frikort.
Udbetaling af indtægt, der vil være optjent med brug
af et socialt frikort, vil kunne udbetales med elektronisk
kontooverførsel eller ved kontant betaling fra arbejdsgiver
til borger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2.
Til §
7
Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et
socialt frikort, at kommunalbestyrelsens afgørelser om
afslag efter lov om forsøg med et socialt frikort og
afgørelser om deaktivering jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., i
lov om forsøg med et socialt frikort, kan påklages til
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser
efter denne foreslåede lov om socialt frikort ligeledes vil
kunne påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Det er fastsat i retssikkerhedslovens § 50, at
Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser
i det omfang, det fastsættes ved lov. Den foreslåede
§ 5 vil således have til hensigt at sikre denne
klageadgang. Tilsvarende klageregler findes f.eks. i servicelovens
§ 168. Forslaget vil således medføre, at
kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne foreslåede
lov om socialt frikort vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Dog gælder det, jf. § 66 i retssikkerhedsloven, at inden
en klage behandles, vil den myndighed, som har truffet
afgørelsen, skulle vurdere, om der er grundlag for at give
klageren helt eller delvist medhold. Derfor vil en klage
først skulle afleveres til kommunalbestyrelsen, som har
truffet afgørelsen.
Der vil kunne træffes afgørelser efter denne
forslåede lov om udstedelse af sociale frikort, deaktivering
af sociale frikort, genaktivering af sociale frikort samt om afslag
på ansøgninger om sociale frikort og anmodninger om
genaktivering af sociale frikort. Kommunalbestyrelsen vil i den
forbindelse skulle overholde de almindelige forvaltningsretlige
principper og reglerne i retssikkerhedsloven ved behandling af
sager efter denne foreslåede lov om socialt frikort.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2.
Til §
8
Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg
med et socialt frikort, at beløbet på 10.000 kr. i
stk. 2, nr. 2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3
reguleres den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. De beløb, der fremkommer efter
regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.
Det foreslås, at beløbene i §§ 1 og 2,
stk. 2, nr. 2, vil skulle reguleres én gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen vil ske første gang den
1. januar 2025. De beløb, der fremkommer efter regulering,
vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Forslaget vil medføre, at beløbene årligt
vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten. Social-, Bolig-
og Ældreministeriet vil hvert år offentliggøre
satserne i denne foreslåede lov på Social-, Bolig- og
Ældreministeriets hjemmeside. Reguleringen vil ske
første gang den 1. januar 2025. De beløb, der
fremkommer efter regulering, vil blive afrundet til nærmeste
hele kronebeløb.
Til §
9
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Den forslåede ikrafttrædelsesdato vil
medføre, at ordningen med et socialt frikort gøres
permanent fra den 1. januar 2025.
Det foreslås desuden i stk. 2,
at borgere, der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter
lov om forsøg med et socialt frikort, vil få
videreført deres sociale frikort, så dette vil kunne
anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale frikort vil blive
videreført, jf. 1. pkt., dog som deaktiverede.
Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt., vil fra den
1. januar 2025 være omfattet af denne foreslåede
lov.
Forslaget vil medføre, at de borgere, der har et socialt
frikort ved udgangen af den 31. december 2024, automatisk vil
få videreført deres sociale frikort, så de vil
kunne anvende dette i 2025 og frem. Borgere med et socialt frikort
vil derfor ikke skulle foretage sig noget i forbindelse med
ikrafttrædelsen af denne foreslåede lov om socialt
frikort. Forslaget medfører desuden, at deaktiverede sociale
frikort bliver videreført som deaktiverede.
Videreførte sociale frikort fra forsøgsperioden med
et socialt frikort vil fra den 1. januar 2025 være omfattet
af denne foreslåede lov.
Til §
10
Det fremgår af § 7, nr. 32, i ligningsloven, at der
til den skattepligtige indkomst ikke medregnes udbetalinger, som er
omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.
Det foreslås i stk. 1, at
"forsøg med et" udgår af § 7, nr. 32, i
ligningsloven.
Forslaget vil medføre, at der fremadrettet i
ligningsloven vil stå "lov om socialt frikort".
Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, som vil
medføre, at ordningen med et socialt frikort gøres
permanent fra den 1. januar 2025 og dermed ikke længere vil
være en forsøgsordning.
Det foreslås, at der vil skulle være skattefrihed
for udbetalinger omfattet af ordningen om et socialt frikort. Dette
sker ved den foreslåede ændring af ligningslovens
§ 7, nr. 32.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til lov
om socialt frikort vil være skattefritaget. Der vil
således kunne modtages skattefri udbetalinger på indtil
41.280 kr. (2024-niveau) årligt pr. person med socialt
frikort.
Det bemærkes, at udbetaling af vederlag fra virksomheder
med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. vil kunne ske i
henhold til lov om socialt frikort, mens vederlag for arbejde for
privatpersoner og indtægt fra selvstændig
erhvervsvirksomhed ikke vil være omfattet af ordningen, jf.
lovforslagets § 1, og bemærkningerne hertil. Skattefri
udbetaling af vederlag i henhold til den foreslåede ordning
vil således kun kunne foretages af arbejdsgivere, som har et
dansk CVR-nummer.
Det bemærkes, at skattefri udbetalinger efter lov om
socialt frikort som følge af skattefritagelsen ikke vil
skulle indberettes til eIndkomst. I stedet vil indtægten
skulle indberettes til den it-løsning, der vil skulle
understøtte ordningen., jf. lovforslagets § 6.
Som følge af skattefritagelsen vil arbejdsgiveren heller
ikke skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
I de tilfælde, hvor vederlag for en arbejdsydelse for en
arbejdsgiver ikke opfylder betingelserne for at kunne udbetales
skattefrit efter efter denne foreslåede lov, f.eks. fordi
loftet på 41.280 kr. (2024-niveau) årligt er
nået, eller fordi der ikke foretages korrekt indberetning af
vederlaget til den særskilte it-løsning, vil
beløbet være skattepligtigt efter de almindelige
regler. Det vil sige, at modtageren af vederlaget, hvis der er tale
om en honorarmodtager, efter de gældende regler vil skulle
selvangive værdien og beskattes heraf. Arbejdsgiveren vil
endvidere være indberetningspligtig af beløbet. Er der
tale om et lønmodtagerforhold, vil arbejdsgiver være
indberetningspligtig og indeholdelsespligtig af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag efter de almindelige regler herom.
Det bemærkes, at skatteforvaltningen efter de almindelige
regler i forvaltningsloven og reglerne i
databeskyttelsesforordningen samt supplerende nationale
bestemmelser om behandling af personoplysninger af den eller de
databaseansvarlige myndigheder vil kunne få videregivet
oplysninger om indberettede indbetalinger m.v. til brug for
skattekontrol.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 2 og 3.
Til §
11
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Det skyldes, at de grønlandske og færøske
myndigheder har overtaget sagsområder på det sociale
område.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | Ændring af
anden lovgivning | | | | | | § 10. I
ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, ssom ændret ved § 5 i lov nr. 1563 af 12. december
2023, foretages følgende ændring: | § 7. Til den
skattepligtige indkomst medregnes ikke: | | | 1-31) --- | | | 32) Udbetalinger omfattet af lov om
forsøg med et socialt frikort. | | 1. I § 7, nr. 32, udgår
»forsøg med et«. | 33-38) --- | | |
|