Fremsat den 14. november 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af opkrævningsloven,
skattekontrolloven og ligningsloven
(Regulering af afgift for foreløbig
fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg,
modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse og
midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025)
§ 1
I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som
ændret ved § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024 og §
5 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4, stk. 2, 1. pkt., ændres
»800 kr.« til: »1.400 kr.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret
ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 73, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »200 kr.« til: »400 kr.«, og i
2. pkt. ændres »5.000
kr.« til: »10.000 kr.«
2. I
§ 73, stk. 2, ændres
»100 kr.« til: »200 kr.«, og »2.500
kr.« ændres til: »5.000 kr.«
3. I
§ 73, stk. 3, ændres
»500 kr.« til: »1.000 kr.«
4. I
§ 83, stk. 5, ændres
»Begås overtrædelsen groft uagtsomt« til:
»Den, der overtræder stk. 1-3 groft
uagtsomt«.
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 8 i
lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 684 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 15 O, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Har
told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller
oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog
anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er
sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler
udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43
eller efter regler, der gennemfører artikel 8ac, stk. 1, i
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller
efter tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
2. I
§ 15 O, stk. 1, 5. og 6. pkt., der bliver 6. og 7. pkt.,
ændres »1.-3. pkt.« til: »1., 2. og 4.
pkt.«
3. I
§ 15 Q, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Har
told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller
oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog
anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er
sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler
udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43
eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller
tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
4. I
§ 15 R, stk. 4, indsættes
som 3. pkt.:
»Har
told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller
oplysning om lejeindtægten, kan fradragene i stk. 1 anvendes
for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem
en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1
og 2 træder i kraft den 15. januar 2025.
Stk. 3. § 2, nr.
1-3, har for fysiske personer virkning fra og med
indkomståret 2024.
Stk. 4. § 1 har
virkning for afgørelser om foreløbig
fastsættelse, der træffes fra og med den 1. februar
2025.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. | Regulering af afgift for foreløbig
fastsættelse | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Skatteministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.2. | Regulering af satserne for
skattetillæg | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Skatteministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.3. | Modernisering af sanktionspraksis ved
passiv skatteunddragelse | | | 2.3.1. | Gældende ret | | | 2.3.2. | Skatteministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | | 2.4. | Midlertidig lempelse af betingelserne for
bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025 | | | 2.4.1. | Gældende ret | | | 2.4.2. | Skatteministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klimamæssige konsekvenser | 7. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema | |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at udmønte den
politiske aftale, der blev indgået den 10. oktober 2024 i
aftalekredsen bag flerårsaftalen for skattevæsenets
økonomi 2023-2027.
På denne baggrund foreslås det at regulere afgiften
for foreløbig fastsættelse. Afgiftssatsen, der i
dag er på 800 kr., er ikke omfattet af den årlige
regulering efter personskattelovens § 20 og har ikke
været reguleret siden 2001. Det foreslås med
afsæt i lønudviklingen, at afgiften for en
foreløbig fastsættelse reguleres til 1.400 kr.
Desuden reguleres satserne for skattetillæg.
Skattetillægssatserne er ligeledes ikke omfattet af den
årlige regulering efter personskattelovens § 20 og har
ikke været reguleret siden 1996. Reguleringen omfatter
både satserne for skattetillæg, for hver dag fristen
overskrides, loftet for, hvor meget skattetillægget
højst kan udgøre, og satsen for de fonde og
foreninger, der er omfattet af reglerne om skattetillæg.
Desuden foretages en modernisering af sanktionspraksis i sager
om passiv skatteunddragelse, der er begået groft uagtsomt. I
dag udmåles en bøde for grov uagtsom passiv
skatteunddragelse alene som 1/3 af det unddragne beløb,
hvilket er lempeligere end i andre bødesager om skatte- og
afgiftsunddragelse, der er begået groft uagtsomt, da
bøder her udmåles som én gange det unddragne
beløb. Forslaget vil medføre, at en bøde for
grov uagtsom passiv skatteunddragelse vil svare til det generelle
sanktionsniveau i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning i
bødesager, hvor der er handlet groft uagtsomt.
Lovforslaget har desuden til formål i indkomstårene
2023-2025 at lempe betingelserne for anvendelse af bundfradrag ved
beskatningen af indkomst fra deleøkonomiske aktiviteter i
form af udlejning af fritidsbolig, helårsbolig og
værelse eller udlejning af biler, lystbåde,
campingvogne m.v.
Det foreslås, at der for indkomstårene 2023-2025
gives adgang til det høje bundfradrag ved opgørelse
af indkomsten ved udlejning af fritidsbolig, helårsbolig og
værelse, hvis udlejningen er sket gennem en
indberetningspligtig platform. Det foreslås tilsvarende, at
der for indkomstårene 2023-2025 kan anvendes et bundfradrag
ved opgørelse af indkomsten ved udlejning af biler,
lystbåde, campingvogne m.v., hvis udlejningen er sket gennem
en indberetningspligtig platform.
Reglerne vil finde anvendelse ved udlejning via både
danske og udenlandske platforme. Forslaget indebærer, at det
for disse indkomstår ikke vil være et krav for at kunne
anvende bundfradrag ved opgørelsen af indkomsten, at
Skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om
lejeindtægten.
Den 1. januar 2023 er nye EU-regler trådt i kraft,
hvorefter EU-landene automatisk skal udveksle oplysninger
vedrørende indkomst fra bl.a. deleøkonomiske
platforme, jf. direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om
ændring af direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC7).
Det har dog vist sig, at der er tekniske problemer med at leve op
til direktivets krav om indberetning og udveksling.
Det er vurderingen, at eventuelle generelle fejl først
vil kunne identificeres medio 2025 på basis af oplysninger
vedrørende indkomståret 2024, og at forbedringer
derfor tidligst vil kunne få effekt fra 2026.
Det foreslås på den baggrund, at der i en
midlertidig periode i indkomstårene 2023, 2024 og 2025 gives
adgang til bundfradrag, hvis udlejeren kan dokumentere, at der er
anvendt en indberetningspligtig platform.
For platforme hjemmehørende i Danmark vil der være
tale om et krav om indberetning efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningsloven. For platforme
hjemmehørende i udlandet vil der være tale om krav om
indberetning efter regler, der implementerer DAC 7 om ændring
af direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet eller tilsvarende aftale om udveksling af
oplysninger.
Den tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger kan
være den multilaterale aftale om automatisk udveksling af
oplysninger om indkomst opnået gennem digitale platforme, som
bygger på OECD´s og Europarådets
bistandskonvention, men der kan også være tale om andre
tilsvarende bilaterale aftaler.
Dokumentationen for, at der er tale om en indberetningspligtig
platform, vil på Skattestyrelsens anmodning skulle fremsendes
i forbindelse med en eventuel efterkontrol. Dokumentationen kan
bestå i kontoudskrifter, kontoopgørelser, underretning
fra platformsoperatøren m.v. I tvivlstilfælde vil
udlejeren herudover kunne rette henvendelse til den anvendte
platformsoperatør med henblik på at få en
bekræftelse på, at platformen er indberetningspligtig.
Indberetningspligten kan også være tilstrækkeligt
sandsynliggjort, hvis platformsoperatøren er
hjemmehørende i et EU-land og opfylder kravene til at
være omfattet af indberetningspligten i DAC 7.
Forslaget indebærer, at selvom den deleøkonomiske
platform for indkomstårene 2023-2025 ikke er i stand til at
opfylde kravet om indberetning, eller der ikke af den udenlandske
skattemyndighed sker udveksling af eventuelle modtagne oplysninger,
vil den manglende opfyldelse af de gældende krav ikke
gå ud over udlejerens mulighed for at kunne anvende
bundfradrag ved opgørelse af indkomsten.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af afgift for foreløbig
fastsættelse
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1,
at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb
ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan
Skatteforvaltningen fastsætte den pågældende
virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det samme
gælder, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen
efter udløbet af fristen for indberetning for en
afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte
beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1,
4. pkt. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte
beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig
angivelse eller indberetning efter opkrævningslovens §
2, anvendelse.
En virksomhed skal betale en afgift på 800 kr. for en
foreløbig fastsættelse, og der gives en afgift for
hver periode, der bliver foreløbig fastsat af
Skatteforvaltningen. Er der pålagt en afgift, skal den
betales, uanset om der efterfølgende sker angivelse for den
pågældende afregningsperiode. Hvis der foretages en
foreløbig fastsættelse for både A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, skal der dog kun betales én afgift pr.
afregningsperiode, jf. § 4, stk. 2.
Bestemmelsen om Skatteforvaltningens mulighed for at
fastsætte en virksomheds tilsvar foreløbigt til et
skønsmæssigt beløb har dels til formål at
fremme, at virksomheden selv sørger for at angive
virksomhedens reelle tal, dels at sikre, at Skatteforvaltningen har
et grundlag for tvangsinddrivelse.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Satsen på 800 kr. i opkrævningslovens § 4, stk.
2, har ikke været reguleret, siden den blev fastsat ved lov
nr. 169 af 15. marts 2000. Det følger af
lovbemærkningerne, at satsen blev fastsat til 800 kr. mod
tidligere 150 kr., idet der herved blev taget hensyn til et
samtidig bortfald af tilsvarforhøjelse ved for sen
angivelse, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side 566,
bemærkningerne til § 4.
Som det fremgår, har satsen ikke været reguleret i
mere end 20 år. Det er vurderingen, at der som en konsekvens
heraf er en risiko for, at den præventive effekt ved afgiften
er blevet reduceret. Det anses for uhensigtsmæssigt, da det
er afgørende for en korrekt skatte- og
afgiftsansættelse, at virksomheden overholder sin pligt til
at angive de reelle tal.
Der er ved reguleringen af satsen på 800 kr. taget
afsæt i lønudviklingen, siden denne sats blev fastsat,
så den nye sats afspejler den samfundsøkonomiske
udvikling.
Det foreslås på den baggrund at foretage en
regulering af satsen på 800 kr. i opkrævningslovens
§ 4, stk. 2, med afsæt i lønudviklingen.
Formålet med den foreslåede regulering af satsen er,
at konsekvensen af en afgift for en foreløbig
fastsættelse vil bevare sin præventive virkning og
dermed fremme, at angivelser, som en virksomhed skal give til
Skatteforvaltningen, kommer rettidigt.
Den foreslåede ordning vil medføre, at satsen
på 800 kr. i opkrævningslovens § 4, stk. 2, vil
blive reguleret til 1.400 kr. Det vil betyde, at en virksomhed vil
skulle betale en afgift på 1.400 kr., når
Skatteforvaltningen foretager en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter
m.v., fordi Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget
virksomhedens angivelse for den pågældende periode, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 1 og 2.
2.2. Regulering af satserne for
skattetillæg
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 1, at
har en skattepligtig omfattet af lovens § 5 ikke rettidigt
givet Skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder
oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller
revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36,
pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige at
betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag
oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog
højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog § 73, stk.
2-4.
For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger
bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7,
udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen
overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt, jf.
skattekontrollovens § 73, stk. 2. Hvis senere ændringer
i den skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår medfører, at indkomsten overstiger
bundgrænsen, vil et skattetillæg blive regulereret i
overensstemmelse hermed.
For fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens §
15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig
erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr.,
jf. skattekontrollovens § 73, stk. 3.
Et skattetillæg bliver beregnet fra almindelig kontortids
begyndelse den første dag efter udløbet af fristen
for, at oplysninger i medfør af skattekontrolloven skal
afgives. Det indebærer for eksempel, at hvis fristen
udløber en fredag, bliver der ikke beregnet
skattetillæg, hvis oplysningerne er modtaget af
Skatteforvaltningen digitalt eller på papir den
følgende mandag inden kl. 9. Hvis oplysningerne i stedet
først er modtaget kl. 11 den følgende mandag, skal
der betales et skattetillæg, idet oplysningerne først
er modtaget af Skatteforvaltningen efter normal kontortids
begyndelse. Der henvises til afsnit A.C.2.1.4.3.1 i Den juridiske
vejledning.
Hvis Skatteforvaltningen har forlænget fristen for en
skattepligtig, bliver der ikke beregnet skattetillæg for
forlængelsesperioden.
Et skattetillæg bliver automatisk udløst på
årsopgørelsen, når Skatteforvaltningen
konstaterer, at den pågældende ikke har indgivet
oplysninger i overensstemmelse med skattekontrollovens regler. Der
bliver dermed ikke foretaget en vurdering af den skattepligtiges
subjektive tilregnelse, hvilket skal ses i sammenhæng med, at
skattetillægget ikke har karakter af en bøde.
Skatteforvaltningen kan efter ansøgning i særlige
tilfælde fritage en skattepligtig for skattetillæg
efter § 73, stk. 1-3, helt eller delvis, jf. § 73, stk.
4. Som særlige tilfælde anses for det første
forhold hos Skatteforvaltningen, for eksempel nedbrud i
it-systemer, som forhindrer, herunder forsinker, den skattepligtige
i at overholde fristerne. For det andet kan særlige
tilfælde være forhold hos den skattepligtige, hvor
forsinkelsen ikke kan tilregnes den pågældende. For
nærmere om særlige tilfælde henvises til afsnit
A.C.2.1.4.3.1 i Den juridiske vejledning.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Satserne på 200 kr. og 5.000 kr. i skattekontrollovens
§ 73, stk. 1, har ikke været reguleret siden 1996, jf.
hertil Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side 2564 ff. Det
følger af lovbemærkningerne, at skattetillægget
forud for lovændringen blev beregnet som en procentdel af
skatten af indkomst og skatten af formue, når der var tale om
en fysisk person, og som en procentdel af indkomstskatten,
når der var tale om en juridisk person, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, side 2575. I forbindelse med den
nævnte lovændring blev der indført faste og
ensartede satser for både fysiske og juridiske personer.
Tilsvarende har satserne på 100 kr. og 2.500 kr. i
skattekontrollovens § 73, stk. 2, og på 500 kr. i §
73, stk. 3, ikke været reguleret, siden de blev fastsat med
lov nr. 362 af 2. juni 1997.
Som det fremgår, har satserne ikke været reguleret i
mere end 25 år. Det er vurderingen, at der som en konsekvens
heraf er en risiko for, at den præventive effekt er blevet
reduceret. Det anses for uhensigtsmæssigt, da det er
afgørende for en korrekt skatteansættelse, at en
skattepligtig medvirker hertil, bl.a. ved at overholde
oplysningsfrister som fastsat i skattekontrolloven.
Der er ved reguleringen af satserne § 73, stk. 1-3, taget
afsæt i lønudviklingen, så de nye satser
afspejler den samfundsøkonomiske udvikling, siden de senest
blev ændret.
Det foreslås på den baggrund at foretage en
regulering af satserne i skattekontrollovens § 73, stk. 1-3,
med afsæt i lønudviklingen.
Formålet med den foreslåede regulering er, at
konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin
præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en
skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt
til Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 1,
reguleres satsen på 200 kr. til 400 kr., og satsen på
5.000 kr. reguleres til 10.000 kr. Det vil bl.a. medføre, at
en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 5, som ikke
rettidigt har givet Skatteforvaltningen oplysninger efter
skattekontrollovens § 2, vil blive pålagt at betale
et skattetillæg på 400 kr., for hver dag
oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget vil dog
højst kunne udgøre 10.000 kr., jf. dog nedenfor om
§ 73, stk. 2.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 2,
reguleres satsen på 100 kr. til 200 kr., og satsen på
2.500 kr. reguleres til 5.000 kr. Det vil medføre, at for
fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger
bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, vil
skattetillægget udgøre 200 kr., for hver dag fristen
overskrides, dog højst 5.000 kr. i alt.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 3,
reguleres satsen på 500 kr. til 1.000 kr. Det vil
medføre, at for fonde og foreninger, der efter
fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved
at afgive en særlig erklæring, vil
skattetillægget udgøre i alt 1.000 kr.
2.3. Modernisering af sanktionspraksis ved passiv
skatteunddragelse
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af skattekontrollovens § 83, stk. 1, at
en skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at
have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger,
jf. lovens § 2, inden 4 uger efter udløb af fristen for
afgivelse af sådanne oplysninger, jf. lovens § 10, skal
underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for
lav.
Det følger af § 83, stk. 2, at en skattepligtig, som
modtager en skønsmæssig ansættelse af den
skattepligtige indkomst, jf. § 74, inden 4 uger efter
modtagelsen skal underrette Skatteforvaltningen, hvis
ansættelsen er for lav. En skattepligtig, som ikke modtager
en årsopgørelse eller et oplysningsskema, skal afgive
de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden
oplysningsfristernes udløb, jf. § 10, jf. § 83,
stk. 3.
Det fremgår af § 83, stk. 4, at den, som med
forsæt til at unddrage det offentlige skat overtræder
stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, straffes
med bøde, jf. § 83, stk. 5.
Det er forudsat i lovbemærkningerne til § 83, stk. 5,
at en bøde udmåles til en tredjedel af det unddragne
beløb, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13
som fremsat, side 197f. Dette svarer til Skatteforvaltningens
praksis, jf. hertil afsnit A.C.3.2.1.3.3 i Den juridiske
vejledning.
Denne sanktionspraksis, hvor bøden ved grov uagtsomhed
alene udmåles til en tredjedel af det unddragne beløb,
adskiller sig fra den sanktionspraksis, der anvendes ved groft
uagtsomme overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen i
øvrigt. Det er i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af
28. december 2023 tilkendegivet, at der i sager om unddragelse af
skat eller afgift, der begås groft uagtsomt, typisk vil
skulle udmåles en bøde, der svarer til unddragelsens
størrelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L
52 som fremsat, s. 12ff. Denne praksis er forudsat for både
bestemmelserne i skattekontrolloven om aktiv skatteunddragelse, der
begås ved grov uagtsomhed, jf. § 82, stk. 3, jf. stk. 1,
og groft uagtsomme overtrædelser af andre skatte- og
afgiftslove.
Skattekontrollovens § 82 er en straffebestemmelse om den
form for skatteunddragelse, der betegnes som aktiv
skatteunddragelse. Det følger af § 82, stk. 3, jf. stk.
1, at den, der groft uagtsomt afgiver urigtige, vildledende eller
ufuldstændige oplysninger til Skatteforvaltningens brug for
afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse,
straffes med bøde. Der er tale om ufuldstændige
oplysninger som nævnt i § 82, stk. 1, hvis den
skattepligtige ikke har afgivet oplysninger, som skulle være
givet til brug for årsopgørelsen eller et
oplysningsskema. Det er for eksempel tilfældet, hvis den
skattepligtige udfylder en rubrik i sin årsopgørelse
vedrørende befordringsfradrag og indsender
årsopgørelsen til Skatteforvaltningen, men undlader at
udfylde en rubrik om honorarer, selv om den skattepligtige har
modtaget honorarer i det pågældende
indkomstår.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det vurderes, at forskellen i bødeberegningen er
historisk betinget, og at overtrædelser af § 83, stk. 5,
jf. stk. 1-3, om passiv skatteunddragelse ved grov uagtsomhed ikke
længere som udgangspunkt kan anses for mindre
bebrejdelsesværdige end overtrædelser af § 82,
stk. 3, jf. stk. 1, om aktiv skatteunddragelse ved grov uagtsomhed.
Dette kan eksemplificeres ved en person, der i årets
løb har modtaget et honorar, af hvilket der skal beregnes en
skat på 150.000 kr. Hvis vedkommende modtager en
årsopgørelse og i den forbindelse f.eks. oplyser sit
befordringsfradrag, men groft uagtsomt undlader at oplyse om
honoraret, vil der være tale om aktiv skatteunddragelse,
hvorved der vil kunne straffes med en bøde på 150.000
kr. for så vidt angår honoraret. Hvis vedkommende havde
undladt at oplyse befordringsfradraget og således havde
forholdt sig passivt, ville bøden for den groft uagtsomme
manglende oplysning om honoraret imidlertid kun have udgjort 50.000
kr.
Det er desuden vurderingen, at det i dag ikke anses for mindre
bebrejdelsesværdigt at forholde sig passivt til pligterne i
skattekontrolloven ved grov uagtsomhed, end det er at forholde sig
passivt til pligter i den øvrige skatte- og
afgiftslovgivning ved grov uagtsomhed.
Henset hertil vil bødeniveauet for overtrædelse af
skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, kunne
justeres, så det som udgangspunkt vil svare til
bødeniveauet ved skatte- eller afgiftsunddragelse i
øvrigt, der begås groft uagtsomt.
Det foreslås på den baggrund at foretage en
ændring af ordlyden af skattekontrollovens § 83, stk. 5.
Den foreslåede ændring vil give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om
strafniveauet ved overtrædelser af skattekontrollovens §
83, stk. 5, jf. stk. 1-3, der kan medføre, at der realiseres
en unddragelse. Samtidig vil den foreslåede ændring
medføre, at formuleringen af § 83, stk. 5, bliver
tydeligere, med hensyn til hvilke overtrædelser der omfattes
af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring er det således
forudsat, at overtrædelser af skattekontrollovens § 83,
stk. 5, jf. stk. 1-3, vil skulle straffes med en bøde, der
svarer til unddragelsens størrelse. I de mindste sager, hvor
unddragelsen i førstegangstilfælde ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., er det imidlertid forudsat,
at der straffes med en bøde af fast størrelse
på 5.000 kr.
Med den justerede sanktionspraksis vil overtrædelser af
skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, blive omfattet
af den samme bødepraksis, der gælder for groft
uagtsomme overtrædelser af den øvrige skatte- og
afgiftslovgivning.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
2.4. Midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag
ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025
2.4.1. Gældende ret
Indkomst ved udlejning af fritidsbolig, helårsbolig og
værelse eller aktiver som biler, lystbåde, campingvogne
m.v. udgør skattepligtig indkomst. Ved
indkomstopgørelsen kan udgifterne ved udlejningen fradrages.
I den forbindelse kan udlejeren vælge mellem at foretage
fradrag efter en regnskabsmæssig metode eller en skematisk
metode.
Ved den regnskabsmæssige metode kan udlejeren foretage
fradrag for de dokumenterede udgifter, der er forbundet med
udlejningen, herunder afskrivninger. Det samlede
fradragsbeløb kan dog ikke overstige
bruttolejeindtægten. Hvis den regnskabsmæssige metode
er anvendt, vil udlejeren ikke senere kunne overgå til at
foretage fradrag efter den skematiske metode.
Ved den skematiske metode kan der i bruttolejeindtægten
foretages et i lovgivningen fastsat skematisk bundfradrag.
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten for
det enkelte aktiv. Af den del af lejeindtægten, der
overstiger bundfradraget, kan der fradrages en fastsat
procentdel.
Bundfradragets størrelse er afhængigt af, hvorvidt
der fra en tredjepart er sket indberetning af lejeindtægten,
eller oplysninger om lejeindtægten er udvekslet med
Skatteforvaltningen.
Bundfradraget ved udlejning af fritidsbolig udgør som
udgangspunkt 10.000 kr. (2010-niveau). Bundfradraget udgør
dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af
lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller oplysninger om
lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved
udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger, jf. ligningslovens § 15
O, stk. 1.
Af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget,
kan der fradrages 40 pct.
Bundfradragene reguleres efter personskattelovens § 20. For
indkomståret 2023 udgør bundfradragene ved udlejning
af fritidsbolig henholdsvis 12.200 kr. og 44.500 kr. For
indkomståret 2024 udgør bundfradragene henholdsvis
12.700 kr. og 46.100 kr.
Bundfradraget ved udlejning eller fremleje af en del af
værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller ved
udlejning eller fremleje af hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, udgør 10.000 kr.
(2010-niveau) pr. helårsbolig, jf. ligningslovens § 15
Q, stk. 1, 1. pkt.
Bundfradraget udgør dog 25.550 kr. (2010-niveau), hvis
der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af
Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel
8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere
ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af
oplysninger, jf. ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 2. pkt.
Af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget,
kan der fradrages 40 pct.
Bundfradragene reguleres efter personskattelovens § 20. For
indkomståret 2023 udgør bundfradragene ved udlejning
af helårsbolig og værelser henholdsvis 12.200 kr. og
31.200 kr. For indkomståret 2024 udgør bundfradragene
henholdsvis 12.700 kr. og 32.300 kr.
Bundfradraget ved udlejning af aktiver som biler,
lystbåde, campingvogne m.v. udgør 9.100 kr.
(2010-niveau). Hvis der er tale om udlejning af nul- eller
lavemissionsbiler udgør bundfradraget 17.100 kr.
(2010-niveau). Fradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten ved udleje af aktiverne, jf.
ligningslovens § 15 R, stk. 1.
Det er en betingelse for at opnå bundfradragene, at der
sker indberetning af indkomstårets samlede
lejeindtægter fra aktiverne. Indberetningen af
lejeindtægterne skal være foretaget efter regler
udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43
eller modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger
efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere
ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af
oplysninger, jf. ligningslovens § 15 R, stk. 4.
Bundfradragene reguleres efter personskattelovens § 20. For
indkomståret 2023 udgør bundfradragene ved udlejning
af aktiver henholdsvis 11.100 kr. og 20.900 kr. For
indkomståret 2024 udgør bundfradragene henholdsvis
11.500 kr. og 21.600 kr.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
De forhøjede bundfradrag ved udlejning af ejendomme m.v.
og bundfradragene ved udlejning af biler, lystbåde,
campingvogne m.v., der er betinget af, at der foretages
indberetning om lejeindtægten fra en tredjepart, blev
indført som opfølgning på aftalen af 17. maj
2018 om bedre vilkår for vækst og korrekt
skattebetaling i dele- og platformsøkonomien mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre.
Hensigten med aftalen var bl.a. at skabe klare regler, samtidig
med at man sikrede at danskere, der er aktive i
deleøkonomien, betaler korrekt skat. Dette skete ved at
styrke incitamentet til, at udlejning sker gennem en tredjepart,
der indberetter indtægterne til Skatteforvaltningen.
Ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 blev det indført,
at der kunne anvendes et forhøjet bundfradrag ved udlejning
af fritidsbolig, helårsbolig, værelser m.v., hvis der
sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43.
Det blev endvidere indført, at der ved opgørelse
af indkomst ved udlejning af aktiver som biler, lystbåde,
campingvogne m.v. kan anvendes et bundfradrag, hvis der sker
indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter
efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens
§ 43.
I forbindelse med gennemførelsen af direktiv om
ændring af direktiv om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet om indberetning og udveksling af
oplysninger fra digitale platforme m.v. (DAC7), jf. lov nr. 902 af
21. juni 2022, blev det indført, at bundfradragene
også vil kunne anvendes, hvis oplysninger om
lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved
udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger
De nye regler har virkning fra 2023. Det vil sige, at det for
kalenderåret 2023 er første gang, at der for
udenlandske platforme er krav om, at den udenlandske platform har
foretaget indberetning til platformens hjemland efter DAC7, og at
platformens hjemland udveksler disse oplysninger med de danske
skattemyndigheder.
Det har dog vist sig, at der er en række udfordringer med
de digitale indberetningsløsninger. Der er tilfælde,
hvor den udenlandske deleøkonomiske platform har problemer
med at foretage den krævede indberetning, eller hvor der er
fejl i indberetningen. Der er også tilfælde, hvor
platformen har foretaget indberetning af lejeindtægten til
skattemyndighederne i det land, hvor platformen er
hjemmehørende, men hvor der er tekniske udfordringer med at
få udvekslet disse oplysninger med Skatteforvaltningen.
De tekniske udfordringer bør ikke komme de borgere til
skade, der er aktive i deleøkonomien, og som i forventning
om at kunne opnå bundfradrag har foretaget udlejningen gennem
en digital platform, der er forpligtet til at indberette til
skattemyndighederne i platformens hjemland.
Det foreslås på den baggrund for indkomstårene
2023-2025 at lempe betingelserne for at kunne opnå
bundfradrag ved opgørelsen af lejeindkomsten, således
at det ikke kommer til at gå ud over udlejeren i de
situationer, hvor indberetning konkret ikke er foretaget, eller
hvor der er problemer med at udveksle oplysningerne med de danske
skattemyndigheder.
Det foreslås, at for indkomstårene 2023-2025 kan det
høje bundfradrag anvendes ved opgørelsen af indkomst
ved udlejning af fritidsbolig, helårsbolig eller
værelse, hvis udlejningen er sket gennem en
indberetningspligtig platform.
Det foreslås desuden, at for indkomstårene 2023-2025
kan et bundfradrag anvendes ved opgørelsen af indkomst ved
udlejning af biler, lystbåde, campingvogne m.v., hvis
udlejningen er sket gennem en indberetningspligtig platform.
I denne midlertidige periode vil det således ikke
været et krav for at kunne foretage bundfradrag, at
indberetningen konkret er modtaget af Skatteforvaltningen. I den
situation, hvor der er tale om en udenlandsk platform, vil det
heller ikke være et krav, at de pågældende
oplysninger er udvekslet med de danske skattemyndigheder. Udlejeren
vil blot skulle dokumentere, at der er sket udlejning gennem en
platform, der er omfattet af krav om indberetning af udlejerens
lejeindtægt til skattemyndighederne.
Ved en udenlandsk platform vil der kunne være tale om krav
om indberetningspligt efter regler, der implementerer DAC 7 om
ændring af direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet eller tilsvarende aftale om udveksling af
oplysninger.
En tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger kan
være den multilaterale aftale om automatisk udveksling af
oplysninger om indkomst opnået gennem digitale platforme, som
bygger på OECD´s og Europarådets
bistandskonvention, men der kan også være tale om andre
tilsvarende bilaterale aftaler.
Den foreslåede midlertidige lempelse vil give mulighed
for, at udlejeren ved opgørelsen af indkomsten kan anvende
det forventede bundfradrag, selvom der konkret ikke er sket
indberetning til skattemyndighederne i platformens hjemland. Det
gælder også, selvom de danske skattemyndigheder ikke
via udveksling fra de udenlandske myndigheder har modtaget
oplysninger om udlejningen.
Herved sikres det, at det ikke kommer til at gå ud over de
danske udlejere af fritidsbolig, helårsbolig, værelse
eller aktiver som biler, lystbåde, campingvogne m.v., at der
midlertidigt er problemer med indberetning og udveksling af
oplysninger, samtidig med at det af hensyn til korrekt
skatteafregning fastholdes, at der anvendes en platform, der er
underlagt et krav om indberetning.
Uanset at platformen har givet udlejeren meddelelse om, at der
er indberettet oplysninger om udlejeren, vil de danske
skattemyndigheder fortsat via de udenlandske skattemyndigheder
kunne kontrollere, at der konkret er sket indberetning. Det er
desuden forventningen, at de udenlandske myndigheder fremadrettet
vil blive i stand til at udveksle oplysninger med de danske
skattemyndigheder, med henblik på at disse oplysninger vil
kunne indgå i de danske skattemyndigheders kontrol.
Fra indkomståret 2026 vil det igen være en
betingelse for at kunne anvende det høje bundfradrag ved
udlejning af fast ejendom og anvende bundfradrag ved udlejning af
bil, lystbåd, campingvogn m.v., at der enten er sket
indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43, der
gælder for danske platforme, eller at oplysninger om
lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved
udveksling af oplysninger enten baseret på EU-direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet eller
på indgåede aftaler om udveksling af oplysninger.
Forventningen er således, at de nuværende problemer med
udveksling af oplysninger er af midlertidig karakter.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets dele om regulering af afgift for foreløbig
fastsættelse, regulering af satserne for skattetillæg
og modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse
skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 230 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Efter
tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet til
ca. 155 mio. kr. (2025-niveau), jf. tabel 1.
| Tabel
1. Provenuvirkning ved
lovforslaget | Mio. kr. (2025-niveau) | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | Varigt | Finansår 2025 | Umiddelbar virkning | | | | | | | Modernisering af sanktionspraksis ved
passiv skatteunddragelse | 25 | 25 | 25 | 25 | 25 | 25 | Regulering af afgift for foreløbig
fastsættelse | 75 | 80 | 75 | 75 | 15 | 75 | Regulering af satserne for
skattetillæg | 130 | 130 | 120 | 120 | 20 | 130 | Umiddelbar virkning i alt | 230 | 230 | 230 | 220 | 60 | 230 | Virkning efter tilbageløb | 190 | 190 | 185 | 180 | 50 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | 155 | 155 | 150 | 150 | 45 | - | |
|
Det umiddelbare merprovenu vedrørende modernisering af
sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse skønnes til
ca. 25 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Provenuskønnet tager
udgangspunkt i, at det samlede beløb på udstedte
administrative bødeforelæg udgjorde ca. 210 mio. kr. i
2023. Ca. 10 pct. af dette beløb skønnes
påvirket af moderniseringen af sanktionspraksis ved passiv
skatteunddragelse.
Det umiddelbare merprovenu vedrørende regulering af
afgiften for foreløbige fastsættelser skønnes
til ca. 75 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Provenuskønnet
tager udgangspunkt i, at de samlede opkrævninger af afgifter
ved foreløbige fastsættelser i 2022 skønnes at
udgøre ca. 110 mio. kr., og at den foreløbige
opgørelse for 2023 viser et mindre fald i de samlede
opkrævninger i forhold til 2022.
Det umiddelbare merprovenu vedrørende regulering af
satserne for skattetillæg skønnes til ca. 130 mio. kr.
i 2025 (2025-niveau). I provenuskønnet tages der
udgangspunkt i sanktionsniveauet for årene 2019-2022, der
udgjorde ca. 130 mio. kr. årligt fordelt på borgere og
selskaber.
Reguleringen af afgiften for foreløbige
fastsættelser samt regulering af satserne for
skattetillæg er en engangsforhøjelse, hvormed satserne
ikke reguleres løbende. Derfor er provenuvirkningen af disse
to tiltag aftagende over tid, og den umiddelbare varige virkning af
modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse,
regulering af afgiften for foreløbige fastsættelser
samt regulering af satserne for skattetillæg skønnes
derfor at være ca. 60 mio. kr. (2025-niveau). Efter
tilbageløb og adfærd skønnes den varige
virkning at udgøre ca. 45 mio. kr. (2025-niveau).
Finansårsvirkningen af lovforslagets del vedrørende
modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse,
regulering af afgiften for foreløbige fastsættelser
samt regulering af satserne for skattetillæg skønnes i
2025 at udgøre et merprovenu på ca. 230 mio. kr.
(2025-niveau).
Lovforslagets del om en midlertidig lempelse af betingelserne
for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025 skønnes ikke at have provenumæssige
konsekvenser. Forslaget sikrer, at udlejerne kan anvende det
bundfradrag, de efter de gældende regler reelt er berettiget
til, og at det ikke går ud over udlejerne, at der
midlertidigt er problemer med indberetning og udveksling af
oplysninger vedrørende lejeindtægten.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio. kr. i
2024, 0,8 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. årligt i perioden
2026-2029 og herefter 0,8 mio. kr. varigt. Omkostningerne
vedrører systemtilpasning i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen samt sagsbehandling og vejledning i
Skattestyrelsen.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og
regioner.
Det er vurderingen, at lovforslaget overholder de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, herunder princippet om enkle og
klare regler og princippet om digital kommunikation.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets dele om regulering af afgiften for
foreløbig fastsættelse og regulering af satserne for
skattetillæg vil medføre negative økonomiske
konsekvenser for virksomheder, når der ikke rettidigt er
givet oplysninger til Skatteforvaltningen. Da der udelukkende er
tale om en konsekvens af ikke at overholde frister i lovgivningen,
kvantificeres de økonomiske konsekvenser ikke.
Herudover vurderes lovforslaget ikke at medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at
være relevant for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgerne. For så vidt angår forslaget
om midlertidig lempelse af betingelserne for bundfradrag ved
deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025 vil der
fortsat skulle ske en opgørelse af den skattepligtige
indkomst ved udlejning via deleøkonomiske platforme, og der
vil fortsat kunne anvendes et skematisk bundfradrag.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslagets del om midlertidig lempelse af betingelserne for
bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025 vil ikke ændre på, at betingelserne for at
kunne opnå bundfradrag vil være de samme ved udlejning,
der formidles af danske indberetningspligtige platforme, og
udlejning, der formidles af udenlandske indberetningspligtige
platforme. Lovforslaget vurderes derfor ikke at ændre
på fradragsreglernes forenelighed med EU-retten, herunder med
reglerne om fri bevægelighed for tjenesteydelser, jf. TEUF
artikel 56.
Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag indeholdende forslaget under pkt. 2.4
har i perioden fra den 6. september 2024 til den 4. oktober 2024
(28 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Metal, Danske Advokater,
Danske Udlejere, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen,
Ejendom Danmark, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre
Regulering (OBR), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
platformsøkonomi i Danmark, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, FSR - danske revisorer,
Grundejernes Landsforening, Horesta, Justitia, Kraka, Landbrug
& Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
Rejsearrangører i Danmark, SEGES Innovation P/S,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig
Forening.
Et udkast til lovforslag indeholdende forslagene under pkt. 2.1
og 2.2 har i perioden fra den 30. oktober 2024 til den 12. november
2024 (13 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark,
CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Rederier, Danske
Regioner, DANVA, Den Danske Dommerforening, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for
Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finansforbundet,
Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi
i Danmark, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,
Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt
Samvirke, Oxfam IBIS, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES
Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Ældre Sagen.
Et udkast til lovforslag indeholdende forslaget under pkt. 2.3
har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52
dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner,
Danske Soloselvstændige, DANVA, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen - Område
for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af De Private Dagplejere,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi
i Danmark, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia ,
KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet,
Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig
Forening.
| 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslagets dele vedrørende
modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse,
regulering af afgiften for foreløbige fastsættelser
samt regulering af satserne for skattetillæg skønnes
samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca.
230 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Efter tilbageløb og
adfærd skønnes merprovenuet til ca. 155 mio. kr.
(2025-niveau). Den umiddelbare varige virkning skønnes til
ca. 60 mio. kr. (2025-niveau). Efter tilbageløb og
adfærd skønnes den varige virkning til ca. 45 mio. kr.
(2025-niveau). | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vurderes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til
0,4 mio. kr. i 2024, 0,8 mio. kr. i 2025, 0,9 mio. kr. årligt
i perioden 2026-2029 og herefter 0,8 mio. kr. varigt.
Omkostningerne vedrører systemtilpasning i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen samt sagsbehandling og vejledning i
Skattestyrelsen. Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser
for kommuner og regioner. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Lovforslagets dele om regulering af
afgiften for foreløbig fastsættelse og regulering af
satserne for skattetillæg vil medføre negative
økonomiske konsekvenser for virksomheder, når der ikke
rettidigt er givet oplysninger til Skatteforvaltningen. Da der
udelukkende er tale om en konsekvens af ikke at overholde frister i
lovgivningen, kvantificeres de økonomiske konsekvenser
ikke. Herudover vurderes lovforslaget ikke at
medføre økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Den foreslåede midlertidige lempelse
for indkomstårene 2023-2025 af betingelserne for at kunne
opnå bundfradrag i forbindelse med deleøkonomiske
aktiviteter ændrer ikke på, at betingelserne for at
kunne opnå bundfradrag er de samme ved udlejning, der
formidles af danske platforme, og udlejning, der formidles af
udenlandske platforme. Det er derfor fortsat vurderingen, at
fradragsreglerne er i overensstemmelse med reglerne om fri
bevægelighed for tjenesteydelser, jf. TEUF artikel 56. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1,
at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb
ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan
Skatteforvaltningen fastsætte den pågældende
virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt
til et skønsmæssigt beløb. Det samme
gælder, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen
efter udløbet af fristen for indberetning for en
afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte
beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1,
4. pkt. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte
beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig
angivelse eller indberetning efter opkrævningslovens §
2, anvendelse.
En virksomhed skal betale en afgift på 800 kr. for en
foreløbig fastsættelse. Hvis der foretages en
foreløbig fastsættelse for både A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, skal der dog kun betales én afgift pr.
afregningsperiode, jf. § 4, stk. 2.
Det foreslås, at i opkrævningslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres
»800 kr.« til »1.400 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satsen er,
at konsekvensen af en afgift for en foreløbig
fastsættelse vil bevare sin præventive virkning og
dermed fremme, at angivelser, som en virksomhed skal give til
Skatteforvaltningen, kommer rettidigt.
Den foreslåede ordning vil medføre, at satsen
på 800 kr. i opkrævningslovens § 4, stk. 2, vil
blive reguleret til 1.400 kr. Det vil betyde, at en virksomhed vil
skulle betale en afgift på 1.400 kr., når
Skatteforvaltningen foretager en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter
m.v., fordi Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget
virksomhedens angivelse for den pågældende periode, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 1 og 2.
Til §
2
Til nr. 1
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 1, at
har en skattepligtig omfattet af lovens § 5, f.eks. en
selvstændigt erhvervsdrivende, ikke rettidigt givet
Skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder
oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller
revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36,
pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige at
betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag
oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog
højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog
skattekontrollovens § 73, stk. 2-4. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil
for nærmere om reguleringen af satserne i § 73, stk. 2
og 3.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres
»200 kr.« til »400 kr.«, og i 2. pkt. ændres »5.000 kr.«
til »10.000 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satserne
er, at konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin
præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en
skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt
til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at i
skattekontrollovens § 73, stk. 1, vil satsen på 200 kr.
blive reguleret til 400 kr., og satsen på 5.000 kr. vil blive
reguleret til 10.000 kr. Det vil for eksempel indebære, at en
skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 5, som ikke
rettidigt har givet Skatteforvaltningen oplysninger efter
skattekontrollovens § 2, vil blive pålagt at betale et
skattetillæg på 400 kr. for hver dag oplysningsfristen
overskrides. Skattetillægget vil dog højst kunne
udgøre 10.000 kr., jf. dog § 73, stk. 2-4.
Den skattepligtige vil fortsat have mulighed for at kunne
ansøge Skatteforvaltningen om fritagelse for
skattetillægget helt eller delvis, jf. hertil
skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Til nr. 2
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 2, at
for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger
bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7,
udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen
overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 2, ændres »100
kr.« til »200 kr.«, og »2.500 kr.«
ændres til »5.000 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satserne
er, at konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin
præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en
skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt
til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at for fysiske
personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger
bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, vil
skattetillægget udgøre 200 kr., for hver dag fristen
overskrides, dog højst 5.000 kr. i alt.
Den skattepligtige vil fortsat have mulighed for at kunne
ansøge Skatteforvaltningen om fritagelse for
skattetillægget helt eller delvis, jf. hertil
skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Til nr. 3
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 3, at
for fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15
kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig
erklæring, udgør skattetillægget i alt 500
kr.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 3, ændres »500
kr.« til »1.000 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satsen er,
at konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin
præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en
skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt
til Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at for fonde og foreninger, der
efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde
oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring,
vil skattetillægget udgøre i alt 1.000 kr.
Den skattepligtige vil fortsat have mulighed for at kunne
ansøge Skatteforvaltningen om fritagelse for
skattetillægget helt eller delvis, jf. hertil
skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Til nr. 4
Skattekontrollovens § 83 indeholder straffebestemmelser om
den form for skatteunddragelse, der betegnes som passiv
skatteunddragelse.
Det fremgår af skattekontrollovens § 83, stk. 1, at
en skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at
have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger,
jf. § 2, inden 4 uger efter udløb af fristen for
afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, skal
underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for
lav.
Det følger af § 83, stk. 2, at en skattepligtig, som
modtager en skønsmæssig ansættelse af den
skattepligtige indkomst, jf. § 74, inden 4 uger efter
modtagelsen skal underrette Skatteforvaltningen, hvis
ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 3, at en skattepligtig, som
ikke modtager en årsopgørelse eller et
oplysningsskema, skal afgive de til skatteansættelsen
pligtige oplysninger inden oplysningsfristernes udløb, jf.
§ 10.
Det fremgår af § 83, stk. 5, at begås
overtrædelsen groft uagtsomt, straffes med bøde. Efter
praksis udmåles bøden efter § 83, stk. 5, jf.
stk. 1-3, til en tredjedel af det unddragne beløb, jf.
afsnit A.C.3.5.2.1 i Den juridiske vejledning.
Det foreslås, at i § 83, stk.
5, ændres »Begås
overtrædelsen« til »Den, der overtræder
stk. 1-3 groft uagtsomt«.
Den foreslåede ændring vil give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om
strafniveauet ved overtrædelser af skattekontrollovens §
83, stk. 5, jf. stk. 1-3, der kan medføre, at der
realiseres en unddragelse. Samtidig vil den foreslåede
ændring medføre, at formuleringen af § 83,
stk. 5, bliver tydeligere, med hensyn til hvilke
overtrædelser der omfattes af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring er det forudsat, at
overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf.
stk. 1-3, vil skulle straffes med en bøde, der svarer til
unddragelsens størrelse. I de mindste sager, hvor
unddragelsen i førstegangstilfælde ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., er det imidlertid forudsat,
at der straffes med en bøde af fast størrelse
på 5.000 kr.
Med den foreslåede sanktionspraksis vil
overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf.
stk. 1-3, blive omfattet af den samme bødepraksis, der
gælder for groft uagtsomme overtrædelser af den
øvrige skatte- og afgiftslovgivning, som fremgår af
bemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s.
12ff.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til §
3
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1. pkt., kan ejere af
en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som
udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen anvende
et bundfradrag ved opgørelsen af
bruttolejeindtægten.
Ligningslovens § 15 O finder anvendelse i de situationer,
hvor der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning, men om
udlejning af en fritidsbolig, som ejeren selv lejlighedsvis
benytter til fritidsformål.
Ejeren af fritidsboligen vil være skattepligtig som
almindelig indkomst af bruttolejeindtægten.
Bruttolejeindtægten omfatter lejerens betaling af husleje,
samt alt hvad lejeren i øvrigt betaler i forbindelse med
lejemålet som f.eks. betaling for varme, el, vand og
rengøring.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1. pkt., kan ejere af
en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som
udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen anvende
et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt., udgør
bundfradraget 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning
af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller oplysninger om
lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved
udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, kan
skatteministeren fastsætte regler om
platformsoperatørers indberetning af oplysninger til
Skatteforvaltningen om en række aktiviteter, som en
sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Det
gælder udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg
af varer og udlejning af transportmidler. Bemyndigelsen i
skatteindberetningslovens § 43 er udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om
platformoperatørers indberetningspligt vedrørende
sælgere og udlejere.
Platformsoperatører defineres på samme måde
som efter direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF som ændret ved direktiv
2021/514/EU af 22. marts 2021 (DAC7), hvorefter en
platformsoperatør er en enhed, der indgår kontrakter
med sælgere om at stille en platform eller dele heraf til
rådighed for de pågældende sælgere.
Efter artikel 8ac, stk. 1, som er indført ved DAC7, skal
medlemsstaterne bl.a. træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens
platformsoperatører opfylder de indberetningskrav, som er i
bilag V til direktivet om procedurer for passende omhu,
indberetningskrav og andre regler for
platformsoperatører.
Efter artikel 8ac, stk. 2, som ligeledes er indført ved
DAC7, skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har
modtaget indberetningen efter bestemmelsens stk. 1, ved automatisk
udveksling meddele den kompetente myndighed i enhver anden
medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er
hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat
vedrørende bl.a. arbejdsindtægt og indtægt fra
fast ejendom.
Bundfradragene på 10.000 kr. og 36.500 kr. (begge i
2010-niveau) reguleres efter personskattelovens § 20, jf.
ligningslovens § 15 O, stk. 7. For indkomståret 2023
udgør bundfradragene henholdsvis 12.200 kr. og 44.500 kr.
For indkomståret 2024 udgør bundfradragene henholdsvis
12.700 kr. og 46.100 kr.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
fritidsbolig, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 1, 3. pkt. Af
den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, kan
fradrages 40 pct., jf. § 15 O, stk. 1, 4. pkt.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 5. pkt., kan ejeren
ikke foretage fradrag for de faktiske udgifter eller foretage
skattemæssige afskrivninger efter bestemmelsen i § 15 O,
stk. 2, hvis der er anvendt bundfradrag efter bestemmelserne i
§ 15 O, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 2, kan ejere, der ikke
anvender reglerne i stk. 1 om bundfradrag, fradrage de faktiske
udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar.
Herudover vil der kunne foretages skattemæssige afskrivninger
efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler, ligesom ejendomsskatter vil kunne fradrages. Fradrag
kan foretages med en så stor del af udgifterne m.v., som
svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet
sted.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 2, 5. pkt., kan ejeren
ikke senere overgå til at anvende bundfradragene efter §
15 O, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvis der er foretaget fradrag for de
faktiske udgifter efter bestemmelsen i § 15 O, stk. 2, 1.-4.
pkt.
Det foreslås i ligningslovens §
15 O, stk. 1, efter 2. pkt. at indsætte som nyt
punktum: »Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget
indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan
bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene
2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er
indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der
implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.«
Ændringen vil indebære, at det midlertidigt i
indkomstårene 2023, 2024 og 2025 vil være muligt at
anvende det høje bundfradrag i § 15 O, stk. 1, 2. pkt.,
hvis den platform, som udlejeren har anvendt i forbindelse med sin
udlejning, er indberetningspligtig.
Der vil for danske platformsoperatører være tale om
indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, hvorefter der kan
fastsættes regler om platformsoperatørers
indberetninger til Skatteforvaltningen om en række
initiativer, som en sælger eller udlejer udfører mod
vederlag. Der er bl.a. tale om udlejning af fast ejendom og
udlejning af transportmidler.
For udenlandske platformsoperatører vil der kunne
være tale om regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller
tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
En tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger kan
være den multilaterale aftale om automatisk udveksling af
oplysninger om indkomst opnået gennem digitale platforme, som
bygger på OECD´s og Europarådets
bistandskonvention, men der kan også være tale om
tilsvarende bilaterale aftaler.
Ændringen vil indebære, at hvis det land, hvor
platformsoperatøren er hjemmehørende, har tekniske
udfordringer med at foretage udveksling af oplysninger, vil
udlejeren stadig kunne få det høje bundfradrag i
indkomstårene 2023-2025, hvis udlejeren kan dokumentere, at
der i forbindelse med udlejning er anvendt en platform, der er
omfattet af et krav om indberetning af lejeindtægten.
Det er forventningen, at platformsoperatørerne fra og med
2026 vil være i stand til at opfylde kravene til indberetning
efter DAC7. Fra og med 2026 vil det derfor igen være en
betingelse for at kunne anvende et højt bundfradrag, at der
enten er sket indberetning af lejeindkomsten efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller, for
så vidt angår udenlandske platforme, at de danske
skattemyndigheder via udveksling af oplysninger har modtaget
oplysninger fra platformenes hjemlande om lejeindtægten.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1. pkt., kan ejere af
en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som
udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen
foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt. udgør
bundfradraget dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker
indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og
skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel
8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere
ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af
oplysninger.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 3. pk., kan
bundfradraget ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
fritidsbolig.
Det foreslås i ligningslovens §
15 O, stk. 1, 5. og 6. pkt., der bliver 6. og 7. punktum, at
ændre henvisningen til 1.-3. pkt. til en henvisning til 1.,
2. og 4. pkt.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved der foreslås indsat et
nyt punktum i ligningslovens § 15 O, stk. 1, efter
bestemmelsens 2. punktum. Dette medfører, at 3. punktum
bliver til 4. punktum.
Til nr. 3
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 1. pkt., kan ejere,
andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af
værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som
udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret
til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et
bundfradrag.
Ejeren, andelshaveren eller lejeren vil være skattepligtig
af bruttolejeindtægten. Bruttolejeindtægten omfatter
lejerens betaling af husleje, samt alt hvad lejeren i øvrigt
betaler i forbindelse med lejemålet som f.eks. betaling for
varme, el, vand og rengøring.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 1. pkt., kan ejere,
andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af
værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som
udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret
til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag
på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., udgør
bundfradraget 25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning
af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om
lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved
udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, kan
skatteministeren fastsætte regler om
platformsoperatørers indberetning af oplysninger til
Skatteforvaltningen om en række aktiviteter, som en
sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Det
gælder udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg
af varer og udlejning af transportmidler.
Platformsoperatører defineres på samme måde
som efter direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF som ændret ved direktiv
2021/514/EU af 22. marts 2021 (DAC7), hvorefter en
platformsoperatør er en enhed, der indgår kontrakter
med sælgere om at stille en hel platform eller dele heraf til
rådighed for de pågældende sælgere.
Efter artikel 8ac, stk. 1, som er indført ved DAC7, skal
medlemsstaterne bl.a. træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens
platformsoperatører opfylder de indberetningskrav, som er i
bilag V til direktivet om procedurer for passende omhu,
indberetningskrav og andre regler for
platformsoperatører.
Efter artikel 8ac, stk. 2, som er indført ved DAC7, skal
den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har modtaget
indberetningen efter bestemmelsens stk. 1, ved automatisk
udveksling meddele den kompetente myndighed i enhver anden
medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er
hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat
vedrørende bl.a. arbejdsindtægt og indtægt fra
fast ejendom.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 3. pkt., forstås
ved en helårsbolig hele eller en del af en fast ejendom, der
tjener til ejerens, andelshaverens eller lejerens
helårsbolig.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 4. og 5. pkt., kan
bundfradraget ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig. Af den del af lejeindtægten, der
overstiger bundfradraget, kan fradrages 40 pct., jf. § 15 Q,
stk. 1, 4. og 5. pkt.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 15 Q, stk.
1, 7. pkt. For indkomståret 2023 udgør bundfradragene
henholdsvis 12.200 kr. og 31.200 kr. For indkomståret 2024
udgør bundfradragene henholdsvis 12.700 kr. og 32.300
kr.
Det foreslås i ligningslovens §
15 Q, stk. 1, efter 2. pkt. at indsætte som nyt
punktum: »Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget
indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan
bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene
2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er
indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der
implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.«
Ændringen vil indebære, at det midlertidigt i
indkomstårene 2023-2025 vil være muligt at anvende det
høje bundfradrag i § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., blot den
platform, som udlejeren har anvendt i forbindelse med sin
udlejning, er indberetningspligtig.
Der vil for danske platformsoperatører være tale om
indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af i
skatteindberetningslovens § 43, hvorefter der kan
fastsættes regler om platformsoperatørers
indberetninger til Skatteforvaltningen om en række
initiativer, som en sælger eller udlejer udfører mod
vederlag. Der er bl.a. tale om udlejning af fast ejendom og
udlejning af transportmidler. Bemyndigelsen i § 43 er udnyttet
ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september
2022 om platformsoperatørers indberetningspligt
vedrørende sælgere og udlejere.
For udenlandske platformsoperatører vil der kunne
være tale om regler, der implementerer reglerne om
indberetningspligt efter direktivet DAC7.
En tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger kan
være den multilaterale aftale om automatisk udveksling af
oplysninger om indkomst opnået gennem digitale platforme, som
bygger på OECD´s og Europarådets
bistandskonvention, men der kan også være tale om
tilsvarende bilaterale aftaler.
Ændringen vil indebære, at hvis det land, hvor
platformsoperatøren er hjemmehørende, har tekniske
udfordringer med at foretage udveksling af oplysninger, vil
udlejeren stadig kunne få det høje bundfradrag i
indkomstårene 2023-2025, hvis udlejeren kan dokumentere, at
der i forbindelse med udlejning er anvendt en platform, der er
omfattet af et krav om indberetning af lejeindtægten.
Det er forventningen, at platformsoperatørerne fra og med
2026 vil være i stand til at opfylde kravene til indberetning
efter DAC7. Fra og med 2026 vil derfor igen være en
betingelse for at kunne anvende et højt bundfradrag, at der
er sket indberetning af lejeindkomsten efter regler udstedt i
medføre af skatteindberetningslovens § 43. Eller, for
så vidt angår udenlandske platforme, at de danske
skattemyndigheder via udveksling af oplysninger har modtaget
oplysninger fra platformenes hjemlande om lejeindtægten.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, kan fysiske personer,
der udlejer aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 2,
fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved
indkomstopgørelsen for indkomståret.
Aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 2 er
følgende:
1) Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er
omfattet af stk. 3.
2) Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af
§ 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. eller
brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2,
når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse
og ikke er omfattet af stk. 3.
3) Campingvogne.
4) Påhængskøretøjer, der er
konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
5) Lystbåde.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt., kan der ved
udlejning af aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 3
fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. i
bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver.
Aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 3 er biler og
varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g
CO2 pr. km, eller der udleder mere
end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 3. pkt., kan fradrag
efter 1. pkt. ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje
af aktiver som nævnt i stk. 2, og fradrag efter 2. pkt. kan
ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som
nævnt i stk. 3.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 4. pkt., kan der af
den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i
stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct.,
og der kan af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som
nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt.,
fradrages 40 pct.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 5. pkt., dækker
fradragene efter stk. 1, 1., 2. og 4. pkt. samtlige udgifter, der
er forbundet med udlejningen.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 6. pkt., gælder
bestemmelsens 1.-5. pkt. ikke for den del af
bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i
erhvervsmæssig virksomhed.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 7. pkt., reguleres
grundbeløbene i 1. og 2. pkt. efter personskattelovens
§ 20. For indkomstårene 2023 og 2024 udgør
bundfradraget henholdsvis 11.100 kr. og 31.200 kr. og 12.700 kr. og
32.300 kr.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 4, 1. pkt., er det en
betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker
indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra
aktiver som nævnt i stk. 2 og indkomstårets samlede
lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 4, 2. pkt., skal
indberetningen af lejeindtægterne være foretaget efter
regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens §
43 eller modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af
oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, kan
skatteministeren fastsætte regler om
platformsoperatørers indberetning af oplysninger til
Skatteforvaltningen om en række aktiviteter, som en
sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Det
gælder udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg
af varer og udlejning af transportmidler. Bemyndigelsen i
skatteindberetningslovens § 43 er udnyttet ved
bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om
platformoperatørers indberetningspligt vedrørende
sælgere og udlejere.
Platformsoperatører defineres på samme måde
som efter direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF som ændret ved direktiv
2021/514/EU af 22. marts 2021 (DAC7), hvorefter en
platformsoperatør er en enhed, der indgår kontrakter
med sælgere om at stille en platform eller dele heraf til
rådighed for de pågældende sælgere.
Efter artikel 8ac, stk. 1, som er indført ved DAC7, skal
medlemsstaterne bl.a. træffe de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens
platformsoperatører opfylder de indberetningskrav, som er i
bilag V til direktivet om procedurer for passende omhu,
indberetningskrav og andre regler for
platformsoperatører.
Efter artikel 8ac, stk. 2, som er indført ved DAC7, skal
den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har modtaget
indberetningen efter bestemmelsens stk. 1, ved automatisk
udveksling meddele den kompetente myndighed i enhver anden
medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er
hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat
vedrørende bl.a. arbejdsindtægt og indtægt fra
fast ejendom.
Det foreslås i § 15 R, stk.
4, at indsætte som 3. pkt.
»Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning
eller oplysning om lejeindtægten, kan fradragene i stk. 1
anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er
sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler
udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43,
eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i
direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller
tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
Ændringen vil indebære, at det midlertidigt i
indkomstårene 2023-2025 vil være muligt at anvende
fradragene i § 15 R, stk. 1, hvis den platform, som udlejeren
har anvendt i forbindelse med sin udlejning, er
indberetningspligtig.
Ændringen vil indebære, at hvis det land, hvor
platformsoperatøren er hjemmehørende, har tekniske
udfordringer med at foretage udveksling af oplysninger, vil
udlejeren stadig kunne få bundfradrag i indkomstårene
2023-2025, hvis udlejeren kan dokumentere, at der i forbindelse med
udlejning er anvendt en platform, der er omfattet af et krav om
indberetning af lejeindtægten.
Det er forventningen, at platformsoperatørerne fra og med
2026 vil være i stand til at opfylde kravene til indberetning
efter DAC7. Fra og med 2026 vil derfor igen være en
betingelse for at kunne anvende et bundfradrag ved
opgørelsen af indkomsten ved udlejning af biler,
lystbåde, campingvogne m.v., at der er sket indberetning af
lejeindkomsten efter regler udstedt i medføre af
skatteindberetningslovens § 43. Eller at de danske
skattemyndigheder via udveksling af oplysninger har modtaget
oplysninger om lejeindtægten.
Til §
4
Det foreslås i stk. 1, at
loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Ved lovforslaget foreslås det at lempe betingelserne for
bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene
2023-2025. Da loven dermed har tilbagevirkende kraft fra
indkomståret 2023, bør loven træde i kraft
hurtigst muligt af hensyn til de borgere, som efter de
gældende regler ikke kan anvende de forventede bundfradrag
ved indkomstopgørelsen. Ved at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, vil
Skatteforvaltningen kunne håndhæve reglerne hurtigst
muligt.
Forslaget er udelukkende af begunstigende karakter for borgerne,
idet ændringerne vil medføre, at borgerne for
indkomstårene 2023-2025 kan få de høje
bundfradrag ved udlejning efter ligningslovens §§ 15 O og
15 Q, og at de vil kunne få et bundfradrag ved udlejning
efter ligningslovens §15 R, uden at Skatteforvaltningen har
modtaget indberetning fra udenlandske skattemyndigheder eller de
platforme, som skatteyderne har anvendt i forbindelse med
udlejningen.
Det foreslås i stk. 2, at
§§ 1 og 2 træder i kraft den 15. januar 2025.
Forslaget vil medføre, at de regulerede satser for
skattetillæg vil finde anvendelse for juridiske personer, der
fra og med den 15. januar 2025 ikke rettidigt har indgivet
oplysninger til Skatteforvaltningen. Ved manglende rettidig
indgivelse af oplysninger før den 15. januar 2025 finder de
hidtil gældende satser anvendelse. Med hensyn til fysiske
personer henvises til stk. 3 nedenfor.
For så vidt angår afgiften for foreløbig
fastsættelse henvises til stk. 4 nedenfor.
For så vidt angår lovændringen i § 2, nr.
4, med hvilken der samtidig er tilkendegivet et ønsket
sanktionsniveau, vil straffelovens § 3 finde anvendelse. Det
følger af straffelovens § 3, stk. 1, at er den ved en
handlings påkendelse gældende straffelovgivning
forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,
afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf
efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må
blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret
af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende
forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre
lov. Det følger af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for
sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed,
bortfalder også den for sådan handling idømte,
men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at
spørgsmålet om straffens bortfald ved
påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der
har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen
træffes ved kendelse.
Den sanktionspraksis, der er tilkendegivet med
lovændringen i § 2, nr. 4, og som er beskrevet i de
almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2, vil finde anvendelse
på overtrædelser, der begås fra og med den 15.
januar 2025.
Det foreslås i stk. 3, at
§ 2, nr. 1-3, for fysiske personer har virkning fra og med
indkomståret 2024.
Forslaget vil medføre, at de regulerede satser for
skattetillæg vil have virkning for fysiske personer for
årsopgørelser, der dannes for indkomståret 2024
og senere. For årsopgørelser, der vedrører
tidligere indkomstår, finder de hidtil gældende satser
for skattetillæg anvendelse. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 1-3, og de almindelige bemærkninger pkt. 2.2
for nærmere om reguleringen af satserne for
skattetillæg.
Det foreslås i stk. 4, at
§ 1 har virkning for afgørelser om foreløbig
fastsættelse, der træffes fra og med den 1. februar
2025.
Forslaget vil medføre, at den regulerede afgift for en
foreløbig fastsættelse vil finde anvendelse for
afgørelser om foreløbig fastsættelse, der
bliver truffet fra og med den 1. februar 2025. For
afgørelser om foreløbig fastsættelse, der er
truffet før den 1. februar 2025, finder den hidtil
gældende afgift på 800 kr. anvendelse. Der henvises til
lovforslaget § 1, nr. 1, og de almindelige bemærkninger
pkt. 2.1 for nærmere om reguleringen af afgift for
foreløbig fastsættelse.
Loven gælder hverken for Færøerne eller
Grønland, fordi de love, der ændres med loven, ikke
gælder for Færøerne eller Grønland og
ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I opkrævningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som
ændret ved § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024 og §
5 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring: | | | | § 4.
--- | | | Stk. 2.
Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en
foreløbig fastsættelse. Foretages der en
foreløbig fastsættelse for både A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, betales dog kun én afgift pr.
afregningsperiode. | | 1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres
»800 kr.« til: »1.400 kr.« | Stk. 3-4.
--- | | | | | | | | § 2 | | | | | | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret
ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer: | | | | § 73. Har en
skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og
skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder
oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller
revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. §
36, pålægger forvaltningen den skattepligtige at
betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag
oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog
højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog stk. 2-4. | | 1. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres
»200 kr.« til: »400 kr.«, og i 2. pkt. ændres »5.000 kr.«
til: »10.000 kr.« | Stk. 2-4.
--- | | | | | | § 73.
--- | | | Stk. 2. For
fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det
pågældende indkomstår ikke overstiger
bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7,
udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen
overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt. | | 2. I § 73, stk. 2, ændres »100
kr.« til: »200 kr.«, og »2.500 kr.«
ændres til: »5.000 kr.« | Stk. 3.
--- | | | Stk. 4.
--- | | | | | | § 73.
--- | | | Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. For
fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan
opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig
erklæring, udgør skattetillægget i alt 500
kr. | | 3. I § 73, stk. 3, ændres »500
kr.« til: »1.000 kr.« | Stk. 4.
--- | | | | | | § 83.
--- | | | Stk. 2-4.
--- | | | Stk. 5.
Begås overtrædelsen groft uagtsomt, straffes med
bøde. | | 4. I § 83, stk. 5, ændres
»Begås overtrædelsen groft uagtsomt« til:
»Den, der overtræder stk. 1-3 groft
uagtsomt«. | | | | | | § 3 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og
senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer: | | | | § 15 O. Ejere
af en fritidsbolig, der ikke
anvendes som | | 1. I § 15 O, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum: | helårsbolig, og som udlejes en del
af året, kan ved indkomstopgørelsen foretage et
bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Bundfradraget
udgør dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker
indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i
medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og
skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel
8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere
ændringer eller tilsvarende aftale om
udveksling af | | »Har told- og skatteforvaltningen
ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten,
kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene
2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er
indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der
implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.« | oplysninger. Bundfradraget kan ikke
overstige bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Endvidere kan
der af den del af lejeindtægten, der overstiger
bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage
fradrag efter 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fradrag og
afskrivninger efter stk. 2. Vælger en ejer at foretage
fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsskatteloven for hele indkomståret. Bundfradragene
efter 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens §
20. | | 2. I § 15 O, stk. 1, 5. og 6. punktum, der
bliver stk. 1, 6. og 7. punktum ændres »1.-3.
pkt.« til: »1., 2. og 4. pkt.« | Stk. 2--- | | | | | | § 15 Q.
Ejere, andelshavere og lejere,
der udlejer eller | | 3. I § 15 Q, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum: | fremlejer en del af værelserne i
en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller
fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på
10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig. Bundfradraget udgør dog 25.550 kr.
(2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten
efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens
§ 43 eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget
af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter
artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere
ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af
oplysninger. Ved en helårsbolig forstås hele eller en
del af en fast ejendom, der tjener til ejerens, andelshaverens
eller lejerens helårsbolig. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Endvidere kan der
af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget,
fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fradrag efter
1.og 2. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter
stk. 3. Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20. Hvis helårsboligen har flere
ejere, andelshavere eller lejere, fordeles bundfradraget i
ejerboliger efter ejerandel, i andelsboliger efter den
pågældende andelshavers andel af boligafgiften og i
lejeboliger efter den pågældende lejers andel af
lejeudgiften. For ejere er det en betingelse, at der er tale om en
ejendom, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 3.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på
helårsboliger, der af den skattepligtige anvendes som
fritidsbolig. | | »Har told- og skatteforvaltningen
ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten,
kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene
2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er
indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der
implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.« | Stk.
2-4--- | | | | | | § 15
R. --- | | | Stk.
2-3--- | | | Stk. 4. Det er
en betingelse for anvendelse af fradragene i | | 4. I § 15 R, stk. 4, indsættes som
3. pkt.: | stk. 1, at der sker indberetning af
indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som
nævnt stk. 2 og indkomstårets samlede
lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.
Indberetningen af lejeindtægterne skal være foretaget
efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens
§ 43 eller modtaget af told- og skatteforvaltningen ved
udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger. | | »Har told- og skatteforvaltningen
ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten,
kan fradragene i stk. 1 anvendes for indkomstårene 2023-2025,
hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er
indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der
implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.« |
|