Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 21. maj 2024
Forslag
til
Lov om ændring af konkursloven
(Revision af
konkurskarantænereglerne)
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1600 af 25. december 2022, som ændret ved § 9 i lov
nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9 h, stk. 1, og § 15, stk. 1, ændres »§
13 c, stk. 2« til: »§ 13 c, stk. 3«.
2. I
§ 13 c indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Rekonstruktøren skal på mødet give meddelelse
til fordringshaverne, hvis der vil blive indledt en sag om
konkurskarantæne, jf. § 14 f.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3.
Efter § 14 e indsættes i kapitel 2
d:
»§ 14 f. Får
skyldneren stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der
indeholder bestemmelse om tvangsakkord, finder § 157
tilsvarende anvendelse på personer, der er fratrådt som
ledelsesmedlemmer senest 2 uger efter stadfæstelsen af
rekonstruktionsforslaget.
Stk. 2.
Rekonstruktøren skal senest 4 uger efter
stadfæstelsen af det i stk. 1 nævnte
rekonstruktionsforslag give meddelelse til skifteretten, hvis der
vil blive indledt en konkurskarantænesag mod en person
omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
§§ 158-169 finder tilsvarende anvendelse. Ved anvendelse
af § 161, stk. 1, træder rekonstruktørens
meddelelse efter stk. 2 i stedet for kurators meddelelse efter
§ 125, stk. 3.«
4. I
§ 125, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres
»indstilling« til: »meddelelse«.
5. §
157 affattes således:
Ȥ 157.
Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end
1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af
skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i
denne periode har udvist groft uforsvarlig
forretningsførelse eller har undladt at rette op på en
groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist
tidligere end 1 år før fristdagen. Hvis skyldneren var
under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes
fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om
tvangsopløsning. Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke
anvendelse på fonde eller foreninger, der alene udøver
erhvervsvirksomhed af begrænset omfang.
Stk. 2.
Følgende skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig
forretningsførelse:
1) At den
pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine
forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
2) At den
pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine
forpligtelser efter reglerne om bogføring og
regnskabsaflæggelse.
3) At den
pågældende gennem ikke forretningsmæssigt
begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens
aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for
fordringshaverne.
4) At den
pågældende har været registreret som
ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens
§ 10, og enten har overladt udførelsen af sit hverv til
en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets
ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system, eller reelt har
udført sit hverv efter instruktion eller lign. fra en
sådan person.
5) At den
pågældende i strid med selskabslovens § 10 ikke
har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens
it-system, uagtet at den pågældende reelt har fungeret
som en del af ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed og faktisk
udøvet et ledelsesmedlems beføjelser.
6) At den
pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til
en fortsættelse af driften i en længere periode efter
det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have
indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville
medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.
Stk. 3.
Forretningsførelse kan i øvrigt anses for groft
uforsvarlig, hvis omstændighederne taler derfor, herunder
hvis den pågældende efter konkursens indtræden
har tilsidesat sine forpligtelser efter § 100, jf. §
105.«
6. §
158 affattes således:
Ȥ 158.
Konkurskarantæne pålægges for 3 år, jf. dog
stk. 2 og 3 og § 164 a.
Stk. 2.
Konkurskarantæne kan pålægges for en kortere
periode, hvis særlige omstændigheder, herunder det
pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse
eller dennes personlige forhold, taler herfor. Hvor ganske
særlige omstændigheder taler herfor, kan
konkurskarantænen helt bortfalde.
Stk. 3.
Konkurskarantæne kan efter omstændighederne
pålægges for 5 år, hvis den
forretningsførelse, der er udvist af den
pågældende, må anses for særdeles groft
uforsvarlig.
Stk. 4. Er den
pågældende tidligere pålagt
konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes
konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest
pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen
udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige
afgørelse.«
7. I
§ 159 indsættes som 3. og 4.
pkt.:
»I de tilfælde, hvor
konkurskarantænen efter § 158, stk. 3,
pålægges for en længere periode end 3 år,
kan det bestemmes, at den pågældende heller ikke
må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig
og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
Reglerne i 1.-3. pkt. omfatter tillige deltagelse i ledelsen af
erhvervsvirksomhed i udlandet.«
8. §
160 affattes således:
Ȥ 160. En sag om
konkurskarantæne anlægges af kurator.
Stk. 2. Sager om
en persons deltagelse i ledelsen af flere nærtstående
erhvervsvirksomheder, jf. § 2, nr. 1-3, behandles i
forbindelse med hinanden. Er der anlagt en sag omfattet af 1. pkt.
ved en skifteret, skal senere sager omfattet af 1. pkt.
anlægges ved eller henvises til denne skifteret.
Stk. 3.
Skifteretten kan efter begæring fra kurator eller den, der
begæres pålagt konkurskarantæne, træffe
afgørelse om, at sager mod den pågældende skal
sammenlægges, hvis sagerne omfattes af stk. 2 og
erhvervsvirksomhederne på det tidspunkt, hvor den
pågældende deltog i ledelsen, måtte anses for
én økonomisk og driftsmæssig enhed.
Sammenlægges sager efter 1. pkt., træffer skifteretten
beslutning om, hvilken kurator der herefter skal behandle sagen.
Den eller de kuratorer, der i medfør af skifterettens
beslutning ikke skal behandle sagen, er forpligtet til at
bistå den procesførende kurator mod et vederlag
fastsat af den skifteret, der behandler karantænesagen.
Vederlaget afholdes af statskassen.
Stk. 4. En sag
mod en person om pålæg af konkurskarantæne kan
ikke sammenlægges med sager mod andre personer.
Stk. 5. Sager om
konkurskarantæne behandles efter reglerne i dette kapitel, og
i øvrigt finder § 243 tilsvarende
anvendelse.«
9. §
161 affattes således:
Ȥ 161. Kurator skal
senest 4 uger efter skifterettens modtagelse af kurators endelige
begrundede meddelelse efter § 125, stk. 3, om, at der skal
indledes en konkurskarantænesag mod nogen, indlevere en
stævning til skifteretten. Skifteretten kan efter
begæring fra kurator forlænge fristen, hvis det er
velbegrundet.
Stk. 2.
Stævningen skal indeholde
1) kurators
påstand, herunder om der nedlægges påstand efter
§ 159, 2. eller 3. pkt.,
2) en
udførlig fremstilling af de faktiske og retlige
omstændigheder, hvorpå påstanden støttes,
og
3) en angivelse
af de dokumenter og andre beviser, som kurator agter at
påberåbe sig.
Stk. 3.
Skifteretten lader stævningen forkynde for den, der
begæres pålagt konkurskarantæne. Samtidig med
forkyndelsen skal den, der begæres pålagt
konkurskarantæne, oplyses om, hvor den pågældende
kan finde informationer om, hvad en konkurskarantæne
indebærer, og om reglerne i §§ 162 og 163 og §
164, stk. 2.«
10. § 162,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
11. §
163 affattes således:
Ȥ 163. Skifteretten
beskikker en advokat for den, der begæres pålagt
konkurskarantæne, hvis den pågældende anmoder om
det og den pågældende opfylder de økonomiske
betingelser i retsplejelovens § 325. Om salær og
godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt
fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31, idet skifteretten dog
ved fastsættelsen af salæret til den beskikkede advokat
skal tage hensyn til, om de processkridt, der er udøvet af
den beskikkede advokat, må anses for
overflødige.«
12. I
§ 164 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
En kendelse om konkurskarantæne skal ikke
forkyndes.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
13. § 164,
stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Meddeles der, efter at konkurskarantæne er pålagt,
tilladelse til prøvelse i 3. instans, tilladelse til
kære efter kærefristens udløb eller tilladelse
til ekstraordinær genoptagelse eller kære, stilles
virkningerne af den pålagte konkurskarantæne i bero fra
det tidspunkt, hvor den rette kæreinstans modtager
kæreskriftet, eller i et tilfælde, hvor der er givet
tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fra det tidspunkt,
hvor processkriftet modtages.«
14.
Efter § 164 indsættes i kapitel
20:
Ȥ 164 a. I en sag om
konkurskarantæne kan der indgås forlig om
nedsættelse af karantæneperiodens længde. Den
karantæneperiode, der er fastsat ved forliget, skal mindst
udgøre 1 år og være rimelig i forhold til sagens
omstændigheder. Skifteretten stadfæster forliget i form
af en kendelse om konkurskarantæne. Skifteretten kan
undtagelsesvis nægte at stadfæste forliget, hvis det er
åbenbart, at den, der begæres pålagt
konkurskarantæne, ikke opfylder betingelserne i § 157,
hvis den pågældende opfylder betingelserne for at blive
pålagt en længere karantæneperiode efter §
158, stk. 3, eller hvis den pågældende opfylder
betingelserne i § 159, 2. pkt.
Stk. 2.
Skifteretten kan på begæring fra kurator ophæve
en kendelse efter stk. 1 og genoptage behandlingen af en
konkurskarantænesag, hvis den, der er pålagt
konkurskarantæne i henhold til et indgået forlig, under
konkurskarantænesagen har gjort sig skyldig i svigagtige
forhold eller har tilsidesat sine forpligtelser ifølge
forliget.«
15. I
§ 166 indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
»Skifteretten skal ved
fastsættelsen af vederlaget til kurator hense til, om de
processkridt, der er udøvet af kurator, må anses for
overflødige.«
16. I
§ 197, stk. 2, nr. 4, ændres
»det ikke ville være rimeligt at pålægge
konkurskarantæne som følge heraf,« til:
»ganske særlige omstændigheder taler for, at
konkurskarantænen helt kan bortfalde,«.
17. I
§ 249, 1. pkt., ændres
»og §§ 120-122« til: »§§
120-122 og § 164 a, stk. 1«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Loven finder
ikke anvendelse i konkursboer, hvor konkursdekretet er afsagt
før lovens ikrafttræden. For sådanne konkursboer
finder de hidtil gældende reglerne anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.