Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)

(Lovforslag nr. L 5)

Regeringen har den opfattelse, at det er vigtigt at sikre en ligebehandling af de virksomheder, der har deres virke i den globaliserede verden. De største og mest profitable koncerner skal ligesom alle andre virksomheder være pålagt en retfærdig beskatning. OECD-aftalen fra 2021 om bl.a. en minimumsskat på mindst 15 pct. udgør i den henseende et historisk gennembrud.

EU har hurtigt fulgt op på OECD-aftalen, idet Rådet for den Europæiske Union den 15. december 2022 vedtog et direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022). Lovforslaget har til formål at implementere EU-direktivet i en ny hovedlov - minimumsbeskatningsloven.

Med lovforslaget foreslås der indført regler om beregning og opkrævning af en ekstraskat for koncernenheder, der indgår i en stor koncern, og som i de jurisdiktioner, hvor koncernen har aktiviteter, effektivt beskattes med en skattesats under 15 pct. Der indgår i den foreslåede lov en regel om såkaldt substansbaseret indkomstudelukkelse. Den indebærer, at det alene vil være den indkomst, der overstiger et rutineafkast af de materielle aktiver og lønomkostningerne i jurisdiktionen, som i givet fald vil blive beskattet.

Lovforslaget omfatter koncernenheder, der er en del af en multinational koncern eller en stor national koncern, hvor koncernen i to af de seneste fire regnskabsår før det aktuelle år har haft en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.). Beregningen af den effektive skattesats foretages på grundlag af et særligt beregnet skattegrundlag, der opgøres med udgangspunkt i det konsoliderede regnskab for koncernen, og en opgørelse af de skatter, der må indgå i beregningen af den effektive skattesats.

EU-direktivet indebærer, at der skal indføres et system med to sammenhængende regler. Dette skal konkret ske ved, at der skal indføres en regel om indkomstmedregning (IIR - Income Inclusion Rule) og en regel om underbeskattet overskud (UTPR - Undertaxed Profit Rule). Sidstnævnte anvendes i tilfælde, hvor det ultimative moderselskab i koncernen er beliggende i et land, der ikke har indført regler svarende til OECD-aftalen.

Lovforslaget indeholder derudover regler om en indenlandsk ekstraskat (QDTT - qualified domestic top-up tax). Reglerne medfører, at danske koncernenheder, der ikke er effektivt beskattet med 15 pct., pålægges en ekstraskat, så den samlede effektive skat bliver 15 pct. For danske koncernenheder i multinationale koncerner betyder det, at den ekstraskat, som disse koncernenheder måtte blive pålagt tilfalde Danmark og ikke udlandet.

Lovforslaget vurderes med betydelig usikkerhed at medføre et merprovenu på ca. 1,9 mia. kr. efter adfærd. Det umiddelbare merprovenu skønnes til ca. 0,3 mia. kr. varigt. Provenuvirkningen af øgede investeringer i Danmark skønnes til ca. 0,3 mia. kr. varigt og merprovenuet fra mindre overskudsflytning skønnes til ca. 1,3 mia. kr. varigt med en indfasningsperiode på 10 år.

OECD-aftalen skønnes samlet set på længere sigt at være omtrent provenuneutral, hvis spor 1 om omfordeling af beskatningsret til de største og mest profitable koncerner gennemføres. Provenuskønnene er dog behæftet med usikkerhed, ligesom provenuprofilen af aftalens elementer er forskellig. Hvis den samlede OECD-aftale, når der er tilstrækkelig klarhed om implementeringen af spor 1, skønnes at medføre et merprovenu, vil regeringen tage stilling til disponeringen heraf. Det lægges således til grund, at der ikke samlet set opkræves et merprovenu som følge af den samlede OECD-aftale og det opfølgende EU-direktiv om minimumsbeskatning, og lovforslaget er derfor i overensstemmelse med regeringens skattestop.

Loven foreslås at træde i kraft den 31. december 2023 med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.