Fremsat den 5. oktober 2023 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer

(Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller juridiske personer)

§ 1

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a. Ejere af grisebesætninger, som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) med en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt, betaler til dækning af omkostninger til kontrol af besætningsejeres efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdommen porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) et årligt beløb på 529 kr. pr. besætning.

Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning efter stk. 1.«

2. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ministeren kan delegere sagsforberedende opgaver inden for lovens kapitel 6 til private fysiske eller juridiske personer.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 2

I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021, foretages følgende ændringer:

1. § 43, stk. 3, 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. For den ordinære kontrol af dyrevelfærd i besætninger betaler ejere af dyrehold, som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), et årligt beløb på:

1) 3.168 kr. for ejere af dyrehold, hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40 dyr.

2) 3.128 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på over 40 dyr.

3) 1.962 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog 2000 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.

4) 1.145 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på mindst 10 dyr.

5) 1.131 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på mindst 10 dyr.

6) 710 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse på mindst 10 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.

Stk. 4. Virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.«

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.

2. I § 43, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«, og der indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning efter stk. 3 og 4.«

3. I § 43 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Beløbene i stk. 3 og 4 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.«

§ 3

I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26. oktober 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter § 36 b indsættes:

»§ 36 c. Dyrlæger betaler til dækning af omkostninger ved kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme et årligt beløb på 2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale eller pr. 1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni er registreret med mindst 10 ordinationer i VetStat til andre dyregrupper end dyregrupperne "hest" og "kæledyr".

Stk. 2. Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning efter stk. 1.«

§ 4

I lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 1. juli 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, ændres »4.374 kr.« til: »6.515 kr.«, og »883 kr.« ændres til: »1.315 kr.«

2. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Beløbene i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 15, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning efter stk. 1.«

§ 5

I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 2. juli 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2 b indsættes:

»§ 2 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af sådanne yde bistand i forbindelse med eksport af foderstoffer. Ministeren kan endvidere yde bistand af mere generel art til eksporterhverv.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.«

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1, 3 og 5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indebærer, at en række bestemmelser om og takster for betaling for kontrol m.v. på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område, som i dag er fastsat i tekstanmærkninger til finansloven, indarbejdes i de relevante love. Det følger af almindelig lovgivningspraksis og af Finansministeriets budgetvejledning, at ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun bør finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes.

På denne baggrund foreslås det, at betalingsbestemmelserne fra tekstanmærkning nr. 158 og nr. 196 ad § 24.32.01. med fornødne tilpasninger indsættes i de love, som betalingerne vedrører, det vil sige henholdsvis lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger og lov om dyreforsøg. Samtidig foreslås taksterne justeret.

Herudover foreslås det, at tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.32.01., som giver hjemmel til at opkræve brugerbetaling for bistand i forbindelse med eksport, indarbejdes i lov om foderstoffer.

Endelig foreslås det, at der etableres en hjemmel i lov om hold af dyr til at delegere sagsforberedende arbejde til private fysiske eller juridiske personer på varig basis.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Betalingsbestemmelser

2.1.1. Lov om hold af dyr

2.1.1.1. Gældende ret

Lov om hold af dyr indeholder i § 53, stk. 1, hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at udgifter i forbindelse med laboratorieundersøgelser og udtagning af prøver og andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af den Europæiske Unions forordninger, helt eller delvist afholdes af den for dyreholdet ansvarlige ejer eller bruger eller sammenslutning heraf. Endvidere indeholder § 53, stk. 2, hjemmel til, at ejere af dyrehold og virksomheder samt importører og eksportører afholder udgifterne ved den kontrol og det tilsyn, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af den Europæiske Unions forordninger, medmindre ministeren bestemmer andet.

Gebyrerne faktureres efter bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1068 af 8. august 2023.

I maj 2023 blev der med hjemmel i lov om hold af dyr indført nye regler om grisesygdommen porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) med henblik på reduktion af forekomst af sygdommen i danske virksomheder med grise, jf. bekendtgørelse nr. 997 af 29. juni 2023 om porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS).

PRRS er en luftbåren virussygdom, der kun kan smitte grise. Sygdommen medfører høj dødelighed blandt patte- og smågrise og øget antibiotikaforbrug til behandling af efterfølgende infektioner. Visse tredjelande afviser at modtage dyr og afledte produkter, herunder kød fra virksomheder, som er smittet med PRRS.

Fødevarestyrelsen udfører kontrollen med besætningsejeres efterlevelse af reglerne om PRRS. Kontrollen udføres bl.a. som stikprøvebaseret basiskontrol og kontrolkampagner. Kontrollen kan f.eks. have fokus på besætningsejernes og besætningsdyrlægernes PRRS-dokumentation. Finansloven for 2023 indeholder i tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, ad § 24.32.01. en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at opkræve et beløb på 507 kr. pr. besætning til finansiering af kontrol med besætningsejeres efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for sygdommen. Taksten i tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, finansierer kontrol med besætningers PRRS-sundhedsstatus og den bagvedliggende dokumentation samt en årlig kontrolkampagne.

PRRS-reduktionsstrategien blev iværksat i foråret 2023, og gebyrbestemmelsen blev første gang medtaget på finansloven for 2023 i tekstanmærkning nr. 158 ad § 24.32.01.

2.1.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller hvis ændring af lovgivningen ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen om betaling for kontrol med besætningsejeres efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdommen PRRS fra tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, ad § 24.32.01. indarbejdes i lov om hold af dyr, som indeholder hjemlen til kontrollen. Bestemmelsen om betaling for kontrollen foreslås indsat som § 53 a i lov om hold af dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der foreslås samtidig en mindre sproglig tilretning i forhold til tekstanmærkningen for 2023. Der foretages således en justering af hvilke typer besætninger, der er omfattet af betaling, idet det foreslås, at det er besætninger med mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise der omfattes, hvor det i tekstanmærkningen gældende i 2023 er fastsat, at det er mere end 10 søer i kategorien søer/gylte/orner eller mere end 100 grise, der er omfattet. Ændringen skyldes, at søer ikke er registreret separat i CHR, men er registreret i kategorien "søer, gylte og orner ". Det er således ikke muligt fra CHR at udtrække data til brug for opkrævningen, som kun omfatter søer og derfor foreslås, at bestemmelsen fremover omfatter alle dyr i kategorien søer, gylte og orner. Samtidig foreslås en rent sproglig ændring, idet kategorien søer/gylte/orner foreslås ændret til søer, gylte og orner, hvilket er kategoriens betegnelse i CHR-registeret.

Taksten i den foreslåede § 53 a er i forhold til taksten for 2023 reguleret som følge af pris- og lønudviklingen.

For at sikre, at der fremover kan ske regulering med den sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet, foreslås det endvidere, at der indsættes en bestemmelse om sådan regulering. Taksten vil således fremover årligt pr. 1. januar blive reguleret med den sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Hvis der bliver behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, som forudsat i Finansministeriets budgetvejledning, vil dette ske ved lov. I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

2.1.2. Dyrevelfærdsloven

2.1.2.1. Gældende ret

Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger. Herudover giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner m.v.

Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4, fastsætter betalinger til finansiering af den ordinære dyrevelfærdskontrol i besætninger, og stk. 5 fastsætter en betalingsforpligtelse til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrollen på slagterier af slagtekyllingers trædepuder og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdsproblemer.

Bestemmelserne i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4, om den ordinære kontrol i besætninger er erstattet af bestemmelserne i stk. 2-7 i tekstanmærkning nr. 196, ad § 24.32.01. Med tekstanmærkning nr. 196, stk. 2-7, er der tilvejebragt hjemmel til, at der opkræves andre takster for kontrol end dem, som fremgår af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4.

Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 5, fremgår, at producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler et beløb på 774 kr. for hver levering og pr. hus, hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrollen på slagterierne af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdsproblemer. Taksten i § 43, stk. 5, er senest ændret ved tekstanmærkning nr. 196, stk. 1, ad § 24.32.01., og udgør nu 512 kr.

Det følger af tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01., at samlesteder og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, opkræves et beløb til finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved af- og pålæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd ved udførsel af levende dyr.

Der opkræves således et beløb på 85 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr, der faktureres for i henhold til §§ 8, 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1068 af 8. august 2023. Der foretages en samlet opkrævning af betalingen til finansiering af alle de nævnte typer kontrol.

Taksten finansierer stikprøvekontrol ved af- og pålæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd i forbindelse med udførsel af levende dyr.

Ved stikprøvekontrol ved af- og pålæsning kontrolleres dokumenter, herunder bl.a. certifikater, logbog og synsgodkendelse. Herudover skal dyrenes transportegnethed og øvrige forhold, herunder arealkrav, være i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (Transportforordningen). Transportmidlets indretning, herunder bl.a. ventilation, strøelse og udformning, kontrolleres ligeledes.

Taksten dækker også udgifter til dybdegående kontroller, som kan målrettes enten mod virksomheder med øget behov for kontrol og vejledning om reglerne eller mod særlige risikoområder, f.eks. kontrol af adgang til vand på transportmidlerne ved en varm sommer. Der gennemføres op til 100 dybdegående kontroller om året.

2.1.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.2.1. Velfærdskontrol i besætninger

I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes.

På denne baggrund foreslås det, at stk. 2-7 i tekstanmærkning nr. 196, ad § 24.32.01. indarbejdes i dyrevelfærdslovens § 43 som et nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Taksterne reguleres som følge af, at der over tid skal tilstræbes balance på ordningen samt regulering af pris- og lønudviklingen i forhold til taksterne for 2023, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Taksterne i 2023 er nedsat med henblik på afvikling af akkumuleret overskud fra tidligere år og dækker således ikke de reelle omkostninger. Taksterne i 2024 er beregnet, så der budgetteres med akkumuleret balance på ordningen ultimo 2025.

I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 43, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L80 som fremsat, side 132, at ministeren kan fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling. Med henblik på at præcisere, at dette videreføres, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

Herudover foreslås der ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningerne.

2.1.2.2.2. Slagtekyllinger

Velfærdskontrollen på slagterier af slagtekyllingers trædepuder og fjerdragt udføres aktuelt på baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 1747 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger. Kontrollen omfatter alle slagtehold fra alle producenter, der leverer til danske slagterier. Før slagtning kontrolleres pålideligheden af de medfølgende oplysninger om afstamning eller race, den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Endvidere vurderes fjerdragtens tilstand i forbindelse med inspektion før slagtning. Efter slagtning undersøges ethvert slagtehold (dvs. kyllinger fra samme flok i samme hus, der er leveret til slagtning indenfor 24 timer) for forekomsten af trædepudesvidninger. Når et slagtehold undersøges, udtages et antal fødder fra de leverede dyr, i alt 100 fødder fra holdet (50 fra den første tredjedel og 50 fra den sidste tredjedel af slagteholdet), uanset, hvor stort slagteholdet er.

Gebyrer, der betales for benyttelse af det offentliges ydelser, udgør ikke skat efter grundlovens § 43, medmindre gebyret overstiger værdien af den offentlige ydelse, herunder omkostningerne ved administrationen m.v. i tilknytning til ydelsen. Ved en skat eller afgift forstås derimod enhver pligtmæssig betaling til det offentlige, der ikke kan ses som et vederlag for en konkret modydelse.

Betalingen, der finansierer dyrevelfærdskontrollen på slagterierne, opkræves hos alle kyllingeproducenter, der leverer slagtekyllinger til danske slagterier, og udgør efter ministeriets vurdering et gebyr. Taksten vil derfor blive fastsat med hjemmel i § 43, stk. 1, i dyrevelfærdsloven, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger.

Det foreslås derfor, at stk. 5 i dyrevelfærdslovens § 43 ophæves, jf. affattelsen af lovforslagets § 2, nr. 1. Den omhandlede betaling vil dermed kunne fastsættes administrativt i medfør af lovens § 43, stk. 1. Taksten vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets budgetvejledning således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, og således at der tilstræbes balance over en 4-årig periode.

2.1.2.2.3. Transport af dyr

Tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01. giver hjemmel til opkrævning fra samlesteder og besætningsejere af betaling til finansieringen af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved af- og pålæsning samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.

I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes.

På denne baggrund foreslås det, at tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01. indarbejdes i dyrevelfærdslovens § 43. Bestemmelsen foreslås indsat som et nyt stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Terminologien opdateres i den forbindelse, således at "samlesteder" ændres til "virksomheder, der beskæftiger sig med sammenbringning", i overensstemmelse med terminologien i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«). Der er alene tale om en rent sproglig tilpasning.

Endvidere justeres taksten som følge af afvikling af forventet akkumuleret overskud ultimo 2023 og en reduktion af kontrolfrekvensen i 2024.

Det bemærkes, at lovforslagets takster for henholdsvis ordinær dyrevelfærdskontrol i besætninger og stikprøvekontrol ved på- og aflæsning samt dybdegående kontroller ikke afspejler de reelle omkostninger ved gennemførelsen af kontrollen, idet der er indregnet afvikling af forventet akkumuleret overskud ultimo 2023. I tilfælde af, at taksterne fremover skal hæves med henblik på at tilstræbe balance, vil dette ske ved lov. I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 43, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L80 som fremsat, side 132, at ministeren kan fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling. Med henblik på at præcisere, at dette også gælder for det foreslåede nye stk. 4, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

Herudover foreslås der ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningerne.

Taksterne vil fremover årligt pr. 1. januar blive reguleret med den sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

2.1.3. Lov om dyrlæger

2.1.3.1 Gældende ret

Ved tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. er der etableret hjemmel til finansiering af kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.

Tekstanmærkningen bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at opkræve et årligt beløb på 1.976 kr. pr. dyrlæge til finansiering af kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Beløbet opkræves hos dyrlæger, der pr. 1. juli 2023 er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale, eller pr. 1. juli 2023 er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 er registreret med mindst 10 ordinationer i VetStat med undtagelse af ordineringer til dyregrupperne "hest (11)" og "kæledyr (90)".

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er bemyndiget til at føre kontrol med dyrlægers udøvelse af dyrlægegerning i medfør af § 11, stk. 2, i lov om dyrlæger.

Styrket kontrol af dyrlæger med fokus på dyrlægers anmeldepligt af smitsomme husdyrsygdomme blev oprindelig indført i 2020 og var bevillingsfinansieret. Den omfatter generel kontrol med dyrlægers anmeldepligt. Anmeldepligten vurderes at være et vigtigt led i at forhindre udbredelse af smitte med alvorlige smitsomme husdyrsygdomme som f.eks. afrikansk svinepest.

I maj 2022 blev det besluttet at brugerfinansiere ordningen i lighed med andre kontrolordninger inden for lovens område, og tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. blev i den forbindelse optaget på finansloven for 2023.

Kontrollen udføres som stikprøvekontrol rettet mod dyrlæger, som arbejder med produktionsdyr.

2.1.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen om kontrol med dyrlægers anmeldepligt fra tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01., indarbejdes i lov om dyrlæger, som indeholder hjemlen til kontrol. Bestemmelsen foreslås indsat som § 36 b.

Taksten på 2.063 kr. i den foreslåede § 36 b er i forhold til taksten for 2023 reguleret som følge af pris- og lønudviklingen.

Taksten vil fremover årligt pr. 1. januar blive reguleret med den sats for udviklingen i det generelle pris-og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende betalingsbekendtgørelse. Hvis der bliver behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.

I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

Herudover foreslås der ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningerne.

2.1.4. Lov om dyreforsøg

2.1.4.1. Gældende ret

Betaling for tilladelser til dyreforsøg er reguleret i § 15 i lov om dyreforsøg. Af § 15 fremgår, at der betales 4.374 kr. for en tilladelse, og for hvert af de følgende påbegyndte år, hvor tilladelsen er gældende, betales 883 kr. Ved tekstanmærkning nr. 158, stk. 1, ad § 24.32.01. til finansloven for 2023, blev ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiget til at lade Fødevarestyrelsen opkræve 5.303 kr. for tilladelser til dyreforsøg, og 1.071 kr. for hvert af de følgende påbegyndte år. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

2.1.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at taksterne for tilladelser til dyreforsøg fra tekstanmærkning 158, stk. 1, ad § 24.32.01. indarbejdes i § 15 i lov om dyreforsøg.

De foreslåede takster ved ændring af § 15, stk. 1, er reguleret i forhold til de takster, som fremgår af tekstanmærkningen for 2023, som følge af pris- og lønudviklingen samt med henblik på, at ordningen er i balance ultimo 2025.

For at sikre, at der fremadrettet kan ske regulering med den sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet, foreslås det endvidere, at der i dyreforsøgslovens § 15 som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter beløbene efter § 15, stk. 1, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Såfremt der bliver behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.

I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

2.1.5. Lov om foderstoffer

2.1.5.1. Gældende ret

Ved tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.11.01., § 24.21.01., § 24.32.01. og § 24.61.01. bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler for bistand til løsning af problemer i forbindelse med eksport samt vejledning. Betaling for bistanden kan fastsættes som en fast tidsbaseret sats til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Denne tekstanmærkning, som har været optaget på finansloven siden 2002, er i relation til fødevarer og dyr allerede overført til henholdsvis § 44 i fødevareloven og § 57 i lov om hold af dyr.

Sammen med disse bestemmelser i henholdsvis fødevareloven og lov om hold af dyr er tekstanmærkningen hjemmel til §§ 73 og 74 i bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1068 af 8. august 2023, som fastlægger brugerbetalingen, når Fødevarestyrelsen efter anmodning yder bistand til løsning af særlige problemer i forbindelse med eksport af fødevarer, foderstoffer og levende dyr samt animalske nonfood produkter.

2.1.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med almindelig lovgivningspraksis og Finansministeriets budgetvejledning bør ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning kun finde sted, hvis ændringen er tidsbegrænset, eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. På denne baggrund foreslås det, at tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.32.01. indarbejdes i lov om foderstoffer.

Bestemmelsen, som foreslås indsat i foderstofloven, skal ses i sammenhæng med de tilsvarende bestemmelser i § 44 i lov om fødevarer og § 57 i lov om hold af dyr. Det foreslås derfor, at bestemmelsen affattes som de tilsvarende bestemmelser i fødevareloven og lov om hold af dyr.

2.2. Delegation af sagsforberedende arbejde

2.2.1. Gældende ret

Lov om hold af dyr indeholder i § 66, stk. 3-4, hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser vedrørende drift af Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) og til at udstede identifikationsdokument for enhovede dyr til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage.

Delegation til private af kompetence til at træffe afgørelse kræver klar og udtrykkelig lovhjemmel.

Ombudsmanden har i FOB 2013-9 behandlet delegation til private aktører.

Folketingets Ombudsmand har i udtalelsen udtalt sig nærmere om myndigheders adgang til at delegere til private, når der ikke er tale om afgørelsesvirksomhed, men derimod forberedelse af sager, hvori en myndighed vil skulle træffe en forvaltningsafgørelse. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at der i disse situationer ikke gælder et almindeligt krav om lovhjemmel, idet der ikke er tale om, at den pågældende private aktør endeligt kan fastlægge borgernes retsstilling. Baseret på nærmere oplysninger om en konkret delegation af sagsforberedelse udtalte ombudsmanden sig samtidig om, hvilke elementer der kan have betydning for, om delegation til private kan ske uden lovhjemmel. Ombudsmanden udtalte endvidere, at det har betydning, hvor omfattende delegationen er, både med hensyn til andelen af myndighedens sager og delegationens tidsmæssige udstrækning. Ordninger, hvorefter private aktører på mere varig basis varetager sagsforberedende arbejde på vegne af en offentlig myndighed, vil således ifølge ombudsmandens udtalelse i almindelighed ikke kunne ske uden lovhjemmel.

Lov om hold af dyr indeholder ikke en bestemmelse, der omhandler muligheden for adgang til at delegere (herunder på mere varig basis) til private, når der er tale om forberedelse af sager, hvori en myndighed vil skulle træffe en forvaltningsafgørelse.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

Der er en lang tradition for, at overvågning, kontrol og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme foregår i et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og de relevante erhvervsorganisationer. Dette samarbejde har bl.a. bestået i vidensdeling, udarbejdelse af strategier m.v.

I forhold til visse dyresygdomme har de relevante erhvervsorganisationer selv prioriteret at overvåge, begrænse udbredelsen eller udrydde konkrete dyresygdomme og zoonoser ad frivillighedens vej. Dette er sket gennem frivillige programmer, som besætningsejere har kunnet tilslutte sig, og som har omfattet bl.a. prøveudtagning i besætninger og udbredelse af information og retningslinjer til besætningsejere. På denne måde har organisationerne kunnet udbrede viden om konkrete sygdomme samt oparbejdet et erfaringsgrundlag, der har dannet grundlag for strategier om smittebegrænsning.

Som led i disse frivillige ordninger har organisationer bl.a. etableret databaser, prøveudtagningssystemer samt en lang række informationssystemer til besætningsejere og i denne forbindelse også oparbejdet kompetencerne og de tekniske løsninger til at gennemføre overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer.

Disse kompetencer og tekniske løsninger gør visse organisationer og private aktører kompetente og højt kvalificerede til at varetage konkrete opgaver som led i sygdomsovervågning og -bekæmpelse.

De frivillige ordninger har historisk haft en stor tilslutning. For at opnå den bedst mulige effekt og for effektivt at kunne forebygge eller bekæmpe dyresygdomme kan der dog opstå behov for, at erhvervets frivillige ordninger suppleres med offentlige overvågnings- og bekæmpelsesprogrammer. Dette er eksempelvis tilfældet i relation til luftbårne sygdomme såsom porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS), Mund- og Klovesyge og Newcastle Disease, hvor smitte kan ske mellem nabovirksomheder, hvis én af virksomhederne ikke foretager tilstrækkelige smitteforebyggende og -begrænsende foranstaltninger.

Hertil kommer, at smitte med visse sygdomme kan være forbundet med vidtrækkende erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at der både inden for EU og mellem tredjelande fastsættes handelsbegrænsninger for dyr og afledte produkter, som er smittet med visse sygdomme. Et eksempel herpå er handelsbegrænsninger for grise og afledte produkter, som er smittet med PRRS, hvor Ukraine, Kina og Argentina på nuværende tidspunkt har indført et indførselsforbud. Dette betyder, at en virksomhed smittet med PRRS ikke kan eksportere til disse tredjelande. Følgelig har begrænsning af smitsomme dyresygdomme både en erhvervsøkonomisk og samfundsøkonomisk betydning.

I de tilfælde, hvor det besluttes at etablere obligatoriske overvågnings- eller bekæmpelsesprogrammer, kan det være hensigtsmæssigt - også på mere varig basis - at uddelegere det sagsforberedende arbejde til en privat fysisk eller juridisk person, der - ud over den administrative kompetence - tillige besidder den særlige faglige indsigt og de tekniske kvalifikationer, der bedst sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten. Der vil være tale om sagsforberedende aktiviteter som f.eks. indhentning af relevante oplysninger såsom offentligt tilgængelige oplysninger samt udtalelser fra både besætningsejer og den tilknyttede dyrlæge, herunder lagring af disse oplysninger i datasystemer, som er særligt udviklet til disse formål.

Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 66 i lov om hold af dyr, med henblik på at etablere hjemmel til delegation til private fysiske eller juridiske personer af sagsforberedende arbejde i forbindelse med opgaver, hvori Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri træffer afgørelse efter regler fastsat i medfør af lovens kapitel 6. Herved sikres hjemmel til, at der også på mere varig basis kan ske delegation af denne type aktivitet til private såvel fysiske som juridiske personer. Det forventes, at bestemmelsen navnlig vil være relevant i forbindelse med understøttelse af myndighedernes opgaver med overvågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme.

Det forudsættes endvidere, at de ordninger, der iværksættes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, tilrettelægges på en måde, der sikrer, at forudsætningerne for delegation som omtalt i ombudsmandens udtalelse FOB 2013-9 opfyldes, jf. lovforslagets afsnit 2.2.1.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil således sikre, at der kun vil ske delegation af sagsforberedende arbejde til private fysiske eller juridiske personer, såfremt disse har den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og at opgaven må kunne udføres, uden at der opstår interessekonflikter. Det vil tilsvarende blive sikret, at de sagsskridt, som den private fysiske eller juridiske person foretager, lever op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav m.v., der stilles til den offentlige forvaltning. Den private fysiske eller juridiske person skal derfor iagttage helt de samme regelsæt som den ansvarlige myndighed, herunder offentligretlige regler og grundsætninger. Det indebærer bl.a., at indhentelse af oplysninger må ske inden for de samme retlige rammer, som gælder for det offentlige, at f.eks. partshøring må ske i overensstemmelse med forvaltningsloven, og at der iagttages fortrolighed i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler.

Administrationen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at der vil være sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for den eller de private parter i den sag som forberedes. Det forudsættes således, at der fastlægges retningslinjer, som sikrer, at der ikke i realiteten delegeres afgørelseskompetence. Ministeriet vil i øvrigt have instruktionsbeføjelser samt tilsynsforpligtigelsen over den private fysiske eller juridiske persons opgavevaretagelse. Instruktionsbeføjelsen vil bl.a. bestå af instrukser om efterlevelse af god forvaltningsskik og saglighed i opgavevaretagelsen.

Ministeren vil altid være ansvarlig for sagsbehandlingen og skal sikre, at oplysninger, som den private fysiske eller juridiske person tilvejebringer som led i sagsbehandlingen, vil tilgå ministeriet.

Det forudsættes, at der vil blive indgået samarbejdsaftaler, som skal sikre overholdelse af de ovennævnte krav, herunder sikring af de nødvendige offentligretlige regler og grundsætninger, og som vil indeholde bestemmelser om aftalens opsigelse. Herudover vil der i relevant omfang blive udarbejdet databehandleraftaler mellem ministeriet og den private fysiske eller juridiske person. Ministeriet vil kunne fratage den private fysiske eller juridiske person forberedelsen af en konkret sag eller hele opgaven ved opsigelse af aftalen, f.eks. i forbindelse misligholdelse.

Delegationen ændrer ikke på, at den forvaltningsretlige afgørelse træffes af ministeriet og under ministeriets ansvar, og at afgørelsen vil kunne påklages efter de almindelige regler herom.

Den foreslåede bestemmelse hjemler alene adgang til at delegere forberedelse af sager til private fysiske eller juridiske personer, hvori ministeriet skal træffe afgørelse. Bestemmelsen omfatter således ikke hjemmel til delegation af afgørelseskompetence til private.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Flytning af hjemler fra tekstanmærkning til materiel lov samt hjemlen til delegation af sagsforberedende opgaver medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser. De foreslåede takster i lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger og lov om dyreforsøg, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, gældende fra 2024, er justeret i forhold til taksterne i 2023. Samlet set estimeres det, at de justerede takster medfører en merbetaling på 3,6 mio. kr. i 2024 i forhold til 2023. De 3,6 mio. kr. er opgjort i 2023-priser. Årsagen til takstjusteringerne er, at det er nødvendigt at regulere taksterne for at tilstræbe balance på ordningerne over tid.

Bemyndigelsen i det foreslåede § 66, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, til at delegere opgaver inden for lovens kapitel 6 til fysiske eller juridiske personer, og den foreslåede § 2 c i lov om foderstoffer, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, om bistand i forbindelse med eksport af foderstoffer, vurderes ikke at ville medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kontrolforordningen), at gebyrer og afgifter bør dække, men ikke overstige de kompetente myndigheders omkostninger, herunder indirekte omkostninger, ved offentlig kontrol. De betalingsordninger, som er omhandlet ovenfor i lovforslagets §§ 1-3 og § 5 og afsnit 2.1.1. - 2.1.3. samt 2.1.5, er omfattet af kontrolforordningen. Dette gælder derimod ikke den ordning, som omhandler tilladelser til dyreforsøg, jf. lovforslagets § 4 og afsnit 2.1.4. ovenfor.

Det vurderes, at ordningen i det foreslåede § 66, stk. 3 i lov om hold af dyr, som er beskrevet i afsnit 2.2. ovenfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil være omfattet af anvendelsesområdet for kontrolforordningen, hvorefter det følger af præambel nr. 46, at de kompetente myndigheder bør kunne delegere nogle af deres opgaver til andre organer, og at der i så fald bør fastlægges passende betingelser for at sikre, at upartiskhed, kvalitet og sammenhæng i udøvelsen af andre officielle aktiviteter sikres.

Det vurderes, at opgaverne, som ønskes delegeret i medfør af den foreslåede hjemmel, vil være omfattet af forordningens begreb "andre officielle aktiviteter", jf. forordningens artikel 2, stk. 2, og at den private aktør i denne forbindelse vil blive betragtet som et "organ med delegerede opgaver", jf. forordningens artikel 3, nr. 5.

I medfør af forordningens artikel 31, kan den kompetente myndighed under visse betingelser delegere bestemte opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter. Af stk. 1 følger det, at delegation bl.a. kan ske, hvis organet råder over ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at varetage de delegerede opgaver, og hvis organet råder over et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer og erfaring, jf. betingelserne i artikel 29, bortset fra betingelsen i litra b), nr. iv). Det følger desuden af artikel 31, stk. 2, at delegationen skal være skriftlig og skal indeholde en præcis beskrivelse af opgaverne, som delegeres, samt på hvilke betingelser opgaverne skal varetages, jf. betingelserne i artikel 30.

I artikel 32 oplistes en række forpligtelser, der gælder for organer med delegerede opgaver. Herefter skal organet regelmæssigt orientere den delegerende kompetence myndighed om de aktiviteter, som udføres på vegne af myndigheden, og skal give den kompetente myndighed adgang til organets lokaler og faciliteter, samt skal samarbejde og yde bistand til myndigheden, jf. forordningens artikel 32 litra a) og c).

Det følger af artikel 33, at den kompetente myndighed skal foretage audit eller inspektioner af sådanne organer med delegerede opgaver og skal trække delegationen tilbage, hvis opgaverne ikke varetages tilfredsstillende.

Ordninger, som påtænkes at være omfattet af den foreslåede bestemmelse, vurderes at være i overensstemmelse med ovennævnte betingelser i forordningen om offentlig kontrol og sagsforberedende opgaver vil således udelukkende blive delegeret til private fysiske eller juridiske personer, som har særlig ekspertise, nødvendigt udstyr og tilstrækkeligt personale med de fornødne kvalifikationer. Delegationen vil altid ske på skriftligt grundlag, og på baggrund af detaljerede beskrivelser og instrukser. Ministeriet vil i øvrigt have instruktionsbeføjelser samt tilsynsforpligtigelsen over den private fysiske eller juridiske persons opgavevaretagelse. Instruktionsbeføjelsen vil bl.a. bestå af instrukser om god forvaltningsskik og saglighed i opgavevaretagelsen.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2023 til den 17. august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfondet, ANIMA, Anticimex A/S, Applia, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech Food - DinFødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Bornholms Landbrug og Fødevarer, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Bryggeriforeningen, Center for Miljø og Toksologi på DHI Vand - Miljø - Sundhed, Comida Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile Hundeførerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforeninger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Mink, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, Danske Ørredsøer, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Deanfood ApS, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Det Danske Fjerkræråd (JNL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI A/S, DHI, Center for Miljø og Toksologi DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DinSmiley, DOSO-DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, DTU-Fødevareinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, E-Branchekoden ApS, ECSCOM/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, EMCON, eSmiley, Eurofins Milk Testing Denmark A/S, Eurofins Miljø A/S, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket, Felis Danica, Fokus på Dyr, Food Consult Nordic, Food Diagnostics ApS, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen Eksotiske Pattedyr, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Frie Bønder Levende Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fødevare og Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarepaletten ApS, Fødevarer til Medicinske Formål (FMF), Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grønlands Selvstyre, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, Haveselskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, Horesta, Højmarkslaboratoriet, A/S, International Transport Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SERVICES Sverige, Kliniske Diætister, Kopenhagen fur, Kommunernes Landsforening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost & Ernæringsforbundet, Motion & Sund fornuft (KMS), Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Maistic Bio Group, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat, NOPALAX, Nordic Petfood Association (NPFA), Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for Danmark, Pernod Ricard Denmark, Plantebranchen, Plastindustrien i Danmark, QFish/Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, QMS - Consult, Quality Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling Group, SAMMARK, SEDAN, SEGES, SGS Analytics Denmark A/S, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Smiley-One, SPF-Danmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, VAREFAKTA, Videncenter For Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic - Veterinary Industry Nordic, World Animal Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden, Würtz QA og Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er ved tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, ad § 24.32.01. bemyndiget til at lade Fødevarestyrelsen opkræve et årligt beløb på 507 kr. pr. grisebesætning med mere end 10 søer eller mere end 100 grise til finansiering af kontrol med besætningsejeres efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdommen porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS).

Det årlige beløb opkræves hos ejere af grisebesætninger, som i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) pr. 1. februar er registreret med en besætningsstørrelse på mere end 10 søer i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at betalingsbestemmelserne fra tekstanmærkning nr. 158, stk. 3, ad § 24.32.01. indsættes i lov om hold af dyr. Der foreslås samtidig en mindre sproglig tilretning i forhold til tekstanmærkningen for 2023.

Bestemmelsen foreslås indsat som § 53 a. Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at ejere af grisebesætninger, som i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), der pr. 1. februar er registreret med en besætningsstørrelse på mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise i alt, til dækning af omkostninger til kontrol af besætningsejeres efterlevelse af tiltag i reduktionsstrategien for grisesygdommen porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) betaler et årligt beløb på 529 kr. pr. besætning.

Der foretages en justering af hvilke typer besætninger, der er omfattet af betaling, idet det foreslås, at det er besætninger med mere end 10 dyr i kategorien søer, gylte og orner eller mere end 100 grise der omfattes, hvor det i tekstanmærkningen gældende i 2023 er fastsat, at det er mere end 10 søer i kategorien søer/gylte/orner eller mere end 100 grise, der er omfattet. Ændringen skyldes, at søer ikke er registreret separat i CHR, men er registreret i kategorien "søer, gylte og orner". Det er således ikke muligt fra CHR at udtrække data til brug for opkrævningen, som kun omfatter søer og derfor foreslås, at bestemmelsen fremover omfatter alle dyr i kategorien søer, gylte og orner. Samtidig foreslås en rent sproglig ændring, idet kategorien søer/gylte/orner foreslås ændret til søer, gylte og orner, hvilket er kategoriens betegnelse i CHR-registeret.

Taksten i den foreslåede § 53 a, stk. 1, er endvidere i forhold til taksten for 2023 reguleret som følge af pris- og lønudviklingen.

Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at beløbet årligt bliver pris- og lønreguleret pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Såfremt der vil blive behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.

Med forslaget til stk. 3 foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Det kan f.eks. være forhold, der relaterer sig til betaling, herunder betalingsfrister. I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Lov om hold af dyr indeholder ikke i dag bestemmelser, der giver mulighed for at delegere sagsforberedende opgaver på varig basis til private fysiske eller juridiske personer.

Det foreslås, at der som nyt stk. 3 i § 66 indsættes en bestemmelse, hvorefter ministeren kan delegere sagsforberedende opgaver inden for lovens kapitel 6 til private fysiske eller juridiske personer. Det forventes, at bestemmelsen navnlig vil være relevant i forbindelse med understøttelse af myndighedernes opgaver med overvågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme.

Folketingets Ombudsmand har i udtalelsen FOB 2013-9 angivet, hvilke krav, der vil være gældende ved delegation til en privat aktør, når der ikke er tale om afgørelsesvirksomhed. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at der i disse situationer ikke gælder et almindeligt krav om lovhjemmel, idet der ikke er tale om, at den pågældende private aktør endeligt kan fastlægge borgernes retsstilling. Ombudsmanden udtalte endvidere, at det har betydning, hvor omfattende delegationen er, både med hensyn til andelen af myndighedens sager og delegationens tidsmæssige udstrækning. Ordninger, hvorefter private aktører på mere varig basis varetager sagsforberedende arbejde på vegne af en offentlig myndighed, vil således ifølge ombudsmandens udtalelse i almindelighed ikke kunne ske uden lovhjemmel.

Ved indgåelse af aftaler om delegation af sagsforberedende opgaver, der vil blive indgået med de private fysiske eller juridiske personer, vil der blive taget udgangspunkt i de forudsætninger for delegation, som oplistes i FOB 2013-9.

Det vil således være en forudsætning, at de private fysiske eller juridiske personer har den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven kan udføres, uden at der opstår interessekonflikter. Det vil blive sikret, at de sagsskridt, som den private fysiske eller juridiske person foretager, lever op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav m.v., der stilles til den offentlige forvaltning. Administrationen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at den ikke medfører tab af rettigheder for den eller de private parter i sagen.

Herudover vil udvælgelsen af de private juridiske eller fysiske personer, som der delegeres forberedelse af sager til, skulle ske på baggrund af objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

Den foreslåede hjemmel vil udelukkende medføre adgang til at delegere det sagsforberedende arbejde og således ikke afgørelseskompetence.

Ministeren vil i øvrigt have instruktionsbeføjelser samt tilsynsforpligtigelsen over den private fysiske eller juridiske persons opgavevaretagelse. Instruktionsbeføjelsen vil bl.a. bestå af instrukser om god forvaltningsskik og saglighed i opgavevaretagelsen.

Det er umiddelbart hensigten med bestemmelsen at henlægge sagsforberedende opgaver som f.eks. indhentning af relevante oplysninger, såsom offentligt tilgængelige oplysninger, samt udtalelser fra både besætningsejer og den tilknyttede dyrlæge, herunder lagring af disse oplysninger i datasystemer, som er særligt udviklet til disse formål, til en fysisk eller juridisk person.

I forbindelse med delegation af sagsforberedende arbejde vil der blive indgået samarbejdsaftaler og om nødvendigt databehandleraftaler mellem ministeriet og den private fysiske eller juridiske person. Dette betyder, at aftaleforholdet ved misligholdelse vil kunne blive opsagt af begge parter. Ministeriet vil kunne hjemtage opgaverne eller dele af opgaverne både i konkrete sager og ved opsigelse af aftalen. Som en del af aftalegrundlaget vil der desuden være instrukser om offentligretlige regler om principper, som de private fysiske eller juridiske personer vil skulle iagttage i forbindelse med opgavevaretagelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 1 og 2, bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller i henhold til Den Europæiske Unions forordninger. Herudover kan der fastsættes regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner m.v. Lovens § 43, stk. 3 og 4, fastsætter betalinger til finansiering af den ordinære dyrevelfærdskontrol i besætninger.

Det følger af tekstanmærkning nr. 196, ad § 24.32.01., at bestemmelserne i tekstanmærkningens stk. 2-7, træder i stedet for dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 4, om den ordinære kontrol i besætninger.

Der opkræves ét årligt beløb pr. besætningsejer, uanset hvor mange besætninger besætningsejeren ejer, uanset hvor stor den største besætning er, og uanset om en besætningsejer eventuelt ejer besætninger med flere forskellige dyrearter. Da den styrkede kontrol udføres i besætninger med grise og kvæg, opkræves ejere af grisebesætninger og kvægbesætninger et højere beløb end de besætningsejere, som ikke ejer besætninger med grise eller kvæg. Såfremt en besætningsejer ejer flere besætninger, der består af grise og kvæg, er det antallet af dyr i de enkelte besætninger, der er afgørende for, hvilket beløb, der opkræves. Opkrævningen sker dog kun hos ejere af besætninger, hvor mindst én besætning er på over 10 dyr. Herudover er dyrehold bestående af akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, som ikke leveres til fjerkræslagteri undtaget fra betaling.

Af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 5, fremgår, at producenter, der leverer slagtekyllinger til slagterier her i landet, betaler et beløb på 774 kr. for hver levering og pr. hus, hvorfra kyllingerne leveres, til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrollen på slagterier af slagtekyllingers trædepuder og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdsproblemer. Taksten i § 43, stk. 5, er senest ændret ved tekstanmærkning nr. 196, stk. 1, ad § 24.32.01. på finansloven for 2023, og udgør nu 512 kr.

Det følger af tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01., at virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, opkræves et beløb til finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved af- og pålæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med kontrol af dyrevelfærd i forbindelse med udførsel af levende dyr. Opkrævningen sker hos virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som allerede opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel. Der opkræves således til finansiering af stikprøvebaseret basiskontrol ved af- og pålæsning samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af dyr et beløb på 85 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr, der faktureres for i henhold til §§ 8, 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Dyrevelfærdslovens § 43, stk. 5, fastsætter en takst på 774 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med kontrol på slagterier af slagtekyllingers trædepuder og fjerdragt med henblik på identifikation af velfærdsproblemer. Taksten er ændret ved tekstanmærkning nr. 196, stk. 1, ad § 24.32.01. på finansloven for 2023, og udgør dermed i 2023 en takst på 512 kr. Betalingen, der opkræves hos alle kyllingeproducenter, der leverer slagtekyllinger til danske slagterier, udgør et gebyr. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i den gældende § 43, stk. 5, ophæves. Den omhandlede betaling vil dermed kunne fastsættes administrativt i medfør af lovens § 43, stk. 1. Taksten vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne i Finansministeriets budgetvejledning således, at der tilstræbes fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område og således, at der tilstræbes balance over en 4-årig periode.

Med forslaget til et nyt stk. 3 i dyrevelfærdslovens § 43 foreslås det, at stk. 2-7 i tekstanmærkning nr. 196, ad § 24.32.01. indarbejdes i loven. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ejere af dyrehold, som pr. 1. februar er registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), betaler et årligt beløb på:

1) 3.168 kr. for ejere af dyrehold, hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på over 40 dyr.

2) 3.128 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på over 40 dyr.

3) 1.962 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-2, og hvor mindst én besætning har en størrelse på over 40 dyr, for fjerkræ dog 2000 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.

4) 1.145 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-3, og hvor mindst én besætning er en kvægbesætning af en størrelse på mindst 10 dyr.

5) 1.131 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-4, og hvor mindst én besætning er en grisebesætning af en størrelse på mindst 10 dyr.

6) 710 kr. for ejere af dyrehold, som ikke er omfattet af nr. 1-5, og hvor mindst én besætning har en størrelse på mindst 10 dyr. 1. pkt. gælder ikke for akvakultur, kameler, heste, kaniner, humlebier samt hønsehold, der alene producerer æg til anvendelse i egen husholdning, eller slagtefjerkræ, der ikke leveres til fjerkræslagteri.

Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningen, udover en regulering af taksterne med henblik på at tilstræbe balance på ordningen over tid. Herudover foretages en regulering af pris- og lønudviklingen i forhold til taksterne for 2023. Taksterne blev i 2023 nedsat med henblik på afvikling af akkumuleret overskud fra tidligere år.

Med forslaget til stk. 4 foreslås det, at tekstanmærkning nr. 158, stk. 2, ad § 24.32.01. indarbejdes i dyrevelfærdslovens § 43. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, skal betale et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr. Terminologien opdateres i den forbindelse, således at "samlesteder" ændres til "virksomheder, der beskæftiger sig med sammenbringning", i overensstemmelse med terminologien i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«). Der er alene tale om en rent sproglig tilpasning.

Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningen, udover at taksten reduceres som følge af afvikling af forventet akkumuleret overskud og en reduktion i kontrolfrekvensen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 6, at ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af de beløb, der er nævnt i § 43, stk. 3 og 5. Der foreslås en konsekvensrettelse af henvisningen i § 43, stk. 6, der som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1, bliver til § 43, stk. 5. Det foreslås således, at henvisningen til § 43, stk. 3 og 5, ændres til en henvisning til § 43, stk. 3-4, idet beløbene som følge af ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1, fremover vil fremgå af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3-4.

I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling. Dette svarer til det, der i dag gælder for dyrevelfærdslovens § 43, jf. pkt. 2.1.2.2.

Til nr. 3

Det fremgår af § 43, stk. 3 og 5, i dyrevelfærdsloven, at de omhandlede beløb pris- og lønreguleres.

Med lovforslagets § 2, nr. 1 foreslås dyrevelfærdslovens § 43, stk. 3 og 5, ophævet, og der foreslås et nyt stk. 3 og 4.

Det er hensigten at videreføre den gældende pris- og lønregulering. Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 7 i dyrevelfærdslovens § 43, hvoraf det fremgår, at beløbene i de foreslåede stk. 3 og 4 årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Den regulerede takst vil fremgå af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Til § 3

Til nr. 1

Tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at opkræve et årligt beløb på 1.976 kr. pr. dyrlæge til finansiering af kontrol med overholdelse af dyrlægernes anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme. Beløbet opkræves hos dyrlæger, der pr. 1. juli 2023 er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale, eller pr. 1. juli 2023 er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden 1. januar 2023 til og med 30. juni 2023 er registreret med mindst 10 ordinationer i VetStat med undtagelse af ordineringer til dyregrupperne "hest (11)" og "kæledyr (90)".

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er i medfør af § 11, stk. 2, i dyrlægeloven bemyndiget til at føre kontrol med dyrlægers udøvelse af dyrlægegerning. Kontrollen udføres som stikprøvekontrol, rettet mod dyrlæger, som arbejder med produktionsdyr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fra tekstanmærkning nr. 158, stk. 4, ad § 24.32.01. om betaling for kontrol med dyrlægers anmeldepligt indarbejdes i lov om dyrlæger. Bestemmelsen foreslås indsat som § 36 c, stk. 1. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at dyrlæger til dækning af omkostninger ved kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende smitsomme husdyrsygdomme betaler et årligt beløb på 2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med mindst én sundhedsrådgivningsaftale eller pr. 1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for perioden den 1. januar til og med den 30. juni er registreret med mindst 10 ordinationer i VetStat til andre dyregrupper end dyregrupperne "hest" og "kæledyr".

Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer. Kontrollen vil fortsat blive udført som stikprøvekontrol, rettet mod dyrlæger, som arbejder med produktionsdyr.

Med forslaget til stk. 2 foreslås det, at beløbene efter stk. 1 årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres i den til enhver tid gældende betalingsbekendtgørelse.

Såfremt der vil blive behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.

Med forslaget til stk. 3 foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Det kan f.eks. være forhold, der relaterer sig til betaling, herunder betalingsfrister. I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning af betaling.

Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningen. Taksten i den foreslåede § 36 c er dog i forhold til taksten for 2023 reguleret som følge af pris- og lønudviklingen fra 1.976 kr. til 2.063 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Betaling for tilladelser til dyreforsøg er reguleret i § 15, stk. 1, i lov om dyreforsøg. Af § 15, stk. 1, fremgår, at der betales 4.374 kr. for en tilladelse, og for hvert af de følgende påbegyndte år, hvor tilladelsen er gældende, betales der 883 kr. Bestemmelsen er ændret ved tekstanmærkning nr. 158, stk. 1, ad 24.32.01., hvoraf det fremgår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at lade Fødevarestyrelsen opkræve 5.303 kr. for tilladelser til dyreforsøg, og 1.071 kr. for hvert af de følgende påbegyndte år.

Med forslaget foreslås det, at taksterne i § 15, stk. 1, i lov om dyreforsøg ændres. Det foreslås således, at taksten på 4.374 kr. ændres til 6.515 kr., og at 883 kr. ændres til 1.315 kr.

De foreslåede takster er reguleret i forhold til de takster, som fremgår af tekstanmærkningen for 2023, med henblik på at tilstræbe balance på ordningen over en 4-årig periode. Herudover reguleres taksterne som følge af pris- og lønudviklingen.

Såfremt der vil blive behov for at hæve taksten for at tilstræbe balance over en 4-årig periode, vil dette ske ved lov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

For at sikre, at der fremadrettet kan ske regulering med den sats for udviklingen i det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet, foreslås der i § 15 indsat et nyt stk. 2. Det fremgår af forslaget, at beløbene efter stk. 1 årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Det er hensigten, at offentliggørelsen vil ske i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

I visse tilfælde kan der, med henblik på at sikre balance på ordningen, være behov for at undlade at opkræve en betaling eller alene opkræve en delvist dækkende betaling. Det foreslås derfor, at der i stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes et nyt 2. pkt., hvoraf det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om helt eller delvist at undlade opkrævning efter stk. 1.

Til § 5

Til nr. 1

Ved tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.11.01., § 24.21.01., § 24.32.01. og § 24.61.01. er der skabt hjemmel til på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område at indføre brugerbetaling for bistand til erhvervet ved løsning af problemer i forbindelse med kommerciel eksport af bl.a. foderstoffer.

Denne tekstanmærkning, som har været optaget på finansloven siden 2002, er i relation til fødevarer og dyr allerede overført til henholdsvis § 44 i fødevareloven og § 57 i lov om hold af dyr. Sammen med disse to bestemmelser er tekstanmærkningen hjemmel til §§ 73 og 74 i bekendtgørelse nr. 977 af 27. juni 2023 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., som fastlægger brugerbetalingen, når Fødevarestyrelsen efter anmodning yder bistand til løsning af særlige problemer i forbindelse med eksport af fødevarer, foder og levende dyr samt animalske nonfood produkter.

Med forslaget til § 2 c foreslås det, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri på anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af sådanne kan yde bistand i forbindelse med eksport af foderstoffer. Ministeren kan endvidere yde bistand af mere generel art til eksporterhverv. Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Det foreslåede indebærer, at tekstanmærkning nr. 125 ad § 24.32.01. indarbejdes i foderstofloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil der som hidtil kunne ydes enkelte virksomheder bistand i forbindelse med eksport. Dette kan omfatte konkrete situationer som eksempelvis frigivelse af et parti til omsætning på et eksportmarked og bistand af mere generel karakter såsom etablering af mulighed for, at den pågældende virksomhed kan eksportere til et konkret tredjeland. Der vil endvidere kunne ydes bistand til bl.a. erhvervsorganisationer af mere generel karakter eksempelvis i forbindelse med eksportfremstød.

Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til det, der følger af tekstanmærkningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 foreslås det, at lovens § 1 vedrørende lov om hold af dyr, § 3 vedrørende lov om dyrlæger og § 5 vedrørende lov om foderstoffer ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Hovedlovene indeholder tilsvarende bestemmelser om det territoriale anvendelsesområde. Lovændringerne kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da hovedlovene ikke gælder for Færøerne, og ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Lovændringerne i § 2 vedrørende dyrevelfærdsloven og § 4 vedrørende lov om dyreforsøg kan ikke sættes i kraft for Grønland, da hovedlovene ikke gælder for Grønland, og ikke kan sættes i kraft for Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov