Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning (EU) 2021/1148.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 02.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er dejligt at være tilbage her på Folketingets talerstol. Det er jo første gang i den nye sæson, at vi på udlændingeområdet har noget at behandle, og det er jo vigtigt, at vi også i den her sæson tager nogle beslutninger, som gør, at vi kan hjælpe hinanden med at passe på Danmark. Hvis alle læste aviser i mandags, kunne de se, at nu er der en 35-årig kvinde, som er blevet forsøgt slået ihjel af sin far og sin lillebror. Det er jo også noget. Så der er nok at gøre i den her sæson, og jeg har glædet mig til arbejdet og til at starte det op sammen med jer.

Det, vi behandler i dag, er jo heldigvis i den lidt mere positive ende af den udlændinge- og integrationspolitiske diskussion. Det er nemlig et beslutningsforslag, som har til formål at skabe hjemmel til, at vi i Danmark kan tilslutte os to forordninger, som vil være gavnlige – forhåbentlig – for vores samfund. Med dette beslutningsforslag foreslås det, at Danmark tilslutter sig dele af EU's asyl- og migrationspagt, som blev vedtaget i maj i år. Det drejer sig om henholdsvis screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesforordningen.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt afgørende, at Danmark har kontrol med, hvem der kommer her til landets grænser. Det er også derfor, vi har været kritiske over for den del af asyl- og migrationspagten, som jo rummer solidaritetsmekanismen, altså det her med, at landene forpligtes til at tage imod en vis procentdel af de flygtninge, der kommer til EU. Omfordeling af asylansøgere er i Socialdemokratiets optik ikke den rigtige løsning i forhold til at løse det gigantproblem, der er med asylpresset på EU's ydre grænser. Derimod mener vi, at en løsning på problemstillingen i stedet er, at der bliver etableret modtagecentre uden for Europa. Det er i parentes bemærket noget, som vel nok kun Danmark mente tilbage i 2019, og nu er der så 18 lande i Europa ud af 27, der mener det samme som os. Det er en målsætning, som vi arbejder videre med sammen med mere end halvdelen af EU's medlemslande.

Når det er sagt, bakker vi som nævnt indledningsvis op om screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesforordningen, og det gør vi, fordi vi mener, at det er to forordninger, som vil gavne EU-samarbejdet. Screeningforordningen skaber en bedre praksis for at screene de mennesker, der kommer til vores grænser, og grænsetilbagesendelsesforordningen gør det muligt for os at lave en asylprocedure, der gør, at mennesker kan blive sendt tilbage på grænsen i stedet for at blive registreret som værende indrejst til de europæiske lande. Vi mener, det giver god mening at lave ensartede regler for identifikation af migranter, og vi mener som sagt, det giver god mening at lave en grænseprocedure om tilbagesendelse af asylansøgere, som har fået afvist deres ansøgning i forbindelse med asylgrænseproceduren.

Begge de her forordninger vil bidrage til at styrke EU's ydre grænser, og det kan vi i Socialdemokratiet kun bakke op om. Derfor støtter Socialdemokratiet beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Tak for det, og tak for talen til hr. Frederik Vad. Jeg lagde mærke til, at hr. Frederik Vad nævnte det her med, at man vil oprette et asylcenter uden for Europas grænser, og at det havde Socialdemokratiet gerne villet, og at Danmark stod ret alene med det. Nu er der flere lande, der åbenbart ønsker det.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Frederik Vad, om det mest rigtige ikke ville være, at Danmark så tog sagen i egen hånd og fik lavet det center, som Socialdemokratiet i øvrigt også mente, vi skulle gøre, inden den her regering, der jo nu har det som en eller anden mulig EU-politik, men hvor det tilsyneladende har rigtig lange udsigter. Så burde Danmark ikke bare få gjort det, som er det rigtige, i stedet for at vente, ja, hvor lang tid, 5, 10 år – hvornår kommer det?

Ordføreren.

Jo, det burde Danmark. Altså, det er da stadig Socialdemokratiets politik, at vi skal lave et modtagecenter uden for EU.

Spørgeren.

Nu sidder man jo på statsministerposten, så skulle man ikke til at få det gjort? Altså, er man virkelig så svag, at man har ladet Moderaterne bestemme, eller hvem er det i regeringen, der er imod det – kunne vi ikke få svar på det? For det er jo ret vigtigt, som hr. Frederik Vad selv er inde på, at vi får brudt den her onde cirkel med menneskesmuglerne, der smugler mennesker til Europa, altså migranter hertil, med henblik på at de kan få asyl i landene og jo bl.a. også i Danmark.

Ordføreren.

Altså, Socialdemokratiets politik, som jeg repræsenterer, er stadig væk, at Danmark skal arbejde for et modtagecenter uden for EU. Regeringens politik, som jo er det, de tre partier kunne blive enige om, er, at man skal forfølge EU-sporet. Det kan lyde som et politikersvar, men det interessante er jo bare, at det EU-spor jo faktisk ser ud til at virke, det ender jo ikke blindt, som det ser ud nu. Over halvdelen af EU's lande står bag det, der for 6 år siden var en pariapolitik i EU, nemlig Socialdemokratiets forslag om et modtagecenter – det er nu mere end halvdelen, der støtter det.

Det EU-spor er regeringens politik, men Socialdemokratiet har stadig væk som politik, at Danmark sagtens på et tidspunkt kunne gå enegang på det her spørgsmål.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, der får ordet, er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Europa står over for en udfordrende situation på migrationsområdet. Presset på EU's ydre grænser er stort, og der er behov for reformer i håndteringen af migration og asylansøgninger. Med EU's vedtagelse af asyl- og migrationspagten tages der skridt mod en forbedret asyl- og immigrationsforvaltning. Pagten løser ikke alle udfordringer – det gør den langtfra; der tager ikke de nødvendige skridt til at bryde de incitamenter, der gør, at alt for mange forsøger den livsfarlige tur over Middelhavet – men den er dog et skridt i den rigtige retning på en række områder.

Det beslutningsforslag, vi har foran os i dag, omhandler Danmarks tilslutning til to forordninger. Med screeningen af tredjelandsstatsborgere ved EU's ydre grænser sikres en hurtigere identifikation og behandling af asylansøgere, og med grænsetilbagesendelsesforordningen – det er et langt ord – introduceres der en ny procedure for tilbagesendelse af tredjelandsborgere, hvis asylansøgning er blevet afvist. Begge forordninger er en uddybning af Schengenreglerne og vil bidrage til en styrkelse af de ydre grænser. Det er der hårdt brug for, og det er positivt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis vi ikke tilslutter os de opdaterede regler, risikerer vi i øvrigt Danmarks fortsatte deltagelse i Schengensamarbejdet. Det er derfor afgørende, at vi tilslutter os de her regler for at opretholde en effektiv kontrol ved de ydre grænser, og Venstre kan derfor støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Det her beslutningsforslag har jo til formål at give Folketingets samtykke til, at Danmark kan tilslutte sig screeningsforordningen, det er et meget fint ord, og grænsetilbagesendelsesforordningen, det er også et fint ord, som begge er omfattet af vores retsforbehold over for EU.

Både screeningsforordningen og grænsetilbagesendelsesforordningen har grundlæggende til hensigt at forenkle procedurerne omkring en håndtering af tredjelandsstatsborgere ved EU's ydre grænse, og meningen er så, at man med de her forordninger skal forpligte EU's medlemslande ved de ydre grænser til at sikre, at udlændinge forbliver til rådighed under den her screeningsprocedure, og at de ikke bare rejser rundt i EU uden screening. Vi kan sige, at man ved grænsen i virkeligheden ikke anerkender, at en borger, der kommer til landet – det kunne være en migrant – er en del af EU. Man er her ikke længere en del af EU, og det vil sige, at man ikke er berettiget til at kunne rejse rundt, men at man er i en procedure, hvor man skal screenes, og de skal finde ud af, hvor man kommer fra, osv. osv. Det er i sig selv en fornuftig ting, som det jo i hvert fald, hvis det praktiseres fuldt ud, vil være fint at gennemføre ved den ydre grænse.

Så er det også formålet, at man i det hele taget styrker indsatsen mod interne bevægelser af migranter rundtomkring i EU. Det er igen også fornuftigt for at sikre, at man ved grænsen kan løse udfordringen med at finde ud af, hvad der egentlig er den pågældendes formål, om det er en menneskesmugler, der er involveret, og om man er berettiget til at komme ind i EU osv. osv. Og det er det jo fornuftigt for et land som Danmark, at landene ved EU's ydre grænser i højere grad forpligtes til at screene og eventuelt forhåbentlig også, hvis der er tale om migranter, tilbagesende udlændinge ved disse ydre grænser, i stedet for, at man altså som i dag giver mulighed for, at de har frit lejde til at rejse videre ind i EU. På den baggrund er vi – fordi det trods alt er et skridt i den rigtige retning – selvfølgelig positivt stemt over for det her forslag.

Noget andet er jo så, hvor store gevinster der vil komme ud af det. Det afhænger jo i høj grad også af, hvor effektiv man er ved den ydre grænse, om man har styr på det, og om man sørger for en ordentlig screening. Ja, det kan være, at der er nogle steder, man gør det, men der kan også være andre steder, hvor der kan være folk, der ikke er så fine i kanten, og som udnytter mulighederne, fordi EU's ydre grænser jo er så store i forhold til f.eks. Danmarks. Så er det selvfølgelig klart, at det rejser nogle spørgsmål, altså om man her har løst det i forhold til hele situationen, og hr. Frederik Vad var jo lidt inde på, at Socialdemokratiet gerne vil have det her center uden for EU's grænser, og det kan vi jo fuldt ud tilslutte os. Problemet er jo bare, hvis der går 6 år mere, efter man første gang fik den her gode idé hos Socialdemokratiet, for så er udfordringerne måske så store, at det ikke hjælper ret meget. Så der er vores opfordring til Socialdemokratiet, statsministerpartiet, at man skal se at komme i gang med at få etableret det her center på den ene eller den anden måde. Hvad venter vi på? Gå sammen med Italien om at udbygge det, de har planer om i Albanien, eller hvad det nu kan være. Altså, se at komme i gang, regering, i stedet for egentlig bare at sidde på hænderne i forhold til det her. Så kom nu i gang med det.

Så skal man i øvrigt også gennemføre meget mere af den her slags. Vi taler jo her om grænsekontrol ved den ydre grænse, men hvad med den indre grænse? Ja, vi har en grænsekontrol til Tyskland, men regeringen har jo afskaffet den til Sverige, hvor vi jo har gedigne udfordringer, når det gælder en ukontrollabel indvandring. Hvorfor sidder man dér på hænderne og vil ikke lave en nødvendig kontrol på den dansk-svenske grænse? Det forstår vi heller ikke noget af i Danmarksdemokraterne. Men det kan være, at vi bliver klogere i forhold til det, når ministeren har været på talerstolen.

Men vi er altså positive over for de her elementer, som er et skridt i den rigtige retning. Det løser ikke hele udfordringen, men der er noget positivt i det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Asylsystemet er i stykker. Det er en sætning, som min forgænger, Carl Valentin, har sagt mange gange fra denne talerstol, og det har I andre også, og det er noget så sjældent som en sætning, der kan samle det her Ting helt fra det yderste højre til det yderste venstre.

Kritikere vil sige, at EU's asyl- og migrationspagt er en lille lap på en ituslået aftale. Det kan man f.eks. sige, hvis man har den luksus at stå uden for ansvaret og lukrere på en idealisme og en fantasi om, hvordan verden kunne være, i stedet for at tale om den, vi nu engang har. I den kontekst er EU's asyl- og migrationspagt det første virkelig seriøse skridt, jeg har set på vejen til en fælles asylpolitik for EU, og det er jo her, den virkelige realisme findes, altså i det internationale asylsamarbejde. For intet problem, der er så globalt, som flygtningekrisen er det, kan løses af det enkelte land.

Derfor kan jeg heller ikke byde på de store overraskelser i dag. Hvis man ved, hvordan SF stiller sig til de enkelte dele af aftalen i Europa-Parlamentet, ved man også, at vi, hvad der sikkert også gælder for alle andre partier, har det lidt blandet med de mange konkrete dele af aftalen. Vi stemte for nogle af dem, blankt til andre og igen imod andre. Men i dag behandler vi regeringens beslutningsforslag til en implementering af screeningsforordningen, som SF stemte for i Europa-Parlamentet. Så det er naturligvis også indstillingen her.

Så er der grænsetilbagesendelsesforordningen, og den vil jeg lige knytte et par ord til. En funktionel tilbagesendelse er en hjørnesten i et asylsystem, der virker, og nøglen til, at der er opbakning blandt Europas befolkninger til asylsystemet, er, at en opholdstilladelse udstikkes til dem, der har ret til asyl. Har man ikke ret til asyl eller på anden vis ret til ophold, skal man naturligvis ikke opholde sig i Danmark eller i Europa. Men tilbagesendelsessystemet er p.t. et af de systemer, der er mest i stykker overhovedet, og det er et godt eksempel på, at et system kun kan fungere, hvis der er bred enighed på tværs af EU-landene.

Derfor er det positivt, at Europa med asyl- og migrationspagten tager et skridt for fælles retningslinjer på området. Det betyder dog ikke, at vi ikke har reservationer. Nogle af de juridiske finter, man foretager i forordningen, indebærer en ikke ubetydelig risiko for en krænkelse af konventionerne. Derfor må EU-landenes udmøntning overvåges nøje, og det er nok et område, hvor det i forhold til pagten var blevet skærpet, hvis det havde været op til SF. For det er uacceptabelt, hvis denne regulering fører til ulovlige pushbacks.

Til syvende og sidst støtter SF dog som udgangspunkt dette forslag – hvad vi allerede kundgjorde, da vi inden sommerferien behandlede B 207 om den overordnede implementering af pagten i dansk ret – og det gør vi, fordi vi ser det som et vigtigt element i at skabe et effektivt asyl- og migrationssystem, hvor vi hurtigt kan vurdere, om mennesker har krav på asyl, eller om de ikke har det, og hvor vi letter presset på grænselandene. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Næste ordfører i rækken er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, fru formand. Danmark er ikke en ø, og vi kan ikke sejle alting igennem helt alene. Vi er afhængige af at have gode naboer, og vi er også afhængige af, at de naboer træffer gode valg.

Apropos øer var jeg på Lampedusa i det forgangne halvår, hvor jeg sammen med Udlændinge- og Integrationsudvalget besøgte øen for netop at se på deres udfordringer med flygtninge og migranter. Ligeledes besøgte vi Sicilien og selve Rom, hvor vi også mødte og talte med både italienere, men også EU-udsendte, der var der for at observere, hvad der skete med migrationsstrømmene igennem Italien.

Her mødte jeg også en vis naivitet fra den EU-udsendte, som vi mødte i den danske ambassadørbolig i Rom. Der blev det sagt, at det lader til, at befolkningerne har fået den opfattelse, at der er øget kriminalitet, som om kriminaliteten ikke var ægte, og som om det bare var noget, man havde fået en fejlopfattelse af. Men jeg må også konkludere, at den slags fejlopfattelser har vi ikke råd til. For det er en fejlopfattelse, når man siger, at der er følgevirkninger af migrationen til Europa, som er negative. Vi har ikke råd til at se det som en fejlopfattelse, at der er negative konsekvenser. Det er vi nødt til at tage dybt alvorligt, og det bliver man også nødt til at gøre på europæisk plan.

Derfor er jeg også glad for det her forslag. For i Europa-Parlamentet har man taget det som et skridt i den rigtige retning. Men det er et meget lille skridt, i forhold til hvad der reelt er brug for. Så jeg håber jo, at man fra ministerens side, hvis han skal ned at tale med kollegaer i Europarådet eller i ministerrådene, tager med, at det her ikke er nok. Der er stadig problemer ved de ydre grænser, og der er stadig problemer med den måde, Schengensamarbejdet fungerer på i forhold til tredjelandsborgere, der skal udsendes – det er absolut nødvendigt for os at få behandlet dem ordentligt.

Selve beslutningsforslaget, vi behandler her, omhandler reelt en række stramninger af Schengenreglerne for udlændinge fra tredjelande, der færdes internt i Europa. Det har jo som sagt det mundrette navn screeningsforordningen og grænsetilbagesendelsesforordningen.

Som jeg startede med at sige, er Danmark ikke en ø, så vi kan ikke bare lade os isolere, og vi kan ikke bare lukke vores egne grænser. Det er ikke nok, for problemet er: Hvis mennesker kommer ind over vores grænser og vores forhold til vores naboer er blevet dårligt, hvor skal vi så sende de folk, der kommer ind over grænserne, hen? Vi har ikke noget valg.

Briterne står med det problem, at de ikke kan komme af med de folk, der kommer over Den Engelske Kanal, for de kan ikke sende dem tilbage til Frankrig, for der er ikke nogen aftale med franskmændene om at sende dem retur. De kan heller ikke rigtig få dem fløjet tilbage til Iran eller Pakistan, for de vil afvise at få deres egne statsborgere retur, hvis de udsendes modvilligt. Dermed strander folkene i Storbritannien.

2,5 millioner mennesker er ankommet til Storbritannien over de sidste 4 år. Det er lige godt halvdelen af Danmarks befolkning. Det er en katastrofe for dem. Brexit var ikke alt, hvad det virkede til, og ikke, hvad de lovede. Det kunne have gjort mange ting, men det fungerede ikke for dem, for deres forhold til deres naboer blev et problem. Så kan man så spørge, om det ikke er EU, der giver dem det problem ved at nægte at tage folk tilbage, der krydser Den Engelske Kanal. Muligvis, men det er fortsat sådan, at vi altså er endt i den situation i Danmark, at vi er afhængige af at have gode naboer.

Vi kan ikke leve med, at svenskerne træffer dårlige valg, og vi kan heller ikke leve med, at tyskerne træffer dårlige valg. Vi må presse på, for at man i hele Europa og hele EU træffer bedre valg, når det kommer til migration, for ellers får vi de negative effekter i så høj en grad, at vi ikke kan bære det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der er et eller andet galt med min mikrofon, hver gang jeg får ordet. Det må vi lige have kigget på.

Tak til hr. Steffen Larsen for talen. Nu var jeg jo selv med på udvalgsturen til Italien og oplevede derfor også selv den episode, som hr. Steffen Larsen beskriver i sin tale, og også andre episoder med de italienske myndigheder, hvor jeg må sige, at jeg blev en lille smule bekymret eller nedslået over den, synes jeg, tilsyneladende opgivende holdning, som herskede i Italien. Altså, man talte helt åbent og ærligt om det og sagde om at bekæmpe migrationen: Den kamp er tabt; det kan nærmest ikke lade sig gøre; nu handler det bare om, hvordan vi fordeler migranterne bedst muligt mellem de europæiske lande.

Det er jo mildest talt ikke en særlig opløftende nyhed for en person som mig, der er ret optaget af at begrænse migrationen. Jeg ved også, at hr. Steffen Larsen er optaget af det. Hvad mener Liberal Alliance og hr. Steffen Larsen, at vi burde gøre i Italien og i Europa i det hele taget for at begrænse migrationen i stedet for bare at omfordele migranterne?

Ordføreren.

Grundlæggende må jeg sige at jeg et langt stykke af vejen har fidus til Meloni, altså Fratelli d'Italias leder, som jo er premierminister i Italien. Hun har faktisk har nogle planer, som jeg håber vil lykkes for dem. Det er f.eks. planen om at fange migranter uden for kystlinjen, hvor de så kan sende dem til Albanien, hvor de kan få behandling i et tredjeland – reelt set lidt a la de danske planer om Rwanda. Man får altså lavet en migrationsbehandling i et tredjeland, således at vi kan få sendt folk uden for Europa igen og holde dem uden for Europas grænser, altså inden for Schengens grænser, om man vil. For når de kommer ud af det her flygtningecenter og er afvist i forhold til at komme ind i et Schengenland, altså til Italien, så står de i Albanien, og albanerne vil jo ikke have dem, så de har tænkt sig at sende dem retur, hvor de så end kommer fra.

Så resultatet af den her logik er jo, at man får begrænset den migrationsstrøm, hvis det kan fungere. Om det kommer til at fungere, ved jeg ikke, men lad mig sige helt ærligt, at jeg håber, de kan få det system til at fungere på en eller anden måde, så man får stoppet tilstrømningen.

Spørgeren.

Det håber jeg for alvor også. Man kan jo være bekymret for, at det enten har meget, meget lange udsigter eller også slet ikke kommer til at fungere i praksis. Spørgsmålet er jo i virkeligheden, om Danmarks og Europas sikkerhedspolitik, når det kommer til asyl- og migrationsspørgsmålet, skal være afhængig af aftaler med tredjeverdenslande. Altså, er det en forudsætning for at kunne navigere i og begrænse migrationen, at vi kan lave aftaler med lande, som vil indgå aftaler med Danmark omkring begrænsning af migration? Kan vi ikke tage nogle skridt selv for at begrænse migrationen, så det ikke er afhængigt af aftaler med tredjeverdenslande?

Ordføreren.

Der er formodentlig mange skridt, man kan tage. Spørgsmålet er, hvad de øvrige EU-lande er villige til, og det er jo her, vi har set mange hindringer ligge. For vi ser jo, at flere og flere lande, heldigvis, begynder at nærme sig det, jeg vil kalde for en form for udlændingepolitisk realisme. Men vi har også stadig mange, der hænger i bremsen. Og der skal kun være et par enkelte valg, hvor venstrefløjen i flere lande som f.eks. Tyskland og Frankrig får rigtig fat, og så ser vi jo, at det går den modsatte vej igen. Så jeg vil ikke sige, at jeg er sådan super håbefuld, men realismen begynder at melde sig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste taler er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg vil også starte med den tur, vi har været på sammen i Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget nede ved de syditalienske øer. Og det lyder måske meget behageligt at være på tur i Italien – især når tiden i Danmark har vist sig at være meget grå, nu med regnvejrsdage osv. – men det var nu engang et meget vigtigt besøg og et besøg, som i hvert fald gav noget stof til eftertanke. For besøget på den lille italienske ø Lampedusa var også et besøg hos vores italienske kollegaer i Frontex – et besøg, der virkelig viste mig, hvor stort et pres der er på EU's ydre grænser. De er EU's frontlinje og det første møde, man får med det europæiske samarbejde. Det viste mig også tydeligt, hvor stort et pres den irregulære migration lægger på vores ydre grænser, især hos vores italienske venner.

Det er jo ikke holdbart, uanset hvordan og hvorledes man drejer det, og det har tidligere migrationskriser sådan set også vist. Senest for knap 10 år siden oplevede vi det jo i store dele af EU, især her i Danmark, og med situationen i Mellemøsten, der har nået sit kogepunkt, gør vi også klogt i at modernisere, opdatere og vigtigst af alt strømline vores processer, netop sådan som vi gør med det her beslutningsforslag.

Når jeg siger det her igen, starter vi jo i virkeligheden tilbage i maj, da Dublinforordningen blev til AMMR-forordningen, og hvor vi tilkendegav, at vi netop støttede disse typer forordninger. Det styrkede effektiviteten af det fælles europæiske asylsystem, og den sikrede en mere integreret tilgang til migrationsstyring og asylforvaltning i EU. Ligesom dengang vil jeg også kort notere mig, at dette ikke betyder, at vi deltager i EU's solidaritetsmekanisme. B 10, som vi behandler i dag, handler om en udbygning af Schengenreglerne, som vi kender i dag. Vi støtter op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er egentlig bare nysgerrig på, hvad hr. Mohammad Rona og Moderaterne mener om pushback, altså det, at vi afviser migranterne, allerede inden de kommer i land på de europæiske strande. Er det en ordning, som Moderaterne er tilhænger af eller kan se sig selv i?

Ordføreren.

Det kan jeg svare helt kort på: Det er vi ikke.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg spurgte bare: Hvorfor ikke? Altså, kan ordføreren uddybe lidt, hvorfor han ikke er tilhænger af pushback?

Ordføreren.

Det kan jeg sådan set gøre meget nemt: Det er, fordi det er ulovligt.

Der er en kort bemærkning mere, og den er fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge om en ting. For hr. Frederik Vad nævnte muligheden for at lave sådan et center uden for Europas grænser, altså et modtagecenter, og Socialdemokratiet er jo for det og arbejder hårdt for det. Idéen kom frem for 6 år siden, og nu er vi så i 2024, og det er ikke sket endnu. Men grunden er, som jeg forstår det, at statsministerpartiet ikke kan få begge de to andre regeringspartier med på det. Det må være problemet, for ellers havde man vel gennemført den her plan.

Der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Mohammad Rona, om hr. Mohammad Rona er for eller imod et sådant center uden for Europas grænser, som jo ville have den fordel, at man kunne foretage asylbehandling det pågældende sted.

Ordføreren.

I regeringsgrundlaget står der jo sådan set, at alle tre partier er enige om, at vi etablerer et europæisk samarbejde. Så vi er for et europæisk samarbejde med et tredjeland. Det synes jeg sådan set også at min kollega hr. Frederik Vad tidligere i dag gav rigtig godt udtryk for. Så ja, vi er for et center, men vi er ikke for et enegangscenter.

Spørgeren.

Så man kan konkludere, at det er Moderaterne, der ligesom har sat en kæp i hjulet for den plan, som Socialdemokratiet er kommet med – det må man vel kunne konkludere, ikke?

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup må konkludere det, som Peter Skaarup vil konkludere. Jeg fortæller bare, hvad der står i regeringsgrundlaget, og jeg fortæller sådan set bare, hvad de tre partier er blevet enige om, og de er blevet enige om at lave et center sammen med andre europæiske lande i et tredjeland.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger nu. Og så byder vi velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg har jo hørt alle de forrige ordførere komme ind på, hvad det her forslag handler om. Så jeg vil ikke stå og uddybe en hel masse omkring det. Det handler om en udbygning og en stramning af Schengenreglerne i forhold til screeningsordningen og tilbagesendelsesforordningen. Og jeg kan sige, at vi fra Det Konservative Folkepartis side støtter det.

Tak til ordføreren for det. Så går vi videre i talerrækken, og den næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler i dag et beslutningsforslag, der omhandler forbedringer af grænsekontrollen ved EU's ydre grænser samt den nye procedure for tilbagesendelse af migranter, der får afslag på asyl. Det er et forslag, der umiddelbart kan synes som et skridt i en positiv retning, men som også rejser en række spørgsmål, ikke mindst i forhold til Danmarks suverænitet og vores mulighed for at føre en selvstændig udlændingepolitik.

Forslaget lægger op til at indføre en obligatorisk screening af tredjelandsborgere ved de ydre grænser. Det indebærer, at migranter vil blive grundigt kontrolleret, inden de får mulighed for at komme ind på EU's territorium. Det er klart positive elementer. Dansk Folkeparti har længe kæmpet for en stram kontrol ved grænsen, så vi kan sikre, at kun dem, der har legitim ret til at opholde sig i Europa, får lov til at gøre det. Bedre screening kan bidrage til, at vi allerede ved grænsen kan stoppe personer, der ikke har noget at gøre her.

Men vi skal også forholde os til, at den her screening konkret indebærer nogle ting. Det står i forslaget, at der vil blive stillet krav om juridisk bistand og sundhedspleje til migranter, der screenes ved grænsen, og det betyder jo, at Danmark forpligter sig til at stille ressourcer til rådighed – ressourcer, som naturligvis vil blive finansieret af danske skatteydere. Der er vi nødt til at stille os selv spørgsmålet: Er det rimeligt, at danske borgere skal betale for sundhedspleje og juridisk bistand til migranter, som vi måske i sidste ende ender med at sende tilbage igen? Det er nogle af de punkter, vi gerne vil dykke dybere ned i under udvalgsbehandlingen.

Et andet centralt element i forslaget er den nye tilbagesendelsesprocedure, som gør det muligt at sende migranter, der får afslag på asyl, direkte tilbage fra grænsen. Det er på mange måder et skridt i den rigtige retning, og vi har set alt for mange eksempler på migranter, der burde have været sendt hjem, der alligevel ender med at blive i Europa. Men den nye procedure vil også i højere grad sikre, at folk, der har fået afslag på asyl, ikke får adgang til landet og kan sendes hjem med det samme.

Vi må bare spørge selv, hvad for nogen konsekvenser det får for Danmark, at vi skal tilpasse vores regler til en fælles EU-procedure. Altså, det her forslag lægger op til, at alle EU-lande skal følge de samme regler for tilbagesendelse, og det vil jo så sige, at Danmark ikke længere kan tilpasse sin migrationspolitik efter egne behov og egne udfordringer. Og hvad sker der så i den situation, hvor vi står over for en stigning i antallet af migranter eller helt særlige forhold, der kræver hurtigere handling? Vil vi blive bundet af langsommere EU-procedurer, der ikke tager højde for Danmarks specifikke situation og specifikke udfordringer?

Dansk Folkeparti har altid været skeptisk over for at centralisere magten i Bruxelles, og vi ser også med bekymring på, om dette forslag trækker os længere ind i en fælles migrationspolitik. Så selv om der er elementer i forslaget, der sigter mod at stramme kontrollen ved de ydre grænser, så må vi også spørge os selv, om det sker på bekostning af vores ret til at træffe selvstændige beslutninger om, hvordan vi håndterer migration i Danmark.

I Dansk Folkeparti erkender vi nødvendigheden af at have sikre grænser og klare procedurer for at afvise og tilbagesende migranter, der ikke har ret til at være her, men vi er også nødt til at sikre, at vi ikke binder os til et system, der undergraver vores suverænitet og vores mulighed for at føre en stram og effektiv udlændingepolitik tilpasset danske forhold. Derfor vil vi i Dansk Folkeparti afvente udvalgsbehandlingen, hvor vi vil stille opfølgende spørgsmål for at få afklaret de præcise konsekvenser af forslaget. Det er vigtigt, at vi ikke forhaster os ind i en beslutning, der kan have vidtrækkende konsekvenser for Danmarks fremtidige migrationspolitik. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Det lød lidt, som om man var ret interesseret i det her forslag. Det er jo ikke særlig tit, man hører det. Men jeg vil bare lige spørge hr. Mikkel Bjørn: Er DF for et pushback?

Ordføreren.

Altså, jeg synes bestemt, der er interessante perspektiver i pushback, for hvis migranter ikke har ret til ophold i Europa, hvorfor er det så, at vi fastholder en incitamentstruktur, hvor de mennesker bliver ved med at tage den farefulde rejse over Middelhavet? Rigtig mange mennesker ender med at drukne, fordi de tager på den farefulde rejse. Der tror jeg, det kunne være godt at signalere til de mennesker: Uanset hvilken rejse, du begiver sig ud på, kan du, hvis du ikke har lovligt krav på ophold i Europa, i Italien eller andre lande, ikke komme ind.

Spørgeren.

Arh, hr. Mikkel Bjørn, nu kom jeg jo med et meget ærligt svar med det samme, og jeg synes, at svaret fra hr. Mikkel Bjørn blev sådan lidt mere et violinspil.

Det er jo ulovligt, så jeg kunne godt tænke mig lige at prøve at spørge hr. Mikkel Bjørn endnu en gang: Er man, sådan helt kort og klart, for eller imod et pushback?

Ordføreren.

Jamen når hr. Mohammad Rona siger, at noget er ulovligt, vil jeg sige, at vi jo heldigvis befinder os her i den lovgivende forsamling og derfor kan ændre loven og gør noget lovligt, hvis det ikke er det. I Dansk Folkeparti er vi ikke afvisende over for pushback som et værktøj til at forhindre migration til Europa.

Den næste spørger er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Nu kender jeg jo hr. Mikkel Bjørns holdninger til udlændingepolitik, og derfor undrer det mig lidt, at han har så store forbehold over for det her, for uagtet hvor begejstrede eller knap så begejstrede Dansk Folkeparti er for EU, må man jo bare sige, at hvis ikke der er styr på EU's ydre grænser, ender det med at blive et problem for Danmark, uanset hvilken politik vi fører her. Derfor kan jeg ikke set det, vi behandler i dag, som noget, der ikke styrker de ydre grænser. Det er jo en til en noget, som kommer til at gøre en positiv forskel, i forhold til hvordan systemet er i dag. Så jeg kan slet ikke forstå, hvorfor Dansk Folkeparti er så forbeholdne. Vil hr. Mikkel Bjørn ikke uddybe det?

Ordføreren.

Der er slet ingen tvivl om, at i forhold til de andre dele af EU's migrations- og asylpagt, som vi behandlede her i Folketingssalen, er det her absolut et af de mindst skadelige elementer, hvis man skal tale om skadelige elementer. Men som jeg nævnte i min tale, er vi jo grundlæggende ikke tilhængere af, at vi ensretter EU's migrations- og asylpolitik, altså ensretter reglerne for, hvordan de europæiske lande skal håndtere migranter ved deres egne suveræne grænser.

Så grundlæggende er vi jo tilhængere af de elementer, der handler om at kunne sende migranter tilbage, hvis de kommer uden krav på ophold i Danmark, men vi er ikke tilhængere af, at alle EU-landenes lovgivninger for, hvordan vi håndterer migranter ved vores egne suveræne grænser, skal ensrettes på tværs af de europæiske lande.

Spørgeren.

Jeg har ikke noget imod ensretning, hvis det bliver den danske politik, der bliver ensrettet efter. Det er det, vi arbejder hen imod, og der kommer jo flere og flere resultater, heldigvis, som bevæger sig i den stramme danske udlændingepolitiks retning. Hvis ordføreren virkelig mener, at det kun drejer sig om, hvilken politik de enkelte nationalstater fører, så skal jeg bare lige være helt klar over, om det så også betyder, at Dansk Folkeparti er imod Schengen.

Ordføreren.

Ja, det betyder det. Vi er modstandere af Schengen, og det har vi været i lang tid. Det er ikke en nyhed.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi kommet igennem ordførerrækken, og derfor er den næste, der får ordet, udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for de positive kommentarer her fra ordførerne. Det er jeg rigtig glad for. Jeg synes også, det har været nogle spændende udvekslinger, der har været undervejs. Men først og fremmest er der bred opbakning til forslaget. Nu skal jeg ikke trække det længere ud. Jeg ved, at hr. Steffen Larsen skal til et arrangement i svømmehallen. Jeg skal selv først hente mine børn kl. 16.55, men altså, man kan jo godt komme før en gang imellem, og det skal man jo heller ikke skælde nogen ud for.

Jeg har nogle generelle ting til det her og så nogle specifikke ting til noget af det, der er blevet sagt her under debatten. Det er jo et udslag af asyl- og migrationspagten, som blev vedtaget den 14. maj 2024 efter, må man sige, lange, hårde forhandlinger, og som indeholder en række retsakter på asyl- og migrationsområdet, der overordnet har til formål at reformere og forbedre vores asylsystem i Europa.

Dele af pagten er omfattet af Danmarks parallelaftaler med EU i forhold til Dublinforordningen og i forhold til Eurodac. Dem har vi i Folketinget allerede givet samtykke til i forsommeren, da vi behandlede beslutningsforslag B 207. Regeringen har derfor på vegne af Danmark meddelt Rådet tilslutning til dem. Pagten indeholdt derudover to forordninger, der er omfattet af Schengenteknikaliteten. Det er disse to forordninger, som dette beslutningsforslag omhandler. Det er forordningen med screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser, kaldet screeningforordningen, ligesom det er forordningen om indførelse af grænseprocedure ved tilbagesendelse, kaldet grænsetilbagesendelsesforordningen.

Screeningforordningen har som overordnet formål at opretholde sikkerheden inden for Schengen og indeholder derfor en række regler og foranstaltninger, der samlet set skal bidrage til, at visse persongrupper, der ikke er indrejst lovligt, henvises til den relevante asyl- eller udsendelsesprocedure. Screeningforordningen indeholder en screening, der finder anvendelse på for det første irregulære migranter ved de ydre grænser, for det andet asylsøgere ved de ydre grænser og for det tredje tredjelandsstatsborgere, der bliver pågrebet på en medlemsstats område, og som ikke kan påvise, at de er indrejst lovligt. Screeningen indeholder en række elementer som fastlæggelse af identitet, optagelse af biometri, helbredstjek, sårbarhedstjek samt et sikkerhedstjek.

Grænsetilbagesendelsesforordningen indeholder en grænseprocedure ved tilbagesendelse, som skal finde anvendelse på udlændinge, som har fået deres asylansøgning afvist i forbindelse med en asylgrænseprocedure, og det er det væsentligste formål at forenkle udsendelsesproceduren. Grænsetilbagesendelsesforordningen finder imidlertid kun anvendelse, hvis Danmark beslutter at indføre en national asylgrænseprocedure. Vi er på nuværende tidspunkt ved at vurdere, om dette vil være hensigtsmæssigt.

Både screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesforordningen er omfattet af det danske retsforbehold, men da begge retsakter udbygger Schengenreglerne, skal Danmark inden 6 måneder efter vedtagelse af forordningerne meddele Rådet, hvorvidt vi vil gennemføre forordningerne i dansk ret. Når regeringen fremsætter beslutningsforslaget, er det således med det formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på vegne af Danmark tilslutter sig disse forordninger.

Det er regeringens opfattelse, at en styrkelse af de ydre grænser er af afgørende betydning for et velfungerende Schengensamarbejde. Det er hele forudsætningen for, at vi kan have et velfungerende Schengensamarbejde, og det er væsentligt for regeringen at være med til at sende et samlet europæisk signal om, at det ikke skal være muligt at indrejse ulovligt i EU. Derfor er det regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig forordningerne.

Hvis Danmark tilslutter sig forordningerne, vil det betyde, at Danmark er bundet heraf på mellemstatsligt grundlag. Der vil på et senere tidspunkt, når man i EU er længere med implementeringen af forordningerne, skulle foretages ændringer i dansk lovgivning. Regeringen forventer derfor at fremsætte et lovforslag med ændringer af dansk ret forud for implementering af screeningforordningen og forordningen for grænsetilbagesendelse.

Så har jeg bare et par bemærkninger til noget af den debat, der har været her i salen i dag. Jeg mener, det er hævet over enhver tvivl, at den her samlede asyl- og migrationspagt forbedrer mulighederne for at sende folk tilbage og forbedrer muligheden for at have kontrol med EU. Jeg går ud fra, at det også er derfor, at de partier, som normalt går ind for en stram udlændingepolitik, også her støtter op om tiltagene. Men det er rigtigt nok, som hr. Steffen Larsen siger, at der i Det Europæiske Råd, altså blandt medlemsstaternes repræsentanter, er folk, som ikke, synes jeg, er ihærdige nok i forhold til at implementere strammere grænsekontrol og bedre tilbagesendelser og bruge hele EU's vægt både som politiske aktører, men også i forhold til de relationer, man har til landene uden for Unionen, eksempelvis i forhold til udviklingsbistand, i forhold til handelssamarbejde og i forhold til andet samarbejde. Det mener jeg skal indgå i de diskussioner, som man har fra Unionens side i forhold til f.eks. tilbagesendelser.

Faktum er jo, at der er en række lande, bl.a. i Nordafrika, som har tilbagesendelsesprocenter, altså procenttal for, hvor mange man tager tilbage af dem, som EU-landene ønsker at sende tilbage, og der ligger procenttallene jo nogle gange på et etcifret tal for lande, som ligger ret tæt på Den Europæiske Union. Det kan være 7-8-9 pct. For lande, som måske endda er ansøgerlande til at komme ind i Den Europæiske Union, kan man også have måske 40-50 pct., der bliver taget tilbage, af det antal, der bliver efterspurgt fra de europæiske lande. Så der er et problem.

Det er også for at forsikre det, som hr. Steffen Larsen i virkeligheden efterspurgte fra mig som minister. Jeg bruger enhver lejlighed til også at efterspørge større sammenhæng mellem EU's relationer i øvrigt og de relationer, man har med de lande, der ikke vil tage deres egne statsborgere tilbage. Jeg efterspørger også fra de øvrige EU-lande, at de kigger til Danmark, kigger til andre lande, som har fået styr på deres tilbagesendelse, særlig hvad angår afviste asylansøgere, og selv implementerer nogle af de samme programmer, for jeg mener, det er afgørende.

Vi er jo i en privilegeret situation i Danmark lige nu, fordi vi har meget få asylansøgere, og vi har meget få afviste asylansøgere, som stadig opholder sig i landet, men det ændrer jo ikke ved, at når de i rigtig mange EU-lande får statsborgerskab efter eksempelvis 5 år, hvad de gør i en række lande, bliver det jo på et tidspunkt også til vores problem, hvis man lader folk blive og så tildeler dem et statsborgerskab, fordi man måske ikke ved, hvordan man ellers kan håndtere situationen.

Så jeg mener, at det er en opgave for enhver dansk regering, enhver minister, der sidder i min stol, og også den til enhver tid siddende justitsminister at sørge for at lede an og motivere de andre EU-lande og Unionen som helhed til at få bedre tilbagesendelse, til at få styr på, hvem der er på det europæiske kontinent. For ellers, og det er jo rigtigt, mister folk tilliden til det politiske system, og det er jo det, man ser ved valg i f.eks. Østrig, hvor det største parti efter det seneste valg er et parti, som efter min mening bærer nogle holdninger med ind, bl.a. i forhold til Rusland, i forhold til antisemitisme og en masse andre ting, som er rigtig skidt for Europa, men som jeg godt forstår at de vælger, fordi man ikke har styr på og har haft så stort et antal af asylansøgere i Østrig hen over de sidste 3-4 år.

Så det er blot for også at sige, at jeg er meget enig i det, som bliver efterspurgt, og jeg forsøger efter bedste evne at efterleve det. Jeg var så sent som i går til EU-rådsmøde i Luxembourg, hvor jeg også gentog flere af de pointer både til åbne og lukkede sessioner. Så med de ord vil jeg sige tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par enkelte, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ministerens indlæg her. Der var lige to ting, som jeg bed mærke i. Ministeren sagde for det første, at med hensyn til de muligheder, man nu får her, har man ikke rigtig taget stilling til, om Danmark skal gå om bord i det eller ej. Kan ministeren sige, hvad man vurderer er fordele og ulemper, og hvornår der kommer en beslutning fra regeringens side?

Det andet var, at ministeren i slutningen af talen taler meget om det her med, at man prøver at preppe de andre lande til at gøre mere i forhold til at tilbagesende. Hvis man sådan kigger hen over Europa, er jeg fuldstændig enig med ministeren i, at der er nogle udfordringer, men der er faktisk også nogle lande, der nu begynder at rykke og rykker hurtigere end Danmark på nogle af fronterne. Der kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, når nu f.eks. Tyskland begynder at tilbagesende til Afghanistan, hvorfor regeringen i Danmark så ikke gør det. Hvad er grunden til, at man her er mere konservativ, end de er i Tyskland?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg jo er glad for alle lande, der afprøver nye metoder til at kunne lykkes med at sende folk ud, som ikke har lovligt ophold i Europa. Det synes jeg altid er positivt. Men jeg tror, det er vigtigt også at få proportionerne på plads, i hvert fald i forhold til den tilbagesendelse, der har været fra Tyskland til Afghanistan. Det er jo en ny metode, og jeg kender ikke de tekniske detaljer i det, men som jeg forstår det, sker det ved, at der er et øvrigt land ud over Tyskland og Afghanistan, som er indgået i den her procedure. Men vi bliver også nødt til at have tallene på bordet. Det drejer sig om 22 mennesker, der er blevet sendt retur. Hvis man omregner det til danske forhold, svarer det sådan proportionelt til, at vi sendte én afghaner tilbage.

Det er jo ikke voldsomt mange, og jeg tror, det er vigtigt at sige, at det, vi lykkes med i Danmark, er jo at få mange til frivilligt at rejse hjem, bl.a. til Syrien. Der er vi bedre end de fleste lykkedes med at få folk til at rejse tilbage. Jeg mener, at der er rigtig mange lande, der kunne tage ved lære af det, som vi i Danmark har gjort de sidste 4 år – siden vi lavede det, der hedder Hjemrejsestyrelsen, og omlagde vores hjemrejseindsats. Man kan se, at Sverige allerede har implementeret nogle af de samme ting og på relativt kort tid har nedbragt deres antal af afviste asylansøger betragteligt.

Tak. Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det første spørgsmål synes jeg ikke ministeren svarede på, men det kan vi lige vende tilbage til her i anden omgang.

Det andet er jo, at ja, det er måske få fra Afghanistan, det er måske mange, men ikke desto mindre står ministeren ligesom og siger, at vi er fremme i skoene og de andre lande er tilbage i skoene. Men her viser det sig, at andre er fremme i skoene og Danmark er tilbage i skoene. Så hvad er grunden til, at man ikke går i gang med det? Vi har jo en række kriminelle fra Afghanistan, som har lavet også vanvittig kriminalitet i Danmark, og som stadig væk er her – som stadig væk er på Kærshovedgård, eller hvor de nu er henne. Hvorfor ikke få dem hjem?

Ministeren.

Altså, det vil jeg sådan set også gerne. Det, jeg kan konstatere, og det, jeg startede med at sige, er, at jeg synes, det er positivt, at Tyskland som land afprøver nye veje, men jeg siger bare samtidig, at Tyskland har 300.000 afviste asylansøgere, og vi har 350. Det er jo lidt forskellige tal. Alt i alt tror jeg i hvert fald ikke ikke, det er et forbillede for os.

Så i forhold til det med grænseproceduren er vi ved at afklare nu, om det juridisk giver mening for os, men også i forhold til vores grænser. Vi har jo grænsekontrol mod Tyskland, men spørgsmålet er, om indførelsen af den procedure i dansk lovgivning vil kunne svare sig i forhold til det relativt lave antal, vi har, og også hvordan det i givet fald, hvis man gør det, vil påvirke både på landegrænsen på den blå grænse, altså på færgerne, og også i Kastrup, som også tager imod en stor andel hvert eneste år. Så vi kommer tilbage med en vurdering af det.

Tak. Den næste, der har et spørgsmål, er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren nævner, at Danmark står i en privilegeret situation i modsætning til mange af de andre europæiske lande. Der bliver jeg lidt nysgerrig. For en af årsagerne – en af de meget store hovedårsager – til, at Danmark står i en privilegeret situation, særlig set i lyset af EU's migrations- og asylpagt, hvor man har en ambition om at omfordele tusindvis af migranter til de europæiske lande, er jo det retsforbehold, som Danmark har, og som Dansk Folkeparti anbefalede at vi ikke afskaffede, men som Socialdemokratiet og Venstre dengang anbefalede at vi skulle afskaffe.

Er det ikke korrekt forstået, at når Frankrig, Holland og andre europæiske lande i dag kigger mod Danmark i misundelse over vores retsforbehold, så er det bl.a. takket være Dansk Folkeparti og en række andre partier, bl.a. Liberal Alliance og Enhedslisten, tror jeg, som dengang anbefalede, at vi skulle beholde retsforbeholdet, i modsætning til Socialdemokratiet?

Ministeren.

Jeg er enig i, at det er Dansk Folkeparti, der sammen med andre partier har æren eller skylden – hvad man nu vil kalde det – for, at vi har et retsforbehold i Danmark i dag. Men jeg er ikke enig i, at det er retsforbeholdet, der er definerende for vores mulighed for at føre en stram politik og for at have styr på, hvor mange der kommer hertil. Altså, det mener jeg ikke er rigtigt, og det har jeg sådan set også sagt, både til gæsten ved Dansk Folkepartis årsmøde, nemlig Jordan Bardella, og også til den hollandske minister, jeg har haft besøg af, som begge efterspørger at få et retsforbehold i hjemlandet. Jeg mener ikke, at det er det, der er forudsætningen for at føre en stram udlændingepolitik og for at sørge for at have styr på, hvor mange der kommer hertil; det er først og fremmest, at man effektivt tilbagesender folk, som ikke har et asylkrav.

Spørgeren.

Så er jeg usikker på, om ministeren overhovedet har læst EU's migrations- og asylpagt. For det er jo det, der er en central del af EU's migrations- og asylpagt, nemlig at hvis man ikke har et retsforbehold, kan EU påtvinge de europæiske lande kvoter af migranter og ovenikøbet pålægge de europæiske lande at betale eksorbitante bøder, hvis ikke de europæiske lande lever op til den kvoteandel, som EU mener at landene skal tage imod. Så det er ikke underligt, at Frankrig, Holland og en lang række andre europæiske lande mener, at det er retsforbeholdet, der mangler for, at de kan føre den her politik; det er jo, fordi de bliver pålagt migranter, som de ellers ville kunne have afvist, hvis de havde haft et retsforbehold.

Ministeren.

Det mener jeg simpelt hen er forkert. Der er ikke tale om eksorbitante bøder. Det beløb, som EU ville efterspørge at man skulle bidrage med til eksempelvis grænsesamarbejde, hvis man ikke tager imod et bestemt antal flygtninge, er 20.000 euro pr. person. Og jeg kan oplyse hr. Mikkel Bjørn om, at Danmark allerede giver mere til vores grænsesamarbejde end det, vi ville blive pålagt, hvis vi ikke havde et retsforbehold. Altså, vi er over det beløb. Vi bidrager til Grækenlands kystvagt, vi bidrager til Litauens grænsehegn, og vi bidrager til en masse andre EU-lande, for det mener vi at vi er forpligtet til. Men vi ville ikke blive pålagt en udgift, der er større end den, vi allerede frivilligt giver.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Steffen Larsen. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne starte med lige at kvittere for ministerens interesse for de her sager, og jeg kan så også med glæde konstatere, at ministeren siger, at han arbejder i den retning, som jeg også selv ser vi helst arbejder i, nemlig at få resten af Europa til at blive realister, når det kommer til udlændinge- og migrationspolitik. Nogle lande ved den yderste grænse er jo begyndt at være tvunget til det, og så har vi nogle af de andre lande, der ligger længere inde, Tyskland, Frankrig, som også på en eller anden måde er begyndt at nærme sig nogle realistiske positioner, for de kan jo godt se, at situationen begynder at være uholdbar.

Men jeg er stadig bange for, at man i Europa ikke kommer til at forstå det her. Vi ser jo stadig væk, at man har haft en totalt manglende kontrol med, hvem man har i landet i Tyskland og i Belgien for den sags skyld også, ligesom man har haft i Sverige, hvor der er store sorte økonomier, lande, som folk, der er udvist af Schengenlande, opholder sig i på trods af udvisningsdomme.

Der kunne jeg godt tænke mig, at ministeren måske lige oplyste os om, om vi også har et samarbejde der. Er der nogle ting, vi presser på for i forhold til at få folk i f.eks. Tyskland til at opretholde det her med at få udvisninger af Schengen til at blive gennemført ordentligt?

Ministeren.

Man kan sige, at det jo ikke er sådan, at vi er taget til Berlin og diktere, hvordan de skal gøre tingene, men vi forsøger jo gennem det arbejde og de resultater, vi selv har lavet, bl.a. i forhold til hjemsendelser og også i forhold til en række andre områder, f.eks. parallelsamfundspakken, at inspirere andre mennesker. Jeg får jævnligt besøg. Her det sidste stykke tid har jeg haft besøg fra den norske regering, fra den hollandske regering, fra CSU i Bayern og fra Rassemblement National i Frankrig. Så der er stor efterspørgsel på vores resultater, men det er klart, at det jo i sidste ende er noget, folk selv må vedtage.

Fra et tysk perspektiv er der jo også nogle ting, der ikke fungerer. I Tyskland efterspørger man f.eks. Dublinoverførsler, altså der, hvor en flygtning er kommet til et andet land først og så efterfølgende er rejst til Tyskland. Så siger tyskerne, at så skal man jo ifølge EU-lov tilbage til der, hvor man kom ind. Det er en meget lav procentdel af dem, de efterspørger, som bliver sendt tilbage. Så de har jo også nogle ting, hvor de kigger på det og siger: Der er nogle andre europæiske lande, der ikke gør det, som egentlig er aftalt, og derfor står vi i en meget, meget bøvlet situation.

Spørgeren.

Det vedkender jeg fuldstændig, og som jeg sagde i min tale, har man brug for gode naboer. Jeg tror, at vi i alt for lang tid har haft et naboskab rundtomkring i Europa, der har været naivt, særlig på udlændingepolitikken og migrationspolitikken. Der har der været for mange af vores nabolande, der har været for naive. Der er f.eks. sagen i Sverige, hvor man udviser, hvad jeg vil kalde en jihadist, som ankommer til Belgien, og som bliver taget af politiet flere gange der, uden at man sender ham til Marokko, på trods af at man ved, at han er dømt til udvisning. Så beholder man ham, og det resulterer så i, at svenske fodboldfans bliver skudt i Belgien her for kort tid siden. Det er jo en katastrofe, at den slags kan fortsætte med at ske i Europa, altså at man ikke får udsendt folk, når de er udvisningsdømte.

Ministeren.

Det er jeg fuldstændig enig i, og kæden er jo ikke stærkere end det svageste led, og det gælder jo også for Europa. Jeg vil så i forhold til 2010'erne, 2014-2015, sige, at der har stemningen ændret sig markant, og det er jeg selv rigtig glad for. Jeg synes særlig, at man for Tysklands vedkommende, og det gælder også Sverige, Frankrig og andre lande, var alt for liberal; nu siger jeg liberal, men det er jo ikke ment som liberal i Liberal Alliance, men ment i en bredere forstand, i forhold til hvor mange man tog imod. Det har haft enormt store konsekvenser.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for en fin redegørelse. Vi deler sådan set den samme vision, i forhold til at vi skal have nogle fælleseuropæiske løsninger på de her udfordringer, vi står med, også i forhold til flygtningekrisen, migrationskrisen osv.

Jeg hørte også i den socialdemokratiske ordførers tale, at man i Socialdemokratiet sådan set fortsat går efter at gå enegang i forhold til netop at skabe sådan nogle løsninger, f.eks. i forhold til et modtagecenter uden for EU. Er det korrekt forstået, at det fortsat er Socialdemokratiets politik? Er det også noget, der er en fælles politik for regeringspartierne?

Ministeren.

For regeringen kan jeg sige, at så længe der er fremdrift på det europæiske spor, altså det, at der er flere og flere europæiske lande, og det er der, som bakker op – senest havde vi 17 ud af de 27 europæiske medlemslande som medunderskrivere på et brev, der opfordrer til at lave tredjelandesløsninger – og så længe det spor er varmt og der kommer flere til, så forfølger vi selvfølgelig det, men vi har ikke udelukket, at vi i sidste ende kan lave vores egen løsning.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Men vil konsekvensen af det, at man går enegang, jo ikke være at svække netop det med bl.a. screeningsordningen, vi jo lige nu sender til videre behandling? Men det, der sådan set er intentionen i asyl- og migrationspagten, er jo at få de her fælleseuropæiske løsninger, når krisen står på, men også at sikre grænseområderne. Men vil konsekvensen af det her ikke være, hvis Socialdemokratiet eller regeringen vælger at gå enegang og siger, at det skal Danmark løse alene, at man svækker det fælleseuropæiske samarbejde? Vi tror på, at det er det, der skal til for at kunne løse nogle af de her udfordringer.

Ministeren.

Jeg forstår godt synspunktet, men jeg synes lige så vel, at man kan vende det om. Det, at f.eks. Italien nu laver en aftale og jo i egentlig forstand går enegang i forhold til at lave en aftale med Albanien, synes jeg ikke svækker samarbejdet i forhold til Italien. Det synes jeg sådan set bare gør, at man åbner nogle muligheder, at man prøver nogle ting af, som kan vise sig at være bæredygtigtfor hele Den Europæiske Union. Så nogle gange er der jo en, der skal tage det første skridt i en ny retning, og det har jo så vist sig nu at være Italien; det kunne også have været Danmark. Det tror jeg ikke betyder, at man ødelægger samarbejdet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.