Fremsat den 4. oktober 2023 af klima-,
energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radioudstyr og
elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, lov om etablering og fælles udnyttelse af master
til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur
til opsætning af trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde m.v. og lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion
(Universalopladere til mobiltelefoner m.v.,
regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning,
indhentning af oplysninger om elforbrug og indberetning af
oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.)
§ 1
I lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 17 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
regler om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve
radioudstyr i særlige kategorier, uden at der
medfølger en oplader.«
2. I
§ 40, stk. 1, ændres
»§§ 38 og 39« til: »§
38«.
§ 2
I lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1531 af 18. december 2018 og § 1
i lov nr. 1833 af 8. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. § 18,
stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes
således:
Ȥ 18.
Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er
udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af §
14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14,
stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede
nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser.
Nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.
december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation med senere ændringer, dækkes
i det omfang, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en
urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder.
Nettoomkostningerne opgøres samlet for
forsyningspligtydelser omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation med senere ændringer, og hver for sig for
øvrige forsyningspligtydelser.«
2. I
§ 18, stk. 3, nr. 2, ændres
»stk. 1, 1. pkt.« til: »stk. 1, 2.
pkt.«.
3. I
§ 18, stk. 8, ændres
»som nævnt i § 14, stk. 4« til:
»omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i
medfør af § 14, stk. 4«.
4. § 24,
stk. 2, ophæves.
5. I
§ 31, stk. 5, nr. 2, og stk. 6, ændres
»landsdækkende nummeroplysningstjeneste« til:
»udtømmende nummerfortegnelse«.
6. I
§ 47, stk. 2, nr. 2, ændres
»nr. 1-5« til: »nr. 1-6«.
7. I
§ 60 a, stk. 2, ændres
»i medfør af stk. 5« til: »i medfør
af stk. 6«.
8. I
§ 60 a, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.:
»Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kan som led i tilsynet træffe
afgørelser, herunder fastsætte vilkår om pris
m.v.«
9. I
§ 60 a indsættes efter stk.
2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af en part i en
tilsynssag i medfør af stk. 2 opkræve et beløb
til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med tilsynet.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
10. I
§ 60 a, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »som led i tilsynet«: », om
opkrævning af beløb til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet, jf.
stk. 3,«.
11. I
§ 60 a, stk. 5, der bliver stk. 6,
indsættes efter »i henhold til stk. 1«: »,
regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoderne, regler om oplysningspligt og pligt til
indsendelse af materiale, der skønnes relevant for
udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne,
m.v«.
12.
Efter kapitel 21 b indsættes i afsnit
V:
»Kapitel 21 c
Kommunal støtte til etablering
af elektroniske kommunikationsnet m.v.
§ 60 d. Kommunalbestyrelser
kan give støtte til etablering af elektroniske
kommunikationsnet i medfør af Kommissionens forordning (EU)
nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108 med senere ændringer og støtte i
medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18.
december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte med senere ændringer.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk.
1, herunder regler om gennemførelse og administration af
støtteprojekter, de støtteberettigede
foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og betingelser
for støtte og tilbagebetaling af støtte samt
åben engrosadgang.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn
med kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk. 1 og
overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 2. Styrelsen
kan i forbindelse med sit tilsyn træffe afgørelser
over for kommunalbestyrelser eller støttemodtagere.
Stk. 4. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsynet
efter stk. 3, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvem
der er klageberettigede, hvilke typer afgørelser Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, herunder om
tilbagebetaling af støtte, samt inddragelse af andre
myndigheder ved afgørelser om åben engrosadgang.
§ 60 e. Kommunalbestyrelser
kan alene på markedsvilkår stille passiv infrastruktur
til brug for elektroniske kommunikationsnet til rådighed for
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
når
1)
infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere,
og
2) det ikke
virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af
tilsvarende passiv infrastruktur.«
13. I
§ 73 a indsættes efter stk.
7 som stk. 8 og 9:
»Stk. 8.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik
på at understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6,
indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra
Energinet.
Stk. 9. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at
understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte
regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke
til, eller samarbejde om, at udvikle en metode for
kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier.«
14. I
§ 75, stk. 1, indsættes
efter »fungerer på telemarkedet«: »samt at
understøtte den grønne omstilling på
området«.
§ 3
I lov om etablering og fælles udnyttelse
af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af
infrastruktur til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, ændres
»tv-formål som registeret i den i § 16, stk. 2,
nævnte oversigt« til: »tv-formål, hvor
ønsker om fælles udnyttelse til radio- eller
tv-formål følger af radiodækningsplaner
indberettet i overensstemmelse med § 16«.
2. I
§ 8, stk. 2, ændres
»at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af
radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller
antennesystemer til radiokommunikationsformål i det
pågældende geografiske område, jf. §
16« til: »at der foreligger oplysninger fra Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur om forventet opsætning af
master eller antennesystemer til radiokommunikationsformål i
det pågældende geografiske område. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur skal på anmodning fra
landzone- eller bygningsmyndigheden og bl.a. på baggrund af
oplysninger, der er modtaget i medfør af reglerne i §
16, stk. 1, afgive udtalelse herom senest 1 måned efter
anmodningen«.
3. I
§ 9, stk. 2, 2. pkt., ændres
»til brug for den i § 16, stk. 2, nævnte
oversigt« til: »i form af radiodækningsplaner i
overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 1«.
4. Kapitel
5 affattes således:
»Kapitel 5
Indberetning og
offentliggørelse af oplysninger om fremtidige
radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master
til radiokommunikationsformål
§ 16. Indehavere af
tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til
anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede
områder (fladetilladelser) og virksomheder, der i henhold til
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. har tilladelse til
landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede
sendenet, skal regelmæssigt indsende
radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a.
Stk. 2.
Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser
til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) skal
regelmæssigt indsende oplysninger om eksisterende
antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,
jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a.
Stk. 3.
Myndigheder inden for Forsvarsministeriets område er ikke
omfattet af stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af
stk. 5.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan beslutte at lade
oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 og regler fastsat i
medfør af stk. 5, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur på systematisk vis får kendskab til,
træde i stedet for indberetninger efter stk. 1 og 2 og regler
fastsat i medfør af stk. 5, og offentliggøre disse
oplysninger i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af stk. 7.
Stk. 5.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om, at juridiske personer, der ejer master, som anvendes til
radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet,
regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om,
hvilke juridiske personer der skal omfattes af pligten til at
indsende oplysningerne.
Stk. 6.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og
2.
Stk. 7.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter
stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 8.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter indstilling
fra Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet til enhver tid
beslutte, at visse oplysninger om antennepositionerne til en
radiotjeneste skal undtages fra offentliggørelse af hensyn
til statens sikkerhed eller rigets forsvar. Sådan beslutning
kan højst træffes for 2 år ad gangen.
§ 16 a. For så vidt
angår radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, og master, jf.
§ 16, stk. 5, der samtidig er omfattet af regler om
indberetning af oplysninger i de til enhver tid gældende
gennemførselsretsakter udstedt af Den Europæiske Union
i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation, finder bestemmelserne i § 16, stk. 1-7, kun
anvendelse i det omfang, disse bestemmelser regulerer forhold,
hvorom der ikke fremgår regler i de nævnte
gennemførselsretsakter.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler vedrørende radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, eller master, jf.
§ 16, stk. 5, der er nødvendige for at anvende de i
stk. 1 nævnte gennemførselsretsakter udstedt af Den
Europæiske Union og regler om sanktioner i form af
bødestraf for manglende overholdelse af regler om
indberetning af oplysninger i disse retsakter.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler vedrørende offentliggørelse af oplysninger
indberettet på baggrund af indberetningspligter i de i stk. 1
nævnte gennemførselsretsakter.«
5. I
§ 22 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
Klage over landzonemyndighedens afgørelser, jf. stk. 1, skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt klageren. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra
bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse
træffes indirekte og således ikke meddeles og
offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor
klageren har fået kendskab til afgørelsen.
Udløber klagefristen på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 3.
Rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser efter
§ 8, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, har opsættende
virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Stk. 4.
Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter stk. 1 beslutte,
at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes,
og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet
påbyde dette standset.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.
6. I
§ 22, stk. 5, der bliver stk. 8,
ændres »§§ 59 og 60« til: »§
59«.
7. I
§ 24, stk. 5, ændres
»§ 16, stk. 5,« til: »§ 16, stk. 5-7,
og § 16 a, stk. 2 og 3,«.
8. I
§ 25, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og
2,«.
9. I
§ 25, stk. 2, ændres
»§ 16, stk. 6 og 7,« til: »§ 16, stk.
5,«.
§ 4
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 4 indsættes:
»Kapitel 4 a
Indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne
§ 14 a. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne, herunder om
følgende:
1) Hvilke
datacentre der er omfattet af krav om indberetning og
offentliggørelse.
2) Hvilke
oplysninger der er omfattet af krav om indberetning og
offentliggørelse.
3) Anvendelse af
bestemte standarder til beregning af datacentres
energimæssige ydeevne m.v.
4) Anvendelse af
bestemte IT-systemer til indberetning.
5) Frister for
indberetning.
6) Undtagelser
fra krav om indberetning.
7) Undtagelser
fra krav om offentliggørelse.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.
Ministeren kan endvidere bemyndige en institution under ministeriet
til at føre tilsyn med opfyldelse af de regler, der er
udstedt i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1.«
2. I
§ 18 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som
ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på
dansk.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I
§ 21, stk. 1, indsættes
efter »støttemodtagere omfattet af kapitel 3,«:
»datacentre omfattet af kapitel 4 a,«.
§ 5
I lov nr. 1833 af 8. december 2020 om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
(Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation, (omarbejdning) m.v.),
foretages følgende ændring:
1. § 1,
nr. 69, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 28. december 2023, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af denne lovs § 2, nr. 12, og § 3,
nr. 1-4 og 7-9.
Stk. 3. § 22, stk.
2-4, i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde m.v., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5,
finder ikke anvendelse på klager over landzonemyndighedens
afgørelser indgivet før lovens ikrafttræden.
For sådanne klager finder de hidtil gældende regler i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | 1. Indledning | 2. Baggrund | 3. Lovforslagets hovedpunkter | | 3.1. Ret til erhvervelse af mobiltelefon
m.v. uden universaloplader | | | 3.1.1. Gældende ret | | | 3.1.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.1.3. Den foreslåede ordning | | 3.2. Tilsyn med offentlige myndigheders
udlejning af arealer m.v. | | | 3.2.1. Gældende ret | | | 3.2.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.2.3. Den foreslåede ordning | | 3.3. Kommuners mulighed for at give
støtte til udrulning af bredbånd | | | 3.3.1. Gældende ret | | | 3.3.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.3.3. Den foreslåede ordning | | 3.4. Indhentelse af oplysninger fra
Energinet | | | 3.4.1. Gældende ret | | | 3.4.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.4.3. Den foreslåede ordning | | 3.5. Bemyndigelse til at fastsætte
regler om udvikling af en metode for kortlægning af mobilt
bredbånd og andre trådløse teknologier | | | 3.5.1. Gældende ret | | | 3.5.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.5.3. Den foreslåede ordning | | 3.6. Indsamling af data, der
understøtter den grønne omstilling | | | 3.6.1. Gældende ret | | | 3.6.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.6.3. Den foreslåede ordning | | 3.7. Tilpasning af reglerne i masteloven
til EU-retten og den teknologiske udvikling | | | 3.7.1. Gældende ret | | | 3.7.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.7.3. Den foreslåede ordning | | 3.8. Opdatering af mastelovens hjemmel til
at fastsætte regler om indberetning af master | | | 3.8.1. Gældende ret | | | 3.8.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.8.3. Den foreslåede ordning | | 3.9. Regelforenkling af mastelovens regler
om indberetning | | | 3.9.1. Gældende ret | | | 3.9.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.9.3. Den foreslåede ordning | | 3.10. Proces for klager til
Planklagenævnet over landzonemyndighedens
afgørelser | | | 3.10.1. Gældende ret | | | 3.10.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.10.3. Den foreslåede ordning | | 3.11. Bemyndigelse til at fastsætte
regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne | | | 3.11.1. Gældende ret | | | 3.11.2. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets overvejelser | | | 3.11.3. Den foreslåede ordning | 4. Konsekvenser for FN's
verdensmål | 5. Regionale konsekvenser, herunder for
landdistrikter | 6. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 7. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | | 7.1. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | | 7.2. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | | 7.3. Principperne for agil erhvervsrettet
regulering | 8. Administrative konsekvenser for
borgerne | 9. Klimamæssige konsekvenser | 10. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 11. Forholdet til EU-retten | 12. Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | 13. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget skal muliggøre implementering af dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23.
november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om
harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet,
jf. bilag 1. Medlemsstaterne skal senest den 28. december 2023
vedtage og offentliggøre de love og administrative
bestemmelser, som er nødvendige for at implementere
direktivet. I lovforslaget foreslås endvidere ændringer
af gældende lovgivning, som ikke er udtryk for
direktivimplementering.
Derudover skal lovforslaget muliggøre implementering af
artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2023/1791/EU om energieffektivitet og ændring af forordning
2023/955 (omarbejdning) (energieffektivitetsdirektivet).
Lovforslaget indebærer for det
første, at lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022
(radioudstyrsloven), bl.a. opdateres med en bemyndigelse til
udvidelse af de såkaldt væsentlige krav for radioudstyr
til også at omfatte et krav om, at forbrugere og andre
slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige
kategorier, uden at der medfølger en oplader.
Lovforslaget indebærer for det
andet en opdatering af en række bestemmelser i lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.
lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022 (teleloven), om
bl.a. kommunal støtte til etablering af elektroniske
kommunikationsnet, offentlige myndigheders udlejning af arealer
m.v., geografiske kortlægninger af udbredelsen af
elektroniske kommunikationsnet og statistik.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres
mulighed for, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil
kunne fastsætte regler om kommuners mulighed for at give
støtte til udrulning af bredbånd.
Der foreslås endvidere en tydeliggørelse af
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs beføjelser i
forbindelse med styrelsens tilsyn med offentlige myndigheders
aftaler med udbydere af elektroniske kommunikation om udlejning af
arealer m.v., en hjemmel til, at styrelsen kan få
dækket sine ekstraordinære omkostninger i forbindelse
med sit tilsyn, og en udvidelse af klima-, energi- og
forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
metoder til offentlige myndigheders fastsættelse af
markedsvilkår således, at ministeren endvidere
bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige
for implementeringen og anvendelsen af metoderne, regler om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der
skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og
anvendelsen af metoderne, m.v.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der
indføres en hjemmel for klima-, energi- og
forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at
ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode for
kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier.
Det foreslås endvidere, at der indføres en hjemmel
for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til at kunne
indhente oplysninger fra Energinet til brug for identifikation af
støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om
statsstøtte samt understøttelse af politik med
henblik på sikring af dækning af bredbånd.
Endelig foreslås det, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur løbende kan udarbejde og offentliggøre
statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for
telemarkedet, der understøtter den grønne omstilling
i sektoren.
De resterende ændringer af teleloven består i
konsekvensrettelser og ændringer af redaktionel karakter.
Lovforslaget indebærer for det
tredje en opdatering af bestemmelser om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner
samt eksisterende antenne- og mastepositioner i lov om etablering
og fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10.
marts 2021 (masteloven).
Samtidig foreslås en række nye bestemmelser, der
skal tage højde for, at Europa-Kommissionen kan
fastsætte regler om indberetning af oplysninger om
radiodækningsplaner samt eksisterende antenne- og
mastepositioner, og en opdatering af bestemmelserne om indberetning
af eksisterende mastepositioner, herunder at juridiske personer,
der ejer master, kan omfattes af regler om indberetning af
oplysninger.
Herudover foreslås det at tilpasse mulighederne for at
sanktionere manglende efterlevelse af indberetningspligter samt
mulighederne for i visse forskrifter udstedt i medfør af
masteloven at fastsætte bødestraf for
overtrædelse af sådanne regler.
Endelig foretages en række konsekvensrettelser i
masteloven, der dog ikke indebærer indholdsmæssige
ændringer i retstilstanden.
Lovforslaget indebærer for det
fjerde en ændring af lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023
(energispareloven), således at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne. De
foreslåede ændringer af energispareloven skal
muliggøre implementering af artikel 12 i
energieffektivitetsdirektivet.
2. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for lovforslaget er blandt andet Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om
ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
radioudstyr på markedet, som indeholder nye krav til opladere
og opladningsudstyr til bestemte klasser af radioudstyr, så
det sikres, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve
det omfattede radioudstyr, uden at der medfølger en oplader.
Formålet med direktivet er endvidere at reducere elektronisk
affald, CO2-udledning og
råvareforbrug. Overordnet er der tale om en ensretning af
stik til opladere af ovenstående radioudstyr, som alle skal
anvende USB-C-standarden.
Lovforslaget har endvidere baggrund i teledirektivet, som
fastlægger, hvordan nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser kan dækkes af staten eller
telebranchen, jf. artikel 89 og 90. Bestemmelserne er implementeret
i telelovens § 18.
Lovforslaget er desuden udarbejdet i overensstemmelse med
"Aftale om bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens
telepolitik for hele Danmark" af 17. maj 2018 (i det
følgende benævnt teleforliget), som blev indgået
af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Alternativet og Liberal Alliance og afløste det
gældende teleforlig fra 1999 og en række telepolitiske
tillægsaftaler. Lovforslaget er endvidere udarbejdet i
overensstemmelse med politisk aftale af 21. december 2021 (i det
følgende benævnt teleaftalen), som blev indgået
af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Lovforslaget
understøtter teleforligets og teleaftalens centrale
principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutral
regulering.
Det følger bl.a. af teleforliget fra 17. maj 2018 og
teleaftalen af 21. december 2021, at Energistyrelsen (nu Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur) skal fastsætte klare
rammer for, hvordan kommuner lovligt vil kunne give
statsstøtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet
(bredbånd).
I teleforliget henstiller aftaleparterne til, at offentlige
myndigheder har fokus på betydningen af en rimelig masteleje
i forhold til målet om god mobildækning. På
baggrund af teleforliget har Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i samarbejde med kommuner, regioner, statslige
myndigheder og telebranchen gennemført en omfattende
undersøgelse af grundlaget for fastsættelse af
markedsleje for kommuner, regioner og statslige udlejere og har i
en samlet vejledning for masteleje for offentlige myndigheder
beskrevet nogle metoder, som kan danne grundlag for offentlige
myndigheders fastsættelse af markedsleje.
Det fremgår af teleaftalen, at aftaleparterne er enige om,
at en nærmere undersøgelse skal bidrage til at finde
en metode til fastsættelse af lejepriser på
markedsvilkår for udlejning af arealer til brug for
mobilmaster og -antenner.
Baggrunden for lovforslaget er derudover Europa-Kommissionens
gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020 om
angivelse af karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold til artikel 57,
stk. 2, i teledirektivet, som indeholder en særlig
indberetningspligt for en undergruppe af antenner.
Lovforslaget har endvidere baggrund i aftalen mellem den forrige
regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af
planloven m.v. af 15. juni 2022, hvor der mellem aftalepartierne
bl.a. er aftalt en forenkling og smidiggørelse af
klagesagsprocesser i Planklagenævnet, herunder at
Planklagenævnets forretningsorden fastsættes på
bekendtgørelsesniveau.
Endelig har lovforslaget baggrund i
energieffektivitetsdirektivet. Datacentre står for en
stigende del af EU's energiforbrug, og Europa-Kommissionen
forventer, at datacentrenes energiforbrug vil stige med 28 pct. fra
2018 til 2030.
For at fremme en bæredygtig udvikling for datacentre
forpligtes medlemsstaterne med energieffektivitetsdirektivet til at
kræve indberetning af data vedrørende datacentrenes
energimæssige ydeevne. Europa-Kommissionen vil etablere en
database, hvor oplysningerne vil skulle indberettes, og hvor visse
data vil være offentligt tilgængelige.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ret til
erhvervelse af mobiltelefon m.v. uden universaloplader
3.1.1. Gældende ret
Der er i dansk ret for nuværende ikke regler om krav til,
at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr
i særlige kategorier, uden at der medfølger en
universaloplader.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Ændringen af radioudstyrsdirektivet indfører en
bestemmelse om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne
erhverve radioudstyr i særlige kategorier, uden at der
medfølger en universaloplader.
Radioudstyr i særlige kategorier er i denne
sammenhæng som udgangspunkt håndholdte mobiltelefoner,
tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner, hovedtelefoner med
mikrofon, håndholdte videospilskontrollere, bærbare
højtalere, e-bogslæsere, tastaturer, mus,
transportable navigationssystemer, høretelefoner (earbuds)
og bærbare computere.
Bestemmelsen har til formål at begrænse
miljøbelastningen fra mobilopladere m.v., herunder ved at
reducere materialeforbrug og elektronikaffald, og at gøre
det lettere og billigere for forbrugerne og andre slutbrugere at
vælge den rette oplader til deres radioudstyr. Den
væsentligste bidragsyder til begrænset
miljøbelastning forventes at komme fra reglerne om, at
forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i
særlige kategorier, uden der medfølger en
universaloplader.
Kravet om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne
erhverve håndholdte særlige kategorier af radioudstyr,
uden at der medfølger en oplader, følger af artikel
3a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af
23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om
harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.
Direktivet fastsætter også, at det med piktogram skal
fremgå af emballagen, om der medfølger en
universaloplader.
Med direktivændringen lægges det fast, at kablet
opladning fremover skal ske via USB-C-teknologi. Regler om, at
forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i
særlige kategorier, uden der medfølger en
universaloplader, forventes ikke at have nævneværdig
indflydelse på innovationen på området for
opladere.
Radioudstyrsdirektivet er i dag implementeret i
radioudstyrsloven, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
finder det derfor hensigtsmæssigt, at der indsættes en
bemyndigelse i radioudstyrsloven for Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur til at implementere radioudstyrsdirektivets artikel
3a om adskillelse af radioudstyr og tilhørende
universaloplader.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur udover de allerede fastsatte væsentlige krav
for radioudstyr vil kunne fastsætte nærmere regler om,
at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr
i særlige kategorier, uden der medfølger en
universaloplader.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil således
kunne fastsætte et krav om, at håndholdte
mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner,
hovedtelefoner med mikrofon, håndholdte
videospilskontrollere, bærbare højtalere,
e-bogslæsere, tastaturer, mus, transportable
navigationssystemer, høretelefoner (earbuds) og
bærbare computere skal kunne erhverves af forbrugere og andre
slutbrugere, uden der medfølger en universaloplader.
Den foreslåede ordning vil begrænse
miljøbelastningen fra mobilopladere, herunder ved at
reducere materialeforbrug og elektronikaffald, og gøre det
lettere og billigere for forbrugerne og andre slutbrugere at
vælge den rette oplader til deres udstyr.
Den foreslåede ordning implementerer sammen med de regler,
som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter i
medfør heraf, radioudstyrsdirektivets artikel 3a.
3.2. Tilsyn
med offentlige myndigheders udlejning af arealer m.v.
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af telelovens § 60 a, stk. 1, at
offentlige myndigheder kan indgå aftaler på
markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet
om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner,
master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. Begrebet markedsvilkår er ikke
klart defineret eller udtryk for en eksakt lejepris eller i
øvrigt eksakte vilkår. Det følger dog af EU's
statsstøtteregler, at offentlige myndigheders udlejning af
arealer skal følge markedsøkonomiske principper. Det
indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage udlejning
på samme måde, som en privat udlejer med de samme
forudsætninger ville gøre det inden for lovens
rammer.
Det fremgår af telelovens § 60 a, stk. 2, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn
med, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger,
høje konstruktioner, master m.v. med henblik på
udbygning af radiokommunikationsnettet er indgået på
markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1. Det
fremgår endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder
overholder regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå
aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som
klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk.
5.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn kan f.eks.
udøves på baggrund af klager, der er indgivet til
styrelsen af udbydere af elektroniske kommunikationsnet. Det kan
være klager om, at en aftale mellem udbyderen og en offentlig
myndighed ikke er indgået på markedsvilkår, eller
at en offentlig myndighed ikke overholder regler om metoder til
fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige
myndigheder kan indgå aftaler på, jf. telelovens §
60 a, stk. 1, og som klima-, energi- og forsyningsministeren er
bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens
§ 60 a, stk. 5. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
kan også selv rejse en tilsynssag mod en offentlig myndighed.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis styrelsen i
øvrigt bliver opmærksom på, at aftaler mellem en
offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet
om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner,
master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet ikke er indgået på
markedsvilkår. Det kan også være, hvis styrelsen
bliver opmærksom på, at en offentlig myndighed ikke
overholder sådanne regler om metoder til fastsættelse
af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan
indgå aftaler på, som klima-, energi- og
forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur beslutter selv, om der
er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag mod en
offentlig myndighed. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
overvejelser om at rejse en tilsynssag er underlagt de bindinger,
der følger af almindelige forvaltningsretlige regler og
grundprincipper, herunder kravet om saglig forvaltning,
ligebehandlingsprincippet, proportionalitetsprincippet,
officialprincippet, forbud mod skøn under regel m.v.
Det følger af bemærkningerne til telelovens §
60 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42
som fremsat, side 29 og side 163ff, at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur kan træffe afgørelse i sager, der
indbringes for styrelsen, og i sager, som styrelsen af egen drift
rejser som led i styrelsens tilsyn. Sammenholdt med telelovens
§ 60 a, stk. 4, og bemærkningerne hertil, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42 som fremsat, side
163ff, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
fastsætte regler om tilsynet, herunder bl.a., hvilke
afgørelser styrelsen kan træffe, kan Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur efter gældende ret som led i
sit tilsyn træffe afgørelser, herunder fastsætte
vilkår, rettet mod offentlige myndigheder. Dette for at
sikre, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger,
høje konstruktioner, master m.v. med henblik på
udbygning af radiokommunikationsnettet er indgået på
markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og at
offentlige myndigheder overholder regler om metoder til
fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige
myndigheder kan indgå aftaler på, og som klima-,
energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5.
I de tilfælde, hvor en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet indgiver en klage til Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur om, at en aftale mellem udbyderen og en offentlig
myndighed om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet ikke er indgået på
markedsvilkår, skal styrelsen foretage en konkret vurdering
af, om den pågældende aftale er indgået på
markedsvilkår. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
vurdering skal foretages under hensyntagen til de specifikke
forhold og omstændigheder, der gør sig gældende
for det pågældende areal, bygning, høje
konstruktion, mast m.v.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil som led i sin
sagsoplysning og som led i sin afgørelsesvirksomhed og
vilkårsfastsættelse i konkrete sager i relevant omfang
søge bistand hos øvrige relevante statslige
myndigheder, der udlejer arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v., eller som har indgående kendskab
til de hensyn og kriterier, der er afgørende for
værdiansættelsen af et areal, bygning, høj
konstruktion, mast m.v., eller gøre brug af anden ekstern
ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, med henblik
på at kunne fastlægge og fastsætte vilkår,
der afspejler markedsvilkår, for det pågældende
areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs omkostninger
forbundet med tilsynet, herunder eksempelvis tids- og
ressourceforbrug, omkostninger i forbindelse med sagsoplysning,
partshøring, udfærdigelse af afgørelser m.v. og
eventuelle omkostninger til ekstern ekspertbistand, afholdes efter
gældende ret inden for styrelsens egen økonomiske
ramme. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har efter
gældende ret ikke hjemmel til at kunne kræve eventuelle
omkostninger dækket af den offentlige myndighed eller af den
udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som er part i en
tilsynssag.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
kan fastsætte regler om tilsynet, herunder hvordan tilsynet
gennemføres, hvilke afgørelser styrelsen kan
træffe, om frister for styrelsens behandling af sager som led
i tilsynet og om oplysningspligt og pligt til indsendelse af
materiale til brug for tilsynet. Bemyndigelsen er ikke
udmøntet.
I henhold til telelovens § 60 a, stk. 5, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om metoder
til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige
myndigheder kan indgå aftaler på i henhold til
telelovens § 60 a, stk. 1. Bemyndigelsen er ikke
udmøntet. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil
således kunne regulere, hvilke økonomiske og juridiske
principper m.v. der skal lægges til grund ved en vurdering
af, hvad der er markedsvilkår for offentlige myndigheders
konkrete arealer, bygninger, høje konstruktioner, master
m.v.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Det følger af bemærkningerne til telelovens §
60 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42
som fremsat, side 29 og side 163ff, at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur kan træffe afgørelse i sager, der
indbringes for styrelsen, og i sager, som styrelsen af egen drift
rejser som led i styrelsens tilsyn. Sammenholdt med telelovens
§ 60 a, stk. 4, og bemærkningerne hertil, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42 som fremsat, side
163ff, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
fastsætte regler om tilsynet, herunder bl.a., hvilke
afgørelser styrelsen kan træffe, kan Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur efter gældende ret
træffe afgørelser, herunder fastsætte
markedsvilkår, som led i sit tilsyn. Det er imidlertid
tvivlsomt, om den eksisterende tilsynsbestemmelse i sig selv
udgør en tilstrækkelig hjemmel for Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs kompetence til at træffe
afgørelser af indgribende karakter rettet mod offentlige
myndigheder. Det kan f.eks. være afgørelser, der i
væsentligt omfang ændrer retstilstanden mellem en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet og en offentlig myndighed
i en aftale om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. En afgørelse med vilkår om
en væsentlig justering i op- eller nedadgående retning
af den lejepris, der er aftalt mellem parterne, eller
fastsættelse af øvrige vilkår, som efter
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering skal
indgå i en aftale, for at aftalen kan betragtes som
indgået på markedsvilkår, kan være udtryk
for en sådan indgribende ændring i retstilstanden.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren
udmønter bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, og
regulerer, hvilke metoder offentlige myndigheder skal benytte i
deres fastsættelse af lejepriser for udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet, kan en
afgørelse herom i tilfælde, hvor myndigheden ikke
benytter den pågældende regulerede metode i forvejen,
også være udtryk for en indgribende ændring i
retstilstanden, som kan have væsentlig betydning for de
lejepriser, som den offentlige myndighed fastsætter.
For at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
udøve et effektivt og sagligt tilsyn med offentlige
myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og at
offentlige myndigheder overholder regler om metoder, som klima-,
energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5,
bør det i telelovens § 60 a, stk. 2, klart og tydeligt
angives, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur som led i
tilsynet kan træffe afgørelser rettet mod offentlige
myndigheder, herunder fastsætte vilkår om pris m.v. Med
bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 4, vil Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur bl.a. kunne fastsætte
nærmere regler om, hvilke afgørelser styrelsen kan
træffe.
Ud over det almindelige tids- og ressourceforbrug, som er
forbundet med Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn
i medfør af telelovens § 60 a, stk. 2, herunder til
sagsoplysning, partshøring, udfærdigelse af
afgørelser m.v., kan der være øvrige
ekstraordinære omkostninger for styrelsen forbundet med
tilsynsopgaven. Det kan f.eks. være omkostninger til ekstern
ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, i forbindelse med,
at styrelsen i en konkret sag skal fastlægge
markedsvilkår for et offentligt ejet areal, bygning,
høj konstruktion, mast m.v.
Vurderingen af markedsvilkår skal foretages under
hensyntagen til de specifikke forhold og omstændigheder, der
gør sig gældende for det konkrete areal, bygning,
høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur besidder ikke nødvendigvis de fornødne
kompetencer til at fastsætte markedsvilkår og har ikke
nødvendigvis den fornødne indsigt i, hvilke hensyn og
kriterier der vil skulle danne grundlag for fastsættelse af
markedsvilkår. For at få oplyst en tilsynssag
tilstrækkeligt og med henblik på at kunne træffe
en saglig og fagligt korrekt afgørelse, vil Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur derfor i konkrete sager i
nødvendigt omfang søge bistand hos øvrige
relevante statslige myndigheder, der udlejer arealer, bygninger,
høje konstruktioner, master m.v., og som har indgående
kendskab til de hensyn og kriterier, der er afgørende for
værdiansættelsen af et areal, bygning, høj
konstruktion, mast m.v. Det kan dog være nødvendigt
også at gøre brug af anden ekstern ekspertbistand,
f.eks. en ejendomsmægler, med henblik på at
fastlægge vilkår, der afspejler markedsvilkår for
det pågældende areal, bygning, høje
konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur har endnu ikke modtaget eller behandlet en klage
eller gennemført et tilsyn af egen drift, og styrelsen
forventer ikke, at dette ændrer sig væsentligt
fremadrettet. I fravær af sådanne sager vil det
være uhensigtsmæssigt at forsøge at opbygge de
relevante kompetencer til sager, der nødvendiggør
konsulentbistand, internt i styrelsen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har i dag ikke
hjemmel til at kræve sådanne omkostninger dækket
af den offentlige myndighed eller den udbyder af elektroniske
kommunikationsnet, som er part i en tilsynssag.
For at sikre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
kan udøve et effektivt og sagligt tilsyn, bør der i
telelovens § 60 a indføres en klar hjemmel til, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan opkræve et
beløb hos en part i en tilsynssag til dækning af
styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med
tilsynet. Der vil være tale om et rent
omkostningsdækkende beløb, som udelukkende skal kunne
dække styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med en tilsynssag. Det er således ikke hensigten,
at styrelsen skal kunne få dækket sine generelle
omkostninger forbundet med tilsynet, herunder styrelsens interne
tids- og ressourceforbrug.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har behov for
løbende at monitorere og justere i sit tilsyn for at sikre,
at styrelsen kontinuerligt fører et sagligt og effektivt
tilsyn. Derfor kan der være behov for, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur regulerer de ekstraordinære
omkostninger, som styrelsen vil kunne opkræve af en part i en
tilsynssag. Derfor bør bemyndigelsen for Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur til at fastsætte regler om
tilsynet i telelovens § 60 a, stk. 4, udvides således,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur også
får bemyndigelse til at fastsætte regler om
opkrævning af beløb til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.
Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love blev der
indført en ny værdiansættelsesnorm for
erhvervsejendomme, offentlige ejendomme m.v. Som følge heraf
kan metoden om den offentlige vurdering, som er beskrevet i
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning om
markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital
infrastruktur, ikke fremadrettet benyttes som grundlag for
offentlige myndigheders beregning af lejepriser for udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med
henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.
På den baggrund og på baggrund af initiativer i
teleforliget og teleaftalen, der er møntet på
offentlige myndigheders fastsættelse af masteleje, er
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i gang med at udvikle
en eller flere metoder, som skal erstatte metoden med den
offentlige vurdering, der er beskrevet i Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning om markedsleje ved
udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur, som
grundlag for beregning af lejepriser. Der skal efter aftalen kunne
træffes politisk beslutning om en metode inden udgangen af
2022. Dette arbejde blev dog forsinket grundet udskrivelse af
folketingsvalg og efterfølgende regeringsdannelse.
For at sikre, at eventuelle nye metoder vil kunne implementeres
og anvendes af offentlige myndigheder og udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, kan det være nødvendigt, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler, der
måtte være nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoderne og regler om oplysningspligt og pligt til
indsendelse af materiale, som skønnes relevant for
udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne, rettet
mod udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller offentlige
myndigheder. For at sikre, at eventuelle metoder kontinuerligt kan
benyttes som grundlag for fastsættelse af lejepriser på
markedsvilkår, kan der være behov for hos udbydere af
elektroniske kommunikationsnet og offentlige myndigheder at
indhente oplysninger og materiale om bl.a. eksisterende lejeaftaler
vedr. mobilmaster og -antenner, men også offentlige
myndigheders lejeaftaler til andre formål, som er
sammenlignelige hermed. Der kan endvidere være behov for
indhentning af oplysninger og materiale med henblik på
eksempelvis at kunne foretage sammenligning af, analyser af,
statistik over og beregning af lejepriser og fastsættelse af
øvrige vilkår. Det kan endvidere f.eks. være
regler om, at offentlige myndigheder skal benytte bestemte systemer
eller procedurer i forbindelse med fastsættelse af
lejepriser, eller regler om, hvilke hensyn og omstændigheder,
offentlige myndigheder vil skulle inddrage i deres
lejeprisfastsættelse, regler om bestemte parametre og
kriterier, som vil skulle indgå i en metode, m.v. Derfor
bør bemyndigelsen for klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om metoder til
fastsættelse af markedsvilkår i telelovens § 60 a,
stk. 5, udvides, således at klima-, energi- og
forsyningsministeren også får bemyndigelse til at
fastsætte regler, der er nødvendige for
implementeringen og anvendelsen af metoderne og regler om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der
skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og
anvendelsen af metoderne, m.v.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur får en klar og tydelig hjemmel til i
forbindelse med sit tilsyn at kunne træffe afgørelser,
herunder afgørelser af indgribende karakter, rettet mod
offentlige myndigheder. Det vil endvidere af den foreslåede
bestemmelse tydeligt fremgå, at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur i sine afgørelser vil kunne fastsætte
vilkår om pris m.v., som skal gælde for aftaler, som
offentlige myndigheder indgår med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet. De vilkår, som Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte, vil
skulle afspejle markedsvilkår for det konkrete areal,
bygning, høje konstruktion, mast m.v., som der i det
konkrete tilfælde er tale om. I det omfang klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om metoder til
fastsættelse af markedsvilkår, som ministeren er
bemyndiget til i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5,
eller fastsætter regler, der er nødvendige for
implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder, som
klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget
foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte, vil
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med sit
tilsyn kunne træffe afgørelser rettet mod offentlige
myndigheder om, at offentlige myndigheder skal overholde
sådanne regler.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den
foreslåede ordning kunne træffe afgørelse i
tilsynssager, som styrelsen rejser på baggrund af en klage
fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om, at en
offentlig myndigheds aftale med udbyderen ikke er indgået
på markedsvilkår, eller at en offentlig myndighed ikke
overholder regler om metoder til fastsættelse af
markedsvilkår, som er fastsat i medfør af telelovens
§ 60 a, stk. 5. Det vil endvidere kunne omfatte klager over en
offentlig myndigheds manglende overholdelse af regler, der er
nødvendige for implementeringen og anvendelsen af
sådanne metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren
med lovforslaget foreslås at blive bemyndiget til at
fastsætte. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil
også kunne træffe afgørelse i tilsynssager, som
styrelsen af egen drift rejser mod en offentlig myndighed.
Den kreds af retssubjekter, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne rette en afgørelse mod, vil modsvare
den kreds af retssubjekter, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs tilsyn vil være rettet mod.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil som led i
behandlingen af en sag skulle foretage en konkret vurdering af, om
en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af et areal, bygning,
høj konstruktion, mast m.v. er indgået på
markedsvilkår. Vurderingen skal foretages under hensyntagen
til de specifikke hensyn, forhold og omstændigheder, der
gør sig gældende for det konkrete areal, bygning,
høje konstruktion, mast m.v. Vurderer Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur, at aftaler mellem offentlige
myndigheder og udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er
indgået på markedsvilkår, så vil Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur med den foreslåede
bestemmelse kunne træffe konkrete afgørelser, herunder
fastsætte vilkår, med henblik på at sikre, at den
offentlige myndigheds aftaler bliver indgået på
markedsvilkår. Indholdet og omfanget af Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser og fastsatte
vilkår vil afhænge af den konkrete sag. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. kunne træffe
afgørelser, der ændrer retsforholdet mellem parterne,
såfremt styrelsen vurderer, at en aftale mellem en offentlig
myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er
indgået på markedsvilkår. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. kunne træffe
afgørelse om, at den aftalte lejepris er udtryk for
markedsvilkår eller at den aftalte lejepris skal justeres i
opad- eller nedadgående retning afhængig af, hvad
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer mest
retvisende udtrykker markedsvilkår for et konkret areal,
bygning, høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse med en konkret sag
kunne justere eller erstatte de vilkår, der er fastsat i en
aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet, med andre vilkår samt fastsætte
øvrige vilkår, således at aftalen mellem en
offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet
samlet set kan siges at være indgået på
markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1. Begrebet
markedsvilkår er ikke klart defineret eller udtryk for en
eksakt lejepris eller i øvrigt eksakte vilkår. Det
følger dog af EU's statsstøtteregler, at offentlige
myndigheders udlejning af arealer skal følge
markedsøkonomiske principper. Det indebærer, at
offentlige myndigheder skal foretage udlejning på samme
måde, som en privat udlejer med de samme forudsætninger
ville gøre det inden for lovens rammer. Vilkårene,
herunder lejeprisen, vil i øvrigt være underlagt de
almindelige krav om saglighed, ikke-diskrimination og
konkurrencefordrejning m.v., der gælder for offentlige
myndigheder. Vilkårene vil f.eks. kunne vedrøre
fastsættelse af en lejepris, adgang til det lejede areal,
bygning, høje konstruktion, mast m.v. i forbindelse med
løbende vedligeholdelse og udbygning eller opgradering af
mobilnettet, vedligeholdelse af det lejede areal, bygning,
høje konstruktion, mast m.v. og vedligeholdelse af mobilmast
og -antenner, vilkår vedrørende uopsigelighed eller
opsigelse af lejemålet m.v.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren
udmønter hjemlen i den gældende bestemmelse i
telelovens § 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om
metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som
offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, eller
fastsætter regler, der er nødvendige for
implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder, som
klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget
foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte, vil
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på baggrund af
en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om, at en
offentlig myndighed ikke overholder sådanne regler, kunne
træffe afgørelse om, at en offentlig myndighed skal
overholde sådanne regler. Tilsvarende vil gøre sig
gældende, såfremt Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig
myndighed med henblik på at afklare, om den offentlige
myndighed overholder reglerne.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den
gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4, kunne
fastsætte nærmere regler om tilsynet, herunder bl.a.
regler om, hvilke afgørelser styrelsen kan træffe.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur får hjemmel til at
opkræve et beløb af en part i en tilsynssag til
dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med tilsyn efter telelovens § 60 a, stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at
kræve et beløb til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger vil alene kunne gælde i
konkrete tilsynssager, som styrelsen rejser af egen drift, eller
som indbringes for styrelsen.
I de tilfælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig
myndighed, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den
foreslåede bestemmelse kunne opkræve et beløb
til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med tilsynet af den pågældende offentlige
myndighed, som styrelsens tilsyn og eventuelle afgørelse er
rettet mod.
I de tilfælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed
på grundlag af en klage fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
med den foreslåede bestemmelse kunne opkræve et
beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære
omkostninger hos den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som
har indgivet klagen, og som ikke får medhold i sin klage,
eller hos den offentlige myndighed, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastrukturs afgørelse er rettet mod, såfremt den
udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som har indgivet klagen,
får medhold i sin klage.
Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur med den foreslåede bestemmelse vil kunne
opkræve, vil alene, men fuldt ud, skulle modsvare de faktiske
ekstraordinære omkostninger, som styrelsen har afholdt. Der
vil således være tale om et rent
omkostningsdækkende beløb, som udelukkende skal kunne
dække styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med en tilsynssag. Det er med den foreslåede
bestemmelse således ikke hensigten, at styrelsen skal kunne
få dækket sine generelle omkostninger forbundet med
tilsynet, herunder styrelsens interne tids- og ressourceforbrug og
sædvanlige processkridt i sagsbehandlingen i forbindelse med
en tilsynssag. Det er med den foreslåede bestemmelse ikke
hensigten, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal
have en økonomisk indtjening, eller at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs tilsynsvirksomhed generelt skal
være gebyrbelagt.
De ekstraordinære omkostninger, som Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne kræve dækket
af en part i en tilsynssag, vil f.eks. kunne være
omkostninger i forbindelse med, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i konkrete sager vurderer, at det vil være
nødvendigt at indhente ekstern ekspertbistand, f.eks. en
ejendomsmægler, med henblik på i forbindelse med en
afgørelse at fastsætte vilkår, der afspejler
markedsvilkår for et konkret areal, bygning, høje
konstruktion, mast m.v.
Det forudsættes, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i en konkret sag underretter parterne forud for
styrelsens indhentning af ekstern ekspertbistand.
Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur med den foreslåede bestemmelse vil kunne
opkræve hos en part i en tilsynssag til dækning af
styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med
tilsynssagen, vil blive afregnet separat ud fra de til den enkelte
tilsynssags påløbne ekstraordinære omkostninger.
Beløbet vil skulle indbetales til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur efter styrelsens nærmere
anvisninger.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at
fastsætte regler om opkrævning af beløb til
dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med styrelsens tilsyn i medfør af telelovens
§ 60 a, stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den
foreslåede bestemmelse f.eks. kunne fastsætte regler
om, hvilke ekstraordinære omkostninger styrelsen vil kunne
kræve betalt af en part i en tilsynssag, og hvordan et
beløb vil blive opkrævet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoderne, regler om oplysningspligt og pligt til
indsendelse af materiale, som skønnes relevant for
udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne, m.v.
Den foreslåede ordning skal sikre, at eventuelle nye
metoder som grundlag for beregning af lejepriser vil kunne
implementeres og anvendes af offentlige myndigheder.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den
foreslåede bestemmelse f.eks. kunne fastsætte regler
om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
offentlige myndigheder indsender alle oplysninger og alt materiale,
som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner
relevant i forbindelse med udviklingen, implementeringen og
anvendelsen af metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om efter telelovens § 60 a, stk. 5.
Det vil f.eks. kunne omfatte eksisterende lejeaftaler mellem
udbydere af elektroniske kommunikationsnet og offentlige
myndigheder om leje af arealer med henblik på opsætning
af mobilmaster og -antenner og lejeaftaler mellem offentlige
myndigheder og andre lejere af arealer til brug for andre
formål end mobilmaster og -antenner, men som er
sammenlignelige hermed. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil herved for at sikre, at eventuelle metoder
kontinuerligt kan benyttes som grundlag for fastsættelse af
lejepriser på markedsvilkår eksempelvis kunne foretage
sammenligning af, analyser af, statistik over og beregning af
lejepriser og fastsættelse af øvrige vilkår.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne
fastsætte regler om fremgangsmåden for fremsendelse af
oplysninger og materiale, herunder at det skal ske ved brug af
bestemte systemer, databaser eller registre. Klima-, energi- og
forsyningsministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om,
at offentlige myndigheder skal benytte bestemte systemer eller
procedurer i forbindelse med fastsættelse af lejepriser eller
regler om, hvilke hensyn og omstændigheder offentlige
myndigheder vil skulle inddrage i deres lejeprisfastsættelse,
regler om bestemte parametre og kriterier, som vil skulle
indgå i en metode, m.v.
3.3. Kommuners
mulighed for at give støtte til udrulning af
bredbånd
3.3.1. Gældende ret
Som udgangspunkt er statsstøtte til udrulning af
bredbånd ikke lovligt i EU. Der er dog flere måder,
hvorpå statsstøtte kan gøres lovligt. Det kan
f.eks. ske, hvis Europa-Kommissionen godkender et
statsstøtteprojekt eller en statsstøtteordning. Det
kan endvidere ske, hvis statsstøtteprojektet eller
-ordningen holder sig inden for Kommissionens forordning (EU) nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel
107 og 108 som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr.
2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr.
2014/651 (den såkaldte gruppefritagelsesforordning) eller
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte (den såkaldte de
minimis-forordning).
Den eksisterende bestemmelse i telelovens § 60 d
medfører, at kommuner kan give støtte til udrulning
af bredbånd, og at Energistyrelsen (nu Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur) kan fastsætte regler herfor.
Tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden fastsættes
af klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og
forsyningsministeren har ikke sat bestemmelsen i kraft.
I dag vil kommunerne kun kunne give støtte til udrulning
af bredbånd efter lov nr. 1518 af 18. december 2018 om
erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der
fremmer erhvervslivet. Erhvervsministeriet udgav i 2014 en
vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om
erhvervsfremme og regional udvikling. I vejledningen fortolkes
bemærkningerne til erhvervsfremmeloven således, at
erhvervsfremmeloven siden er anvendt som hjemmel til kommunal
støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet med
et erhvervsudviklingssigte.
Der eksisterer også en bestemmelse i telelovens § 60
f, hvorefter kommunalbestyrelser på visse betingelser kan
stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske
kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester. Bestemmelsen er ikke sat i kraft
af klima-, energi- og forsyningsministeren.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Kommunalbestyrelser bør kunne give støtte til
udrulning bredbånd, når de nærmere regler for
kommunalbestyrelsernes støtte til udrulning af
bredbånd i overensstemmelse med de europæiske
statsstøtteregler, er fastsat og træder i kraft. Det
vurderes dog, at der både er behov for regler, der omfatter
store kommunale projekter, og regler, der omfatter mindre
projekter.
De krav m.v., som vil følge af en støtteordning,
som er udformet i overensstemmelse med den generelle
gruppefritagelsesforordning, kan ved mindre projekter risikere at
virke for omfattende for både kommuner og potentielle
støttemodtagere (udbydere af elektroniske
kommunikationsnet). Dette vil kunne føre til, at kommunerne
af den grund vælger ikke at gennemføre et
ønsket projekt, eller at en udbyder ikke ønsker at
deltage i et mindre kommunalt projekt.
De minimis-forordningen fastsætter regler, som
gælder for små statsstøtteprojekter, og som
fritager projekterne fra de mere omfattende krav, som stilles til
større projekter. Danske kommuner vil dog ikke kunne
gøre brug af reglerne i de minimis-forordningen, medmindre
de har lovhjemmel hertil.
For ikke at pålægge kommunerne at skulle
gennemføre små statsstøtteprojekter under de
mere omfattende regler, som vil følge af en
støtteordning, der er udformet i overensstemmelse med den
generelle gruppefritagelsesforordning, og for at gøre det
mere attraktivt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet at
deltage i eventuelle mindre støtteprojekter, finder Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, at kommunernes adgang til at
støtte udrulning af bredbånd bør suppleres med
en klar hjemmel i teleloven til at kunne støtte udrulning af
bredbånd under overholdelse af reglerne i de
minimis-forordningen.
De eksisterende rammer i erhvervsfremmeloven findes derudover
ikke tilstrækkeligt konkrete til at udgøre en klar
hjemmel for kommuners mulighed for at give støtte til
etablering af bredbånd, da gældende ret alene beror
på en fortolkning af erhvervsfremmeloven.
Endelig vurderes det, at det er formålstjenligt, at
ikraftsættelsen af den eksisterende bestemmelse i telelovens
§ 60 f, der bliver til § 60 e, om kommunalbestyrelsers
tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur til brug for
elektroniske kommunikationsnet, følger ikraftsættelsen
af de øvrige bestemmelser i teleloven om
kommunalbestyrelsernes beslutninger om støtte til udbygning
af bredbånd.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om
kommuners støtte til udrulning af bredbånd både
udformet i overensstemmelse med den generelle
gruppefritagelsesforordning og efter de minimis-reglerne. Den
foreslåede bestemmelse om, at kommuner kan give de
minimis-støtte vil erstatte den gældende hjemmel i
erhvervsfremmeloven.
Ved de minimis-støtte forstås i henhold til de
minimis-forordningen støtte, som ikke opfylder alle
kriterierne for at udgøre statsstøtte i henhold til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og
som derfor anses for lovlig støtte inden for EU. Det
skyldes, at de minimis-støtte beløbsmæssigt vil
skulle holde sig under en fastsat bagatelgrænse med
udgangspunkt i den enkelte støttemodtager, som dermed
begrænser den fordel, som en støttemodtager kan
opnå ved at modtage støtten.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur dels vil kunne fastsætte
regler for kommuners støtte til udrulning af bredbånd,
dels vil kunne fastsætte yderligere supplerende regler for
kommunernes eventuelle de minimis-støtte. Reglerne vil
supplere de regler, der allerede følger direkte af de
minimis-forordningen. Den foreslåede bestemmelse vil
derudover medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne føre tilsyn med fastsatte regler,
herunder eventuelt fastsatte supplerende regler for kommunernes
eventuelle de minimis-støtte.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs tilsyn.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter nærmere ikrafttræden for de
foreslåede bestemmelser i telelovens §§ 60 d og 60
e.
3.4. Indhentelse af oplysninger fra Energinet
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af telelovens § 73 a, stk. 3, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller
Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende
kortlægninger af eksisterende infrastruktur,
ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er
nødvendigt for gennemførelsen af for eksempel
identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til
EU-retten om statsstøtte og politikunderstøttelse med
henblik på sikring af dækning.
Kortlægningen til identifikation af
støtteberettigede adresser skal, ifølge de
europæiske regler for statsstøtte til bredbånd,
tage højde for den eksisterende dækning og konkrete
udrulningsplaner inden for tre år.
Politiske initiativer skal kunne målrettes de steder i
Danmark, der har behov for dækningsinitiativer, hvilket
kræver detaljerede geografiske kortlægninger af
udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.
I henhold til telelovens § 73 a, stk. 4, kan Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kræve
alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med
en kortlægning efter stk. 1 eller 3 af udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af
elektroniske kommunikationsnet.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Kortlægning af støtteberettigede adresser
udgør en af grundforudsætningerne for anvendelse af
statsstøtte til udrulning af bredbånd i henhold til
EU-regler på området.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortlægger
for eksempel i dag støtteberettigede adresser til
Bredbåndspuljen, som giver mulighed for at søge
tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder med
dårlig dækning.
Det fremgår af teleaftalen af 21. december 2021, at alle
boliger og virksomheder i 2025 skal have adgang til hurtigt
bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download
og 30 Mbit/s upload. Derudover skal 98 pct. af alle boliger og
virksomheder i 2025 være dækket med en infrastruktur,
der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortlægger
årligt, hvor mange bolig- og virksomhedsadresser, der ikke
har adgang til disse hastigheder. Medio 2022 havde ca. 66.000
bolig- og virksomhedsadresser ikke adgang til 100 Mbit/s download
og 30 Mbit/s upload. I Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs årlige fremskrivning af
bredbåndsdækningen i Danmark estimeres det, at der i
2025 fortsat vil være adresser, der ikke har adgang til 100
Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, og dermed en restgruppe, der
ikke har en bredbåndsdækning med de hastigheder, der
fremgår af den politisk besluttede
bredbåndsmålsætning.
På den baggrund, og som en del af teleaftalen, blev der i
starten af 2022 igangsat et initiativ, der omfatter en analyse af
adresserne i restgruppen, herunder ubeboede adresser. Yderligere
viden om restgruppen skal bidrage til, at der kan udvikles
målrettede løsninger for de adresser, som markedet
forventes at få sværest ved at dække.
En del af de adresser, der ikke har adgang til 100 Mbit/s
download og 30 Mbit/s upload, forventes at være permanent
ubeboede, og derfor som udgangspunkt ikke har behov for hurtigt
bredbånd. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har
på nuværende tidspunkt og på baggrund af de
tilgængelige data ikke mulighed for nærmere at
afgrænse de ubeboede adresser, der ikke har adgang til 100/30
Mbit/s.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
eksempelvis manglende elforbrug på adgangs- eller
enhedsadresseniveau inden for maksimalt 4 år kan være
en pålidelig indikator for, om en adresse er beboet eller ej,
og således påvise, om der er behov for hurtigt
bredbånd på adressen. Såfremt der ikke er
registreret elforbrug inden for maksimalt 4 år på en
adresse, vurderes adressen som udgangspunkt ikke at have behov for
bredbånd.
Oplysninger om elforbrug på adgangs- eller
enhedsadresseniveau kan således anvendes til at analysere og
vurdere behovet for bredbånd til de bolig- og
virksomhedsadresser, som fortsat ikke har adgang til hurtigt
bredbånd, og samtidig sikre, at adresserne ikke medtages i
kortlægningen over adresser, der kan søge om tilskud
via Bredbåndspuljen eller lignende
statsstøtteprojekter.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at bemyndige Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur til at indhente oplysninger fra Energinet om
elforbrug på adresseniveau til brug for identifikation af
støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om
statsstøtte og understøttelse af politik med henblik
på sikring af dækning, herunder en nærmere
analyse af restgruppen. Der vil være tale om oplysninger om
det samlede elforbrug over en periode på op til 4 år
pr. adgangs- eller enhedsadresse. Oplysningerne indhentes 1-3 gange
om året og vil alene skulle anvendes til statistiske og
analytiske formål, til identifikation af
statsstøtteberettigede adresser og til
politikunderstøttelse.
Energinet får tilsendt måledata fra
netvirksomhederne om elforbruget på et specifikt
målepunkt. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har
ikke i dag en hjemmel til at få adgang til disse data fra
Energinet.
Det er i den foreslåede hjemmel sikret, at indhentelsen af
oplysninger fra Energinet sker under iagttagelse af
databeskyttelsesforordningens
formålsbegrænsningsprincip i artikel 5, litra b.
3.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
udvikling af en metode for kortlægning af mobilt
bredbånd og andre trådløse
teknologier
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af telelovens § 73 a, stk. 1, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mindst hvert tredje
år skal gennemføre en kortlægning af
eksisterende elektroniske kommunikationsnet.
I henhold til telelovens § 73 a, stk. 2, skal Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1
være tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges
til en række opgaver. Det drejer sig bl.a. om identifikation
af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om
statsstøtte, forbrugerinformation og
politikunderstøttelse med henblik på sikring af
dækning.
Telelovens § 73 a, stk. 2, indeholder således en
opregning af de opgaver, som en kortlægning af den
geografiske udbredelse af elektroniske kommunikationsnet skal sikre
gennemførelsen af, og som kortlægningen skal
være tilstrækkelig detaljeret til at levere data
til.
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur gennemfører
hvert år en kortlægning af danskernes adgang til
fastnet bredbånd (bredbåndskortlægningen) og tre
gange om året en kortlægning af danskernes
mobildækning (mobilkortlægningen).
Bredbåndskortlægningen består af
bredbåndsudbydernes indberetninger af de adresser,
hvorpå de udbyder bredbåndsdækning, samt med
hvilke teknologier og hastigheder. Mobilkortlægningen
består af mobiloperatørernes indberetninger af
henholdsvis mobil tale- og bredbåndsdækning i
geografiske kvadrater på 60 gange 60 meter.
Udbydernes indberetninger til bredbåndskortlægningen
og mobilkortlægningen offentliggøres blandt andet
på Tjekditnet.dk - det gælder både på
adresseniveau, hvor den enkelte bruger kan søge på
bredbåndsmulighederne på hjemmeadressen, ligesom der
offentliggøres nøgletal, f.eks. hvor stor en andel af
boliger og virksomheder, der har adgang til 100 Mbit/s download og
30 Mbit/s upload. Bredbåndskortlægningen og
mobilkortlægningen understøtter således
forbrugere og virksomheders valg af udbyder i overensstemmelse med
telelovens § 73 a, stk. 2, nr. 3.
Det fremgår af teleaftalen af 21. december 2021, at alle
boliger og virksomheder i 2025 skal have adgang til hurtigt
bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download
og 30 Mbit/s upload. Derudover skal 98 pct. af alle boliger og
virksomheder i 2025 være dækket med en infrastruktur,
der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed.
Mobilkortlægningen indeholder på nuværende
tidspunkt ikke uploadhastigheder, men alene downloadhastigheder og
oplysninger om taledækning. Dette indebærer, at det
på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vise, hvor i
landet mobilt bredbånd dækker med hastigheder, der
opfylder bredbåndsmålsætningens
minimumshastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s
upload.
I forlængelse heraf fremgår det af teleaftalen af
21. december 2021, at mobilt bredbånd kan medregnes til
opfyldelse af målsætningen, når
mobiloperatørerne i samarbejde med Energistyrelsen (nu
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har udarbejdet en
metode, der gør det muligt at sammenligne hastighederne i
mobilt bredbånd med fastnet bredbånd.
Det vil i den forbindelse være et krav til den forbedrede
mobilkortlægning, at den er troværdig, hvorfor det er
nødvendigt, at mobiloperatørerne over for eksterne
indestår for de data og hastigheder, der indmeldes til
kortlægningen. Det vil sige, at det er
mobiloperatørernes ansvar at behandle eventuelle indsigelser
fra borgere i mobilkortlægningen. Det kan f.eks. være,
såfremt indberettet mobildækning medfører, at en
adresse ikke kan modtage statsstøtte til udrulning af
hurtigere bredbånd, men hvor borgeren på adressen er
uenig i dækningsoplysningerne.
Såfremt mobiloperatørerne ikke ønsker at
indestå for de indmeldte hastigheder, som fremgår af
Tjekditnet.dk, vil der være behov for at indsamle yderligere
data - og dermed også en justering af metoden for
kortlægning - som led i en forbedret mobilkortlægning.
Det skyldes, at det vil være Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, som vil skulle indestå for de indmeldte
mobilkortlægningsdata. Derfor vil styrelsen skulle have
adgang til valide data på baggrund af en metode, der giver
større sikkerhed for, at mobilkortlægningen er
retvisende.
For at sikre opfyldelsen af den politisk fastsatte
bredbåndsmålsætning i teleaftalen af 21. december
2021 og med henblik på en understøttelse af de opgaver
og formål, der fremgår af telelovens § 73 a, stk.
2, herunder forbrugerinformation og politikunderstøttelse
med henblik på sikring af dækning, er det Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle
en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd
og andre trådløse teknologier.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i
teleloven, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler
om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke til og
samarbejde om at udvikle en forbedret metode i forhold til den
nuværende kortlægning, der på tværs af
selskaberne kan levere valide data om dækningen af mobilt
bredbånd i Danmark, som er både retvisende og i
højere grad gør mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier sammenligneligt med fastnet
bredbånd. Det kan f.eks. ske ved at nedsætte en
arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra branchen og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet. De specifikke krav til data,
format for indrapportering af data samt hyppigheden for indmeldelse
af disse m.v. fastlægges efterfølgende i
bekendtgørelse. Metoden skal muliggøre, at mobilt
bredbånd bl.a. kan indgå i opfyldelsen af
bredbåndsmålsætningen og anvendes som grundlag
for kortlægning af støtteberettigede adresser i
forbindelse med anvendelse af statsstøtte til udrulning af
bredbånd.
Den teknologiske udvikling på teleområdet
medfører, at nye teknologier til gavn for bl.a. slutbrugerne
potentielt kan levere bredbåndsydelser, som
understøtter bredbåndsmålsætningen. Der
kan således være behov for data og informationer, som
muliggør, at teknologierne medregnes, når der
følges op på
bredbåndsmålsætningen.
Udover udviklingen af en metode for kortlægning af mobilt
bredbånd kan der således også være behov
for at udvikle en metode for kortlægning af andre
trådløse teknologier. Det kunne f.eks. være
faste trådløse bredbåndsforbindelser baseret
på mobilt bredbånd såsom 5G eller bredbånd
via satellit.
Reglerne vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse
og skal tage højde for eventuelle EU-krav til en
kortlægning.
Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at
fastsætte regler om udvikling af en forbedret metode i
forhold til den nuværende mobilkortlægning, der
muliggør, at mobilt bredbånd kan indgå i
opfyldelsen af bredbåndsmålsætningen, vil kunne
have økonomiske konsekvenser for mobiloperatørerne.
Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle
fastlægges nærmere, bl.a. på baggrund af dialog
med branchen. En vurdering af de økonomiske konsekvenser vil
således blive foretaget i forbindelse med en eventuel
udmøntning af hjemmelsbestemmelsen. Det er dog
forventningen, at en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen kan
medføre ikke-uvæsentlige erhvervsøkonomiske
byrder for mobiloperatørerne i form af engangsomkostninger
til udvikling af en metode for mobilkortlægning.
3.6. Indsamling af data, der understøtter den
grønne omstilling
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af telelovens § 75, stk. 1, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur løbende udarbejder og
offentliggør statistik og dokumentation om forskellige
forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at
gøre det muligt at overskue og sammenligne det samlede udbud
af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og
at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på
telemarkedet.
Bestemmelsen pålægger styrelsen at udarbejde og
offentliggøre statistikker vedrørende priser,
markedsudvikling med videre af interesse for forbrugere og
telebranchen med henblik på at sikre den nødvendige
gennemsigtighed og med henblik på etableringen og sikringen
af et velfungerende konkurrencemarked.
I henhold til § 75, stk. 2, kan Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur kræve, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og
alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes
konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes
nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som
nævnt i stk. 1.
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og
offentliggør i dag løbende statistik og dokumentation
om forskellige forhold inden for telemarkedet. Formålet
hermed er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det
samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og
at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på
telemarkedet.
Det fremgår dog af teleaftalen af 21. december 2021, at
telepolitikken skal fremme et markedsbaseret grundlag for udrulning
og udnyttelse af fremtidens teknologier, herunder også
understøttelse af den grønne omstilling.
Europa-Kommissionen har i sin strategi "Shaping Europe's Digital
Future" fokus på koblingerne mellem virksomheder og services
inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og
klimamålsætningerne, men også et fokus på
at følge IKT-sektorens egne udledninger med henblik på
at mindske sektorens samlede klimaaftryk.
Det er på denne baggrund, og som en del af teleaftalen af
21. december 2021, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at indsamling af data om grønne indikatorer kan
være medvirkende til at understøtte den grønne
omstilling, da disse data kan bidrage til at gøre
forbrugerne opmærksomme på energiforbrug og
drivhusgasudledninger samt eventuelle miljøeffekter
forbundet med brugen af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester. Det kan dermed understøtte, at forbrugerne
stiller større krav til teleselskabernes betydning for den
grønne omstilling.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har dog i dag ikke
hjemmel til at indhente oplysninger, der kan medvirke til at
understøtte den grønne omstilling i telesektoren.
Indsamling af materiale og oplysninger, der kan
understøtte den grønne omstilling, vil ske for
løbende at kunne følge sektorens bidrag til at fremme
den grønne omstilling i Danmark. Der forventes en fortsat
kraftig vækst i dataforbruget de kommende år, bl.a.
fordi ibrugtagning af nye digitale løsninger kan fremme
danske energi- og klimamålsætninger. Det afføder
dog også behov for et kontinuerligt fokus på sektorens
eget grønne fodaftryk for at sikre, at de positive effekter
ved øget digitalisering overstiger de potentielle negative
effekter ved f.eks. øget data- og energiforbrug.
Der er samtidig stigende fokus internationalt på at
måle virksomhedernes - herunder også telebranchens -
bidrag til den grønne omstilling på EU-niveau. Der
arbejdes på at understøtte sammenhængende og
relevante indrapporteringer på grønne indikatorer i
forskellige tværeuropæiske fora, herunder blandt andet
i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for
Elektronisk Kommunikation (BEREC) og som led i det nye Corporate
Sustainability Reporting Directive (CSRD).
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at bemyndige Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur til at kunne indsamle data, der kan
understøtte den grønne omstilling på
teleområdet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ønsker at
udvælge de mest relevante indikatorer for branchens
grønne omstilling og vil om nødvendigt inddrage
branchen for at sikre relevans, herunder tage hensyn til branchens
administrative byrder. Udvælgelse af indikatorer skal bl.a.
ske på baggrund af de indrapporteringskrav samt eventuelle
standarder og anbefalinger for indsamling af grønne data
på teleområdet, der findes på EU-niveau. Det
kunne for eksempel være oplysninger om energiforbrug og
medfølgende udledninger af drivhusgasser, samt bortskaffelse
og genanvendelse af udstyr, hvor oplysningerne vil blive benyttet
til udarbejdelse af statistik og dokumentation med henblik på
at understøtte den grønne omstilling.
Med den foreslåede affattelse tilsigtes ikke en
ændring af de øvrige aktiviteter, der i dag
gennemføres med hjemmel i telelovens § 75.
3.7. Tilpasning af reglerne i masteloven til EU-retten og
den teknologiske udvikling
3.7.1. Gældende ret
Det fremgår af mastelovens § 16, stk. 1, at
indehavere af tilladelser efter lov om radiofrekvenser til
anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet
med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i
henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har
tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via
det jordbaserede sendenet, skal indsende radiodækningsplaner
rækkende minimum 2 år frem til Energistyrelsen (nu
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur). Efter sin ordlyd
finder den gældende bestemmelse anvendelse på alle
typer radiodækningsplaner, herunder radiodækningsplaner
for alle typer antenner.
Det fremgår endvidere af mastelovens § 16, stk. 5-7,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur hhv. klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 samt om
indberetninger af yderligere oplysninger og indberetning fra andre
indehavere af radiofrekvenser, dvs. indehavere af
frekvenstilladelser, end dem, der er nævnt i stk. 1, herunder
vedrørende antennepositioner. Efter deres ordlyd finder
disse bestemmelser anvendelse på alle typer antenner.
Europa-Kommissionen kan i medfør af teledirektivets
artikel 57, stk. 2, udstede gennemførselsretsakter
vedrørende trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde. Kommissionens gennemførselsforordning (EU)
2020/1070 af 20. juli 2020 om angivelse af karakteristika for
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i
henhold til artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation indeholder en
særlig indberetningspligt for en undergruppe af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde,
der er defineret i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Europa-Kommissionen kan løbende udstede ændrede eller
nye gennemførselsretsakter, således at flere antenner
kan omfattes af særlige indberetningspligter heri, eller at
indberetningspligterne får en anden karakter.
3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Reglerne i mastelovens § 16, stk. 1, og hjemlen til at
fastsætte regler i medfør af lovens § 16, stk.
5-7, indebærer, at indberetningen af de antenner, der
også er omfattet af Kommissionens
gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020, kan
være genstand for dobbeltregulering. Det skyldes, at
indberetningspligten efter mastelovens § 16, stk. 1,
vedrørende radiodækningsplaner samt hjemlen til at
fastsætte regler i medfør af mastelovens § 16,
stk. 7, om, at indberetningspligten efter stk. 1 skal omfatte
eksisterende antennepositioner, efter ordlyden også
gælder for de antenner, der er omfattet af Kommissionens
gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020.
Fremtidige gennemførselsretsakter udstedt efter
teledirektivets artikel 57, stk. 2, kan til enhver tid ændre
på omfanget af denne type af dobbeltregulering.
EU-retsakter i form af forordninger og
gennemførelsesforordninger gælder umiddelbart i
Danmark uden implementering i dansk ret. Der kan dog være
behov for at fastsætte regler i dansk ret, som er
nødvendige for at anvende forordninger og
gennemførelsesforordninger. F.eks. kan det være
nødvendigt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
at kunne fastsætte regler om, hvordan indberetninger af
oplysninger, hvis indberetning er påkrævet i
gennemførselsretsakterne, skal foregå, herunder f.eks.
de nærmere dataformater og forholdet til indberetninger
påkrævet efter mastelovens § 16.
I gennemførselsretsakterne kan der endvidere fremgå
krav om indberetninger af uklart formulerede typer af oplysninger,
der kræver konkretisering, for at
gennemførselsretsakten kan anvendes. Eksempelvis
fremgår der af artikel 3, stk. 3, i Kommissionens
gennemførselsforordning 2020/1070 af 20. juli 2020 et krav
om at indberette "placering", hvilket ikke uddybes i
gennemførselsforordningen.
Sådanne regler vil have væsentlige ligheder med
nogle af de regler, der forventeligt vil skulle fastsættes om
tilsvarende forhold efter den foreslåede § 16, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4, hvorfor det vil være
hensigtsmæssigt at kunne fastsætte reglerne i en samlet
bekendtgørelse. Mastelovens § 24 b giver i dag klima-,
energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte
sådanne regler. En bemyndigelse til ministeren med henblik
på at fastsætte sådanne regler vil imidlertid
ikke harmonere med det formål om regelforenkling, som de
foreslåede ændringer af masteloven tilsigter, da de
øvrige bemyndigelser i mastelovens § 16 til at
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for
indberetninger af sammenlignelig karakter foreslås givet til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Endvidere er de trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde som defineret i mastelovens § 1, stk. 4, nr.
2, væsentligt mindre end de kendte antennetyper, og
planlægningen af deres udrulning ventes at foregå med
kortere tidshorisonter end større antennetyper.
Tidshorisonten i den gældende lovs § 16, stk. 1,
på minimum 2 år kan således være irrelevant
for bestemte antennetyper. I takt med den teknologiske udvikling
kan der blive stadig større behov for at differentiere
tidshorisonten for indberetning efter antennetype.
Der er derfor behov for at fastsætte klare regler om
forholdet mellem indberetningskravene i
gennemførselsretsakter udstedt efter teledirektivets artikel
57, stk. 2, og de indberetningskrav, der fremgår af
mastelovens § 16 eller regler udstedt i medfør
heraf.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i
mastelovens § 16, stk. 1-7, alene finder anvendelse for
antenner omfattet af Europa-Kommissionens
gennemførselsretsakter i det omfang, bestemmelserne heri
ikke regulerer forhold, der er omfattet af den til enhver tid
gældende retsakt. På denne måde vil det til
enhver tid stå klart, at reglerne i § 16 og eventuelle
regler fastsat i medfør af § 16 ikke dobbeltregulerer
antenner omfattet af gennemførselsforordningerne. Den
foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 1, vil også
sikre, at der ved fremadrettede gennemførselsforordninger
ikke vil være behov for igen at ændre i § 16 eller
regler fastsat i medfør heraf for at undgå
dobbeltregulering.
De foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk.
1-7, vil dog finde anvendelse på antenner omfattet af
Europa-Kommissionens gennemførselsretsakter i det omfang,
bestemmelserne i lovens § 16 eller regler udstedt i
medfør heraf ikke regulerer forhold, som allerede er
omfattet af den til enhver tid gældende
gennemførselsretsakt. Det indebærer, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af § 16, stk.
1-7, eksempelvis vil kunne fastsætte supplerende pligter til
at indberette flere oplysninger om antenner omfattet af
Europa-Kommissionens gennemførselsretsakter i tillæg
til de oplysninger, som skal indberettes efter
gennemførselsretsakten.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at
fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af
gennemførelsesretsakter udstedt af Europa-Kommissionen i
medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2. Formålet
er, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i en
bekendtgørelse skal kunne fastsætte regler om f.eks.
procedurer eller dataformater for opfyldelse af
indberetningskravene i de til enhver tid gældende
gennemførselsretsakter. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil også kunne konkretisere, hvilke oplysninger
der forstås ved uklart definerede begreber i
gennemførselsretsakterne, eksempelvis ved at
præcisere, at "placering" indebærer, at der skal
indberettes adresse, GPS-koordinater og/eller andre konkrete
oplysningstyper.
For at tage højde for forskelligartet
radioplanlægning alt efter antennetype foreslås det
endvidere at afskaffe kravet i masteloven om, at
radiodækningsplaner skal række minimum 2 år frem.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med lovforslaget
blive bemyndiget til at fastsætte regler om, hvor langt frem
i tiden radiodækningsplaner skal række, herunder
differentiere denne tidshorisont eksempelvis efter antennetype.
3.8. Opdatering af mastelovens hjemmel til at
fastsætte regler om indberetning af master
3.8.1. Gældende ret
Mastelovens § 16, stk. 7, giver i dag hjemmel til at
fastsætte indberetningspligter vedrørende eksisterende
mastepositioner, dvs. de fysiske master i tillæg til de
antennepositioner, der sidder i masterne. Hjemlen gælder, jf.
stk. 1 og 6, alene for indehavere af radiofrekvenser, dvs.
indehavere af frekvenstilladelser.
3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
For blandt andet at sikre, at interesserede parter har mulighed
for et fuldstændigt overblik over master, som der kan anmodes
om adgang til fællesudnyttelse af i medfør af
bestemmelserne i mastelovens § 2, er det Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for en klar
hjemmel til eventuelle krav om indberetninger af eksisterende
mastepositioner eller master til brug for elektroniske
kommunikationsnet, som reelt kan finde anvendelse på alle
relevante master. Dette vil endvidere kunne give landzone- og
bygningsmyndigheder (kommuner) overblik over master, som kan
fællesudnyttes, herunder til brug for overvejelser af, om
landzone- og bygningsmyndighedernes beføjelser i mastelovens
§ 3 bør benyttes, samt bidrage til
landzonemyndighedernes sagsoplysning vedrørende alternative
placeringer, eksempelvis i sager om etablering af en mast i
landzone efter planlovens § 35, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1157 af 1. juli 2020.
Indehavere af frekvenstilladelser ejer ikke altid selv de
master, som de benytter, ligesom masterne ikke nødvendigvis
er ejet af en anden tilladelsesindehaver. Master til brug for
elektroniske kommunikationsnet ejes i dag i et ikke ubetydeligt
omfang af virksomheder og myndigheder, som ikke selv bruger
frekvenser. Denne tendens tager mastelovens gældende
bestemmelser ikke højde for, da bestemmelserne i § 16,
stk. 7, jf. stk. 1 og 6, i dag alene giver hjemmel til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte en pligt for
indehavere af radiofrekvenser, dvs. indehavere af
frekvenstilladelser, til at indsende oplysninger om eksisterende
mastepositioner. Master ejet af myndigheder og virksomheder uden
frekvenstilladelser vil efter den gældende bestemmelses
ordlyd ikke kunne omfattes af en eventuel indberetningspligt
vedrørende master. Hvis den gældende hjemmel til at
kræve indberetning om master udnyttes, vil dette kunne
medføre et ufuldstændigt og misvisende billede af
eksisterende master. Såfremt hjemlen skal være egnet
til at blive udnyttet, vurderes det væsentligt at sikre, at
den hjemler indberetningskrav, der kan sikre et fuldstændigt
og retvisende billede af eksisterende master.
Der findes dog fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, der
ejer master, som det ikke vil være proportionalt at omfatte
af eventuelle indberetningspligter, ligesom master, der måtte
være ejet af fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder,
i få tilfælde antages at være egnet til
fællesudnyttelse m.v.
3.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at bemyndige Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur til at kunne fastsætte regler om, at juridiske
personer, der ejer master, der anvendes til
radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet,
regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om,
hvilke juridiske personer der skal omfattes af pligten til at
indsende oplysningerne. Afgrænsningen til juridiske personer
betyder, at sådanne regler ikke vil kunne finde anvendelse
på fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder.
På denne måde vil der ikke længere kun kunne
fastsættes regler, der finder anvendelse på indehavere
af frekvenstilladelser m.v.
Formålet med, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur skal kunne fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om master, er bl.a. at sikre formålet i
mastelovens § 1 om at begrænse antallet af master mest
muligt, herunder understøtte bl.a. landzone- og
bygningsmyndigheder i at sikre, at master fællesudnyttes i
størst muligt omfang i overensstemmelse med mastelovens
§§ 2 og 3, hvilket kan bidrage til landzonemyndigheders
sagsoplysning ifm. sager om tilladelser til master efter planlovens
§ 35 samt bidrage til fællesudnyttelsen af master i
medfør af mastelovens § 2 gennem information til
adgangssøgende om tilgængelige master. Oplysninger om
masters placering vil endvidere kunne benyttes som et redskab til
validering af tilknyttede antenners geografiske placering.
Disse formål vil bedst kunne understøttes med et
retvisende billede af eksisterende master, således at
virksomheders beslutninger om at etablere nye master og
myndighedernes afgørelser vedrørende de
nødvendige tilladelser til opsætning af nye master
ikke baseres på et ufuldstændigt informationsgrundlag.
En ufuldstændig kortlægning af master vil ikke
være hensigtsmæssig, da den ufuldstændige
information vil kunne medføre fejl og beslutninger, som er
truffet på et ufuldstændigt grundlag. Når det
alene er indehavere af frekvenstilladelser, der kan
pålægges at indberette oplysninger om master, vil
enhver kortlægning af master være ufuldstændig
som følge af det store antal master, der skønnes ejet
af eksempelvis virksomheder og myndigheder uden egen
frekvenstilladelse. Der er derfor behov for en hjemmel til en mulig
kortlægning af master, der harmonerer med formålene i
masteloven ved at sikre, at den størst mulige andel af ejere
af master kan omfattes af en eventuel indberetningspligt.
For at fastholde muligheden for alene at udstede én
bekendtgørelse i medfør af mastelovens § 16, jf.
nærmere afsnit 3.9. om regelforenkling, foreslås
bemyndigelsen til at kræve indberetning af master flyttet fra
klima-, energi- og forsyningsministeren til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur. Dette skal muliggøre
udarbejdelsen af én samlet bekendtgørelse om de
nærmere regler for indberetning, afgrænsning af, hvem
der skal indberette, offentliggørelse af oplysninger m.v.
Reglerne vedrørende indberetning af oplysninger om
radiodækningsplaner samt eksisterende maste- og
antennepositioner er endvidere af fagteknisk karakter og vil skulle
være forholdsvist detaljerede, hvorfor det vurderes, at det
er hensigtsmæssigt, at styrelsen udsteder disse regler.
3.9. Regelforenkling af mastelovens regler om
indberetning
3.9.1. Gældende ret
Det følger af mastelovens § 16, stk. 1, at
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til
offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale
tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af
4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio-
eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal indsende
radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år frem
til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Det følger af mastelovens § 16, stk. 5, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere
regler om afgivelse af oplysninger efter bl.a. stk. 1 samt på
baggrund af regler udstedt i medfør af § 16, stk. 7.
Hjemlen i mastelovens § 16, stk. 5, er i dag udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1162 af 22. november 2019 om afgivelse af
radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende
antennepositioner (indberetningsbekendtgørelsen), der
nærmere angiver, hvordan indberetning efter stk. 1 samt efter
bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om
offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner
og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger
om eksisterende antennepositioner
(offentliggørelsesbekendtgørelsen) skal foregå.
Det følger af mastelovens § 16, stk. 6, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i
stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur. Manglende overholdelse af
mastelovens § 16, stk. 1, straffes med bøde efter
mastelovens § 25.
I henhold til mastelovens § 16, stk. 7, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren fastsætte regler om, at
indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler
udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om
eksisterende maste- og antennepositioner.
Det følger endvidere af mastelovens § 16, stk. 7, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, hvilke oplysninger der indsendes til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af stk. 1 eller i
medfør af regler udstedt efter stk. 6, der kan gøres
offentligt tilgængelige.
Endelig følger det af mastelovens § 25, stk. 2, at
der i forskrifter udstedt i medfør af § 16, stk. 6 og
7, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af reglerne.
Hjemlerne i mastelovens § 16, stk. 6 og 7, samt § 25,
stk. 2, er i dag udmøntet i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, der er udstedt af
klima-, energi- og forsyningsministeren, således, at
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser)
skal indsende oplysninger om placering af eksisterende
antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Manglende overholdelse af dette straffes med bøde. Hjemlen i
mastelovens § 16, stk. 6, til at fastsætte regler om, at
andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i
stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner, er ikke udnyttet,
men der er praksis for, at alle indehavere af tilladelser til
anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede
områder (fladetilladelser) indsender
radiodækningsplaner.
Hjemlen i mastelovens § 16, stk. 7, er udmøntet
således, at der i
offentliggørelsesbekendtgørelsen er fastsat regler
om, at nærmere bestemte oplysninger offentliggøres,
hvilket i praksis sker på mastedatabasen.dk.
Bekendtgørelsen indeholder i den forbindelse regler om, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter indstilling fra
Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet kan beslutte, at visse
oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste af hensyn
til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke omfattes af
reglerne for offentliggørelse fastsat efter stk. 7.
Hjemlen i mastelovens § 16, stk. 7, til at fastsætte
regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i
medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal
omfatte oplysninger om eksisterende mastepositioner, er ikke
udnyttet. Der henvises her også til afsnit 3.8.
3.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Som følge af den gældende bestemmelse i mastelovens
§ 16 følger pligtsubjekternes pligter i dag af tre
forskellige retskilder, der refererer indbyrdes til hinanden. Den
gældende bestemmelses opbygning er uklar, og dette gør
reglerne vanskelige at forstå, fortolke og administrere
efter, ligesom det kan være vanskeligt at få overblik
over de samlede regler.
Detaljerede regler for forhold såsom indberetningernes
tidshorisont, hvor den gældende bestemmelse kræver
indsendelse af radiodækningsplaner rækkende minimum 2
år frem, er ikke hensigtsmæssige at fastsætte
på lovniveau, da nye teknologier eventuelt kan give
længere eller kortere planlægningshorisonter for visse
eller alle antennetyper. Hvis der opstår behov for
justeringer af disse detaljerede regler på grund af
teknologiske udviklinger, nye EU-regler eller lignende, findes det
hensigtsmæssigt, at det kan gøres i en
bekendtgørelse. Reglerne vedrørende indberetning af
oplysninger om radiodækningsplaner samt eksisterende maste-
og antennepositioner er endvidere af fagteknisk karakter og vil
skulle være forholdsvist detaljerede, hvorfor det vurderes,
at det er hensigtsmæssigt, at styrelsen udsteder disse
regler.
Det vurderes ikke relevant at indføre en ny pligt til at
indberette oplysninger om master direkte med lovforslaget. Selv om
kredsen af mulige pligtsubjekter i den hjemmel til at kræve
indberetning af master, der følger af mastelovens § 16,
stk. 7, justeres, jf. afsnit 3.8., forbliver denne hjemmel en
bemyndigelsesbestemmelse og ikke en pligt fastsat på
lovniveau.
Hensigten med at få indberettet oplysninger om
radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner fra
netop indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser
inden for geografisk afgrænsede områder, de
såkaldte fladetilladelser, er for det første at
imødegå den problemstilling, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur ikke automatisk er i besiddelse af
oplysninger om, hvordan fladetilladelser udnyttes i praksis,
hvilket er oplysninger, der er relevante for Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs løbende vurdering af, om
frekvenser, der er en knap ressource, udnyttes optimalt med det
gældende tilladelsesregime. For det andet danner
fladetilladelserne grundlag for en stor del af behovet for de
master, som masteloven sigter på at begrænse mest
muligt samt understøtte fællesudnyttelsen af, og
oplysninger om radiodækningsplaner kan derfor
understøtte bl.a. landzone- og bygningsmyndigheder i at
sikre, at master fællesudnyttes i størst muligt
omfang, så der ikke gives unødige tilladelser til nye
master. Dette harmonerer med mastelovens formål.
Hensigten med at få indberettet oplysninger om
radiodækningsplaner fra virksomheder, der i henhold til lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til
landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede
sendenet, er primært, at disse indberetninger efter den
gældende bestemmelse i mastelovens § 4 giver
sådanne virksomheder mulighed for at reservere plads frem for
andre typer virksomheder i master på en højde på
over 100 meter, således at fælles udnyttelse til andre
formål ikke forhindrer planlagt opsætning af udstyr til
radio- eller tv-formål i master med en højde, der er
særlig velegnet til distribution af radio- og
tv-signaler.
For så vidt angår pligterne vedrørende
indberetning af radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner vurderes det derfor relevant at fastholde den
eksisterende kreds af pligtsubjekter og de eksisterende pligter.
Det vurderes ligeledes relevant at fastholde muligheden for at
sanktionere manglende overholdelse af indberetningspligter fastsat
i mastelovens § 16 eller i regler udstedt i medfør af
mastelovens § 16 med bøde for at strømline med
det eksisterende sanktionsregime på området.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte mastelovens § 16, så
de væsentlige pligter følger af henholdsvis stk. 1 og
2.
Det foreslås videre, at hjemlen i mastelovens § 16,
stk. 7, til at fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om eksisterende mastepositioner, forbliver en
bemyndigelsesbestemmelse, men fremgår mere klart samt med de
i afsnit 3.8. beskrevne indholdsmæssige ændringer.
På denne måde fremgår de væsentligste
pligter direkte af loven og ikke af en bekendtgørelse, og
det fremgår mere klart, hvilke yderligere bemyndigelser til
at fastsætte regler om indberetning, der er. Således
bliver loven mere tydelig og lettere tilgængelig.
Det foreslås derudover, at alle bemyndigelser for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
nærmere regler efter mastelovens § 16 udgår.
Lovforslaget inkorporerer enkelte dele af den gældende
offentliggørelsesbekendtgørelse udstedt af ministeren
direkte i loven, herunder de nævnte pligter, der flyttes fra
offentliggørelsesbekendtgørelsen og
indberetningsbekendtgørelsen til bestemmelsens stk. 1 og 2,
samt navnlig hjemlen til undtagelse af oplysninger fra
offentliggørelse efter Justitsministeriets eller
Forsvarsministeriets indstilling, der flyttes fra
offentliggørelsesbekendtgørelsen til bestemmelsens
stk. 8. Alle bemyndigelser til at fastsætte nærmere
regler, der fortsat er relevante, gives herefter til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur.
For at fastholde muligheden for alene at udstede én
bekendtgørelse med hjemmel i mastelovens § 16
foreslås det, at bemyndigelsen i mastelovens § 16, stk.
7, til at fastsætte regler om, at indberetningspligten efter
stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6
også skal omfatte oplysninger om eksisterende
mastepositioner, flyttes fra klima-, energi- og
forsyningsministeren til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur. Dette skal muliggøre udarbejdelsen af
én samlet bekendtgørelse om de nærmere regler
for indberetning, afgrænsning af, hvem der skal indberette,
offentliggørelse af oplysninger m.v.
Muligheden for at pålægge bødestraf for
manglende indberetninger af radiodækningsplaner fastholdes
uændret, idet kredsen af pligtsubjekter for pligten til at
indberette radiodækningsplaner dog samtidig udvides.
Indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser)
vil som følge af ændringen fremover skulle indberette
radiodækningsplaner, hvor denne pligt i dag alene
gælder for indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester. Der er allerede i dag praksis
for, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser
inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser) indsender radiodækningsplaner, selv om det
efter loven alene er den undergruppe af indehavere af
fladetilladelser, der er indehavere af tilladelser til anvendelse
af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester, der er forpligtede hertil.
Muligheden for at pålægge bødestraf for
manglende indberetninger af eksisterende antennepositioner
foreslås flyttet fra den gældende
offentliggørelsesbekendtgørelse til loven, hvorved
retstilstanden forbliver uændret.
Derudover indebærer lovforslaget, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om, at
manglende overholdelse af eventuelle pligter til at indberette
master, der måtte fastsættes efter mastelovens
foreslåede § 16, stk. 5, kan straffes med bøde.
Bemyndigelsens indhold vil være en delmængde af den
nugældende bredere bemyndigelse, som klima-, energi- og
forsyningsministeren har i dag.
Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af
mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf
har endvidere aldrig været anvendt og forventes fortsat kun
anvendt i meget lille omfang.
3.10. Proces
for klager til Planklagenævnet over landzonemyndighedens
afgørelser
3.10.1. Gældende ret
Det følger af mastelovens § 22, stk. 1, at klage
over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens
§ 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2,
indgives til Planklagenævnet, jf. § 58 i lov om
planlægning.
Det følger af § 2, nr. 4, i bekendtgørelse
nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for
indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet
og opsættende virkning af klage for visse afgørelser
truffet efter lov om planlægning og visse andre love, at
klage over afgørelser, der er nævnt i mastelovens
§ 22, skal være indgivet skriftligt til
Planklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes
klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I
tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og
således ikke meddeles og offentliggøres, regnes
fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab
til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 5,
nr. 4, at rettidige klager over afgørelser efter mastelovens
§ 8, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre
Planklagenævnet bestemmer andet. Det følger af §
6 i bekendtgørelsen, at Planklagenævnet ved rettidig
klage efter mastelovens § 22 kan beslutte, at en meddelt
tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et
påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet
påbyde dette standset.
3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
På baggrund af aftalen mellem den forrige regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven
m.v. af 15. juni 2022, hvor der mellem aftalepartierne bl.a. er
aftalt en forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser
i Planklagenævnet, herunder at Planklagenævnets
forretningsorden fastsættes på
bekendtgørelsesniveau, ønsker Erhvervsministeriet at
ophæve bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om
udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage,
indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende
virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om
planlægning og visse andre love. Erhvervsministeriet
foreslår i den forbindelse, at de relevante bestemmelser i
bekendtgørelsen flyttes til den relevante
sektorlovgivning.
Som en konsekvens heraf er der behov for, at de eksisterende
regler om klagefrister for indbringelse af klager over
landzonemyndighedens afgørelser, i medfør af
nærmere angivne bestemmelser i masteloven, til
Planklagenævnet og regler om klagers opsættende
virkning i bekendtgørelsen overføres til mastelovens
§ 22. Mastelovens § 22 udgør hjemlen for at
indbringe klager over landzonemyndighedens afgørelser efter
mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11,
stk. 1 og 2, til Planklagenævnet.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at klager over visse af landzonemyndighedens
afgørelser skal være indgivet skriftligt til
Planklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt klageren. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,
regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. I tilfælde,
hvor en afgørelse træffes indirekte og således
ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det
tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til
afgørelsen. Udløber klagefristen på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse
om, at rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser
efter mastelovens § 8, stk. 1, har opsættende virkning,
medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse
om, at Planklagenævnet ved rettidig klage kan beslutte, at en
meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at
et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet
påbyde dette standset.
Det foreslås at indføre en overgangsbestemmelse om,
at de foreslåede bestemmelser ikke finder anvendelse på
klager over landzonemyndighedens afgørelser indgivet
før lovens ikrafttræden. For sådanne klager vil
de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 130 af
28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse
af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og
opsættende virkning af klage for visse afgørelser
truffet efter lov om planlægning og visse andre love finde
anvendelse.
Der vil med de foreslåede bestemmelser ikke ske en
ændring i Planklagenævnets kompetence til at behandle
klager over visse afgørelser truffet af landzonemyndigheden
i medfør af masteloven. De foreslåede bestemmelser vil
endvidere ikke være udtryk for ændringer i den
gældende retstilstand for indbringelse af klager over
landzonemyndighedens afgørelser i medfør af
masteloven for Planklagenævnet.
3.11. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne
3.11.1 Gældende ret
Der er ikke i dansk ret regler om, at ejere eller
operatører af datacentre skal indberette oplysninger om
energimæssig ydeevne. De pligter, der følger af
artikel 12 i energieffektivitetsdirektivet, er nye, og skal
implementeres i dansk ret. Energieffektivitetsdirektivet skal
være implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025.
Det er dog nødvendigt, at direktivets artikel 12
implementeres tidligere, da medlemsstater i henhold til artikel 12
fra den 15. maj 2024 og årligt herefter skal
pålægge datacentre med et effektforbrug for installeret
informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover at
indberette oplysninger i relation til datacentrenes
energimæssige ydeevne.
Et datacenter defineres i henhold til
energieffektivitetsdirektivet som en struktur eller gruppe af
strukturer, der anvendes til at rumme, forbinde og drive
computersystemer eller servere og dertil hørende udstyr til
lagring, behandling eller distribution af data og dertil knyttede
aktiviteter.
Det følger af direktivets artikel 12, stk. 1, i
energieffektivitetsdirektivet, at medlemsstater senest den 15. maj
2024 og efterfølgende hvert år skal
pålægge ejere og operatører af datacentre
på deres område med et effektforbrug for installeret
informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover at
gøre de oplysninger, som er fastsat i direktivets bilag VII,
offentligt tilgængelige og at indlæse dem i den
europæiske database over datacentre, jf. artikel 12, stk. 3,
bortset fra oplysninger, der er omfattet af national ret og
EU-retten om beskyttelse af handels- og forretningshemmeligheder og
fortrolighed.
Det følger af bilag VII, pkt. a, i
energieffektivitetsdirektivet, at der som minimum skal indberettes
oplysninger om navnet på datacentret, navnet på
datacentrets ejer og operatører, datoen, hvor datacentret
blev sat i drift, samt den kommune, hvori datacentret er
beliggende. Derudover følger det af bilagets pkt. b, at der
skal oplyses om datacentrets etageareal, den installerede effekt,
den årligt indgående og udgående datatrafik og
mængden af data, der lagres og behandles i datacentret. Det
følger endvidere af bilagets pkt. c, at der skal indberettes
informationer om datacentrets præstationer i det seneste hele
kalenderår i overensstemmelse med de centrale
præstationsindikatorer for bl.a. energiforbrug,
strømforbrug, temperaturindstillingspunkter, udnyttelse af
spildvarme, vandforbrug og brug af vedvarende energi, i givet fald
på grundlag af CEN/CENELEC EN 50600-4 "Informationsteknologi
- Faciliteter og infrastrukturer i datacentre", indtil
ikrafttrædelsen af en delegeret retsakt vedtaget i henhold
til direktivets artikel 33, stk. 3.
Europa-Kommissionen har i medfør af artikel 33, stk. 3,
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med direktivets artikel 34 for efter høring
af relevante interessenter at etablere en fælles EU-ordning
til vurdering af bæredygtigheden af datacentre på
unionens område. Europa-Kommissionen skal vedtage den
første delegerede retsakt senest den 31. december 2023. Det
følger endvidere af artikel 33, stk. 3, at den fælles
EU-ordning skal fastlægge definitionen af indikatorer for
datacentres bæredygtighed og fastlægge de centrale
præstationsindikatorer, der skal anvendes til at måle
disse.
Det følger af artikel 34, stk. 5, at Europa-Kommissionen,
så snart den vedtager en delegeret retsakt, skal give
meddelelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Det
følger herefter af artikel 34, stk. 6, at en delegeret
retsakt vedtaget i henhold til artikel 33 kun træder i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort
indsigelse inden for en frist på to måneder fra de har
modtaget meddelelsen om den delegerede retsakt. Denne frist kan
efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet
forlænges med to måneder.
Det følger af artikel 12, stk. 2, at datacentre, der
udelukkende bruges til eller leverer tjenester til et endeligt
formål, der vedrører forsvar og civilbeskyttelse, ikke
er omfattet af artikel 12, stk. 1.
Det følger af artikel 12, stk. 3, at Europa-Kommissionen
opretter en europæisk database over datacentre, der omfatter
oplysninger, som ejeren eller operatøren af de forpligtede
datacentre har meddelt i overensstemmelse med stk. 1. Det
følger endvidere af bestemmelsen, at den europæiske
database skal være offentligt tilgængelig på et
overordnet niveau.
Det følger af artikel 12, stk. 5, at Europa-Kommissionen
senest den 15. maj 2025 skal vurdere de tilgængelige data om
datacentres energieffektivitet, som den har fået forelagt i
henhold til stk. 1 og 3, og herefter forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af
lovgivningsmæssige forslag, der indeholder yderligere
foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten, herunder
fastsættelse af minimumsstandarder for ydeevne og en
vurdering af gennemførligheden af omstillingen til en sektor
med netto-nulemissionsdatacentre i tæt samråd med de
relevante interessenter. Sådanne forslag kan fastsætte
en tidsfrist, inden for hvilken de eksisterende datacentre vil
skulle overholde minimumsydeevnen.
Det følger af præambelbetragtning nr. 86, at
rapporteringsforpligtelsen i alle tilfælde og specifikt for
virksomhedsdatacentre på stedet bør forstås som
en henvisning til de lokaler og det udstyr, der primært eller
udelukkende bruges til datarelaterede funktioner (serverrum),
herunder det nødvendige tilknyttede udstyr, f.eks.
tilhørende køling, belysning, batterisystemer eller
uafbrydelige strømforsyninger. Det følger endvidere
af præambelbetragtningen, at IT-udstyr, der primært er
anbragt eller installeret i offentligt tilgængelige lokaler,
fælles lokaler eller kontorlokaler, eller som
understøtter andre virksomhedsfunktioner såsom
arbejdsstationer, bærbare computere, fotokopimaskiner,
sensorer, sikkerhedsudstyr eller hvidevarer og audiovisuelt udstyr,
bør undtages fra rapporteringsforpligtelsen. Samme
udelukkelse bør også gælde for serverudstyr,
netværksudstyr, lagringsudstyr og tilknyttet udstyr, der vil
være spredt ud over et område såsom enkelte
servere, enkelte rackskabe eller wi-fi- og
netværkspunkter.
Det følger af præambelbetragtning nr. 87, at de
indsamlede data som minimum bør anvendes til at måle
en række grundlæggende dimensioner af et
bæredygtigt datacenter, nemlig hvor effektivt det bruger
energi, hvor stor en del af denne energi der stammer fra vedvarende
energikilder, genbrug af eventuel spildvarme, som det producerer,
effektiviteten af køling, effektiviteten af CO2-anvendelsen og anvendelsen af ferskvand.
Det følger endvidere af præamblen, at de indsamlede
data og bæredygtighedsindikatorer bør øge
bevidstheden blandt datacenterejere og -operatører,
producenter af udstyr, udviklere af software og tjenester, brugere
af datacentertjenester på alle niveauer samt enheder og
organisationer, der udbyder, anvender eller indkøber cloud-
og datacentertjenester. De bør også skabe tillid til
de faktiske forbedringer, der opnås som følge af
bestræbelserne og foranstaltningerne med henblik på at
øge bæredygtigheden i nye eller eksisterende
datacentre. Endelig fremgår det af
præambelbetragtningen, at de bør anvendes som grundlag
for gennemsigtig og evidensbaseret planlægning og
beslutningstagning, og at Europa-Kommissionen bør vurdere
datacentrenes effektivitet på grundlag af oplysninger
indsendt af medlemsstaterne.
3.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser
Energieffektivitetsdirektivet er en omarbejdning af det
nuværende energieffektivitetsdirektiv, der senest blev
revideret i 2018. Som noget nyt indeholder
energieffektivitetsdirektivet pligter rettet mod datacentre med et
effektforbrug for installeret informationsteknologi (IT) på
500 kW eller derover.
Energieffektivitetsdirektivet skal være implementeret i
dansk ret senest den 11. oktober 2025. Det er dog
nødvendigt, at direktivets artikel 12 implementeres
tidligere, da medlemsstater i henhold til artikel 12 fra den 15.
maj 2024 og årligt herefter skal pålægge
datacentre med et effektforbrug for installeret
informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover at
indberette oplysninger i relation til datacentrenes
energimæssige ydeevne.
I Danmark kan datacentrene opdeles i fire hovedkategorier: 1)
hyperscale (har typisk en eleffekt på 50-300 MW), 2)
co-location (har typisk en eleffekt på mindre end 50 MW), 3)
enterprise (har typisk en eleffekt på mindre end 2 MW) og 4)
urbane/micro/edge (typisk en eleffekt på 50-400 kW).
Hyperscale er store datacentre, der oftest ejes, drives og
anvendes af internetbaserede virksomheder. Hyperscale datacentre
fungerer derfor ofte som serviceplatform for sociale medier,
søgemaskiner, streamingtjenester og e-handelssider. Grundet
disse virksomheders online tilstedeværelse kræver denne
type virksomheder en stor datakapacitet.
Co-location datacentre er kendetegnet ved, at operatøren
udlejer plads, elektricitet og køling til en række
forskellige kunder. Kunderne står typisk selv for at
opsætte deres eget IT-udstyr i co-location faciliteterne.
Derved adskiller co-location sig fra andre forretningsmodeller ved
at være baseret på et delekoncept. Co-location
datacentrene agerer altså som serviceplatform for et
større antal kunder, der efterspørger
datacenterinfrastruktur på specifikke lokationer.
Enterprise datacentre er et traditionelt lokalt server set-up.
Enterprise datacentrene drives som egne serviceplatforme til
virksomheder, der har valgt ikke at outsource deres operationelle
IT-behov til f.eks. en co-location eller cloudbaseret
løsning (netbaseret løsning, hvor systemer er i et
serverfællesskab, som kan tilgås online). Dermed er
enterprise datacentrenes servere typisk placeret i et dedikeret
lokale i virksomhedens egne bygninger og danner dermed grundlag for
virksomhedens interne netværk og IT-løsninger. Idet
virksomheders behov for datakapacitet er vidt forskellige, er det
vanskeligt at estimere et typisk elforbrug for denne type
datacenter.
Urbane datacentre er mindre datacentre, der servicerer kunder
med en efterspørgsel på datakapacitet med en meget lav
latency (den tid, der går, fra data bliver afsendt, og til
den ankommer til modtageren). Idet de urbane datacentre er af
mindre størrelse, ses der typisk en eleffekt på 50-400
kW per datacenter.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
det er nødvendigt at foreslå nye
bemyndigelsesbestemmelser i energispareloven, med henblik på
at muliggøre opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets
krav vedrørende datacentre.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at regler om
energieffektivitet i datacentre fastsættes af klima-, energi-
og forsyningsministeren ved bekendtgørelse efter
bemyndigelse, dels på grund af reglernes teknisk komplekse
karakter, dels fordi dette vil skabe størst mulig
fleksibilitet i forhold til fremtidig tilpasning af reglerne, der
vil blive nødvendigt, da Europa-Kommissionen i medfør
af energieffektivitetsdirektivet er bemyndiget til at udstede
delegerede retsakter vedrørende artikel 12. Derudover vil
det give de omfattede aktører et bedre overblik, når
alle relevante regler samles i en bekendtgørelse.
Ministeriet vurderer overordnet, at adgangen til at regulere i
medfør af en sådan bemyndigelsesbestemmelse vil skulle
afgrænses af direktivets bestemmelser, delegerede retsakter i
tilknytning til artikel 12, som er udstedt i medfør af
energieffektivitetsdirektivet og eventuelle vejledninger fra
Europa-Kommissionen.
3.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 4 a i
energispareloven, hvori klima-, energi- og forsyningsministeren i
en ny § 14 a bemyndiges til at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne.
Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om gennemførelse af de obligatoriske
bestemmelser i energieffektivitetsdirektivets artikel 12
vedrørende datacentre samt senere delegerede retsakter, som
Europa-Kommissionen måtte udstede i tilknytning til artikel
12, og eventuelle nærmere retningslinjer fra
Europa-Kommissionen i form af vejledninger.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte en regel om, at det vil
være datacentre med et effektforbrug for installeret
informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover, der vil
blive omfattet af kravene om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger.
Størrelseskravet til, hvilke datacentre der vil
være omfattet af de regler, som fastsættes i
medfør af bemyndigelsen, vil umiddelbart medføre, at
alle hyperscale datacentre vil blive omfattet, mens en del
co-location datacentre vil blive omfattet. I nogle tilfælde
vil enterprise datacentre endvidere blive omfattet, da der kan
forekomme tilfælde, hvor sådanne datacentre har et
effektforbrug for installeret informationsteknologi (IT) på
500 kW eller derover. Det forventes ikke, at den foreslåede
regulering vil komme til at omfatte datacentre i kategorien urbane
datacentre. Det forventes, at de regler, der kan fastsættes
med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser, på
nuværende tidspunkt vil omfatte 20-30 datacentre.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes
til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der er
omfattet af pligten til indberetning og offentliggørelse.
Det forventes, at det vil blive et krav, at de omfattede datacentre
indberetter de oplysninger, der følger af
energieffektivitetsdirektivets bilag VII.
Det forventes endvidere, at der med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om, at
oplysninger vedrørende datacentrenes energimæssige
ydeevne vil skulle indberettes årligt i en europæisk
database over datacentre inden for nærmere fastsatte frister.
Det forventes herudover, at der vil blive fastsat regler om, at det
vil være ejeren og operatøren af datacentret, der vil
være forpligtet til at indberette oplysningerne i den
europæiske database over datacentre. I nogle tilfælde
vil der være sammenfald mellem ejeren og operatøren af
datacentret. Er det ikke tilfældet forventes det, at
forpligtelsen vil påhvile begge aktører, men i praksis
vil det være tilstrækkeligt, at én af
aktørerne indberetter de påkrævede
oplysninger.
Det forventes, at Europa-Kommissionen vil gøre visse af
de data, som vil blive indberettet i den europæiske database
over datacentre, offentligt tilgængelige. Det forventes, at
offentligheden vil få adgang til to niveauer af information.
For det første vil det være information om enkelte
datacentre, og for det andet aggregeret information fra hver
medlemsstat eller hele EU. Information, der forventes at være
offentlig tilgængeligt om det enkelte datacenter, vil bl.a.
være type datacenter, totalt energiforbrug, vandforbrug og
mængden af produceret vedvarende energi on-site. Det
forventes, at en række oplysninger ikke vil blive offentligt
tilgængelige, herunder oplysninger om navnet på
datacentret, type bygning, den fysiske størrelse på
bygningen, antal racks (strukturelle enheder, der bruges til at
organisere og montere servere på) og serverkapacitet.
Den foreslåede bemyndigelse vil derudover kunne anvendes
til at fastsætte undtagelser til krav om indberetning og
undtagelser til krav om offentliggørelse. Det forventes, at
den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at datacentre, der udelukkende bruges
til eller leverer tjenester til et endeligt formål, der
vedrører forsvar og civilbeskyttelse, vil være
undtaget kravet om indberetning. Denne undtagelse følger af
artikel 12, stk. 2, i energieffektivitetsdirektivet. Herudover
forventes det, at den foreslåede bestemmelse vil blive
anvendt til at fastsætte en regel om, at såfremt
oplysninger er omfattet af national ret eller EU-ret om beskyttelse
af handels- og forretningshemmeligheder eller fortrolighed, vil de
kunne undtages krav om offentliggørelse. Denne undtagelse
følger af artikel 12, stk. 1, i
energieffektivitetsdirektivet.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om påbud om
opfyldelse af regler og om tilsyn med overholdelse af de regler,
der kan udstedes med hjemmel i forslaget til § 14 a, stk. 1.
Det forventes, at Energistyrelsen vil blive bemyndiget til at
føre dette tilsyn, der også vil kunne omfatte, at
Energistyrelsen udsteder påbud om opfyldelse af kravene.
4. Konsekvenser for FN's verdensmål
Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer af
radioudstyrsloven, ventes at imødekomme FN's
verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, herunder
især verdensmål 12.2, hvor målet er, at der inden
2030 skal opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv
udnyttelse af naturressourcer, og verdensmål 12.5, hvor
målet er, at affaldsgenereringen inden 2030 skal reduceres
væsentligt gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og
genbrug.
De dele af lovforslaget, der vedrører ændringer af
teleloven, masteloven og energispareloven, vurderes ikke at have
konsekvenser for FN's verdensmål.
5. Regionale
konsekvenser, herunder for landdistrikter
Den del af lovforslaget, der vedrører kommuners mulighed
for at give støtte til udrulning af bredbånd, vil
potentielt kunne have positive regionale konsekvenser og positive
konsekvenser for landdistrikterne. Hvis kommunerne vælger at
støtte udrulning af bredbånd, eller hvis kommunerne
vælger at stille passiv infrastruktur til rådighed
på markedsvilkår, vil det kunne medvirke til, at
adresser, som ellers ikke inden for den nærmeste fremtid vil
være forbundet til hurtigt bredbånd, hurtigere vil
kunne opnå en sådan forbindelse.
De foreslåede ændringer af masteloven kan dels
understøtte bedre mulighed for at skabe dækning i
landdistrikter ved potentielt at danne grundlag for et bedre
oplysningsgrundlag om, hvor der er mulighed for fælles
udnyttelse af master, og dels sikre optimal radiokommunikation
samtidig med, at det samlede antal master og disses
påvirkning af omgivelserne, herunder i landdistrikterne,
begrænses mest muligt.
De resterende dele af lovforslaget vurderes ikke at have
regionale konsekvenser eller konsekvenser for landdistrikterne.
6. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række ændringer og
justeringer af det eksisterende regelsæt på
teleområdet. Det er alene en ændring i masteloven, der
kan have implementeringskonsekvenser for det offentlige, jf.
afsnittet herom.
Den del af lovforslaget, der vedrører Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs kompetence til at træffe
afgørelser, herunder fastsætte vilkår, som led i
sit tilsyn, kan have økonomiske konsekvenser for offentlige
myndigheder i form af højere eller lavere indtægter i
leje samt justerede vilkår i øvrigt ved udlejning af
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til
udbydere af elektroniske kommunikationsnet sammenlignet med
eksisterende lejeaftaler. Konsekvenserne afhænger af, i
hvilket omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
afgørelser fastsætter lejepriser og øvrige
vilkår, der afviger fra den mellem en offentlig myndighed og
en udbyder af elektroniske kommunikationsnet indgåede
lejeaftale. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag
at kvalificere og kvantificere de økonomiske konsekvenser
for det offentlige yderligere.
Den del af lovforslaget, der vedrører Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at opkræve et
beløb af en part i en tilsynssag til dækning af
styrelsens ekstraordinære omkostninger, kan have
økonomiske konsekvenser for offentlige myndigheder i form af
opkrævning af beløb til dækning af Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med sit tilsyn. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur har endnu ikke modtaget en klage eller
gennemført et tilsyn af egen drift, og styrelsen forventer
ikke, at dette ændrer sig væsentligt fremadrettet. Det
vurderes, at de potentielle økonomiske konsekvenser for
offentlige myndigheder ikke er væsentlige, da det udelukkende
vil være i komplicerede sager, hvor Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vurderer det nødvendigt at
indhente ekstern bistand.
Den del af lovforslaget, der vedrører en bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af de metoder til fastsættelse af
markedsvilkår, som ministeren er bemyndiget til at
fastsætte regler om efter gældende ret, og regler om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, som
skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og
anvendelsen af metoderne, forventes ikke i sig selv at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der er tale
om en bemyndigelsesbestemmelse. Hvilke regler, ministeren eventuelt
måtte fastsætte afhænger af, hvilke metoder
ministeren fastsætter regler om efter den gældende
bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det kan ikke afvises,
at der ved en eventuel udmøntning af bemyndigelsen vil
være økonomiske konsekvenser for det offentlige,
herunder i form af eksempelvis regler om oplysningspligt og pligt
til indsendelse af materiale. Det er dog ikke muligt på
nuværende tidspunkt at kvalificere yderligere, hvilke regler
ministeren forventes at fastsætte.
De foreslåede ændringer af masteloven vil ikke have
direkte økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for offentlige myndigheder. Med de
foreslåede ændringer i masteloven kan mastedatabasen
opretholdes i sin eksisterende form, eller videreudvikles efter
behov. Såfremt mastedatabasen videreudvikles, vil denne
udvikling ikke overstige 10 mio. kr. En eventuel udvikling vil
primært skulle sikre en smidigere indberetning af data til
mastedatabasen og tage højde for ny teknologi.
Videreudvikling af mastedatabasen medfører ikke
nødvendigvis, at der skal indberettes yderligere data til
mastedatabasen.
Den foreslåede kreds af mulige pligtsubjekter i
bemyndigelsesbestemmelsen, der giver mulighed for at kræve
indberetning af master, vil kunne rumme, at en eventuel udnyttelse
af hjemlen finder anvendelse på offentlige myndigheder, der
ejer master. Lovændringen indebærer ikke i sig selv en
pligt for offentlige myndigheder til at indberette oplysninger
vedrørende master, men præciserer og opdaterer alene
den eksisterende hjemmel til at fastsætte en sådan
pligt. Lovændringen vil dog åbne op for, at der kan
indføres pligter for nye pligtsubjekter ved en
bekendtgørelse på et senere tidspunkt. For
myndigheder, der måtte eje master, kan der, såfremt
hjemlen udnyttes, blive tale om en administrativ meromkostning
svarende til få timers indberetningsarbejde årligt. Alt
efter eventuelle bestemmelsers nærmere indhold kan der
eventuelt blive tale om, at der alene vil forekomme
enkeltstående indberetningsopgaver, når og hvis en mast
henholdsvis etableres eller nedlægges.
Det bemærkes, at myndigheder inden for
Forsvarsministeriets område vil være undtaget fra
bestemmelserne om indberetning af radiodækningsplaner og
eksisterende antennepositioner samt fra hjemlen til at kræve
indberetning af master, og således ikke bliver pålagt
nogen pligter til indberetning.
Den del af lovforslaget, der vedrører en bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne, vurderes
at ville medføre udgifter for staten i form af udgifter i
Energistyrelsen til udarbejdelse af administrative forskrifter samt
administrationen heraf. Det forventes, at udgifterne hertil kan
holdes inden for Energistyrelsens egen ramme. Det vurderes
endvidere, at de foreslåede regler vil have begrænsede
økonomiske konsekvenser på Justitsministeriets
område som følge af en begrænset sagstilgang til
straffesagskæden. Merudgifterne forventes at kunne afholdes
inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske
rammer.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er
iagttaget i forhold til lovforslaget. Lovforslaget efterlever
princip 1 om enkle og klare regler, da bestemmelserne blandt andet
om indberetning efter masteloven har til formål at forenkle
de gældende regler. Lovforslaget efterlever endvidere princip
2 om digital kommunikation, da indberetninger efter masteloven skal
ske digitalt, og da kommunikation efter teleloven også sker
digitalt. Ligeledes i forhold til princip 2 foreslås det, at
der i energispareloven indsættes en bemyndigelse til klima-,
energi- og forsyningsministeren til at udstede regler om, at
indberetning skal ske via et bestemt IT-system. Det forventes, at
det vil være pligtmæssigt for datacentrene at
indberette digitalt til en europæisk database over
datacentre, som etableres af Europa-Kommissionen.
Lovforslaget efterlever princip 4 om genbrug af data, da en
eventuel forpligtelse til at indberette master som følge af
forslaget vil kunne give en mere retvisende database, hvor data om
placering af master vil kunne genbruges til sagsbehandling om
tilladelser til opsætning af nye master. De resterende
principper er ikke relevante.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes samlet at have efterlevelsesbyrder
på mindre end 10 mio. kr.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at lovforslagets § 1 kan påvirke
virksomheders eller iværksætteres muligheder for
innovation, og om virksomheder kan anvende nye teknologier. Visse
iværksættere vil kunne identificere et nyt marked.
Reguleringen medfører, at det i højere bliver grad
muligt for iværksættere at komme ind på markedet
med USB-C opladere, idet radioudstyr skal sælges uden
universalopladere i samme emballage (såkaldt decoupling).
Det vurderes herudover ikke, at lovforslaget vil påvirke
virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af
sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.
7.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.1.1 Ret til erhvervelse af mobiltelefon
m.v. uden universaloplader
Lovforslaget indeholder nye bestemmelser i radioudstyrsloven,
hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
fastsætte nærmere regler om, at forbrugere og andre
slutbrugere skal kunne erhverve visse kategorier af radioudstyr,
uden der medfølger en universaloplader. Bestemmelsen
implementerer dele af radioudstyrsdirektivet, og
Europa-Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved ændringen
af radioudstyrsdirektivet hovedsageligt vedrører
fabrikanter, der ikke i dag adskiller enheden fra opladeren.
Europa-Kommissionen vurderer også, at denne indvirkning vil
blive afbødet af overgangsperioden. Endelig vurderer
Europa-Kommissionen, at der ikke er relevant indvirkning på
små og mellemstore virksomheder, da de fleste fabrikanter i
sektoren er store virksomheder. Den foreslåede ordning
vurderes således kun at have meget begrænsede
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7.1.2. Tilsyn med offentlige myndigheders udlejning af
arealer m.v.
Den del af lovforslaget, der vedrører Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs kompetence til at træffe
afgørelser, herunder fastsætte vilkår, som led i
sit tilsyn, kan have økonomiske konsekvenser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet i form af højere eller lavere
udgifter til leje af samt i form af justerede vilkår i
øvrigt ved leje af offentlige myndigheders arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet sammenlignet med
eksisterende lejeaftaler. De økonomiske konsekvenser
afhænger af, i hvilket omfang Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs afgørelser fastsætter lejepriser og
øvrige vilkår, der afviger fra den lejeaftale, der er
indgået mellem en offentlig myndighed og en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet. Det er ikke muligt på det
foreliggende grundlag at kvalificere og kvantificere de
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet yderligere. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur har endnu ikke modtaget en klage eller
gennemført et tilsyn af egen drift, og styrelsen forventer
ikke, at dette ændrer sig væsentligt fremadrettet. Det
antages at følge implicit af Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs eksisterende tilsynskompetence, at styrelsen
allerede kan træffe afgørelser rettet mod offentlige
myndigheder. Den foreslåede ændring indebærer en
præcisering heraf. Det vurderes på den baggrund, at de
potentielle økonomiske konsekvenser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet ikke er væsentlige, da
udbydernes lejeaftaler med offentlige myndigheder også efter
gældende ret skal være indgået på
markedsvilkår.
Den del af lovforslaget, der vedrører Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at opkræve et
beløb af en part i en tilsynssag til dækning af
styrelsens ekstraordinære omkostninger, kan have
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet i form af opkrævning af beløb til
dækning af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsyn. Det kan
eksempelvis være i tilfælde, hvor der er behov for
ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, når
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal fastlægge,
om en aftale mellem en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og
en offentlig myndighed er indgået på
markedsvilkår, eller i en afgørelse skal
fastsætte markedsvilkårene, herunder lejeprisen, for et
offentligt ejet areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v.
Der vil udelukkende være tale om beløb til
dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har endnu ikke
modtaget en klage eller gennemført et tilsyn af egen drift,
og styrelsen forventer ikke, at dette ændrer sig
væsentligt fremadrettet. Det vurderes, at de potentielle
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet ikke er væsentlige, da det udelukkende vil
være i komplicerede sager, hvor Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur vurderer det nødvendigt at indhente ekstern
bistand.
Den del af lovforslaget, der vedrører en bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoder og regler om oplysningspligt og pligt til
indsendelse af materiale, forventes ikke i sig selv at have
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse.
Hvilke regler, ministeren eventuelt måtte fastsætte,
afhænger af metoderne. Det kan ikke afvises, at der ved
ministerens eventuelle udmøntning af bemyndigelsen vil
være økonomiske konsekvenser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet, herunder i form af eksempelvis
regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale.
Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at
kvalificere yderligere, hvilke regler ministeren forventes at
fastsætte. Det er derfor ikke muligt på det
foreliggende grundlag at kvalificere og kvantificere de
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet yderligere. En vurdering heraf vil blive
foretaget i forbindelse med en eventuel udmøntning af
bestemmelsen.
7.1.3 Bemyndigelse til at fastsætte
regler om udvikling af en metode for kortlægning af mobilt
bredbånd og andre trådløse
teknologier
Den del af lovforslaget, der giver klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte
regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle
en metode for kortlægning af mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier forventes ikke i sig selv at have
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse.
En eventuel udmøntning af bestemmelsen vil kunne
medføre økonomiske konsekvenser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet, herunder eventuelt i form af
informationer om nye trådløse teknologier eller
udvikling af en ny metode for beregning af
bredbåndsdækning og -hastigheder for mobilt
bredbånd og andre trådløse teknologier. De
økonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres på
nuværende tidspunkt. En vurdering heraf vil blive foretaget i
forbindelse med en eventuel udmøntning af bestemmelsen.
7.1.4. Indsamling af data, der understøtter den
grønne omstilling
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs bemyndigelse til at
indsamle data om nye indikatorer vedrørende telebranchens
grønne omstilling ikke vil medføre væsentlige
økonomiske omkostninger for erhvervslivet.
7.1.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne
De foreslåede ændringer af energispareloven vil
umiddelbart ikke medføre økonomiske omkostninger for
erhvervslivet andre end de, som de administrative konsekvenser, jf.
nedenfor, vil medføre.
7.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes samlet, at lovforslaget har administrative
konsekvenser på mindre end 4 mio. kr.
7.2.1. Ret
til erhvervelse af mobiltelefon m.v. uden
universaloplader
Den foreslåede ændring af radioudstyrsloven vil ikke
medføre administrative omkostninger for erhvervslivet.
Europa-Kommissionen vurderer i sin konsekvensanalyse, at
overgangsperioden vil medføre, at virksomhederne ikke vil
opleve økonomiske konsekvenser, herunder administrative.
7.2.2. Tilsyn med offentlige myndigheders udlejning af
arealer m.v.
Den del af lovforslaget, der vedrører Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at opkræve et
beløb af en part i en tilsynssag til dækning af
styrelsens ekstraordinære omkostninger, kan have mindre
administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet. I de tilfælde, hvor Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur opkræver et beløb hos
en udbyder til dækning af sine omkostninger i forbindelse med
tilsynet, vil udbyderen skulle bruge ressourcer på at
sætte beløbet til betaling. Det vurderes dog, at de
samlede administrative konsekvenser er minimale. Det er ikke muligt
på det foreliggende grundlag at kvalificere og kvantificere
de administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet yderligere.
Den del af lovforslaget, der vedrører en bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoder, og regler om oplysningspligt og pligt til
indsendelse af materialeforventes ikke i sig selv at have
administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse.
Hvilke regler, ministeren eventuelt måtte fastsætte i
medfør af den foreslåede bestemmelse, afhænger
af, hvilke metoder ministeren fastsætter regler om efter den
gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det
kan ikke afvises, at der ved ministerens eventuelle
udmøntning af bemyndigelsen vil være administrative
konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet,
herunder i form af eksempelvis regler om oplysningspligt og pligt
til indsendelse af materiale. Det er dog ikke muligt på
nuværende tidspunkt at kvalificere yderligere, hvilke regler
ministeren forventes at fastsætte. Det er derfor ikke muligt
på det foreliggende grundlag at kvalificere og kvantificere
de administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet yderligere.
7.2.3. Kommuners mulighed for at give støtte til
udrulning af bredbånd
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
den foreslåede mulighed for kommunerne til at give
støtte til udrulning af bredbånd ikke vil
medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.,
da det vil være frivilligt, om en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet ønsker at deltage i et potentielt
kommunalt støtteprojekt vedr. udrulning af
bredbånd.
7.2.4. Indhentning af oplysninger fra Energinet
Den foreslåede ændring af teleloven, der giver
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mulighed for at
indhente oplysninger om elforbrug fra Energinet kan have mindre
administrative omkostninger for Energinet forbundet med deling af
data med styrelsen, men da der er tale om data, som Energinet
allerede ligger inde med, vil omkostningerne være
minimale.
7.2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
udvikling af en metode for kortlægning af mobilt
bredbånd og andre trådløse
teknologier
Den foreslåede bemyndigelse for klima-, energi- og
forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at
ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode for
kortlægning af mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier, kan medføre
administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, herunder eventuelt i form af informationer om
nye trådløse teknologier eller udvikling af en ny
metode for beregning af bredbåndsdækning og
-hastigheder for mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier. De administrative konsekvenser
kan dog ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.
7.2.6. Indsamling af data, der understøtter den
grønne omstilling
Den del af lovforslaget, der giver Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur mulighed for at indhente data på nye
indikatorer vedrørende telebranchens grønne
omstilling, kan medføre administrative konsekvenser for
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
idet indsamling af disse data vil medføre, at selskaberne
skal indberette nye data til styrelsen.
7.2.7. Opdatering af mastelovens hjemmel til at
fastsætte regler om indberetning af master
Den foreslåede ændring af masteloven om at give
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur hjemmel til at
fastsætte regler om, at juridiske personer, der ejer master
til radiokommunikationsformål i elektroniske
kommunikationsnet, skal indsende oplysninger om masterne til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forventes ikke i sig
selv at have administrative konsekvenser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet, da der er tale om en
bemyndigelsesbestemmelse. Bemyndigelsen er endvidere
indholdsmæssigt kun ny i forhold til juridiske personer, der
ejer master uden at have en frekvenstilladelse.
Den foreslåede ændring af masteloven vil
således ikke i sig selv indføre en pligt til at
indberette oplysninger vedrørende master, men vil alene
præcisere og opdatere den eksisterende hjemmel til at
fastsætte en sådan pligt. Den foreslåede ordning
vil dog åbne op for, at der kan indføres pligter for
nye pligtsubjekter ved en bekendtgørelse på et senere
tidspunkt. For juridiske personer, der ejer master, kan der,
såfremt hjemlen udnyttes, blive tale om en administrativ
meromkostning svarende til få timers indberetningsarbejde
årligt. Alt efter eventuelle bestemmelsers nærmere
indhold kan der eventuelt blive tale om, at der alene vil forekomme
enkeltstående indberetningsopgaver, når og hvis en mast
henholdsvis etableres eller nedlægges.
7.2.8. Regelforenkling af mastelovens regler om
indberetning
For så vidt angår pligterne til indberetning af
eksisterende antennepositioner indebærer lovforslaget, at den
kreds af pligtsubjekter, der i dag fremgår af § 1 i
bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om
offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner
og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger
om eksisterende antennepositioner, indskrives i loven. Da der er
tale om den nugældende kreds af pligtsubjekter,
medfører dette ikke nye byrder for erhvervslivet.
Idet de øvrige foreslåede ændringer af
masteloven indebærer en opdatering og sproglig samt
indholdsmæssig forenkling af indberetningspligterne for de
eksisterende pligtsubjekter, der i dag skal indberette oplysninger
ud fra et mere komplekst og forældet regelsæt, vurderes
disse samlet set at lette de administrative byrder for
erhvervslivet.
De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved den del af
forslaget, som handler om ændring af masteloven, vurderes
således ikke at være væsentlige og vurderes til
dels at lette erhvervslivets administrative byrder.
7.2.9. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige
ydeevne
Med lovforslaget foreslås det, at der i energispareloven
indsættes bemyndigelsesbestemmelser til klima-, energi- og
forsyningsministeren, der muliggør implementering af
energieffektivitetsdirektivets artikel 12, og yderligere krav, som
følge af vedtagne delegerede retsakter, som
Europa-Kommissionen kan udstede med hjemmel i
energieffektivitetsdirektivets artikel 33, stk. 3, samt
ændringer på baggrund af eventuelle retningslinjer fra
Europa-Kommissionen.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
i energisparelovens § 14 a, stk. 1, vil blive anvendt til at
udstede regler for datacentre med et effektforbrug for installeret
informationsteknologi (IT) på 500 kW eller derover med krav
om indberetning og offentliggørelse af visse oplysninger i
en europæisk database over datacentre. Det vurderes på
nuværende tidspunkt, at 20-30 datacentre vil blive omfattet
af kravet om indberetning af oplysninger. Det vurderes, at de
omfattede datacentre allerede vil være i besiddelse af de
data, som vil skulle indberettes. Det estimeres, at hvert af de
omfattede datacentre årligt vil skulle anvende omkring 15
timer på at indberette. Det estimeres samlet set, at det
årlige timeforbrug vil udgøre 300-450 timer.
Den endelige vurdering af de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet vil foreligge ved udmøntning
af de foreslåede bemyndigelser i den foreslåede §
14 a i energispareloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.
7.3. Principperne for agil erhvervsrettet regulering
Det vurderes samlet, at lovforslaget er i overensstemmelse med
principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Der er i videst muligt udstrækning inddraget hensyn om
teknologineutralitet og digitaliseringsklar lovgivning, ligesom
flere dele af lovforslaget konkret er forenklinger af eksisterende
lovgivning, der gør lovgivningen mere brugervenlig.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive klimamæssige
konsekvenser, idet den foreslåede ændring af
radioudstyrsloven vil reducere det årlige materialeforbrug
betragteligt. Europa-Kommissionen vurderer, at ændringen af
radioudstyrsdirektivet vil medføre et reduceret
materialeforbrug på 2.600 ton årligt på
tværs af EU. Mængden af elskrot forventes ifølge
Europa-Kommissionen at kunne reduceres med 980 ton årligt og
drivhusgasser med 184 kiloton CO2
årligt. Størstedelen af denne reduktion fremkommer via
adskillelsen af radioudstyr og universaloplader.
De foreslåede ændringer af masteloven vurderes at
kunne indebære en forbedret ressourceudnyttelse på
grund af bedre muligheder for at kortlægge potentialet for
fællesudnyttelse af master. Det er dog ikke muligt at
kvantificere effekten heraf.
Indsamlingen af data om grønne indikatorer fra
telebranchen kan have positive klimamæssige konsekvenser,
idet indsamlingen og offentliggørelsen af data om
grønne indikatorer understøtter øget fokus
på branchens klimaaftryk og dermed branchens incitamenter til
at begrænse egne udledninger.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have
klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
De foreslåede ændringer af masteloven vurderes at
have miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet den
foreslåede ordning vil kunne give en forbedret mulighed for,
at landzone- og bygningsmyndigheder kan benytte oplysninger om
planlagte og eksisterende master m.v. således, at der ikke
gives tilladelse til flere master i landskabet, herunder i
naturområder, end højst nødvendigt.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der skal
muliggøre implementering af artikel 3a i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om
ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
radioudstyr på markedet, som offentliggjort i EU-tidende
onsdag den 7. december 2022. Fristen for implementering er den 28.
december 2023.
Det fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 3a, at
forbrugere og andre slutbrugere skal have mulighed for at erhverve
bestemte kategorier eller klasser af radioudstyr uden
opladningsudstyr.
Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur får hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om, at forbrugere og andre
slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige
kategorier, uden der medfølger en universaloplader.
De foreslåede ændringer af masteloven
vedrører bestemmelser, der både i sin hidtidige og nye
form implementerer dele af artikel 4 og artikel 9 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj
2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved
etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation. De nationale bestemmelsers oprindelige form var
gældende på tidspunktet for direktivets udstedelse og
opfyldte allerede kravene heri. Lovforslaget vil ikke ændre
på, at reglerne er i overensstemmelse med direktivet.
De foreslåede ændringer af masteloven har endvidere
relation til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation og Kommissionens
gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020 om
angivelse af karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde. Artikel 3, stk. 3, i
Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20.
juli 2020 om angivelse af karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold til artikel 57,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation indeholder en særlig
indberetningspligt for en undergruppe af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde, der er defineret i
mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2.
Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, der skal
muliggøre implementering af artikel 12 i
energieffektivitetsdirektivet.
Danmark skal senest den 11. oktober 2025 have vedtaget og
offentliggjort de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme og gennemføre
direktivet. De krav vedrørende datacentre, som følger
af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, vil dog skulle
gennemføres tidligere, da medlemsstaten skal kunne stille
krav om, at forpligtede datacentre allerede senest den 15. maj 2024
skal indberette oplysninger i en europæisk database over
datacentre. Dette indebærer, at artikel 12 vil skulle
gennemføres i dansk ret inden fristen den 15. maj 2024.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen
EU-retlige aspekter.
Forholdet til de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering
Lovforslaget overholder de fem principper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering.
Det følger af princip 5, at byrdefuld EU-regulering
bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen
til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
I henhold til radioudstyrsdirektivet skal medlemsstaterne senest
den 28. december 2023 vedtage og offentliggøre de love og
administrative bestemmelser, som er nødvendige for at
implementere direktivet.
Det forventes, at reglerne i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i radioudstyrslovens § 17, stk.
3, vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse med
ikrafttræden den 28. december 2023.
Derudover er implementeringsfristen for
energieffektivitetsdirektivet den 11. oktober 2025, men de krav,
der følger af artikel 12, vil medføre, at Danmark
allerede fra den 15. maj 2024 skal kunne pålægge de
omfattede datacentre at indberette oplysninger i en europæisk
database over datacentre. De regler, der med lovforslaget
foreslås indsat i energispareloven, er
bemyndigelsesbestemmelser, der ikke i sig selv vil påvirke
erhvervslivet. Det vil derfor ikke være pålagt, at
ikrafttrædelse følger de fælles
ikrafttrædelsesregler for erhvervsrettet regulering. Det
foreslås på den baggrund, at lovforslaget træder
i kraft 28. december 2023, som er lovforslagets
ikrafttrædelsestidspunkt med visse undtagelser.
Det forventes, at reglerne i medfør af de
foreslåede bemyndigelser i energisparelovens § 14 a,
stk. 1, vil blive udmøntet i en ny bekendtgørelse med
ikrafttræden hurtigst muligt efter lovforslagets
ikrafttræden for at sikre, at de berørte vil kunne
nå at indrette sig på kravene i god tid inden den
første indberetningsfrist, som forventes at blive den 15.
maj 2024.
Statsstøtteretlige
konsekvenser
Kommuner, som måtte ønske at benytte den
foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 1, 2.
led, om kommunernes mulighed for at give de minimis-støtte
til udrulning af bredbånd, vil skulle overholde reglerne i
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte (de minimis-forordningen). Reglerne vil
være direkte gældende for kommunerne.
En ordning, hvorefter kommuner, som måtte ønske at
tildele støtte efter den foreslåede bestemmelse i
§ 60 d, stk. 1, 1. led, som er en videreførelse af den
eksisterende bestemmelse i telelovens § 60 d, vil i
første omgang blive iværksat som en pilotordning. Det
vil sige, at alene et mindre antal kommuner vil kunne gøre
brug af ordningen under pilotfasen. Efter pilotfasens udløb
vil ordningen blive evalueret med henblik på at
fastlægge formen m.v. for ordningens videre
forløb.
Ordningen indeholder ingen statslig finansiering af
støtte. Det vil være frivilligt, om kommunerne
ønsker at benytte kommunale midler til at støtte
udrulning af bredbånd til adresser i kommunen.
12. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag vedrørende lovforslagets
§§ 1-3 har i perioden fra den 24. maj 2023 til den 23.
juni 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
2Tell ApS, A2012, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, AC
systems, ACN Danmark A/S, Advokatsamfundet, AdvoNordic, Allente,
Andels.net ApS, Antenneforeningen Vejen, Arbejdernes Radio- og
Fjernsynsforbund, Assens Kommune, Atea A/S, AURA EL-net A/S, Bang
og Olufsen, Barablu, Bech-Bruun, BL - Danmarks almene boliger, Bob
Production, Bolignet A/S, Bolt&Yurdal Consulting ApS,
Bolignet-Aarhus F. M. B. A, Boxer TV A/S, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Bredbåndsforeningen Primanet,
Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Bruun og Hjejle
Advokatfirma, Center for Beredskabskommunikation, Cibicom A/S,
Cirque Bredbånd A/S, Cobham SATCOM, Colt Technology Services
A/S, Comflex Networks A/S, CompanyMobile, ComSystem A/S, Connect me
A/S, Copy-dan, Damm Cellular Systems A/S, DANAK, DanDial Networks
A/S, Danmarks Rederiforening, Dansk Beredskabskommunikation A/S,
Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-forbund
(DEF), Danske Mediedistributører, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk IT (DIT), Dansk Kabel TV A/S, Dansk Live, Dansk
Metal, Dansk Net A/S, Dansk Standard, Danske
Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske
Mediedistributører, Danske Medier, Danske Regioner,
Datatilsynet, DELTA, Departementet for Boliger og Infrastruktur
(Grønland), Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige
Teater, DI Digital, DR, DRB Lys og Lyd, DSB, Ejendomsforeningen
Danmark, Energi Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Nord A/S, Energi
Viborg Elnet A/S, EnergiMidt, Energinet, Erhvervsstyrelsen,
Erhvervsstyrelsen (Område for Bedre Regulering), European
Tour Production ApS, Evercall ApS, Experimenterende Danske
Radioamatører (EDR), Facilicom A/S, Faaborg Vest
Antenneforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Fastspeed, FDM, FEHA, FFV EL A/S, Fiberalliancen, Fibia, Fiberby
ApS, Firstcom A/S, Fjarskiftiseftirlitið, Fonet,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede
Danske Antenneanlæg (FDA), Foreningen af Danske Internet
Medier (FDIM), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og
Pension Brancheorganisation, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn
Forsyning A/S, Frogne A/S, Føroya Tele, GEV Net A/S,
Glentevejs Antennelaug, Global Connect A/S, Goldfish Sound, Hi3G
Denmark ApS, HOFOR A/S, Horten Advokatpartnerselskab, Hurup
elværk Net A/S, Håndværksrådet, I P Group
A/S, Ipnordic A/S, Ipvision A/S, Itron Inc., IT-Branchen, KL,
Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, KPR Towers, Kromann Reumert, Kviknet.dk ApS,
Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Langelands Mobil- og
Bredbåndsforening, Lebara Mobile Danmark, LEF Net A/S,
Lydrommet Danmark, mediathand ApS, Midtfyns Elforsyning A. M. B. A,
Mira Internet A/S, Motorola Solutions, Mundio, Myriota, Naviair,
NEP Denmark A/S, Netgroup A/S, Netteam A/S, Nianet A/S, Niras,
Njord Law Firm, NKE Elnet A/S, NM Net ApS, NOE Net A/S, Nord Energi
Net A/S, Nordby Antenneforening, Nordic Connect, Nordic Rentals
A/S, Norlys, NRGi, Nuuday A/S, OpenNet, Oticon, Parknet, Perspektiv
Bredbånd, Phonic Ear, Primanet, Professional Soundsystems,
Radiocom Danmark A/S, Radioforvaltningen (Grønland), Radio-
og tv-nævnet, Radius, RAH, Redspot ApS, Region
Sjælland, RIEDEL Communications GmbH & Co. KG,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Ring Advocacy ApS, Sagitta ApS,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af
Lokale Radio- og TV-stationer, SEAS-NVE, SEF Fiber A/S, Sennheiser
Nordic A/S, Sentia, Skagen Antennelaug, Skynet, Skywire, Slagelse
Kommune, SportEventDenmark, Standlux ApS, Stofa A/S, Sweco, T-Regs,
Taxa Fyn, TDC Net A/S, Teatret Svalegangen, Tech Advisory ApS,
Tekniq, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, Tusass,
Teleindustrien, Telenor A/S, Telestyrelsen (Grønland), Telia
Danmark A/S, Tivoli, Trefor A/S, TV 2, TV 2 Regionerne, TV GLAD,
UNI-C, Unitel A/S, Verdo Tele A/S, Verizon Business Danmark, Vest
Net A/S, Vestdjursnet, Vestforsyning Net A/S, Vestjyske Net A/S,
Viptel ApS, Wohlfeldt Lydproduktion, WS Audiology og Zenitel.
Et udkast til lovforslag vedrørende lovforslagets §
4 har i perioden fra den 30. juni 2023 til den 17. august 2023
været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne, Aktive
Energiforbrugere, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus, AffaldVarme
Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på
Energiområdet, Andel, Arbejdstilsynet, BAT-kartellet, Better
Energy, Biofos A/S, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, CEPOS, Cerius, Cevea,
Center for Electric Power and Energy (DTU), Concito, COWI, Danish
Data Center Industry (DDI), Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Affaldsforening, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Facilities
Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Danske
Advokater, De Frie Energiselskaber, Dansk Industri (DI), drivkraft
Danmark, EA Energianalyse, EjendomDanmark,Energiforum Danmark,
Energiklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, GreenTech
Advisor, Green Power Denmark, IT-Branchen, Kommunernes
Landsforening, Landbrug og Fødevarer, MOE Rådgivende
ingeniører, Niras, Rambøll, Rådet for
Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling,
SMV Danmark, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Veltek og Viegand
Maagøe.
| Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget kan potentielt have positive
økonomiske konsekvenser for nogle offentlige myndigheder i
form af højere lejeindtægter sammenlignet med
eksisterende lejeaftaler om udlejning af arealer til mobilmaster og
-antenner. De potentielle positive økonomiske konsekvenser
for offentlige myndigheder vurderes ikke at være
væsentlige, da offentlige myndigheders lejeaftaler også
efter gældende ret skal være indgået på
markedsvilkår. | Lovforslaget kan potentielt have negative
økonomiske konsekvenser for nogle offentlige myndigheder i
form af lavere lejeindtægter sammenlignet med eksisterende
lejeaftaler om udlejning af arealer til mobilmaster og -antenner.
De potentielle negative økonomiske konsekvenser for
offentlige myndigheder vurderes ikke at være
væsentlige, da offentlige myndigheders lejeaftaler også
efter gældende ret skal være indgået på
markedsvilkår. Lovforslaget kan have økonomiske
konsekvenser for offentlige myndigheder i form af, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve et beløb til
dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med sit tilsyn. Det vurderes, at de potentielle
økonomiske konsekvenser for offentlige myndigheder ikke er
væsentlige, da det udelukkende vil være i komplicerede
sager, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer
det nødvendigt at indhente ekstern bistand. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen. Udnyttelse af mastelovens
foreslåede § 16, stk. 5, kan dog efter
omstændighederne indebære få timers
indberetningsarbejde enten årligt eller ved etablering eller
nedlæggelse af eventuelle master til
radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet,
som offentlige myndigheder måtte etablere, med undtagelse af
myndigheder inden for Forsvarsministeriets område. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget kan potentielt have positive
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet i form af lavere lejeudgifter sammenlignet med
eksisterende lejeaftaler med offentlige myndigheder om udlejning af
arealer til mobilmaster og -antenner. De potentielle positive
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet vurderes ikke at være væsentlige, da
offentlige myndigheders lejeaftaler også efter gældende
ret skal være indgået på
markedsvilkår. | Lovforslaget kan potentielt have negative
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet i form af højere lejeudgifter sammenlignet
med eksisterende lejeaftaler med offentlige myndigheder om
udlejning af arealer til mobilmaster og -antenner. De potentielle
negative økonomiske konsekvenser for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet vurderes ikke at være
væsentlige, da offentlige myndigheders lejeaftaler også
efter gældende ret skal være indgået på
markedsvilkår. Lovforslaget kan have økonomiske
konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet i form
af, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve
et beløb til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med sit tilsyn. Det
vurderes, at de potentielle økonomiske konsekvenser for
udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er
væsentlige, da det udelukkende vil være i komplicerede
sager, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer
det nødvendigt at indhente ekstern bistand. Lovforslaget kan potentielt have
økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester ved indberetning af data
på nye indikatorer vedrørende telebranchens
grønne omstilling. Det er dog vurderingen, at det ikke vil
medføre væsentlige erhvervsøkonomiske
omkostninger for erhvervslivet at skulle indberette disse
data. Lovforslaget kan potentielt have
økonomisk betydning for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet, såfremt klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler vedrørende en
ny metode for kortlægning af mobilt bredbånd og
indhentning af oplysninger om nye trådløse
teknologier. Det kan være i form af informationer om nye
trådløse teknologier eller udvikling af en ny metode
for beregning af bredbåndsdækning og -hastigheder for
mobilt bredbånd. De økonomiske konsekvenser kan dog
ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget kan have positive
administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet den
foreslåede ændring af masteloven indebærer en
regelforenkling og øget gennemskuelighed. | Lovforslaget kan have mindre
administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet i form af brug af ressourcer til at indbetale et
evt. beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
måtte opkræve til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med sit tilsyn. Det
vurderes, at de potentielle økonomiske konsekvenser for
udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er
væsentlige, da det udelukkende vil være i komplicerede
sager, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer
det nødvendigt at indhente ekstern bistand. Visse ejere af master, der ikke tidligere
var omfattet af mastelovens hjemmel til at fastsætte regler
om indberetning af master, vil med de foreslåede
ændringer af masteloven kunne pålægges
indberetning af master ved en bekendtgørelse til de
foreslåede bestemmelser. Selve lovændringen
indebærer dog ingen nye pligter. Lovforslaget kan have mindre
administrative konsekvenser for Energinet forbundet med deling af
oplysninger om elforbrug med Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, men da der er tale om data, som Energinet allerede
ligger inde med, vil omkostningerne være minimale. Lovforslaget kan have mindre
administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester ved indberetning af nye
data til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i form
indikatorer vedrørende telebranchens grønne
omstilling. Lovforslaget kan have mindre
administrative konsekvenser for datacentre. Det vurderes på
nuværende tidspunkt, at 20-30 datacentre vil blive omfattet
af kravet om indberetning af oplysninger. Det vurderes, at de
omfattede datacentre allerede er i besiddelse af de data, som vil
skulle indberettes. Det estimeres, at hvert af de omfattede
datacentre årligt vil skulle anvende omkring 15 timer
på at indberette. Det estimeres samlet set at det
årlige timeforbrug vil udgøre 300-450 timer. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Lovforslagets del om adskillelse af
radioudstyr og universaloplader medvirker til reduceret udledning
af klimagasser og reducerede mængder af elskrot. Lovforslagets del om ændring af
masteloven indebærer evt. muligheder for forbedret
ressourceudnyttelse gennem bedre muligheder for at kortlægge
potentialet for fællesudnyttelse af master. | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Lovforslagets del om ændring af
masteloven kan understøtte forbedrede muligheder for, at
landzone- og bygningsmyndigheder kan benytte oplysninger om
planlagte og eksisterende master m.v. således, at der ikke
gives tilladelse til flere master i landskabet, herunder natur, end
højst nødvendigt. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder en bestemmelse,
der gør det muligt at implementere dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23.
november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om
harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet.
Fristen for at implementere direktivet er den 28. december
2023. Kommuner, som måtte ønske at
benytte den foreslåede bestemmelse i telelovens § 60 d,
stk. 1, 2. led, om kommunernes mulighed for at give de
minimis-støtte til udrulning af bredbånd, vil skulle
overholde reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de
minimis-støtte (de minimis-forordningen). Reglerne vil
være direkte gældende for kommunerne. Lovforslagets dele om ændring af
masteloven implementerer både i sin hidtidige og nye form
dele af artikel 4 og artikel 9 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, og
indebærer endvidere ændringer, der skal sikre, at de
ændrede bestemmelser harmonerer med de bestemmelser om
indberetning af oplysninger om antenner, der fremgår af
artikel 3, stk. 3, i Kommissionens gennemførselsforordning
(EU) 2020/1070 af 20. juli 2020 om angivelse af karakteristika for
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i
henhold til artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation. Lovforslaget indeholder endvidere
bestemmelser, der skal muliggøre implementering af artikel
12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU af
13. september 2023 om energieffektivitet (omarbejdning). Danmark skal senest den 11. oktober 2025
have vedtaget og offentliggjort de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme og
gennemføre direktivet. De krav vedrørende datacentre,
som følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, vil
dog skulle gennemføres tidligere, da medlemsstaten skal
kunne stille krav om, at forpligtede datacentre allerede senest den
15. maj 2024 skal indberette oplysninger i en europæisk
database over datacentre. Dette indebærer, at artikel 12 vil
skulle gennemføres i dansk ret inden fristen den 15. maj
2024. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 17 i radioudstyrsloven, at der for
radioudstyr gælder væsentlige krav, f.eks. om effektiv
frekvensanvendelse og immunitet overfor forstyrrelser. Derudover
kan Europa-Kommissionen træffe afgørelse om yderligere
specifikke væsentlige krav, herunder universalopladere.
Det følger af det foreslåede i radioudstyrslovens
§ 17, stk. 3, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om, at
forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i
særlige kategorier, uden der medfølger en
universaloplader.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur udover de allerede fastsatte
væsentlige krav for radioudstyret vil kunne fastsætte
et krav om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve
radioudstyr i ovennævnte særlige kategorier, uden der
medfølger en universaloplader.
Radioudstyr i særlige kategorier vil i denne
sammenhæng som udgangspunkt være håndholdte
mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner,
hovedtelefoner med mikrofon, håndholdte
videospilskontrollere, bærbare højtalere,
e-bogslæsere, tastaturer, mus, transportable
navigationssystemer, høretelefoner (earbuds) og
bærbare computere.
Den foreslåede bestemmelse i radioudstyrslovens § 17,
stk. 3, er ny og giver Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
mulighed for at implementere radioudstyrsdirektivets artikel 3a om
adskillelse af radioudstyr og tilhørende universaloplader i
købssituationen.
Den foreslåede bestemmelse i radioudstyrslovens § 17,
stk. 3, vil medføre, at en gammel universaloplader kan
anvendes til nyindkøbt radioudstyr som eksempelvis en
mobiltelefon.
Til nr. 2
Det følger af radioudstyrslovens § 40, stk. 1, at
hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at en
afgørelse, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
har truffet i medfør af §§ 38 og 39, og som
styrelsen skal underrette Europa-Kommissionen og de øvrige
EU-medlemsstater om, skal ændres eller trækkes tilbage,
tilpasser eller trækker Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur sin afgørelse tilbage i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens afgørelse.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i radioudstyrslovens § 40,
stk. 1, at henvisningen til radioudstyrslovens § 39
fjernes.
Det foreslåede vil medføre, at det fremover klart
vil fremgå, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der vil kunne
træffe afgørelse i henhold til radioudstyrslovens
§ 38, og at Sikkerhedsstyrelsen efter de gældende
bestemmelser i radioudstyrsloven ikke vil kunne træffe
afgørelser i medfør af radioudstyrslovens §
39.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil
henvisningen til andre bestemmelser og angivelsen af den ansvarlige
myndighed være i overensstemmelse med gældende ret.
Til §
2
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 1,
1. og 2. pkt., medfører, at forsyningspligtudbydere, der i
henhold til lovens § 15, stk. 2, er udpeget til at varetage
forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at
få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, hvor nettoomkostninger for
forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, dog
kun dækkes, i det omfang Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten
udgør en urimelig byrde for den udpegede
forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres samlet
for de forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2
eller 3, og hver for sig for de forsyningspligtydelser, som er
fastsat i medfør af § 14, stk. 4.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 1,
3. pkt., medfører, at nettoomkostningerne beregnes som
forsyningspligtudbyderens underskud ved tilvejebringelse og
levering af de forsyningspligtydelser, som den enkelte
forsyningspligtudbyder er forpligtet til at udbyde, med fradrag af
værdien af forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle
fordele ved at varetage forsyningspligten. Nettoomkostninger
dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens priser er
unormalt lave i forhold til ydelsen.
Ifølge teledirektivets artikel 85, stk. 4, skal
medlemsstaterne træffe foranstaltninger med henblik på
at sikre, at relevant terminaludstyr, specifikt udstyr og
specifikke tjenester, der fremmer lige adgang til teletjenester for
personer med handicap, er tilgængelige og fås til en
overkommelig pris. Dækning af et eventuelt underskud på
en teksttelefontjeneste for personer med handicap vil kunne ske,
hvis Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at
udbuddet af tjenesten udgør en urimelig byrde. Underskud
på baggrund af forsyningspligt på f.eks. en
udtømmende nummerfortegnelse, som ikke er omfattet af
teledirektivet, vil derimod ikke skulle undergå en vurdering
af, om der er tale om en urimelig byrde for
forsyningspligtudbyderen.
Ved afgørelse af spørgsmålet om
dækning af underskud på forsyningspligtydelser, der
ikke er omfattet af teledirektivet, vil der i henhold til §
19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1194 af 23. august 2022 om
forsyningspligtydelser skulle inddrages en vurdering af de
omkostninger, som en veldrevet og effektiv virksomhed med
tilstrækkelige materielle midler ville have ved at varetage
den pågældende forsyningspligtydelse.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i telelovens § 18, stk. 1,
1. pkt., at forsyningspligtudbydere, der i henhold til
§ 15, stk. 2, er udpeget til at varetage
forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at
få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i telelovens § 18, stk. 1,
2. pkt., at nettoomkostninger for forsyningspligtydelser
indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet kun vil blive
dækket, i det omfang Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten
udgør en urimelig byrde for den udpegede
forsyningspligtudbyder.
Det foreslåede vil medføre, at det tydeligere vil
fremgå af bestemmelsen, at det kun er ved underskud på
forsyningspligtydelser, som er omfattet af teledirektivet, at der
skal foretages en vurdering af, om forsyningspligten udgør
en urimelig byrde.
Det foreslåede vil kunne medføre, at
forsyningspligtudbydere, uagtet at der er konstateret
nettoomkostninger ved forsyningspligten på for eksempel
handicaptjenester, ikke får dækket disse, hvis
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at
forsyningspligten ikke i det konkrete tilfælde udgør
en urimelig byrde.
Det følger af det foreslåede, at nettoomkostningerne opgøres
samlet for forsyningspligtydelser, som er omfattet af
teledirektivet, og hver for sig for øvrige
forsyningspligtydelser.
Det foreslåede vil medføre, at den enkelte
forsyningspligtudbyders nettoomkostninger vil skulle opgøres
samlet for forsyningspligtydelser omfattet af teledirektivet og
hver for sig for øvrige forsyningspligtydelser. Dette er i
overensstemmelse med teledirektivets artikel 92, hvorefter bestemte
virksomheder ikke kan pålægges at bidrage til
underskudsdækning af andre forsyningspligtydelser end dem,
der er indeholdt i forpligtelserne i direktivet. Hvis underskuddet
på både forsyningspligtydelser indeholdt i
forpligtelserne i direktivet og ydelser ikke indeholdt i
forpligtelserne i direktivet blev opgjort samlet, ville
forsyningspligtudbyderen kunne blive pålagt at bidrage til
underskudsdækning af ydelser ikke indeholdt i forpligtelserne
i direktivet, ved at forsyningspligtudbyderens eventuelle overskud
på ydelser indeholdt i forpligtelserne i direktivet ville
blive modregnet i ydelser, der ikke er indeholdt i forpligtelserne
i direktivet.
Det foreslåede vil medføre, at det vil fremgå
tydeligere af bestemmelsen, at det kun er ved underskud på
ydelser, der ikke er omfattet af teledirektivet, at
nettoomkostningerne skal opgøres hver for sig.
Det foreslåede vil kunne medføre, at et eventuelt
overskud på forsyningspligtudbyderens udtømmende
nummerfortegnelse, jf. telelovens § 14, stk. 2, nr. 4, ikke
vil blive modregnet i forsyningspligtudbyderens underskud på
handicaptjenester.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 3,
nr. 2, henviser til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
vurdering af, om dækning udgør en urimelig byrde efter
§ 18, stk. 1, 1. pkt., for den udpegede
forsyningspligtudbyder, når Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur træffer afgørelse om fastsættelse
og dækning af nettoomkostninger.
Det foreslås at opdatere henvisningen i telelovens §
18, stk. 3, nr. 2, så der i stedet for at henvise til §
18, stk. 1, 1. pkt., henvises til § 18, stk. 1, 2. pkt.
Ændringen er en konsekvensrettelse, som følger af
den ændring, der er foretaget af § 18, stk. 1, 1. og 2.
pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i telelovens § 18, stk. 8,
medfører, at hvis forsyningspligtudbyderens
nettoomkostninger er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser
som nævnt i § 14, stk. 2 og 3, dækkes de kun, i
det omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer,
at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde
for den udpegede forsyningspligtudbyder. Hvis
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger er fremkommet ved udbud
af forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 4,
udløser Styrelsen for Dataforsynings og Infrastrukturs
afgørelse om dækning af nettoomkostninger en
forpligtelse for staten til at dække
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, i det omfang ydelserne
ikke er indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet.
Det følger af den foreslåede ændring af
telelovens § 18, stk. 8, at
»som nævnt i § 14, stk. 4« ændres til
»omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i
medfør af § 14, stk. 4«.
Med den foreslåede ændring vil det således
fremgå af § 18, stk. 8, at hvis
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger er fremkommet ved udbud
af forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2
eller 3, eller er fastsat i medfør af § 14, stk. 4, vil
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse om
dækning af nettoomkostninger udløse en forpligtelse
for staten til at dække forsyningspligtudbyderens
nettoomkostninger, i det omfang ydelserne ikke er indeholdt i
forpligtelserne i teledirektivet.
Nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, som er
indeholdt i forpligtelserne i teledirektivet, skal fortsat
dækkes af teleudbyderne, jf. telelovens § 18, stk.
4.
Det foreslåede vil medføre, at hvis
forsyningspligtudbyderen får underskud på levering af
forsyningspligtydelser, som ikke er indeholdt i forpligtelserne i
teledirektivet, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
afgørelse om dækning af nettoomkostninger
udløse en forpligtelse for staten til at dække
nettoomkostningerne. Dette vil være i overensstemmelse med
teledirektivets artikel 90, stk. 1, om, at
forsyningspligtudbyderens underskud skal dækkes af enten
offentlige midler eller af teleudbyderne, og artikel 92 om, at
teleudbyderne ikke kan pålægges at bidrage til
underskudsdækning af andre forsyningspligtydelser end dem,
der er indeholdt i forpligtelserne i direktivet.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at det
fremgår tydeligere af bestemmelsen, at hvis Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur har truffet afgørelse om, at
der skal ske underskudsdækning, udløser dette en
forpligtelse for staten til at dække
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger i de tilfælde,
hvor der er tale om underskud på udbud af
forsyningspligtydelser, der ikke er omfattet af teledirektivet.
Det foreslåede vil kunne medføre, at et eventuelt
underskud på en udtømmende nummerfortegnelse eller
dirigering af alarmopkald vil blive dækket af staten.
Umiddelbart forventes der dog ikke underskud på dirigering af
alarmopkald, idet forsyningspligtudbyderen af dirigering af
alarmopkald kan opkræve betaling hos de andre udbydere for
koordinering og dirigering alarmopkald, jf. § 7 i
bekendtgørelse nr. 567 af 24. maj 2023 om adgang til
beredskabstjenester via alarmkommunikation
(alarmbekendtgørelsen). På samme måde forventes
heller ikke underskud på nummerfortegnelsen, idet
forsyningspligtudbyderen af nummerfortegnelsen kan opkræve
betaling hos de andre udbydere for stedbestemmelse af alarmopkald
ved brug af nummeroplysningsdata i nummerfortegnelsen, jf.
alarmbekendtgørelsens § 7, ligesom
forsyningspligtudbyderen kan have en indtægt ved salg af
nummeroplysningsdata.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i telelovens § 24, stk. 2,
giver mulighed for, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
kan fastsætte nærmere regler om tildeling af koder, jf.
stk. 1, til offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender
elektroniske kommunikationstjenester til brug for machine to
machine-kommunikation (M2M-kommunikation) via et elektronisk
kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur tildeler efter
anmodning inden for rammerne af de regler, der er fastsat i
medfør af telelovens § 21, koder til enhver, der
erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester eller forsyningspligtydelser, jf. § 24, stk. 1.
Bemyndigelsen i telelovens § 24, stk. 2, er ikke blevet
udmøntet.
Det følger af den foreslåede ændring af
telelovens § 24, stk. 2, at
bestemmelsen ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur ikke længere vil kunne
fastsætte nærmere regler om tildeling af koder til
offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til brug for M2M-kommunikation via et
elektronisk kommunikationsnet som led i deres
opgaveløsning.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 5,
nr. 2, medfører, at nummeroplysningsdata altid skal
videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste, jf. § 14, stk. 2, nr. 4.
Det følger dog af telelovens § 31, stk. 4, at en
slutbruger kan kræve, at den pågældendes
nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med udbud af
nummeroplysningstjenester, og at slutbrugerens nummeroplysningsdata
ikke må videregives til andre. Der er således tale om
oplysninger, der som udgangspunkt skal holdes hemmelige.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 31, stk. 6,
medfører, at oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2,
alene kan videregives af forsyningspligtudbyderens
landsdækkende nummeroplysningstjeneste til brug for
offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen
for Patientsikkerhed, de enkelte retter, kriminalforsorgen eller
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det følger af den foreslåede ændring af
telelovens § 31, stk. 5, nr. 2, og
stk. 6, at »landsdækkende
nummeroplysningstjeneste« ændres til
»udtømmende nummerfortegnelse«.
Med den foreslåede ændring vil det således
fremgå af § 31, stk. 5, nr. 2, at nummeroplysningsdata
altid, uanset stk. 4, skal videregives til
forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse, jf.
telelovens § 14, stk. 2, nr. 4.
Med den foreslåede ændring vil det således
derudover fremgå af § 31, stk. 6, at oplysninger som
nævnt i den foreslåede bestemmelse i telelovens §
31, stk. 5, nr. 2, alene kan videregives af
forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse til
brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne,
Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter,
kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslåede vil medføre, at kravet om, at
nummeroplysningsdata, som ellers skal holdes hemmelige i
medfør af telelovens § 31, stk. 4, altid vil skulle
videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste ændres til et krav om, at
oplysningerne i stedet vil skulle videregives til
forsyningspligtudbyderens udtømmende nummerfortegnelse.
Den udtømmende nummerfortegnelse indeholder samtlige
numre i den samlede danske nummerplan, som er tildelt
slutbrugere.
Oplysningerne fra forsyningspligtudbyderens udtømmende
nummerfortegnelse vil på samme måde som ved
forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste efter den gældende § 31, stk.
6, alene kunne videregives til brug for offentlige alarmtjenester,
politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de
enkelte retter, kriminalforsorgen eller
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens
§ 31, stk. 5, nr. 2, og § 31, stk. 6, vil medføre,
at der mere retvisende i de foreslåede bestemmelser henvises
til den udtømmende nummerfortegnelse frem for
forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste, som er blevet ophævet i
medfør af bekendtgørelse nr. 1194 af 23. august 2022
om forsyningspligtydelser, hvorimod forsyningspligten på den
bagvedliggende nummeroplysningsdatabase (den udtømmende
nummerfortegnelse) blev bibeholdt.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i telelovens
§ 31, stk. 5, nr. 2, vil medføre, at den
nummeroplysningsdatabase (118), som er omfattet af
forsyningspligten, fortsat vil indeholde alle abonnentnumre, der er
tildelt til slutbrugere og anvendes som slutbrugernumre.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 31, stk. 6,
vil medføre, at det fortsat vil være muligt for de
myndigheder m.v., som er nævnt i bestemmelsen, at få
adgang til de nummeroplysningsdata, herunder hemmelige
nummeroplysningsdata, som de måtte have eller få behov
for i udførelsen af deres opgaver.
Til nr. 6
Den gældende bestemmelse i telelovens § 47, stk. 2,
medfører, at Erhvervsstyrelsen kun i ekstraordinære
tilfælde og efter samtykke fra Europa-Kommissionen kan
pålægge udbydere med en stærk markedsposition en
forpligtelse til funktionel adskillelse, hvis Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med en analyse, jf. § 39, konstaterer
væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer eller
markedssvigt i forhold til engrossalget af relevante
netadgangsprodukter, og hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at de
forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 41, stk. 2,
nr. 1-5, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence.
Telelovens § 41, stk. 2, omfatter de forpligtelser, som
Erhvervsstyrelsen kan pålægge udbydere med en
stærk markedsposition i forbindelse med en
markedsafgørelse. Af telelovens § 41, stk. 2, nr. 7,
fremgår det, at Erhvervsstyrelsen kan pålægge en
forpligtelse om funktionel adskillelse.
Der er således opstillet en række betingelser i
telelovens § 47, stk. 2, som skal være opfyldt for, at
Erhvervsstyrelsen kan pålægge en forpligtelse om
funktionel adskillelse. Et sådant tiltag vil derfor kun kunne
gennemføres rent undtagelsesvist.
Ved lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om
radiofrekvenser og forskellige andre love, som implementerede
teledirektivet, blev omfanget af mulige forpligtelser udvidet, idet
der blev indsat et nyt nummer i telelovens § 41, stk. 2,
hvorefter nr. 1-6 blev til nr. 2-7.
Ved samme lovændring blev henvisningen til de
forpligtelser, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge en
udbyder med en stærk markedsposition, jf. § 41, stk. 2,
i telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, om funktionel adskillelse
ikke ændret. Bestemmelsen i telelovens § 47, stk. 2, nr.
2, indeholder således ikke en fuldstændig henvisning
til de forpligtelser, som kan pålægges i henhold til
telelovens § 41, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 47, stk. 2, nr. 2, at
Erhvervsstyrelsen kun i ekstraordinære tilfælde og
efter samtykke fra Europa-Kommissionen kan pålægge
udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse til
funktionel adskillelse, hvis Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en
markedsanalyse konstaterer væsentlige og vedvarende
konkurrenceproblemer eller markedssvigt i forhold til engrossalget
af relevante netadgangsprodukter, og hvis Erhvervsstyrelsen
vurderer, at de forpligtelser, der er pålagt i henhold til
§ 41, stk. 2, nr. 1-6, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv
konkurrence.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
udover at skulle have vurderet, at forpligtelserne i telelovens
§ 41, stk. 2, nr. 1-5, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv
konkurrence, også vil skulle have vurderet, at forpligtelsen
i telelovens § 41, stk. 2, nr. 6, om priskontrol, ikke har
kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence.
Den foreslåede ændring af telelovens § 47, stk.
2, nr. 2, vil sikre en fuldstændig henvisning til de
øvrige forpligtelser, der fremgår af telelovens §
41, stk. 2, nr. 1-6, som Erhvervsstyrelsen kan pålægge
udbydere med en stærk markedsposition som led i en
markedsafgørelse, og som Erhvervsstyrelsen skal have
vurderet ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence,
førend styrelsen kan pålægge udbydere med en
stærk markedsposition en forpligtelse om funktionel
adskillelse.
Til nr. 7
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet, er indgået
på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk.
1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2,
medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder
overholder regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå
aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som
klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5.
Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke
udmøntet.
Det følger af den foreslåede ændring af
telelovens § 60 a, stk. 2, at
»i medfør af stk. 5« ændres til: »i
medfør af stk. 6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de
ændringer, der foretages til § 60 a, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 8.
Til nr. 8
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet, er indgået
på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk.
1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2,
medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder
overholder regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå
aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som
klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5.
Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke
udmøntet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn kan
udøves på baggrund af klager indgivet til styrelsen af
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller på eget
initiativ. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur beslutter
selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en
tilsynssag mod en offentlig myndighed. Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastrukturs overvejelser om at rejse en tilsynssag er
underlagt de bindinger, der følger af almindelige
forvaltningsretlige regler og grundprincipper, herunder kravet om
saglig forvaltning, ligebehandlingsprincippet,
proportionalitetsprincippet, officialprincippet, forbud mod
skøn under regel m.v.
Det følger af bemærkningerne til telelovens §
60 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42
som fremsat, side 29 og side 163ff, at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur kan træffe afgørelse i sager, der
indbringes for styrelsen, og i sager, som styrelsen af egen drift
rejser som led i styrelsens tilsyn. Sammenholdt med telelovens
§ 60 a, stk. 4, og bemærkningerne hertil, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 42 som fremsat, side
163ff, hvorefter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
fastsætte regler om tilsynet, herunder bl.a., hvilke
afgørelser styrelsen kan træffe, kan Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur efter gældende ret som led i
sit tilsyn træffe afgørelser, herunder fastsætte
vilkår, rettet mod offentlige myndigheder for at sikre, at
offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske
kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af
radiokommunikationsnettet er indgået på
markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og at
offentlige myndigheder overholder regler om metoder til
fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige
myndigheder kan indgå aftaler på, og som klima-,
energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk.
5.
I de sager, hvor en udbyder af elektroniske kommunikationsnet
indgiver en klage til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
om, at en aftale mellem udbyderen og en offentlig myndighed om
udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master
m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet
ikke er indgået på markedsvilkår, skal styrelsen
foretage en konkret vurdering af, om aftalen mellem udbyderen og
den offentlige myndighed er indgået på
markedsvilkår. Det samme gør sig gældende i
sager herom, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
rejser af egen drift. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
vurdering skal foretages under hensyntagen til de specifikke
forhold og omstændigheder, der gør sig gældende
for det pågældende areal, bygning, høje
konstruktion, mast m.v. Såfremt klima-, energi- og
forsyningsministeren udmønter bemyndigelsen i telelovens
§ 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om metoder til
fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige
myndigheder kan indgå aftaler på, vil Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med en klage indgivet
til styrelsen af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller
i forbindelse med sager, som styrelsen rejser af egen drift, skulle
foretage en vurdering af, om den offentlige myndighed overholder
sådanne regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå
aftaler på.
For at få oplyst en tilsynssag tilstrækkeligt og med
henblik på at kunne træffe en saglig afgørelse,
herunder fastsætte eventuelle vilkår, der afspejler
markedsvilkår, vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i konkrete sager indhente oplysninger og materiale,
som styrelsen skønner relevant, hos den
pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet i
medfør af telelovens § 73, stk. 1, og hos den
pågældende offentlige myndighed i medfør af
telelovens § 60 a, stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere som
led i sagsoplysningen samt som led i sine afgørelser og
vilkårsfastsættelse i konkrete sager i relevant omfang
søge bistand hos øvrige relevante statslige
myndigheder, der udlejer arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v., eller som har indgående kendskab
til de hensyn og kriterier, der er afgørende for
værdiansættelsen af et areal, bygning, høj
konstruktion, mast m.v. med henblik på at kunne
fastsætte sådanne vilkår, der afspejler
markedsvilkår for det pågældende areal, bygning,
høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil også kunne gøre brug af anden
ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, med henblik
på at kunne fastsætte sådanne
markedsvilkår.
Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur som
led i sine afgørelser og vilkårsfastsættelse i
en tilsynssag skal fastsætte en lejepris på
markedsvilkår, vil styrelsens valg af metode i en konkret
tilsynssag afhænge af, hvilken type areal der konkret er tale
om samt de øvrige omstændigheder og forhold, der er
relevante at inddrage i vurderingen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er med den
gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4,
bemyndiget til at fastsætte regler om tilsynet, herunder
bl.a. regler om, hvilke afgørelser Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i telelovens § 60 a, stk.
2, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur som led i
tilsynet kan træffe afgørelser, herunder
fastsætte vilkår om pris, m.v.
Det foreslås, at der i teleloven gives Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur en tydelig og klar hjemmel til at
træffe afgørelser som led i sit tilsyn samt til at
fastsætte vilkår om pris m.v., i en aftale mellem en
offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet
om udlejning af arealer med henblik på udbygningen af
radiokommunikationsnet. Dette vil sikre, at den samlede aftale
mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet bliver indgået på
markedsvilkår. I det omfang klima-, energi- og
forsyningsministeren udmønter bemyndigelsen i den
gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, og
fastsætter regler om metoder til fastsættelse af
markedsvilkår, eller fastsætter regler, som er
nødvendige for implementeringen og anvendelsen af
sådanne metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren
med lovforslaget foreslås at blive bemyndiget til at
fastsætte, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, vil Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med sit tilsyn
kunne træffe afgørelser om, at offentlige myndigheder
skal overholde sådanne regler.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
træffe afgørelse i tilsynssager, som styrelsen rejser
på baggrund af en klage fra en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller på eget initiativ.
Den kreds af subjekter, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne rette en afgørelse mod og
fastsætte vilkår, herunder pris, for, modsvarer den
kreds af subjekter, som styrelsens tilsyn er rettet mod.
Med offentlige myndigheder vil skulle forstås de
almindelige offentlige myndigheder, herunder kommuner, regioner og
statslige myndigheder, herunder styrelser og direktorater m.v., i
overensstemmelse med definitionen i forvaltningslovens § 1,
stk. 1, og offentlighedslovens § 2, stk. 1, som udlejer
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til
udbydere af elektroniske kommunikationsnet med henblik på
udbygning af radiokommunikationsnet.
Som led i behandlingen af en tilsynssag mod en offentlig
myndighed vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skulle
foretage en konkret vurdering af, om en aftale mellem en offentlig
myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om
udlejning af et areal er indgået på
markedsvilkår. Vurderingen vil skulle foretages under
hensyntagen til de specifikke hensyn, forhold og
omstændigheder, der gør sig gældende for det
konkrete areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v.
Vurderer Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, at aftaler
mellem offentlige myndigheder og udbydere af elektroniske
kommunikationsnet ikke er indgået på
markedsvilkår, vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur med den foreslåede bestemmelse kunne
træffe konkrete afgørelser, herunder fastsætte
vilkår, med henblik på at sikre, at den offentlige
myndigheds aftaler bliver indgået på
markedsvilkår. Indholdet og omfanget af Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser og fastsatte
vilkår vil afhænge af den konkrete sag. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelser vil endvidere
kunne være af indgribende karakter. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. kunne træffe
afgørelser, der ændrer retsforholdet mellem parterne,
såfremt styrelsen vurderer, at en aftale mellem en offentlig
myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er
indgået på markedsvilkår. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil derudover f.eks. kunne
træffe afgørelse om, at den aftalte lejepris er udtryk
for markedsvilkår, eller at den aftalte lejepris skal
justeres i opad- eller nedadgående retning afhængig af,
hvad styrelsen vurderer mest retvisende udtrykker
markedsvilkår for et konkret areal, bygning, høje
konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil i forbindelse med en konkret sag kunne justere
eller erstatte de i en aftale mellem en offentlig myndighed og en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet fastsatte vilkår
med andre vilkår samt fastsætte øvrige
vilkår, således at den samlede aftale mellem en
offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet
kan siges at være indgået på markedsvilkår,
jf. telelovens § 60 a, stk. 1.
De vilkår, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne fastsætte, skal være udtryk for
markedsvilkår i det konkrete tilfælde. Begrebet
markedsvilkår er ikke klart defineret eller udtryk for en
eksakt lejepris eller i øvrigt eksakte vilkår.
Begrebet markedsvilkår omfatter andet og mere end lejeprisen
i et aftaleforhold. Det er alle vilkårene i den samlede
aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet, der skal være udtryk for
markedsvilkår. Vurderingen af, hvilke økonomiske og
juridiske principper der skal lægges til grund ved
vurderingen af, hvad der er markedsvilkår, vil skulle
foretages konkret og vil afhænge af de forhold, der
gør sig gældende for det pågældende areal,
bygning, høje konstruktion, mast m.v. Det følger dog
af EU's statsstøtteregler, at offentlige myndigheders
udlejning af arealer skal følge markedsøkonomiske
principper. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal
foretage udlejning på samme måde, som en privat udlejer
med de samme forudsætninger ville gøre det inden for
lovens rammer. Vilkårene, herunder lejeprisen, vil i
øvrigt være underlagt de almindelige krav om
saglighed, ikkediskrimination og konkurrencefordrejning m.v., der
gælder for offentlige myndigheder. Vilkårene kan f.eks.
vedrøre fastsættelse af en lejepris, adgang til lejet
areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. i forbindelse
med løbende vedligeholdelse og udbygning eller opgradering
af mobilnettet, vedligeholdelse af det lejede areal, bygning,
høje konstruktion, mast m.v. og vedligeholdelse af mobilmast
og -antenner, vilkår vedrørende uopsigelighed eller
opsigelse af lejemålet m.v.
Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren
udmønter hjemlen i den gældende bestemmelse i
telelovens § 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om
metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som
offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, eller
fastsætter regler, der er nødvendige for
implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder, som
klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget
foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte, jf.
lovforslagets § 2, nr. 10, vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur på baggrund af en klage fra en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet om, at en offentlig myndighed ikke
overholder sådanne regler, kunne træffe
afgørelse om, at den offentlige myndighed skal overholde
sådanne regler. Tilsvarende vil kunne gøre sig
gældende, såfremt Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig
myndighed med henblik på at afklare, om den offentlige
myndighed overholder sådanne regler.
Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i en
konkret tilsynssag træffer afgørelse og
fastsætter vilkår om pris m.v., der afviger fra de
vilkår og den pris, der er aftalt mellem en udbyder af
elektroniske kommunikationsnet og en offentlig myndighed, og som
kan have været gældende i aftaleforholdet i en given
periode, vil spørgsmålet om, hvorvidt aftalen i sig
selv har været eller er i strid med EU's
statsstøtteregler eller konkurrencelovgivningen, kunne
opstå. Såfremt den offentlige myndighed har
opkrævet for lidt i betaling i forhold til markedsprisen for
udlejning af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v.,
vil der kunne være tale om ulovlig statsstøtte.
Såfremt den offentlige myndighed har opkrævet for meget
i betaling i forhold til markedsprisen, vil det kunne være i
strid med konkurrencelovgivningens forbud mod misbrug af
dominerende stilling, såfremt den offentlige myndighed kan
siges at have en dominerende stilling, og misbruger denne til at
opnå en urimelig høj pris eller urimelige
vilkår. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil ikke
i sin afgørelse skulle tage stilling til
spørgsmålet om eventuel overtrædelse af EU's
statsstøtteregler eller konkurrencelovgivningen og de
konsekvenser, det kan have for den pågældende udbyder
af elektroniske kommunikationsnet eller den pågældende
offentlige myndighed. Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs afgørelse i en tilsynssag giver anledning til
en undersøgelse af, hvorvidt der er eller har været
tale om en overtrædelse af EU's statsstøtteregler
eller konkurrencelovgivningen, vil forholdet skulle indbringes for
den relevante myndighed, herunder eksempelvis Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, af den pågældende udbyder af
elektroniske kommunikationsnet eller offentlige myndighed.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i
telelovens § 60 a, stk. 2, angives det eksplicit, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe
afgørelser som led i sit tilsyn, herunder fastsætte
vilkår om pris m.v. Den foreslåede ændring skal
sikre, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af
elektroniske kommunikationsnet er indgået på
markedsvilkår.
Til nr. 9
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med
udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet er indgået
på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk.
1.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 2,
medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheder
overholder regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå
aftaler på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som
klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at
fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5.
Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke
udmøntet.
For at få oplyst en tilsynssag tilstrækkeligt og med
henblik på at kunne træffe en saglig og fagligt korrekt
afgørelse, herunder fastsætte vilkår om lejepris
og øvrige vilkår, der afspejler markedsvilkår,
indhenter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i konkrete
sager oplysninger og materiale, som styrelsen skønner
relevant, hos den pågældende udbyder af elektroniske
kommunikationsnet i medfør af telelovens § 73, stk. 1,
og hos den pågældende offentlige myndighed i
medfør af telelovens § 60 a, stk. 3.
Som led i sagsoplysningen og som led i sine afgørelser og
vilkårsfastsættelse i konkrete sager kan Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur endvidere i relevant omfang
søge bistand hos øvrige relevante statslige
myndigheder, der udlejer arealer, bygninger, høje
konstruktioner, master m.v., eller som har indgående kendskab
til de hensyn og kriterier, der er afgørende for
værdiansættelsen af et areal, bygning, høj
konstruktion, mast m.v. Derudover kan Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur gøre brug af anden ekstern ekspertbistand,
f.eks. en ejendomsmægler, med henblik på at kunne
fastlægge og i en afgørelse fastsætte
sådanne vilkår, der afspejler markedsvilkår for
arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs omkostninger
forbundet med tilsynet, herunder det tids- og ressourceforbrug og
de processkridt, der er forbundet med sagsoplysning,
sagsbehandling, partshøring, indhentning af oplysninger og
materiale, udfærdigelse af afgørelser m.v. samt
eventuelle omkostninger til ekstern ekspertbistand afholdes efter
gældende ret inden for styrelsens egen økonomiske
ramme. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har efter
gældende ret ikke hjemmel til at kunne kræve sine
omkostninger dækket af offentlige myndigheder eller udbydere
af elektroniske kommunikationsnet, som er parter i en
tilsynssag.
Det følger af den foreslåede ændring af
telelovens § 60 a, at der
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur af en part i en tilsynssag i
medfør af § 60 a, stk. 2, kan opkræve et
beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære
omkostninger i forbindelse med tilsynet.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur i konkrete tilsynssager vil kunne
opkræve et beløb af en part i sagen til dækning
af de ekstraordinære omkostninger, som styrelsen måtte
have i forbindelse med sit tilsyn.
Med ekstraordinære omkostninger menes omkostninger, som
ligger ud over det tids- og ressourceforbrug og de processkridt,
der normalt er forbundet med sagsoplysning, sagsbehandling,
partshøring, indhentning af oplysninger og materiale,
udfærdigelse af afgørelser m.v. i tilsynsager.
De ekstraordinære omkostninger, som Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne kræve dækket
af en part i en tilsynssag, vil f.eks. kunne være
omkostninger i forbindelse med, at styrelsen i konkrete sager
vurderer, at det er nødvendigt at indhente ekstern
ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, i forbindelse med
afgørelser om fastsættelse af markedsvilkår,
herunder vilkår om lejepris og øvrige vilkår, i
et konkret aftaleforhold mellem en offentlig myndighed og en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af et areal,
bygning, høj konstruktion, mast m.v. Det vil f.eks. kunne
være bistand til at foretage en konkret vurdering af, hvilken
lejepris og øvrige vilkår for et konkret areal,
bygning, høje konstruktion, mast m.v., der
nødvendigvis vil skulle fastsættes for, at en
lejeaftale er indgået på markedsvilkår.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse
med sit tilsyn kunne opkræve et beløb af den
offentlige myndighed, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs afgørelse er rettet mod, eller af den udbyder
af elektroniske kommunikationsnet, som indgiver en klage til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. En klage vil kunne
vedrøre, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en
udbyder af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået
på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1.
En klage vil desuden kunne vedrøre en offentlig myndigheds
manglende overholdelse af regler om metoder til fastsættelse
af markedsvilkår, som klima-, energi- og forsyningsministeren
er bemyndiget til at fastsætte, jf. telelovens § 60 a,
stk. 5, eller regler, der er nødvendige for implementeringen
og anvendelsen af sådanne metoder, som klima-, energi- og
forsyningsministeren med lovforslaget foreslås at blive
bemyndiget til at fastsætte.
I de tilfælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig
myndighed, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af den
pågældende offentlige myndighed, som styrelsens tilsyn
og eventuelle afgørelse er rettet mod, kunne opkræve
et beløb til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet.
Såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed på grundlag
af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, vil
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kunne opkræve et
beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære
omkostninger hos den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som
har indgivet klagen, og som ikke får medhold i sin klage,
eller hos den offentlige myndighed, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastrukturs afgørelse er rettet mod, såfremt den
udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som har indgivet klagen,
får medhold i sin klage.
Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne opkræve, vil alene, men fuldt ud,
skulle modsvare de faktiske ekstraordinære omkostninger, som
styrelsen har afholdt. Der vil være tale om et rent
omkostningsdækkende beløb, som udelukkende skal kunne
dække styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med en tilsynssag. Styrelsen vil i alle tilfælde
søge at sikre, at eventuelle ekstraordinære
omkostninger minimeres mest muligt og ikke overstiger det absolut
nødvendige for, at styrelsen kan udøve et sagligt
korrekt tilsyn.
Det er med den foreslåede bestemmelse ikke hensigten, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal have en
økonomisk indtjening, eller at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastrukturs tilsynsvirksomhed generelt skal være
gebyrbelagt. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed
for at opkræve et beløb til dækning af
styrelsens ekstraordinære omkostninger vil kun gælde i
konkrete tilsynssager, som indbringes for styrelsen, eller som
styrelsen rejser af egen drift.
Det forudsættes, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i en konkret tilsynssag underretter parterne, dvs.
den pågældende offentlige myndighed og den
pågældende udbyder af elektroniske kommunikationsnet,
forud for styrelsens indhentning af ekstern ekspertbistand.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre,
at der vil være en lang række aktiviteter forbundet med
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs udøvelse og
administration af tilsynet, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur ikke vil kunne kræve dækket af en part i
en tilsynssag. Det vil f.eks. gælde Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs interne tids- og ressourceforbrug
og sædvanlige processkridt til sagsbehandling i forbindelse
med en tilsynssag. Omfattet heraf vil f.eks. være tids- og
ressourceforbrug i forbindelse med partshøringer af sagens
parter, indhentning af oplysninger og materiale fra sagens parter,
udfærdigelse af afgørelser og meddelelse af
afgørelser til sagens parter, vejledning, dialog og
kommunikation mellem Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
og sagens parter m.v.
Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne opkræve hos en part i en tilsynssag
til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med tilsynssagen, vil skulle afregnes separat ud fra de
til den enkelte tilsynssags påløbne
ekstraordinære omkostninger.
Beløbet vil skulle indbetales til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur efter styrelsens nærmere
anvisninger.
Såfremt en part i en tilsynssag ikke indbetaler det af
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkrævede
beløb, vil styrelsen overdrage sagen til
Gældsstyrelsen med henblik på inddrivelse.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i telelovens
§ 60 a, stk. 4, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kan fastsætte regler om tilsynet i § 60 a,
stk. 2, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvilke
afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
træffe, frister for styrelsens behandling af sager som led i
tilsynet og regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af
materiale til brug for tilsynet. Bemyndigelsen i telelovens §
60 a, stk. 4, er ikke udmøntet.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelse i telelovens § 60 a, stk.
4, der bliver stk. 5, at der efter »som led i
tilsynet« indsættes », om opkrævning af
beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære
omkostninger i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 3,«.
Med den foreslåede ændring vil det således
fremgå af § 60 a, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur bemyndiges til at fastsætte regler om
opkrævning af beløb, til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet i
medfør af telelovens § 60 a, stk. 2.
Det forslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs bemyndigelse til at fastsætte
regler udvides, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
f.eks. vil kunne fastsætte regler om, hvilke
ekstraordinære omkostninger styrelsen vil kunne kræve
betalt af en part i en tilsynssag og regler om, hvordan et
beløb vil blive opkrævet. Herved sikres det, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kontinuerligt
fører et sagligt og effektivt tilsyn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 9, for en nærmere beskrivelse af
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs opkrævning af
beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære
omkostninger i forbindelse med tilsynet.
Til nr. 11
Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de
markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå
aftaler på, i henhold til telelovens § 60 a, stk. 1.
Bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 5, er ikke
udmøntet.
Med den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a,
stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministeren regulere,
hvilke metoder der skal benyttes til fastsættelse af
markedsvilkår i aftaler, som offentlige myndigheder
indgår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om leje
af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med
henblik på udbygning af radiokommunikationsnet. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan således regulere, hvilke
økonomiske og juridiske principper m.v. der skal
lægges til grund ved en vurdering af, hvad der anses for
værende markedsvilkår.
Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love blev der
indført en ny værdiansættelsesnorm for
erhvervsejendomme, offentlige ejendomme m.v. Som følge heraf
kan metoden om den offentlige vurdering, som er beskrevet i
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning om
markedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital
infrastruktur, ikke benyttes som grundlag for offentlige
myndigheders beregning af lejepriser for udlejning af arealer,
bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik
på udbygning af radiokommunikationsnettet. På den
baggrund, og på baggrund af teleforliget og teleaftalen, er
der iværksat et arbejde med at udvikle nye metoder, som kan
erstatte metoden med den offentlige vurdering, der er beskrevet i
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning.
Som led i arbejdet med at udvikle nye metoder til brug for
offentlige myndigheders lejeprisfastsættelse
undersøges det, i hvilket omfang det er
hensigtsmæssigt at udmønte bemyndigelsen for klima-,
energi- og forsyningsministeren i telelovens § 60 a, stk. 5,
til at fastsætte regler om metoder og dermed regulere, hvilke
metoder offentlige myndigheder skal anvende, når de skal
fastsætte markedsvilkår i aftaler med udbydere af
elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger,
høje konstruktioner, master m.v. med henblik på
udbygning af radiokommunikationsnettet.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i telelovens § 60 a, stk.
5, der bliver stk. 6, at der efter »i henhold til stk.
1« indsættes », regler, der er nødvendige
for implementeringen og anvendelsen af metoderne, regler om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der
skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og
anvendelsen af metoderne, m.v«.
Med den foreslåede ændring udvides den eksisterende
bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren i
telelovens § 60 a, stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte sådanne
regler, som er nødvendige for, at offentlige myndigheder kan
implementere og anvende eventuelle nye metoder, som klima-, energi-
og forsyningsministeren måtte fastsætte regler om i
medfør af den gældende bestemmelse i telelovens §
60 a, stk. 5, og regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse
af materiale, der skønnes relevant for udviklingen,
implementeringen og anvendelsen af metoderne, m.v.
Det foreslåede vil eksempelvis indebære, at det vil
kunne være nødvendigt, at offentlige myndigheder, for
i praksis at kunne anvende eventuelle metoder korrekt, vil skulle
benytte bestemte processer, procedurer, systemer, registre m.v. med
henblik på at kunne fastlægge de relevante kriterier og
parametre, som anvendelsen af eventuelle metoder måtte
forudsætte kendskab til. Det vil eksempelvis også kunne
være nødvendigt at fastsætte regler for, hvilke
hensyn og omstændigheder offentlige myndigheder skal inddrage
i vurderingen af, hvad der er markedsvilkår for et konkret
areal.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, der
skønnes relevant for udviklingen, implementeringen og
anvendelsen af metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren
måtte fastsætte regler om i medfør af den
gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det
vil f.eks. kunne omfatte regler om, at Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller offentlige myndigheder indsender alle
oplysninger og alt materiale, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur skønner relevant i forbindelse med
udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoder, som
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om efter telelovens § 60 a, stk. 5, herunder f.eks.
eksisterende lejeaftaler mellem udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og offentlige myndigheder om leje af arealer med
henblik på opsætning af mobilmaster og -antenner og
lejeaftaler mellem offentlige myndigheder og andre lejere af
arealer til brug for andre formål end mobilmaster og
-antenner, men som er sammenlignelige hermed. Herved vil Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur for at sikre, at eventuelle
metoder kontinuerligt kan benyttes af offentlige myndigheder som
grundlag for fastsættelse af lejepriser på
markedsvilkår, eksempelvis kunne foretage sammenligning af,
analyser af, statistik over og beregning af lejepriser og
fastsættelse af øvrige vilkår.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil f.eks. også
kunne fastsætte regler om fremgangsmåden for
fremsendelse af oplysninger og materiale, herunder at det skal ske
ved brug af bestemte systemer, databaser eller registre.
Såfremt de metoder, der fastsættes af klima-,
energi- og forsyningsministeren, indebærer involvering af
andre relevante ministerområder, vil fastsættelsen af
regler om metoden og øvrige regler, der måtte
være nødvendige for implementeringen og anvendelsen af
metoderne, i relevant omfang ske med inddragelse af de relevante
ressortministerier. Det kan endvidere f.eks. være regler om,
at offentlige myndigheder skal benytte bestemte systemer eller
procedurer i forbindelse med fastsættelse af lejepriser,
eller regler om, hvilke hensyn og omstændigheder, som
offentlige myndigheder vil skulle inddrage i deres
lejeprisfastsættelse, regler om bestemte parametre og
kriterier, som vil skulle indgå i en metode, m.v.
Der vil være tale om regler, som har direkte
sammenhæng med og er knyttet op på de metoder, som
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om i medfør af den gældende bestemmelse i telelovens
§ 60 a, stk. 5.
Eventuelle modtagne konkurrencefølsomme og fortrolige
oplysninger og materiale omfattet af regler om oplysningspligt, som
klima-, energi- og forsyningsministeren måtte
fastsætte, vil skulle behandles i overensstemmelse hermed.
Det forventes ikke, at sådanne oplysninger og materiale, der
måtte være omfattet af regler om oplysningspligt, vil
have karakter af personoplysninger.
Det vil ikke kunne udelukkes, at der i forbindelse med
indhentelse af oplysninger og materiale efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede ændring af telelovens
§ 60 a, stk. 5, vil kunne fremkomme oplysninger om strafbare
forhold. I den forbindelse vil bestemmelser om oplysningspligt
skulle håndhæves i overensstemmelse med forbuddet mod
selvinkriminering i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019
(retssikkerhedsloven). Det vil indebære, at en
oplysningspligt, som klima-, energi- og forsyningsministeren
måtte fastsætte regler om, ikke kan
håndhæves af den kompetente myndighed, hvis der er
mistanke om, at den som oplysningspligten er rettet imod har
begået et strafbart forhold, og oplysningerne kan være
af betydning for den nærmere vurdering heraf, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse med en
eventuel udmøntning af den foreslåede bestemmelse i
relevant omfang inddrage relevante interessenter med henblik
på at fastsætte regler, der er mindst muligt
byrdefulde, men tilstrækkelige til at opfylde
formålet.
Til nr. 12
Til § 60 d, stk. 1
Kommuners støtte til udrulning af bredbånd
reguleres i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme
(erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer
erhvervslivet. Erhvervsministeriet udgav i 2014 en vejledning om
udrulning af bredbånd i medfør af lov om
erhvervsfremme og regional udvikling. I vejledningen fortolkes
bemærkningerne til erhvervsfremmeloven således, at
erhvervsfremmeloven siden er anvendt som hjemmel til kommunal
støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet med
et erhvervsudviklingssigte.
I medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 2021/1237 af
23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 2014/651
(gruppefritagelsesforordningen) vil kommuner kunne tildele
støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet,
såfremt støtten overholder betingelserne i
forordningen.
Ligeledes vil kommuner kunne tildele støtte til udrulning
af elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommissionens
forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte (de
minimis-forordningen), såfremt støtten overholder
betingelserne i forordningen.
De minimis-forordningen kan for nærværende anvendes
frem til den 31. december 2023, jf. artikel 1 i Kommissionens
forordning (EU) nr. 972/2020 af 2. juli 2020 om ændring af
forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår
forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
for så vidt angår forlængelse og relevante
tilpasninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 d, stk. 1, at
kommunalbestyrelser kan give støtte til etablering af
elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen) og
støtte i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr.
1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).
Det foreslås således, at kommunalbestyrelser gives
mulighed for at give støtte til etablering af elektroniske
kommunikationsnet, forudsat at støtten overholder de regler
og krav, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
fastsætter i medfør af det foreslåede § 60
d, stk. 2.
Det vil kunne være regler og krav, som Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter i overensstemmelse
gruppefritagelsesforordningen eller de mimimis-forordningen.
I medfør af det foreslåede vil kommunalbestyrelser
have mulighed for at give tilskud til etablering af elektroniske
kommunikationsnet efter regler fastsat i medfør af det
foreslåede § 60 d, stk. 2. Den foreslåede
bestemmelse vil afskære kommunalbestyrelsernes mulighed for
at anvende hjemlen i erhvervsfremmeloven og erstatte denne med nye
og mere klare rammer fastsat i medfør af det
foreslåede. Erhvervsfremmeloven vil således ikke
fremover kunne anvendes som hjemmel til kommunale tilskud til
etablering af elektroniske kommunikationsnet. Der vil ikke
være behov for at ændre i erhvervsfremmeloven som
følge heraf, idet den gældende anvendelse af
erhvervsfremmeloven alene er baseret på Erhvervsministeriets
vejledning fra 2014, som efter ikrafttrædelsen af den
foreslåede § 60 d, stk. 1, ikke længere vil have
relevans.
Det vil derfor fremover være den foreslåede §
60 d i teleloven og regler udstedt i medfør heraf, der vil
skulle anvendes, når en kommunalbestyrelse vil give
støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Det foreslåede medvirker til at skabe klare rammer, som
kommunalbestyrelserne vil kunne anvende til at give
økonomisk støtte til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet og samtidig give udbydere af elektroniske
kommunikationsnet forudsigelighed og sikkerhed i forhold til
investeringer. Sikkerhed for, hvad der vil udgøre lovlig
støtte, samt gennemsigtighed, forudsigelighed og klare
afgrænsninger af, hvor og hvordan støtte vil kunne
gives, vil være til gavn for alle interessenter på
området, herunder udbydere af elektroniske kommunikationsnet,
kommunalbestyrelser og de virksomheder og borgere, som
ønsker god bredbåndsdækning.
Det foreslåede vil medføre, at kommunalbestyrelser
vil skulle overholde de regler, som følger af
gruppefritagelsesforordningen eller de minimis-forordningen, hvis
de giver støtte i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det afhænger af, hvilket regelsæt,
kommunen vælger at anvende.
Kommunalbestyrelser vil herunder skulle overholde de regler, som
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur måtte have
fastsat om kommunalbestyrelsers støtte efter i stk. 1,
herunder regler om gennemførelse og administration af
støtteprojekter, de støtteberettigede
foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og betingelser
for støtte og tilbagebetaling af støtte samt
åben engrosadgang.
I forhold til støtte i medfør af de
minimis-forordningen indebærer det foreslåede bl.a., at
den samlede støtte givet til en enkelt virksomhed ikke
må overstige 200.000 euro over en periode på tre
regnskabsår, jf. de minimis-forordningens artikel 3, stk.
2.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at
kommunalbestyrelsen i medfør af de minimis-forordningens
artikel 6, stk. 1, vil skulle give den støttemodtagende
virksomhed meddelelse om, at den modtager støtten i
medfør af de minimis-forordningen, ligesom
kommunalbestyrelsen i medfør af forordningens artikel 6,
stk. 3, ved tildeling af ny de minimis-støtte vil skulle
kontrollere, at det samlede de minimis-støttebeløb
ikke overskrides.
De minimis-støtten vil ikke have betydning for muligheden
for at få udbetalt støtte efter andre
støtteordninger, f.eks. efter andre regler fastsat af
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 1. Der vil dog
ikke kunne gives støtte til at dække de samme
omkostninger både efter regler fastsat i medfør af de
foreslåede bestemmelser i telelovens § 60 d, stk. 1, 1.
led, og § 60 d, stk. 1, 2. led, idet de minimis-forordningens
artikel 5 fastsætter, at de minimis-støtte ikke
må kumuleres med statsstøtte til de samme
støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan
kumulering vil overstige den højeste relevante
støtteintensitet eller det højeste
støttebeløb, der er fastsat i en
gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af
Europa-Kommissionen for de særlige omstændigheder i den
konkrete sag.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelser
får mulighed for under en mere simpel ordning at tildele
støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet i
tilfælde, hvor der er tale om små
støttebeløb, og hvor støtten, som følge
af det lave støtteloft, ikke forventes at påvirke
konkurrencen eller den markedsbaserede udrulning negativt. En mere
simpel støtteordning til små støtteprojekter
vil både være til gavn for kommunalbestyrelserne og for
de støttemodtagende udbydere af elektroniske
kommunikationsnet bl.a. ved, at kommunalbestyrelsen og
støttemodtager for sådanne små projekter kan
gennemføre støtteprojekter uden at skulle opfylde
mere omfattende krav, som måtte gælde for ordninger,
der er omfattet af EU's gruppefritagelsesforordningen.
Til § 60 d, stk. 2
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 d, stk. 2, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk.
1, herunder regler om gennemførelse og administration af
støtteprojekter, de støtteberettigede
foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og betingelser
for støtte og tilbagebetaling af støtte samt
åben engrosadgang.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler for
statsstøtte som supplement til gruppefritagelsesforordningen
og de minimis-forordningen. Reglerne vil skulle overholde de regler
og krav, som Europa-Kommissionen fastsætter som
forudsætning for, at støtte til udrulning af
elektroniske kommunikationsnet er lovlig. Styrelsen forventer
på nuværende tidspunkt at fastsætte regler, der
er i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen, mens der
ikke forventes fastsat særskilte regler om de
minimis-forordningen.
De regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil
kunne fastsætte i medfør af det foreslåede, vil
skulle afspejle de statsstøtteretlige krav, som
følger af EU-reglerne, herunder de betingelser, som
Europa-Kommissionen eventuelt vil fastsætte for at kunne
godkende Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs eventuelle
støttemodel. Sådanne betingelser vil f.eks. kunne
være, at statsstøtten ikke må gives til
kriseramte virksomheder, at støtten skal kræves
tilbage af kommunalbestyrelserne ved overkompensation, at
kommunernes udbudsmateriale skal indeholde bestemte vilkår
m.v. Opremsningen af emner, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om, er ikke en
udtømmende liste. Reglerne vil skulle indeholde de
nærmere detaljer for den støttemodel, som de kommunale
projekter vil skulle følge.
Det er forventningen, at bl.a. følgende elementer vil
indgå i støttemodellen: 1) Kortlægning af
adresser med dårlig dækning, hvor kommunalbestyrelserne
vil kunne gennemføre initiativer for bedre dækning, 2)
sikring af en konkurrencepræget, transparent og
ikkediskriminerende proces for valg af støttemodtager gennem
udbud, 3) regler om støtteform og tilbagebetaling af
støtte, 4) varetagelse af konkurrencehensyn gennem
regulering af andre selskabers adgang til den støttede
infrastruktur, herunder f.eks. vilkår om pris for adgang og
varighed af adgangsforpligtelsen, og 5) regler for
gennemførelse af en pilotordning.
De regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil
kunne fastsætte i medfør af det foreslåede, vil
være rettet mod de kommunalbestyrelser, som vælger at
igangsætte et støtteprojekt, og mod modtagere af
støtten. Herudover vil der blive fastsat regler, som er
rettet mod andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet m.fl.,
som måtte deltage i de kommunale udbud.
Med det foreslåede vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kunne fastsætte regler om bl.a.
afgrænsning af de støtteberettigede foranstaltninger.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle
kortlægge dækningen i Danmark på adresseniveau og
udpege de adresser, der vil kunne modtage kommunal støtte.
Kortlægningen vil bevirke, at det vil være tydeligt,
hvem der vil kunne ydes støtte til. Kortet vil særligt
være beregnet på sagsbehandlingen i kommunen og til
brug for beslutningen om, hvorvidt den pågældende
kommunalbestyrelse ønsker at give støtte til
udrulning af elektroniske kommunikationsnet og i så fald i
hvilket omfang.
Kortlægningen vil ifølge Europa-Kommissionens
regler for statsstøtte til bredbånd skulle tage
højde for den eksisterende dækning og konkrete
udrulningsplaner. Oplysninger herom vil i første omgang
blive indhentet centralt af Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, men hver kommune vil efterfølgende skulle
bekræfte resultatet af Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs kortlægning i en tidsnær høring
over det enkelte støtteprojekt. Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur vil ud fra faglige hensyn, herunder datakvalitet
og erfaring med kortlægning, beslutte, hvilken metode der
skal anvendes til kortlægningen.
Som forudsat i EU's statsstøtteregler vil Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur skulle gennemføre en
høring over kortlægningen over områder, hvor der
vil kunne ydes kommunal støtte til efter det
foreslåede stk. 1, 1. led. Hertil kommer den enkelte kommunes
høring over det enkelte støtteprojekt, herunder de
påtænkte støtteområder.
Den støttegivende kommunalbestyrelse vil skulle
gennemføre et udbud med henblik på at identificere den
udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som vil modtage
statsstøtten og være ansvarlig for udrulningen af den
støttede infrastruktur. Udbuddene vil skulle
gennemføres under overholdelse af udbudsloven. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte
supplerende krav til de kommunale udbud, herunder krav til
infrastruktur, som vil kunne udrulles med statsstøtte. Dette
kan f.eks. være tekniske krav i form af minimumshastigheder
eller andre kvalitetskrav som stabilitet og latenstid.
Støttemodellen vil kunne anvendes ved støtte til
udrulning af højhastighedsbredbånd i vid forstand.
Modellen vil være neutral i forhold til, hvilken teknologi
der vil kunne gives støtte til, hvis modellen kan leve op
til de statsstøtteretlige krav.
Det vil være den støttegivende kommunalbestyrelses
ansvar, at støtten gives på et lovligt grundlag, samt
at kontrakter m.v. er i overensstemmelse med gældende ret,
herunder EU's statsstøtteregler. Med lovligt grundlag
forstås, at støtten efter den foreslåede
bestemmelse vil blive givet inden for de rammer, der gælder
efter EU's statsstøtteregler, herunder eventuelle
vilkår i en statsstøttegodkendelse (af
støttemodellen) fra Europa-Kommissionen samt lovgivningen i
øvrigt. Kommunalbestyrelserne vil skulle indsætte
vilkår i de aftaler, som de indgår om ydelse af
støtte, for at sikre overholdelsen af EU's
statsstøtteregler.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
fastsætte regler om, i hvilken form kommunalbestyrelserne vil
kunne give støtte. Det forventes, at der vil blive fastsat
regler om, at kommunalbestyrelser vil kunne give økonomisk
støtte svarende til det beløb, som vil være
nødvendigt for, at udrulning af elektroniske
kommunikationsnet til adresserne i projektet vil være
rentabel (beregningsmetoden kaldes gap funding).
Som en del af støttemodellen
vil der være krav til, at der vil skulle gives åben
adgang til det kommunalt støttede net (engrosadgang). Det
vil sige, at der vil skulle gives adgang for andre udbydere af
elektroniske kommunikationsnet til at bruge den infrastruktur, der
gives støtte til at etablere. Dette er et EU-retligt krav.
Der vil i forbindelse hermed blive fastsat vilkår for
engrosadgang, som f.eks. vil kunne være rimelige priser for,
hvad det vil skulle koste for andre udbydere at få adgang til
den støttede infrastruktur, samt hvilke adgangsprodukter der
vil skulle stilles til rådighed.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse
med fastsættelsen af reglerne om engrosadgang til
støttet infrastruktur kunne fastsætte regler, som ikke
alene vil være bindende for kommunalbestyrelser, men
også regler, som vil være bindende over for de udbydere
af elektroniske kommunikationsnet, som måtte modtage
støtte til udrulningen af elektroniske
kommunikationsnet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle inddrage
Erhvervsstyrelsen, som er den uafhængige konkurrencemyndighed
på teleområdet, i fastsættelsen af vilkår
om åben engrosadgang i støttemodellen således,
at der i relevant omfang vil blive sikret ensretning med
afgørelser i medfør af den sektorspecifikke
konkurrenceregulering, hvor Erhvervsstyrelsen træffer
markedsafgørelser.
Regler, som fastsættes i medfør af det
foreslåede og det foreslåede § 60 d, stk. 4, vil i
første omgang blive sat i kraft under en såkaldt
pilotordning.
Ved en pilotordning forstås, at alene et mindre antal
kommuner indledningsvis vil kunne gøre brug af
rammebestemmelserne og igangsætte et
statsstøtteprojekt til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil
i medfør af det foreslåede kunne fastsætte
regler om pilotordningens gennemførelse, herunder
udvælgelsen af kommuner og krav til deltagerne i
pilotordningen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil efter
pilotordningen skulle gennemføre en evaluering af
rammebestemmelserne for at vurdere ordningens potentielle negative
effekt på bredbåndsmarkedet og konkurrencen, og for at
vurdere, om der er andre uhensigtsmæssigheder, som med fordel
vil kunne justeres, inden ordningen vil kunne åbnes for alle
kommuner. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle
beslutte, hvornår og hvordan evalueringen bedst vil kunne
gennemføres. Det vil f.eks. kunne være, når et
bestemt antal kommuner har gennemført et projekt, og der
således er tilstrækkelige data til rådighed at
evaluere på, eller efter et bestemt tidsrum, f.eks. 2-3
år, uanset antallet af kommunale projekter.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle vejlede
om de regler, som fastsættes i medfør af denne
bestemmelse. Styrelsens vejledning vil være rettet mod
potentielle og aktuelle deltagere i bredbåndsprojekter,
herunder kommunalbestyrelser, udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller andre interessenter, der vil skulle bruge
de regler, der er fastsat i støttemodellen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere
skulle gennemgå enkelte dele af kommunernes projekter for
på forhånd at sikre, at de holder sig inden for de
statsstøtteretlige krav, f.eks. at kommunerne alene
planlægger at give støtte til støtteberettigede
adresser.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i den
forbindelse kunne bistå interessenter med fortolkningsbidrag
og specificering af støttemodellens rammer. Styrelsen vil
desuden kunne fungere som bindeled mellem kommunalbestyrelser og
Europa-Kommissionen, såfremt der skulle være behov for
yderligere uddybning eller underbyggende svar.
Herudover vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter
den foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 3, skulle
føre tilsyn med overholdelsen af de regler, som vil blive
fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 60 d, stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at der er mulighed for,
at der fastsættes yderligere regler for kommunalbestyrelsers
adgang til at give støtte i henhold til de
minimis-forordningen, så der tages højde for
særlige behov, forhold eller ønsker på det
danske marked for elektroniske kommunikationsnet. I sådanne
tilfælde vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
kunne fastsætte sådanne yderligere regler.
Fastsættelse af supplerende regler vil tilføje
yderligere betingelser for kommunernes mulighed for at tildele de
minimis-støtte og dermed indsnævre mulighederne for at
give støtte.
Til 60 d, stk. 3
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 d, stk. 3, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle føre
tilsyn med kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i den
foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 1, og overholdelse
af regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 60 d, stk. 2, og at styrelsen i forbindelse
med sit tilsyn vil kunne træffe afgørelser over for
kommunalbestyrelser eller støttemodtagere. Den
foreslåede bestemmelse er ny.
Det foreslåede indebærer, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at
kommunalbestyrelser og støttemodtagende udbydere af
elektroniske kommunikationsnet overholder regler fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d,
stk. 2, i forbindelse med et projekt om støtte til
etablering af elektroniske kommunikationsnet.
Det foreslåede om Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs tilsyn vil alene medføre konsekvenser for
kommunalbestyrelser og udbydere af elektroniske kommunikationsnet,
hvis der er fastsat regler i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 60 d, stk. 2.
Det foreslåede medvirker til at sikre, at
kommunalbestyrelser og støttemodtagere overholder de
fastsatte vilkår og betingelser for støtte til
udrulning af elektroniske kommunikationsnet, så
støtten vil være lovlig i henhold til de EU-retlige
regler for støtte til udrulning af elektroniske
kommunikationsnet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn og
muligheden for at træffe afgørelser vil medvirke til
at standse udbetalingen af potentielt ulovlig statsstøtte og
derigennem medvirke til at beskytte konkurrencen og den
markedsbaserede udrulning fra potentiel negativ påvirkning af
statsstøtte, ligesom tilsynet og muligheden for at
træffe afgørelse vil beskytte støttemodtagere
mod at modtage yderligere støtte, der evt. senere vil skulle
tilbagebetales med renter.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn vil
supplere styrelsens forudgående gennemgang af enkelte dele af
de kommunale projekter, som har til hensigt at sikre, at
projekterne overholder kravene.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. skulle
føre tilsyn med, at kommunalbestyrelserne alene inkluderer
støtteberettigede adresser i et projekt, at
kommunalbestyrelserne sikrer, at der vil blive givet engrosadgang
til et støttet net, hvor der er krav herom, at der ikke
gives støtte til en adresse, hvor en udbyder af elektroniske
kommunikationsnet allerede har planer om udrulning af
infrastruktur, eller at kommunalbestyrelsen overholder processuelle
og formelle krav til f.eks. udbudsmaterialet og
høringsprocesser, hvor der er krav herom. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere skulle føre
tilsyn med, at de støttemodtagende udbydere af elektroniske
kommunikationsnet overholder de krav og vilkår, som er rettet
mod dem i henhold til de fastsatte regler. Det kan f.eks. dreje sig
om kravene om engrosadgang.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
føre et tilsyn, hvor sager vil kunne rejses på
baggrund af klager over en kommunalbestyrelses eller en
støttemodtagende udbyder af elektroniske kommunikationsnets
manglende overholdelse af de regler, som kan fastsættes i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d,
stk. 2. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere
af egen drift kunne gennemføre stikprøvekontrol m.v.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d,
stk. 4, vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne
fastsætte nærmere regler for tilsynet.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med sit tilsyn vil
kunne træffe afgørelser over for kommunalbestyrelser
eller støttemodtagere, hvis de ikke overholder de krav og
vilkår, som fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2.
Klager over Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
afgørelser, som styrelsen måtte træffe i
forbindelse med sit tilsyn, vil kunne indgives til
Teleklagenævnet efter de almindelige klageregler i telelovens
§ 76, stk. 1. For så vidt angår den
kortlægning, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
vil skulle gennemføre i forbindelse med udarbejdelsen af
rammerne og regelsættet efter den foreslåede
bestemmelse i § 60 d, stk. 2, vil der ikke være tale om,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer en
afgørelse, som vil kunne påklages til
Teleklagenævnet.
De dele af en kommunalbestyrelses projekt om tildeling af
støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, som
ikke er reguleret af regler fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2, og som ikke vil
være omfattet af Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs tilsyn, vil fortsat være underlagt det
almindelige kommunale tilsyn, som er placeret hos Ankestyrelsen.
Således vil spørgsmål om eksempelvis en
kommunalbestyrelses overholdelse af rent styrelsesretlige regler i
forbindelse med en sag om støtte til elektroniske
kommunikationsnet, herunder hvorvidt en borgmester har overskredet
sin kompetence efter styrelsesretten i forbindelse med kommunens
dispositioner i sagen, høre under det almindelige kommunale
tilsyn.
Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, beslutter
Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at
rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i
det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans
over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift, bl.a.
efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale
dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig
om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet
skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning
eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis
Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller
undladelser op til behandling. Det kommunale tilsyn viger i det
omfang, der er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage
stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.
For så vidt angår overtrædelser i forbindelse
med kommuners gennemførelse af EU-udbud af offentlige bygge-
og anlægsarbejder m.v. vil klager skulle indgives til
Klagenævnet for Udbud efter de almindelige betingelser
herfor.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur ikke vil skulle føre tilsyn
med, at de regler, som følger direkte af Kommissionens
forordning (EU) nr. 2013/1407 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte (de
minimis-forordningen), bliver overholdt. Her vil
kommunalbestyrelserne og de støttemodtagende udbydere af
elektroniske kommunikationsnet være direkte ansvarlige over
for Europa-Kommissionen. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil dog skulle føre tilsyn med eventuelle
regler, som måtte blive fastsat i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 2.
Til § 60 d, stk. 4
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 d, stk. 4, at
klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om
tilsynet efter stk. 3, herunder hvordan tilsynet
gennemføres, hvem der er klageberettigede, hvilke typer
afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
træffe, herunder om tilbagebetaling af støtte, samt
inddragelse af andre myndigheder ved afgørelser om
åben engrosadgang. Den foreslåede bestemmelse er
ny.
Det foreslåede fastsætter rammerne for Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn med overholdelsen af de
fastsatte vilkår og betingelser for støtte til
udrulning af elektroniske kommunikationsnet. Tilsynet vil medvirke
til at beskytte konkurrencen og den markedsbaserede udrulning fra
potentiel negativ påvirkning af statsstøtte.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn efter den foreslåede
§ 60 d, stk. 3, med overholdelse regler, der er fastsat af
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af den
foreslåede § 60 d, stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn vil alene
have konsekvenser for kommunalbestyrelser og udbydere af
elektroniske kommunikationsnet, hvis der fastsættes regler i
medfør af den foreslåede § 60 d, stk. 2, og der
således er anledning for Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur til at føre tilsyn i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 60 d, stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke kunne
fastsætte regler vedrørende tilsyn med overholdelsen
af de bestemmelser, som følger direkte af Kommissionens
forordning (EU) nr. 2013/1407 af 18. december 2013 om anvendelse af
artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde på de minimis-støtte (de
minimis-forordningen). Her vil kommunalbestyrelserne være
direkte ansvarlige over for Europa-Kommissionen, som vil kunne
træffe afgørelse med krav om eventuel tilbagebetaling
af støtte.
Reglerne om tilsynet vil bl.a. skulle blive fastsat på
baggrund af, hvilke krav Europa-Kommissionen eventuelt vil stille
til tilsynet i forbindelse med en statsstøtteordning, som
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om i medfør af den foreslåede bestemmelse i
§ 60 d, stk. 2, for at sikre, at EU's statsstøtteregler
vil blive overholdt.
Det foreslåede vil medføre, at det bliver muligt at
fastsætte rammerne for Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs tilsyn med overholdelsen af de fastsatte
vilkår og betingelser for støtte til udrulning af
elektroniske kommunikationsnet, så støtten vil
være lovlig i henhold til de EU-retlige regler for
støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet.
Tilsynet vil medvirke til at standse udbetalingen af potentielt
ulovlig statsstøtte og derigennem medvirke til at beskytte
konkurrencen og den markedsbaserede udrulning fra potentiel negativ
påvirkning af statsstøtte, ligesom tilsynet vil
beskytte støttemodtagere mod at modtage yderligere
støtte, der evt. senere vil skulle tilbagebetales med
renter.
Det foreslåede medføre herunder, at der vil kunne
fastsættes regler for, hvordan Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil føre et tilsyn, hvor sager vil kunne
rejses på baggrund af klager over en kommunalbestyrelses
eller en støttemodtagers manglende overholdelse af de
regler, som bliver fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 60 d, stk. 2. Det vil skulle fremgå af
reglerne, hvem der i den forbindelse vil være
klageberettigede.
Det foreslåede vil herudover medføre, at der vil
kunne fastsættes regler for, hvilke oplysninger og materiale
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne anmode
kommunalbestyrelserne og støttemodtagerne om og processen
for dette.
Det vil endvidere med det foreslåede være muligt at
fastsætte regler om, hvilke reaktionsmuligheder der vil blive
tillagt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse
med en konstatering af, at en kommunalbestyrelse eller en
støttemodtager ikke har overholdt vilkår og
betingelser for tildeling af støtte efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 60 d,
stk. 2. Reglerne vil således regulere, hvilke typer
afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan
træffe. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i tilfælde af
manglende overholdelse af reglerne inden gennemførelsen af
et projekt vil kunne give en kommunalbestyrelse et påbud om
at tilpasse sit støtteprojekt, så det overholder de
fastsatte vilkår og betingelser. Det vil f.eks. kunne
være et påbud om, at en kommunalbestyrelse skal fjerne
bestemte adresser fra projektet, da adresserne ikke er
støtteberettigede.
Herudover indebærer det foreslåede, at der vil kunne
fastsættes regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil skulle høre Erhvervsstyrelsen, som er den
uafhængige konkurrencemyndighed på teleområdet,
inden Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer
afgørelse om eventuelle overtrædelser af kravene i
forbindelse med åben engrosadgang.
Endelig indebærer det foreslåede, at der kan
fastsættes regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse allerede
har gennemført et støtteprojekt, vil kunne
træffe afgørelse om, at der er givet ulovlig
støtte, og at støtten vil skulle bringes til
ophør eller vil skulle tilbagebetales helt eller
delvist.
Til § 60 e
Lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme
(erhvervsfremmeloven), som regulerer tiltag, der fremmer
erhvervslivet, giver kommunalbestyrelser mulighed for at stille
passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet
til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester. Dette er anført i en vejledning om
udrulning af bredbånd i medfør af den tidligere lov om
erhvervsfremme og regional udvikling, som Erhvervsministeriet udgav
i 2014. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til loven
således, at erhvervsfremmeloven kan anvendes som hjemmel til
etablering af passiv infrastruktur til brug for elektroniske
kommunikationsnet.
I henhold til erhvervsfremmelovens § 14 er det en
betingelse for kommunalbestyrelsers etablering af passiv
infrastruktur, som de stiller til rådighed for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, at der er tale om
erhvervsfremmeaktiviteter, at adgangen til den passive
infrastruktur er bredt tilgængelig for virksomhederne, og at
tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i
forhold til det private erhvervsliv.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 60 e, at
kommunalbestyrelser alene på markedsvilkår vil kunne
stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske
kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, når to betingelser er
opfyldt. De to betingelser er, at infrastrukturen er bredt
tilgængelig for alle udbydere, og at
tilrådighedsstillelsen ikke virker konkurrenceforvridende i
forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv infrastruktur.
Det foreslåede vil medføre, at
tilrådighedsstillelsen vil skulle ske i overensstemmelse med
det markedsøkonomiske operatørprincip, dvs. på
markedsvilkår, for at sikre overholdelse af EU's
statsstøtteregler. Det fremgår af Erhvervsministeriets
vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om
erhvervsfremme og regional udvikling (nu erhvervsfremmeloven), at
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal
betale markedspris for adgangen til at benytte infrastrukturen. Det
er således i dag forudsat, at tilrådighedsstillelse af
passiv infrastruktur sker på markedsvilkår og ikke
på bedre vilkår end markedsvilkår. Hvis en
kommunalbestyrelse tilbyder at stille passiv infrastruktur til
rådighed på bedre vilkår end markedsvilkår,
risikeres det, at en eller flere udbydere af den grund vil
opnå en fordel i forhold til andre udbydere, og at der
således vil kunne være tale om statsstøtte.
Dette vil indebære, at kommunalbestyrelser, der benytter
muligheden, vil skulle drive virksomhed på kommercielle
vilkår og dermed med fortjeneste for øje af hensyn til
overholdelse af EU's statsstøtteregler.
I medfør af det foreslåede vil det være en
forudsætning, at tilrådighedsstillelsen af den passive
infrastruktur sker på markedsvilkår, dvs. bl.a. til en
pris svarende til prisen for tilsvarende ydelser på det
private marked. Dette vil i høj grad afhænge af den
konkrete situation, men vil kunne tage udgangspunkt i en
prissætning af tilsvarende infrastruktur anlagt i kommercielt
øjemed, dog med forbehold for reglerne i konkurrencelovens
§ 6. Anden form for benchmarking vil eventuelt også
kunne være relevant at inddrage i forhold til
fastsættelsen af prisen. I de tilfælde, hvor
tilsvarende infrastruktur vil være underlagt prisregulering,
vil den regulerede pris kunne fungere som en indikator for
markedsprisen. Lejevilkårene, herunder lejeprisen, vil dog
være underlagt de almindelige krav om saglighed,
ikkediskrimination og forbud mod konkurrencefordrejning m.v.
Det vil en være forudsætning for, at udlejning efter
bestemmelsen er i overensstemmelse med reglerne for EU's indre
marked, at udlejningen vil overholde det såkaldte
markedsøkonomiske operatørprincip, hvorefter
økonomisk aktivitet fra en offentlig myndigheds side ikke
vil blive betragtet som statsstøtte, når den
offentlige myndigheds økonomiske aktivitet sker på en
økonomisk rationel måde således, at en rationel
privat markedsaktør med lignende forudsætninger for
investeringen som den offentlige myndighed også ville have
foretaget investeringen på samme vilkår.
Der føres efter § 48 i lov om kommunernes styrelse
tilsyn med, at kommunalbestyrelserne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder.
Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter
Ankestyrelsen selv, om der er tilstrækkelig anledning til at
rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er som led i
det kommunale og regionale tilsyn ikke i almindelighed klageinstans
over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen drift bl.a.
efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage
spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale
dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig
om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når ministeriet
skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning
eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis
Ankestyrelsen har besluttet ikke at tage spørgsmål om
lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller
undladelser op til behandling. Det kommunale tilsyn viger i det
omfang, der er en anden klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage
stilling til sagen, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes
styrelse.
Det foreslåede vil indebære, at
initialomkostningerne ved at udbygge f.eks.
højhastighedsbredbåndsnet vil kunne reduceres, hvilket
vil kunne fremme bredbåndsselskabernes incitament til at
udrulle i området, ligesom det vil kunne begrænse
prisen for tilslutning til nettet i området.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at
kommunalbestyrelser også fremover vil kunne stille passiv
infrastruktur til rådighed på markedsvilkår for
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
dermed vil have mulighed for på den måde at fremme
dækningen af elektroniske kommunikationstjenester i et
bestemt område i kommunen.
Det foreslåede indebærer desuden, at det
gældende krav om, at tilrådighedsstillelsen af passiv
infrastruktur skal have et erhvervsfremmende formål, ikke
videreføres fra erhvervsfremmeloven, idet der ikke ses at
være behov herfor, når bestemmelsen fremover bliver en
del af teleloven. I teleloven vil der ikke være samme behov
for at sikre erhvervsfremmende formål, som gør sig
gældende i erhvervsfremmeloven. Overordnet vil der ikke med
den foreslåede bestemmelse være tiltænkt nogen
ændring i kommunalbestyrelsernes mulighed for at stille
passiv infrastruktur til rådighed i forhold til den mulighed,
som kommunalbestyrelserne har i dag i medfør af
erhvervsfremmeloven, som denne er fortolket i Erhvervsministeriets
vejledning fra 2014 om udrulning af bredbånd i medfør
af den tidligere lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Når den foreslåede bestemmelse træder i kraft,
vil kommunalbestyrelser ikke længere kunne stille passiv
infrastruktur til rådighed på markedsvilkår i
medfør af erhvervsfremmeloven, men vil i stedet skulle
benytte den foreslåede bestemmelse i teleloven.
I medfør af det foreslåede nr.
1, vil det være en forudsætning, at den passive
infrastruktur vil blive stillet til rådighed på en
sådan måde, at den vil være bredt
tilgængelig for alle interesserede udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde alle interesserede udbydere,
der ønsker adgang til den passive infrastruktur, samme
vilkår, og hvis det vil være teknisk muligt, vil den
passive infrastruktur skulle give mulighed for, at flere udbydere
vil kunne benytte infrastrukturen samtidig. Kommunalbestyrelsen vil
evt. kunne gennemføre en interessehøring, inden
etableringen af den passive infrastruktur med henblik på at
fastlægge, hvor mange udbydere der måtte være
interesserede i at benytte infrastrukturen, og kommunalbestyrelsen
vil herefter kunne tilpasse infrastrukturen i forhold til, hvor
mange interesserede udbydere der måtte være.
Det følger af det foreslåede nr. 2, at kommunalbestyrelser vil kunne
stille passiv infrastruktur til brug for elektroniske
kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, når det ikke virker
konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af tilsvarende
passiv infrastruktur.
Det foreslåede indebærer, at vil det være en
forudsætning for den lovlige tilrådighedsstillelse, at
tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur ikke vil
virke konkurrenceforvridende i forhold til andre udbydere af
tilsvarende passiv infrastruktur. Det betyder, at den ikke må
fortrænge kommercielle investeringer. Det vil f.eks. blive
gjort ved at sikre, at der ikke eksisterer eller planlægges
etablering af tilsvarende infrastruktur i området eller
infrastruktur med tilsvarende anvendelsesmuligheder, ligesom
kommunen f.eks. i så høj grad som muligt bør
sikre, at eventuelle undersøgelser af kommunens mulighed for
selv at stille passiv infrastruktur til rådighed, ikke vil
komme til at påvirke sagsbehandlingen i forbindelse med
private udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenesters ønsker om at etablere infrastruktur.
En kommunalbestyrelse vil således forinden
tilrådighedsstillelsen af den passive infrastruktur skulle
undersøge, om der allerede findes tilsvarende infrastruktur
i det pågældende område, eller om der
planlægges etablering af tilsvarende infrastruktur i den
nærmeste fremtid (tre år frem). Dette vil i visse
tilfælde delvist kunne gøres gennem
Ledningsejerregistret (LER), der er relevant for nedgravet passiv
infrastruktur, gennem mastedatabasen (jf. masteloven med
tilhørende bekendtgørelser), eller gennem en
høring.
Hvor kommunen måtte have etableret passiv infrastruktur i
et område, som den vil stille til rådighed på
markedsvilkår, og hvor en eller flere private udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester
efterfølgende måtte have et ønske om også
at etablere passiv infrastruktur, bør kommunen af hensyn
til, at kommunens infrastruktur ikke må virke
konkurrenceforvridende, sikre, at dette så vidt muligt ikke
vil påvirke sagsbehandlingen i forhold til private udbydere,
f.eks. i forbindelse med gravetilladelser. Dette vil særligt
kunne være tilfældet, hvis den infrastruktur, som de
private udbydere planlægger at udrulle, må anses for at
være teknisk bedre end den eksisterende kommunale
infrastruktur.
Ved passiv infrastruktur forstås i denne sammenhæng
komponenter, der benyttes ved etablering og drift af elektroniske
kommunikationsnet, og som ikke aktivt medvirker til enten at
overføre, lagre eller behandle kommunikation i nettet, men
som alene udgør passive, fysiske rammer for nettet.
Eksempler på passiv infrastruktur vil være
tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter,
pæle og master. Der henvises i den forbindelse til
bestemmelserne i § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, i
lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 om etablering og
fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til
opsætning af trådløse adgangspunkter med lille
rækkevidde m.v. (masteloven) og til § 9 a, stk. 2, nr.
1, i lovbekendtgørelse nr. 845 af 21. august 2019 om
graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til
telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur
på tværs af forsyningssektorer m.v. (graveloven).
Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at etablere den
passive infrastruktur, f.eks. nedlægge tomrør, med
henblik på at stille denne til rådighed for udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, men det vil
også være muligt for kommunalbestyrelsen at stille
passiv infrastruktur, som allerede er etableret til anden brug, til
rådighed for udbyderne.
At en kommunalbestyrelse vil kunne stille passiv infrastruktur
til rådighed forstås således, at
kommunalbestyrelsen fortsat vil eje den passive infrastruktur. Hvis
kommunalbestyrelsen på et tidspunkt ikke længere vil
være interesseret i at eje infrastrukturen, vil
kommunalbestyrelsen kunne frasælge denne på
markedsvilkår.
Til nr. 13
Til § 73 a, stk. 8
Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 3,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende
kortlægninger af eksisterende infrastruktur,
ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er
nødvendigt for gennemførelsen af de opgaver, der er
nævnt i stk. 2, nr. 2 og 6. Opgaverne omfatter bl.a.
identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til
EU-regler om statsstøtte og politikunderstøttelse med
henblik på sikring af dækning.
Politiske initiativer skal kunne målrettes de steder i
Danmark, der har behov for dækningsinitiativer, hvilket
kræver detaljerede geografiske kortlægninger af
udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller
Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en
kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af
elektroniske kommunikationsnet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 73 a, stk. 8, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik
på at understøtte formålene i stk. 2, nr. 2 og
6, indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra
Energinet.
Det foreslåede vil medføre, at det fremover
også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur at indhente oplysninger fra Energinet, og ikke alene
fra udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
ejere af elektroniske kommunikationsnet. Indhentning af oplysninger
fra Energinet vil alene kunne ske i de tilfælde, hvor
oplysningerne indhentes med henblik på at understøtte
opgaverne om identifikation af støtteberettigede adresser i
henhold til EU-regler om statsstøtte og
politikunderstøttelse med henblik på sikring af
dækning.
Det foreslåede vil således medføre en
udvidelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed
for at indhente oplysninger til brug for styrelsens nærmere
analyse af den restgruppe af adresser, der ikke har adgang til 100
Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, og dermed ikke har adgang til
de bredbåndshastigheder, der fremgår af den nationale
bredbåndsmålsætning.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at der vil
ske behandling, herunder indsamling og sammenstilling, af
personoplysninger som reguleret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679/EU af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23/05/2012 om
supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven).
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil efter det
foreslåede kunne indsamle personoplysninger om elforbrug
på konkrete adresser med henblik på at identificere
ubeboede adresser. Det samlede elforbrug over maksimalt 4 år
per adresse vil kunne give en indikation af, hvorvidt en adresse er
beboet eller ej og således kunne påvise, om der vil
være behov for hurtigt bredbånd på adressen.
Såfremt der ikke er registreret elforbrug inden for maksimalt
4 år på en adresse, vil vurderingen være, at
adressen som udgangspunkt ikke vil have et behov for
bredbånd.
Informationer om elforbrug på en konkret adresse
udgør information om en identificerbar fysisk person.
Elforbrug sammenstilles med en adresse, og disse oplysninger kan
indirekte identificere en fysisk person.
Oplysninger om elforbrug på adgangs- eller
enhedsadresseniveau vil kunne anvendes til at analysere og vurdere
behovet for bredbånd til de bolig- og virksomhedsadresser,
som ikke har adgang til hurtigt bredbånd. Behandlingen vil
understøtte behovet for at fokusere indsatsen på
bredbåndsdækning til adresser, der vil have et reelt
bredbåndsbehov - og dermed ikke på ubeboede adresser.
En identificering af ubeboede adresser vil sikre et bedre grundlag
for vurderingen af, hvilke adresser der har behov for adgang til
minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, samt hvilke
adresser der skal være dækket med en infrastruktur, der
kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed i 2025, i henhold til
teleaftalen af 21. december 2021.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs indsamling og
sammenstilling vil udgøre behandling af personoplysninger,
der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e.
Den foreslåede bestemmelse vil udgøre hjemmel for
behandling af almindelige personoplysninger, og det vurderes, at
den vil fastsætte en retlig forpligtelse for Energinet, jf.
artikel 6, stk. 1, litra c, til at videregive de oplysninger, der
er nævnt i bestemmelsen.
Regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
iagttages under de nævnte behandlinger af
personoplysninger.
Derudover vil de indhentede oplysninger om elforbrug ikke kunne
anvendes til andre formål end identifikation af
støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om
statsstøtte og politikunderstøttelse med henblik
på sikring af dækning.
Til § 73 a, stk. 9
Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 1,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
mindst hvert tredje år skal gennemføre en
kortlægning af eksisterende elektroniske
kommunikationsnet.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 2,
medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 skal være
tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges til en
række opgaver og formål. Det drejer sig bl.a. om
identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til
EU-regler om statsstøtte, forbrugerinformation og
politikunderstøttelse med henblik på sikring af
dækning.
Telelovens § 73 a, stk. 2, indeholder således en
opregning af de opgaver som en kortlægning af den geografiske
udbredelse af elektroniske kommunikationsnet skal sikre
gennemførelsen af, og som kortlægningen skal
være tilstrækkelig detaljeret til at levere data
til.
Den gældende bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 4,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller
Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en
kortlægning efter § 73 a, stk. 1 eller 3, af udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af
elektroniske kommunikationsnet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
telelovens § 73 a, stk. 9, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at
understøtte opgaverne i 73 a, stk. 2, nr. 2 og 6,
fastsætte regler om, at ejere af elektroniske
kommunikationsnet skal medvirke til eller samarbejde om at udvikle
en metode for kortlægning af adgang til mobilt bredbånd
og andre trådløse teknologier. Det kan f.eks. ske ved
at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra
branchen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De specifikke
krav til data, format for indrapportering af data samt hyppigheden
for indmeldelse af disse m.v. fastlægges i
efterfølgende bekendtgørelse.
Det foreslåede vil medføre, at der indsættes
en hjemmel i teleloven, der bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at ejere af
elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode, der på
tværs af selskaberne kan levere valide data om
dækningen af mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier i Danmark, som i højere
grad gør mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier sammenligneligt med fastnet
bredbånd. Metoden vil skulle muliggøre, at mobilt
bredbånd og andre trådløse teknologier bl.a. vil
kunne indgå i opfyldelsen af
bredbåndsmålsætningen og anvendes som grundlag
for kortlægning af støtteberettigede adresser i
forbindelse med anvendelse af statsstøtte til udrulning af
bredbånd i overensstemmelse med telelovens § 73 a, stk.
2.
Det vil i den forbindelse være et krav til metoden for
kortlægning af adgangen til mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier, at den er retvisende. Det vil
derfor være nødvendigt, at mobiloperatørerne
indestår for de data og download- og uploadhastigheder, der
indmeldes til kortlægningen. Det vil sige, at det vil
være mobiloperatørernes ansvar at behandle eventuelle
indsigelser i mobilkortlægningen. Det vil f.eks. kunne
være, såfremt indberettet mobildækning
medfører, at en adresse ikke kan modtage statsstøtte
til udrulning af hurtigere bredbånd, men hvor borgeren
på adressen er uenig i dækningsoplysningerne.
I tilfælde af, at mobiloperatørerne ikke
ønsker at indestå for de indmeldte hastigheder, som
fremgår af Tjekditnet.dk, vil der være behov for at
indsamle yderligere data - og dermed også en justering af
metoden for kortlægning - som led i en forbedret
mobilkortlægning. Det skyldes, at det vil være
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som skal
indestå for de indmeldte mobilkortlægningsdata. Derfor
vil styrelsen skulle være sikker på at have adgang til
valide data på baggrund af en metode, der giver større
sikkerhed for, at mobilkortlægningen er retvisende.
Den teknologiske udvikling på teleområdet
medfører, at nye teknologier til gavn for bl.a. slutbrugerne
potentielt kan levere bredbåndsydelser, som
understøtter bredbåndsmålsætningerne. Der
kan således være behov for data og informationer, som
muliggør, at teknologierne medregnes, når der
følges op på
bredbåndsmålsætningerne.
Udover udviklingen af en forbedret metode for kortlægning
af adgangen til mobilt bredbånd kan der således
også være behov for at udvikle en metode for
kortlægning af adgangen til andre trådløse
teknologier. Det kunne f.eks. være faste
trådløse bredbåndsforbindelser baseret på
mobilt bredbånd såsom 5G eller bredbånd via
satellit.
Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk.
9, vil afhængigt af udmøntningen af bestemmelsen kunne
medføre økonomiske konsekvenser for ejere af
elektroniske kommunikationsnet, herunder ikke-uvæsentlige
engangsomkostninger til udviklingen af en forbedret
mobilkortlægning.
Til nr. 14
Den gældende bestemmelse i telelovens § 75, stk. 1,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
løbende kan udarbejde og offentliggøre statistik og
dokumentation om forskellige forhold inden for telemarkedet, som
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner
relevante. Formålet er at gøre det muligt at overskue
og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan
konkurrencen fungerer på telemarkedet.
Den gældende bestemmelse i § 75, stk. 2,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle
oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes
konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes
nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som
nævnt i § 75 stk. 1.
Det følger af den foreslåede ændring af
telelovens § 75, stk. 1, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, ud over de
aktiviteter, der i dag gennemføres med hjemmel i
bestemmelsen, fremadrettet kan kræve, at de pligtsubjekter,
der er nævnt i stk. 2, udleverer alt materiale og alle
oplysninger, som skønnes nødvendig for at udarbejde
dokumentation og statistik, der kan understøtte den
grønne omstilling på teleområdet.
Det foreslåede vil medføre, at det fremover
også vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur at kræve materiale og oplysninger, som
skønnes nødvendig for at udarbejde dokumentation og
statistik, der kan understøtte den grønne
omstilling.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ønsker at
udvælge de mest relevante indikatorer for branchens
grønne omstilling og vil om nødvendigt inddrage
branchen for at sikre relevans, herunder tage hensyn til branchens
administrative byrder. Udvælgelse af indikatorer skal bl.a.
ske på baggrund af de indrapporteringskrav samt eventuelle
standarder og anbefalinger for indsamling af grønne data
på teleområdet, der findes på EU-niveau. Det kan
f.eks. omhandle data om energiforbrug, udledning af drivhusgasser
samt bortskaffelse og genanvendelse af udstyr.
Til §
3
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 4, stk. 1,
medfører, at landzone- og bygningsmyndigheden i sager om
fælles udnyttelse af master med en højde på over
100 meter skal afvise at give tilladelse til fælles
udnyttelse, jf. § 2, eller at udstede påbud om
fælles udnyttelse, jf. § 3, i det omfang tilladelse
eller påbud vil hindre imødekommelse af
efterfølgende anmodninger om fælles udnyttelse til
radio- eller tv-formål som registreret i den i § 16,
stk. 2, nævnte oversigt.
Det følger af den foreslåede ændring af
mastelovens § 4, stk. 1, at
landzone- og bygningsmyndigheden i sager om fælles udnyttelse
af master med en højde på over 100 meter vil skulle
afvise at give tilladelse til fælles udnyttelse, jf. §
2, eller at udstede påbud om fælles udnyttelse, jf.
§ 3, i det omfang tilladelse eller påbud vil hindre
imødekommelse af efterfølgende anmodninger om
fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål, hvor
ønsker om fælles udnyttelse til radio- eller
tv-formål følger af radiodækningsplaner
indberettet i overensstemmelse med reglerne i den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1.
Med den foreslåede affattelse af mastelovens § 16
udgår begrebet oversigt, og som en konsekvensændring
foreslås begrebet derfor fjernet i mastelovens § 4.
Desuden kan begrebet anmodninger som registreret give anledning til
at antage, at sådanne anmodninger er en anden type
indberetning end radiodækningsplaner. I praksis er der dog
tale om den samme type indberetning. Med den nye ordlyd
gøres dette klart.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsens ordlyd
bringes i overensstemmelse med den foreslåede affattelse af
mastelovens § 16, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Det foreslåede vil således ikke medføre en
ændring af bestemmelsens materielle indhold, men det vil
fremgå mere tydeligt og i overensstemmelse med aktuel
indberetningspraksis, hvilken type indberetninger der vil kunne
udløse pligten for landzone- og bygningsmyndigheden til i
sager om fælles udnyttelse af master med en højde
på over 100 meter at afvise at give tilladelse til
fælles udnyttelse, jf. § 2, eller at udstede påbud
om fælles udnyttelse, jf. § 3, i det omfang tilladelse
eller påbud vil hindre imødekommelse af
efterfølgende anmodninger om fælles udnyttelse til
radio- eller tv-formål.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 1,
medfører, at landzone- eller bygningsmyndigheden, jf.
mastelovens § 3, stk. 1, i forbindelse med ansøgning om
tilladelse til opførelse af nye master til
radiokommunikationsformål eller til ud- eller ombygning af
eksisterende master til radiokommunikationsformål kan
fastsætte vilkår om den samlede dimensionering af
masten med henblik på at gøre efterfølgende
fælles udnyttelse mulig.
Det følger af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 8, stk. 2, at vilkår efter stk. 1
forudsætter, at der foreligger oplysninger fra
Energistyrelsen (nu Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)
om, at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af
radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller
antennesystemer til radiokommunikationsformål i det
pågældende geografiske område, jf. § 16.
Det følger af den foreslåede ændring af
mastelovens § 8, stk. 2, 1. pkt.,
at vilkår efter § 8, stk. 1, vil forudsætte, at
der foreligger oplysninger fra Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur om forventet opsætning af master eller
antennesystemer til radiokommunikationsformål i det
pågældende geografiske område.
Det foreslåede vil medføre, at det vil være
klart, at det afgørende for landzone- og
bygningsmyndigheders adgang til at fastsætte vilkår
efter § 8, stk. 1, ikke vil være, hvorvidt andre
indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har
planer om opsætning af master eller antennesystemer til
radiokommunikationsformål i det pågældende
geografiske område, men hvorvidt disse planer er blevet
indberettet til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og
dermed kan indhentes fra styrelsen via oplysninger offentliggjort
efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 7, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4, eller er styrelsen bekendt på
anden vis og således kan fås via en udtalelse som
forudsat i den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, 2.
pkt. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 3,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
afgiver udtalelser til landzone- eller bygningsmyndigheden, jf.
§ 8, stk. 2, og at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs udtalelse skal afgives senest 1 måned efter
anmodningen fra landzone- eller bygningsmyndigheden.
Det følger af den foreslåede ændring af
mastelovens § 8, stk. 2, 2. pkt.,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på anmodning
fra landzone- eller bygningsmyndigheden og bl.a. på baggrund
af oplysninger, der foreligger som følge af reglerne i
§ 16, stk. 1, skal afgive udtalelse herom senest 1 måned
efter anmodningen.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs pligt til at afgive en udtalelse
senest 1 måned efter anmodningen fra landzone- eller
bygningsmyndigheden, som i dag følger af mastelovens §
16, stk. 3, vil blive indarbejdet i mastelovens § 8, stk. 2,
2. pkt.
Med den tidligere ordlyd ville Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur skulle basere udtalelsen på den offentligt
tilgængelige oversigt forudsat i den gældende
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 2.
Styrelsen kan have oplysninger om planer om opsætning af
udstyr, der ikke indgår i oplysninger indberettet og/eller
offentliggjort efter mastelovens § 16. Dette kan være
oplysninger, der er indberettet efter bestemmelsen, men ikke er
offentliggjort, eller oplysninger om f.eks. dækningskrav
stillet af staten i forbindelse med frekvensauktioner, som
indebærer, at der må forventes opsætning af
udstyr inden for en kendt tidshorisont. Da landzone- og
bygningsmyndigheder forventes selv at kunne tilgå de fleste
oplysninger indberettet efter mastelovens § 16, jf. reglerne i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil en udtalelse
fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur primært
kunne skabe en merværdi, hvis sådanne oplysninger
ligeledes kan indgå som grundlag for udtalelsen. Derfor vil
det med ændringen fremgå, at udtalelsen blandt andet,
og dermed ikke udelukkende, vil blive givet på baggrund af
oplysninger, der foreligger som følge af reglerne i §
16.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at den
tidsfrist, der er fastsat for Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur for afgivelse af udtalelsen, vil forblive
uændret. Derudover vil den foreslåede bestemmelse
medføre, at termen "oversigt" vil udgå med den
foreslåede ændring af § 16, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 4, og vil derfor ikke kunne anvendes i den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 8, stk. 2.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens
§ 8, stk. 2, 2. pkt., vil, ved at bestemmelsen i sin hidtidige
form udgår af § 16, sikre, at § 16 i højere
grad giver et koncist overblik over indberetningspligter, jf. de
almindelige bemærkningers afsnit 3.9. om regelforenkling. De
indholdsmæssige ændringer til bestemmelsens ordlyd
sammenlignet med den oprindelige bestemmelse i § 16, stk. 3,
vil sikre Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan afgive
sin udtalelse på grundlag af flere oplysninger end blot
oplysninger indberettet og/eller offentliggjort efter mastelovens
§ 16.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 9, stk. 1,
medfører, at ejere af master til
radiokommunikationsformål har adgang til at placere egne
antennesystemer forud for andres valg af positioner med henblik
på placering af antennesystemer.
Derudover medfører den gældende bestemmelse i
mastelovens § 9, stk. 2, at ejere af master til
radiokommunikationsformål har adgang til i nødvendigt
omfang at reservere yderligere positioner til senere brug forud for
andres valg af positioner med henblik på placering af
antennesystemer, og at oplysninger om reservationer på egne
master skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur til brug for den oversigt, der er nævnt i
§ 16, stk. 2. I praksis eksisterer der ikke en separat
kategori af indberetninger til reservationer efter § 9, stk.
2, men en radiodækningsplan på et sted, hvor der er en
mast ejet af den samme juridiske person, der indberetter en
radiodækningsplan det pågældende sted, betragtes
som en reservation.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i mastelovens § 9, stk. 2,
2. pkt., at oplysninger om reservationer på egne
master skal indsendes til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i form af radiodækningsplaner i
overensstemmelse med reglerne i mastelovens § 16, stk. 1.
Ved en radiodækningsplan forstås en oplysning om, at
indberetteren agter at etablere en antenneposition på en
given placering. Fremtidige radiodækningsplaner er ikke
bindende for den afgivende part, idet sådanne planer
efterfølgende kan tænkes ændret som følge
af ændringer i trafikmønster, efterspørgsel
m.v.
Det foreslåede vil medføre, at oplysninger om
reservationer på egne master vil skulle indsendes til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i form af
radiodækningsplaner i overensstemmelse med reglerne i den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1.
Den foreslåede ændring af mastelovens § 9, stk.
2, vil betyde, at reservationer i medfør af § 9
fremover i overensstemmelse med praksis vil være defineret
som en radiodækningsplan på et sted, hvor der er en
mast ejet af den samme juridiske person, der indberetter en
radiodækningsplan det pågældende sted. Herved
bliver reglerne mere klare, ligesom radiodækningsplaner
indberettet af ejeren af en mast samme sted automatisk vil få
status af en reservation, hvilket er en administrativ lettelse for
de indberettende parter.
Til nr. 4
Den gældende overskrift til kapitel 5 medfører, at
kapitlet i dag omfatter bestemmelser, der vedrører en
oversigt over fremtidige radiodækningsplaner samt offentlig
adgang til oplysninger om maste- og antennepositioner.
Det foreslås med lovforslaget, at overskriften til kapitel 5 affattes som
"Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om
fremtidige radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner og master til
radiokommunikationsformål".
Den foreslåede overskrift til mastelovens kapitel 5 vil
medføre, at overskriften vil kunne afspejle indholdet i den
foreslåede affattelse af mastelovens §§ 16 og 16
a.
Til § 16, stk. 1
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1,
medfører, at indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold
til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har
tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via
det jordbaserede sendenet, til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur skal indsende radiodækningsplaner
rækkende minimum 2 år frem.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser
end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indsende
radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur.
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 7, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler
udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om
eksisterende maste- og antennepositioner.
Mastelovens § 16, stk. 6 og stk. 7, er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om
offentliggørelse af oplysninger om radiodækningsplaner
og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplysninger
om eksisterende antennepositioner (herefter
offentliggørelsesbekendtgørelsen). Det fremgår
af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende
oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Pligten omfatter
således de indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester, som er omfattet af mastelovens
§ 16, stk. 1, men også en lang række indehavere af
fladetilladelser, der benyttes til andre formål end
offentlige mobilkommunikationsnet. Dermed gælder pligten for
en bredere kreds af indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser end den kreds af indehavere af tilladelser til
anvendelse af radiofrekvenser, som er forpligtet til at indberette
radiodækningsplaner i mastelovens § 16, stk. 1.
Bekendtgørelsen indeholder ikke en pligt for denne bredere
kreds af tilladelsesindehavere til at indberette
radiodækningsplaner. Det er dog i dag fast praksis, at de
tilladelsesindehavere, der efter bekendtgørelsen er omfattet
af pligten til at indberette eksisterende antennepositioner,
også samtidig indberetter radiodækningsplaner, bl.a.
fordi tilladelsesindehavere kan gøre det i samme
arbejdsgang.
Det følger af den foreslåede affattelse af
mastelovens § 16, stk. 1, at
indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser
til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) og virksomheder,
der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. har
tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via
det jordbaserede sendenet, regelmæssigt skal indsende
radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a.
Det foreslåede vil medføre, at kredsen af
pligtsubjekter i mastelovens § 16, stk. 1, udvides
således, at den også vil omfatte den kreds af
pligtsubjekter, der i dag er omfattet af en pligt til at indberette
eksisterende antennepositioner i
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk.
1.
Dette vil medføre, at pligten til at indberette
radiodækningsplaner fremover også vil gælde for
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser)
frem for blot den undergruppe heraf, der er indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige
mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og
virksomheder.
En indehaver af en tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser
inden for geografisk afgrænsede områder (en
såkaldt fladetilladelse) vil være en fysisk eller
juridisk person, der har fået tildelt en tilladelse fra
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i henhold til
frekvensloven, hvor tilladelsen vedrører brug af frekvenser
inden for et i tilladelsen angivet geografisk område med et
uspecificeret antal antennepositioner, således at
tilladelsesindehaveren frit vil kunne etablere antennepositioner,
der anvender den pågældende frekvens, inden for
området. Et geografisk afgrænset område vil i den
forbindelse kunne være dele af landet, men vil også
kunne være hele landet. I modsætning hertil står
tilladelser, som alene vil kunne benyttes til konkrete angivne
sendepositioner i tilladelsen, hvis antal og beliggenhed er kendt
på forhånd.
Ved en radiodækningsplan forstås en oplysning om, at
indberetteren agter at etablere en antenneposition på en
given placering. Fremtidige radiodækningsplaner er ikke
bindende for den afgivende part, idet sådanne planer
efterfølgende vil kunne ændre sig som følge af
ændringer i trafikmønster, efterspørgsel m.v.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger om en
radiodækningsplan der skal indsendes efter den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6.
Det foreslåede vil desuden medføre, at det ikke
længere vil være et krav, at radiodækningsplaner
skal række minimum 2 år frem, men vil skulle ske
regelmæssigt. Ved regelmæssigt forstås, at der
vil skulle ske en systematisk og tilbagevendende indberetning. Den
systematiske og tilbagevendende indberetning vil skulle benyttes
til at vedligeholde, opdatere og i relevant omfang
offentliggøre en database over eksisterende
antennepositioner og radiodækningsplaner i en offentligt
tilgængelig løsning tilsvarende den, der i dag
eksisterer på mastedatabasen.dk med hjemmel i den
gældende bestemmelse i mastelovens § 16 og regler
udstedt i medfør heraf. Det er hensigten, at den
nærmere indhold af kravet om regelmæssighed af
indberetningerne skal fastsættes præcist i
medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 16, stk. 6, idet der eksempelvis vil kunne blive tale om
månedlige, kvartalsvise, årlige eller andre kadencer,
der også vil kunne differentieres for forskellige typer
radiodækningsplaner. For nærmere herom henvises til de
almindelige bemærkninger til den foreslåede bestemmelse
i mastelovens § 16, stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr.
4.
Det foreslåede vil derudover indebære, at den kreds
af pligtsubjekter, der kan straffes med bøde efter
mastelovens § 25, stk. 1, nr. 2, udvides. Der henvises til de
specielle bemærkninger til den foreslåede ændring
af § 25, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.
Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af
mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf
har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i
meget lille omfang.
Den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, stk.
1, vil medføre en kodificering af gældende praksis,
hvorefter indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser) allerede i dag indberetter
radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur.
Afskaffelsen kravet om, at radiodækningsplaner skal
række minimum 2 år frem vil sikre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur fremover fleksibelt vil kunne
fastsætte, hvor langt frem i tiden radiodækningsplaner
skal række i medfør af den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6. Med den teknologiske
udvikling må der forventes en stadig større
differentiering af antennetyper, således at tidshorisonten
for planlægning af radiodækning kan være
længere eller kortere alt efter den antennetype, som en
radiodækningsplan vedrører.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
1, vil ikke indebære materielle ændringer for
virksomheder, der i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af
4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio-
eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, idet der er tale
om en videreførelse af gældende pligter til at
indberette radiodækningsplaner. Der vil i denne forbindelse
være tale om virksomheder, der har en såkaldt
programtilladelse fra Radio- og tv-nævnet til at sende radio-
eller tv-programmer i hele Danmark, hvor programmerne distribueres
ved brug af signaler fra antennepositioner, der befinder sig
på landjorden, frem for eksempelvis ved anvendelse af
satellitter.
Til § 16, stk. 2
Den gældende bestemmelse i
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1,
medfører, at indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af
eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur.
Offentliggørelsesbekendtgørelsen fastsætter
en indberetningspligt vedrørende eksisterende
antennepositioner for en bredere kreds af indehavere af tilladelser
til anvendelse af radiofrekvenser end den kreds af indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser, som er forpligtet
til at indberette radiodækningsplaner i mastelovens §
16, stk. 1. Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, undtager
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder uden faste
antennepositioner fra forpligtelsen i stk. 1. Det følger af
bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at Forsvarets
frekvensanvendelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 2, at
indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser
til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser)
regelmæssigt skal indsende oplysninger om eksisterende
antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,
jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a.
En indehaver af en tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser
inden for geografisk afgrænsede områder (en
såkaldt fladetilladelse) vil være en fysisk eller
juridisk person, der har fået tildelt en tilladelse fra
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i henhold til
frekvensloven, hvor tilladelsen vedrører brug af frekvenser
inden for et geografisk område med et uspecificeret antal
antennepositioner, der er angivet i tilladelsen, således at
tilladelsesindehaveren frit vil kunne etablere antennepositioner,
der anvender den pågældende frekvens, inden for
området. Et geografisk afgrænset område vil i den
forbindelse kunne være dele af landet, men vil også
kunne være hele landet. I modsætning hertil står
tilladelser, som alene vil kunne benyttes til konkrete angivne
sendepositioner i tilladelsen, hvis antal og beliggenhed vil
være kendt på forhånd. Den foreslåede
ændring vil sammen med de øvrige foreslåede
ændringer til mastelovens § 16 medføre, at
offentliggørelsesbekendtgørelsen vil skulle
ophæves, når bestemmelserne træder i kraft.
Det foreslåede vil indebære, at forpligtelserne til
at indberette eksisterende antennepositioner, der i dag
følger af offentliggørelsesbekendtgørelsen,
vil blive angivet i masteloven fremfor i en
bekendtgørelse.
Den undtagelse fra pligten til at indberette eksisterende
antennepositioner, som
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, i
dag fastsætter for indehavere af tilladelser til anvendelse
af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede
områder uden faste antennepositioner, vil ikke blive skrevet
ind i loven, men forventes at ville blive fastsat i en
bekendtgørelse, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur bemyndiges til at udstede i medfør af den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4.
Myndigheder inden for Forsvarsministeriets område vil
fortsat være undtaget fra pligten til at indberette
eksisterende antennepositioner, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 3.
Det er således ikke intentionen med forslaget at udvide
den kreds af pligtsubjekter, der skal indberette eksisterende
antennepositioner, i forhold til gældende ret efter
masteloven og offentliggørelsesbekendtgørelsen.
I modsætning til pligten til at indberette
radiodækningsplaner i den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 1, vil pligten til at indberette
eksisterende antennepositioner efter den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 2, ikke gælde for
virksomheder, der i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af
4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio-
eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, som
selvstændige pligtsubjekter. Dette skyldes, at denne
selvstændige kategori af pligtsubjekter er overflødig,
når det gælder eksisterende antennepositioner.
Sådanne virksomheder vil enten have behov for en
fladetilladelse for at kunne etablere en antenneposition, hvorved
de vil blive omfattet af bestemmelsen også uden at
fremgå som selvstændigt pligtsubjekt. Alternativt vil
sådanne virksomheder have behov for en anden type
frekvenstilladelse end fladetilladelse, nemlig en geografisk
specifik såkaldt punkttilladelse, til den nævnte radio-
og tv-virksomhed, inden de i praksis etablerer en antenneposition.
I dette tilfælde vil virksomheden i forbindelse med
ansøgningen om punkttilladelsen skulle give oplysninger til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der kan erstatte
oplysninger om eksisterende antennepositioner efter den
foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at
indberetning efter bestemmelsen vil skulle ske regelmæssigt.
Ved regelmæssigt forstås, at der vil skulle ske en
systematisk og tilbagevendende indberetning. Den systematiske og
tilbagevendende indberetning vil skulle benyttes til at
vedligeholde, opdatere og i relevant omfang offentliggøre en
database over eksisterende antennepositioner og
radiodækningsplaner i en offentligt tilgængelig
løsning i stil med den, der i dag eksisterer på
mastedatabasen.dk med hjemmel i den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16 og regler udstedt i medfør heraf. Det
er hensigten, at den nærmere indhold af kravet om
regelmæssighed af indberetningerne skal fastsættes
præcist i medfør af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 6, idet der eksempelvis vil kunne blive
tale om månedlige, kvartalsvise, årlige eller andre
kadencer, der også vil kunne differentieres for forskellige
typer eksisterende antenner.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger om
eksisterende antennepositioner skal indsendes til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur efter den foreslåede §
16, stk. 6. Det er dog forventningen, at oplysningerne skal
indsendes digitalt f.eks. via en digital
selvbetjeningsløsning.
Den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, stk.
2, vil medføre, at den eksisterende kreds af pligtsubjekter
fastholdes i forhold til gældende ret og den praksis, der er
etableret for så vidt angår indberetning af
eksisterende antennepositioner. Det foreslåede vil
gøre retstilstanden på området mere klar og
overskuelig, så de centrale pligter på området
samt afgrænsningen af pligtsubjekter, der er underlagt de
fastsatte pligter, følger direkte og samlet af masteloven,
hvor de i dag følger delvist af loven og delvist af
offentliggørelsesbekendtgørelsen samt
bekendtgørelse nr. 1162 af 22. november 2019 om afgivelse af
radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende
antennepositioner (herefter
indberetningsbekendtgørelsen).
Til § 16, stk. 3
Offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk.
3, fastsætter, at Forsvarets frekvensanvendelse ikke er
omfattet af bekendtgørelsen. I medfør af
gældende ret er der en hjemmel til at omfatte myndigheder
på Forsvarsministeriets område af indberetningspligter
fastsat i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, i de
tilfælde, hvor Forsvarets frekvensanvendelse kræver en
frekvenstilladelse, hvilket er tilfældet for så vidt
angår Forsvarets frekvensanvendelse i de frekvensbånd,
der er afsat til civilt brug. Hjemlen er dog ikke
udmøntet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 3, at
myndigheder inden for Forsvarsministeriets område ikke er
omfattet af stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af
stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
den gældende retstilstand og praksis, hvorefter myndigheder
på Forsvarsministeriets område ikke er omfattet af
nogen indberetningspligter i medfør af mastelovens § 16
eller bestemmelser fastsat i medfør heraf.
Det foreslåede vil medføre, at myndigheder inden
for Forsvarsministeriets område ikke vil være omfattet
af de indberetningsforpligtelser, der følger af de
foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2,
og de indberetningsforpligtelser, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om i
medfør af den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 16, stk. 5.
Det foreslåede vil endvidere indebære en afskaffelse
af den uudnyttede hjemmel i mastelovens § 16, stk. 6 og 7, til
at lade myndigheder på Forsvarsministeriets område
omfatte af indberetningspligter fastsat i medfør af den
gældende bestemmelse i mastelovens § 16 i forhold til
den frekvensanvendelse, der foregår i frekvensbånd
afsat til civilt brug.
Myndigheder på Forsvarsministeriets område vil
således ikke længere kunne pålægges at
indberette deres radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner eller eksisterende mastepositioner.
Andre indehavere af fladetilladelser og juridiske personer, der
ejer master, som benytter Forsvarets arealer til opsætning af
master, eller benytter Forsvarets bygninger og konstruktioner,
herunder master, til placering af antennepositioner, vil dog kunne
pålægges at indberette deres eksisterende
antennepositioner, radiodækningsplaner og egne master, selv
om disse er placeret på Forsvarets ejendom. Såfremt
Forsvarsministeriet måtte vurdere, at de
pågældende oplysninger vil skulle undtages fra
offentliggørelse af hensyn til statens sikkerhed eller
rigets forsvar, vil Forsvarsministeriet kunne sende Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur en henstilling om undtagelse fra
offentliggørelse af disse oplysninger efter reglerne herom i
den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
7.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
3, vil videreføre den gældende retstilstand og
praksis, hvorefter myndigheder på Forsvarsministeriets
område ikke er omfattet af nogen indberetningspligter i
medfør af mastelovens § 16 eller bestemmelser fastsat i
medfør heraf, og vil medføre, at den gældende
hjemmel til at lade myndigheder på Forsvarsministeriets
område være omfattet af bestemmelser fastsat i
medfør af § 16 afskaffes.
Til § 16, stk. 4
I dag eksisterer der ikke en hjemmel til, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur kan lade oplysninger, som styrelsen
får kendskab til ad anden vej, træde i stedet for
indberetninger påkrævet efter mastelovens § 16
eller regler fastsat i medfør heraf.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 4, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan beslutte at lade
oplysninger omfattet af stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør af stk. 5, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur på systematisk vis får kendskab til,
træde i stedet for indberetninger efter stk. 1 og 2 og regler
fastsat i medfør af stk. 5, og offentliggøre disse
oplysninger i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af stk. 7.
Det foreslåede er nyt og vil medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fritage
pligtsubjekterne, der er omfattet af de foreslåede
bestemmelser i § 16, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i
medfør stk. 5, fra at skulle indberette disse oplysninger
igen efter de nævnte regler.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i stedet kunne
lade de oplysninger, som styrelsen bliver bekendt med, indgå
i sine databaser m.v. på lige fod med oplysninger indberettet
efter de nævnte bestemmelser på almindelig vis. Det vil
være en forudsætning, at der er tale om en type af
oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
får kendskab til på systematisk vis i medfør af
sine øvrige myndighedsopgaver m.v. Det betyder, at
oplysningerne vil skulle indkomme til Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur via andre faste procedurer, således at
styrelsen vil have mulighed for på forhånd
nærmere at definere, hvornår en indberetning efter de
sædvanlige regler ikke vil være nødvendig. Det
vil f.eks. være tilfældet, hvor Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur modtager oplysninger om konkrete
antennepositioner tilsvarende de oplysninger, som kræves
indberettet efter regler fastsat i medfør af det
foreslåede § 16, stk. 6, som led i ansøgninger om
tilladelser efter frekvensloven eller i forbindelse med faste
procedurer for frekvenskoordinering med andre lande. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil derimod ikke kunne lade
oplysninger træde i stedet for indberetninger efter de
foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2,
hvis oplysningerne modtages tilfældigt, f.eks. som led i
vejledningen af selskaber, borgere og kommuner.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
4, vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kan lette byrderne forbundet med indberetning efter
de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og
2, eller regler fastsat i medfør af stk. 5 for
pligtsubjekter, hvis radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner eller master, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur er bekendt med på grund af andre
myndighedsopgaver eller processer.
Til § 16, stk. 5
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser
end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indsende
radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 7, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler
udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om
eksisterende maste- og antennepositioner.
Der er således i dag hjemmel til, at krav om indberetning
af mastepositioner kan fastsættes i en
ministerbekendtgørelse. Sådant krav kan efter ordlyden
i § 16, stk. 1 og 6, fastsættes for indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige
mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og
virksomheder, der i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af
4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio-
eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, samt for andre
indehavere af radiofrekvenser end de i stk. 1 nævnte. Hjemlen
er ikke udmøntet for så vidt angår indberetning
af eksisterende mastepositioner.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 5, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om, at juridiske personer, der ejer master, som anvendes til
radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet,
regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om,
hvilke juridiske personer der skal omfattes af pligten til at
indsende oplysningerne.
Den foreslåede bestemmelse viderefører i
ændret form den bemyndigelse til at fastsætte regler om
indberetning af eksisterende mastepositioner, som følger af
den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7, jf.
§ 16, stk. 1 og 6.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om
indberetning af oplysninger om master og vil endvidere
indebære en udvidelse af de mulige pligtsubjekter for en
eventuel pligt til at indberette oplysninger om master. Det vil
ikke længere kun være indehavere af radiofrekvenser,
dvs. indehavere af frekvenstilladelser, men enhver juridisk person,
der ejer master til radiokommunikationsformål i elektroniske
kommunikationsnet, der kan omfattes af pligten.
Med det foreslåede vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kunne foretage en afgrænsning af de juridiske
personer, der skal omfattes af en eventuel pligt til at indberette
oplysninger om master. En afgrænsning af pligtsubjekterne vil
bl.a. kunne benyttes til at sikre proportionalitet i de konkrete
krav, der måtte fastsættes i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil således eksempelvis kunne fastsætte
regler om at undtage visse typer juridiske personer fra en eventuel
pligt i medfør af bestemmelsen, hvor en sådan pligt
for de pågældende typer juridiske personer ikke
vurderes at være proportional. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs afgrænsning af de juridiske personer, der skal
omfattes af en eventuel indberetningspligt efter den
foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, ventes at tage
udgangspunkt i objektive kriterier under hensyntagen til
formålene i mastelovens § 1 om at begrænse
antallet af master mest muligt m.v.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
5, vil desuden medføre, at fysiske personer og
enkeltmandsvirksomheder, der ikke anses for at være juridiske
personer, ikke vil kunne omfattes af eventuelle pligter til at
indberette oplysninger om master, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur måtte fastsættes i medfør af
den foreslåede bestemmelse. Med fysiske personer menes
privatpersoner.
Der vil med den foreslåede bestemmelse være tale om
den samme afgrænsning af masterne, der følger af
mastelovens § 1, stk. 2, nr. 1. Det vil indebære, at
bestemmelsen vil omfatte de master, der anvendes til
radiokommunikation i bred forstand, og klart afgrænse
sådanne master fra eventuelle mastelignende konstruktioner,
der eksempelvis anvendes til opsætning af skilte eller
belysning, hejsning af flag o.l., eller som eksempelvis er
kunstinstallationer, og som der ikke skal være hjemmel til at
kræve indberettet. At den mulige indberetning vedrører
de master, der er nævnt i mastelovens § 1, stk. 2, nr.
1, vil også betyde, at der ikke efter bestemmelsen vil kunne
fastsættes regler om indberetning af de bygninger og andre
høje konstruktioner, der er omhandlet i § 1, stk. 2,
nr. 2 og 3.
Såfremt der i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 16, stk. 5, fastsættes regler om, at der
skal ske indberetning af master, vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur samtidigt kunne fastsætte regler om, hvordan
indberetning af oplysninger om master nærmere skal
foregå, og hvilke oplysninger der vil skulle indberettes.
Sådanne regler om indberetningernes nærmere format og
indhold forventes overordnet set at vedrøre nærmere
krav til indberetningen, som i form og overordnet indhold vil have
nogen lighed med de regler, der i dag er fastsat i
indberetningsbekendtgørelsen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil således
eksempelvis kunne fastsætte regler om hyppigheden af og
tidspunktet for de eventuelle regelmæssige indberetninger af
master, som der kan fastsættes regler om i medfør af
bestemmelsen, samt om dataformat og fremgangsmåde for
indberetningen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere kunne
fastsætte regler om, hvilke oplysninger om den enkelte mast
der skal indberettes. Styrelsen vil eksempelvis kunne
fastsætte regler om, at der skal indberettes
placeringsoplysninger såsom adresse og GPS-koordinater,
etableringsdato samt et unikt navn på masten. Styrelsen vil
også kunne fastsætte regler om, at mastens højde
og type (eksempelvis gittermast eller rørmast) eller ledig
plads i masten skal oplyses.
Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af de
forhold vedrørende indberetningernes fremgangsmåde og
indhold, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
fastsætte regler om efter den foreslåede § 16,
stk. 5.
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at
indberetning efter bestemmelsen, såfremt den udnyttes, vil
kunne kræves foretaget regelmæssigt. Ved
regelmæssigt forstås, at der vil skulle ske en
systematisk og tilbagevendende indberetning. Den systematiske og
tilbagevendende indberetning vil kunne benyttes til at
vedligeholde, opdatere og i relevant omfang offentliggøre en
database over master i en offentligt tilgængelig
løsning i stil med den, der i dag eksisterer på
mastedatabasen.dk med hjemmel i den gældende mastelovs §
16 og regler udstedt i medfør heraf. For master, der er
konstruktioner med en ofte lang levetid, vil en regelmæssig
indberetning dog efter omstændighederne også kunne
indebære, at der alene vil skulle foretages indberetninger
på tidspunkter, hvor der sker ændringer
vedrørende masten, som tilsiger et behov for opdatering af
data, evt. suppleret af regelmæssige bekræftelser af,
at der ikke er sket ændringer. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil kunne fastsætte nærmere regler herom,
såfremt den foreslåede bestemmelse udnyttes.
Såfremt bestemmelsen udnyttes, er det hensigten, at det
nærmere indhold af kravet om regelmæssighed af
indberetningerne skal fastsættes præcist som del af de
eventuelle regler, der måtte fastsættes i medfør
af bestemmelsen, idet der eksempelvis vil kunne blive tale om
månedlige, kvartalsvise, årlige eller andre kadencer,
der også vil kunne differentieres for forskellige typer
master.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
5, vil endvidere betyde, at det ikke længere vil være
klima-, energi- og forsyningsministeren, men Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur, der vil kunne fastsætte
regler om, at oplysninger om master skal indberettes.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i den
foreslåede bestemmelse flyttes fra klima-, energi- og
forsyningsministeren til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, hvilket vil sikre en mere overskuelig og
gennemsigtig retstilstand ved, at de bemyndigelsesbestemmelser, der
foreslås indført i mastelovens § 16, vil kunne
udmøntes i en samlet bekendtgørelse, i stedet for
delvist at følge af loven,
offentliggørelsesbekendtgørelsen og
indberetningsbekendtgørelsen.
Til § 16, stk. 6
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser
end dem, der er nævnt i mastelovens § 16, stk. 1, skal
indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur.
Derudover medfører den gældende bestemmelse i
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, at
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser)
skal indsende oplysninger om placering af eksisterende
antennepositioner. Bestemmelsen er en udmøntning af
mastelovens § 16, stk. 7.
Desuden følger det af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur fastsætter nærmere regler om afgivelse af
oplysninger efter stk. 1 og 4 og § 9, stk. 2, 2. pkt., samt
på baggrund af regler udstedt i medfør af stk. 7.
Hjemlen er udnyttet i indberetningsbekendtgørelsen, der
bl.a. fastsætter den konkrete fremgangsmåde og
dataformater m.v. for indberetningen.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 4,
medfører, at oplysninger om eksisterende maste- og
antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner ikke
indebærer nogen indskrænkninger i adgangen for den, der
har afgivet oplysninger, til at ændre eksisterende maste- og
antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner, og at
oplysninger om ændringer gives til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 6, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
nærmere regler om indberetning af oplysninger efter
mastelovens § 16, stk. 1 og 2.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte
nærmere regler om indberetning af oplysninger om
radiodækningsplaner fra indehavere af tilladelser i
medfør af frekvensloven anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) og
virksomheder, der i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v. har tilladelse til landsdækkende
radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, og
oplysninger om eksisterende antennepositioner fra indehavere af
tilladelser i medfør af frekvensloven til anvendelse af
radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser).
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
6, vil sammen med de foreslåede bestemmelser i mastelovens
§ 16, stk. 5 og 7, desuden indebære, at det i stedet for
klima-, energi- og forsyningsministeren vil det være
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der vil kunne
fastsætte alle regler vedrørende de
indberetningspligter, der følger af de foreslåede
bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, og styrelsen,
der vil kunne fastsætte indberetningspligter
vedrørende master efter den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 5, og regler om offentliggørelse
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 16,
stk. 7.
Regler fastsat i medfør af den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6, forventes overordnet
set at ville vedrøre nærmere krav til indberetningen
svarende til de regler, der i dag er fastsat i
indberetningsbekendtgørelsen. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil eksempelvis kunne fastsætte regler om
hyppigheden af og tidspunktet for de regelmæssige
indberetninger efter de foreslåede bestemmelser i mastelovens
§ 16, stk. 1 og 2, samt dataformat og fremgangsmåde for
indberetningen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil også
kunne bestemme, hvor langt frem i tid radiodækningsplaner,
jf. den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
1, skal række. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
vil endvidere kunne fastsætte, hvilke oplysninger om den
enkelte radiodækningsplan eller eksisterende antenneposition
der skal indberettes.
For både radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
eksempelvis kunne fastsætte regler om, at der skal
indberettes placeringsoplysninger så som adresse og
GPS-koordinater, (forventet) idriftsættelsesdato samt et
unikt navn på den (planlagte) antenneposition eller mast.
For radiodækningsplaner vil Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur eksempelvis endvidere kunne fastsætte krav om
indberetning af størrelsen på det område, som
den påtænkte antenneposition skal etableres i, dvs.
hvor fleksibel indberetteren er med hensyn til den endelige
placering af den påtænkte antenne.
For eksisterende antennepositioner og radiodækningsplaner
vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eksempelvis kunne
fastsætte krav om at indberette (planlagte)
frekvensbånd og tjenestetype, antennehøjde,
sendeeffekt og andre relevante tekniske oplysninger. Kravene til
eksisterende antennepositioner og radiodækningsplaner,
herunder vedr. indberetningernes hyppighed, vil kunne
differentieres efter antennetyper. Indehavere af fladetilladelser
vil i nogle tilfælde kunne finde det hensigtsmæssigt at
planlægge med kortere tidshorisonter for
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde end
større antennetyper, hvilket Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kan vælge at tage højde for i sine
regler, ligesom der kan være tekniske forhold og
baggrundsoplysninger for trådløse adgangspunkter med
lille rækkevidde, der er relevante for denne type antenner,
men ikke for andre antennetyper.
Der kan ikke gives en udtømmende beskrivelse af de
forhold vedrørende indberetningernes fremgangsmåde og
indhold, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
fastsætte regler om efter den foreslåede § 16,
stk. 6.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil endvidere kunne
fastsætte regler om, at visse indehavere af fladetilladelser
undtages fra reglerne i de foreslåede bestemmelser i
mastelovens § 16, stk. 1 og 2. Denne mulighed vil blandt andet
kunne benyttes til at sikre proportionaliteten i anvendelsen af de
pligter, der følger af de foreslåede bestemmelser i
mastelovens § 16, stk. 1 og 2. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur vil eksempelvis kunne fastsætte regler om, at
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser)
uden faste antennepositioner ikke skal omfattes af forpligtelsen
til at indberette eksisterende antennepositioner. En sådan
undtagelse findes i dag i § 1, stk. 2, i
offentliggørelsesbekendtgørelsen.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne
fastsætte yderligere undtagelser, hvor dette er
proportionalt, og hvor det ikke er i strid med formålet med
reglerne i den foreslåede bestemmelse i mastelovens §
16. Ved fastsættelsen af evt. yderligere undtagelser vil
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skulle vurdere dem i
forhold til, at hensigten med at få indberettet oplysninger
om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner er,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i sin
frekvensadministration har behov for oplysninger om, hvordan
fladetilladelser udnyttes i praksis til brug for Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs løbende vurdering af, om de
knappe frekvensressourcer udnyttes optimalt med det gældende
tilladelsesregime, samt at sikre, at myndigheder og andre
tilladelsesindehavere end indehaveren af en radiodækningsplan
kan konstatere, hvor tilladelsesindehavere planlægger nye
antennepositioner, med henblik på at benytte disse
oplysninger i hhv. behandlingen af ansøgninger om
myndighedstilladelser til master og vurderingen af egne behov for
fremtidige master i samme område.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
6, vil endvidere medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur ikke vil kunne fastsætte nærmere regler
om afgivelse af oplysninger om reservationer på egne master
efter mastelovens § 9, stk. 2, 2. pkt. Hjemlen vedrører
fastsættelse af særlige regler om reservationer. Der
henvises til bemærkningerne til den foreslåede
ændring i mastelovens § 9, som vil medføre, at
reservationer fremover vil være defineret som en
radiodækningsplan på et sted, hvor der er en
eksisterende mast ejet af den samme juridiske person, der
indberetter en radiodækningsplan det pågældende
sted, og som vil være omfattet af mastelovens § 9.
Ændringen vil ikke afskære Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur fra at fastsætte særlige regler
vedrørende radiodækningsplaner, der vedrører et
sted, hvor der er en eksisterende mast ejet af samme juridiske
person, eksempelvis at antennehøjde skal angives,
således, at radiodækningsplaner, der samtidig har
karakter af en reservation, bliver tilstrækkeligt
præcise. Dette vil også gælde, såfremt den
foreslåede bemyndigelse i mastelovens § 16, stk. 5, ikke
udmøntes, da indberetteren af en radiodækningsplan i
givet fald vil være vidende om en mast ejet af vedkommende
selv på det pågældende sted, selv om denne ikke
skal indberettes efter stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
6, vil desuden i relevant omfang kunne benyttes til at
fastsætte regler om adgang til løbende at indgive
oplysninger om ændringer til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, der kan træde i stedet for reglen i den
gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 4, som med
lovforslaget vil udgå af loven, og som indebærer, at
oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner og
fremtidige radiodækningsplaner ikke indebærer nogen
indskrænkninger i adgangen for den, der har afgivet
oplysninger, til at ændre eksisterende maste- og
antennepositioner og fremtidige radiodækningsplaner, og at
oplysninger om ændringer gives til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur.
Til § 16, stk. 7
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for hvilke oplysninger der indsendes til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af
§ 16, stk. 1, eller i medfør af regler udstedt efter
§ 16, stk. 6, der kan gøres offentligt
tilgængelige. Bestemmelsen er udmøntet i
offentliggørelsesbekendtgørelsens §§ 3 og
4. Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal
offentliggøre oplysninger om eksisterende og fremtidige
placeringer af antennepositioner, og § 3, stk. 2 og 3,
omhandler, hvilke oplysninger der skal offentliggøres.
Det følger desuden af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 8, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger
om maste- og antennepositioner ikke skal gøres offentligt
tilgængelige efter § 16, stk. 7, hvis oplysninger om
maste- og antennepositioner gøres offentligt
tilgængelige af f.eks. andre offentlige myndigheder. Hjemlen
er ikke udmøntet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 7, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter
stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at kompetencen til at
fastsætte regler om offentliggørelsen af de
oplysninger, der indberettes efter mastelovens § 16, stk. 1 og
2, og regler fastsat i medfør af § 16, stk. 5, flyttes
fra klima-, energi- og forsyningsministeren til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur.
Det foreslåede vil indebære, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur bl.a. vil kunne fastsætte
regler om hvilke af de indberettede oplysninger der skal
offentliggøres, samt i hvilken form.
Bestemmelsen forventes udmøntet således, at der som
minimum vil skulle offentliggøres de oplysninger, der i dag
fremgår af offentliggørelsesbekendtgørelsens
§ 3, stk. 2 og 3, dvs. tilladelsesindehavers navn,
positionsangivelse i form af geografiske koordinater og grafisk
angivelse af antennepositioners placering, hvor muligt adresse samt
den anvendte radiotjeneste. Reglerne fastsat efter den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 6,
forventes at ville føre til, at hjemmesiden
mastedatabasen.dk eller en lignende offentlig løsning vil
blive videreført.
Regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 7, vil skulle tage højde for, at
et samlet overblik over alle eller en væsentlig andel af en
given tilladelsesindehavers radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner eller master vil kunne være en
konkurrencefølsom oplysning.
Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 7, vil
ligeledes indebære, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur ikke længere ved lov er pålagt at
offentliggøre oplysninger indberettet efter mastelovens
§ 16. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forventer
at udmønte den foreslåede bestemmelse i mastelovens
§ 16, stk. 7, således, at hjemmesiden mastedatabasen.dk
eller en tilsvarende offentligt tilgængelig løsning
vil blive videreført.
Til § 16, stk. 8, 1 pkt.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, hvilke oplysninger der indsendes til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af
stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6, der
kan gøres offentligt tilgængelige. Bestemmelsen er
udmøntet i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr.
955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om
radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt
indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner
(offentliggørelsesbekendtgørelsen). Det fremgår
af § 3 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur skal offentliggøre
oplysninger om eksisterende og fremtidige placeringer af
antennepositioner, og hvilke oplysninger der skal
offentliggøres. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen
indeholder en adgang for Forsvarsministeriet og Justitsministeriet
til at indstille til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,
at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste af
hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke skal
omfattes af § 3.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 8, 1. pkt.,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, uanset regler
fastsat efter samme stykke efter indstilling fra Justitsministeriet
eller Forsvarsministeriet, til enhver tid kan beslutte, at visse
oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste skal
undtages fra offentliggørelse af hensyn til statens
sikkerhed eller rigets forsvar.
Det foreslåede vil medføre, at Forsvarsministeriet
og Justitsministeriet fortsat vil have adgang til at indstille til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, at visse oplysninger
om antennepositionerne til en radiotjeneste af hensyn til statens
sikkerhed eller rigets forsvar ikke skal offentliggøres. Der
vil være tale om en videreførelse af en del af §
4 i offentliggørelsesbekendtgørelsen. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil ved afgørelsen skulle
lægge vægt på de hensyn til statens sikkerhed
eller rigets forsvar, som Forsvarsministeriet eller
Justitsministeriet måtte anføre i sin indstilling til
styrelsen.
Til § 16, stk. 8, 2. pkt.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 7,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler for, hvilke oplysninger der indsendes til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af
stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6, der
kan gøres offentligt tilgængelige. Bestemmelsen er
udmøntet i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr.
955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om
radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt
indberetning af oplysninger om eksisterende antennepositioner
(offentliggørelsesbekendtgørelsen). Det fremgår
af § 3 i bekendtgørelsen, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur skal offentliggøre
oplysninger om eksisterende og fremtidige placeringer af
antennepositioner, og hvilke oplysninger der skal
offentliggøres. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen
indeholder en adgang for Forsvarsministeriet og Justitsministeriet
til at indstille til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,
at visse oplysninger om antennepositionerne til en radiotjeneste af
hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke skal
omfattes af § 3.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2,
at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur højst kan
beslutte at undtage oplysninger fra offentliggørelse i
henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 1, for 2
år ad gangen.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 4,
stk. 3, at hvis antennepositioner til en konkret radiotjeneste, som
er undtaget fra offentliggørelse i henhold til stk. 1, ikke
længere anvendes eller påtænkes anvendt til
kommunikation under krise eller krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid, skal
Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet meddele Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur dette med indstilling om, at
oplysninger vedrørende de pågældende
antennepositioner til den konkrete radiotjeneste fra en given dato
skal offentliggøres i henhold til § 3, og at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur på det grundlag
ophæver beslutningen om undtagelse fra reglerne i §
3.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 8, 2. pkt.,
at en beslutning i medfør af den foreslåede § 16,
stk. 8, 1. pkt., højst kan træffes for 2 år ad
gangen.
Det foreslåede vil medføre en uændret
videreførelse af den gældende maksimale varighed af en
beslutning om undtagelse fra offentliggørelse af visse
oplysninger om antennepositioner efter indstilling fra
Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet af hensyn til statens
sikkerhed eller rigets forsvar.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at det
gældende krav i
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3,
om, at hvis antennepositioner til en konkret radiotjeneste, som er
undtaget fra offentliggørelse i henhold til § 4, stk.
1, ikke længere anvendes eller påtænkes anvendt
til kommunikation under krise eller krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid, skal
Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet meddele Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur dette med indstilling om, at
oplysninger vedrørende de pågældende
antennepositioner til den konkrete radiotjeneste fra en given dato
skal offentliggøres, og at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur på det grundlag ophæver beslutningen om
undtagelse fra reglerne i § 3 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil blive
afskaffet. Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet vil
således fremover blot skulle undlade at indstille en
forlængelse af undtagelsen fra offentliggørelse til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, såfremt en
undtagelse ikke længere er relevant.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 16, stk.
8, 2. pkt., vil sikre, at der fortsat ikke sker unødig
undtagelse fra offentliggørelse af oplysninger i
længere perioder samtidig med, at administrationen af
området forenkles.
Til § 16 a, stk. 1
I henhold til artikel 57, stk. 2 i direktiv 2018/1972/EU om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation, kan Europa-Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter med angivelse af de fysiske og
tekniske karakteristika for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, jf. mastelovens § 1, stk. 4, nr.
2.
Det drejer sig om gennemførelsesretsakter med angivelse
af fysiske og tekniske karakteristika såsom
maksimumstørrelse, vægt, og hvis det er relevant,
udstrålingseffekt for trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, jf. mastelovens § 1, stk. 4, nr.
2, som skal være omfattet af den lempeligere adgang til at
opsætte sådanne trådløse adgangspunkter
med lille rækkevidde, som indføres med teledirektivets
artikel 57, stk. 1, og af de regler om adgang til offentlige
myndigheders fysiske infrastruktur og gadeinventar og de regler om
adgang til andres gadeinventar, som indføres med
teledirektivets artikel 57, stk. 4, der er implementeret i
mastelovens § 14 a.
Europa-Kommissionen har på baggrund af denne bemyndigelse
vedtaget gennemførelsesforordning 2020/1070 af 20. juli 2020
om angivelse af karakteristika for trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold til artikel 57,
stk. 2 i direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation. Forordningens artikel 3, stk.
3, bestemmer, at operatører, der har udrullet
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i
klasse E2 eller E10 i overensstemmelse med visse betingelser i
gennemførselsforordningen, senest 2 uger efter udrulningen
af hvert af disse adgangspunkter skal underrette den nationale
kompetente myndighed (dvs. Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur) om installationen og placeringen af disse
adgangspunkter samt om de krav, de opfylder i henhold til
gennemførselsforordningen. Der er således for disse
antenner fastsat en indberetningspligt i
gennemførselsforordningen.
Antenner omfattet af gennemførselsforordningen er
samtidigt omfattet af kravet om indberetning af
radiodækningsplaner i mastelovens § 16, stk. 1, samt
kravet om indberetning af eksisterende antennepositioner fastsat i
§ 1 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, der er
udstedt med hjemmel i mastelovens § 16. Antenner omfattet af
gennemførselsforordningen er således genstand for to
overlappende indberetningskrav.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16 a, stk. 1, at for
så vidt angår radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, og master, jf.
§ 16, stk. 5, der samtidig er omfattet af regler om
indberetning af oplysninger i den til enhver tid gældende
gennemførselsretsakter udstedt af Den Europæiske Union
i overensstemmelse med teledirektivets artikel 57, stk. 2, finder
bestemmelserne i § 16, stk. 1-7, kun anvendelse i det omfang,
disse bestemmelser regulerer forhold, hvorom der ikke fremgår
regler i de nævnte gennemførselsretsakter.
Det foreslåede er nyt og vil medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur ikke vil kunne fastsætte
enslydende eller indholdsmæssigt identiske indberetningskrav,
der allerede følger af gennemførselsretsakten.
Styrelsen vil dog med hjemmel i den foreslåede § 16,
stk. 5 og 6, kunne fastsætte yderligere indberetningskrav for
så vidt angår antennepositioner,
radiodækningsplaner eller master omfattet af
gennemførselsretsakten f.eks. om indberetning af
oplysningstyper, som gennemførselsretsakten ikke indeholder
krav om. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke
afskære Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fra at
fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysninger
vedrørende eksisterende antennepositioner,
radiodækningsplaner eller master, jf. den foreslåede
bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1-2 og stk. 5, der er
omfattet af Europa-Kommissionens gennemførselsretsakter,
såfremt de regler, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur fastsætter, ikke duplikerer krav i
gennemførselsretsakterne.
Til § 16 a, stk. 2
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 24 b, der
blev indført ved lov nr. 1833 af 8. december 2020 om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love,
medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende
forordninger udstedt af Den Europæiske Union
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
regler om håndhævelse i form af forbud, påbud og
tvangsbøder og om sanktioner i form af bødestraf for
manglende overholdelse af forordninger eller manglende efterlevelse
af afgørelser truffet i medfør af forordninger.
Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er
nødvendige for anvendelsen af de
gennemførselsretsakter, som Europa-Kommissionen er
bemyndiget til at udstede i medfør af teledirektivets
artikel 57, stk. 2. Hjemlen er ikke udmøntet.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 1,
nr. 2, indebærer, at den, der ikke afgiver oplysninger i
medfør af § 16, stk. 1, straffes med bøde.
§ 16, stk. 1, vedrører en pligt til at indberette
radiodækningsplaner.
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2,
medfører, at der i forskrifter, der udstedes af klima-,
energi- og forsyningsministeren i medfør af mastelovens
§ 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes bødestraf for
overtrædelse af reglerne. Hjemlen er udmøntet i §
2 i offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvorved den,
der ikke afgiver oplysninger i medfør af
bekendtgørelsens § 1, straffes med bøde.
Bekendtgørelsens § 1 indeholder en pligt til at
indberette eksisterende antennepositioner.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16 a, stk. 2, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler vedrørende radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner eller master, jf. de foreslåede
bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1 og 2, og regler
fastsat i medfør af stk. 5, der er nødvendige for at
anvende de gennemførselsretsakter udstedt af Den
Europæiske Union, og regler om sanktioner i form af
bødestraf for manglende overholdelse af regler om
indberetning af oplysninger i disse retsakter.
Det foreslåede er nyt og vil medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler
vedrørende radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner eller master, der er nødvendige for at
anvende de gennemførselsretsakter, der er udstedt af
Europa-Kommissionen, og som er nævnt i den foreslåede
§ 16 a, stk. 1, og at dette kan ske i den samme
bekendtgørelse, hvori reglerne efter de foreslåede
§ 16, stk. 5 og 6, skal fastsættes.
Det foreslåede vil også indebære, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler
om sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse
af regler om indberetning af oplysninger i disse retsakter. Der er
ikke tale om en indholdsmæssigt ny bemyndigelse, idet klima-,
energi- og forsyningsministeren, jf. mastelovens gældende
§ 24 b, kan fastsætte regler om håndhævelse
i form af forbud, påbud og tvangsbøder og om
sanktioner i form af bødestraf for manglende overholdelse af
forordninger eller manglende efterlevelse af afgørelser
truffet i medfør af forordninger. Bemyndigelsen flyttes med
forslaget alene fra klima-, energi- og forsyningsministeren til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, dog således, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur alene bemyndiges til
at kunne fastsætte regler om bødestraf og ikke om
forbud, påbud og tvangsbøder, og at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs bemyndigelse til at kunne
fastsætte regler om bødestraf vil være
afgrænset specifikt til regler om bødestraf for
manglende overholdelse af indberetningspligter fastsat i den til
enhver tid gældende gennemførselsretsakter udstedt af
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med teledirektivets artikel
57, stk. 2. Styrelsen vil således ikke kunne fastsætte
regler om sanktioner i form af bødestraf vedrørende
manglende overholdelse af andre forordninger eller i form af
forbud, påbud og tvangsbøder. Sådanne regler vil
fortsat skulle fastsættes af klima-, energi- og
forsyningsministeren efter mastelovens § 24 b.
Ved i dette tilfælde at give Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur hjemmel til at fastsætte regler om
bødestraf vil der fortsat alene være behov for
én bekendtgørelse vedrørende indberetningerne
beskrevet i §§ 16 og 16 a.
Ved alene at give Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
bemyndigelse til at fastsætte regler om bødestraf og
ikke om påbud, forbud eller tvangsbøder vil
sanktionsmulighederne efter § 16 a ensrettes med
sanktionsmulighederne for manglende overholdelse af de
foreslåede indberetningspligter i mastelovens § 16, stk.
1 og 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, som ligeledes alene vil
kunne sanktioneres med bøde, jf. lovforslagets § 3, nr.
8, og med sanktionsmulighederne for manglende overholdelse af
eventuelle regler udstedt i medfør af det foreslåede
§ 16, stk. 5, hvor Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur ligeledes alene vil kunne fastsætte regler om
bødestraf for manglende overholdelse af reglerne, jf.
lovforslagets § 3, nr. 9. Ændringen vil således
medføre, at der for alle regler, som med den
foreslåede affattelse af mastelovens kapitel 5 vil være
sanktionsbelagte eller vil kunne sanktionsbelægges, alene er
regler om sanktioner i form af bødestraf eller mulighed for
at fastsætte regler om bødestraf.
Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af
mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf
har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i
meget lille omfang. De samme forventninger gælder for den
foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2.
Til § 16 a, stk. 3
Der er ikke i gældende ret hjemmel til at fastsætte
regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet i
overensstemmelse med indberetningspligter, der følger af
Kommissionens gennemførselsforordninger efter
teledirektivets artikel 57, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 16 a, stk. 3, at
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler vedrørende offentliggørelse af oplysninger
indberettet på baggrund af indberetningspligter i de
gennemførselsretsakter, der er nævnt i § 16 a,
stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil have mulighed for at
offentliggøre de oplysninger indberettet på dette
grundlag, som skønnes at have offentlighedens interesse, og
som kan offentliggøres. Regler om offentliggørelse,
der måtte fastsættes efter den foreslåede §
16 a, stk. 3, vil skulle tage højde for, at et samlet
overblik over alle eller en væsentlig andel af en given
tilladelsesindehavers radiodækningsplaner, eksisterende
antennepositioner eller master kan være en
konkurrencefølsom oplysning.
Mastelovens § 16, stk. 8, vil finde tilsvarende anvendelse
på regler om offentliggørelse fastsat efter det
foreslåede § 16 a, stk. 3. De foreslåede
bestemmelser i § 16, stk. 8, vedrører
Forsvarsministeriets og Justitsministeriets adgang til at
indstille, at visse oplysninger undtages fra
offentliggørelse.
Til nr. 5
Til § 22, stk. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2,
stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017
om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage,
indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende
virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om
planlægning og visse andre love, at en klage over
landzonemyndighedens afgørelser i medfør af
mastelovens § 22 skal være indgivet skriftligt inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. Det følger af
bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at hvis afgørelsen
er offentligt bekendtgjort, så regnes klagefristen dog altid
fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en
afgørelse træffes indirekte og således ikke
meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det
tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til
afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 22, stk. 2, at klage
over landzonemyndighedens afgørelser, jf. stk. 1, skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt klageren. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra
bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse
træffes indirekte og således ikke meddeles og
offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor
klageren har fået kendskab til afgørelsen.
Udløber klagefristen på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Det foreslåede vil medføre en indholdsmæssigt
uændret videreførelse af § 2 i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at
ophæve. En klage over landzonemyndighedens afgørelser
efter mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og
§ 11, stk. 1 og 2, vil således skulle indgives
skriftligt til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt klageren.
Der vil med den foreslåede bestemmelse ikke ske en
ændring i Planklagenævnets kompetence til at behandle
klager over visse afgørelser truffet af landzonemyndigheden
i medfør af masteloven. Den foreslåede bestemmelse vil
endvidere ikke være udtryk for ændringer i den
gældende retstilstand for indbringelse af klager over
landzonemyndighedens afgørelser i medfør af
masteloven for Planklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk.
2, vil medføre en videreførelse af reglerne i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at
ophæve.
Til § 22, stk. 3
Den gældende bestemmelse i § 5 i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love medfører, at rettidige klager over
afgørelser efter mastelovens § 8, stk. 1, har
opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet
bestemmer andet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 22, stk. 3, at
rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser efter
§ 8, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, har opsættende
virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.
Det foreslåede vil medføre en indholdsmæssigt
uændret videreførelse af § 5 i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at
ophæve. En klage over landzonemyndighedens afgørelser
efter mastelovens § 8, stk. 1, der indgives til
Planklagenævnet, vil som udgangspunkt have opsættende
virkning. Planklagenævnet vil dog kunne beslutte, om en klage
har opsættende virkning eller ej.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en
videreførelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 130 af
28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse
af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og
opsættende virkning af klage for visse afgørelser
truffet efter lov om planlægning og visse andre love, som
Erhvervsministeriet ønsker at ophæve.
Til § 22, stk. 4
Den gældende bestemmelse i § 6 i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love medfører, at Planklagenævnet ved
rettidig klage efter mastelovens § 22 kan beslutte, at en
meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at
et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge eller
anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet
påbyde dette standset.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 22, stk. 4, at
Planklagenævnet ved rettidig klage efter stk. 1 kan beslutte,
at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes,
og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet
påbyde dette standset.
Det foreslåede vil medføre en indholdsmæssigt
uændret videreførelse af § 6 i
bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af
tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage
til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for
visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og
visse andre love, som Erhvervsministeriet ønsker at
ophæve. Når Planklagenævnet har modtaget en
rettidig klage efter mastelovens § 22, stk. 1, jf. den
foreslåede bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 2, vil
nævnet kunne beslutte, at en af landzonemyndigheden meddelt
tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et af
landzonemyndigheden meddelt påbud ikke skal efterkommes.
I det omfang modtageren af en af landzonemyndigheden meddelt
tilladelse eller godkendelse har indrettet sig på
afgørelsen eller godkendelsen og har iværksat et
bygge- eller anlægsarbejde på baggrund heraf, vil
Planklagenævnet kunne påbyde dette arbejde
standset.
Til nr. 6
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 22, stk. 5,
der bliver stk. 8, medfører, at §§ 59 og 60 i lov
om planlægning finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i mastelovens § 22, stk.
5, der bliver stk. 8, at »§§ 59 og 60«
ændres til »§ 59«.
Det foreslåede vil medføre, at henvisningen til
§ 60 i lov om planlægning udgår.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens
§ 22, stk. 5, er en konsekvens af, at § 60 i lov om
planlægning er blevet ophævet ved § 24, stk. 2, i
lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Den foreslåede
ændring af bestemmelsen i mastelovens § 22, stk. 5, er
således alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 24, stk. 5,
medfører, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
fastsættelse af administrative forskrifter efter lovens
§ 16, stk. 5, ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i mastelovens § 24, stk.
5, at »§ 16, stk. 5,« ændres til
»§ 16, stk. 5-7, og § 16 a, stk. 2 og
3,«.
Med den foreslåede ændring vil Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs fastsættelse af
administrative forskrifter efter § 16, stk. 5-7, og § 16
a, stk. 2 og 3, ikke kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Der er tale om en videreførelse af udgangspunktet i
gældende ret, hvorefter regler fastsat med hjemmel i
masteloven om indberetning af oplysninger om
radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master
ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de
foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 5-7, og
§ 16 a, stk. 2 og 3.
Til nr. 8
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 16, stk. 1,
medfører, at indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold
til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har
tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via
det jordbaserede sendenet, til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur skal indsende radiodækningsplaner
rækkende minimum 2 år frem.
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre
indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i stk. 1,
skal indsende radiodækningsplaner til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur, og det fremgår af § 16,
stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1
eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også
skal omfatte oplysninger om eksisterende maste- og
antennepositioner.
Hjemlerne i stk. 6 og stk. 7 er udmøntet i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvor det
fremgår af § 1, stk. 1, at indehavere af tilladelser til
anvendelse af radiofrekvenser efter frekvensloven inden for
geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) skal
indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner
til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Denne gruppe af
tilladelsesindehavere omfatter de indehavere af tilladelser til
anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet
med tilhørende basale tjenester, som er omfattet af §
16, stk. 1, men også indehavere af fladetilladelser, der
benyttes til andre formål end offentlige
mobilkommunikationsnet.
Offentliggørelsesbekendtgørelsen fastsætter
således en indberetningspligt vedrørende eksisterende
antennepositioner for en bredere kreds af indehavere af tilladelser
til anvendelse af radiofrekvenser end den kreds af indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser, som er forpligtet
til at indberette radiodækningsplaner i mastelovens §
16, stk. 1. Bekendtgørelsens § 1, stk. 2, undtager
indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden
for geografisk afgrænsede områder uden faste
antennepositioner fra forpligtelsen i stk. 1. Det følger af
bekendtgørelsens § 1, stk. 3, at Forsvarets
frekvensanvendelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 25, stk. 2, at der i regler udstedt i
medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
reglerne. Hjemlen er udmøntet i § 2 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvorved den, der
ikke afgiver oplysninger i medfør af bekendtgørelsens
§ 1, straffes med bøde. Bekendtgørelsens §
1 bestemmer, at indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af
eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
mastelovens § 25, stk. 1, nr. 2,
at »§ 16, stk. 1,« ændres til »§
16, stk. 1 og 2,«.
Med den foreslåede ændring vil den, der ikke afgiver
oplysninger i medfør af § 16, stk. 1 og 2, § 22,
stk. 2, § 23, stk. 2, og § 24, stk. 6, kunne straffes med
bøde.
Tilføjelsen af en henvisning til § 16, stk. 2, er
den eneste ændring i bestemmelsens ordlyd, og vil
medføre, at den, der ikke afgiver oplysninger til Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af det
foreslåede § 16, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr.
4, vil kunne straffes med bøde. Dette vil i det
væsentlige indebære en uændret
videreførelse reglerne om bødestraf i § 2 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, hvorefter manglende
overholdelse af de forpligtelser til at indberette eksisterende
antennepositioner, der i dag følger af § 1 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, fortsat kan
straffes med bøde, selv om tilsvarende forpligtelser
fremover vil følge af den foreslåede § 16, stk.
2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Selv om omfanget af bestemmelsen vedrørende manglende
indberetninger af eksisterende antennepositioner i det
væsentlige vil forblive uændret i forhold til den
gældende bestemmelse i § 2 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, vil
anvendelsesområdet udvides på ét område.
Som det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 2, vil den
undtagelse fra pligten til at indberette eksisterende
antennepositioner, som
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2, i
dag fastsætter for indehavere af tilladelser til anvendelse
af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede
områder uden faste antennepositioner, ikke blive skrevet ind
i loven, men forventes i stedet at blive indsat i Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs bekendtgørelse i
medfør af den foreslåede § 16, stk. 5. Dette vil
indebære en lille udvidelse af den kreds af pligtsubjekter,
der vil kunne omfattes af hjemlen til bødestraf i § 25,
stk. 2. Det følger dog af de specielle bemærkninger
til den foreslåede § 16, stk. 5, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 4, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
vil kunne afgrænse, men ikke udvide, kredsen af
pligtsubjekter for både mastelovens § 16, stk. 1 og 2.
Udnyttes denne mulighed, vil sådanne afgrænsninger have
til følge, at anvendelsesområdet for § 25, stk.
1, nr. 2, ligeledes vil blive afgrænset, hvilket eksempelvis
ventes at ske for så vidt angår indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder uden faste antennepositioner.
På denne baggrund ventes kredsen af pligtsubjekter
omfattet af den foreslåede § 16, stk. 2, og dermed
også kredsen af pligtsubjekter, der vil kunne
underlægges bødestraf som følge af manglende
overholdelse af stk. 2, i praksis at forblive uændret
sammenlignet med, hvem der i dag er omfattet af straffebestemmelsen
i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 2, da
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i sin
bekendtgørelse efter den foreslåede § 16, stk. 5,
ventes at genfastsætte afgrænsningen af pligtsubjekter
i offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1, stk.
2.
Muligheden for at straffe manglende indberetninger af
radiodækningsplaner med bøde fastholdes med forslaget
uændret, da § 25, stk. 1, nr. 2, fortsat vil henvise til
mastelovens § 16, stk. 1. Med den foreslåede
ændring af § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr.
4, vil kredsen af pligtsubjekter ift. pligten til at indberette
radiodækningsplaner dog samtidig blive udvidet. Indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) vil som
følge af ændringen fremover skulle indberette
radiodækningsplaner, hvor denne pligt i dag alene
gælder for indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester. Der er allerede i dag praksis
for, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser
inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser) indsender radiodækningsplaner, selv om det
efter loven alene er den undergruppe af indehavere af
fladetilladelser, der er indehavere af tilladelser til anvendelse
af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester, der er forpligtet hertil.
Ændringen vil derfor skulle betragtes som en kodificering af
eksisterende praksis for indberetning, men vil indebære, at
andre indehavere af fladetilladelser end indehavere af tilladelser
til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige
mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester som
noget nyt vil være omfattet af muligheden for at straffe
manglende indberetninger af radiodækningsplaner med
bøde.
Pligterne i de foreslåede § 16, stk. 1 og 2, til at
indsende oplysninger om radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
vil eksempelvis ikke være opfyldt, og forudsætningerne
for bødestraf således opfyldt, hvis et pligtsubjekt
ikke indsender nogen oplysninger. Forudsætningen for
bødestraf må endvidere anses for at være
opfyldt, såfremt et pligtsubjekt eksempelvis ikke indsender
de typer af oplysninger, der nærmere angives i regler fastsat
efter den foreslåede § 16, stk. 5, ikke overholder
tidsfrister fastsat i medfør af den foreslåede §
16, stk. 5, eller indsender ufuldstændige eller
fejlbehæftede oplysninger, der derfor ikke opfylder regler
fastsat i medfør af den foreslåede § 16, stk. 5,
uden på opfordring omgående eller inden for en fastsat
frist at fuldstændiggøre eller rette
oplysningerne.
Såfremt regler fastsat i medfør af den
foreslåede § 16, stk. 6, ikke overholdes, vil dette
således efter omstændighederne kunne betyde, at heller
ikke pligterne i den foreslåede § 16, stk. 1 og 2, vil
være overholdt.
Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af
mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf
har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i
meget lille omfang.
Til nr. 9
Den gældende bestemmelse i mastelovens § 25, stk. 2,
medfører, at der i forskrifter, der udstedes af klima-,
energi- og forsyningsministeren i medfør af mastelovens
§ 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af reglerne.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 16, stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre
indehavere af radiofrekvenser, dvs. af frekvenstilladelser, end
dem, der er nævnt i stk. 1, skal omfattes af pligterne
nævnt i stk. 1. Det fremgår af mastelovens § 16,
stk. 1, at indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med
tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i henhold
til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har
tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via
det jordbaserede sendenet, skal indsende radiodækningsplaner
rækkende minimum 2 år frem til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur. Det fremgår af mastelovens
§ 16, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
bestemme, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i
medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal
omfatte oplysninger om eksisterende mastepositioner.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i
mastelovens § 25, stk. 2, at der i regler udstedt i
medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
reglerne. Hjemlen er udmøntet i
offentliggørelsesbekendtgørelsens § 2, hvorved
den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af
bekendtgørelsens § 1, straffes med bøde.
Bekendtgørelsens § 1 bestemmer, at indehavere af
tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) skal indsende
oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Det betyder, at der i dag er hjemmel til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at indehavere
af radiofrekvenser (hvorved forstås indehavere af
frekvenstilladelser) skal indberette eksisterende mastepositioner.
Der er ligeledes hjemmel til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte straf af bøde for
overtrædelse af eventuelle regler herom. Sådanne
straffebestemmelser vil ligesom eventuelle indberetningspligter
vedr. eksisterende mastepositioner kunne finde anvendelse på
alle indehavere af frekvenstilladelser, men ikke på
virksomheder m.v., der ikke har en frekvenstilladelse.
Offentliggørelsesbekendtgørelsens § 1
fastsætter, at indehavere af tilladelser til anvendelse af
radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder
(fladetilladelser) skal indsende oplysninger om placering af
eksisterende antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur. Hjemlen til at kræve indberetning af
eksisterende mastepositioner er således ikke udmøntet,
hvorfor hjemlen til at fastsætte straf af bøde for
manglende indberetninger af eksisterende mastepositioner ligeledes
ikke er udmøntet.
Det følger af den foreslåede ændring af
bestemmelsen i mastelovens § 25, stk.
2, at »§ 16, stk. 6 og 7,« ændres til
»§ 16, stk. 5,«.
Med den foreslåede ændring vil der i forskrifter
udstedt i medfør af § 7, § 9, stk. 3, § 14 og
§ 16, stk. 5, kunne fastsættes bødestraf for
overtrædelse af reglerne.
Den gældende henvisning til § 16, stk. 6 og 7, vil
således blive erstattet af en henvisning til den
foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5.
Det foreslåede vil medføre, at den nuværende
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler
udstedt i medfør af mastelovens § 16, stk. 6 og 7, vil
udgå og blive erstattet af en hjemmel til, at Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte
bødestraf for overtrædelse af regler fastsat efter den
foreslåede § 16, stk. 5.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i mastelovens
§ 25, stk. 2, vil dels medføre, at den del af den
gældende hjemmel i § 25, stk. 2, jf. § 16, stk. 6
og 7, som har dannet grundlag for § 2 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen, afskaffes, idet en
straffebestemmelse tilsvarende § 2 i
offentliggørelsesbekendtgørelsen med forslaget vil
følge af § 25, stk. 1, nr. 2. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede § 16, stk. 1 og
2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 8.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med en eventuel
udnyttelse af den foreslåede § 16, stk. 5, jf.
lovforslagets § 3, nr. 4, kan fastsætte regler om
bødestraf for manglende overholdelse af den
indberetningspligt for juridiske personer, der ejer master, der
anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske
kommunikationsnet, til regelmæssigt at indsende oplysninger
om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som
styrelsen kan indføre efter den foreslåede § 16,
stk. 5. Det foreslåede vil dermed sikre, at denne eventuelle
indberetningspligt ikke være vanskeligere at
håndhæve end de lignende indberetningspligter, som vil
fremgå af den foreslåede § 16, stk. 1 og 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den
foreslåede ændring af § 25, stk. 2, få
mulighed for at fastsætte regler om straf af bøde for
overtrædelse af eventuelle regler om, at juridiske personer,
der ejer master, der anvendes til radiokommunikationsformål i
elektroniske kommunikationsnet, regelmæssigt skal indsende
oplysninger om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur. Sammenlignet med klima-, energi- og
forsyningsministerens eksisterende hjemmel til at fastsætte
straffebestemmelser vedrørende indberetning af
mastepositioner vil kredsen af pligtsubjekter, der kan omfattes af
eventuelle straffebestemmelser, hermed blive udvidet fra indehavere
af frekvenstilladelser til juridiske personer, der ejer master, der
anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske
kommunikationsnet. Der vil være et vist overlap mellem disse
grupper, men der vil være juridiske personer, som ejer master
uden at have en frekvenstilladelse. Som det fremgår af
lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås der i mastelovens
§ 16, stk. 5, indført hjemmel til, at enhver juridisk
person, der ejer master til radiokommunikationsformål i
elektroniske kommunikationsnet, vil kunne omfattes af regler om at
skulle indsende oplysninger om disse master. Denne ændring er
begrundet i, at der eksisterer juridiske personer som eksempelvis
myndigheder og virksomheder, der ikke selv har frekvenstilladelser,
men som ejer master til radiokommunikationsformål i
elektroniske kommunikationsnet.
Den foreslåede § 16, stk. 5, jf. lovforslagets §
3, nr. 4, vil indebære, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur nærmere vil kunne afgrænse de juridiske
personer, der skal omfattes af en eventuel pligt til at indberette
oplysninger af master. Denne mulighed vil bl.a. kunne benyttes til
at sikre proportionaliteten i de konkrete krav, der måtte
fastsættes i medfør af bestemmelsen. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vil således eksempelvis kunne
fastsætte regler om at undtage visse typer juridiske personer
fra en eventuel pligt i medfør af bestemmelsen, hvor en
sådan pligt for de pågældende typer juridiske
personer ikke vurderes at være proportional. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs afgrænsning af de juridiske
personer, der skal omfattes af en eventuel indberetningspligt efter
den foreslåede § 16, stk. 5, ventes at tage udgangspunkt
i objektive kriterier under hensyntagen til ovennævnte
formål. De afgrænsninger af de juridiske personer, som
styrelsen foretager, vil samtidigt afgrænse, hvem der kan
omfattes af straffebestemmelser, der måtte blive fastsat i
medfør af den foreslåede ændring af § 25,
stk. 2.
Med den foreslåede ordlyd i § 16, stk. 3, vil fysiske
personer (privatpersoner) og enkeltmandsvirksomheder, der ikke
anses for at være juridiske personer, ikke kunne omfattes af
eventuelle pligter til at indberette oplysninger om master. Fysiske
personer og enkeltmandsvirksomheder undtages af hensyn til
proportionaliteten, samt fordi der vurderes at være få
fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder, der ejer master,
ligesom master ejet af fysiske personer eller
enkeltmandsvirksomheder antages i færre tilfælde at
være egnet til fællesudnyttelse m.v. Fysiske personer
eller enkeltmandsvirksomheder vil derfor heller ikke kunne omfattes
af straffebestemmelser, der måtte blive fastsat i
medfør af den foreslåede ændring i § 25,
stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i mastelovens § 25,
stk. 2, vil det være Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, der kan fastsætte regler om bødestraf
for manglende overholdelse af eventuelle indberetningspligter
fastsat i regler udstedt i medfør af § 16, stk. 3, og
der vil således fortsat alene være behov for én
bekendtgørelse vedrørende indberetningerne beskrevet
i § 16.
Det bemærkes, at Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur med den foreslåede ordlyd ikke vil have hjemmel
til at fastsætte regler om straf af bøde
vedrørende manglende overholdelse af regler fastsat i
medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i
§ 16, stk. 6, og § 16 a, stk. 2.
Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af
mastelovens § 16 og forskrifter udstedt i medfør heraf
har aldrig været anvendt og forventes fortsat kun anvendt i
meget lille omfang.
Til §
4
Til nr. 1
Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-,
energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte
regler om krav til datacentre om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne.
Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes et
nyt kapitel 4 a i lov om fremme af
effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023
(energispareloven), med overskriften "Indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne".
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler,
der er nødvendige for at implementere de obligatoriske
bestemmelser i energieffektivitetsdirektivets artikel 12
vedrørende datacentre, senere delegerede retsakter, som
Europa-Kommissionen måtte udstede i tilknytning til artikel
12 samt eventuelle vejledninger fra Europa-Kommissionen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi-, og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om krav til datacentre om indberetning af oplysninger i relation
til datacentrenes energimæssige ydeevne, og om
offentliggørelse af sådanne oplysninger.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i §
14 a, stk. 1, vil kunne ske ved fastsættelse af regler
på en række områder, der er fremhævet i den
ikke udtømmende opregning i stk. 1, nr. 1-7.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, hvilke datacentre der er omfattet af
krav om indberetning og offentliggørelse.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil
fastsætte regler om, at datacentre med et effektforbrug for
installeret informationsteknologi (IT) på 500 kW eller
derover vil være omfattet af kravene om indberetning og
offentliggørelse. Afgrænsningen fremgår af
energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1. Reglerne vil
omfatte både eksisterende og nye datacentre.
Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt
til at fastsætte regler om, hvem der vil være
forpligtet til at indberette oplysninger. Det forventes, at det vil
være enten ejeren og operatøren af datacentret, der
vil blive forpligtet til at foretage indberetningen. I nogle
tilfælde vil der være sammenfald mellem ejeren og
operatøren af datacentret. Er det ikke tilfældet,
forventes det, at forpligtelsen vil påhvile begge
aktører, men i praksis vil det være
tilstrækkeligt, at én af aktørerne indberetter
de påkrævede oplysninger. Når der i det
følgende henvises til, at et datacenter er forpligtet eller
omfattet af en forpligtelse, er det således ejeren og
operatøren af datacentrets forpligtelser, der henvises
til.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der er omfattet af
krav om indberetning og offentliggørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
de oplysninger, som skal indberettes for de forpligtede datacentre
og hvilke oplysninger, der vil skulle offentliggøres.
Det forventes, at det som minimum vil blive et krav, at der
indberettes oplysninger om navnet på datacentret, navn
på ejeren og operatøren af datacentret, dato for
hvornår datacentret blev sat i drift og oplysninger om den
kommune, hvori datacentret er beliggende. Derudover forventes det,
at der vil skulle oplyses om datacentrets etageareal, den
installerede effekt, den årlige indgående og
udgående datatrafik samt mængden af data, der lagres og
behandles i datacentret. De nævnte krav følger af
energieffektivitetsdirektivets bilag VII, pkt. a og b.
Endelig forventes det, at der vil skulle indberettes
informationer om datacentrets præstationer i det seneste hele
kalenderår i overensstemmelse med de centrale
præstationsindikatorer for bl.a. energiforbrug,
strømforbrug, temperaturindstillingspunkter, udnyttelse af
spildvarme, vandforbrug og brug af vedvarende energi. De centrale
præstationsindikatorer vil komme til at fremgå af en
delegeret retsakt udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til
energieffektivitetsdirektivets artikel 33, stk. 3. Indtil en
sådan delegeret retsakt træder i kraft, vil
datacentrets præstationer skulle vurderes på grundlag
af den internationale tekniske specifikation CEN/CENELEC EN 50600-4
"Information technology - Data centre facilities and
infrastructures". De nævnte krav vedrørende centrale
præstationsindikatorer følger af
energieffektivitetsdirektivets bilag VII, pkt. c. For nærmere
herom henvises til de specielle bemærkninger til den
foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 3, nedenfor.
Det kan vise sig, at de ovenfor nævnte oplysninger vil
skulle ændres eller tilpasses på baggrund af udstedte
delegerede retsakter eller eventuelle vejledninger fra
Europa-Kommissionen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af bestemte standarder til
beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, at de forpligtede datacentre vil skulle anvende bestemte
standarder til beregning af datacentres energimæssige ydeevne
m.v.
Det forventes, at det vil blive et krav, at de informationer om
ydeevne, som skal indberettes, vil skulle være i
overensstemmelse med centrale præstationsindikatorer om bl.a.
energiforbrug, eludnyttelse, sætpunkter for temperatur,
spildevandsudnyttelse, vandforbrug og brug af vedvarende energi.
Det forventes, at Europa-Kommissionen i medfør af
energieffektivitetsdirektivets artikel 33, stk. 3, vil udstede en
delegeret retsakt angående dette. Indtil Europa-Kommissionen
udsteder en delegeret retsakt forventes det, at der vil blive
fastsat krav om, at den internationale tekniske specifikation
CEN/CENELEC EN 50600-4 "Information technology - Data centre
facilities and infrastructures" anvendes, hvor det er relevant, jf.
energieffektivitetsdirektivets bilag VII, pkt. c, i.
CEN/CENELEC EN 50600-4 er en international teknisk specifikation
udarbejdet af European Committee for Standardization (CEN) og
European Commitee for Electrotechnical Standardization (CENELEC).
Standarden anvendes til at specificere og kvalificere
effektiviteten af energi til at kontrollere temperaturerne i
datacentret.
Det forventes, at der med hjemmel i energisparelovens § 18
a, stk. 1, vil blive fastsat en regel om, at standarden CEN/CENELEC
EN 50600-4 ikke indføres i Lovtidende. Det forventes, at der
i medfør af energisparelovens § 18 a, stk. 2, vil blive
fastsat nærmere regler om, hvorledes oplysning om de
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke
indføres i Lovtidende, jf. § 18 a, stk. 1, kan
fås. Dette skal sikre, at der tages hensyn til ophavsretlige
rettigheder.
Det forventes endvidere, at der i medfør af den
foreslåede nye bestemmelse jf. lovforslagets § 4, nr. 2,
vil blive fastsat krav om, at CEN/CENELEC EN 50600-4 er
gældende, selvom den ikke foreligger på dansk. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 4, nr. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om anvendelse af bestemte IT-systemer til
indberetning.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
ministeren vil kunne fastsætte regler om, at det vil
være et krav, at oplysninger indberettes i et særligt
IT-system.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at de forpligtede
datacentre vil skulle indberette oplysninger til en fælles
europæisk database over datacentre, som Europa-Kommissionen
vil etablere. Oplysninger, der ikke anses for fortrolige, vil blive
offentliggjort på et overordnet niveau, jf.
energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 3.
Det forventes, at Europa-Kommissionen vil gøre visse af
de data, som vil blive indberettet i den europæiske database
over datacentre, offentligt tilgængelige. Det forventes, at
offentligheden vil få adgang til to niveauer af information.
For det første vil det være information om enkelte
datacentre og for det andet aggregeret information fra hver
medlemsstat eller hele EU. Information om det enkelte datacenter,
der forventes at være offentlig tilgængelig, vil bl.a.
være datacentertype, totalt energiforbrug, vandforbrug og
mængden af produceret vedvarende energi on-site. Det
forventes, at en række oplysninger ikke vil blive offentligt
tilgængelige, herunder oplysninger om navnet på
datacentret, bygningstype, den fysiske størrelse på
bygningen, antal racks (strukturelle enheder, der bruges til at
organisere og montere servere på) og serverkapacitet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om frister for indberetning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvornår der
vil skulle indberettes oplysninger for de forpligtede
datacentre.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om, at der for de forpligtede datacentre
senest den 15. maj 2024 og samme dato årligt herefter vil
skulle indberettes de af forpligtelsen omfattede oplysninger i den
europæiske database over datacentre. Fristen fremgår af
energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1.
For nye datacentre forventes det, at der vil blive fastsat
regler om, at der for sådanne datacentre vil skulle
indberettes oplysninger ved første årlige
indberetningsfrist efter datacentret er sat i drift.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om undtagelser fra krav om indberetning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
ministeren vil kunne fastsætte regler om, at nogle datacentre
vil være undtaget krav om indberetning.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at datacentre, der
udelukkende bruges til eller leverer tjenester til et endeligt
formål, der vedrører forsvar og civilbeskyttelse, vil
være undtaget kravet om indberetning. Denne undtagelse
følger af energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk.
2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 1, nr.
7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om undtagelser fra krav om
offentliggørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
ministeren vil kunne fastsætte regler om, at nogle af de
oplysninger, som datacentrene indberetter ikke vil skulle
offentliggøres.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive
anvendt til at fastsætte en regel om, at såfremt
oplysninger er omfattet af national ret eller EU-ret om beskyttelse
af handels- og forretningshemmeligheder eller fortrolighed, vil de
pågældende oplysninger kunne undtages krav om
offentliggørelse efter regler fastsat i medfør af
§ 14 a, stk. 1. Denne undtagelse følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Det forventes endvidere, at der i administrationen af den
europæiske database over datacentre vil blive taget hensyn
til forretningshemmeligheder på en måde, således
at sådanne data enten ikke offentliggøres eller
offentliggøres anonymiseret.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 2, 1.
pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede regler om tilsyn
med overholdelse af de regler, der med den foreslåede
bemyndigelse i § 14 a, stk. 1, vil blive fastsat for
datacentre.
De omfattede datacentre vil skulle indsende oplysninger til en
fælles europæisk database over datacentre. Det
forventes, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil få
tilladelse til at tilgå databasen, og disse oplysninger
forventes dermed at kunne danne grundlag for tilsyn med, om de
korrekte oplysninger er indberettet.
Det forventes, at der alene føres tilsyn med
datacentrene, hvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bliver
opmærksom på, at ejeren og operatøren af et
datacenter, som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har
indberettet oplysninger eller de indberettede oplysninger er
mangelfulde. Tilsynet vil også kunne omfatte, at det
efterses, om oplysninger som er markeret som fortrolige også
af myndigheden vurderes som omfattet af regler vedrørende
fortrolighed. Det kan også vise sig relevant at foretage
stikprøvekontrol.
Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der føres tilsyn
med, om de omfattede ejere og operatører af datacentre
indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om
de indberettede oplysninger er mangelfulde og om tidsfrister for
indberetning overholdes.
Muligheden for tilsyn vil kunne understøtte en effektiv
implementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 12.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 2, 2.
pkt., at ministeren endvidere kan bemyndige en institution
under ministeriet til at føre tilsyn med opfyldelse af de
regler, der er udstedt i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan uddelegere hele eller dele af
det forventede tilsyn til en institution under ministeriet.
Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven med at
føre kontrol og tilsyn med de regler for datacentre, der
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 14
a, stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 14 a, stk. 3,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler
fastsat i medfør af stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
påbud om opfyldelse af de krav til indberetning af
oplysninger for datacentre, som der forventes fastsat regler om i
medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 a,
stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse forventes det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at
der kan udstedes et påbud om, at forpligtede aktører
vil skulle indberette de oplysninger, som der kan fastsættes
krav om i medfør af den foreslåede § 14 a, stk.
1. De aktører, der vil kunne blive mødt med et
påbud forventes at være de aktører, der i
henhold til regler udstedt i medfør af forslaget til §
14 a, stk. 1, er forpligtede til at indberette oplysninger om
datacentret, dvs. ejeren og operatøren af datacentret.
Påbud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er
indberettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom
ministeren eller den institution, som ministeren har bemyndiget
hertil, har truffet afgørelse om, at det
pågældende datacenter er omfattet af forpligtelsen. I
tvivlstilfælde vil ministeren eller den institution, som
ministeren har bemyndiget hertil, kontakte ejeren og
operatøren af et potentielt forpligtet datacenter med
henblik på at afklare, om datacentret er omfattet af
forpligtelsen.
Ministeren vil endelig kunne fastsætte regler om, at et
påbud kan omfatte en forpligtelse til at efterleve
påbuddet inden for en af ministeren eller den institution,
som ministeren har bemyndiget hertil, fastsat frist. Fristen vil
blive fastsat efter partshøring.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens
§ 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der
undlader at efterkomme et påbud, straffes med
bøde.
Bemyndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren til i
medfør af den foreslåede § 14 a, stk. 1, at
fastsætte regler, forventes at blive delegeret til
Energistyrelsen i medfør af § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om
Energistyrelsens opgaver og beføjelser (herefter
delegationsbekendtgørelsen).
Det forventes, at reglerne i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i § 14 a, stk. 1, vil blive
udmøntet i en ny bekendtgørelse med
ikrafttræden hurtigst muligt efter lovforslaget er vedtaget.
Dette skal sikre, at de berørte aktører vil kunne
nå at indrette sig på kravene i god tid inden den
første indberetningsfrist, som forventes at blive den 15.
maj 2024. Fristen følger af energieffektivitetsdirektivets
artikel 12 stk. 1.
Det forventes, at der i medfør af energisparelovens
§ 22, stk. 2, vil blive fastsat regler om, at den, der
overtræder de regler, der fastsættes med hjemmel i den
foreslåede § 14 a, stk. 1, eller påbud udstedt med
hjemmel i den forslåede § 14 a, stk. 3, straffes med
bøde. Det forudsættes, at sanktionsniveauet bør
overstige den udgift, som vil være forbundet med at foretage
indrapporteringen. Det vurderes, at hvert datacenter årligt
vil skulle bruge omkring 15 timer på indrapporteringen. For
at sikre et retfærdigt sanktionssystem, hvor sanktionen
(ordensbøden) kan mærkes både i store og
små virksomheder, forudsættes det, at bødens
størrelse vil stige for større virksomheder. Det
forudsættes, at der ved bødens fastsættelse
tages højde for virksomhedens størrelse,
omsætning og overtrædelsens grovhed m.v.
Det forudsættes, at Energistyrelsen i forbindelse med
politianmeldelsen vil angive et forslag til størrelsen af
bøden i det konkrete tilfælde.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpede eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i
energisparelovens § 18 a, stk. 1, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger og produkter, som der henvises til i
regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
Bemyndigelsen har eksempelvis været anvendt til at udstede
bekendtgørelse nr. 711 af 24. maj 2022 om tilskud til
energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til
helårsbeboelse. Bekendtgørelsen finder anvendelse
på tilskud til gennemførelse af
energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse med
henblik på at opnå energibesparelser og
energieffektiviseringer samt reduktioner i anvendelsen af fossile
brændsler i forbindelse hermed. I bekendtgørelsen
henvises der til en række standarder, og det fremgår
herudover af bekendtgørelsen, at de pågældende
internationale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men
vil være tilgængelige til gennemsyn hos
Energistyrelsen.
Den gældende § 18 a, stk. 1, indeholder ikke
bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer skal være gældende, selv om de
ikke foreligger på dansk.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
energisparelovens § 18 a, stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
skal være gældende, selv om de ikke foreligger på
dansk.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
internationale standarder og tekniske specifikationer affattet
på andre sprog end dansk, som ikke indføres i
Lovtidende, vil kunne undtages fra den almindeligt gældende
forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges
på dansk.
Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og
forsyningsministeren efter en konkret vurdering også kunne
udstede regler, der henviser til anvendelse af internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer, der eksempelvis kun
foreligger på engelsk. Bemyndigelsen forventes alene anvendt,
når der er tale om engelsksprogede standarder, som indeholder
detaljerede tekniske krav og som retter sig mod en snæver,
internationalt orienteret gruppe af professionelle. Den
foreslående bemyndigelse skal sikre, at internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer ikke vil skulle
oversættes til dansk i tilfælde, hvor det ud fra
ressourcebetragtninger eller risiko for fejloversættelse ikke
vurderes proportionalt. Det kan eksempelvis være i
tilfælde, hvor modtagerkredsen anvender engelsk som
arbejdssprog, og oversættelse derfor ikke vurderes
nødvendigt.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse som det
første vil skulle anvendes til at fastsætte krav om
anvendelse af den internationale tekniske specifikation CEN/CENELEC
EN 50600-4 "Information technology - Data centre facilities and
infrastructures", selvom den udelukkende findes på engelsk.
CEN/CENELEC EN 50600-4 er en international teknisk specifikation
udarbejdet af European Committee for Standardization (CEN) og
European Commitee for Electrotechnical Standardization (CENELEC).
Standarden anvendes til at specificere og kvalificere
effektiviteten af energi til at kontrollere temperaturerne i
datacentre.
Det forventes, at det vil blive et krav i forbindelse med
datacentres indberetning af oplysninger, at informationerne om
ydeevne skal være i overensstemmelse med centrale
præstationsindikatorer om bl.a. energiforbrug, eludnyttelse,
sætpunkter for temperatur, spildevandsudnyttelse, vandforbrug
og brug af vedvarende energi, og at den internationale tekniske
specifikation CEN/CENELEC EN 50600-4 anvendes, hvor det er
relevant, jf. energieffektivitetsdirektivets bilag VII.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i
energisparelovens § 18 a bliver den gældende § 18
a, stk. 2, herefter stk. 3.
Til nr. 3
Det følger af energisparelovens § 21, stk. 1, at
klima-, energi- og forsyningsministeren og Energiklagenævnet
kan pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder,
støttemodtagere omfattet af kapitel 3, store virksomheder
omfattet af kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller
organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbejde og
meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven,
herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af
loven.
Det følger af § 21, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
kategorier af oplysninger, der omfattes af stk. 1, og hvorledes
oplysningerne skal meddeles.
Det følger af den foreslåede ændring af § 21, stk. 1, at der efter
»støttemodtagere omfattet af kapitel 3,«
indsættes »datacentre omfattet af kapitel 4
a,«.
Med den foreslåede ændring vil det således
fremgå af § 21, stk. 1, at datacentre omfattet af
kapitel 4 a er omfattet af § 21, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne
pålægge ejere og operatører af datacentre at
udarbejde og meddele sådanne oplysninger, som er
nødvendige for at kunne varetage Danmarks forpligtelse til
at pålægge ejere og operatører af datacentre at
indberette oplysninger i den europæiske database over
datacentre. Dette krav følger af
energieffektivitetsdirektivets artikel 12, stk. 1.
Bestemmelsen vil kunne være relevant i tilfælde,
hvor der er tvivl om, hvorvidt et datacenter vil være
omfattet af pligten til at indberette oplysninger. Her vil det
kunne blive nødvendigt for klima-, energi- og
forsyningsministeren at pålægge datacentret at indsende
visse oplysninger, også i tilfælde hvor den forpligtede
aktør har vurderet, at det pågældende datacenter
ikke er omfattet af forpligtelsen. Det forventes endvidere, at der
i tilknytning hertil vil blive fastsat regler om, at ministeren vil
kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et datacenter er
forpligtet af kravene om indberetning af data og
offentliggørelse. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne omfatte
adgangen til at pålægge ejeren og operatøren af
et datacenter at fremsende dokumentation for, at datacentret ikke
er omfattet af reguleringen, ved eksempelvis at sende data
vedrørende datacentrets installerede effektforbrug til
installeret informationsteknologi (IT). Bestemmelsen vil endvidere
kunne anvendes til at pålægge aktører at
fremsende dokumentation for, at datacentret er omfattet af en
undtagelse, som der er fastsat regler om i medfør af den
foreslåede § 14 a, stk. 1, nr. 6.
Beføjelsen i energisparelovens § 21, stk. 1, er
delegeret til Energistyrelsen, jf.
delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 14, jf.
energisparelovens § 19.
Til §
5
Til nr. 1
Det følger af § 1, nr. 69, i lov nr. 1833 af 8.
december 2020 om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af
en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning) m.v.) at der indsættes et kapitel 21 c om
kommunalt tilskud til etablering af elektroniske kommunikationsnet
m.v. samt tilhørende bestemmelser §§ 60 d-60 f.
Det fremgår af § 7, stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 69. Ministeren har ikke sat
bestemmelsen i kraft.
Det foreslås at ophæve §
1, nr. 69.
Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 12, hvorved §§ 60 d og 60 e
foreslås nyaffattet. Der er derfor af lovtekniske
årsager behov for at ophæve § 1, nr. 69, i lov nr.
1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og
forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af
en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning) m.v.).
Til §
6
Det foreslås i stk. 1, at
loven skal træde i kraft den 28. december 2023.
Den foreslåede ikrafttrædelse af lovforslaget vil
medføre, at lovforslaget træder i kraft i
overensstemmelse med artikel 2 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om
ændring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af
medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af
radioudstyr på markedet.
Det foreslås i stk. 2, at
klima-, energi- og forsyningsministeren beslutter tidspunktet for
ikrafttræden af lovforslagets § 2, nr. 12, og § 3,
nr. 1-4 og 7-9.
Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil kunne
beslutte tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringerne
af bestemmelserne i telelovens §§ 60 d og 60 e.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at ministeren
vil kunne beslutte tidspunktet for ikrafttrædelsen af
ændringerne af bestemmelserne i masteloven om indberetning af
oplysninger og samtidig medføre, at der er fornøden
tid til at sikre, at IT-systemer og indberetningsprocesser passer
til de opdaterede regler samt forberede udstedelse af
bekendtgørelser i medfør af de opdaterede regler.
Det foreslås i stk. 3, at
§ 22, stk. 2-4, i lov om etablering og fælles udnyttelse
af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af
infrastruktur til opsætning af trådløse
adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 5, finder ikke anvendelse på klager
over landzonemyndighedens afgørelser indgivet før
lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de
hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 130 af 28.
januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af
klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og
opsættende virkning af klage for visse afgørelser
truffet efter lov om planlægning og visse andre love
anvendelse.
Det foreslåede vil medføre, at indgivelse af klager
over en landzonemyndigheds afgørelser efter mastelovens
§ 22 før denne lovs ikrafttræden skal ske efter
de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 130 af
28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse
af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og
opsættende virkning af klage for visse afgørelser
truffet efter lov om planlægning og visse andre love.
Radioudstyrsloven gælder hverken for Færøerne
eller Grønland, jf. radioudstyrslovens § 52.
Teleloven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. telelovens § 83.
For så vidt angår masteloven gælder loven
hverken for Færøerne eller Grønland, jf.
mastelovens § 28.
Energispareloven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. energisparelovens § 25.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om radioudstyr og elektromagnetiske
forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022,
foretages følgende ændringer: | | | | §
17. --- | | | Stk. 2.
--- | | 1. I § 17, indsættes som stk. 3: | | | »Stk.
3. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
fastsætter regler om, at forbrugere og andre slutbrugere skal
kunne erhverve radioudstyr i særlige kategorier, uden at der
medfølger en oplader.« | | | | § 40.
Træffer Europa-Kommissionen afgørelse om, at en
afgørelse truffet af Energistyrelsen i medfør af
§§ 38 og 39, som Energistyrelsen skal underrette
Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om i
henhold til artikel 38, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk
kompatibilitet eller artikel 40, stk. 4, eller artikel 42, stk. 3,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16.
april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om
tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og
om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, skal ændres eller
trækkes tilbage, tilpasser eller trækker
Energistyrelsen sin afgørelse tilbage i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens afgørelse. | | 2. I § 40, stk. 1, ændres
»§§ 38 og 39« til: »§
38«. | Stk.
2. --- | | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022,
som ændret ved lov nr. 1531 af 18. december 2018 og § 1
i lov nr. 1833 af 8. december 2020, foretages følgende
ændringer: | | | | § 18.
Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er
udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af §
14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14,
stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede
nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, hvor
nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af § 14,
stk. 2 eller 3, dog kun dækkes, i det omfang Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af
forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den udpegede
forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres samlet
for de forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2
eller 3, og hver for sig for de forsyningspligtydelser, som er
fastsat i medfør af § 14, stk. 4. Nettoomkostningerne
beregnes som forsyningspligtudbyderens underskud ved
tilvejebringelse og levering af de forsyningspligtydelser, som den
enkelte forsyningspligtudbyder i medfør af en udpegning i
henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet til at udbyde, med
fradrag af værdien af forsyningspligtudbyderens eventuelle
immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten.
Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis forsyningspligtudbyderens
priser er unormalt lave i forhold til ydelsen. | | 1. § 18, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således: | | »§ 18.
Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er
udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af §
14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14,
stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede
nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser.
Nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11.
december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation med senere ændringer, dækkes
i det omfang, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en
urimelig byrde for den udpegede forsyningspligtudbyder.
Nettoomkostningerne opgøres samlet for
forsyningspligtydelser omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation med senere ændringer, og hver for sig for
øvrige forsyningspligtydelser.« | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3.
--- | | | 1) --- | | | 2) forsyningspligten efter Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering udgør en urimelig
byrde, jf. stk. 1, 1. pkt., for den udpegede forsyningspligtudbyder
og | | 2. I § 18, stk. 3, nr. 2, ændres
»stk. 1, 1. pkt.« til: » stk. 1, 2.
pkt.«. | 3) --- | | | Stk. 4-7.
--- | | | Stk. 8. Hvis
nettoomkostninger i henhold til stk. 1 er fremkommet ved udbud af
forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 4,
udløser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for staten til at
dække forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, i det
omfang ydelserne ikke er indeholdt i forpligtelserne i direktiv
2018/1972/EU. | | 3. I § 18, stk. 8, ændres »som
nævnt i § 14, stk. 4« til: »omfattet af
§ 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af §
14, stk. 4«. | | | | §
24. --- | | | Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
nærmere regler om tildeling af koder, jf. stk. 1, til
offentlige myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske
kommunikationstjenester til brug for machine to
machine-kommunikation (m2m-kommunikation) via et elektronisk
kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning. | | 4. § 24, stk. 2, ophæves. | | | | §
31. --- | | | Stk. 2-4. --- | | | Stk. 5. Uanset
stk. 4. | | 5. I § 31, stk. 5, nr. 2, og stk. 6, ændres
»landsdækkende nummeroplysningstjeneste« til:
»udtømmende nummerfortegnelse«. | 1) --- | | 2) skal nummeroplysningsdata altid videregives
til forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste, jf. § 14, stk. 2, nr. 4. | | Stk. 6.
Oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2, kan alene videregives
af forsyningspligtudbyderens landsdækkende
nummeroplysningstjeneste til brug for offentlige alarmtjenester,
politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de
enkelte retter, kriminalforsorgen eller
restanceinddrivelsesmyndigheden. | | | Stk. 7-8.
--- | | | | | | §
47. --- | | | Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan kun i ekstraordinære tilfælde og
efter samtykke fra Europa-Kommissionen pålægge udbydere
med en stærk markedsposition en forpligtelse til funktionel
adskillelse, hvis | | | 1) --- | | | 2) Erhvervsstyrelsen vurderer, at de
forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 41, stk. 2,
nr. 1-5, ikke har kunnet tilvejebringe effektiv konkurrence. | | 6. I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres
»nr. 1-5« til: »nr. 1-6«. | Stk. 3.
--- | | | | | | § 60 a.
--- | | | Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn
med, at offentlige myndigheders aftaler, jf. stk. 1, er
indgået på markedsvilkår, og at offentlige
myndigheder overholder regler fastsat i medfør af stk.
5. | | 7. I § 60 a, stk. 2, ændres »i
medfør af stk. 5« til: »i medfør af stk.
6«. | | | | 8. I § 60 a, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.: | | »Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur kan som led i tilsynet træffe
afgørelser, herunder fastsætte vilkår om pris,
m.v.« | Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af offentlige
myndigheder kræve alle oplysninger og alt materiale, som
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner
relevant i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 2. | | | | | 9. I § 60 a indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: | | »Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af en part i en
tilsynssag i medfør af stk. 2 opkræve et beløb
til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med tilsynet.« | Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om tilsynet, jf. stk. 2, herunder hvordan tilsynet
gennemføres, hvilke afgørelser Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, om frister for
styrelsens behandling af sager som led i tilsynet og om
oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for
tilsynet. | | | Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. | | | | 10. I § 60 a, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »som led i tilsynet«: », om
opkrævning af beløb til dækning af styrelsens
ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet, jf.
stk. 3,«. | Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, på
hvilke offentlige myndigheder kan indgå aftaler i henhold til
stk. 1. | | | | | | | 11. I § 60 a, stk. 5, der bliver stk. 6,
indsættes efter »i henhold til stk. 1«: »,
regler, der er nødvendige for implementeringen og
anvendelsen af metoderne, regler om oplysningspligt og pligt til
indsendelse af materiale, der skønnes relevant for
udviklingen, implementeringen og anvendelsen af metoderne,
m.v«. | | | | | | 12. Efter
kapitel 21 b indsættes i afsnit
V: | | | | | | »Kapitel 21 c | | | Kommunal støtte til
etablering af elektroniske kommunikationsnet m.v. | | | | | | § 60 d.
Kommunalbestyrelser kan give støtte til etablering af
elektroniske kommunikationsnet i medfør af Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer og
støtte i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr.
1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
på de minimis-støtte med senere ændringer. | | | Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk.
1, herunder regler om gennemførelse og administration af
støtteprojekter, de støtteberettigede
foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og betingelser
for støtte og tilbagebetaling af støtte samt
åben engrosadgang. | | | Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn
med kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk. 1 og
overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 2. Styrelsen
kan i forbindelse med sit tilsyn træffe afgørelser
over for kommunalbestyrelser eller støttemodtagere. | | | Stk. 4. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tilsynet
efter stk. 3, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvem
der er klageberettigede, hvilke typer afgørelser Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, herunder om
tilbagebetaling af støtte, samt inddragelse af andre
myndigheder ved afgørelser om åben engrosadgang. | | | | | | § 60 e.
Kommunalbestyrelser kan alene på markedsvilkår stille
passiv infrastruktur til brug for elektroniske kommunikationsnet
til rådighed for udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, når | | | 1) infrastrukturen er bredt tilgængelig for
alle udbydere, og | | | 2) det ikke virker konkurrenceforvridende i
forhold til andre udbydere af tilsvarende passiv
infrastruktur.« | | | | § 73 a.
--- | | | Stk. 2-7.
--- | | 13. I § 73 a indsættes efter stk. 7 som stk. 8 og 9: | | | »Stk. 8.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik
på at understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6,
indhente oplysninger om elforbrug på adresseniveau fra
Energinet. | | | Stk. 9. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at
understøtte opgaverne i stk. 2, nr. 2 og 6, fastsætte
regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal medvirke
til, eller samarbejde om, at udvikle en metode for
kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre
trådløse teknologier.« | | | | § 75.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og
offentliggør løbende statistik og dokumentation om
forskellige forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevante.
Formålet er at gøre det muligt at overskue og
sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester og nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan
konkurrencen fungerer på telemarkedet. | | 14. § 75, stk. 1, indsættes efter
»fungerer på telemarkedet«: »samt at
understøtte den grønne omstilling på
området«. | Stk.
2. --- | | | | | | | | § 3 | | | | | | I lov om etablering og fælles
udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og
udnyttelse af infrastruktur til opsætning af
trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021,
foretages følgende ændringer: | | | | § 4.
Landzone- og bygningsmyndigheden skal i sager om fælles
udnyttelse af master med en højde på over 100 meter
afvise at give tilladelse til fælles udnyttelse, jf. §
2, eller at udstede påbud om fælles udnyttelse, jf.
§ 3, i det omfang tilladelse eller påbud vil hindre
imødekommelse af efterfølgende anmodninger om
fælles udnyttelse til radio- eller tv-formål som
registeret i den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt. | | 1. I § 4, stk. 1, ændres
»tv-formål som registeret i den i § 16, stk. 2,
nævnte oversigt« til: »tv-formål, hvor
ønsker om fælles udnyttelse til radio- eller
tv-formål følger af radiodækningsplaner
indberettet i overensstemmelse med § 16«. | Stk. 2.
--- | | | | | | §
8. --- | | | Stk. 2.
Vilkår efter stk. 1 forudsætter, at der foreligger
oplysninger fra Energistyrelsen om, at andre indehavere af
tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser har planer om
opsætning af master eller antennesystemer til
radiokommunikationsformål i det pågældende
geografiske område, jf. § 16. | | 2. I § 8, stk. 2, ændres »at
andre indehavere af tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser
har planer om opsætning af master eller antennesystemer til
radiokommunikationsformål i det pågældende
geografiske område, jf. § 16« til: »at der
foreligger oplysninger fra Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur om forventet opsætning af master eller
antennesystemer til radiokommunikationsformål i det
pågældende geografiske område. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur skal på anmodning fra
landzone- eller bygningsmyndigheden og bl.a. på baggrund af
oplysninger, der er modtaget i medfør af reglerne i §
16, stk. 1, afgive udtalelse herom senest 1 måned efter
anmodningen«. | Stk. 3-4.
--- | | | | | | §
9. --- | | | Stk. 2. Ejere af
master til radiokommunikationsformål har adgang til i
nødvendigt omfang at reservere yderligere positioner til
senere brug forud for andres valg af positioner med henblik
på placering af antennesystemer. Oplysninger om reservationer
på egne master skal indsendes til Energistyrelsen til brug
for den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt. | | 3. I § 9, stk. 2, 2. pkt., ændres
»til brug for den i § 16, stk. 2, nævnte
oversigt« til: »i form af radiodækningsplaner i
overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 1«. | Stk. 3.
--- | | | | | | | | 4. Kapitel 5 affattes således: | | | | Kapitel 5 | | »Kapitel 5 | | | | Oversigt over
fremtidige radiodækningsplaner samt offentlig adgang til
oplysninger om maste- og antennepositioner | | Indberetning og
offentliggørelse af oplysninger om fremtidige
radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master
til radiokommunikationsformål | | | | § 16.
Indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til
offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale
tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed har tilladelse til landsdækkende radio-
eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal til
Energistyrelsen indsende radiodækningsplaner rækkende
minimum 2 år frem. | | § 16.
Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser
til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) og virksomheder,
der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. har
tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via
det jordbaserede sendenet, skal regelmæssigt indsende
radiodækningsplaner til Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur, jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a. | Stk. 2.
Energistyrelsen udarbejder og vedligeholder på grundlag af de
i stk. 1 nævnte oplysninger en samlet oversigt over de
pågældende tilladelsesindehaveres samlede fremtidige
radiodækningsplaner rækkende minimum 2 år
frem. | | | Stk. 2.
Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser
til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk
afgrænsede områder (fladetilladelser) skal
regelmæssigt indsende oplysninger om eksisterende
antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,
jf. dog stk. 3 og 4 samt § 16 a. | Stk. 3.
På grundlag af oversigten afgiver Energistyrelsen udtalelser
til landzone- eller bygningsmyndigheden, jf. § 8, stk. 2.
Energistyrelsens udtalelse skal afgives senest 1 måned efter
anmodningen fra landzone- eller bygningsmyndigheden. | | | Stk. 3.
Myndigheder inden for Forsvarsministeriets område er ikke
omfattet af stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af
stk. 5. | Stk. 4.
Oplysninger om eksisterende maste- og antennepositioner, jf. stk.
7, og fremtidige radiodækningsplaner indebærer ingen
indskrænkninger i adgangen for den, der har afgivet
oplysninger, til at ændre eksisterende maste- og
antennepositioner, jf. stk. 7, og fremtidige
radiodækningsplaner. Oplysninger om ændringer gives til
Energistyrelsen. | | Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan beslutte at lade
oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 og regler fastsat i
medfør af stk. 5, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur på systematisk vis får kendskab til,
træde i stedet for indberetninger efter stk. 1 og 2 og regler
fastsat i medfør af stk. 5, og offentliggøre disse
oplysninger i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af stk. 7. | Stk. 5.
Energistyrelsen fastsætter nærmere regler om afgivelse
af oplysninger efter stk. 1 og 4 og § 9, stk. 2, 2. pkt., samt
på baggrund af regler udstedt i medfør af stk.
7. | | Stk. 5.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler om, at juridiske personer, der ejer master, som anvendes til
radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet,
regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om,
hvilke juridiske personer der skal omfattes af pligten til at
indsende oplysningerne. | Stk. 6. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre indehavere af radiofrekvenser end de i stk. 1 nævnte
skal indsende radiodækningsplaner til Energistyrelsen med
henblik på optagelse i den i stk. 2 nævnte
oversigt. | | Stk. 7. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
indberetningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler
udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om
eksisterende maste- og antennepositioner, samt fastsætte
regler for, hvilke oplysninger der indsendes til Energistyrelsen i
medfør af stk. 1 eller i medfør af regler udstedt
efter stk. 6, der kan gøres offentligt
tilgængelige. | | Stk. 6.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og
2. | | Stk. 7.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
regler om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter
stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk.
5. | | Stk. 8.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter indstilling
fra Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet til enhver tid
beslutte, at visse oplysninger om antennepositionerne til en
radiotjeneste skal undtages fra offentliggørelse af hensyn
til statens sikkerhed eller rigets forsvar. Sådan beslutning
kan højst træffes for 2 år ad gangen. | Stk. 8. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
oplysninger om maste- og antennepositioner ikke skal gøres
offentligt tilgængelige efter stk. 7, hvis oplysninger om
maste- og antennepositioner gøres offentligt
tilgængelige af f.eks. andre offentlige myndigheder. | | | | | | | § 16 a. For
så vidt angår radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, og master, jf.
§ 16, stk. 5, der samtidig er omfattet af regler om
indberetning af oplysninger i de til enhver tid gældende
gennemførselsretsakter udstedt af Den Europæiske Union
i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om
oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation, finder bestemmelserne i § 16, stk. 1-7, kun
anvendelse i det omfang, disse bestemmelser regulerer forhold,
hvorom der ikke fremgår regler i de nævnte
gennemførselsretsakter. | | | Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler vedrørende radiodækningsplaner og eksisterende
antennepositioner, jf. § 16, stk. 1 og 2, eller master, jf.
§ 16, stk. 5, der er nødvendige for at anvende de i
stk. 1 nævnte gennemførselsretsakter udstedt af Den
Europæiske Union og regler om sanktioner i form af
bødestraf for manglende overholdelse af regler om
indberetning af oplysninger i disse retsakter. | | | Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte
regler vedrørende offentliggørelse af oplysninger
indberettet på baggrund af indberetningspligter i de i stk. 1
nævnte gennemførselsretsakter.« | | | | §
22. --- | | 5. I § 22 indsættes efter stk. 1 som
nye stykker: | Stk. 2.
Planklagenævnet kan af parterne kræve alle relevante
oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik
på behandling af sagerne. | | »Stk. 2.
Klage over landzonemyndighedens afgørelser, jf. stk. 1, skal
være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt klageren. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra
bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse
træffes indirekte og således ikke meddeles og
offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor
klageren har fået kendskab til afgørelsen.
Udløber klagefristen på en lørdag eller en
helligdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag. | Stk. 3.
Planklagenævnet er ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse
efter § 18, stk. 1. Planklagenævnet kan indhente
yderligere radiotekniske oplysninger i sagen. | | Stk. 4.
Planklagenævnet kan hjemvise en klagesag til
landzonemyndigheden til yderligere behandling, herunder for at
få de tekniske forhold vedrørende fælles
udnyttelse og opsætning af antennesystemer yderligere
inddraget og belyst. Landzonemyndigheden er i sådanne sager
ikke bundet af Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk.
1. | | | Stk. 3.
Rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser efter
§ 8, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, har opsættende
virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet. | Stk. 5.
§§ 59 og 60 i lov om planlægning finder tilsvarende
anvendelse. | | Stk. 4.
Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter stk. 1 beslutte,
at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes,
og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller
anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet
påbyde dette standset.« | | | | | | Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8. | | | | | | 6. I § 22, stk. 5, der bliver stk. 8,
ændres »§§ 59 og 60« til: »§
59«. | | | | § 24.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5.
Energistyrelsens udtalelse efter § 18, stk. 1 og 3, og
Energistyrelsens fastsættelse af administrative forskrifter
efter § 16, stk. 5, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. | | 7. I § 24, stk. 5, ændres »§
16, stk. 5,« til: »§ 16, stk. 5-7, og § 16 a,
stk. 2 og 3, «. | Stk. 6.
--- | | | | | | § 25. Med
bøde straffes den, der | | | 1) --- | | | 2) ikke afgiver oplysninger i medfør af
§ 16, stk. 1, § 22, stk. 2, § 23, stk. 2, og §
24, stk. 6, og | | 8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og
2,«. | 3) --- | | | Stk. 2. I
forskrifter udstedt i medfør af § 7, § 9, stk. 3,
§ 14 og § 16, stk. 6 og 7, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af reglerne. | | 9. I § 25, stk. 2, ændres »§
16, stk. 6 og 7,« til: »§ 16, stk.
5,«. | Stk. 3.
--- | | | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om fremme af effektiv energianvendelse
og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17.
marts 2023, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. Efter
kapitel 4 indsættes: | | | | | | »Kapitel 4 a | | | | | | Indberetning og
offentliggørelse af oplysninger vedrørende
datacentres energimæssige ydeevne | | | | | | § 14 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om indberetning og offentliggørelse af oplysninger
vedrørende datacentres energimæssige ydeevne, herunder
om følgende: | | | 1) Hvilke datacentre der er omfattet af krav om
indberetning og offentliggørelse. | | | 2) Hvilke oplysninger der er omfattet af krav om
indberetning og offentliggørelse. | | | 3) Anvendelse af bestemte standarder til
beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v. | | | 4) Anvendelse af bestemte IT-systemer til
indberetning. | | | 5) Frister for indberetning. | | | 6) Undtagelser fra krav om indberetning. | | | 7) Undtagelser fra krav om
offentliggørelse. | | | Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.
Ministeren kan endvidere bemyndige en institution under ministeriet
til at føre tilsyn med opfyldelse af de regler, der er
udstedt i medfør af stk. 1. | | | Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler fastsat i
medfør af stk. 1.« | | | | § 18 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer vedrørende krav til virksomheder,
anlæg, indretninger og produkter, som der henvises til i
regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende. | | | | | | | | | | | | | | 2. I § 18 a, indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: | Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,
hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
kan fås. | | »Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som
ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på
dansk.« | | | Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | § 21. Klima-,
energi- og forsyningsministeren, og Energiklagenævnet kan
pålægge kollektive energiforsyningsvirksomheder,
støttemodtagere omfattet af kapitel 3, store virksomheder
omfattet af kapitel 5 og virksomheder, institutioner eller
organisationer, som er nævnt i § 19, at udarbejde og
meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige
for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven,
herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af
loven. | | 3. I § 21, stk. 1, indsættes efter
»støttemodtagere omfattet af kapitel 3,«:
»datacentre omfattet af kapitel 4 a,«. | Stk.
2. --- | | | | | | | | § 5 | | | | | | I lov nr. 1833 af 8. december 2020 om
ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love
(Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk
kodeks for elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.),
foretages følgende ændring: | | | | | | 1. § 1, nr. 69, ophæves. |
|