Tak for det. Lovforslaget, vi førstebehandler i dag, indeholder supplerende bestemmelser til forordningen om en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, og en passant kan jeg sige, at i statsrådet kunne selv kongen udtale dette. Så jeg er glad for, at jeg selv slap igennem, og at de andre ordførere også gjorde det. Fra nu af vil jeg tillade mig bare at kalde det for CBAM-forordningen. Det er en del af den europæiske lovgivningspakke Fit for 55, og det er et meget, meget vigtigt element i EU's klimapolitiske værktøjskasse, og det hører jeg også flere ordførere anerkende.
Lovforslaget indeholder overordnet set tre elementer. Det giver en bemyndigelse til, at vi i Danmark kan administrere CBAM-forordningen, føre tilsyn med indberetninger, opsætte sagsbehandlingssystemer og etablere klageadgang og sanktionsbeføjelser m.v. Energistyrelsen forventes at forestå hovedparten af de administrative opgaver, og hertil får klima-, og energi- og forsyningsministeren hjemmel til at uddelegere dele af administrationen til Toldstyrelsen i forhold til registre og til Erhvervsstyrelsen i forhold til autorisationer.
Lovforslaget giver en bemyndigelse til, at administreringen af CBAM-forordningen bliver finansieret gennem opkrævningen af et gebyr. Det er regeringens intention, at det her skal gebyrfinansieres. Det følger også af forureneren betaler princippet, og jeg hørte godt enkelte ordførere have et ønske om, at vi har fokus på de ting, vi gebyrfinansierer, og det er jeg sådan set politisk enig i. Her er der tale om forureneren betaler-princippet, som gør, at det er de virksomheder, der vil bruge det, som også skal betale det.
Vi agter altså at fastsætte et gebyr, og det tal, jeg har fået oplyst til i dag det er, ligger på omkring 2.750 kr. pr. virksomhed. Hr. Mads Fuglede gav mig opbakning til, at vi skal have fokus på, hvordan vi implementerer det. Det er jeg rigtig glad for. Jeg havde gerne set, at vi i første hug kunne have differentieret imellem store og små virksomheder, fordi der sandsynligvis vil være forskel på, hvad det er for nogle omkostninger, der er rimelige at pålægge, afhængigt af hvor stor en import man har. Det har vi desværre ikke et datagrundlag for, men en del af den opgave, der er stillet til Energistyrelsen, er, at vi, når vi har et datagrundlag for det, vi forventer i 2027, så vil tage stilling til, om vi skal differentiere gebyret, bl.a. i forhold til virksomhedsstørrelsen, for at sikre, at det er fair over for forskellige virksomhedstyper. Men vi har desværre ikke datagrundlaget for at gøre det endnu, og derfor er det i det leje, der hedder 2.750 kr., der er forventningen. Det kan selvfølgelig forandre sig en smule, men det er bare for at antyde, hvad størrelsesordenen vil være. Det indeholder også en autorisationsordning, hvor dem, der vil importere varer omfattet af forordningen, skal autoriseres, og vi kan så her også få en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelserne for autorisationen.
Jeg har måske bare lige meget hurtigt et par kommentarer til nogle af de bemærkninger, der ellers er faldet. Særlig Konservative og SF nævnte spørgsmålet om CBAM-forordningens konsekvenser på elmarkedet. Jeg havde lejlighed til at drøfte det i går med vores engelske kollega på området. Det er EU, der varetager forhandlingen, men jeg kan garantere jer, at regeringen har fokus på, at vi får fundet en løsning, sådan at U.K. også kan være integreret på en ordentlig måde i det europæiske elmarked. Jeg tror, de fleste af os deler ærgrelsen over, at U.K. har truffet den beslutning, de nu engang har truffet. Men vi skal jo prøve på de steder, hvor det giver mening, at have en problemfri samhandel med U.K., og at vi der får det gennemført. Men det er ikke en forhandling, som den danske regering varetager, men som Europa-Kommissionen varetager, men vi følger det løbende.
Så nævnte hr. Søren Egge Rasmussen, at det er træls, at EU vedtager en forordning, og at man så ikke kan diskutere den. Det er jeg sådan set uenig i. Man kan sagtens diskutere det. Det kan bare virke lidt formålsløst, men diskutere det kan man altid gøre. Så det er hr. Søren Egge Rasmussen selvfølgelig hjertens velkommen til. Ja, spøg til side. Hr. Søren Egge Rasmussen nævner også en vigtig ting, nemlig fremadrettet at kigge på, hvad det er for nogle varegrupper, der skal omfattes af CBAM-forordningen, og det er et tema, som jeg også regner med bliver en del af den opfølgende diskussion om EU's klimapolitik efter 2030. Der indgår der i de diskussioner også et tema, der handler om en udvidelse af varergrupper, herunder også, om der er noget på fødevareområdet, som skal omfattes af forordningen. Så det er et tema, som ligger og rumsterer i overfladen, og som jeg har fokus på. Med de ord vil jeg sige tak.