Fremsat den 9. november 2023 af Finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vederlag og
pension m.v. for ministre
(Forlængelse af perioden for
midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre)
§ 1
I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017, som
ændret ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr. 2069 af
21. december 2020 og lov nr. 2609 af 28. december 2021, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, ændres
»2023« til: »2024«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar
2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at
forlænge perioden med den midlertidige nedsættelse af
ministres grundvederlag med 5 pct. med det formål at give
mulighed for nærmere overvejelser, afklaringer og
sammentænkning af politikeres generelle vilkår.
Det foreslås derfor, at
nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct.
forlænges til og med den 31. december 2024.
2. Størrelsen af
grundvederlag til ministre
2.1. Gældende
ret
Den gældende bestemmelse i § 1,
stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre (herefter
benævnt ministervederlagsloven) medfører, at
grundvederlaget til ministre udgør 1.248.386 kr. i
årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Vederlaget
til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget.
Vederlaget til udenrigsministeren, finansministeren samt den
minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af
grundvederlaget. Grundvederlaget udgør dog 1.185.966 kr. i
årligt grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden
1. april 2012-31. december 2023, jf. ministervederlagslovens §
1, stk. 2. Med de pr. 1. april 2023 gældende satser
udgør grundvederlaget således 1.374.720,79 kr. Det
betyder tillige, at vederlaget til statsministeren,
udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der
er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, er nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
der i overensstemmelse med en tilkendegivelse herom fra den
daværende VK-regering og DF i »Aftale om genopretning
af dansk økonomi« (maj 2010) foretaget en midlertidig
nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i
årene 2011 og 2012. Det betød tillige, at vederlaget
til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt
til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 480 af 30. maj 2012 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
perioden for nedsættelse af grundvederlaget til ministre med
5 pct. forlænget til også at gælde i årene
2013-2015, således at grundvederlaget udgjorde 1.151.555 kr.
i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau), jf.
ministervederlagslovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Det betød
tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og
finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 743 af 1. juni 2015 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget
til ministre med 5 pct. forlænget til også at
gælde årene 2016-2019. Det betød tillige, at
vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og
finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 492 af 22. maj 2017 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
grundvederlaget nulstillet pr. 31. marts 2017 på den
måde, at ministrenes grundvederlag på 1.212.164 kr.
årligt før den midlertidige nedsættelse (31.
marts 2012-niveau) blev opreguleret med den hidtil gældende
lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882
pct., således at grundvederlaget pr. 31. marts 2017
udgør 1.248.386 kr. årligt.
En fastsættelse af nyt grundvederlag var
en forudsætning for at starte på den nye regulering af
ministres vederlag på grundlag af den faktiske offentlige
lønudvikling.
Grundvederlaget til ministre udgjorde i
perioden for den midlertidige nedsættelse 1.151.555 kr.
årligt (31. marts 2012-niveau). Idet grundvederlaget blev
nulstillet pr. 31. marts 2017, blev ministrenes grundvederlag
på 1.151.555 kr. årligt opreguleret med den hidtil
gældende lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016
på 2,9882 pct., således at det nedsatte grundvederlag
pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966 kr. årligt.
Vederlaget til ministre reguleres en gang
årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes
på baggrund af lønudviklingen på det offentlige
arbejdsmarked, jf. bekendtgørelse nr. 527 af 23. maj 2017 om
regulering af vederlag for ministre. Reguleringsprocenten er pr. 1.
april 2023 fastsat til 15,9157 pct. af grundbeløbet.
Grundvederlaget udgørende 1.185.966 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau) i perioden 1. april 2012
til 31. december 2019 udgør 1.374.720,79 kr. årligt
med reguleringsprocenten pr. 1. april 2023 på 15,9157
pct.
Ved lov nr. 1579 af 27. december 2019 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget
til ministre med 5 pct. forlænget til også at
gælde 2020. Det betød tillige, at vederlaget til
statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til
den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 2069 af 21. december 2020 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget
til ministre med 5 pct. forlænget til også at
gælde 2021. Det betød tillige, at vederlaget til
statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til
den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Ved lov nr. 2609 af 28. december 2021 om
ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre blev
perioden for den midlertidige nedsættelse af grundvederlaget
til ministre med 5 pct. forlænget til også at
gælde årene 2022 og 2023, således at
grundvederlaget pr. 1. april 2023 udgjorde 1.374.720,79 kr.
årligt. Det betød tillige, at vederlaget til
statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til
den minister, der er nummer 2 i
statsrådsrækkefølgen, blev nedsat
tilsvarende.
Der tilkommer Folketingets formand et
grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre
efter ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg
til Folketinget. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets
formand har et vederlag af samme størrelse som
statsministeren. Vederlaget til Folketingets formand bliver derfor
nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2023 svarende til
statsministerens vederlag.
Ved afgang fra en ministerstilling uden
umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har en minister
ret til eftervederlag, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.
Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag, jf.
§ 3, stk. 2, i ministervederlagsloven. Denne bestemmelse
indebærer, at en forhenværende minister har ret til et
eftervederlag svarende til vedkommendes ministervederlag.
Eftervederlaget til en forhenværende minister bliver derfor
ligeledes nedsat med 5 pct. i perioden 2011-2023 svarende til
vedkommende ministers ministervederlag.
2.2. Finansministeriets overvejelser
Finansministeriet finder, at
nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. skal
fastholdes med det formål at give mulighed for nærmere
overvejelser, afklaringer og sammentænkning af politikeres
generelle vilkår.
Finansministeriet finder således, at
grundvederlaget til ministre fra den 1. januar 2024 fortsat skal
udgøre 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2017-niveau) til og med den 31. december 2024.
2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at nedsættelsen af
grundvederlaget til ministre med 5 pct. forlænges til og med
den 31. december 2024.
Det bemærkes i øvrigt, at
nedsættelse af vederlaget som hidtil ikke vil påvirke
ministres pension, der fortsat svarer til pensionen til en
statstjenestemand på skalatrin 49, jf.
ministervederlagslovens § 4.
Med den foreslåede ændring i
§ 1, stk. 2, vil vederlaget til Folketingets formand som
konsekvens heraf ligeledes blive nedsat med 5 pct. i perioden
2011-2024. Dette skyldes, at der tilkommer Folketingets formand et
grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre
efter ministervederlagsloven, jf. § 120, stk. 1, i lov om valg
til Folketinget.
Med den foreslåede ændring i
§ 1, stk. 2, vil eftervederlaget til forhenværende
ministre som konsekvens heraf ligeledes blive nedsat med 5 pct. i
perioden 2011-2024. Det skyldes, at eftervederlaget svarer til
vedkommende ministers ministervederlag, jf. § 3, stk. 2, i
ministervederlagsloven.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil med den nuværende
regeringssammensætning samt Folketingets formand komme til at
ramme flere mænd end kvinder. Med den nuværende
regeringssammensætning og den nuværende formand for
Folketinget er der 22 ministre og 1 formand for Folketinget, hvoraf
8 er kvinder, og 15 er mænd. Der er derudover på
nuværende tidspunkt 7 forhenværende ministre, der er
berettiget til ministereftervederlag inden for perioden 1. januar
2024 til 30. september 2024, hvoraf 3 forhenværende ministre
er kvinder, og 4 forhenværende ministre er mænd.
Det betyder, at der er flere mænd end
kvinder, der vil blive berørt af lovforslaget. Lovforslaget
vurderes på den baggrund at indeholde
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Lovforslaget er formuleret
kønsneutralt, hvilket betyder, at der er en indirekte
ligestillingsmæssig konsekvens, idet flere mænd end
kvinder berøres af den foreslåede ændring.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har
væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser.
4. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes med en uændret
regeringssammensætning og Folketingets formand at
medføre en årlig mindreudgift for staten på ca.
1,7 mio. kr. (1. april 2023-niveau) i 2024 til ministervederlag.
Lovforslaget vurderes desuden at medføre en mindreudgift for
staten til ministereftervederlag i 2024. Ministereftervederlaget
nedsættes med summen af en række indtægter, jf.
§ 3, stk. 3, i ministervederlagsloven. Det er derfor usikkert
at angive, hvad den forventede mindreudgift til
ministereftervederlag vil udgøre i 2024.
Lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner.
Lovforslaget vurderes ikke at have
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller
naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
10. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været
sendt i høring, idet det vurderes, at der ikke er
myndigheder eller organisationer, der vil blive berørt af
lovforslaget.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget vurderes med en uændret
regeringssammensætning og en formand for Folketinget at
medføre en årlig mindreudgift på ca. 1,7 mio.
kr. i 2024 (1. april 2023-niveau) for staten. Lovforslaget vurderes desuden at
medføre en mindreudgift for staten til ministereftervederlag
i 2024. Ministereftervederlaget nedsættes med summen af en
række indtægter, jf. § 3, stk. 3, i
ministervederlagsloven. Det er derfor usikkert at angive, hvad den
forventede mindreudgift til ministereftervederlag vil udgøre
i 2024. | | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af ministervederlagslovens
§ 1, stk. 2, at ministres grundvederlag i perioden 1. april
2012-31. december 2023 udgør 1.185.966 kr. i årligt
grundbeløb (31. marts 2017-niveau). Ministres grundvederlag
er dermed midlertidigt nedsat med 5 pct. i perioden 1. april
2012-31. december 2023. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, i § 1, stk. 2, at ændre 2023 til
2024.
Den foreslåede ændring vil
medføre, at ministres grundvederlag vil udgøre
1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31. marts
2017-niveau) i perioden 1. april 2012-31. december 2024. Perioden
med den midlertidige nedsættelse af ministres grundvederlag
med 5 pct., vil med den foreslåede ændring dermed blive
forlænget til og med den 31. december 2024.
Som konsekvens af lovforslaget vil
nedsættelsen af vederlaget til Folketingets formand ligeledes
blive forlænget til og med den 31. december 2024, jf. §
120, stk. 1, i lov om valg til Folketinget.
Som konsekvens af lovforslaget vil
nedsættelsen af eftervederlag til forhenværende
ministre ligeledes blive forlænget til og med den 31.
december 2024, jf. § 3, stk. 2, i ministervederlagsloven.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
2024.
Loven gælder ikke for
Færøerne eller Grønland og kan ikke
sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder
en hjemmel til at sætte loven i kraft for
Færøerne eller Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om vederlag og pension m.v. for
ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 16. juni 2017,
som ændret ved lov nr. 1579 af 27. december 2019, lov nr.
2069 af 21. december 2020 og lov nr. 2609 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer: | | | | § 1. | | | | | | Stk. 2. I
perioden 1. april 2012-31. december 2023 udgør
grundvederlaget 1.185.966 kr. i årligt grundbeløb (31.
marts 2017-niveau). Stk. 3-11. | | 1. I § 1, stk. 2, ændres
»2023« til: »2024«. | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. januar
2024. |
|