Ændringsforslag stillet den 18.
december 2023
Til § 12
Af kulturministeren:
1) I
stk. 1 ændres »1. januar
2024« til: »15. januar 2024«.
[Ændret
ikrafttrædelsestidspunkt som følge af forkert beregnet
udløbsdato for EU's 3-månedersstandstillperiode. ]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af lovforslagets §
12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget er den 29. september 2023
notificeret til Europa-Kommissionen i henhold til artikel 5, stk.
1, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter og forskrifter for informationssamfundets
tjenester (informationsproceduredirektivet). Det følger af
direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne skal
udsætte vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift i 3
måneder regnet fra datoen for Europa-Kommissionens modtagelse
af notifikationen.
Kulturministeriet havde beregnet
standstillperioden på 3 måneder efter artikel 6, stk.
1, til at udløbe den 30. december 2023. Ministeriet er
efterfølgende af Europa-Kommissionen blevet gjort
opmærksom på, at en standstillperiode ikke kan
udløbe på en lørdag, søndag eller
helligdag. Standstillperioden på 3 måneder for
lovforslaget udløber derfor den 2. januar 2024.
Det betyder, at forslaget til lov om visse
medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur med den
foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2024 vil
træde i kraft, inden standstillperioden udløber,
hvilket vil være i strid med informationsproceduredirektivets
artikel 6, stk. 1.
Det forslås derfor med
ændringsforslaget at ændre ikrafttrædelsesdatoen
i § 12, stk. 1, til den 15. januar 2024. Dermed vil
kulturbidraget fortsat kunne opkræves første gang til
betaling i 2025.
Ændringsforslaget er uden
indholdsmæssig betydning.