Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2024
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (DD, LA, EL og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (KF) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Et tredje
mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget
kan ikke støtte lovforslaget, da Danmarksdemokraterne mener,
at lovforslaget er et brud på EU's nærhedsprincip.
Det er grundlæggende vigtigt for
Danmarksdemokraterne, at flest mulige beslutninger træffes
så tæt på borgerne som muligt.
Nærhedsprincippet er afgørende for at sikre EU's
legitimitet i befolkningen. Desværre er lovforslaget et
udtryk for, at EU i stigende grad blander sig i forhold, som bedst
varetages af medlemsstaterne selv. Det gælder ikke mindst
forholdene på det danske arbejdsmarked. Med lovforslaget
pålægges arbejdsgiverne et krav om at indføre et
tidsregistreringssystem for deres medarbejdere. Fra
Danmarksdemokraternes side frygter vi især konsekvenserne for
små og mellemstore virksomheder, som bliver pålagt
store administrative omkostninger med lovforslaget. Desuden er vi i
Danmark kendetegnet ved at have et arbejdsmarked, der er baseret
på tillid. Det giver mulighed for, at medarbejdere kan
placere deres arbejdstid efter behov, med henblik på at
privatliv og arbejdsliv kan gå op. Den mulighed for
fleksibilitet bliver desværre begrænset med
nærværende lovforslag, da arbejdsgiverne forpligtes til
at indføre et rigidt tidsregistreringssystem, der
hører en svunden tid til.
På baggrund af ovenstående kan
Danmarksdemokraterne ikke støtte lovforslaget.
Enhedslisten
For Enhedslistens medlem af udvalget er det
vigtigt, at det er trygt og sikkert at gå på arbejde,
og at der ikke er nogen, som skal presses ud i urimelige
arbejdsforhold. Derfor er Enhedslisten også generelt
skeptiske og tilbageholdende i forhold til at give mulighed for, at
der kan arbejdes ud over 48 timer om ugen i gennemsnit, som der
lægges op til med forslaget. Dog anerkender Enhedslisten, at
der er visse lønmodtagere, der varetager samfundskritiske
funktioner.
Det er dog formildende for Enhedslisten, at
loven lægger op til, at sådanne aftaler alene kan
indgås, hvis der er hjemmel hertil i en kollektiv
overenskomst, der er indgået mellem de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter. Det forudsættes
således, at overenskomstparterne indgår en aftale om at
skabe mulighed for optout på de enkelte
overenskomstområder. Dermed indgår det som en del af
den danske model og bliver således underlagt
organisationernes kontrol. Enhedslisten anerkender også, at
muligheden for optout er begrænset til udvalgte
arbejdsområder - og kun til samfundskritiske funktioner,
hvilket trods alt giver en vis beskyttelse mod misbrug.
Enhedslisten er positive over for, at det
med lovforslaget indføres, at arbejdsgivere skal etablere et
arbejdstidsregistreringssystem, der gør det muligt at
måle den daglige arbejdstid for den enkelte
lønmodtager, og at det understreges, at formålet med
registreringen er at sikre overholdelse af de
beskyttelsesforanstaltninger, der er beskrevet i direktivet.
Det er vigtigt for Enhedslisten, at det
sikres, at færrest mulige lønmodtagere kan undtages
fra denne registrering. Enhedslisten har noteret sig, at det i
bemærkningerne til loven er anført, at
anvendelsesområdet for arbejdstidsdirektivets artikel 17,
stk. 1, efter Europa-Kommissionen ikke skal fortolkes bredt og
gælde en hel kategori af arbejdstagere. Det er Enhedslisten
enig i. Enhedslisten ser derfor meget gerne, at ministeren tager
initiativ til at sikre en opfølgning på dette
område, når loven har haft virkning i nogle
år.
Enhedslisten har altid været
modstander af, at EU blander sig i danske regler for arbejdstid -
og dermed i overenskomsterne. Enhedslisten har desuden altid
kritiseret reglen om 48-timers gennemsnitlig arbejdstid over de
seneste 4 måneder. Det er ifølge Enhedslisten en
regel, der er alt for fleksibel til arbejdsgivernes fordel, og
Enhedslisten kan fortsat ikke støtte denne svækkelse
af reguleringen af arbejdstiden.
Mangel på ansatte og materiel
må aldrig blive en undskyldning for at forringe
arbejdstidsreglerne yderligere. Enhedslisten kan derfor ikke
støtte lovforslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. november
2023 og var til 1. behandling den 16. november og 24. november
2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 14. september 2023 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 256
(folketingsåret 2022-23, 2. samling) Den 13. oktober 2023
sendte beskæftigelsesministeren en orientering om supplerende
høring, jf. BEU alm. del - bilag 15. Den 8. november 2023
sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
24 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S)
Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Tanja
Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver
Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Schack Elholm (V)
Hans Andersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Karin Liltorp (M) Nanna W.
Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD)
Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle
Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB)
Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe
(SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine
Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Moderaterne (M) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 | |