L 46 Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler og sundhedsloven.

(Transparens i lægemiddellagre, salg og udlevering af lægemidler under særlige omstændigheder og transport af patienter fra udlandet til sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære krisesituationer).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Ændringsforslag til 2. behandling

Afgivet: 17-11-2023

Afgivet: 17-11-2023

Ændringsforslag nr. 3 af Mette Thiesen (DF) stillet den 17.11.2023 uden for betænkningen

20231_l46_aendringsforslag_beh22782677.pdf
Html-version

Ændringsforslag stillet den 17. november 2023 uden for betænkningen

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af Mette Thiesen (DF):

3) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Transparens i lægemiddellagre og salg og udlevering af lægemidler under særlige omstændigheder)« omfattende § 1 og §§ 3 og 4.

B. »Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Transport af patienter fra udlandet til sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære krisesituationer)« omfattende §§ 2-4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 3

Dansk Folkeparti finder, at lovforslaget blander to områder sammen i lovprocessen, som ikke har en umiddelbar tilknytning. Dansk Folkeparti bakker op om, at lov om lægemidler ændres for at give de danske patienter bedre forhold. Til gengæld kan Dansk Folkeparti ikke bakke op om den del af lovforslaget, hvor regeringen ønsker at give sundhedsministeren hjemmel til at tilbyde transport til sygehusbehandling af patienter fra lande, som befinder sig i en humanitær krisesituation. Med ændringsforslaget vil Dansk Folkeparti dele lovforslaget i to dele.