Ministeren bedes redegøre for, om regeringen på områder, hvor den agerer på baggrund af standardmandater i EU-komiteerne, fortsat vil sende forslag om godkendelser af særligt problematiske stoffer, plantebeskyttelsesmidler, biocider og andre farlige stoffer til høring hos de relevante interessenter. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes ministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at denne ændring af høringsprocessen ikke fører til en udvanding af de demokratiske processer og høringen af interessenter forud for godkendelsen i de relevante EU-komiteer af ovennævnte farlige stoffer.
Dato: 14-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
komitésager, miljø