L 26 Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

(Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Udvalget for Digitalisering og It
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 28-11-2023

Optrykt: 28-11-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 28. november 2023

20231_l26_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 28. november 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

(Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.)

§ 1

I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter regler om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige kategorier, uden at der medfølger en oplader.«

2. I § 40, stk. 1, ændres »§§ 38 og 39« til: »§ 38«.

§ 2

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022, som ændret ved lov nr. 1531 af 18. december 2018 og § 1 i lov nr. 1833 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser. Nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation med senere ændringer dækkes, i det omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres samlet for forsyningspligtydelser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation med senere ændringer og hver for sig for øvrige forsyningspligtydelser.«

2. I § 18, stk. 3, nr. 2, ændres »stk. 1, 1. pkt.« til: »stk. 1, 2. pkt.«

3. I § 18, stk. 8, ændres »som nævnt i § 14, stk. 4« til: »omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4«.

4. § 24, stk. 2, ophæves.

5. § 25, stk. 1, affattes således:

»Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af § 24 har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser.«

6. I § 31, stk. 5, nr. 2, og stk. 6, ændres »landsdækkende nummeroplysningstjeneste« til: »udtømmende nummerfortegnelse«.

7. I § 32, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2 og 3«.

8. I § 32, stk. 2, ændres »§ 24, stk. 1,« til: »§ 24«.

9. § 32, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

10. I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-6«.

11. I § 60 a, stk. 2, ændres »i medfør af stk. 5« til: »i medfør af stk. 6«.

12. I § 60 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan som led i tilsynet træffe afgørelser, herunder fastsætte vilkår om pris m.v.«

13. I § 60 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af en part i en tilsynssag i medfør af stk. 2 opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

14. I § 60 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »som led i tilsynet«: », om opkrævning af beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 3,«.

15. I § 60 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »i henhold til stk. 1«: », regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af metoderne, regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne, m.v«.

16. Efter kapitel 21 b indsættes i afsnit V:

»Kapitel 21 c

Kommunal støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet m.v.

§ 60 d. Kommunalbestyrelser kan give støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer og støtte i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte med senere ændringer.

Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk. 1, herunder regler om gennemførelse og administration af støtteprojekter, de støtteberettigede foranstaltninger og aktiviteter og vilkår og betingelser for støtte og tilbagebetaling af støtte samt åben engrosadgang.

Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk. 1 og overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 2. Styrelsen kan i forbindelse med sit tilsyn træffe afgørelser over for kommunalbestyrelser eller støttemodtagere.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsynet efter stk. 3, herunder om, hvordan tilsynet gennemføres, hvem der er klageberettiget, og hvilke typer afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, herunder om tilbagebetaling af støtte, og om inddragelse af andre myndigheder ved afgørelser om åben engrosadgang.

§ 60 e. Kommunalbestyrelser kan alene på markedsvilkår stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, når

1) infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere og

2) det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.«

17. I § 73 a indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik på at understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6, indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra Energinet.

Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke til eller samarbejde om at udvikle en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier.«

18. I § 75, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fungerer på telemarkedet«: », samt at understøtte den grønne omstilling på området«.

§ 3

I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, ændres »tv-formål som registeret i den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt« til: »tv-formål, hvor ønsker om fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål følger af radiodæ‍kningsplaner indberettet i overensstemmelse med § 16«.

2. I § 8, stk. 2, ændres »at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område, jf. § 16« til: »at der foreligger oplysninger fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur om forventet opsætning af master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i det pågældende geografiske område«, og som 2. pkt. indsættes:

»Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal på anmodning fra landzone- eller bygningsmyndigheden og bl.a. på baggrund af oplysninger, der er modtaget i medfør af reglerne i § 16, stk. 1, afgive udtalelse herom senest 1 måned efter anmodningen.«

3. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres »til brug for den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt« til: »i form af radiodækningsplaner i overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 1«.

4. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om fremtidige radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master til radiokommunikationsformål

§ 16. Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal regelmæssigt indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 og § 16 a.

Stk. 2. Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal regelmæssigt indsende oplysninger om eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 og § 16 a.

Stk. 3. Myndigheder inden for Forsvarsministeriets område er ikke omfattet af stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan beslutte at lade oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 5, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på systematisk vis får kendskab til, træde i stedet for indberetninger efter stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 5 og offentliggøre disse oplysninger i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 7.

Stk. 5. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om, at juridiske personer, der ejer master, som anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet, regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om, hvilke juridiske personer der skal omfattes af pligten til at indsende oplysningerne.

Stk. 6. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 8. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter indstilling fra Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet til enhver tid beslutte, at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste skal undtages fra offentliggørelse af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. En sådan beslutning kan højst træffes for 2 år ad gangen.

§ 16 a. For så vidt angår radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, og master, jf. § 16, stk. 5, der samtidig er omfattet af regler om indberetning af oplysninger i de til enhver tid gældende gennemførelsesretsakter udstedt af Den Europæiske Union i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, finder bestemmelserne i § 16, stk. 1-7, kun anvendelse, i det omfang disse bestemmelser regulerer forhold, hvorom der ikke fremgår regler i de nævnte gennemførelsesretsakter.

Stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler vedrørende radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, eller master, jf. § 16, stk. 5, der er nødvendige for at anvende de i stk. 1 nævnte gennemførelsesretsakter udstedt af Den Europæiske Union og regler om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af regler om indberetning af oplysninger i disse retsakter.

Stk. 3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler vedrørende offentliggørelse af oplysninger indberettet på baggrund af indberetningspligter i de i stk. 1 nævnte gennemførelsesretsakter.«

5. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Klage over landzonemyndighedens afgørelser, jf. stk. 1, skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt klageren. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 3. Rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser efter § 8, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 4. Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter stk. 1 beslutte, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette standset.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

6. I § 22, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »§§ 59 og 60« til: »§ 59«.

7. I § 24, stk. 5, ændres »§ 16, stk. 5,« til: »§ 16, stk. 5-7, og § 16 a, stk. 2 og 3,«.

8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 2,«, og »§ 22, stk. 2« ændres til: »§ 22, stk. 5«.

9. I § 25, stk. 2, ændres »§ 16, stk. 6 og 7,« til: »§ 16, stk. 5,«.

§ 4

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne

§ 14 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne, herunder om følgende:

1) Hvilke datacentre der er omfattet af krav om indberetning og offentliggørelse.

2) Hvilke oplysninger der er omfattet af krav om indberetning og offentliggørelse.

3) Anvendelse af bestemte standarder til beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v.

4) Anvendelse af bestemte it-systemer til indberetning.

5) Frister for indberetning.

6) Undtagelser fra krav om indberetning.

7) Undtagelser fra krav om offentliggørelse.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Ministeren kan endvidere bemyndige en institution under ministeriet til at føre tilsyn med opfyldelse af de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.«

2. I § 18 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 21, stk. 1, indsættes efter »støttemodtagere omfattet af kapitel 3,«: »datacentre omfattet af kapitel 4 a,«.

§ 5

I lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, (omarbejdning) m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 69, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 28. december 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne lovs § 2, nr. 16, og § 3, nr. 1-4 og 7-9.

Stk. 3. § 22, stk. 2-4, i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, finder ikke anvendelse på klager over landzonemyndighedens afgørelser indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love anvendelse.