Betænkning afgivet af Socialudvalget den 12. december 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, KF, EL, RV og Jon Step‍hensen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, LA og DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (DD og ALT) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget er meget optaget af at højne retssikkerheden for mennesker med handicap. Der begås for mange fejl i myndighedsarbejdet på det specialiserede socialområde, og det går ud over mennesker, som har brug for hjælp. Det er ikke rimeligt. Vi skal sikre både retssikkerheden og en høj faglighed, så mennesker med handicap får den rette hjælp i rette tid.

Det er vigtigt for Danmarksdemokraterne, at det enkelte menneske sættes i centrum på handicapområdet. Danmarksdemokraterne mener, at udgangspunktet bør være, at det er borgeren og socialrådgiveren, som sammen finder en løsning, som passer den enkelte borger bedst, idet det er borgeren, der bedst ved, hvad han eller hun har brug for.

Danmarksdemokraterne bemærker, at Ankestyrelsen har udarbejdet to delundersøgelser af retssikkerheden på børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet, jf. »Samlet retssikkerhedsundersøgelse«, ast.dk, hvor der blandt andet peges på behov for regelforenkling, tydeligere definition af målgrupper i lovgivningen, tydeliggørelse af snitflader til anden lovgivning og meget mere. Ankestyrelsen forventer i 2025 at fremlægge en samlet afrapportering af resultaterne i delundersøgelserne.

Derudover er Rigsrevisionen i gang med en undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af reaktionsmuligheder, som Rigsrevisionen forventer at afgive beretning til Statsrevisorerne om i andet kvartal 2025, jf. »Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder«, Folketingets Rigsrevision, den 11. september 2024.

Danmarksdemokraterne er parate til at tage initiativer, der kan højne retssikkerheden for mennesker med handicap, og ser dels Ankestyrelsens retssikkerhedsundersøgelse og dels en kommende beretning fra Rigsrevisionen som et grundlag for, at både Folketinget og kommunerne kan tage de rette beslutninger for at sikre mennesker med handicap en bedre retssikkerhed.

Danmarksdemokraterne er positive over for forslaget om at pålægge kommunerne at betale statens udgifter til sagsbehandling af omgjorte sager på socialområdet. Men vi ønsker i Danmarksdemokraterne at afvente Ankestyrelsens samlede afrapportering og Rigsrevisionens beretning, før vi tager videre stilling til Liberal Alliances forslag.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget anerkender problemstillingen, da omgørelsesprocenterne er for høje. Beslutningsforslaget fra Liberal Alliance om at pålægge kommunerne at betale statens sagsbehandlingsudgifter i omgjorte sager har til formål at styrke retssikkerheden. Det kan KF egentlig godt bakke op om, og det er et skridt i den rigtige retning. Men KF mener ikke, det løser hele problemet. Der er behov for mere end økonomiske incitamenter. Der er behov for et kvalificeret og langsigtet fokus.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget er enig med forslagsstillerne i, at det er incitamentsstrukturelle udfordringer, som ligger til grund for de alt for høje omgørelsesprocenter på socialområdet. ALT kan dog ikke støtte forslaget, da vi frygter, at det yderligere pres på kommunernes økonomi, der kommer af flere udgifter til de enkelte kommuner, vil stå i vejen for, at kommunerne kan investere i at sænke deres omgørelsesprocent. ALT vil dog i fremtiden gerne være med til at udforme tiltag, der kan løse det problem, som vi er enige med forslagsstillerne i er presserende.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. november 2024 og var til 1. behandling den 26. november 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til social- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Herudover har udvalget stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, som forventes besvaret inden 2. (sidste) behandling.

Trine Bramsen (S) Louise Mehnke (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Christian Friis Bach (V) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) fmd. Karin Liltorp (M) Jon Stephensen (UFG) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Katrine Daugaard (LA) nfmd. Alexander Ryle (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mads Olsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.