Fremsat den 20. november 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering1)
Kapitel 1
Lovens
anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov finder anvendelse for registrering og godkendelse af
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer,
vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering m.v., samt regler om offentligt
tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere og
verifikatorer.
Stk. 2. Loven
finder anvendelse ved uafhængige erklæringsudbyderes
afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Uafhængig erklæringsudbyder: Et
overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af
9. juli 2008 om kravene til akkreditering med henblik på
afgivelse af erklæring om
bæredygtighedsrapportering.
2) Verifikator:
En person, der efter §§ 11, 19 eller 20 er godkendt til
at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
3)
Bæredygtighedsrapportering: Bæredygtighedsrapportering
som defineret i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 16, eller
i anden lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 18, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer.
4) Virksomheder
af interesse for offentligheden:
a) Virksomheder,
som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og
b)
pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. § 5, stk. 1,
nr. 1, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed, og
forsikringsselskaber, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om
forsikringsvirksomhed.
Kapitel 2
Registrering og
godkendelse m.v.
Offentligt register
§ 3.
Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over
1) virksomheder,
der er akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder,
jf. § 5,
2) virksomheder,
der i et andet EU-land eller EØS-land er akkrediteret som
uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 9, og
3) personer, der
er godkendt som verifikatorer, jf. §§ 11, 19 eller
20.
Registrering
§ 4.
En virksomhed registreres som uafhængig
erklæringsudbyder i det offentlige register, jf. § 3,
når den af DANAK er akkrediteret til at udføre
erklæringsopgaver vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 2. En
virksomhed, hvis registrering som uafhængig
erklæringsudbyder er bortfaldet, jf. § 10, kan
registreres på ny, jf. § 3, når årsagen til
bortfaldet ikke længere er til stede.
Stk. 3. En
person registreres som verifikator i det offentlige register, jf.
§ 3, når vedkommende er godkendt som verifikator, jf.
§§ 11, 19 eller 20.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
registrering, herunder om registerets førelse,
vedligeholdelse heraf, indberetning samt
offentliggørelse.
Akkreditering
§ 5.
Uafhængige erklæringsudbydere skal være
akkrediteret af DANAK efter harmoniserede standarder til at
udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering i henhold til denne lov og
skal
1) opfylde
betingelserne i §§ 6, 7 og 8 samt
2)
beskæftige mindst en godkendt verifikator.
Stk. 2.
Erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skal
udføres som en akkrediteret ydelse af en uafhængig
erklæringsudbyder, der er akkrediteret efter harmoniserede
standarder og efter regler i denne lov samt regler fastsat i
medfør af denne lov.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
anvendelse af relevante standarder.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at nærmere
angivne standarder, som der henvises til i regler udstedt efter
stk. 3, ikke indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen
fastsætter i den forbindelse regler om, hvordan oplysning om
indholdet af sådanne standarder kan fås.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de standarder,
som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 4, skal være
gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
§ 6.
En uafhængig erklæringsudbyder skal have en intern
organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, med henblik
på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og
verifikators uafhængighed og objektivitet samt sikre
kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af en
erklæringsopgave vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 2. En
uafhængig erklæringsudbyder skal kunne dokumentere
opfyldelsen af kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af
kvalitetsstyringssystemet.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om kravene
til intern organisation og om indholdet af
kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for dets
anvendelse.
§ 7.
En uafhængig erklæringsudbyder skal som et led i sit
kvalitetsstyringssystem have en ordning, hvor dens ansatte via en
særlig kanal kan indberette overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af regler fastsat i lovgivningen om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2. En
uafhængig erklæringsudbyder må ikke udsætte
ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte har indberettet
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af
reguleringen efter stk. 1.
Stk. 3. Lov om
beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen
efter stk. 1, jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af
whistleblowere.
§ 8.
En uafhængig erklæringsudbyder og de heri
beskæftigede verifikatorer har pligt til at undergive sig
kvalitetskontrol af DANAK.
Stk. 2.
Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af kravene, jf. § 5,
samt udførelsen af erklæringsopgaven og
uafhængigheden i forbindelse med erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 3. En
uafhængig erklæringsudbyder omfattet af § 9 har
pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK for så
vidt angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering afgivet her i landet.
§ 9.
En virksomhed, der er akkrediteret i et andet EU-land eller et
EØS-land efter regler, der gennemfører artikel 34,
stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, og som afgiver
erklæringer om bæredygtighedsrapporteringer her i
landet, skal registreres i det offentlige register, jf. §
3.
Stk. 2.
Virksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse
til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af
erklæringer efter § 1, stk. 2, påbegyndes.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne for registrering efter stk. 1 og om underretning af
hjemstatens kompetente myndighed.
§
10. Registrering som uafhængig erklæringsudbyder
bortfalder, hvis DANAKs akkreditering af virksomheden
ophører. DANAK giver Erhvervsstyrelsen meddelelse, hvis
akkrediteringen ophører.
Stk. 2. Er en
akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder
ophørt efter stk. 1, slettes virksomheden af det offentlige
register, jf. § 3.
Godkendelse som verifikator
§
11. Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som
verifikator, hvis vedkommende
1) har
bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land
eller i et andet land, som EU har indgået aftale med,
2) er myndig og
ikke er under værgemål eller
samværgemål,
3) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
4) ikke er
pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2
år har været pålagt konkurskarantæne,
5) har
bestået en særskilt prøve om udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf.
regler udstedt i medfør af § 35,
6) i mindst 8
måneder efter det fyldte 18. år har deltaget i
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering eller andre
bæredygtighedsrelaterede opgaver,
7) er forsikret
mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i
forbindelse med udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, og
8) har
bestået en samfundsvidenskabelig, teknisk videnskabelig eller
naturvidenskabelig kandidatuddannelse.
Stk. 2. Opgaver
efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en
uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt
revisionsvirksomhed. Godkendelse opnås, hvis opgaverne er
udført under tilsyn af en godkendt verifikator eller en
revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 3.
Godkendelse kan nægtes
1) under de i
straffelovens § 78, stk. 2, nævnte
omstændigheder,
2) hvis den
pågældende har udvist en sådan adfærd, at
der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil
kunne varetage opgaven som offentlighedens
tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller
3) hvis den
pågældende har en forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr. 6.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsikringen efter
stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang og art samt dens
tidsmæssige udstrækning.
Efteruddannelse
§
12. En verifikator har pligt til at deltage i et passende
efteruddannelsesprogram, der sikrer, at den pågældende
til stadighed opdaterer og vedligeholder sin teoretiske viden, sine
faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens
tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig
højt niveau.
Stk. 2. En
verifikator skal til enhver tid kunne dokumentere, at kravene om
efteruddannelse er opfyldt.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
efteruddannelse og om kontrol heraf.
Deponering
§
13. En verifikator kan deponere sin godkendelse i
Erhvervsstyrelsen. Deponering forudsætter, at godkendelsen
ikke er bortfaldet efter § 14, frataget efter §§ 15
eller 16, eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller
straffelovens § 79.
Stk. 2. En
person, der har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning herom
blive godkendt igen, forudsat at vedkommende opfylder betingelserne
i § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12, samt at
vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige
på 100.000 kr. eller derover. § 16 og § 18, stk. 3,
finder anvendelse i forbindelse med godkendelse efter
deponering.
Stk. 3. En
verifikator, der deponerer sin godkendelse, slettes af registret,
jf. § 3.
Bortfald
§
14. Godkendelse som verifikator bortfalder, hvis
betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-3 eller 7, ikke
længere er opfyldt.
Stk. 2. Efter
anmodning fra Erhvervsstyrelsen skal verifikator godtgøre at
være dækket af en forsikring efter § 11, stk. 1,
nr. 7. Dokumentation herfor skal være modtaget i styrelsen,
senest 4 uger efter at anmodningen er meddelt. Modtages
dokumentationen ikke senest ved fristens udløb, bortfalder
godkendelsen.
Fratagelse m.v.
§
15. Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om
at fratage en verifikator godkendelsen, hvis verifikator har en
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover. Godkendelsen kan fratages, indtil forholdet er bragt i
orden. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til
domstolsprøvelse efter § 61 og om fristen herfor.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan desuden træffe afgørelse om at
fratage en verifikator godkendelsen, hvis verifikatoren
nægter at lade sig undergive reglerne om kvalitetskontrol,
jf. § 8.
§
16. Mangler en verifikator hele eller dele af
efteruddannelsen, jf. § 12, kan Erhvervsstyrelsen påbyde
en verifikator inden for en fastsat frist at opfylde kravene til
efteruddannelse.
Stk. 2. Kan en
verifikator ikke dokumentere at have vedligeholdt og opdateret sin
efteruddannelse, kan Erhvervsstyrelsen påbyde verifikatoren
at deltage i et antal efteruddannelsestimer på nærmere
vilkår.
Stk. 3. Vurderer
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet, jf. § 33, stk.
2, at en verifikator har behov for yderligere efteruddannelse inden
for et nærmere afgrænset fagområde, kan styrelsen
påbyde verifikatoren på nærmere angivne
vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse.
Stk. 4. Opfylder
en verifikator ikke kravene til efteruddannelse, eller efterkommer
en verifikator ikke et påbud efter stk. 2 og 3, kan
Erhvervsstyrelsen
1) træffe
afgørelse om at fratage verifikatoren godkendelsen betinget
på vilkår af, at vedkommende i den indeværende
eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke
tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne
omstændigheder, at vedkommende efter en samlet
bedømmelse skal fratages godkendelsen,
2)
nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den indeværende
og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre
eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering, eller
3) fratage
verifikatoren godkendelsen.
Konkurskarantæne efter
konkursloven
§
17. En verifikator, der er pålagt
konkurskarantæne efter konkursloven, må ikke afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering i 5 år
efter at være pålagt konkurskarantæne.
Virkning af fratagelse og bortfald
m.v.
§
18. Er en godkendelse som verifikator bortfaldet efter
§ 14, frataget efter §§ 15 eller 16, eller frakendt
efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, slettes
personen af det offentlige register, jf. § 3.
Stk. 2.
Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller
fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen
af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny
sættes i kraft, og personen registreres hos
Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk. 3. Det er en
forudsætning, at betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4
og 7, og § 12 er opfyldt, og at vedkommende ikke har forfalden
gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover.
Stk. 3. For en
person, som har været uden godkendelse i en
årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 12
erstattes af en særlig prøve efter regler, som
fastsættes af Erhvervsstyrelsen.
Anden godkendelse som verifikator
§
19. Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som
verifikator, når vedkommende
1)
godtgør at være godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter
national lovgivning i et andet EU-/EØS-land og
2) opfylder
betingelserne i § 11, stk. 3 og 5.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan stille krav om beståelse af en
egnethedsprøve i erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering forud for godkendelsen, jf. §
35.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse
for personer, der er godkendt efter stk. 1.
§
20. Erhvervsstyrelsen kan godkende en revisor som
verifikator, når vedkommende
1) er godkendt
til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering
efter revisorloven, og
2) er ansat i en
virksomhed akkrediteret efter § 5.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse
for en revisor, der er godkendt efter stk. 1.
Kapitel 3
Den
uafhængige erklæringsudbyders virksomhed
m.v.
Accept og fortsættelse af en
erklæringsopgave
§
21. En uafhængig erklæringsudbyder skal, inden
den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave,
vurdere og dokumentere,
1) at den
opfylder kravene om uafhængighed, jf. §§ 28 og
29,
2) om der er
trusler mod dens og verifikators uafhængighed, og i givet
fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at
imødegå disse trusler,
3) at den har de
nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og
de nødvendige ressourcer til at udføre
erklæringsopgaven korrekt, og
4) at
verifikator er godkendt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.
Udførelse af erklæringsopgaver
m.v.
§
22. En verifikator er offentlighedens
tillidsrepræsentant under udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og skal
under udførelse af opgaverne udvise den nøjagtighed
og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. Verifikatoren
skal endvidere udvise professionel skepsis, integritet,
objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel
kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af
opgaverne.
Stk. 2.
Verifikatoren skal under planlægningen og udførelsen
af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering
udvise professionel skepsis i erkendelse af, at der kan forekomme
omstændigheder, der kan indikere væsentlig
fejlinformation i bæredygtighedsrapporteringen.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler og
standarder om etik, tilrettelæggelse og udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og
verifikators afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Særlige krav til erklæringsopgaver om
konsolideret bæredygtighedsrapportering
§
23. Verifikator skal gennemgå og vurdere det
erklæringsarbejde, der er udført af andre
uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og
revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven
om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, herunder
arbejde udført af uafhængige erklæringsudbydere,
revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et
EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har
indgået aftale med. Verifikator kan kun anvende det
udførte arbejde, hvis verifikator har indhentet samtykke fra
de pågældende uafhængige
erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder om
videregivelse af relevant dokumentation vedrørende
erklæringsarbejdet under udførelsen af
erklæringsopgaven om den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering. Verifikator skal dokumentere den
gennemgang og vurdering, der er foretaget, herunder arten af,
tidsplanen for og omfanget af de pågældende
uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og
revisionsvirksomheders arbejde. Arbejdspapirerne skal dokumentere
disse uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og
revisionsvirksomheders samtykke til at videregive den i 2. pkt.
anførte dokumentation.
Stk. 2. Er
verifikator forhindret i at gennemgå og vurdere det
erklæringsarbejde, som er udført af andre
uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og
revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven,
jf. stk. 1, skal verifikator træffe passende foranstaltninger
og underrette Erhvervsstyrelsen herom. Passende foranstaltninger
omfatter, hvor det er relevant, at verifikator selv udfører
eller lader udføre yderligere arbejdshandlinger i den
omhandlede dattervirksomhed.
Stk. 3. Er
erklæringsarbejde af betydning for erklæringsopgaven om
den konsoliderede bæredygtighedsrapportering udført af
en eller flere uafhængige erklæringsudbydere, revisorer
eller revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et
EØS-land eller et andet land, som EU har indgået
aftale med, skal verifikator opbevare et eksemplar af
dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte
arbejde, jf. dog stk. 5. Verifikator kan undlade at opbevare
dokumentationen, hvis der er indgået aftale om
fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter
anmodning, eller der i øvrigt er truffet andre passende
foranstaltninger.
Stk. 4. Er
verifikator forhindret i at modtage dokumentationen efter stk. 3,
skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer, jf. dog stk.
5.
Stk. 5. Stk. 3
og 4 finder ikke anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har
indgået en samarbejdsaftale med det pågældende
land.
Fratræden
§
24. Fratræder en uafhængig
erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring
om en virksomheds bæredygtighedsrapportering, har den
fratrædende uafhængige erklæringsudbyder pligt
til at give en tiltrædende uafhængig
erklæringsudbyder eller revisor, der er valgt til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang til
alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen
vedrører, og om den seneste erklæring om
bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed.
Erklæring om
bæredygtighedsrapportering
§
25. Når verifikator har afsluttet en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, skal
verifikator afgive en erklæring om
bæredygtighedsrapportering om det udførte arbejde og
konklusionen herpå. Erklæringen skal underskrives af
den eller de verifikatorer, der har forestået og har det
endelige ansvar for opgaven. Erklæringen må alene
afgives sammen med andre godkendte verifikatorer eller revisorer,
som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Stk. 2. Skal
flere erklæringsafgivere, jf. stk. 1, 3. pkt., afgive en
erklæring om bæredygtighedsrapportering, skal disse
nå til enighed om resultatet af det udførte
erklæringsarbejde og afgive en fælles erklæring
om bæredygtighedsrapportering. Kan erklæringsafgiverne
ikke nå til enighed, skal hver erklæringsafgiver afgive
en konklusion i et særskilt afsnit i erklæringen om
bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til
uenigheden.
Rapportering om
uregelmæssigheder
§
26. Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af
virksomheder af interesse for offentligheden finder anvendelse ved
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for en
virksomhed af interesse for offentligheden.
Dokumentation
§
27. En verifikator og uafhængig
erklæringsudbyder skal for enhver erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering udarbejde arbejdspapirer, der
dokumenterer grundlaget for den afgivne erklæring.
Arbejdspapirerne og genparter af de afgivne erklæringer og
bæredygtighedsrapporteringer skal opbevares i 5 år fra
tidspunktet for underskrivelsen af den erklæring, som
materialet vedrører. Har Erhvervsstyrelsen meddelt
verifikator, at styrelsen har iværksat en undersøgelse
efter § 38, skal arbejdspapirerne og genparter af de afgivne
erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer, som
undersøgelsen vedrører, opbevares, indtil styrelsen
har meddelt resultatet af undersøgelsen, jf. § 41.
Kapitel 4
Uafhængighed
§
28. En verifikator, den uafhængige
erklæringsudbyder og andre personer i den uafhængige
erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer dennes udførelse, skal ved udførelse af
erklæringsopgaven være uafhængig af den
virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke
være involveret i virksomhedens beslutningstagning.
Uafhængighed kræves både i opgaveperioden og den
periode, bæredygtighedsrapporteringen dækker.
Opgaveperioden begynder ved påbegyndelse af udførelse
af erklæringsopgaven og ophører, når
erklæringen er afgivet.
Stk. 2. En
verifikator er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte
eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-,
ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder
levering af andre ydelser end erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, mellem verifikator og den
virksomhed opgaven vedrører, der for en velinformeret
tredjemand kan vække tvivl om verifikators
uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet
foreligger mellem andre personer i den uafhængige
erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer dennes udførelse, den uafhængige
erklæringsudbyder eller den uafhængige
erklæringsudbyders netværk, og den virksomhed, som
opgaven vedrører.
Stk. 3. I
tilfælde af trusler mod verifikators eller den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed,
herunder egenkontrol, egeninteresse, partiskhed, nære
personlige, herunder familiære, relationer eller
intimidering, skal verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder træffe sikkerhedsforanstaltninger for
at mindske sådanne trusler. Er truslen af en sådan art
i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at verifikators
eller den uafhængige erklæringsudbyders
uafhængighed er bragt i fare, skal verifikator afstå
fra at udføre erklæringsopgaven.
Stk. 4. Den
uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at en
verifikator i forbindelse med udførelsen af
erklæringsopgaver i sine arbejdspapirer dokumenterer alle
væsentlige trusler mod verifikators og den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed og de
sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske disse
trusler.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af
stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og
situationer, hvor verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder ikke er uafhængig.
§
29. Udfører verifikator en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering for en virksomhed, som i
regnskabsperioden overtages af, fusionerer med eller overtager en
anden virksomhed, skal verifikator identificere og vurdere alle
tidligere og nuværende interesser eller relationer, herunder
levering af eventuelle andre ydelser end erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering til den pågældende
virksomhed, som under hensyntagen til tilgængelige
sikkerhedsforanstaltninger kan bringe verifikators
uafhængighed og evne til at fortsætte
erklæringsopgaven efter fusions- eller overtagelsesdatoen i
fare.
Stk. 2.
Verifikator skal hurtigst muligt og senest inden for 3
måneder træffe alle nødvendige foranstaltninger
for at afslutte nuværende interesser eller relationer, som,
jf. stk. 1, kan bringe verifikators uafhængighed i fare.
Verifikator skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger
for at mindske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som
følge af tidligere og aktuelle interesser og relationer.
§
30. Den eller de verifikatorer, der underskriver
erklæringen om bæredygtighedsrapportering i en
virksomhed, må ikke påtage sig en ledende stilling
eller blive medlem af bestyrelsen, tilsynsorganet eller et
revisionsudvalg i denne virksomhed, før 1 år efter at
vedkommende er fratrådt som verifikator. Vedrører
erklæringen om bæredygtighedsrapportering en virksomhed
af interesse for offentligheden, gælder forbuddet efter 1.
pkt. i 2 år.
Stk. 2. Stk. 1,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for enhver anden
verifikator, der er tilknyttet den uafhængige
erklæringsudbyder, og som har været direkte knyttet til
erklæringsopgaven.
§
31. Den uafhængige erklæringsudbyder må
ikke for udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering betinge sig
1) et
højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for
rimeligt, eller
2) et vederlag,
hvis betaling eller størrelse gøres afhængig af
andre forhold end det udførte arbejde.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på vederlag
for andre ydelser, når verifikator eller andre personer i den
uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til
opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for
den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til opgaver
efter § 1, stk. 2.
Kapitel 5
Tavshedspligt og
andre pligter m.v.
§
32. Straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157
finder tilsvarende anvendelse på verifikatorer. For så
vidt angår medarbejdere i en uafhængig
erklæringsudbyder finder straffelovens §§ 144,
152-152 f og 155 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Uanset
bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan en
verifikator i en dattervirksomhed videregive oplysninger til en
uafhængige erklæringsudbyder, en revisor eller en anden
autoriseret person, der skal afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. En
verifikator og en revisor, der i samme virksomhed er valgt til at
udføre revision, kan tilsvarende til hinanden videregive
oplysninger, der har betydning for udførelsen af deres
opgave.
Kapitel 6
Offentligt
tilsyn m.v.
Generelt
§
33. DANAK er ansvarlig for kvalitetskontrollen af
uafhængige erklæringsudbydere efter §§ 36 og
37.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for
1)
prøver, jf. § 35, og efteruddannelse, jf. §
12,
2)
undersøgelser, jf. § 38, og
3)
disciplinære sanktioner, jf. §§ 43-47.
Stk. 3. DANAK og
Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med udøvelsen af deres
virksomhed efter stk. 1 og 2 udveksle fortrolige oplysninger med
hinanden og indhente oplysninger hos andre danske og udenlandske
kompetente myndigheder og hos eventuelle organisationer m.v., der
varetager opgaver efter stk. 2. DANAK og Erhvervsstyrelsen kan
samarbejde og udveksle oplysninger med andre landes kompetente
myndigheder.
Stk. 4. DANAK og
Erhvervsstyrelsen kan forlange nødvendige oplysninger hos
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer,
herunder udlevering af arbejdspapirer og andre dokumenter
vedrørende erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 5. Giver
resultatet af Erhvervsstyrelsens kontrol i medfør af anden
lovgivning på styrelsens område anledning hertil,
anmoder Erhvervsstyrelsen DANAK om at iværksætte
kvalitetskontrol af en uafhængig erklæringsudbyder, jf.
§ 8.
§
34. Revisorrådet, jf. revisorlovens § 32 a,
rådgiver styrelsen om generelle forhold i denne lov og i
forbindelse med tilsynet med verifikatorer og uafhængige
erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2.
Revisorrådet bistår endvidere styrelsen i forhold til
reglerne om prøven i erklæringer om
bæredygtighedsrapportering m.v., jf. § 35, for
godkendelse som verifikator mv.
Prøve om udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering
m.v.
§
35. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
betingelserne for at indstille sig til følgende
prøver:
1) Prøve
om udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, jf. § 11, stk. 1, nr. 6.
2) Særlig
prøve for personer, der har været uden godkendelse i
en årrække, jf. § 18, stk. 3.
3)
Egnethedsprøve for personer, som i et andet EU-land eller
EØS-land er godkendt til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf.
§ 19, stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1
nævnte prøver, herunder indholdet og kravene til
prøverne, prøvernes afholdelse og bedømmelse,
behandling af klager, foranstaltninger ved prøvesnyd, hvem
der forestår afholdelsen af prøverne og grundlaget for
betaling for aflæggelse af prøverne samt
dispensationsadgang.
Stk. 3. Uanset
§ 52 kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår
afholdelsen af prøven efter stk. 2, videregive de
oplysninger, der er nødvendige for dennes varetagelse af
opgaven.
DANAKs kvalitetskontrol
§
36. Den uafhængige erklæringsudbyder skal
bedømmes af DANAK i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter.
Stk. 2.
Kvalitetskontrollen skal i hver akkrediteringsperiode vurdere,
hvorvidt kravene i henhold til § 5 er opfyldt.
Stk. 3.
Udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den uafhængige
erklæringsudbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
kvalitetskontrollen og dens gennemførelse.
§
37. DANAK kan offentliggøre resultatet af
kvalitetskontrollen, hvis det i forbindelse med en
opfølgende kvalitetskontrol konstateres, at der ikke er
fulgt op på henstillinger fra forrige kvalitetskontrol. DANAK
kan bestemme, i hvilken form offentliggørelsen skal ske.
Offentliggørelsen sker på DANAKs hjemmeside.
Stk. 2. Giver
resultatet af en kvalitetskontrol anledning hertil, anmoder DANAK
Erhvervsstyrelsen om at iværksætte en
undersøgelse af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering, jf. § 38, stk. 2. DANAK kan
udlevere arbejdspapirer, herunder rapporter og arbejdspapirer
udarbejdet af kvalitetskontrollanter, til Erhvervsstyrelsen.
Undersøgelser
§
38. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at der er risiko for, at
verifikator har overtrådt eller vil overtræde en pligt,
der følger af denne lov, kan styrelsen
iværksætte og gennemføre en undersøgelse
med henblik på at konstatere, korrigere eller forhindre en
sådan overtrædelse. Styrelsen kan endvidere
iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver
anmodet herom af en kompetent udenlandsk myndighed, jf. § 33,
stk. 3.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan endvidere iværksætte og
gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk. 1,
hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret
risiko for, at en verifikator har overtrådt de bestemmelser,
som er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om anvendelse af
ekstern bistand i forbindelse med en undersøgelse efter stk.
1 og 2. En ekspert, der udpeges til at gennemføre en
undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, skal opfylde kravene i
§ 28, og der må ikke foreligge interessekonflikter
mellem eksperten og en uafhængig erklæringsudbyder
eller en verifikator, som undersøgelsen vedrører.
Stk. 4. Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse på udenlandske verifikatorer,
der er godkendt efter § 11. Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om iværksættelse
og gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1-3.
§
39. Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af en
uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator,
herunder arbejdspapirer, korrespondance og andre dokumenter, der
skønnes at være nødvendige for styrelsens
afgørelse af, om der er sket eller vil ske en
overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. Ved en
undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos den uafhængige
erklæringsudbyders kunde indhente relevant
bæredygtighedsmateriale vedrørende afgivne
bæredygtighedserklæringer. Den uafhængige
erklæringsudbyders kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang
til materialet.
§
40. Erhvervsstyrelsen har til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til en uafhængig
erklæringsudbyders lokaler og til dennes fortegnelser,
papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares
elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er
nødvendige til brug for en undersøgelse efter §
38.
Stk. 2. Politiet
yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af
undersøgelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan ved gennemførelse af en
undersøgelse efter § 38, stk. 1, 2. pkt., tillade, at
personale fra den pågældende udenlandske myndighed
ledsager styrelsen.
§
41. Efter afslutningen af en undersøgelse tager
Erhvervsstyrelsen stilling til, om resultatet af
undersøgelsen giver anledning til
1) afslutning af
undersøgelsen uden yderligere bemærkninger,
2) at give en
påtale,
3) at
påbyde, at overtrædelse skal bringes til ophør,
eller
4) at indbringe
verifikator og en uafhængig erklæringsudbyder, hvis
denne har et medansvar for verifikators tilsidesættelse af
sine pligter, for Revisornævnet, jf. § 43.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen offentliggør en afgørelse efter
stk. 1, nr. 3, jf. § 49.
§
42. Medlemmer af en uafhængig erklæringsudbyders
bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og
verifikatorer kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel
pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de
undlader at
1) efterkomme en
anmodning om oplysninger efter § 39, eller
2) efterkomme et
påbud givet af styrelsen efter § 40, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som
styrelsen i medfør af § 39, stk. 2, har anmodet om at
udlevere bæredygtighedsmateriale, daglige eller ugentlige
bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme
anmodningen.
Stk. 3.
Tvangsbøder tilfalder statskassen.
Stk. 4.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og
3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Behandling af klager over verifikator ved
Revisornævnet
§
43. Klager over verifikatorer, jf. stk. 4, behandles af
Revisornævnet, der er nedsat i henhold til § 43, stk. 1,
i revisorloven.
Stk. 2. Ved
Revisornævnets behandling af en sag vedrørende en
verifikator skal der foruden formanden eller 1 næstformand
deltage
1) mindst 1
medlem med kandidateksamen i samfundsvidenskabelig,
tekniskvidenskabelig eller naturvidenskabelig kandidateksamen, som
har dokumenteret deltagelse i mindst 8 måneder i
udførelsen af bæredygtighedsrapportering eller
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, og
2) 1
repræsentant for regnskabsbrugerne.
Stk. 3. Deltager
der ved behandlingen flere medlemmer, skal antallet af medlemmer
med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, svare til antallet af
repræsentanter for regnskabsbrugerne. I sager, hvor der er
nedlagt påstand om betinget frakendelse, jf. § 44, stk.
2, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk. 3, eller
rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4 og 5, skal foruden
formanden eller 1 næstformand altid medvirke 2 medlemmer med
baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, samt et tilsvarende antal
repræsentanter for regnskabsbrugerne. Revisornævnet kan
kun træffe afgørelse om frakendelse, herunder
midlertidig frakendelse, forbud eller betinget frakendelse,
når der under sagen af klager er nedlagt påstand om
anvendelse af en sådan sanktion.
Stk. 4. Klager
over, at en verifikator ved udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan
indbringes for Revisornævnet.
Stk. 5.
Revisornævnet eller formanden kan afvise at behandle klager
fra personer, der ikke har en retlig interesse i det forhold,
klagen angår, og klager, der på forhånd må
skønnes grundløse. Er en klage indbragt af
Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet eller
anklagemyndigheden, skal Revisornævnet behandle klagen.
Foruden at afvise en klage efter 1. pkt. kan Revisornævnet
eller formanden afvise at behandle en klage, der ikke er omfattet
af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen udpeger 3 eller flere medlemmer af
Revisornævnet, som opfylder de i stk. 2, nr. 1, nævnte
betingelser. De pågældende deltager, jf. stk. 3, 1. og
2. pkt., alene ved nævnets behandling af sager omfattet af
stk. 1 og 4. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 4
år.
§
44. En verifikator, der ved udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering,
tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan
af Revisornævnet tildeles en advarsel eller
pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr.
Er verifikators tilsidesættelse af de pligter, som stillingen
medfører, af særlig grov karakter, kan
Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000
kr.
Stk. 2. Har en
verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse ved udøvelsen af sin virksomhed, kan
Revisornævnet betinget frakende vedkommende godkendelsen som
verifikator. Betinget frakendelse sker på vilkår af, at
vedkommende i en prøvetid på op til 5 år regnet
fra Revisornævnets afgørelse ikke tilsidesætter
reglerne under sådanne omstændigheder, at vedkommende
efter en samlet bedømmelse skal frakendes godkendelsen.
Indbringer verifikator, senest 4 uger efter at Revisornævnets
afgørelse er meddelt den pågældende,
afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten
afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden
fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes
fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår verifikator i
prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse
af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet en
fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere
påkendte forhold.
Stk. 3. Har en
verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse ved udførelsen af
erklæringsopgaven, kan Revisornævnet nedlægge
forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre
eller udøve en eller flere af følgende
aktiviteter:
1) Udføre
eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering.
2) Udøve
funktioner i en uafhængig erklæringsudbyder.
3) Udøve
funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.
Stk. 4. Har en
verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de
udviste forhold giver grund til at antage, at den
pågældende ikke i fremtiden vil udøve
virksomheden på forsvarlig måde, kan
Revisornævnet frakende godkendelsen for en periode på 6
måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det samme
gælder, hvis verifikators omdømme er blevet så
alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at
verifikator ikke kan varetage opgaven som offentlighedens
tillidsrepræsentant på forsvarlig måde. Ved
afgørelsen lægger Revisornævnet afgørende
vægt på, at verifikator, jf. § 22, er
offentlighedens tillidsrepræsentant.
Stk. 5.
Revisornævnet kan under nævnets behandling af en sag
efter stk. 4 midlertidigt frakende en verifikator godkendelsen,
hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke
om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 4, er opfyldt, og
hvis der er overhængende fare for, at verifikator under
sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde
sine pligter som verifikator. Nævnets afgørelse om
midlertidig frakendelse varer, indtil nævnets
afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil
retten har truffet afgørelse i medfør af §
61.
Stk. 6.
Påhviler der en uafhængig erklæringsudbyder et
medansvar for tilsidesættelsen af verifikators pligter, jf.
stk. 1, kan den uafhængige erklæringsudbyder tildeles
en advarsel eller pålægges en bøde på ikke
over 750.000 kr. Er den uafhængige erklæringsudbyders
medansvar for tilsidesættelsen af verifikators pligter, jf.
stk. 1, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet
forhøje bøden op til 1.500.000 kr.
Stk. 7.
Verifikator skal skriftligt orientere sin kunde, herunder kundens
eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisornævnet,
hvor nævnet har fundet verifikator skyldig i en klage, der
angår et forhold mellem verifikator og dennes kunde,
medmindre klagen er indgivet af den pågældende kunde.
Verifikator skal orientere kunden senest 4 uger efter modtagelsen
af Revisornævnets kendelse.
Stk. 8.
Bøder pålagt i medfør af stk. 1 og 6
tillægges udpantningsret.
Stk. 9.
Afgørelser efter stk. 3 og 4 skal indeholde oplysning om
adgangen til efter § 61, stk. 1, at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor. En afgørelse
efter stk. 5 skal indeholde oplysning om adgangen til efter §
62, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
§
45. Revisornævnet kan ved behandlingen af sager lade
afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på
det sted, hvor parten eller vidnet bor.
Stk. 2.
Formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen af
større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig til
at forelægge sagen og foretage afhøringer for
nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed,
afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende
myndighed.
§
46. Revisornævnet kan til enhver tid efter
ansøgning ophæve en afgørelse om forbud nedlagt
efter § 44, stk. 3, eller en frakendelse efter § 44, stk.
4.
Stk. 2. Er en
frakendelse sket indtil videre, og afslår nævnet en
ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen,
kan verifikatoren forlange afgørelsen prøvet ved
retten, hvis der er forløbet 5 år efter frakendelsen,
og mindst 2 år efter at godkendelsen senest er nægtet
ved dom. § 44, stk. 8, og § 61 finder tilsvarende
anvendelse.
§
47. Fristen for at indbringe en sag for Revisornævnet
er 5 år regnet fra den dag, da den pligtstridige handling
eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Fristen
afbrydes ved indgivelse af klage til Revisornævnet og ved
Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en
undersøgelse til den, som undersøgelsen
berører.
§
48. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler
om Revisornævnets behandling af klager over verifikatorer,
herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage, sagernes
forberedelse, sagernes berammelse, parternes fremmøde,
omstændigheder, som skal indgå ved udmåling af en
sanktion, og offentliggørelse af nævnets kendelser.
Der betales ikke gebyr for klager, der er indbragt efter § 43,
stk. 5, 2. pkt., af offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
Revisornævnets behandling af sager efter § 44, stk. 5.
Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at
forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det
forvaltningsretlige officialprincip fraviges.
Offentliggørelse
§
49. Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin
hjemmeside afgørelser efter § 41, stk. 1, nr. 3.
Afgørelser vedrørende verifikatorer
offentliggøres i anonymiseret form.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside
afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4. En afgørelse
anonymiseres efter udløbet af den periode, for hvilken den
har virkning.
Stk. 3.
Offentliggøres afgørelsen inden udløbet af
klagefristen i § 60, eller påklages afgørelsen
til Erhvervsankenævnet, skal offentliggørelsen efter
stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning om status og resultatet af
påklagen til Erhvervsankenævnet.
§
50. Erhvervsstyrelsen kan, hvor det findes
hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en
undersøgelse efter § 38 iværksættes eller
er blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere
offentliggøre resultatet af en undersøgelse efter
§ 41.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form
offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Styrelsen kan
offentliggøre identiteten på den verifikator, som er
omfattet af undersøgelsen, medmindre
offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig
trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende strafferetlig efterforskning, eller
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor
skade for verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder. Offentliggørelsen sker på
styrelsens hjemmeside.
§
51. Revisornævnet offentliggør på sin
hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter
§ 44, stk. 1-4.
Stk. 2.
Kendelser, hvor Revisornævnet har fundet en verifikator
skyldig i en klage efter § 43, stk. 4, offentliggøres
med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre
den pågældende af nævnet er tildelt en advarsel,
offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig
trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende strafferetlig efterforskning eller
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor
skade for verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyde. Anonymisering af identiteten sker efter 2
år regnet fra datoen for offentliggørelsen. Uanset 2.
pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og 4,
først efter udløbet af den periode, for hvilken
sanktionen har virkning, dog tidligst 2 år regnet fra datoen
for offentliggørelsen og senest 5 år efter datoen for
offentliggørelsen.
Stk. 3.
Revisornævnet offentliggør endvidere på sin
hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter
§ 44, stk. 5. Har Revisornævnet midlertidigt frakendt en
verifikator godkendelsen, offentliggøres kendelsen med
oplysning om den pågældendes identitet, medmindre
offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig
trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende strafferetlig efterforskning eller
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor
skade for verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder. Anonymisering af identiteten sker,
når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter
§ 44, stk. 4.
Stk. 4.
Offentliggøres en kendelse inden udløbet af
klagefristerne nævnt i denne lov, og indbringes kendelsen for
domstolene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning om
status for og resultatet af indbringelsen for domstolene.
Tavshedspligt og udveksling af
oplysninger
§
52. Erhvervsstyrelsens og DANAKs ansatte er under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter desuden
personer, der udfører serviceopgaver for styrelsen eller
DANAK, enhver, der er beskæftiget med, og som inddrages i
arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på
styrelsens eller DANAKs vegne, og personer, der ledsager styrelsen
ved gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 38.
Det i 1. pkt. anførte gælder også efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke
fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke
de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive
fortrolige oplysninger.
Stk. 3.
Fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK modtager i
henhold til dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller
hvis styrelsens og DANAKs afgørelse påklages til
højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
§
53. Uanset § 52 kan fortrolige oplysninger og
dokumenter videregives til
1)
Revisornævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne
lov,
2)
Finanstilsynet til varetagelse af dets opgaver efter den
finansielle lovgivning og årsregnskabsloven,
3) andre
offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet,
til varetagelse af deres opgaver efter deres respektive
lovgivninger,
4)
tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og
uafhængige erklæringsudbydere i andre EU-lande,
EØS-lande eller i lande, med hvilke EU har indgået
aftale, og som har ansvaret for tilsyn med godkendelse,
registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser og
regeloverholdelse, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysningerne alene anvender disse til varetagelsen af deres
opgaver, og
5)
tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder og
uafhængige erklæringsudbydere i andre lande end de i
nr. 4 anførte til brug for varetagelse af deres funktion
inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i
forbindelse med en undersøgelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Videregivelse efter stk. 1, nr. 5, kan alene ske
1) hvis
oplysningerne eller dokumenterne vedrører
bæredygtighedsrapporteringen af virksomheder, der
a) har udstedt
værdipapirer i det pågældende land eller
b) indgår
i en koncern, der udarbejder lovpligtigt koncernregnskab i det
pågældende land,
2) hvis der er
indgået en aftale om gensidighed med det
pågældende land,
3) hvis
formålet med anmodningen kan retfærdiggøres,
4) under
forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en
lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i §
52, stk. 1, og kun kan anvende oplysningerne og dokumenterne til
varetagelse af deres funktion inden for offentligt tilsyn eller
kvalitetskontrol eller i forbindelse med en undersøgelse,
og
5) hvis
videregivelsen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og
databeskyttelsesloven.
Stk. 3. Uanset
stk. 1 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK har modtaget
fra en udenlandsk kompetent myndighed, alene videregives til
Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den
udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til
videregivelse til andre.
Stk. 4. Alle,
der i henhold til stk. 1, nr. 1-3, modtager fortrolige oplysninger
fra Erhvervsstyrelsen og DANAK, er med hensyn til disse oplysninger
undergivet tavshedspligt efter § 52.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger om
en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed
eller en person til styrelsen for overtrædelse eller
potentiel overtrædelse af denne lov.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
betingelserne i stk. 2.
§
54. Erhvervsstyrelsen kan udveksle nødvendige
oplysninger med andre kompetente myndigheder i et andet EU-land, i
et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået
aftale med, om
1) verifikatorer
efter denne lov, der er godkendt her i landet, jf. § 11, stk.
1, og som ansøger om ret til at etablere sig som verifikator
i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som
EU har indgået aftale med, og
2)
verifikatorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører
artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som
ansøger om ret til at etablere sig som verifikator her i
landet, jf. § 19.
Stk. 2. Ved en
kompetent myndighed i stk. 1 forstås i denne lov den eller de
myndigheder, der administrerer uafhængige
erklæringsudbydere i det pågældende land.
Stk. 3. De
oplysninger, som kan udveksles, skal være nødvendige
for, at myndighederne efter stk. 2, i de nævnte lande kan
varetage deres opgaver efter stk. 1.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsens og DANAKs udveksling af oplysninger efter stk. 1
skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Oplysningerne
skal behandles fortroligt.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på
uafhængige erklæringsudbydere, som er godkendt efter
regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som
ansøger om registrering i det offentlige register, jf.
§ 3.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om udveksling af
oplysninger med andre kompetente myndigheder efter stk. 1 og 5.
Finansiering af tilsynet
§
55. Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos
uafhængige erklæringsudbydere til finansiering af
registeret, jf. § 3, samt undersøgelses- og
disciplinærsystemet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos uafhængige
erklæringsudbydere, der er omfattet af § 9, til
finansiering af registeret, jf. § 3, samt
undersøgelses- og disciplinærsystemet.
Stk. 3. De i
stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges udpantningsret.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
størrelsen af gebyret.
Kapitel 7
Kommunikation
§
56. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen og DANAK om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Stk. 3. En
digital meddelelse anses for at være kommet frem, når
den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§
57. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet
eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.
§
58. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er
udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Revisornævnet,
skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne
dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav
om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af
dokumenter.
§
59. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Revisornævnet om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Kapitel 8
Klageadgang
§
60. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold
til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne
lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2.
Afgørelser truffet efter § 38 kan dog ikke indbringes
for anden administrativ myndighed. Det samme gælder
afgørelser truffet i henhold til forskrifter, som er udstedt
i medfør af § 56.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af Revisornævnet kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§
61. En afgørelse efter § 15, stk. 1, § 44,
stk. 3 og 4, kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for retten. Retten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2.
Anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse
for retten efter § 15, stk. 1, skal være modtaget i
styrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Styrelsen anlægger sag mod den
pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
Anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter
§ 15, stk. 1, har ikke opsættende virkning, men retten
kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under
sagens behandling skal have adgang til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Stk. 4. Ankes en
dom, jf. stk. 3, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den
ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at en verifikator ikke må udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering under
ankesagens behandling.
Stk. 5.
Anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af
Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4, skal være
modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er
meddelt den pågældende. Nævnenes Hus
anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former.
Stk. 6.
Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter
§ 44, stk. 3 og 4, har opsættende virkning. Retten
bestemmer på sagsøgerens anmodning inden 4 uger ved
kendelse, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens
sagen verserer ved retten. Retten kan bestemme, om kære af
kendelsen har opsættende virkning. Retten bestemmer ved
dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt
eller delvis stadfæster Revisornævnets
afgørelse.
§
62. En verifikator kan forlange en afgørelse efter
§ 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2.
Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for
Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Nævnenes Hus
anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige
retsplejes former mod verifikatoren. Retten træffer
afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.
Stk. 3.
Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning,
medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette. Retten bestemmer
ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt
eller delvis stadfæster Revisornævnets
afgørelse.
§
63. Indbringelse af Revisornævnets kendelser for
domstolene skal ske senest 4 uger, efter at kendelsen er meddelt
den pågældende. Retten kan undtagelsesvis tillade, at
sagen indbringes efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives, inden 6 måneder efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Meddeles
tilladelse efter 2. pkt., skal sagen dog være anlagt inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for kendelser
vedrørende forbud eller frakendelse efter § 44, stk.
3-5.
Kapitel 9
Frister
§
64. Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal
foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller
år, efter at en nærmere angivet begivenhed har fundet
sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter
denne begivenhed, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Er
fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at
foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor
begivenheden fandt sted.
Stk. 3. Er
fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber
fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for
den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted
på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen
udløber på en månedsdato, som ikke findes,
udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset månedens længde.
Stk. 4. Er
fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for
at foretage handlingen på årsdagen for
begivenheden.
Stk. 5.
Udløber fristen i en weekend, på en helligdag,
grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal
handlingen senest være foretaget den førstkommende
hverdag derefter.
Kapitel 10
Straffebestemmelser
§
65. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 17,
§§ 26-28, §§ 30 og 31, og § 44, stk. 6,
straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. En
verifikator, der under udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgiver
urigtig skriftlig erklæring, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en
verifikator, der underskriver erklæringen om
bæredygtighedsrapportering i et regnskab, som ikke er
gennemgået af vedkommende, uden at dette fremgår af den
afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller
uden at være tilknyttet en uafhængig
erklæringsudbyder.
Stk. 5. En
uafhængig erklæringsudbyder, der afgiver
erklæringer efter denne lov uden at være registreret,
jf. § 4, straffes med bøde.
Stk. 6. En
person, der handler i strid med et forbud efter § 16, stk. 4,
nr. 2, og § 44, stk. 3, nedlagt over for den
pågældende, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens
bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5
år.
Kapitel 11
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser
m.v.
§
66. Loven træder i kraft 1. februar 2025, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 9
træder i kraft den 6. januar 2027.
Stk. 3. §
68, nr. 3, træder i kraft den 6. januar 2030.
Stk. 4. §
68, nr. 2, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1.
januar 2024 eller senere.
Overgangsbestemmelse
§
67. Indtil den 1. januar 2026 kan Erhvervsstyrelsen godkende
en person som verifikator, hvis vedkommende
1) opfylder
betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, 6-8, og stk. 3,
2) gennem
efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den
nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering
samt
3) er
beskæftiget i en virksomhed, der senest den 31. december 2024
har påbegyndt en akkrediteringsprocedure som uafhængig
erklæringsudbyder og afslutter denne procedure, jf. § 5,
senest den 1. januar 2026.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse
for personer, der godkendes eller er godkendt efter stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til
efteruddannelse efter stk. 1, nr. 2.
Kapitel 12
Ændringer i anden
lovgivning
§ 68. I
årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af
23. september 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 480 af
22. maj 2024, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en
uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en
erklæring om bæredygtighedsrapportering.«
2. § 99
a affattes således:
Ȥ 99 a. Store
virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen.
Stk. 2.
Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte
følgende, jf. dog stk. 5:
1) En kort
beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi,
herunder
a) virksomhedens
forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i
forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,
b) virksomhedens
muligheder vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål,
c) virksomhedens
planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil
hørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre,
at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med
Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december
2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i
2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fastlæggelse af rammerne for at opnå
klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens
eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter,
d) hvordan
virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til
virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål,
og
e) hvordan
virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål.
2) En
beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende
bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor
det er relevant, absolutte mål for reduktion af
drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af
virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål
og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål
vedrørende miljømæssige faktorer er baseret
på videnskabelig dokumentation.
3) En
beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1,
A, nr. 6, spiller med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af
dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område.
4) En
beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål.
5) Oplysninger
om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.
6) En
beskrivelse af
a) due
diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med
hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det
er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav
til virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure,
b) de
væsentligste aktuelle eller potentielle negative
indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og
dens værdikæde, herunder dens produkter og
tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure, og
c) eventuelle
tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge,
afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller
potentielle negative indvirkninger, og resultatet af sådanne
tiltag.
7) En
beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,
herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste
afhængigheder, for så vidt angår disse
spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse
risici.
8) Indikatorer,
som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7.
Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende
kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er
relevant.
Stk. 4.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde
oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i
årsregnskabet.
Stk. 5.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give
oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at
rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens
aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i
stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt.,
skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering.
Stk. 6.
Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende
bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder,
vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger
på dansk.
Stk. 7. En
dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder
oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede
ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds
modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan
dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af en
konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 11. En
dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at
medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en
måde, der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering.
Stk. 8. Anvender
en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om
1) navn og
hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger
på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6 eller
på en måde, der er vurderet at være
ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder,
2) url-adresse
på modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf.
stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald på dens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og på erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, eller på
erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9,
nr. 2, og
3) at
dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6.
Stk. 9. Anvender
en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er
dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land
uden for EU/EØS, skal
1)
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som
nævnt i stk. 8,
2)
dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende
modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering
og erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen i
overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen og
3) de
oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer vedrørende aktiviteter udført af
dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være
indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller være
indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 10. For
virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4.
Stk. 11. En
dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for
EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil den 6. januar 2030
undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens
dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret
bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden
dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder
betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter
1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres
af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for
EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En
bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal
1) omfatte alle
modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har
pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter
stk. 1-6 eller tilsvarende national regulering i det
pågældende EU-/EØS-land,
2) være
udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller
tilsvarende national regulering i det pågældende
EU-/EØS-land,
3) være
udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for
EU/EØS, som er en af modervirksomhedens dattervirksomheder
inden for EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5
regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den
største omsætning inden for EU/EØS, og
4)
offentliggøres i overensstemmelse med § 138 eller
tilsvarende national regulering i det pågældende
EU-/EØS-land.
Stk. 12. En
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at
udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er
undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis
dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i
medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning.
Stk. 13. §
99 a finder ikke anvendelse for en alternativ investeringsfond som
defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.«
3. § 99
a affattes således:
Ȥ 99 a. Store
virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
11. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen.
Stk. 2.
Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte
følgende, jf. dog stk. 5:
1) En kort
beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi,
herunder
a) virksomhedens
forretningsmodel og -strategis modstandsdygtighed over for risici i
forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,
b) virksomhedens
muligheder vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål,
c) virksomhedens
planer, herunder gennemførelsestiltag og hertil
hørende finansierings- og investeringsplaner for at sikre,
at dens forretningsmodel og -strategi er forenelige med
Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer vedtaget den 12. december
2015 og med målet om at opnå klimaneutralitet senest i
2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fastlæggelse af rammerne for at opnå
klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens
eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter,
d) hvordan
virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til
virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål,
og
e) hvordan
virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål.
2) En
beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende
bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor
det er relevant, absolutte mål for reduktion af
drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af
virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål
og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål
vedrørende miljømæssige faktorer er baseret
på videnskabelig dokumentation.
3) En
beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1,
A, nr. 6, spiller med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af
dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område.
4) En
beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål.
5) Oplysninger
om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.
6) En
beskrivelse af
a) due
diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med
hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det
er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav
til virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure,
b) de
væsentligste aktuelle eller potentielle negative
indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og
dens værdikæde, herunder dens produkter og
tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure, og
c) eventuelle
tiltag, der er taget af virksomheden for at forebygge,
afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller
potentielle negative indvirkninger, og resultatet af sådanne
tiltag.
7) En
beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,
herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste
afhængigheder, for så vidt angår disse
spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse
risici.
8) Indikatorer,
som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7.
Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende
kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er
relevant.
Stk. 4.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde
oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i
årsregnskabet.
Stk. 5.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give
oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at
rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens
aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i
stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt.,
skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering.
Stk. 6.
Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende
bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder,
vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger
på dansk.
Stk. 7. En
dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at
medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en
dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for
EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage
oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en
måde, der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering.
Stk. 8. Anvender
en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om
1) navn og
hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger
på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 1-6 eller
på en måde, der er vurderet at være
ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder,
2) url-adresse
på modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf.
stk. 7, 1. pkt., eller i givet fald på dens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og på erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, jf. § 135 c, eller på
erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9,
nr. 2, og
3) at
dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6.
Stk. 9. Anvender
en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er
dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land
uden for EU/EØS, skal
1)
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som
nævnt i stk. 8,
2)
dattervirksomheden sammen med sin egen årsrapport indsende
modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering
og erklæringen om bæredygtighedsrapporteringen i
overensstemmelse med § 138 til Erhvervsstyrelsen og
3) de
oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer vedrørende aktiviteter udført af
dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være
indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning eller være
indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering.
Stk. 10. For
virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4.
Stk. 11. En
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at
udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er
undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis
dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i
medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning.
Stk. 12. §
99 a finder ikke anvendelse for en alternativ investeringsfond som
defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.«
4. I
§ 135 b, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »årsrapporten«: »,
jf. dog stk. 2.«
5. I
§ 135 b indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Uanset stk. 1, 2. pkt., kan erklæringer om
bæredygtighedsrapportering afgives gennem uafhængige
erklæringsudbydere, som er registreret i henhold til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I
§ 135 c, stk. 2, indsættes
efter »bæredygtighedsrapportering«: », og
gennem uafhængige erklæringsudbydere, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
7. I
§ 138, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
8. I
§ 159, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »fra en revisor«.
9. I
§ 159 b, stk. 1, indsættes
efter nr. 14 som nyt nummer:
»15) Lov
om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
10. I
§ 159 b, stk. 1, nr. 15, der
bliver nr. 16, ændres »nr. 1-14.« til: »nr.
1-15.«
11. I
§ 160 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en
uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en
erklæring om bæredygtighedsrapportering.«
12. I
§ 162 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den uafhængige
erklæringsudbyder, som har afgivet erklæring om
virksomhedens bæredygtighedsrapportering, undlader at give
oplysning i henhold til § 160.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 69. I
revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august
2022, som ændret ved § 342 i lov nr. 718 af 13. juni
2023 og § 2 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3 b, stk. 2, indsættes
efter »bæredygtighedsrapportering«: »,
eller en verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
2. I
§ 18 a indsættes efter
»en tiltrædende revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
3. I
§ 19, stk. 3, indsættes som
4. pkt.:
»2. og 3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis der er valgt en revisor og en uafhængig
erklæringsudbyder til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.«
4. I
§ 19, stk. 5, indsættes som
3. pkt.:
»Uanset 2. pkt. kan en
erklæring om bæredygtighedsrapportering afgives sammen
med en verifikator, der på vegne af en valgt uafhængig
erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering.«
5. I
§ 30, stk. 2, indsættes som
4. pkt.:
»3. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig
erklæringsudbyder er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
6. I
§ 31, stk. 3, nr. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering afgives af en uafhængig
erklæringsudbyder.«
7. I
§ 31, stk. 3, nr. 5,
indsættes som 2. pkt.:
»Er en uafhængig
erklæringsudbyder valgt til at udføre
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, finder
kontrollen og overvågningen efter 1. pkt. anvendelse på
den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i
overensstemmelse med §§ 28-30 i lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
8. I
§ 32 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »10 andre« til: »12 andre«, og
efter »for revisionsbranchen« indsættes: »,
2 medlemmer skal være repræsentanter for
uafhængige erklæringsudbydere«.
9. I
§ 52, stk. 6, 2. pkt.,
udgår: »på et forberedende
retsmøde«.
10. I
§ 52, stk. 6, 2. pkt.,
indsættes efter »anmodning«: »inden 4
uger«.
11. § 52,
stk. 6, 4. pkt., ophæves.
§ 70. I
selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1.
september 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12.
december 2023, § 3 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 2 i
lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 149 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »revisorer«: »eller
uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter
lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
2. I
§ 149 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
3. I
§ 149 a, stk. 2, indsættes
som 4. pkt.:
»Erhvervsstyrelsens anlæggelse
af en sag om afsættelse af en uafhængig
erklæringsudbyder i henhold til § 146, stk. 4, 2. pkt.,
sker som tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
4. I
§ 149 a, stk. 3, indsættes
efter »revisor«: »eller uafhængig
erklæringsudbyder«.
§ 71. I
erhvervsvirksomhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af
1. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 480 af 22.
maj 2024, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 1, indsættes som
5. pkt.:
»4. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der
er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
2. I
§ 11, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der
er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
3. I
§ 11 a, 2. pkt., indsættes
efter »revisorer«: »eller uafhængige
erklæringsudbydere«.
4. I
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »en revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
5. I
§ 18, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse vedrørende en uafhængig
erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring
om bæredygtighedsrapportering.«
6. I
§ 19, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »en revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
7. I
§ 19, stk. 2, indsættes som
3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for en uafhængig erklæringsudbyder, der er
valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
8. To
steder i § 19, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »en revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
9. I
§ 19, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »jf. revisorlovens § 32«:
», henholdsvis tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. §
33 i lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering«.
10. § 19,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Sag om afsættelse af virksomhedens revisor eller en
uafhængig erklæringsudbyder efter stk. 3 anlægges
mod virksomheden og føres i den borgerlige retsplejes
former. Tages en påstand om, at revisoren eller den
uafhængige erklæringsudbyder skal afsættes, til
følge, fratræder revisoren eller den uafhængige
erklæringsudbyder, når dommen er endelig. Retten
underretter samtidig Erhvervsstyrelsen og revisoren eller den
uafhængige erklæringsudbyder om afsættelsen.
Styrelsen registrerer på baggrund af dommen den afsatte
revisors eller uafhængige erklæringsudbyders
fratræden i styrelsens it-system.«
§ 72. I
lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984
af 20. september 2019, som ændret ved § 11 i lov nr.
2601 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 568 af 10. maj 2022,
§ 2 i lov nr. 1553 af 12. december 2023 og § 5 i lov nr.
480 af 22. maj 2024, foretages følgende ændring:
1. I
§ 75 a, 1. pkt., indsættes
efter »revisorer«: »eller uafhængige
erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
§ 73. I
lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013
af 21. august 2024, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 193 a, stk. 2, indsættes
efter »bæredygtighedsrapportering«: »,
eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
2. § 193
a, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.«
3. I
§ 195, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
4. I
§ 199, stk. 12, indsættes
efter »dattervirksomheder«: », herunder
bestemmelser om intern revision«.
§ 74. I
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts
2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 480 af 22. maj 2024
og § 4 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 154 a, stk. 2, indsættes
efter »bæredygtighedsrapportering«: »,
eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
2. § 154
a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.«
3. I
§ 156, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
4. I
§ 160, stk. 10, udgår
»og om systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler«.
§ 75. I
lov om forsikringsvirksomhed i tværgående
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber m.v., jf. lov nr. 718 af 13. juni 2023,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023,
§ 11 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 8 i lov nr. 481 af
22. maj 2024 og § 4 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 187 a, stk. 2, indsættes
efter »bæredygtighedsrapportering«: »,
eller gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
2. § 187
a, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.«
3. I
§ 189, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«.
Kapitel 13
Territorialbestemmelser
§
76. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2. Loven
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1-67, 73 og 74 kan ved en kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning | 2. Lovforslagets hovedpunkter | | 2.1. Anvendelsesområde | | | 2.1.1. Gældende ret | | | 2.1.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.1.4. Den
foreslåede ordning | | 2.2. Godkendelse af uafhængige
erklæringsudbyder | | | 2.2.1. Gældende ret | | | 2.2.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.2.4. Den
foreslåede ordning | | 2.3. Godkendelse til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering | | | 2.3.1. Gældende ret | | | 2.3.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.3.4. Den
foreslåede ordning | | 2.4. Faglig etik, uafhængighed, objektivitet,
fortrolighed og tavshedspligt | | | 2.4.1. Gældende ret | | | 2.4.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.4.4. Den
foreslåede ordning | | 2.5. Udførelse af
erklæringsopgaver | | | 2.5.1. Gældende ret | | | 2.5.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.5.4. Den
foreslåede ordning | | 2.6. Tilsyn | | | 2.6.1. Gældende ret | | | 2.6.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.6.4. Den
foreslåede ordning | | 2.7. Straf, ikrafttræden og
overgangsbestemmelser | | | 2.7.1. Gældende ret | | | 2.7.2. Bæredygtighedsdirektivet | | | 2.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.7.4. Den
foreslåede ordning | 3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne | 4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | 6. Administrative konsekvenser for borgerne | 7. Klimamæssige konsekvenser | 8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. Forholdet til EU-retten | 10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv EU 2022/2464 af 14. december 2022 om
ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for
så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering
(bæredygtighedsdirektivet).
Efter lov nr. 480 af 22. maj 2024 om virksomheders
bæredygtighedsrapportering, som gennemfører
bæredygtighedsdirektivet, skal store virksomheder og alle
børsnoterede virksomheder (med undtagelse af
børsnoterede mikrovirksomheder) rapportere
bæredygtighedsoplysninger i ledelsesberetningen i
årsrapporten. Bæredygtighedsrapporteringen skal
forsynes med en erklæring med begrænset sikkerhed for
at sikre troværdigheden af bæredygtighedsoplysningerne
og dermed behovene hos brugere af oplysningerne, herunder
investorer m.fl. Det er omfattende og vigtige nye
rapporteringskrav, som kræver de rette kompetencer hos dem,
der afgiver erklæringerne.
Det er i dag kun godkendte revisorer, der kan afgive
erklæringer om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsdirektivet
indeholder imidlertid en mulighed for, at medlemsstaterne kan
tillade, at også uafhængige udbydere af
erklæringsydelser kan afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Regeringen ønsker at udnytte denne mulighed, så
andre end godkendte revisorer også kan afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget
åbner således for, at også andre faggrupper med
f.eks. naturfaglige, samfundsvidenskabelige og teknisk
videnskabelige kandidatuddannelser kan komme ind på markedet
og tilbyde erklæringsydelser til virksomhederne om
bæredygtighedsrapportering. Det vurderes, at disse faggrupper
besidder relevant viden om bæredygtighedsforhold og dermed
kan understøtte kvaliteten af og tilliden til
erklæringer af bæredygtighedsrapportering.
Erklæringer fra disse faggrupper vil skulle afgives gennem en
uafhængig erklæringsudbyder, der er akkrediteret af Den
Danske Akkrediteringsfond (DANAK) til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Erklæringer fra de uafhængige udbydere vil være
sidestillet med erklæringer afgivet af de godkendte revisorer
om bæredygtighedsrapportering.
I forbindelse med evaluering af revisorloven i 2021 blev det
konstateret, at der er en stor koncentration på det danske
marked for revision af virksomheder af interesse for
offentligheden, det vil sige børsnoterede virksomheder,
penge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber. Det
fremgår også af bæredygtighedsdirektivet, at der
er en risiko for yderligere koncentration af revisionsmarkedet, som
kan være en trussel for revisorernes uafhængighed og
øgning af honorarerne, herunder for afgivelse af
erklæring om bæredygtighed.
På denne baggrund henviser Erhvervsministeriet til, at
virksomhederne bør tilbydes et bredere udvalg af udbydere
til afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Lovforslaget skal være med til at øge konkurrencen
og give flere valgmuligheder for virksomhederne på
området. Ved høringen af lovforslaget om virksomheders
bæredygtighedsrapportering var der bred opbakning til
udnyttelsen af optionen, som blev vurderet at ville øge
konkurrencen til gavn for det danske erhvervsliv.
Bæredygtighedsdirektivet kræver, at uafhængige
erklæringsudbydere skal akkrediteres af det nationale
akkrediteringsorgan for at kunne afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Der eksisterer ikke i dag et marked for uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering i Danmark. Erhvervsministeriet har
derfor forud for dette lovforslag gennemført et afklarende
arbejde vedrørende etablering og udmøntning af en
akkrediteringsordning.
Lovforslaget forudsætter, at der etableres en
akkrediteringsordning i samarbejde med DANAK, som efter direktivet
er det kompetente organ til at akkreditere
erklæringsudbyderne til at kunne afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Akkrediteringskravene tager
udgangspunkt i ISO-standarder, som suppleres af specificerede krav,
som tilsammen afspejler kravene i
bæredygtighedsdirektivet.
Det er centralt, at bæredygtighedsrapporteringen bliver
både troværdig og anvendelig for regnskabsbrugerne. Det
følger derfor af bæredygtighedsdirektivet, at
uafhængige erklæringsudbyderne skal underlægges
tilsvarende krav, som stilles for revisorer, for så vidt
angår afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Det gælder navnlig krav om
uddannelse og eksamen, efteruddannelse, kvalitetssikringssystemer,
faglig etik, uafhængighed m.v., udnævnelse og
afskedigelse, undersøgelser og sanktioner,
tilrettelæggelsen af arbejdet, rapportering af
uregelmæssigheder samt udførelse af
erklæringsopgaven og indholdet af erklæringen. Disse
krav er gennemført i revisorloven, og lovforslagets
hovedpunkter afspejler disse krav.
Lovforslaget vil fastsætte betingelserne for registrering
og godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere, som er
virksomheder, der er akkrediteret af DANAK til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapporteringen. Derudover
vil lovforslaget fastsætte betingelserne for, at personer
beskæftiget i en uafhængig erklæringsudbyder kan
blive godkendt som verifikatorer af Erhvervsstyrelsen til at
afgive, dvs. underskrive, erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Derudover omfatter lovforslaget
vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering samt regler om offentligt
tilsyn.
Loven er en ny hovedlov, hvor Erhvervsstyrelsen bemyndiges til
via bekendtgørelser at fastsætte de specifikke
akkrediteringskrav for, at en erklæringsudbyder kan afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Der vil
desuden være behov for, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til i
bekendtgørelser at fastsætte kravene for
akkreditering, herunder kravene til intern organisation m.v. for
den uafhængige erklæringsudbyder, krav til uddannelse
og efteruddannelse for verifikatorer samt krav til
uafhængighed og tilrettelæggelse af arbejdet. Det skal
sikre, at der stilles sammenlignelige krav til den uafhængige
erklæringsudbyder, som i dag stilles til revisorerne, ikke
mindst for at sikre offentlighedens tillid til rapporteringen.
Regeringen har det som en hovedprioritet, at EU-regulering ikke
er unødvendigt byrdefuld, og at Danmark ikke implementerer
EU-regulering på en mere bebyrdende måde end de lande,
vi konkurrerer med - medmindre væsentlige hensyn taler
herfor. Der lægges derfor op til en direktivnær
implementering. Der stilles dog krav om, at verifikatorer skal
være dækket af en forsikring i overensstemmelse med,
hvad der gælder for godkendte revisorer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Som følge af implementeringen af
bæredygtighedsdirektivet i dansk lov, herunder
ændringerne i årsregnskabsloven, lov om finansiel
virksomhed, lov om forsikringsvirksomhed i tværgående
pensionskasser, livforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber og andre love, skal omfattede
virksomheders bæredygtighedsrapportering ledsages af en
udtalelse fra en godkendt revisor på baggrund af en
erklæring med begrænset sikkerhed om
bæredygtighedsrapporteringens overholdelse af lovkrav,
herunder de europæiske standarder for
bæredygtighedsrapportering.
Revisorloven og bekendtgørelser udstedt i medfør
af revisorloven fastsætter i den forbindelse betingelserne
for de revisorer, der udfører erklæringsopgaver med
sikkerhed, herunder i forhold til godkendelse og registrering af
revisorer og revisionsvirksomheder, vilkår for
udførelse af opgaver i forbindelse med revision mv. samt
regler om offentligt tilsyn med godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder.
Erhvervsstyrelsen kan efter revisorloven godkende en virksomhed
som revisionsvirksomhed og til at godkende en person som
statsautoriseret eller registreret revisor. I samme ombæring
fører Erhvervsstyrelsen et offentligt register over alle
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Erhvervsstyrelsen er
ansvarlig for tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder,
herunder eksamen, efteruddannelse, kvalitetskontrol,
undersøgelser, disciplinære sanktioner, mv.
2.1.2. Bæredygtighedsdirektivet
Bæredygtighedsdirektivet indfører mulighed for, at
medlemsstaterne kan tillade uafhængige udbydere af
erklæringsydelser, der ikke er godkendte revisorer, at afgive
udtalelse på baggrund af en erklæringsopgave med
begrænset sikkerhed om
bæredygtighedsrapporteringen.
En »uafhængig udbyder
af erklæringsydelser« defineres i
bæredygtighedsdirektivet som et
overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008
med henblik på den specifikke
overensstemmelsesvurderingsaktivitet.
Bæredygtighedsdirektivet
indebærer bl.a. ændringer i direktiv 2013/34/EU
(regnskabsdirektivet) og 2006/43/EF (revisordirektivet).
Akkreditering i Danmark er reguleret af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 765/2008, som er implementeret
gennem bekendtgørelser om akkreditering af virksomheder (BEK
913 af 25. september 2009) og om udpegning af et nationalt
akkrediteringsorgan (BEK 1230 af 11. december 2009). I Danmark er
det nationale akkrediteringsorgan, i henhold til forordning (EF)
nr. 765/2008, DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond, som derfor er
det kompetente akkrediteringsorgan til vurdering af virksomheder,
som ansøger om akkreditering som uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
Grundlaget for akkrediteringsarbejdet er baseret på
internationalt anerkendte standarder, som er fælles for de
lande, hvor de anvendes.
DANAK skal som akkrediteringsorgan leve op til ISO/IEC 17011,
der fastsætter krav til organisationer, som udfører
akkreditering af overensstemmelsesvurderingsorganer. Denne standard
specificerer kravene til kompetence, upartiskhed og konsistens for
akkrediteringsorganer, herunder DANAK, som akkrediterer andre
organer, såsom laboratorier, certificeringsorganer,
inspektionsorganer og validerings- og verifikationsorganer.
Virksomheder som ønsker akkreditering til at udbyde
akkrediterede ydelser eller produkter inden for et givent
akkrediteringsområde, skal ligeledes leve op til
internationalt anerkendte akkrediteringsstandarder.
Bæredygtighedsdirektivet kræver, at hvis en
medlemsstat tillader, at uafhængige erklæringsudbydere
kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
forudsættes det, at de opfylder krav, der svarer til dem, som
gælder for revisorer i henhold til revisordirektivet.
Når denne option i direktivet udnyttes, forudsættes det
altså, at uafhængige erklæringsudbydere
underlægges krav som er svarende med de krav der stilles
revisorer ved erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Det forventes at uafhængige erklæringsudbydere vil
skulle akkrediteres til verifikation i henhold til ISO/IEC
17029:2019 - Overensstemmelsesvurdering -
Generelle principper og krav for validerings- og
verifikationsorganer (ISO/IEC 17029), kombineret med
supplerende regler, som fastsættes i medfør af
lovforslaget. Akkrediteringskravene efter til ISO/IEC 17029 og de
supplerende regler vil tilsammen afspejle revisordirektivets krav
til gennemførelse og afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
De supplerende regler til ISO/IEC 17029 vil afspejle
revisordirektivets regler for så vidt angår
gennemførelse og afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. De supplerende regler vil navnlig
vedrøre revisordirektivets krav til uddannelse og eksamen,
efteruddannelse, kvalitetssikringssystemer, faglig etik,
uafhængighed m.v., udnævnelse og afskedigelse,
undersøgelser og sanktioner, tilrettelæggelsen af
arbejdet, rapportering af uregelmæssigheder samt
udførelse af erklæringsopgaven og indholdet af
erklæringen.
Bæredygtighedsdirektivet kræver, at medlemsstater
som tillader, at uafhængige erklæringsudbydere kan
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering fra
den 6. januar 2027 også skal tillade, at uafhængige
erklæringsudbydere etableret i en anden medlemsstat kan
udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering i det pågældende land.
Ansvaret for tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere
fra et andet EU-land hviler på det pågældende
lands tilsynsmyndighed, medmindre værtslandet beslutter selv
at føre tilsyn, dvs. hjemlandskontrol.
2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser
I takt med at flere virksomheder vil blive omfattet af kravet om
bæredygtighedsrapportering, vil det øge arbejdspresset
på de revisorer, der for nuværende er godkendte til at
varetage erklæringsopgaverne om
bæredygtighedsrapportering. En evaluering af revisorloven i
2021 viste allerede dengang en stor koncentration på det
danske marked for revision af virksomheder af interesse for
offentligheden. Det vurderes, at der trods igangværende
uddannelse af nye bæredygtighedsrevisorer er en risiko for
yderligere koncentration af revisionsmarkedet, som kan være
en trussel for revisorernes uafhængighed samt lede til
øgning af honorarer grundet begrænset konkurrence.
Bæredygtighedsdirektivets option om at tillade
uafhængige udbydere af erklæringsydelser at afgive
udtalelser om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering
giver mulighed for at åbne markedet for
erklæringsydelser for danske virksomheder, således at
virksomhederne kan tilbydes et bredere udvalg af udbydere med deraf
følgende øget konkurrence.
Indførelsen af regler om uafhængige
erklæringsudbydere vil udnytte en option i direktivet, og
loven vil således implementere den del af direktivet, som
omhandler disse udbydere.
I den forbindelse er det vigtigt, at der gælder lige
vilkår for hhv. revisorer og uafhængige
erklæringsudbydere, for så vidt angår
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Der er
således tale om en direktivnær implementering, som
lægger sig op ad de gældende regler for godkendte
revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt stilles
ens. De konkrete ISO/IEC-standarder, som virksomheder vil skulle
akkrediteres i henhold til, er ophavsretligt beskyttet og kan
derfor ikke uden videre optages i Lovtidende. ISO/IEC-standarderne
retter sig mod en snæver kreds af professionelle
aktører i form af DANAK, som er nationalt
akkrediteringsorgan samt virksomheder og ansatte i virksomheder,
som søger om at blive akkrediteret af DANAK til at afgive
bæredygtighedserklæringer. Der vil være tale om
standarder af særlig teknisk karakter, som retter sig mod en
kreds af professionelle, der udelukkende anvender standardens
tekniske specifikationer som led i offentlig
myndighedsudøvelse eller erhvervsmæssigt
øjemed. Det vurderes derfor, at det er nødvendigt for
Erhvervsstyrelsen at kunne fastsætte regler om, at
nærmere angivne standarder ikke indføres i
Lovtidende.
Der er ikke sikkerhed for, at samtlige relevante ISO-standarder
vil foreligge i en version, der er oversat til dansk, og der vil
derfor være behov for at henvise til standarder på
engelsk.
2.1.4. Den foreslåede ordning
På revisorområdet har Erhvervsstyrelsen det fulde
ansvar for registrering og godkendelse samt kontrol og tilsyn med
hensyn til revisionsvirksomheder og revisorer. Den foreslåede
ordning vil medføre, at for så vidt angår
uafhængige udbydere af erklæringsopgaver vil flere af
disse ansvarsområder være delt mellem Erhvervsstyrelsen
og Den Danske Akkrediteringsfond DANAK. Erhvervsstyrelsen vil
godkende verifikatorer, og DANAK vil akkreditere
erklæringsudbydere til at kunne afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Herudover vil DANAK varetage
kvalitetskontrol af de uafhængige erklæringsudbydere og
vil kunne offentliggøre resultaterne af kvalitetskontrollen
på sin hjemmeside, mens Erhvervsstyrelsen vil varetage
tilsynet med prøver, efteruddannelse, undersøgelser
og disciplinære sanktioner.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for lovforslaget
flugter med anvendelsesområdet for revisorloven, for så
vidt angår rammerne for revisorers afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget
fastsætter betingelserne for godkendelse og registrering af
de individer og virksomheder, der skal varetage
erklæringsopgaver, vilkårene for udførelse af
erklæringsopgaver samt regler om offentligt tilsyn med
erklæringsudbydere og verifikatorer.
Der er for revisorer et eksisterende, fastetableret system. Det
eksisterende system indebærer, at en revisor eller
revisionsvirksomhed vælges til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Lovforslagets ordning vil
afspejle dette system.
Som følge af bæredygtighedsdirektivets krav om, at
virksomheder skal akkrediteres til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, vil det efter lovforslaget
være den juridiske person, der vælges til at
udføre en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering. Det er dog et krav, at
virksomheden har en fysisk person beskæftiget, som er
godkendt til at afgive erklæringer. Dette har til
formål at sikre, at ordningen ikke adskiller sig fra
revisorreguleringen, hvorefter erklæringsafgivere er
underlagt et personligt ansvar. Tilsvarende ligger tilsynet og
sanktionsreglerne for verifikatorer under Erhvervsstyrelsen for at
sikre ensartethed, f.eks. ift. disciplinærsystemet,
således at verifikatorer også vil kunne indbringes for
Revisornævnet.
Med 'uafhængig erklæringsudbyder' forstås
efter lovforslaget en virksomhed, der er akkrediteret af DANAK til
at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Begrebet 'uafhængig erklæringsudbyder' anvendes
udelukkende om juridiske personer, som er akkrediteret i henhold
til relevante ISO-standarder samt bestemmelser fastsat i eller i
medfør af lovforslaget. Det vil være den
uafhængige erklæringsudbyder, som vælges af en
virksomhed til at afgive erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, mens erklæringen skal
underskrives af en verifikator, der er beskæftiget i den
uafhængige erklæringsudbyder.
'Verifikator' vil betegne en fysisk person, som er godkendt til
at afgive (dvs. underskrive) erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Det vil være
Erhvervsstyrelsen, som godkender verifikator, og supplerende regler
herfor vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser.
Verifikator vil være personligt ansvarlig for
erklæringsopgaven, men vil altid skulle arbejde under en
uafhængig erklæringsudbyder.
Der lægges op til, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om at nærmere angivne standarder, som
der henvises til i regler udstedt efter § 5, stk. 3, ikke
indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter i
den forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af
sådanne standarder kan fås.
Forslaget skal sikre, at de nærmere angivne standarder kan
undtages fra indførelse i Lovtidende og i stedet
kundgøres på anden vis.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af
grundlovens § 22, 2. pkt., at love skal kundgøres. Det
antages, at kundgørelseskravet også gælder
bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav
til kundgørelsens form.
Det fremgår af lovtidendeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016 om udgivelsen
af en Lovtidende, som ændret ved lov nr. 1785 af 28. december
2023 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende, at
blandt andet love og bekendtgørelser skal indføres i
Lovtidende, og at Lovtidende er den bindende
bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet
af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Kravet om optagelse
i Lovtidende kan fraviges ved lov, når der fastsættes
en alternativ kundgørelsesmåde.
Bemyndigelsen forudsættes at blive anvendt, når der
efter en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn
gældende, som gør det nødvendigt at fravige
kundgørelseskravet efter grundlovens § 22, 2. pkt., og
lovtidendeloven. De nærmere angivne standarder, som vil kunne
undtages fra kundgørelseskravet, vil typisk være
ISO/IEC-standarder, som virksomheder vil skulle akkrediteres i
henhold til. ISO/IEC-standarderne er ophavsretligt beskyttet og
retter sig mod en snæver kreds af professionelle
aktører i form af DANAK, som er nationalt
akkrediteringsorgan samt virksomheder og ansatte i virksomheder,
som søger om at blive akkrediteret af DANAK til at afgive
bæredygtighedserklæringer. Der vil dermed være
tale om standarder af særlig teknisk karakter, som retter sig
mod en kreds af professionelle, der udelukkende anvender
standardens tekniske specifikationer som led i offentlig
myndighedsudøvelse eller erhvervsmæssigt
øjemed.
Der lægges desuden op til at bemyndige Erhvervsstyrelsen
til at fastsætte regler om, hvordan kundgørelse af de
nærmere angivne standarder, der ikke indføres i
Lovtidende, skal ske. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler
om, at de pågældende standarder vil være
tilgængelige til gennemsyn i Erhvervsstyrelsen, hos Dansk
Standard og på Det Kongelige Bibliotek. De relevante
standarder vil kunne erhverves hos Dansk Standard.
Der lægges desuden op til at bemyndige Erhvervsstyrelsen
til at fastsætte regler om, at de standarder, som ikke
indføres i Lovtidende, kan undtages fra den almindeligt
gældende forudsætning om, at forskrifter skal
udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte
er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige
nuancer m.v., at standarderne anvendes på originalsproget
(typisk engelsk).
Bemyndigelsen forudsættes at blive anvendt, når der
efter en konkret vurdering gør sig tungtvejende hensyn
gældende. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis standarderne retter sig mod en snæver kreds af
professionelle brugere og er af særlig teknisk karakter, og
disse professionelle brugere må antages at være vant
til at anvende specifikationer på andre sprog end dansk.
For nærmere om undtagelser fra indførelse i
Lovtidende henvises til lovforslagets § 5 og
bemærkningerne hertil.
2.2. Godkendelse som uafhængig
erklæringsudbyder
2.2.1. Gældende ret
Det er i dag alene godkendte revisionsvirksomheder, som kan
blive godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Det følger af revisorloven, at Erhvervsstyrelsen
godkender revisorvirksomheder, dvs. den juridiske person.
For at blive godkendt som revisionsvirksomhed skal majoriteten
af stemmerettighederne i virksomheden indehaves af godkendte
revisorer eller revisionsvirksomheder. Af de resterende
stemmerettigheder kan andre højst råde over 10% hver,
med visse undtagelser for personer med hovedbeskæftigelse i
virksomheden og medarbejderforeninger. Flertallet af medlemmerne i
virksomhedens øverste ledelsesorgan skal være
godkendte revisorer eller revisionsvirksomheder, og virksomheden
skal undergive sig reglerne om kvalitetskontrol.
Betegnelsen "godkendt revisionsvirksomhed" må kun benyttes
af godkendte virksomheder, og visse betegnelser er forbeholdt
virksomheder, hvor majoriteten af stemmerettighederne indehaves af
statsautoriserede revisorer, jf. revisorloven § 13.
Det følger også af revisorloven, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
udøvelse af revisionsvirksomhed i forskellige
virksomhedsformer, herunder regler om konkurs mv.
Revisorloven indeholder regler om, at godkendelse kan
nægtes, hvis der er grund til at antage, at virksomheden ikke
vil kunne varetage opgaven på forsvarlig måde. Endelig
indeholder revisorloven regler om bortfald, fratagelse og
frakendelse af godkendelse som revisorvirksomhed.
Lovkravet om, at virksomheders bæredygtighedsrapportering
skal forsynes med en erklæring om
bæredygtighedsrapportering, blev gennemført ved lov
nr. 480 af 22. maj 2024, hvor de første virksomheder skal
rapportere for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024
eller senere.
Der gælder i dag ingen regler om processen for godkendelse
af uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
2.2.2. Bæredygtighedsdirektivet
Lovforslaget indarbejder kravene fra
bæredygtighedsdirektivet vedrørende godkendelse og
tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere. Ifølge
bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som i
regnskabsdirektivet indsætter artikel 34, stk. 4, kan
medlemsstaterne tillade, at en uafhængig udbyder af
erklæringsydelser afgiver erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, forudsat at disse udbydere
underlægges krav svarende til revisordirektivets bestemmelser
for så vidt angår uddannelse, eksamen,
kvalitetssikring, faglig etik, uafhængighed, objektivitet,
fortrolighed og tavshedspligt i forbindelse med
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og
udførelsen af opgaven.
Dette sikrer, at de godkendte uafhængige
erklæringsudbydere skal leve op til samme høje
standarder for uddannelse, eksamination og kvalitetssikring som
revisorer og revisionsfirmaer, samt at uafhængige
erklæringsudbydere fra andre medlemslande kan afgive
erklæringer under samme vilkår som nationale godkendte
uafhængige erklæringsudbydere.
Bæredygtighedsdirektivet kræver, at det nationale
akkrediteringsorgan akkrediterer virksomhederne, før de kan
blive registreret som uafhængige erklæringsudbydere. I
Danmark er det DANAK, der akkrediterer virksomhederne i forbindelse
med godkendelse til at blive en uafhængig
erklæringsudbyder, der kan udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser
I forbindelse med høring af lovforslaget om virksomheders
bæredygtighedsrapportering var der generelt opbakning til
udnyttelsen af muligheden for at tillade, at erklæringen kan
afgives af en uafhængig erklæringsudbyder, hvilket blev
vurderet at ville øge konkurrencen til gavn for det danske
erhvervsliv.
Erhvervsministeriet har lagt vægt på at sikre, at de
godkendte revisorer og uafhængige erklæringsudbydere er
underlagt samme krav for at sikre, at der er samme tillid til den
afgivne erklæring, uanset hvem erklæringen er afgivet
af. Dette omfatter bl.a. kravene til kvalitetsstyringssystem,
kvalitetskontrol, uafhængighed og personligt ansvar for
verifikatorerne, der er ansat hos de uafhængige
erklæringsudbydere.
Der er tale om en direktivnær implementering, som
lægger sig op ad de gældende regler for godkendte
revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt
sidestilles. Dette er gjort for at sikre, at der er lige
vilkår for revisorerne og for de uafhængige
erklæringsudbydere, så der dermed ikke sker en
konkurrenceforvridning på markedet.
Den i lovforslaget foreslåede ordning for uafhængige
erklæringsudbydere adskiller sig fra den gældende
ordning for revisorer, da uafhængige erklæringsudbydere
vil skulle akkrediteres af DANAK, ligesom det er den
uafhængige erklæringsudbyder, dvs. den juridiske
person, som vælges til at afgive erklæringen.
2.2.4. Den foreslåede ordning
For at en virksomhed kan blive godkendt som uafhængig
erklæringsudbyder til at afgive erklæringer på
bæredygtighedsrapporteringer, skal virksomheden først
akkrediteres af DANAK. Ved anmodning om akkreditering vil DANAK
kontrollere, om virksomheden lever op til kravene i den relevante
ISO-standard samt kravene i dette lovforslag. Denne kontrol vil i
akkrediteringsterminologi blive benævnt
"bedømmelse".
Dette indebærer bl.a., at der skal være etableret en
intern organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, der
sikrer, at eventuelle trusler mod virksomhedens og verifikatorernes
uafhængighed og objektivitet bliver forhindret.
Som led i kvalitetsstyringssystemet skal den uafhængige
erklæringsudbyder have en ordning, hvor dens ansatte anonymt
kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af regler fastsat i denne lov.
Det er således et krav, at alle uafhængige
erklæringsudbydere skal etablere et anonymt
indberetningssystem, som deres ansatte kan benytte til at
indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser. Formålet er, at en uafhængig
erklæringsudbyder hurtigst muligt kan følge op
på eventuelle uregelmæssigheder og
iværksætte de nødvendige tiltag.
Samtidig vil Erhvervsstyrelsens whistleblowerordning for
godkendte revisorer blive udvidet til også at omfatte
indberetninger om uafhængige erklæringsudbyderes og
verifikatorers erklæringsarbejde vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
For at sikre at reglerne i denne lov overholdes, skal de
uafhængige erklæringsudbydere samt tilhørende
verifikatorer underkaste sig løbende kvalitetskontrol af
DANAK. Det er et krav, at de uafhængige
erklæringsudbydere har ansat en verifikator for at kunne
blive godkendt af DANAK, hvilket derfor også vil blive
kontrolleret som del af den løbende kvalitetskontrol, der
foretages af DANAK. Kvalitetskontrollen indgår som en del af
DANAKs bedømmelse af virksomheden.
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen fører et
offentligt register over de virksomheder, der er akkrediteret som
uafhængige erklæringsudbydere i Danmark og i andre
EU/EØS-lande. Virksomhederne skal registreres i det
offentlige register, når de er akkrediteret af DANAK, for at
kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Såfremt DANAKs akkreditering af en virksomhed ophører,
vil dette resultere i, at virksomheden ikke længere vil
figurere i det offentlige register.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der oprettes
et registreringssystem for uafhængige
erklæringsudbydere, der sikrer et overblik over, hvilke
virksomheder der er akkrediteret af DANAK til at være
uafhængige erklæringsudbydere. Den løbende
kvalitetskontrol, som foretages af DANAK, vil sikre, at alle de
registrerede uafhængige erklæringsudbydere lever op til
kravene om uafhængighed og objektivitet samt kvaliteten,
integriteten og grundigheden af de udførte
erklæringsopgaver.
2.3. Godkendelse til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering
2.3.1. Gældende ret
Virksomhedernes bæredygtighedsrapportering skal forsynes
med en erklæring med begrænset sikkerhed for at sikre
troværdigheden af bæredygtighedsoplysningerne og dermed
behovene hos de tilsigtede brugere af oplysningerne.
Det er efter gældende ret kun godkendte revisorer, som kan
blive godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Der er derfor i dag ikke regler
om godkendelse af verifikatorer til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Godkendelse af en person som statsautoriseret revisor
forudsætter efter bekendtgørelse om eksamener m.v. for
godkendte revisorer bl.a., at personen har bestået
revisorkandidateksamen eller anden tilsvarende kandidateksamen, har
minimum tre års erfaring (efter det fyldte 18. år) med
opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber,
koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, samt
har bestået revisoreksamen. Revisorloven stiller dertil krav
om efteruddannelse for godkendte revisorer.
Revisorer skal derudover bestå en særlig eksamen i
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering for at kunne afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering. Det er bl.a.
en betingelse for at indstille sig til eksamen, at revisor har haft
mindst 8 måneders praktisk erfaring i udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller
andre bæredygtighedsrelaterede opgaver. Der gælder en
undtagelse for revisorer, hvis godkendelse er opnået inden
den 1. januar 2026, idet disse revisorer gennem efteruddannelse kan
blive godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering ved at tilegne sig den
nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og
erklæringsopgaver herom.
De eksisterende regler kræver, at en godkendt revisor for
at blive godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, indenfor en periode på 3
år, minimum skal have 30 timers efteruddannelse
vedrørende erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Kravet om den særlige eksamen i udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering er
indsat i revisorloven, og de nærmere krav til eksamen,
herunder indhold, form og varighed, er fastsat i
bekendtgørelse om eksamener m.v. for godkendte revisorer
(eksamensbekendtgørelsen). Kravet om at blive godkendt til
at afgive erklæringer for revisorer, der er godkendt som
revisor inden den 1. januar 2026, er indsat i revisorloven, mens de
nærmere krav til efteruddannelsen, herunder indhold og
omfang, er fastsat i efteruddannelsesbekendtgørelsen.
2.3.2. Bæredygtighedsdirektivet
Bæredygtighedsdirektivet sætter rammen for
lovforslaget, hvad angår godkendelsen af verifikatorer til at
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Direktivet stiller krav om uddannelse, eksamination og
efteruddannelse, som svarer til de krav, der gælder for at
revisorer kan godkendes til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, som
i regnskabsdirektivet indsætter artikel 34, stk. 4, litra a
og b, indeholder krav til uddannelse og efteruddannelse af
uafhængige erklæringsudbydere svarende til de krav, som
gælder for revisorer. Det følger heraf, at
medlemsstaterne herunder skal stille krav om uddannelse og
eksamination, der sikrer, at uafhængige udbydere af
erklæringsydelser erhverver den nødvendige ekspertise
vedrørende bæredygtighedsrapportering og
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt
krav om efteruddannelse.
Det følger endvidere af regnskabsdirektivets artikel 34,
stk. 4, at medlemsstaterne sikrer, at uafhængige udbydere af
erklæringsydelser, der den 1. januar 2024 er i færd med
at gennemføre en akkrediteringsprocedure i overensstemmelse
med de relevante nationale krav, ikke er omfattet af kravene om
uddannelse og eksamination omhandlet i første afsnit, litra
a), for så vidt angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, forudsat at de afslutter denne
procedure senest den 1. januar 2026.
2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Bæredygtighedsdirektivets krav til uddannelse og
eksamination samt efteruddannelse er afspejlet i lovforslagets
bestemmelser om godkendelse af verifikatorer ved at fastsætte
standarder for verifikatorers teoretiske og praktiske uddannelse
samt løbende efteruddannelse.
Der er lagt stor vægt på, at de faglige kompetencer
hos revisorerne og verifikatorerne er af høj standard. Det
har været grundlaget for de høje krav til godkendte
revisorer, som skal deltage i minimum 30 timers efteruddannelse i
bæredygtighedsrapportering, samt kravene om erfaring og
beståelse af bæredygtighedseksamen for verifikatorerne.
For at sikre at kravene til revisorerne og verifikatorerne er ens,
vil det fra år 2026 være et krav, at alle, som
ønsker at afgive erklæringer på
bæredygtighedsrapportering (både revisorer og
verifikatorer), skal bestå den obligatoriske
bæredygtighedseksamen. Derudover vil alle, der ønsker
at blive godkendt til at afgive erklæringer på
bæredygtighedsrapportering, blive underlagt de samme krav som
nævnt i dette lovforslags § 11. Dette indebærer
bl.a., at den pågældende person skal være myndig,
ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke have
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover. Formålet med at underlægge revisorerne og
verifikatorerne de samme krav, er at sikre, at der er samme tillid
til erklæringen om bæredygtighedsrapportering, uanset
om den er afgivet af en verifikator eller en godkendt revisor.
Med bæredygtighedsrapportering forstås rapportering
af oplysninger vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med
årsregnskabsloven. Erklæring om
bæredygtighedsrapportering forudsætter viden om
bæredygtighedsspørgsmål, herunder
miljømæssige og sociale faktorer,
menneskerettighedsfaktorer og ledelsesmæssige faktorer,
herunder personalemæssige spørgsmål samt
spørgsmål vedrørende respekt for
menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og
bestikkelse. Det vurderes, at en række faggrupper vil kunne
bidrage med relevant viden og erfaring i forhold til
bæredygtighedsspørgsmål.
For at sikre at verifikatorerne besidder de relevante
kompetencer, vil godkendelse til at kunne afgive erklæringer
om bæredygtighedsrapportering kræve, at en person i
mindst otte måneder skal have deltaget i udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller
andre bæredygtighedsrelaterede opgaver, og derudover skal
have bestået en særskilt prøve om
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Der findes ikke i dag et marked for uafhængige
erklæringsudbydere, hvorfor det ikke har været muligt
for andre faggrupper at leve op til kravene til at blive godkendt
som verifikator. Der er derfor behov for en overgangsordning, som
sikrer, at disse faggrupper kan få adgang til at blive
godkendt som verifikator ved at erhverve de nødvendige
kompetencer via efteruddannelse.
Bæredygtighedsdirektivet angiver, at uafhængige
erklæringsudbydere, som den 1. januar 2024 er i færd
med at gennemføre en akkrediteringsprocedure i
overensstemmelse med de relevante nationale krav, ikke er omfattet
af kravene om uddannelse og eksamination vedrørende
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering,
forudsat at de afslutter denne procedure senest den 1. januar
2026.
Erhvervsministeriet har været i dialog med
Europa-Kommissionen med henblik på at afklare, hvorvidt en
overgangsordning, hvor akkrediteringsproceduren påbegynder
senere end den 1. januar 2024 vil være i overensstemmelse med
direktivet.
Europa-Kommissionens Juridiske Tjeneste har vurderet, at en
dansk overgangsordning vil være i overensstemmelse med
direktivets rammer og formål, hvis fristen for
påbegyndelse af akkrediteringsproceduren fastsættes til
inden udgangen af 2024. Kommissionen har i den forbindelse lagt
vægt på, at akkrediteringen bygger på ISO 17029,
som vil blive suppleret med nationale krav ved lovforslagets
vedtagelse.
Der er tale om en direktivnær implementering, som
lægger sig op ad de gældende regler for godkendte
revisorer, så godkendte revisorer og verifikatorer så
vidt muligt sidestilles. I overensstemmelse med de gældende
nationale regler for revisorer stilles der krav om, at
verifikatorer også skal være dækket af en
forsikring i overensstemmelse med, hvad der gælder for
godkendte revisorer.
2.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen får
beføjelser til at godkende personer som verifikatorer, hvis
de opfylder specifikke krav til bopæl, myndighed,
økonomisk status, uddannelse og praktisk erfaring.
Verifikatorerne skal opfylde betingelser som bopæl i Danmark,
et andet EU- eller EØS-land eller et land, som EU har
indgået aftale med, myndighed, fravær af
værgemål og økonomisk stabilitet. Desuden
må de ikke have været pålagt
konkurskarantæne inden for de seneste to år, de skal
have mindst otte måneders erfaring med
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller
lignende og derefter have bestået en særskilt
prøve om udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering samt være dækket af en
lovpligtig forsikring.
Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse under visse
omstændigheder, såsom ved tidligere
straffelovsovertrædelser eller betydelig gæld til det
offentlige. Verifikatorerne er forpligtede til at deltage i
efteruddannelsesprogrammer for at opretholde og opdatere deres
teoretiske viden og faglige kvalifikationer.
Erhvervsstyrelsen vil i bekendtgørelse fastsætte
nærmere regler om efteruddannelse og om kontrol heraf.
Efteruddannelseskravet forventes at blive sat til ca. 40 timer over
tre år, hvoraf 30 timer vil skulle være inden for
bæredygtighedsområdet.
Godkendelsen som verifikator kan deponeres under visse
betingelser, og godkendelsen kan genoprettes, hvis betingelserne
igen er opfyldt. Godkendelsen bortfalder, hvis de nødvendige
betingelser ikke længere er opfyldt, og Erhvervsstyrelsen kan
fratage godkendelsen ved betydelig gæld eller manglende
efteruddannelse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der
etableres en struktureret og kontrolleret proces for godkendelse af
verifikatorer, hvilket skal sikre, at kun kvalificerede personer
udfører erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. Dette vil øge tilliden til
rapporternes kvalitet og troværdighed. De specifikke krav til
godkendelse af verifikatorer, herunder uddannelse, erfaring og
økonomisk stabilitet, vil sikre, at verifikatorerne har den
nødvendige viden og integritet til at varetage deres opgaver
effektivt. Kravene til efteruddannelse vil sikre, at
verifikatorerne løbende opdaterer deres viden og
kompetencer, hvilket er afgørende for at kunne
håndtere kravene inden for
bæredygtighedsrapportering.
Ordningen for deponering og genoprettelse af godkendelsen giver
fleksibilitet for verifikatorerne, samtidig med at den opretholder
høje standarder ved at sikre, at kun de, der opfylder
betingelserne, kan fungere som verifikatorer. Dette vil bidrage til
en høj standard i erhvervet og sikre, at verifikatorerne
altid er i stand til at levere arbejde af høj kvalitet.
Overordnet vil den foreslåede ordning sikre, at
verifikatorer skal leve op til høje krav, for at kunne blive
godkendt til af afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Dette vil gavne både
virksomheder og interessenterne ved at sikre en høj kvalitet
af bæredygtighedsrapporteringen.
Der foreslås en ordning, hvorefter Erhvervsstyrelsen
indtil den 1. januar 2026 vil kunne godkende en person som
verifikator, hvis vedkommende udover at opfylde lovens generelle
betingelser har bestået en samfundsvidenskabelig,
tekniskvidenskabelig eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse og
gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den
nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
I den foreslåede overgangsordning vil det være et
krav for at blive godkendt som verifikator i overgangsperioden, at
vedkommende skal være i beskæftigelse i en virksomhed,
der senest den 31. december 2024 har påbegyndt en
akkrediteringsprocedure som uafhængig erklæringsudbyder
og afslutter denne procedure, jf. forslagets § 5, senest den
1. januar 2026.
Akkrediteringsproceduren vil efter forslaget blive anset for
påbegyndt, når virksomheden har indsendt sin
ansøgning om akkreditering som uafhængig
erklæringsudbyder til DANAK. Der vil i forlængelse af
lovforslagets fremsættelse blive udstedt et
ansøgningsskema, som vil kunne findes på DANAKs
hjemmeside vedrørende akkreditering af virksomheder med
henblik på afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Når der med lovforslagets vedtagelse fastsættes de
supplerende krav til ISO 17029, som tilsammen udgør
forslagets akkrediteringsordning, vil det være muligt for
virksomheder at opnå den endelige akkreditering som
uafhængig erklæringsudbyder. Dette sker, når
DANAK har vurderet virksomheden i henhold til den relevante
standard suppleret af lovforslagets krav, og på den baggrund
har tildelt virksomheden akkreditering som uafhængig
erklæringsudbyder. Den endelige ordning vil således
være en forlængelse af og komplementere kravene i ISO
17029, hvilket gør det muligt for virksomheder at begynde at
tilpasse deres interne organisation til disse krav.
2.4. Faglig
etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og
tavshedspligt
2.4.1. Gældende ret
Revisordirektivets bestemmelser vedrørende faglig etik,
uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt for
så vidt angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering er gennemført i
revisorloven samt i bekendtgørelser fastsat i medfør
af revisorloven.
Revisorloven fastsætter bl.a. regler om, at
revisionsvirksomheden, inden den accepterer en revisionsopgave for
en ny kunde eller fortsætter med at udføre
revisionsopgaver for en ny kunde, skal vurdere og dokumentere
uafhængigheden og trusler mod uafhængigheden. Revisorer
skal ligeledes, hvis de vurderer, at der er trusler mod
revisionsvirksomhedens og revisors uafhængighed, træffe
sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå disse
trusler eller afstå fra opgaven.
Revisorloven fastslår også, at revisor er
offentlighedens tillidsrepræsentant ved afgivelse af
erklæringer med sikkerhed og skal udføre opgaverne i
overensstemmelse med god revisorskik. Det er nærmere
defineret, hvad god revisorskik indebærer. Det er også
præciseret, at revisor skal udvise professionel skepsis. Der
er i revisorloven hjemmel til i bekendtgørelse at
fastsætte regler om intern organisation og standarder om etik
mv.
De specifikke regler er fastsat i bekendtgørelsen om
intern organisation og bekendtgørelsen om godkendte
revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.
Virksomheder af offentlig interesse, dvs. børsnoterede
virksomheder, penge- og realkreditinstitutter samt
forsikringsselskaber, skal efter revisorloven etablere et
revisionsudvalg, som bl.a. har til opgave at kontrollere og
overvåge revisors uafhængighed.
2.4.2. Bæredygtighedsdirektivet
Det følger af bæredygtighedsdirektivet, at
uafhængige erklæringsudbydere vil skulle
underlægges krav svarende til de krav, der stilles til
revisorers faglige etik, uafhængighed, objektivitet,
fortrolighed og tavshedspligt for så vidt angår
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
De nærmere krav til revisorers faglige etik,
uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt for
så vidt angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering er fastsat i revisordirektivets
artikel 25b og 25c.
I henhold til artikel 25b skal opgaver om erklæringer om
bæredygtighedsrapportering udføres under iagttagelse
af revisordirektivets artikel 21-24a. Det omhandler regler om
faglig etik og professionel skepsis, uafhængighed og
objektivitet, reviderede virksomheders ansættelse af
tidligere revisorer eller af revisorers eller revisionsfirmaers
ansatte, forberedelser til lovpligtig revision og vurdering af
truslerne mod uafhængigheden, fortrolighed og tavshedspligt,
revisorer, der udfører lovpligtig revision på
revisionsfirmaers vegne samt regler om revisorers og
revisionsfirmaers interne revision.
Artikel 25c fastsætter reglerne for forbudte
ikkerevisionsydelser i tilfælde, hvor revisor
gennemfører erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering for virksomheder af interesse for
offentligheden.
Et revisionsudvalg eller et særligt udvalg kontrollerer og
overvåger uafhængigheden af den uafhængige
udbyder af erklæringsydelser i overensstemmelse med artikel
39, stk. 6, litra e, i direktiv 2006/43/EF.
2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Der er behov for at fastsætte regler om faglig etik,
uafhængighed og objektivitet, som sikrer tilsvarende tillid
til erklæringer om bæredygtighedsrapportering afgivet
af uafhængige erklæringsudbydere som til
erklæringer afgivet af godkendte revisorer.
Der gælder detaljerede krav til revisorer og
revisionsvirksomheders uafhængighed, objektivitet mv. Det er
vigtigt, at der stilles tilsvarende krav til uafhængige
erklæringsudbydere, så uafhængige
erklæringsudbydere bliver et relevant alternativ for
virksomhederne, der har behov for at få en troværdig
erklæring om bæredygtighedsrapportering, som
offentligheden kan have tillid til.
Der gælder i medfør af ISO-standarder krav om
uafhængighed, som dermed ikke er nyt i
verifikationsbranchen.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det i
bekendtgørelse fastsat i medfør af loven vil
fremgå, at kravene i den relevante ISO-standard skal
være opfyldt. Den relevante ISO-standard, ISO/IEC 17029,
stiller bl.a. krav om objektivitet, hvor 4.3.1 omhandler
inhabilitet, og 5.3 vedrører håndtering af
inhabilitet. Der vurderes behov for at supplere disse krav med
reglerne i loven og bekendtgørelser fastsat i medfør
af loven. Kravene i ISO-standarden sammenholdt med kravene i loven
og bekendtgørelser vil afspejle kravene i direktivet.
2.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at lovforslaget fastsætter, at en
uafhængig erklæringsudbyder, inden den accepterer eller
fortsætter en erklæringsopgave skal vurdere, om den
opfylder kravene om uafhængighed, om der er trusler mod dens
og verifikators uafhængighed og i givet fald de trusler, der
er truffet for at imødegå disse trusler.
Det foreslås, at der vil blive stillet særlige krav
til verifikator som offentlighedens tillidsrepræsentant,
herunder særlige krav til professionel skepsis, integritet,
objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel
kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af
opgaverne. Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler og standarder om bl.a.
etik.
Den forslåede ordning afspejler det, der gælder i
medfør af god revisorskik for revisorer, herunder
professionel skepsis, samt at uafhængige
erklæringsudbydere som revisorer ved afgivelse af
erklæringer med sikkerhed også skal varetage hensynet
til virksomhedens omverden såsom myndigheder, medarbejdere,
kreditorer og investorer.
Det foreslås i lovforslaget, at der fastsættes
detaljerede regler om verifikatorer og andre personer i den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed,
herunder perioden, hvor der kræves uafhængighed, og
hvornår uafhængighed foreligger. Der vurderes
også behov for en bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om bl.a. trusler mod uafhængigheden,
sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor verifikator eller
den uafhængige erklæringsudbyder ikke er
uafhængig. Det følger også af lovforslaget, at
den uafhængige erklæringsudbyder skal sikre, at
verifikatorerne, som afgiver (dvs. underskriver) erklæringen
om bæredygtighedsrapportering dokumenterer alle
væsentlige trusler mod verifikatorers og den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed og de
sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske disse
trusler.
Den foreslåede ordning vil medføre, at en
uafhængig erklæringsudbyder på tilsvarende vis
som en revisionsvirksomhed, inden den accepterer en revisionsopgave
for en ny kunde eller fortsætter med at udføre
revisionsopgaver for en eksisterende kunde, skal vurdere og
dokumentere uafhængigheden og trusler mod
uafhængigheden.
Der vurderes også behov for regler for uafhængighed,
hvad angår en virksomhed som i regnskabsperioden overtages
af, fusionerer med eller overtager en anden virksomhed.
Lovforslaget indeholder desuden regler om, at verifikatorer ikke
må påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af
bestyrelsen eller tilsynsorganet eller et revisionsudvalg i den
virksomhed, erklæringen omhandler, før 1 år
efter at vedkommende er fratrådt som verifikator.
Vedrører erklæringen om
bæredygtighedsrapportering en virksomhed af interesse for
offentligheden, gælder forbuddet i 2 år.
Det vurderes også hensigtsmæssigt, at lovforslaget
indeholder etiske regler om vederlag.
Der foreslås endvidere en ændring i revisorloven,
så revisionsudvalgets opgaver udvides til også at
omfatte overvågning og kontrol af den uafhængige
erklæringsudbyders og verifikators uafhængighed.
Der vurderes også behov for at fastsætte regler om
tavshedspligt for verifikatorer. Der gælder dog en
undtagelse, som gør det muligt for en verifikator i en
dattervirksomhed at videregive oplysninger til en uafhængig
erklæringsudbyder, en revisor eller en anden autoriseret
person, der skal afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed.
Den foreslåede ordning vil samlet set medføre, at
uafhængige erklæringsudbydere vil blive underlagt samme
krav, som gælder for revisorer.
2.5. Udførelse af erklæringsopgaver
2.5.1. Gældende ret
I forhold til vilkårene for udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering
fastsætter revisorloven og bekendtgørelser udstedt i
medfør af revisorloven regler for revisors virksomhed mv.,
herunder regler om god revisorskik, tilrettelæggelse af
arbejdet, særlige krav til erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering på koncernniveau, revisors
uafhængighed samt krav til indholdet af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering.
Revisorer skal udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med god
revisorskik. Det betyder bl.a., at de internationale
erklæringsstandarder med sikkerhed (for eksempel ISAE 3000)
anvendes i Danmark, medmindre de er i konflikt med den danske
revisorlovgivning. Revisordirektivet bemyndiger Kommissionen til
senest den 1. oktober 2026 at vedtage standarder for
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering ved
delegerede retsakter. Når disse er vedtaget, vil
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering skulle
være i overensstemmelse med disse standarder.
2.5.2. Bæredygtighedsdirektivet
Det følger af bæredygtighedsdirektivets artikel 1,
nr. 13, litra c, som i regnskabsdirektivet indsætter artikel
34, stk. 4, at uafhængige udbydere af erklæringsydelser
underlægges krav, der svarer til kravene, der stilles for
revisorer i henhold til revisordirektivet.
Det fremgår af artikel 34, stk. 4, litra g og h, at det
herunder omfatter tilrettelæggelsen af arbejdet hos den
uafhængige udbyder af erklæringsydelser, navnlig hvad
angår tilstrækkelige ressourcer og personale og
ajourføring af kundestamkort og sagsarkiver og rapportering
af uregelmæssigheder.
Revisordirektivets artikel 24b fastsætter kravene for
tilrettelæggelse af arbejdet, herunder krav til organisering
i revisionsfirmaet.
Det følger af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, 2.
afsnit, at når en uafhængig udbyder af
erklæringsydelser afgiver en erklæring om
bæredygtighedsrapportering, skal denne være udarbejdet
i overensstemmelse med artikel 26a, 27a og 28a i
revisordirektivet.
Revisordirektivets artikel 26a fastsætter, at
medlemsstaterne skal pålægge revisorer og
revisionsfirmaer at udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de
erklæringsstandarder, som Kommissionen vil vedtage senest den
1. oktober 2026. Medlemsstaterne kan anvende nationale
erklæringsstandarder, -procedurer eller -krav, så
længe Kommissionen ikke har vedtaget en
erklæringsstandard, der dækker samme emne.
Revisordirektivets artikel 27a fastsætter særlige
krav til erklæringsopgaver om konsolideret
bæredygtighedsrapportering. Det følger heraf, at
koncernrevisor med hensyn til den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering har det fulde ansvar for den i
artikel 28a omhandlede erklæring om
bæredygtighedsrapportering, at koncernrevisor evaluerer det
erklæringsarbejde, der er udført af eventuelle
uafhængige udbydere af erklæringsydelser,
tredjelandsrevisorer, revisorer, tredjelandsrevisionsfirmaer eller
revisionsfirmaer med henblik på erklæringsopgaver om
konsolideret bæredygtighedsrapportering, og dokumenterer
arten af, tidsplanen for og omfanget af det arbejde, som de
pågældende revisorer udfører, herunder i givet
fald koncernrevisorens gennemgang af relevante dele af de
pågældende revisorers opgavedokumentation, og at
koncernrevisor gennemgår det erklæringsarbejde, der er
udført af uafhængige udbydere af
erklæringsydelser, tredjelandsrevisorer, revisorer,
tredjelandsrevisionsfirmaer eller revisionsfirmaer med henblik
på erklæringsopgaven om konsolideret
bæredygtighedsrapportering og dokumenterer dette arbejde.
Revisordirektivet 28a fastslår, at revisoren eller
revisionsfirmaet skal fremlægge resultaterne af
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering i en
erklæring om bæredygtighedsrapportering og
fastsætter de nærmere krav til erklæringen.
Det fremgår bl.a., at hvis erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering er udført af flere end
én revisor eller ét revisionsfirma, skal de nå
til enighed om resultaterne af erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering og afgive en fælles
erklæring og udtalelse.
2.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Der er behov for at fastsætte regler, som sikrer, at der
stilles samme krav for uafhængige erklæringsudbydere
som for revisorer, hvad angår udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Det
omfatter navnlig tilrettelæggelsen af arbejdet hos den
uafhængige udbyder af erklæringsydelser, herunder
tilstrækkelige ressourcer og personale og ajourføring
af kundestamkort og sagsarkiver samt rapportering af
uregelmæssigheder.
Ved akkreditering kontrollerer og efterprøver DANAK
virksomheder, som skal akkrediteres til at afgive erklæringer
om bæredygtighedsrapportering. Det omfatter herunder rutiner
og procedurer i virksomheden, medarbejdernes kompetence m.v.
Der lægges op til, at lovforslaget og de tilhørende
bekendtgørelser henviser til kravene i den relevante
ISO-standard og fastsætter supplerende krav, så kravene
til tilrettelæggelsen af arbejdet og udførelse af
erklæringsopgaver svarer til kravene for revisorers afgivelse
af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
2.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lovforslaget indsættes en
bestemmelse, som vil bemyndige Erhvervsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering og verifikators afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede ordning vil medføre, at de
detaljerede regler om tilrettelæggelse og udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og
verifikators afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering vil fremgå af
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.
Det er forventningen, at bekendtgørelsen vil henvise til
den relevante ISO-standard, som suppleres af en række
specificerede krav, som tilsammen afspejler de krav, som stilles
til revisorers udførelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Det forventes, at den relevante ISO-standard vil være
akkrediteringsstandard ISO/IEC 17029. ISO-standarden
fastsætter mere detaljerede krav til erklæringen og
fastslår, at der gælder et fire-øjne-princip for
faglig kvalitetskontrol før udstedelse af en
erklæring. Standarden stiller herunder krav til, hvilke
oplysninger den uafhængige erklæringsudbyder skal
indhente og gennemgangen af disse, kundeforhold samt minimumskrav,
som de reviderede virksomheder skal leve op til, og
tilrettelæggelsen og udførelse af
erklæringsopgaven. Reglerne fastsat i bekendtgørelsen
vil supplere reglerne i ISO-standarden.
2.6. Tilsyn
2.6.1. Gældende ret
Det er i dag alene godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
som er underlagt offentligt tilsyn, hvor Erhvervsstyrelsen
gennemfører løbende lovpligtige kvalitetskontroller
og har mulighed for at iværksætte undersøgelser
samt har det overordnede ansvar for tilsynet med de
disciplinære sanktioner, hvis der er sket en
overtrædelse af revisorloven, jf. revisorlovens §
32.
Der føres offentligt tilsyn m.v. med revisorer, og
reglerne fremgår af revisorlovens kapitel 9.
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med revisorer og
revisionsvirksomheder, ligesom Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for
kvalitetskontrollen af revisorer og revisionsvirksomheder.
Kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af
kvalitetsstyringssystemet samt udførelsen af og revisors
uafhængighed i forbindelse med de opgaver, som revisor
beskæftiger sig med. En revisionsvirksomhed og dens
tilknyttede godkendte revisorer har pligt til at underkaste sig
kvalitetskontrol. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen
iværksætte og gennemføre undersøgelser af
bl.a. en revisor eller en revisionsvirksomhed.
Erhvervsstyrelsen har efter revisorlovens § 43 nedsat et
revisornævn, som kan behandle klager vedrørende
revisorers og revisionsvirksomheders overtrædelse af de
pligter, de er pålagt. Revisornævnet kan endvidere
behandle klager vedrørende tilsidesættelse af de
pligter i henhold til forordning (EU) nr. 537/2014 om specifikke
krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden
eller revisordirektivet, der påhviler virksomheder af
interesse for offentligheden eller medlemmer af sådanne
virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Revisornævnet kan som sanktion bl.a. tildele en advarsel,
pålægge bøder, nedlægge midlertidigt
forbud med udførelse af visse funktioner, eller frakende
revisorer og revisionsvirksomheder godkendelsen.
2.6.2. Bæredygtighedsdirektivet
Det følger af bæredygtighedsdirektivets artikel 1,
nr. 13, litra c, som i regnskabsdirektivet indsætter artikel
34, stk. 4, at uafhængige udbydere af erklæringsydelser
skal underlægges krav, der svarer til kravene, der stilles
for revisorer i henhold til revisordirektivet.
Det fremgår af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4,
litra c og f, at medlemsstaterne kan tillade uafhængige
udbydere af erklæringsydelser at afgive udtalelser om
bæredygtighedsrapportering, forudsat at disse udbydere
opfylder kravene til kvalitetssikringssystemer, og dermed samtidigt
bliver underlagt muligheden for undersøgelser og
sanktioner.
Implementeringen af tilsynsbestemmelserne skal ske i
overensstemmelse med revisordirektivets artikel 29 og 30-30f, som
sikrer uafhængighed og effektivitet i
kvalitetssikringssystemet og fastlægger krav til
undersøgelses- og sanktionssystemer.
Artikel 29 fastslår kravene til kvalitetssikringssystem-
og kontroller, hvilket bl.a. indebærer at faktorer som
uafhængighed, risikoanalyse, kompleksitet og proportionalitet
skal indgå i overvejelserne ved udførelse af tilsyn og
kontroller.
Artikel 30-30f indeholder bestemmelser om undersøgelses-
og sanktionssystemer. Her fastlægges, at medlemsstaterne skal
have effektive systemer til at undersøge og sanktionere
utilstrækkelig gennemførelse af lovpligtige
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Sanktioner, herunder påbud, offentlige meddelelser,
midlertidige forbud og økonomiske sanktioner, skal anvendes
effektivt med mulighed for, at afgørelser truffet af den
kompetente myndighed kan påklages.
2.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser
På revisorområdet har Erhvervsstyrelsen det fulde
ansvar for registrering og godkendelse samt kontrol og tilsyn. Den
foreslåede ordning vil medføre, at for så vidt
angår uafhængige udbydere af erklæringsopgaver
vil flere af disse ansvarsområder være delt mellem
Erhvervsstyrelsen og DANAK. Erhvervsstyrelsen vil godkende
verifikatorer, og DANAK vil akkreditere erklæringsudbyderne
til at kunne afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Herudover vil DANAK varetage
kvalitetskontrol af de uafhængige erklæringsudbydere og
vil kunne offentliggøre resultaterne af kvalitetskontrollen
på sin hjemmeside, mens Erhvervsstyrelsen vil varetage
tilsynet med prøver, efteruddannelse, undersøgelser
og have ansvaret for tilsynet med disciplinære
sanktioner.
Der vil ikke blive indsat bestemmelser i den foreslåede
lov, der regulerer klager over DANAK, da klagemulighederne over
DANAK allerede følger af lovgivningen, der regulerer DANAK.
Hvis klager er uenig i DANAKs genbehandling, kan en klage
indbringes for de klageorganer, som er fastsat i love, der
regulerer DANAKs virke.
Der er tale om en direktivnær implementering, som
lægger sig op ad de gældende regler for godkendte
revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt
sidestilles. Formålet med at føre tilsyn med de
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer er at
sikre, at de fastsatte krav i denne lov overholdes for at
opretholde den høje kvalitet i
bæredygtighedsrapporteringen, og at de uafhængige
erklæringsudbydere og verifikator leverer erklæringer
af samme høje kvalitet som de godkendte revisorer.
2.6.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås at etablere en klar opdeling af tilsynsroller
mellem DANAK og Erhvervsstyrelsen for at sikre et effektivt og
gennemsigtigt tilsynssystem uden overlap. Denne opdeling betyder,
at hver myndighed kan fokusere på sine respektive
kerneopgaver og sikre høj kvalitet og troværdighed i
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
DANAKs rolle omfatter akkreditering og løbende
kvalitetskontrol af uafhængige erklæringsudbydere i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) 765/2008 samt ISO/IEC 17029 standarderne. Dette
indebærer en systematisk bedømmelse af, hvorvidt
erklæringsudbyderne lever op til de fastsatte krav.
Processen indebærer, at DANAK vurderer, om
uafhængige erklæringsudbydere opfylder de
nødvendige krav for at blive akkrediteret. Denne vurdering
sker ved en grundig gennemgang af udbydernes processer, kompetencer
og dokumentation.
DANAK udfører løbende kvalitetskontrol for at
sikre, at akkrediterede erklæringsudbydere fortsat opfylder
kravene. Kvalitetskontrollen baseres på risikoanalyser og kan
inkludere både planlagte og uanmeldte inspektioner.
Udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den uafhængige
erklæringsudbyder, der er blevet kvalitetskontrolleret.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere krav til
kvalitetskontrollens uafhængighed og indholdet af
kvalitetskontrollen, der supplerer de gældende krav til
DANAKs tilsyn med akkrediterede virksomheder.
Hvis der ved en kvalitetskontrol konstateres mangler, kan DANAK
offentliggøre resultatet af kvalitetskontrollen på sin
hjemmeside, hvis der ikke rettes op på henstillingerne fra
kontrollen.
Erhvervsstyrelsens rolle er bredere og omfatter kontrol af
verifikatorer og deres udførelse af erklæringsopgaver
og i givet fald iværksættelse af undersøgelser
og disciplinære sanktioner over for verifikatorer.
Styrelsens processer indebærer prøver og
efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen afholder prøver for
verifikatorer, der ønsker godkendelse til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Styrelsen fastsætter også krav til efteruddannelse for
at sikre løbende kompetenceudvikling. Dette vedrører
blandt andet særlige prøver til personer, der har
været uden godkendelse i en årrække, samt
egnethedsprøve til personer, som er godkendt til at
udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering i et andet EU/EØS-land.
Hvis der opstår mistanke om overtrædelser af
lovgivningen, kan Erhvervsstyrelsen iværksætte og
gennemføre undersøgelser. Styrelsen kan kræve
oplysninger og dokumenter fra erklæringsudbydere og
verifikatorer samt adgang til deres lokaler og materialer.
Erhvervsstyrelsen har ret til at anvende ekstern bistand i
forbindelse med udførelsen af undersøgelser.
Verifikator vil ved afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering være omfattet af krav om
professionel kompetence og fornøden omhu ved
udførelsen af opgaverne, om muligheden for at indbringe
verifikator og eventuelt den uafhængige
erklæringsudbyder, hvis denne har et medansvar, for
Revisornævnet samt krav om lovpligtig forsikring.
Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med tilsyn få mulighed
for at indbringe verifikatorer for Revisornævnet og
offentliggøre afgørelser om sanktioner.
Revisornævnet behandler og sanktionerer sager, der
indbringes for nævnet. Revisornævnet kan
pålægge disciplinære sanktioner som bøder
eller frakendelse af godkendelse for verifikatorer, der
overtræder lovgivningen.
Samarbejdet mellem DANAK og Erhvervsstyrelsen sikrer en klar
opdeling af ansvar og opgaver, hvor DANAK fokuserer på
akkreditering og løbende kvalitetskontrol, mens
Erhvervsstyrelsen håndterer kontrol, undersøgelser og
sanktioner. Der vil ikke være overlap mellem DANAKs og
Erhvervsstyrelsens tilsyn, da DANAK udelukkende fører tilsyn
efter bestemmelserne i ISO/IEC 17029 standarden. DANAK og
Erhvervsstyrelsen vil kunne udveksle oplysninger til brug for
varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver.
Revisornævnets rolle i forbindelse med DANAKs og
Erhvervsstyrelsens tilsyn er at behandle klager over verifikatorer.
Denne lovs bestemmelser specificerer sammensætningen af
nævnets medlemmer ved behandlingen af en sag
vedrørende verifikatorer. Der foreslås i den
forbindelse en ændring af revisorloven, så nævnet
udvides med personer, der har kompetence indenfor
bæredygtighedsområdet. Hvis Revisornævnet finder,
at en verifikator har tilsidesat de pligter, som stillingen
medfører, kan Revisornævnet tildele en advarsel,
pålægge en bøde, der fastsættes efter
karakteren af tilsidesættelsen. Ved særligt grove eller
ofte gentagne forsømmelser kan Revisornævnet
nedlægge forbud eller frakendelse mod, at vedkommende kan
udføre opgaver, der hører under en verifikators
arbejdsområde.
Den foreslåede ordning vil medføre, at offentligt
tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere vil blive
styrket gennem et tæt samarbejde mellem DANAK og
Erhvervsstyrelsen. Dette samarbejde omfatter akkreditering,
kvalitetskontrol, afholdelse af prøver og efteruddannelse
samt håndtering af klager og disciplinære sager. Den
klare opdeling af ansvar og opgaver mellem de to myndigheder skal
sikre en effektiv og gennemsigtig proces.
DANAKs opgaver inkluderer bedømmelse af uafhængige
erklæringsudbydere, offentliggørelse af
kvalitetskontroller, og anmodning om undersøgelser ved
Erhvervsstyrelsen, hvis der er behov for det.
Erhvervsstyrelsens opgaver omfatter prøver for
verifikatorer, undersøgelser af mulige overtrædelser
og offentliggørelse af afgørelser. Erhvervsstyrelsen
kan kræve nødvendige oplysninger og har ret til
uanmeldt adgang til erklæringsudbydere. Styrelsen samarbejder
med andre myndigheder og udveksler oplysninger for effektiv
kontrol.
For at kunne håndhæve et effektivt tilsyn, er det af
afgørende betydning, at styrelsen får adgang til de
oplysninger, den anmoder om. Tvangsbødesanktionen vil
navnlig komme i anvendelse ved manglende reaktion på en
henvendelse, eller ved nægtelse af udlevering af anmodede
oplysninger. Tvangsbøder vil kun blive anvendt i
situationer, hvor mindre indgribende tvangsmidler ikke har vist sig
tilstrækkelige.
Samlet set vil den foreslåede ordning sikre et effektivt
tilsyn, og at der er en klar arbejdsfordeling for DANAKs og
Erhvervsstyrelsens tilsyn med de uafhængige
erklæringsudbydere og verifikatorer.
2.7. Straf,
ikrafttræden og overgangsbestemmelser
2.7.1. Gældende ret
Der gælder i dag alene straffebestemmelser for godkendte
revisorer og godkendte revisionsvirksomheder. Straffebestemmelser
kan også omfatte erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. De gældende regler
fastsætter, hvilke strafformer, straflængde samt
forældelsesfrist der kan anvendes i tilfælde af
overtrædelser af bestemmelserne i revisorloven.
Frem til 1. januar 2026 kan revisorer blive godkendt som
bæredygtighedsrevisorer ved at deltage i et 30-timers kursus.
Fra 1. januar 2026 vil revisorer skulle bestå en prøve
for at blive godkendt som bæredygtighedsrevisor.
2.7.2. Bæredygtighedsdirektivet
Det følger af bæredygtighedsdirektivets artikel 1,
nr. 13, litra c, som i regnskabsdirektivet indsætter artikel
34, stk. 4, at uafhængige udbydere af erklæringsydelser
underlægges krav, der svarer til kravene, der stilles for
revisorer i henhold til revisordirektivet.
Det følger af revisordirektivet, at medlemsstaterne skal
sikre, at der findes effektive undersøgelses- og
sanktionssystemer med henblik på at konstatere, korrigere og
forhindre utilstrækkelig gennemførelse af den
lovpligtige revision og erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering.
Derudover følger, at medlemsstaterne, uden at det
berører civilretlige foranstaltninger, skal sikre, at der
findes effektive, forholdsmæssige og præventive
sanktioner over for revisorer og revisionsfirmaer, som ikke har
udført lovpligtig revision eller erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette
direktiv, og i givet fald med forordning (EU) nr. 537/2014.
Revisordirektivet bestemmer, at medlemsstaterne kan beslutte
ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner
for overtrædelser, der allerede er omfattet af national
strafferet, og at medlemsstaterne i sådanne tilfælde
meddeler Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
2.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Der er tale om en direktivnær implementering, som
lægger sig op ad de gældende regler for godkendte
revisorer, så de to faggrupper så vidt muligt
sidestilles. Dette vil indebære, at de anvendte strafformer,
straflængder samt forældelsesfrist for eventuelle
overtrædelse af denne lovs bestemmelser vil svare til det,
som gælder for de godkendte revisorer.
Der vurderes derudover behov for en overgangsbestemmelse, som
skal sikre, at uafhængige erklæringsudbydere stilles
som revisorer. Revisorer kan frem til 1. januar 2026 blive
bæredygtighedsrevisorer via 30 timers efteruddannelse.
2.7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at overtrædelser af bestemmelserne i
denne lov vil kunne straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Selskaber,
der er underlagt bestemmelserne i denne lov, kan
pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel, samt bødestraf for uafhængige
erklæringsudbydere, der afgiver erklæringer efter
bestemmelserne i denne lov uden at have den nødvendige
akkreditering samt registrering hos DANAK.
Ydermere vil en verifikator, der ved sin udførelse af
erklæringsopgaver afgiver urigtige skriftlige
erklæringer, kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Den samme straf gør
sig gældende i tilfælde, hvor en verifikator
underskriver en erklæring om bæredygtighedsrapportering
i et regnskab, som den vedkommende verifikator ikke har
gennemgået, uden at oplyse dette i den afgivne
erklæring, eller uden at være tilknyttet en
uafhængig erklæringsudbyder.
Overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i
medfør af loven har en forældelsesfrist på 5
år.
3. Forholdet
til databeskyttelsesreglerne
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3 skal
Erhvervsstyrelsen føre et offentligt register over
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer. Den
foreslåede § 4 indeholder regler om registrering af
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer.
Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger vil omfatte
almindelige personoplysninger i form af navn og adresse på
enkeltmandsvirksomheder samt navn, adresse og
ansættelsesforhold på verifikatorer.
Den foreslåede § 24 vedrører videregivelse af
oplysninger fra en fratrædende uafhængig
erklæringsudbyder til en tiltrædende uafhængig
erklæringsudbyder eller revisor. Oplysningerne vil omfatte
almindelige personoplysninger, f.eks. navne på ansatte og
ansættelsesforhold.
Den foreslåede § 33 indeholder bl.a. regler om
udveksling af oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, mellem
DANAK og Erhvervsstyrelsen samt udveksling af oplysninger med andre
landes kompetente myndigheder. Det kan f.eks. omfatte oplysninger
om, hvorvidt fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder er lovligt
etableret i hjemlandet, om disciplinære eller strafferetlige
sanktioner eller om andre alvorlige konkrete forhold, der vil kunne
få følger for udøvelsen af den omhandlede
virksomhed.
Den foreslåede § 37 vil give DANAK mulighed for at
offentliggøre resultatet af kvalitetskontroller, f.eks. navn
på enkeltvirksomheder.
Efter den foreslåede § 39 vil Erhvervsstyrelsen
få mulighed for at kræve alle oplysninger af en
uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator, der
skønnes nødvendige for styrelsens afgørelse
af, om der er sket lovovertrædelser. Det følger af den
foreslåede § 40, at Erhvervsstyrelsen vil få
fysisk adgang til en uafhængig erklæringsudbyders
lokaler og adgang til relevant materiale. Det vil omfatte
almindelige personoplysninger, typisk navne på
enkeltvirksomheder og verifikatorer.
De foreslåede §§ 49-51 indeholder bestemmelser
om offentliggørelse af kendelser mv. Det følger af
den foreslåede § 49, at afgørelser
vedrørende verifikatorer, dvs. fysiske personer,
offentliggøres i anonymiseret form. Erhvervsstyrelsen vil
ved hver enkelt offentliggørelse overveje, om
offentliggørelsen indeholder oplysninger, der er
personhenførbare. Oplysninger om, at den fysiske person, som
har modtaget påbuddet, har en bestemt stilling eller
udfører bestemte funktioner, kan efter
omstændighederne udgøre personoplysninger, hvis det ud
fra disse oplysninger sammenholdt med andre offentliggjorte
oplysninger, er muligt at identificere personen.
De foreslåede bestemmelser §§ 53-54 indeholder
oplysninger om videregivelse og udveksling af fortrolige
oplysninger, herunder navn på verifikatorer,
enkeltmandsvirksomheder og oplysninger om strafbare forhold.
I de foreslåede §§ 3, 4, 33, 37, 49 og 52-54 vil
Erhvervsstyrelsen og DANAK som offentlige myndigheder behandle
personoplysninger. I § 24 vil oplysninger blive videregivet
fra en juridisk person til en anden juridisk person eller revisor.
Efter de foreslåede §§ 53-54 vil der kunne
videregives oplysninger til Revisornævnet, andre myndigheder
samt udenlandske kompetente myndigheder.
Registret over uafhængige erklæringsudbydere omtalt
i §§ 3 og 4 vil i udgangspunktet indeholde oplysninger om
juridiske personer, der ikke er personoplysninger. Da reglerne
også vil omfatte enkeltvirksomheder, vil
databeskyttelsesreglerne skulle iagttages. Hvad angår
registret over verifikatorer, vil der ske behandling af almindelige
personoplysninger. Ligeledes vil oplysninger efter §§ 24,
33, 37, 39 og 40 omfatte almindelige personoplysninger (f.eks. navn
og adresse på enkeltmandsvirksomheder eller
bestyrelsesmedlemmer).
Med de foreslåede bestemmelser vil myndighederne og
juridiske personer således kunne behandle almindelige
personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt
råderum til at supplere databeskyttelsesforordningens
bestemmelser om behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger
følger det af databeskyt-telsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af
artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra
e, hvorefter behandling af almindelige personoplysninger kan ske,
hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt.
Det er vurderingen, at myndighedernes behandling af
personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser i
§§ 3, 4, 33, 39, 40, 53 og 54 kan ske i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk.
2 og 3, idet behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave, som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Det følger af bæredygtighedsdirektivet,
at der skal stilles tilsvarende krav til uafhængige
erklæringsudbydere som for revisorer. Behandlingen er
nødvendig for, at Erhvervsstyrelsen og DANAK kan
udføre opgaver i relation til tilsyn med godkendelse,
registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser og
regeloverholdelse vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Videregivelse af oplysninger til
Revisornævnet, Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder,
herunder anklagemyndigheden og politiet og tilsynsmyndigheder
nødvendige for, at de pågældende offentlige
myndigheder kan varetage deres pålagte opgaver, herunder
behandling af klager over verifikatorer, tilsyn med opgaver efter
den finansielle lovgivning, opgaver med relation til
lovovertrædelser samt andre kompetente myndigheders opgaver i
relation til kontrol og tilsyn.
Det vurderes, at behandlingen af almindelige personoplysninger
efter den foreslåede § 24 - fra afgående
verifikator til tiltrædende revisor eller verifikator - kan
ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3, idet behandling er
nødvendig for at overholde den afgående
uafhængige erklæringsudbyders retlige forpligtelse til
at give adgang til alle oplysninger med relevans for
erklæringsopgaven til den nye revisor eller verifikator.
Oplysninger efter §§ 33, 39, 53 og 54 omfatter udover
almindelige personoplysninger også oplysninger om strafbare
forhold og lovovertrædelser. De nærmere betingelser for
behandling af personoplysninger om strafbare forhold er reguleret i
databeskyttelsesforordningens artikel 10. Efter artikel 10, 1.
pkt., kan behandling af oplysninger om strafbare forhold ske
på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, under kontrol
af en offentlig myndighed. Det er muligt at indføre mere
specifikke bestemmelser om behandling af oplysninger om strafbare
forhold på baggrund af forordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes i den forbindelse, at
de foreslåede bestemmelser kan rummes inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., jf. artikel 6,
stk. 1, litra e.
Den foreslåede § 37 indebærer en
offentlighedsordning, idet DANAK vil kunne offentliggøre
resultatet af kvalitetskontrollen, hvis der ikke er fulgt op
på henstillinger. Ligeledes indebærer §§
49-52 offentlighedsordninger, idet hhv. Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet efter de foreslåede bestemmelser vil
kunne offentliggøre kendelser.
Erhvervsministeriet vurderer, at
offentliggørelsesordninger med fuld offentlighed er
nødvendigt af samfundsmæssige hensyn, herunder til
kunder, potentielle kunder og regnskabsbrugere, og formålet
vurderes ikke at ville kunne opfyldes, hvis offentliggørelse
sker i anonymiseret form. Derudover forventes modeller med
offentliggørelse at få den mest vidtrækkende
generalpræventive effekt.
De foreslåede bestemmelser vil udgøre nationale
særregler for behandling af personoplysninger. Det er
vurderingen, at Erhvervsstyrelsens, DANAKs og Revisornævnets
offentliggørelse af de pågældende oplysninger
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, idet offentliggørelse af resultater af
kvalitetskontrol, afgørelser, undersøgelser og
kendelser vil høre under den offentlige
myndighedsudøvelse, som DANAK, Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet er blevet pålagt. Det er efter
revisordirektivets artikel 30, stk. 3, et krav, at der sker
offentliggørelse af administrative sanktioner.
Revisordirektivets kapitel om undersøgelse og sanktioner
finder også anvendelse på erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, og offentliggørelse er
således et direktivkrav. De nærmere betingelser for
behandling af personoplysninger om strafbare forhold er reguleret i
databeskyttelsesforordningens artikel 10. Efter artikel 10, 1.
pkt., kan behandling af oplysninger om strafbare forhold ske
på grundlag af forordningens artikel 6, stk. 1, under kontrol
af en offentlig myndighed. Det er muligt at indføre mere
specifikke bestemmelser om behandling af oplysninger om strafbare
forhold på baggrund af forordningens artikel 6, stk. 1, litra
e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3. Det vurderes i den forbindelse, at
de foreslåede bestemmelser kan rummes inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt., jf. artikel 6,
stk. 1, litra e. For en nærmere gennemgang af artikel 6, stk.
1, litra e, som hjemmelsgrundlag henvises til ovenfor.
Erhvervsministeriet vurderer, at de foreslåede
bestemmelser er proportionale og nødvendige, idet det er
påkrævet ud fra vægtige samfundsmæssige
hensyn, herunder hensynet til kontrol og tilsyn samt
regnskabsbrugernes tillid til årsregnskaber, herunder
erklæringer om bæredygtighedsrapportering fra de
uafhængige erklæringsudbydere, som med lovforslaget vil
skulle varetage opgaver som offentlighedens
tillidsrepræsentant. Derudover er de foreslåede
bestemmelser nødvendige for, at offentlige myndigheder kan
sikre et effektivt offentligt tilsyn samt varetage opgaver med
relation til efterforskning og strafforfølgning. Ligeledes
vurderes formålet med offentliggørelsesordningerne
ikke at kunne opnås med mindre indgribende
foranstaltninger.
Erhvervsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det
forudsættes, at de øvrige bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-loven, herunder de
grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens
artikel 5 også iagttages, når der behandles
personoplysninger i medfør af de foreslåede
bestemmelser.
Den registreredes rettigheder til oplysning og indsigt i
personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 13-15
vil kunne begrænses efter databeskyttelseslovens § 22,
som er fastsat inden for rammerne af dataforordningens artikel 23.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 3, kan bl.a.
oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i
administrativ sagsbehandling, undtages fra retten til indsigt efter
databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, i samme omfang
som efter reglerne i §§ 19-29 og 35 i lov om offentlighed
i forvaltningen.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil være forbundet med økonomiske og
administrative konsekvenser for staten.
Det er vigtigt, at de danske virksomheder får den
nødvendige vejledning, så de kan leve op til
lovkravene. Det drejer sig om erklæringsvejledning,
uafhængighedsvejledning og efteruddannelsesvejledning. Der
skal afsættes 80.000 kr. første år og 53.000 kr.
varigt.
Det skal være muligt at søge dispensation for at
kunne indstilles til prøve, og der skal afsættes
80.000 kr. årligt til sagsbehandlingen af dispensationer.
For at kunne afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering er det et krav at blive godkendt
af Erhvervsstyrelsen. Der skal afsættes 20.000 kr. om
året til sagsbehandling af godkendelser.
Det er et krav i bæredygtighedsdirektivet, at
virksomhederne skal kunne vælge den uafhængige
erklæringsudbyder, de ønsker skal afgive
erklæringen om deres bæredygtighedsrapportering. Det er
derfor en nødvendighed at føre register over de
uafhængige erklæringsudbydere, så virksomheden
kan vælge erklæringsafgiver på samme måde
som ved valg af den finansielle revisorer via revisorregisteret
(CVR).
I Erhvervsstyrelsen afsættes der 2,1-4,1 mio. kr. til den
nødvendige IT-udvikling af det digitale revisorregister
(CVR). Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
regioner og kommuner.
Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever
principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
Princip 1: Lovforslaget følger princippet om enkle og
klare regler, idet reglerne vil blive udformet på en entydig
og konsistent måde.
Princip 2: Lovforslaget understøtter digital
kommunikation, idet de oplysninger og dokumenter, der vil skulle
indsendes til Erhvervsstyrelsen, vil kunne anmeldes digitalt.
Princip 3: Lovforslaget vil som udgangspunkt understøtte
princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Der
er dog behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med registret
over verifikatorer.
Princip 4: Lovforslaget understøtter princippet om
sammenhæng på tværs - ensartede begreber og
genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget
udgangspunkt i begreber og definitioner, der allerede følger
af revisorloven.
Princip 5: Lovforslaget understøtter princippet om tryg
og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at
datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.
Princip 6: Lovforslaget understøtter princippet om
anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur, da
ændringerne vil indgå i det allerede eksisterende
revisorregister (CVR).
Princip 7: Lovforslaget understøtter princippet om
forebyggelse af snyd og fejl, da der vil være mulighed for at
understøtte en risikobaseret kontrol med verifikatorer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der foreslås etableret en gebyrordning for de
uafhængige erklæringsudbydere, der skal finansiere
drift af IT-løsning og drift af undersøgelses- og
sanktionssystem. De samlede årlige udgifter estimeres til at
udgøre 0,2 mio. kr. i 2026-2029 og fra 2030 og fremadrettet
ca. 0,4-0,6 mio. kr.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
De øvrige efterlevelseskonsekvenser vurderes til at
udgøre mindre end 10 mio. kr. og beskrives derfor ikke
nærmere.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at
være relevant for lovforslaget.
Principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
fraviges ikke, da der er tale om en benyttelse af en option.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv EU/2022/2464 af 14. december 2022 om
ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv
2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU, og for
så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side
15. Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i Danmark ved
lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af
årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre
love.
Bæredygtighedsdirektivet forpligter store virksomheder og
børsnoterede SMV'er, bortset fra mikrovirksomheder, omfattet
af årsregnskabsloven - samt visse finansielle virksomheder -
til at rapportere om og offentliggøre deres arbejde med
bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som
fastsættes af EU. Visse tredjelandsvirksomheder med
væsentlig aktivitet i EU omfattes også.
Bæredygtighedsrapporteringen, som skal placeres i
ledelsesberetningen i årsrapporten, skal indeholde en
revisorerklæring og offentliggøres i et digitalt
format.
Bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, som i
regnskabsdirektivet indsætter artikel 34, stk. 4, indeholder
imidlertid en mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade, at
også uafhængige udbydere af erklæringsydelser kan
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Regeringen ønsker at udnytte denne mulighed og
gøre det muligt, at også andre end godkendte revisorer
kan afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget
bæredygtighedsdirektivet under henvisning til traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig
artikel 50 og 114.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering vurderet.
Ifølge princip 1 bør den nationale regulering som
udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i
EU-reguleringen.
Det er vurderingen, at selve udnyttelsen af muligheden for at
tillade, at uafhængige erklæringsudbydere kan afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering ikke er
overimplementering.
Regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, bestemmer, at
uafhængige erklæringsudbydere skal underlægges
krav, som svarer til kravene for revisorer. Der er med lovforslaget
tale om en direktivnær implementering. I overensstemmelse med
de gældende nationale regler for revisorer stilles der dog
krav om, at verifikatorer også skal være dækket
af en forsikring i overensstemmelse med, hvad der gælder for
godkendte revisorer. Dette går videre end EU-minimumskravene
for både verifikatorer og revisorer.
Implementeringen vurderes ikke at være i strid med de
øvrige fire principper for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering.
Der vurderes derfor sammenfattende ikke at være tale om
overimplementering med undtagelse af en smal overimplementering,
hvad angår forsikringskravet.
Ifølge lovforslagets § 67 er det en betingelse for
godkendelse som verifikator i overgangsperioden, at vedkommende er
ansat i en virksomhed, der senest den 31. december 2024 har
påbegyndt en akkrediteringsprocedure hos DANAK som
uafhængig erklæringsudbyder.
Erhvervsministeriet har været i dialog med
Europa-Kommissionen med henblik på at afklare, hvorvidt den
foreslåede overgangsordning er i overensstemmelse med
bæredygtighedsdirektivet. Bæredygtighedsdirektivet
angiver, at uafhængige erklæringsudbydere, som den 1.
januar 2024 er i færd med at gennemføre en
akkrediteringsprocedure i overensstemmelse med de relevante
nationale krav, ikke er omfattet af kravene om uddannelse og
eksamination vedrørende erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, forudsat at de afslutter denne
procedure senest den 1. januar 2026.
Europa-Kommissionens Juridiske Tjeneste har vurderet, at den
danske overgangsordning er i overensstemmelse med direktivets
rammer og formål, hvis fristen for påbegyndelse af
akkrediteringsproceduren fastsættes til udgangen af 2024.
Kommissionen har i den forbindelse lagt vægt på, at
akkrediteringen bygger på ISO 17029, som vil blive suppleret
med nationale krav ved lovforslagets vedtagelse.
For de nærmere krav til overgangsordningen henvises der
til bemærkningerne til lovforslagets § 67.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september
2024 til den 1. oktober 2024 (29 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: 92-gruppen, Aarhus BSS Advokatrådet, Advokatsamfundet,
Amnesty, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Tillægs Pension (ATP), Axcelfuture, Bryggeriforeningen,
Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Cereda
Certificerende Organers Forum (COF), CONCITO, Copenhagen Business
School, CSR Forum, DANAK, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit
A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund,
Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Investor
Relations Forening - DIRF, Dansk Standard, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Mode & Textil, Danske
Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Rederier, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, De
Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den
Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative
Fællesforbund, Det Nationale Netværk af
Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat,
Domstolsstyrelsen, EG Eksportkreditfonden, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforeningen,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North,
Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet,
Foreningen af Interne revisorer, FSR - danske revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Garantifonden for
indskydere og investorer, Green Power Denmark, Grønlands
Selvstyre, HK, IBA - Erhvervsakademi Kolding,
Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, IT-branchen, IT-Universitetet, Komiteen for
god Selskabsledelse, Komiteen for god Fondsledelse, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit,
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns
Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende
Banker, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke,
Miljømærkning Danmark, OXFAM IBIS, Red Barnet,
Rigsadvokaten, økonomi og ledelse Rigsombuddet på
Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter,
Rådet for bæredygtigt byggeri, SEGES, Statsadvokaturen
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet,
SMV Danmark, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i
Danmark, UN Global Compact, Uttanríkis- og
vinnumálaráðið Cc til Rigsombuddet på
Færøerne, Verdens Skove, Virksomhedsforum for Socialt
Ansvar, Værdipapircentralen, WWF, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet, TÜV SÜD, DNV Business Assurance Denmark A/S,
FORCE Certification A/S, Intertek DIC A/S, UL International Demko
A/S, SGS Analytics Denmark, Bruun Inspektion A/S, Baltic Control
Certification A/S, Bureau Veritas Certification Denmark A/S,
Rambøll, COWI, NIRAS Orbicon, Artelia, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Byggeriets Kvalitetskontrol
A/S, Dancert A/S, DBI Certification A/S, TEKNIQ Kvalitet ApS og
Validan ApS.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regioner og kommuner. | Der skal afsættes 80.000 kr.
første år og 53.000 kr. varigt til løbende
administration ifm. fortolkninger og vejledninger. Derudover afsættes der 80.000 kr.
årligt til sagsbehandlingen af dispensationer. Til sagsbehandling af godkendelser skal
der afsættes 20.000 kr. om året. For så vidt angår IT-udvikling
af det digitale revisorregister (CVR) skal der afsættes
2,1-4,1 mio. kr. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | At udnytte muligheden om at
uafhængige erklæringsudbydere kan komme ind på
markedet for erklæringsafgivelse på
bæredygtighedsrapportering giver virksomhederne en mulighed
for en udvidelse af deres forretningsydelser. | Der etableres en gebyrordning for de
uafhængige erklæringsudbydere, der skal finansiere
drift af IT-løsning og drift af undersøgelses- og
sanktionssystem. De samlede årlige udgifter estimeres til at
udgøre 0,2 mio. kr. i 2026-2029 og fra 2030 og fremadrettet
ca. 0,4-0,6 mio. kr. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering (OBR) har vurderet at de administrative konsekvenser for
erhvervslivet, i forbindelse med lovforslaget, ikke overstiger
bagatelgrænsen på 4 mio. kr. hvorfor de ikke beskrives
nærmere. | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU/2022/2464 af 14.
december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014,
direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU,
og for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side
15. Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i Danmark ved
lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af
årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre
love. Lovforslaget udnytter medlemsstatsoptionen
i bæredygtighedsdirektivets artikel 34, stk. 4, hvori
medlemsstaterne kan tillade, at også uafhængige
udbydere af erklæringsydelser kan afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering end godkendte revisorer. Det er vurderingen, at udnyttelsen af
optionen med at tillade, at uafhængige
erklæringsudbydere kan afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering ikke er overimplementering. I
overensstemmelse med de gældende nationale regler for
revisorer stilles der dog krav om, at verifikatorer også skal
være dækket af en forsikring i overensstemmelse med,
hvad der gælder for godkendte revisorer. Dette går
videre end EU-minimumskravene for både verifikatorer og
revisorer. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det foreslås i § 1, stk.
1, at denne lov finder anvendelse for registrering og
godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere og
verifikatorer, vilkårene for udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering m.v.,
samt regler om offentligt tilsyn med uafhængige
erklæringsudbydere og verifikatorer.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14.
december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014,
direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, der tillader medlemsstaterne at
lade en uafhængig udbyder af erklæringsydelser etablere
sig, forudsat at udbyderen opfylder de krav, der opstilles i denne
lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven
vil skulle regulere akkreditering af virksomheder, benævnt
"uafhængige erklæringsudbydere," samt godkendelse af
verifikatorer, som er de fysiske personer, der vil skulle
underskrive erklæringer om bæredygtighedsrapportering
efter denne lov. Lovforslaget vil også regulere
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering m.v., samt det offentlige tilsyn
med uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer.
Det foreslås i § 1, stk.
2, at loven finder anvendelse ved uafhængige
erklæringsudbyderes afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven
også vil finde anvendelse ved uafhængige
erklæringsudbyderes afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering om det udførte arbejde og
konklusionen herpå, herunder underskrivelse af
erklæring mv.
Til §
2
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr.
1, at i denne lov forstås ved: Uafhængig
erklæringsudbyder: Et overensstemmelsesvurderingsorgan, der
er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering med henblik på afgivelse af erklæring om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil indebære, at de juridiske
virksomheder, der skal akkrediteres af det nationale
akkrediteringsorgan, DANAK, defineres som "uafhængige
erklæringsudbydere". Definitionen på en
"uafhængig erklæringsudbyder" er identisk med
definitionen af en "uafhængig udbyder af
erklæringsydelser" i revisorloven. Når der i
lovforslaget refereres til "uafhængige
erklæringsudbydere" er der tale om samme virksomheder, som i
revisorloven benævnes "uafhængige udbydere af
erklæringsydelser".
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at
erklæringsudbydere med akkrediteringen vil få den
nødvendige kompetence til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Denne definition vil
understøtte lovens overordnede mål om at sikre
høj troværdighed og validitet i
bæredygtighedsrapporteringen.
I Danmark er DANAK udpeget som nationalt akkrediteringsorgan.
Når en virksomhed vil akkrediteres, sikres det af det
nationale akkrediteringsorgan, at en eller flere internationalt
anerkendte ISO-standarder er overholdt. Hvilke ISO-standarder, der
skal overholdes, vil blive fastlagt nærmere i en
bekendtgørelse til loven.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr.
2, at i denne lov forstås ved: Verifikator: En person,
der efter §§ 11, 19 eller 20 er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Ved "verifikator" forstås den fysiske person, som
underskriver erklæringen til
bæredygtighedsrapporteringen. Den foreslåede
bestemmelse vil indebære, at verifikatoren vil skulle
godkendes. Det vil efter bestemmelsen også være et
krav, at verifikatoren vil skulle være ansat i en
uafhængig erklæringsudbyder for at kunne underskrive
erklæringen til bæredygtighedsrapporteringen. Det
foreslåede vil sikre, at integriteten af
bæredygtighedsrapporteringen vil blive opretholdt.
Det foreslås i § 2, stk.
1, nr. 3, at i denne lov
forstås ved: Bæredygtighedsrapportering:
Bæredygtighedsrapportering som defineret i
årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 16, eller i anden
lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 18, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
sikres konsistens i forståelsen og anvendelsen af
bæredygtighedsrapportering på tværs af
lovgivningen.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr.
4, at i denne lov forstås ved: Virksomheder af
interesse for offentligheden: a) Virksomheder, som har
kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og b) pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 1, litra a og b, i lov om finansiel
virksomhed, og forsikringsselskaber, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i
lov om forsikringsvirksomhed.
Til §
3
Det foreslås i § 3, nr.
1, at Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register
over virksomheder, der er akkrediteret som uafhængig
erklæringsudbyder, jf. § 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil
blive etableret et offentligt register over uafhængige
erklæringsudbydere. Bestemmelsen vil indebære, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle føre det offentlige register,
som vil omfatte virksomheder, der er akkrediteret som
uafhængige erklæringsudbydere.
Det foreslås i § 3, nr.
2, at Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register
over virksomheder, der i et andet EU-land eller EØS-land er
akkrediteret som uafhængig erklæringsudbyder, jf.
§ 9.
Det foreslåede vil medføre, at udenlandske
virksomheder, der opererer under tilsvarende
akkrediteringsstandarder, vil blive anerkendt og registreret
på samme måde som danske virksomheder.
Det foreslås i § 3 nr. 3,
at Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over
personer, der er godkendt som verifikatorer, jf. §§ 11,
19 eller 20.
Det foreslåede vil medføre, at det offentlige
register vil indeholde oplysninger om de personer, der er godkendt
som verifikatorer og dermed kan afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering på vegne af en
uafhængig erklæringsudbyder.
Til §
4
Det foreslås i §
4, stk. 1, at en virksomhed
registreres som uafhængig erklæringsudbyder i det
offentlige register, jf. § 3, når den af DANAK er
akkrediteret til at udføre erklæringsopgaver
vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
virksomhed vil blive registreret, når den er akkrediteret hos
DANAK, som er Den Danske Akkrediteringsfond. Registreringen vil ske
i det offentlige register.
Det foreslåede vil medføre, at det kun er
virksomheder med den nødvendige faglige kompetence og
troværdighed, der vil få lov til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Akkrediteringen af DANAK følger de standarder, der er
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at der kun er
akkrediterede virksomheder i det offentlige register, og at
virksomhederne i registret vil kunne orientere sig om, hvilke
uafhængige erklæringsudbydere de kan vælge til at
udføre erklæringsopgaver vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i §
4, stk. 2, at en
virksomhed, hvis registrering som uafhængig
erklæringsudbyder er bortfaldet, jf. § 10, kan
registreres på ny, jf. § 3, når årsagen til
bortfaldet ikke længere er til stede.
Det foreslåede vil medføre, at hvis en registrering
som uafhængig erklæringsudbyder er bortfaldet, jf.
§ 10, vil virksomheden kun kunne registreres på ny, hvis
årsagen til bortfaldet af akkrediteringen ikke længere
er til stede.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at virksomheder,
der tidligere har mistet deres registrering på grund af
manglende opfyldelse af akkrediteringskravene eller andre
væsentlige forhold, kun vil kunne genindtræde som
erklæringsudbydere, hvis de igen lever op til de
nødvendige standarder.
Det foreslåede vil medføre, at kun kvalificerede og
pålidelige virksomheder vil kunne udføre
erklæringsopgaver vedrørende
bæredygtighedsrapportering, hvilket er afgørende for
opretholdelsen af tillid og kvalitet i disse rapporter.
Det foreslås i § 4, stk.
3, at en person registreres som verifikator i det offentlige
register, jf. § 3, når vedkommende er godkendt som
verifikator, jf. §§ 11, 19 eller 20.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der
også vil blive ført et register over godkendte
verifikatorer, og at Erhvervsstyrelsen vil være ansvarlig
herfor.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil kunne registrere deponering af godkendelse, jf. § 13,
bortfald, jf. § 14, fratagelse, jf. § 15, manglende
overholdelse af krav om efteruddannelse, jf. § 16, eller
konkurskarantæne, jf. § 17.
Det foreslås i §
4, stk. 4, at
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
registrering herunder om registerets førelse,
vedligeholdelse heraf, indberetning samt
offentliggørelse.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil få hjemmel til at fastsætte regler om registerets
førelse, herunder om vedligeholdelse heraf, indberetning
hertil og samt offentliggørelse af registerets indhold.
Hjemlen vil blive udnyttet til i en bekendtgørelse at
fastsætte nærmere regler om indholdet af registrene
over uafhængige erklæringsudbydere og godkendte
verifikatorer. Registret over uafhængige
erklæringsudbydere vil indeholde oplysninger om virksomhedens
navn, adresse og CVR-nr., ligesom det vil indeholde oplysninger om
virksomhedsform og virksomhedstype. Registeret over godkendte
verifikatorer vil indeholde oplysninger om verifikators navn,
adresse og registreringsnummer, samt navn og CVR-nr. på den
eller de uafhængige erklæringsudbydere, hvor
vedkommende er beskæftiget eller på anden måde
tilknyttet.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om de
uafhængige erklæringsudbyderes pligt til at indsende
oplysningerne i forbindelse med registrering som uafhængig
erklæringsudbyder henholdsvis verifikator og om anmeldelse af
ændringer i de registrerede oplysninger.
Til §
5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at uafhængige
erklæringsudbydere skal være akkrediteret af DANAK
efter harmoniserede standarder til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i
henhold til denne lov og skal 1) opfylde betingelserne i
§§ 6, 7 og 8 samt 2) beskæftige mindst en godkendt
verifikator.
Det foreslåede stk. 1
fastsætter, at virksomheder vil skulle være
akkrediteret for at kunne afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Akkrediteringen som
uafhængig erklæringsudbyder vil give virksomheder
mulighed for at påtage sig erklæringsopgaver i
forbindelse med den lovpligtige erklæring med begrænset
sikkerhed, som virksomheders bæredygtighedsrapportering, jf.
årsregnskabslovens § 99 a, eller anden lovgivning, der
gennemfører regnskabsdirektivets artikel 19a, skal forsynes
med.
Det foreslåede vil
medføre, at uafhængige erklæringsudbydere vil
skulle være akkrediteret af DANAK til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i
henhold til loven. DANAK, den danske akkrediteringsfond, er det
nationale akkrediteringsorgan i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 og
fungerer i henhold til bæredygtighedsdirektivet som den
kompetente myndighed for akkreditering af uafhængige
erklæringsudbydere.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1,
skal uafhængige erklæringsudbydere samtidig opfylde
lovens §§ 6-8.
Det foreslåede vil
medføre, at uafhængige erklæringsudbydere vil
skulle have en intern organisation, der forhindrer trusler mod
bl.a. uafhængigheden, herunder et kvalitetsstyringssystem med
en særlig kanal, hvor ansatte kan indberette
overtrædelse eller potentielle overtrædelser af loven
(whistleblowerordning). Derudover vil den uafhængige
erklæringsudbyder og dens beskæftigede verifikatorer
have pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK. Der
henvises til bemærkningerne til lovens §§ 6-8.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2,
skal den uafhængige erklæringsudbyder beskæftige
mindst en person, som er godkendt verifikator.
Det foreslåede vil
medføre, at den uafhængige erklæringsudbyder vil
skulle have de rette kompetencer til faktisk at kunne afgive
erklæringen om bæredygtighedsrapportering, da det efter
loven forudsættes, at erklæringen vil skulle afgives af
en fysisk person, som er verifikator. Der henvises til § 25,
stk. 1, 2. pkt., samt bemærkningerne hertil.
Det foreslåede vil
medføre, at virksomheder vil skulle have en verifikator
beskæftiget for at blive akkrediteret som uafhængig
erklæringsudbyder. Kravet skal dog ikke forstås
således, at en uafhængig erklæringsudbyder mister
sin akkreditering og vil blive slettet fra det offentlige register
i de tilfælde, hvor erklæringsudbyderen midlertidigt
ikke vil have en verifikator i beskæftigelse. Dette vil for
eksempel være, hvor verifikator går på barsel,
bliver sygemeldt eller fratræder sin stilling. Den
uafhængige erklæringsudbyder vil dog skulle sikre sig,
i forbindelse med erklæringens afgivelse, at have en
verifikator i beskæftigelse, som kan sikre, at eventuelt
arbejde udført i perioden er af tilstrækkelig
kvalitet.
Det foreslåede § 5, stk.
1, vil medføre, at en uafhængig
erklæringsudbyder vil skulle være akkrediteret af DANAK
og leve op til lovens §§ 6-8 samt have en verifikator i
beskæftigelse.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at erklæringsopgaver
om bæredygtighedsrapportering skal udføres som en
akkrediteret ydelse af en uafhængig erklæringsudbyder,
der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler
i denne lov samt regler fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslåede stk. 2 vil
angive akkrediteringsområdet for erklæringsafgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering, som vil
omfatte harmoniserede standarder i kombination med loven og regler
udstedt i medfør af loven.
Det foreslåede vil
medføre, at akkrediteringen som uafhængig
erklæringsudbyder vil blive afgrænset til den
specifikke ydelse efter loven, dvs. til afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering, og det vil
kun være tilladt gennemføre erklæringsopgaven
under akkrediteringen.
Det foreslåede vil
medføre, at akkrediteringen vil skulle ske i
overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder. Aktuelt
er ISO/IEC 17029:2019 - Overensstemmelsesvurdering - Generelle principper og
krav for validerings- og verifikationsorganer den relevante
standard for virksomheders akkreditering som uafhængig
erklæringsudbyder. ISO/IEC 17029 fastsætter generelle
principper og krav for kompetence, upartiskhed og konsistens hos
organer, der udfører validerings- og
verifikationsopgaver.
Samtidig vil de supplerende regler
i loven samt reglerne udstedt i medfør af loven skulle
indgå i DANAKs bedømmelsesgrundlag for akkrediteringen
som uafhængig erklæringsudbyder. Det er efter
bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, om
indsættelse af artikel 34, stk. 4 i regnskabsdirektivet, et
krav, at uafhængige erklæringsudbydere skal være
omfattet af sammenlignelige krav til godkendte revisorer for
så vidt angår revisordirektivet regler
vedrørende erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget har til hensigt at
udbygge de systemer og procedurer, som allerede er fastlagt i
akkrediteringssystemet med de specifikke direktivkrav til
erklæringer om bæredygtighedsrapportering, som
også gælder for revisorer.
Akkrediteringskravene i
foreslåede stk. 2, skal forstås som koordinerende
regler, hvor ISO/IEC 17029 og loven tilsammen vil udgøre
akkrediteringskravene for uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede stk. 2
medfører, at erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering vil skulle udføres som en
akkrediteret ydelse af en afhængig erklæringsudbyder,
der er akkrediteret efter harmoniserede standarder og efter regler
i denne lov samt regler fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om anvendelse af relevante standarder.
Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil blive bemyndiget til at
fastsætte nærmere krav for akkrediteringen af
uafhængige erklæringsudbydere samt anvendelse af
harmoniserede standarder. Den foreslåede bemyndigelse vil
blive udmøntet ved bekendtgørelser, der vil
fastsætte de nærmere bestemmelser med henblik på
at sikre overensstemmelse mellem kravene for revisorer og
uafhængige erklæringsudbydere.
Det foreslåede har baggrund i
bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra c, der
indsætter artikel 1, stk. 4, i regnskabsdirektivet, hvorefter
uafhængige erklæringsudbydere underlægges krav,
der foreskriver, at uafhængige erklæringsudbydere skal
underlægges krav svarende revisordirektivets krav til
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Dette
indebærer navnlig krav uddannelse og eksamination,
efteruddannelse, kvalitetssikringssystemer, faglig etik,
uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt,
udnævnelse og afskedigelse, undersøgelser og
sanktioner, tilrettelæggelsen af arbejdet og rapportering af
uregelmæssigheder.
Den relevante harmoniserede
standard til akkreditering af uafhængige
erklæringsudbydere er ISO/IEC 17029, og
bekendtgørelserne udstedt i medfør af loven vil
derfor indeholde en specifik reference til ISO/IEC 17029, som den
relevante harmoniserede standard, jf. det foreslåede stk.
3.
ISO/IEC 17029 fastlægger de
overordnede principper for kompetence, konsistens og upartiskhed.
Disse krav vil sammen med nationale særregler i loven og
yderligere bestemmelser i bekendtgørelserne skabe et samlet
grundlag for akkrediteringen som uafhængig
erklæringsudbyder. Visse af bæredygtighedsdirektivets
krav for gennemførelse af erklæringsopgaver
vedrørende bæredygtighedsrapportering vil allerede
være omfattet af ISO/IEC 17029. ISO/IEC-standarderne
udgør en selvstændig international ramme, og disse
regler vil derfor ikke blive gengivet i loven eller
bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Loven og
regler udstedt i medfør loven vil derfor kun bestå af
de supplerende nationale regler, der sikrer en korrekt
implementering af bæredygtighedsdirektivet.
Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte
nærmere regler om krav til akkreditering som uafhængig
erklæringsudbyder, herunder anvendelse af relevante
standarder.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at nærmere angivne standarder, som
der henvises til i regler udstedt efter stk. 3, ikke
indføres i Lovtidende. Erhvervsstyrelsen fastsætter
regler om, hvordan sådanne standarder kan tilgås.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen ved bekendtgørelse
efter en konkret vurdering kan fastsætte regler om, at
nærmere angivne standarder ikke indføres i
Lovtidende.
Bemyndigelsen forudsættes at
blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør
sig tungtvejende hensyn gældende, som gør det
nødvendigt at fravige kundgørelseskravet efter
grundlovens § 22, 2. pkt., og lovtidendeloven. De
nærmere angivne standarder, som vil kunne undtages fra
kundgørelseskravet, vil typisk være
ISO/IEC-standarder, som virksomheder vil skulle akkrediteres i
henhold til. ISO/IEC-standarderne er ophavsretligt beskyttet og
retter sig mod en snæver kreds af professionelle
aktører i form af DANAK, som er nationalt
akkrediteringsorgan samt virksomheder og ansatte i virksomheder,
som søger om at blive akkrediteret af DANAK til at afgive
bæredygtighedserklæring. Der vil dermed være tale
om standarder af særlig teknisk karakter, som retter sig mod
en kreds af professionelle, der udelukkende anvender standardens
tekniske specifikationer som led i offentlig
myndighedsudøvelse eller erhvervsmæssigt
øjemed.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. at Erhvervsstyrelsen
fastsætter regler om, hvordan der kan fås oplysning om
indholdet af de standarder, der ikke indføres i
Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i alle tilfælde,
hvor nærmere angivne standarder i medfør af 1. pkt.
undtages fra indførelse i Lovtidende, vil skulle angive,
hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet vil
kunne fås. Derved vil DANAK, som er nationalt
akkrediteringsorgan samt virksomheder og ansatte i virksomheder,
som søger om at blive akkrediteret af DANAK, få
mulighed for at gøre sig bekendt med de standarder, som der
er pligt til at overholde.
Erhvervsstyrelsen vil have en pligt
til at overveje i hvert enkelt tilfælde, på hvilken
måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest
hensigtsmæssigt vil skulle kunne fås. De
oplysningsmuligheder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne
fastsætte administrativt, vil afhænge af de konkrete
forhold i det enkelte tilfælde, herunder ophavsretlige
vilkår. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at
de pågældende standarder vil være
tilgængelige til gennemsyn i Erhvervsstyrelsen, hos Dansk
Standard og på Det Kongelige Bibliotek. Der kan desuden
fastsættes regler om, at de relevante standarder vil kunne
erhverves hos Dansk Standard.
Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at de standarder, som ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 4, skal være
gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at standarder affattet på andre sprog end
dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages fra den
almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det
ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og
sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes
på originalsproget (typisk engelsk).
Bemyndigelsen forudsættes at
blive anvendt, når der efter en konkret vurdering gør
sig tungtvejende hensyn gældende. Dette vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis standarderne retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere og er af særlig
teknisk karakter, og disse professionelle brugere må antages
at være vant til at anvende specifikationer på andre
sprog end dansk.
Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til §
6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at en uafhængig
erklæringsudbyder skal have en intern organisation, herunder
et kvalitetsstyringssystem, med henblik på at forhindre
eventuelle trusler mod virksomhedens og verifikators
uafhængighed og objektivitet samt sikre kvaliteten,
integriteten og grundigheden ved udførelse af en
erklæringsopgave vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
uafhængig erklæringsudbyder vil skulle have en intern
organisation, herunder et kvalitetsstyringssystem, med henblik
på at forhindre eventuelle trusler mod virksomhedens og en
verifikators uafhængighed og objektivitet samt sikre
kvaliteten, integriteten og grundigheden ved udførelse af en
erklæringsopgave. Den uafhængige
erklæringsudbyder vil dermed skriftligt eller elektronisk
skulle kunne dokumentere at anvende systemer, ressourcer og
procedurer, der sikrer kontinuiteten og regelmæssigheden i
udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse er
en rammebestemmelse, så det overordnede krav om, at en
uafhængig erklæringsudbyder skal have en intern
organisation, herunder kvalitetsstyringssystem, fremgår
direkte af loven. De mere detaljerede krav til den uafhængige
erklæringsudbyders interne organisation foreslås
udmøntet i en bekendtgørelse, jf. det
foreslåede stk. 3.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at en uafhængig
erklæringsudbyder skal kunne dokumentere opfyldelsen af
kravene i stk. 1, herunder anvendelsen af
kvalitetsstyringssystemet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at den uafhængige erklæringsudbyder
vil skulle kunne dokumentere opfyldelsen af kravene til den interne
organisation og til anvendelsen af kvalitetsstyringssystemet. Det
foreslåede dokumentationskrav vil medføre
gennemsigtighed og mulighed for kontrol, så det vil kunne
verificeres, at erklæringsudbyderne reelt overholder de
nødvendige standarder og procedurer.
I det foreslåede § 6, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler om kravene til intern
organisation og om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og
dokumentationen for dets anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
Erhvervsstyrelsen vil få hjemmel til i bekendtgørelse
at kunne fastsætte nærmere regler om kravene til den
uafhængige erklæringsudbyders interne organisation og
om indholdet af kvalitetsstyringssystemet og dokumentationen for
dets anvendelse.
Hjemlen vil blive udnyttet til i en
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om
den uafhængige erklæringsudbyders pligt til at kunne
dokumentere opfyldelsen af kravene til den interne organisation,
herunder kvalitetsstyringssystemet og anvendelsen heraf.
Der vil endvidere blive fastsat
nærmere regler om krav til den uafhængige
erklæringsudbyders interne organisation, der skal forhindre
eventuelle trusler mod virksomhedens og verifikators
uafhængighed og objektivitet samt sikre kvaliteten,
integriteten og grundigheden ved udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Der vil endvidere blive fastsat
nærmere regler om kravene til den uafhængige
erklæringsudbyders kvalitetsstyringssystem, og om
overvågning og evaluering af kvalitetsstyringssystemet. Der
vil herunder blive fastsat krav om fyldestgørende politikker
og procedurer om blandt andet risikovurderingsproces og
fastsættelse af kvalitetsmål, ledelsens ansvar for
kvaliteten i virksomheden, relevante etiske krav, accept og
fortsættelse af kundeforhold samt opgavens
udførelse.
Bekendtgørelsen vil således med nødvendige
tilpasninger fastsætte samme krav som gælder for
revisionsvirksomheders interne organisation, jf.
bekendtgørelse nr. 512 af 24. maj 2024 om godkendte
revisionsvirksomheders interne organisation.
Til §
7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at en uafhængig
erklæringsudbyder som et led i sit kvalitetsstyringssystem
skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig kanal
kan indberette overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af regler fastsat i lovgivningen om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Det foreslåede stk. 1 svarer
til revisorlovens § 28 a, stk. 1, hvorefter alle
revisionsvirksomheder, bortset fra virksomheder med kun én
godkendt revisor og virksomheder, der udelukkende beskæftiger
sig med andre opgaver end revision af regnskaber, som led i sit
kvalitetsstyringssystem, skal have en selvstændig kanal
(whistleblowerordning) til indberetninger om overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af den revisionsretlige
regulering. Bestemmelsen blev indført som led i
implementeringen Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/56/EU af 16. april 2014, der indsatte artikel 30 e i
revisordirektivet, hvorefter bestemmelsens stk. 2 fastsætter
krav om etablering af whistleblowerordninger. Det er efter
regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, et krav, at
uafhængige erklæringsudbydere skal være underlagt
krav, der svarer til kravene i revisordirektivet. Det er på
den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at det følger
af regnskabsdirektivet, at der for uafhængige
erklæringsudbydere skal indføres en særlig
whistleblowerordning efter reglerne i revisordirektivet.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at de ansatte via en særlig kanal vil
kunne indberette lovovertrædelser og mulige
lovovertrædelser. Indberetning vil skulle kunne ske
anonymt.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at en uafhængig
erklæringsudbyder må ikke udsætte ansatte for
ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som
følge af, at den ansatte har indberettet overtrædelser
eller potentielle overtrædelser af reguleringen efter stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at whistleblowere vil blive beskyttet mod
repressalier og vil sikre, at whistleblowere kan rapportere
overtrædelser uden frygt for negative konsekvenser.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at lov om beskyttelse af
whistleblowere finder anvendelse på ordningen efter stk. 1,
jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.
Lov om beskyttelse af
whistleblowere af den 29. juni 2021 implementerer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23.
oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter
overtrædelser af EU-retten. § 2 i lov om beskyttelse af
whistleblowere regulerer forholdet til særlige regler om
indberetning af overtrædelser, som er fastsat i
sektorspecifikke EU-retsakter. Efter denne bestemmelse skal
særlige regler om indberetning af overtrædelser, der er
fastsat i medfør af sektorspecifikke EU-retsakter og
nationale regler, der gennemfører disse retsakter, fortsat
finde anvendelse .
Revisordirektivet fastsætter
sådanne sektorspecifikke krav til whistleblowerordninger, og
det foreslåede stk. 3 skal derfor ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelses stk. 1, som fastsætter
tilsvarende krav for, at uafhængige erklæringsudbydere
etablerer en whistleblowerordning. Det foreslåede stk. 3
medfører således, at whistleblowerordninger, der
oprettes i medfør af loven, jf. det foreslåede stk. 1,
også opfylder de minimumskrav, som er fastsat i lov om
beskyttelse af whistleblowere.
Det foreslåede vil
medføre, at lov om beskyttelse af whistleblowere vil finde
anvendelse på ordningen efter det foreslåede stk. 1,
jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.
Til §
8
Det foreslås i § 8, stk. 1, at en uafhængig
erklæringsudbyder og de heri beskæftigede verifikatorer
har pligt til at undergive sig kvalitetskontrol af DANAK.
Efter det foreslåede stk. 1,
omfatter pligten til at undergive sig kvalitetskontrol både
virksomheden og dennes ansatte verifikatorer, og
kvalitetskontrollen vil omfatte lovens krav, herunder de fastsatte
kvalitetsstandarder og procedurer, der er nødvendige for at
udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering på en pålidelig og
objektiv måde.
For at en virksomhed kan blive
akkrediteret af DANAK og opretholde en akkreditering fra DANAK,
skal virksomheden opfylde akkrediteringskriterierne indeholdt i
bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering af virksomheder, relevante internationale standarder
for akkrediteringsområdet med tilhørende obligatoriske
retningslinjer og fortolkninger, DANAKs generelle bestemmelser om
akkreditering af virksomheder og relevante specifikke
akkrediteringsbestemmelser samt eventuelle supplerende krav i
direktiver, love, bekendtgørelser og andre specifikke
kravdokumenter afhængig af det specifikke
akkrediteringsområde.
Det følger tillige af §
6 i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering af virksomheder, at DANAK fører tilsyn med, at
de akkrediterede virksomheder overholder akkrediteringskravene.
Herunder er de akkrediterede virksomheder forpligtet til at modtage
tilsynsbesøg på DANAKs foranledning. En akkrediteret
virksomhed er forpligtet til at sikre, at et tilsynsbesøg
kan omfatte deltagelse i virksomhedens akkrediterede
aktiviteter.
Kvalitetskontrollen vil
således indgå som et krav ved DANAKs bedømmelse
af en virksomhed, der ansøger om akkreditering som
uafhængig erklæringsudbyder og samtidigt være et
krav for, at en virksomhed kan opretholde akkrediteringen som
uafhængig erklæringsudbyder.
Konstaterer DANAK i forbindelse med
en kvalitetskontrol, at forudsætningerne for opretholdelse af
akkrediteringen som uafhængig erklæringsudbyder ikke er
opretholdt, kan DANAK suspendere og/eller trække
akkrediteringen tilbage. Der henvises i den forbindelse til §
7 i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering af virksomheder og AB 1, pkt. 8.
Det foreslåede vil
medføre, at en uafhængig erklæringsudbyder og de
heri beskæftigede verifikatorer har pligt til at undergive
sig kvalitetskontrol af DANAK.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at kvalitetskontrollen
omfatter en vurdering af kravene, jf. § 5, samt
udførelsen af erklæringsopgaven og
uafhængigheden i forbindelse med erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil
indebære, at kvalitetskontrollen vil omfatte en vurdering af
flere elementer, herunder virksomhedens kvalitetsstyringssystem.
Derudover vil udførelsen af erklæringsopgaven og
sikringen af uafhængigheden skulle vurderes i forbindelse med
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Der
foreslåede medfører at kvalitetskontrollen efter
§ 8 afgrænses til at omfatte ydelser i form af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i
henhold til loven. Andre ydelser, herunder
akkrediteringsområder, som den uafhængige
erklæringsudbyder beskæftiger sig med vil være
irrelevante for DANAKs vurdering af kravene efter forslagets §
5, samt lovens krav for udførelse af erklæringsopgaven
og sikring af uafhængigheden.
Det foreslåede vil
medføre, at kvalitetskontrollen omfatter en vurdering af
kravene, jf. § 5, samt udførelsen af
erklæringsopgaven og uafhængigheden i forbindelse med
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Efter det foreslåede § 8, stk. 3, at en uafhængig
erklæringsudbyder omfattet af § 9 har pligt til at
undergive sig kvalitetskontrol af DANAK for så vidt
angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering afgivet her i landet.
Det foreslåede vil
medføre at en virksomhed, der er akkrediteret i et andet
EU-land eller et EØS-land efter regler, der
gennemfører artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, vil skulle undergive sig kvalitetskontrol af
DANAK for så vidt angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering afgivet her i landet.
DANAK har i henhold til
akkrediteringsreglerne hjemmel til at suspendere og/eller
trække en akkreditering tilbage, hvis en uafhængig
erklæringsudbyder nægter at lade sig undergive
kvalitetskontrol. Der henvises til bemærkningerne til
bestemmelsens foreslåede stk. 1.
Til §
9
Det foreslås i § 9, stk.
1, at en virksomhed, der er akkrediteret i et andet EU-land
eller et EØS-land efter regler, der gennemfører
artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og
tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som
afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapporteringer her
i landet, skal registreres i det offentlige register, jf. §
3.
Det foreslåede vil
medføre, at en virksomhed, der er godkendt i et andet
EU-land eller et EØS-land efter regler, der
gennemfører artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, og som afgiver erklæringer om
bæredygtighedsrapporteringer, vil skulle følge
reglerne for registrering i denne lov med tilhørende
bekendtgørelser ved ønske om at afgive
erklæringer indenfor denne lovs virkeområde.
Virksomheder, der er omfattet af stk. 1, vil skulle indgive
anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse
af erklæringer efter stk. 1 påbegyndes.
Det foreslåede vil
medføre, at en uafhængig erklæringsudbyder, som
er omfattet af § 9, vil have særligt pligt til at
undergive sig kvalitetskontrol af DANAK, når det kommer til
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering afgivet
her i landet. Denne bestemmelse vil understrege betydningen af, at
danske myndigheder kan sikre, at alle erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, der afgives inden for landets
grænser, er i overensstemmelse med fastsatte
kvalitetsstandarder og regler. Det foreslåede vil
medføre, at også virksomheder, der opererer fra andre
EU- eller EØS-lande, og som udfører
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, vil
blive underlagt samme kontrol og offentlighedsforpligtelser som
nationale virksomheder.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at virksomheder, der er
omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen,
før arbejdet med afgivelse af erklæringer efter §
1, stk. 2, påbegyndes.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at virksomheder, der er godkendt i andre EU-
eller EØS-lande og ønsker at afgive erklæringer
om bæredygtighedsrapportering indenfor denne lovs
virkeområde, vil skulle følge de danske regler for
registrering. Dette inkluderer krav om indgivelse af anmeldelse til
Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse af
erklæringer påbegyndes.
Det vil sikre, at Erhvervsstyrelsen
vil få kendskab til og vil kunne kontrollere aktiviteterne
fra de udenlandske virksomheder, der opererer på det danske
marked med bæredygtighedsrapporteringer.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne for
registrering efter stk. 1 og om underretning af hjemstatens
kompetente myndighed.
Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte
nærmere regler om betingelserne for registrering af
uafhængige erklæringsudbydere, der er godkendt i et
andet EU/EØS-land og om underretning af hjemstatens
kompetente myndighed.
Hjemlen vil blive udnyttet til at
fastsætte nærmere regler om virksomhedernes anmeldelse
til registrering, herunder oplysninger til brug for registreringen,
og krav til virksomheden om at kunne dokumentere, at den er
godkendt som uafhængig erklæringsudbyder i et andet
EU/EØS-land.
Til §
10
Det foreslås i § 10, stk. 1, at registrering som
uafhængig erklæringsudbyder bortfalder, hvis DANAKs
akkreditering af virksomheden ophører. DANAK giver
Erhvervsstyrelsen meddelelse, hvis akkrediteringen
ophører.
Det foreslåede vil
indebære, at hvis akkrediteringen
fra det nationale akkrediteringsorgan DANAK ophører, vil
registreringen som uafhængig erklæringsudbyder
bortfalde.
Det følger af
bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering af virksomheder, at DANAK vil kunne suspendere eller
trække akkrediteringen som uafhængig
erklæringsudbyder tilbage, hvis denne ikke lever op til
lovens krav. Ophør, fratagelse eller suspension af
akkrediteringen vil have den virkning, at den uafhængige
erklæringsudbyder vil blive slettet af det offentlige
register, jf. lovforslagets § 3.
Suspendering vil normalt blive anvendt som den første
sanktion, jf. AB 1, pkt. 8. Hvor omstændighederne tilsiger
det, kan DANAK suspendere akkrediteringen med en rimelig tidsfrist
for afhjælpning af de konstaterede overtrædelser eller
konstaterede manglende forudsætninger.
En uafhængig erklæringsudbyder som frivilligt
anmoder om suspendering af akkrediteringen som uafhængig
erklæringsudbyder, f.eks. som følge af forfald af
nøglemedarbejdere, vil ligeledes miste registreringen som
uafhængig erklæringsudbyder i det offentlige register.
I sådanne tilfælde vil suspenderingen maksimalt kunne
vare 6 måneder.
Registreringen bortfalder alene for
perioden for suspenderingen. Er de forhold, der har foranlediget en
suspendering af registreringen som uafhængig
erklæringsudbyder, bragt i orden inden for den fastsatte
tidsfrist, vil registreringen som uafhængig
erklæringsudbyder genindføres i registret. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets § 4, stk. 2.
Suspendering eller
tilbagetrækning bliver offentliggjort i DANAKs register over
akkrediterede virksomheder på www.danak.dk. DANAK giver i den
forbindelse Erhvervsstyrelsen meddelelse herom. Der henvises i den
forbindelse til lovforslagets § 33.
Det foreslåede vil
medføre, at registrering som uafhængig
erklæringsudbyder bortfalder, hvis DANAKs akkreditering af
virksomheden ophører. DANAK giver Erhvervsstyrelsen
meddelelse, hvis akkrediteringen ophører.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at er en akkreditering som
uafhængig erklæringsudbyder ophørt efter stk. 1,
slettes virksomheden af det offentlige register, jf. § 3.
Ophører en virksomheds
akkreditering som uafhængig erklæringsudbyder,
hvorefter registreringen som uafhængig
erklæringsudbyder jf. bestemmelsens stk. 1, bortfalder,
slettes den pågældende virksomhed fra det offentlige
register,
Efter lovforslagets § 4, vil
virksomheder skulle registreres som uafhængige
erklæringsudbydere i det offentlige register, jf.
lovforslagets § 3, og registreringen som uafhængig
erklæringsudbyder vil således være en
forudsætning for, at virksomheden vil kunne afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Det
foreslåede stk. 2 medfører at virksomheden som
konsekvens af registreringens bortfald, også bliver slettet
fra det offentlige register.
Det foreslåede vil
medføre, at, en akkreditering
som uafhængig erklæringsudbyder ophørt efter
stk. 1, slettes virksomheden af det offentlige register, jf. §
3.
Til §
11
Det foreslås i § 11, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som
verifikator, hvis vedkommende 1) har bopæl her i landet, i et
andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU
har indgået aftale med, 2) er myndig og ikke er under
værgemål eller samværgemål, 3) ikke er
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 4) ikke er
pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2
år har været pålagt konkurskarantæne, 5)
har bestået en særskilt prøve om
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, jf. regler udstedt i
medfør af § 35, 6) i mindst 8 måneder efter det
fyldte 18. år har deltaget i udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller
andre bæredygtighedsrelaterede opgaver, 7) er forsikret mod
økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse
med udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, og 8) har bestået en
samfundsvidenskabelig, teknisk videnskabelig eller
naturvidenskabelig kandidatuddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne godkende en fysisk person som
verifikator, hvis vedkommende opfylder specifikke krav, herunder
bopælskrav, myndighed, økonomisk stabilitet,
uddannelse, beståelse af en prøve om
erklæringsopgaver samt relevant praktisk erfaring.
Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte
betingelserne for at godkende den fysiske person, som vil
underskrive erklæringen. Denne fysiske person vil blive
benævnt verifikator, jf. § 2. Erhvervsstyrelsen kan
godkende en person som verifikator, hvis vedkommende opfylder de
oplistede krav.
Der vil blive opstillet krav om bopæl her i landet, i et
andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU
har indgået aftale med, at pågældende er myndig,
ikke under værgemål og ikke under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det vil med bestemmelsen
også blive et krav, at den fysiske person ikke er
pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2
år har været pålagt konkurskarantæne.
Desuden vil det være et krav, at den fysiske person har
bestået en særskilt prøve om udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf.
regler udstedt i medfør af § 32, og at
pågældende har erfaring ved at have deltaget i
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering eller andre
bæredygtighedsrelaterede opgaver i mindst 8 måneder
efter det fyldte 18. år.
Det nærmere uddannelseskrav for at kunne indstille sig til
prøven om udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering er fastlagt i lovens § 11,
stk. 8. For at ækvivalere uddannelseskravet til at blive
godkendt revisor vil der blive stillet krav om en
kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen skal være indenfor
det samfundsvidenskabelige, teknisk videnskabelige eller
naturvidenskabelige område. De specifikke uddannelser
defineres i bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen
(bekendtgørelsen om universitetsuddannelser tilrettelagt
på heltid) til loven om universitetsuddannelser
(universitetsloven). Der henvises nærmere til
bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 2.
Det foreslås i §
11, stk. 2, at opgaver
efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en
uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt
revisionsvirksomhed. Godkendelse opnås, hvis opgaverne er
udført under tilsyn af en godkendt verifikator eller en
revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravet
om praktisk erfaring med opgaverne vedrørende
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller
andre bæredygtighedsrelaterede opgaver efter stk. 1, nr. 6,
vil skulle være udført i en uafhængig
erklæringsudbyder eller en godkendt revisionsvirksomhed.
Godkendelse som verifikator vil kun kunne opnås, hvis
opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt verifikator
eller en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer
om bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 11, stk.
3, at godkendelse kan nægtes 1) under de i
straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,
2) hvis den pågældende har udvist en sådan
adfærd, at der er grund til at antage, at den
pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som
offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig
måde, eller 3) hvis den pågældende har en
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover.
Det foreslåede vil medføre en mulighed for at
nægte godkendelse under de i straffelovens § 78, stk. 2,
nævnte omstændigheder, hvis den pågældende
er dømt for et strafbart forhold og frakendt retten til at
udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet.
Det foreslåede vil medføre, at godkendelse vil
kunne nægtes, hvis den pågældende har udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den
pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som
offentlighedens tillidsrepræsentant på en forsvarlig
måde.
Det vil være en forudsætning for anvendelsen af
bestemmelsen, at verifikators adfærd skal give grund til at
antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage
opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant i henhold til
loven på forsvarlig måde. F.eks. vil et omfattende
spiritus- eller narkotikamisbrug kunne få indflydelse
på varetagelsen af opgaven som offentlighedens
tillidsrepræsentant og dermed på hvervet som
verifikator, idet det vil kunne indebære, at den
pågældende ikke vil være i stand til at varetage
hvervet på forsvarlig vis. Der vil således skulle ske
en vurdering i den konkrete situation.
Endelig vil det foreslåede medføre, at
Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse af verifikatorer,
hvis den pågældende har en forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller mere.
Disse bestemmelser vil sikre, at godkendelsen som verifikator
kun vil blive tildelt personer, som opfylder strenge kriterier for
at sikre integritet, faglig kompetence og tillid i forbindelse med
udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 11, stk.
4, at Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr.
6.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil kunne undtage fra kravet om, at vedkommende i mindst 8
måneder efter det fyldte 18. år har deltaget i
udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering eller andre
bæredygtighedsrelaterede opgaver under tilsyn af en godkendt
verifikator eller revisor, der er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Undtagelsen
vil i overensstemmelse med EU-reglerne blive begrænset til 2
måneder, som imidlertid skal være foregået under
tilsyn af en person, der frembyder tilstrækkelig sikkerhed
for evnen til at kunne varetage den praktiske uddannelse. Det
foreslåede vil medføre, at der vil kunne gives
dispensation til en person, der under instruktion af en verifikator
eller revisor med eller uden godkendelse, arbejder med udarbejdelse
af en virksomheds bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 11, stk.
5, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
forsikringen efter stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang
og art samt dens tidsmæssige udstrækning.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen i
en bekendtgørelse vil kunne fastsætte de nærmere
krav til forsikringen. Kravene forventes at svare til de krav, der
stilles til revisors forsikring, som fastsat i
bekendtgørelse nr. 1536 af 15. december 2015 om godkendte
revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring.
Bekendtgørelsen vil således bl.a. indeholde krav om
garantistillelse fra en tredjemand og tegning af en
ansvarsforsikring, og garantiens og ansvarsforsikringens
dækning og beløbsmæssige størrelse.
Til §
12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at en verifikator har
pligt til at deltage i et passende efteruddannelsesprogram, der
sikrer, at den pågældende til stadighed opdaterer og
vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og
sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant
på et tilstrækkelig højt niveau.
Det foreslåede vil
medføre, at en verifikator vil
blive forpligtet til at deltage i et passende
efteruddannelsesprogram, der vil sikre, at den
pågældende til stadighed opdaterer og vedligeholder sin
teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om
kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et
tilstrækkeligt højt niveau.
Det foreslåede vil
medføre, at verifikatorer vil opretholde et højt
fagligt niveau og kontinuerligt vil holde sig opdateret med de
seneste udviklinger og krav inden for
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at en verifikator skal til
enhver tid kunne dokumentere, at kravene om efteruddannelse er
opfyldt.
Det foreslåede vil
medføre, at en verifikator vil skulle kunne dokumentere, at
kravene om efteruddannelse er opfyldt ved kontrol heraf. Det
foreslåede vil medføre, at der er fuld gennemsigtighed
og dokumentation for verifikatorens faglige kompetencer og
opdatering.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen
fastsætter nærmere regler om efteruddannelse og om
kontrol heraf.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få hjemmel til
at fastsætte nærmere regler om efteruddannelse og om
kontrol heraf. Erhvervsstyrelsen vil dermed få bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler for efteruddannelse og
kontrol af opfyldelsen af disse krav, hvilket vil sikre, at
verifikatorerne altid vil have den nødvendige kompetence og
viden til at udføre deres opgaver på højt
niveau.
Det foreslåede vil
medføre, at der fastsættes krav om, at verifikatorer
over en periode på 3 år skal deltage i mindst 40 timers
obligatorisk efteruddannelse, hvoraf 30 timer vil skulle omfatte
retlige krav og standarder for afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering og udarbejdelse af
bæredygtighedsrapportering, og 10 timer vil skulle være
inden for retlige krav og standarder for udarbejdelse af
årsregnskaber.
Det foreslåede vil
medføre, at der vil blive fastsat regler om uddannelsesform,
overførsel af overskydende timer samt om dokumentation og
indberetning af den gennemførte efteruddannelse. Det
foreslåede vil medføre, at reglerne svarer til
kravene, der gælder for revisors efteruddannelse inden for
bæredygtighedsrapportering, jf. bekendtgørelse nr. 522
af 24. maj 2024 om obligatorisk efteruddannelse af godkendte
revisorer.
Der vil endvidere blive fastsat
regler om, at DANAK kontrollere dokumentation for efteruddannelse i
forbindelse med kvalitetskontrollen, og at Erhvervsstyrelsen
kontrollerer efteruddannelse hos verifikatorer, der ikke er
beskæftiget i en uafhængig erklæringsudbyder.
Bekendtgørelsen vil
ligeledes indeholde regler om efteruddannelse i forbindelse med
deponering, frakendelse eller bortfald samt sanktioner ved
manglende efteruddannelse. Reglerne vil med de nødvendige
tilpasninger svarer til reglerne for revisorer, jf.
bekendtgørelsen om obligatorisk efteruddannelse af godkendte
revisorer.
Endeligt vil bekendtgørelsen
fastsætte de nærmere krav til den efteruddannelse, som
verifikatorer skal opfylde for at kunne blive godkendt efter
overgangsordningen, jf. lovforslagets § 67. Det
foreslåede vil medføre, at fastsatte krav om, at
efteruddannelsen skal omfatte områderne 1) Juridiske krav og
standarder for udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering, 2)
Bærdygtighedsanalyse, 3) Due diligence-procedure for så
vidt angår bæredygtighedsspørgsmål og 4)
Juridiske krav og erklæringsstandarder for
bæredygtighedsrapportering. Kravene vil med de
nødvendige tilpasninger svare til de krav til
efteruddannelse for revisorer, der godkendes til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering i henhold til
overgangsreglen for revisorer til at blive godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Til §
13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at en verifikator kan
deponere sin godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Deponering
forudsætter, at godkendelsen ikke er bortfaldet efter §
14, frataget efter §§ 15 eller 16, eller frakendt efter
§ 44, stk. 4, eller straffelovens § 79.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at verifikatorer vil have mulighed for at
deponere deres godkendelse i Erhvervsstyrelsen under visse
betingelser, herunder at godkendelsen ikke er bortfaldet, frataget
eller frakendt, eller at der ikke er sket rettighedsfrakendelse
efter straffelovens § 79.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at en person, der har
deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning herom blive godkendt
igen, forudsat at vedkommende opfylder betingelserne i § 11,
stk. 1, nr. 1-4 og 7, og § 12, samt at vedkommende ikke har
forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller
derover. § 16 og § 18, stk. 3, finder anvendelse i
forbindelse med godkendelse efter deponering.
Det foreslåede vil
medføre, at en fysisk person, der har deponeret sin
godkendelse, vil kunne blive godkendt igen efter anmodning,
forudsat at vedkommende opfylder lovforslagets betingelserne for
godkendelse og ikke har forfalden gæld til det offentlige
på 100.000 kr. eller derover.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at en verifikator, der
deponerer sin godkendelse, slettes af registret, jf. § 3.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at verifikatorer, der deponerer deres
godkendelse, vil blive slettet fra Erhvervsstyrelsens register over
godkendte verifikatorer. Det foreslåede vil medføre,
at hvis en verifikator deponerer sin godkendelse, vil
verifikatorens godkendelse blive slettet. Dette vil medføre,
at der kun vil være aktive og fuldt kvalificerede
verifikatorer opført i det offentlige register.
Til §
14
Det foreslås i § 14, stk.
1, at godkendelse som verifikator bortfalder, hvis
betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-3 eller 7, ikke
længere er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at en godkendelse som verifikator vil
bortfalde, hvis betingelserne for at være godkendt som
verifikator i § 11, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, ikke
længere er opfyldt.
Godkendelsen bortfalder
således, hvis verifikator ikke længere opfylder
bopælskravet (§ 11, stk. 1, nr. 1), hvis verifikator
bliver umyndiggjort eller kommer under værgemål eller
samværgemål (§ 11, stk. 1, nr. 2), hvis
verifikator kommer under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
(§ 11, stk. 1, nr. 3) eller hvis verifikator ikke er
dækket af en lovpligtig forsikring (§ 11, stk. 1, nr.
7).
Det foreslås i § 14, stk. 2, at efter anmodning fra
Erhvervsstyrelsen skal verifikator godtgøre at være
dækket af en forsikring efter § 11, stk. 1, nr. 7.
Dokumentation herfor skal være modtaget i styrelsen, senest 4
uger efter at anmodningen er meddelt. Modtages dokumentationen ikke
senest ved fristens udløb, bortfalder godkendelsen.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid vil kunne
anmode en verifikator om, at vedkommende opfylder kravet om at
være dækket af en lovpligtig forsikring og dermed
opfylder betingelserne for at være godkendt som
verifikator.
Til §
15
Det foreslås i § 15, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan
træffe afgørelse om at fratage en verifikator
godkendelsen, hvis verifikator har en forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover. Godkendelsen kan
fratages, indtil forholdet er bragt i orden. Afgørelsen skal
indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter
§ 61 og om fristen herfor.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at en verifikator, tilsvarende en revisor, vil
kunne få frataget sin godkendelse, hvis vedkommende ikke
opretholder sin økonomiske forpligtelse over for det
offentlige. Godkendelsen vil først kunne genoprettes,
når gældsforholdet er bragt i orden, f.eks. ved at
gælden er indfriet, eller der er indgået en
afdragsordning om tilbagebetaling af gælden. Det vil
medføre, at tilliden til verifikatorernes integritet og
professionalisme vil blive styrket. Afgørelser om fratagelse
vil skulle informere om retten til domstolsprøvelse og
fristen herfor.
Det foreslås i § 15, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen desuden kan træffe
afgørelse om at fratage en verifikator godkendelsen, hvis
verifikatoren nægter at lade sig undergive reglerne om
kvalitetskontrol, jf. § 8.
Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fratage
godkendelsen, hvis verifikatoren nægter at samarbejde
vedrørende kvalitetskontrol. Bestemmelsen forudsætter,
at verifikatorer vil skulle opfylde kravene til kvalitetskontrol,
hvilket vil være afgørende for at opretholde tilliden
til deres arbejde med erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Til §
16
Det foreslås i § 16, stk.
1, at mangler en verifikator hele eller dele af
efteruddannelsen, jf. § 12, kan Erhvervsstyrelsen påbyde
en verifikator inden for en fastsat frist at opfylde kravene til
efteruddannelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne pålægge verifikatorer at
tage den nødvendige efteruddannelse inden for en given
frist, hvis de mangler hele eller dele af denne.
Det foreslåede vil medføre, at det vil kunne
få følgevirkninger, hvis en verifikator ikke
overholder sin pligt til at tage efteruddannelse.
Et påbud efter stk. 1 tænkes anvendt på de
tilfælde, hvor verifikator alene mangler at opfylde en mindre
del af efteruddannelseskravene. Som udgangspunkt vil der ved en
mindre del skulle forstås 1/3 eller mindre af
efteruddannelsen. Hvis verifikator ikke har opfyldt kravene inden
for den af Erhvervsstyrelsens fastsatte frist, kan styrelsen
betinget fratage verifikator godkendelsen eller nedlægge
forbud mod, at verifikator kan udføre eller kontrollere
udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, ligesom styrelsen kan fratage
verifikator godkendelsen jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1-3.
Det foreslås i § 16, stk.
2, at kan en verifikator ikke dokumentere at have
vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse, kan
Erhvervsstyrelsen påbyde verifikatoren at deltage i et antal
efteruddannelsestimer på nærmere vilkår.
Det foreslåede vil medføre, at hvis verifikatoren
ikke kan dokumentere at have taget den lovpligtige efteruddannelse,
vil der også kunne udstedes påbud om at tage
efteruddannelse.
Et påbud efter stk. 2 tænkes anvendt til at stille
krav om, at verifikator skal gennemføre et vis antal
efteruddannelsestimer inden for de relevante fagområder. Hvis
verifikator ikke overholder påbuddet, kan styrelsen betinget
fratage verifikator godkendelsen eller nedlægge forbud mod,
at verifikator kan udføre eller kontrollere
udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, ligesom styrelsen kan fratage
verifikator godkendelsen jf. det foreslåede stk. 4, nr.
1-3.
Det foreslås i § 16, stk.
3, at vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet,
jf. § 33, stk. 2, at en verifikator har behov for yderligere
efteruddannelse inden for et nærmere afgrænset
fagområde, kan styrelsen påbyde verifikatoren på
nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan
efteruddannelse.
Det foreslåede vil medføre, at hvis
Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for yderligere
efteruddannelse inden for et specifikt fagområde, vil der
også kunne udstedes et sådant påbud.
Bestemmelsen er tiltænkt tilfælde, hvor det i
forbindelse med Erhvervsstyrelsens undersøgelse af en
verifikators udførelse af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering vurderes, at verifikator ikke har
de tilstrækkelige kompetencer inden for et generelt eller
konkret område af betydning for den udførte
erklæringsopgave. I sådanne tilfælde vil
Erhvervsstyrelsen kunne meddele verifikator et påbud om at
tage flere efteruddannelsestimer inden for et eller flere
specifikke områder.
Efterkommer verifikator ikke et påbud om yderligere
efteruddannelse inden for et eller flere specifikke områder,
kan Erhvervsstyrelsen betinget fratage verifikator godkendelsen
eller nedlægge forbud mod, at verifikator kan udføre
eller udøve specifikke aktiviteter, jf. det foreslåede
stk. 4, nr. 1-3.
Det foreslås i § 16, stk.
4, at opfylder en verifikator ikke kravene til
efteruddannelse, eller efterkommer en verifikator ikke et
påbud efter stk. 2 og 3, kan Erhvervsstyrelsen 1)
træffe afgørelse om at fratage verifikatoren
godkendelsen betinget på vilkår af, at vedkommende i
den indeværende eller næstkommende
efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til
efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at
vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages
godkendelsen, 2) nedlægge forbud mod, at verifikatoren i den
indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan
udføre eller kontrollere udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, eller
3) fratage verifikatoren godkendelsen.
Det foreslåede vil
indebære, at hvis et påbud efter denne regel ikke
efterkommes, eller kravene om efteruddannelse ikke efterkommes, vil
Erhvervsstyrelsen administrativt kunne fratage verifikatoren
godkendelsen betinget.
Sanktionen vil især kunne
finde anvendelse, hvor der efter en konkret bedømmelse af
sagens omstændigheder og ud fra en proportionalitetsvurdering
ikke er grundlag for at fratage verifikator godkendelsen, f.eks.
som følge af, at det ikke kan sandsynliggøres eller
lægges til grund, at omstændighederne giver grundlag
for at antage, at verifikators manglende vedligeholdelse og
opdatering af efteruddannelse vil medføre, at verifikator
ikke i fremtiden vil kunne udøve sit hverv som
offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig
måde.
Virkningen af en betinget
fratagelse er, at den pågældende verifikator får
en særlig påmindelse (et gult kort) om, at
såfremt vedkommende ikke opfylder kravene til efteruddannelse
i indeværende efteruddannelsesperiode og den krævede
efteruddannelse i næstkommende efteruddannelsesperiode, kan
verifikator forvente, at godkendelsen som verifikator fratages.
En afgørelse om betinget
frakendelse forudsættes at kunne kombineres med en frist til,
at den manglende efteruddannelse gennemføres i henhold til
det foreslåede stk. 1.
Dette vil også
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne nedlægge
forbud mod, at verifikatoren i den indeværende og
næstkommende efteruddannelsesperiode vil kunne udføre
eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering, og at Erhvervsstyrelsen ellers
vil kunne fratage verifikatoren godkendelsen. Der er lagt op til en
konkret vurdering, hvor grovere og gentagne overtrædelser af
forpligtelsen til at tage efteruddannelse eller manglende
efterlevelse af et påbud vil kunne betyde en mere alvorlig
sanktion efter den foreslåede regel i § 16.
Til §
17
Det foreslås i § 17, at
en verifikator, der er pålagt konkurskarantæne efter
konkursloven, må ikke afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering i 5 år efter at være
pålagt konkurskarantæne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
verifikatorer, der er pålagt konkurskarantæne, ikke
må afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering i en periode på 5 år
efter en pålagt konkurskarantæne. Dette vil
medføre, at personer med konkurskarantæne forhindres i
at udføre aktiviteter, der strider mod karantænens
bestemmelser, og styrke tilliden til de personer, der afgiver
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Til §
18
Det foreslås i § 18, stk.
1, at er en godkendelse som verifikator bortfaldet efter
§ 14, frataget efter §§ 15 eller 16, eller frakendt
efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, slettes
personen af det offentlige register, jf. § 3.
Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at en verifikator vil blive slettet fra det
offentlige register, hvor verifikatoren er registreret, ved
bortfald, fratagelse eller frakendelse af en godkendelse som
verifikator samt ved frakendelse efter straffelovens § 79.
Det vil medføre, at hvis en
verifikator mister sin godkendelse i henhold til §§ 14,
15, 16, § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, vil
personen blive fjernet fra det offentlige register over godkendte
verifikatorer.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at ophører
årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller
udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse,
skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft,
og personen registreres hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 4, stk.
3. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 11, stk.
1, nr. 1-4 og 7, og § 12 er opfyldt, og at vedkommende ikke
har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Det foreslåede vil
medføre, at hvis årsagen til, at en person mister sin
godkendelse, ophører eller frakendelsen udløber eller
ophæves, vil personen kunne anmode om at få
godkendelsen genoptaget.
Godkendelsen vil igen vil kunne
sættes i kraft, hvis årsagen til godkendelsens bortfald
ikke længere eksisterer, fratagelsen tidsmæssigt
udløber, eller en frakendelse udløber eller
ophæves. Godkendelsen vil alene gælde på ny, hvis
betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-5, og § 12 er
opfyldt, og hvis personen ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Det foreslås i § 18, stk. 3, at for en person, som har
været uden godkendelse i en årrække, kan kravet
om efteruddannelse efter § 12 erstattes af en særlig
prøve efter regler, som fastsættes af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil
medføre, at en person, som har været uden godkendelse
i en årrække, muligvis vil kunne få kravet om
efteruddannelse, som beskrevet i § 12, erstattet af en
særlig prøve. Reglerne for denne prøve vil
blive fastsat af Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede vil give
Erhvervsstyrelsen hjemmel til at kunne afveje de konkrete forhold
ved vurderingen af, om der vil skulle tages efteruddannelse eller
en særlig prøve.
Til §
19
Det foreslås i § 19, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan
godkende en person som verifikator, når vedkommende 1)
godtgør at være godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter
national lovgivning i et andet EU-/EØS-land og 2) opfylder
betingelserne i § 11, stk. 3 og 5.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne godkende
personer som verifikatorer, hvis de allerede er godkendt i et andet
EU- eller EØS-land. Det vil derudover være et krav for
at kunne blive godkendt, at vedkommende vil skulle være
dækket af en forsikring mod økonomiske krav, og at der
ikke foreligger omstændigheder, hvorefter godkendelse vil
kunne nægtes efter lovforslagets § 11, stk. 3.
Bestemmelsen vil dermed
medføre, at den regulerer anden godkendelse som verifikator
end nævnt i § 11. Det vil f.eks. gælde en person,
som dokumenterer at være godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering i et EU-land
eller EØS-land. Det foreslåede vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne kontrollere, om der i hjemlandet er
givet en godkendelse, som Danmark kan anerkende.
Som følge af henvisningen
til lovforslagets § 11, stk. 3, vil Erhvervsstyrelsen kunne
nægte godkendelse under de i straffelovens § 78, stk. 2,
nævnte omstændigheder, eller hvis vedkommende har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens
tillidsrepræsentant på forsvarlig måde eller,
hvis den pågældende person har en forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller mere. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 11,
stk. 3.
Bestemmelsen vil desuden
medføre, at vedkommende vil skulle være dækket
af en forsikring mod økonomiskes krav. Henvisning til
lovforslagets § 11, stk. 5, vil betyde, at kravene til
forsikringen vil være de samme, som stilles for at blive
godkendt som verifikator efter lovforslagets § 11. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk.
5, vedrørende kravene til forsikring.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan
stille krav om beståelse af en egnethedsprøve i
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering forud
for godkendelsen, jf. § 35.
Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne stille krav om, at
verifikatoren omfattet af denne regel skal bestå en
egnethedsprøve i erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering forud for godkendelse. Lovens
§ 35 omtaler egnethedsprøven, og indholdet af emnerne
vil blive uddybet i en bekendtgørelse, jf. § 32, stk.
2.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at bestemmelserne i
§§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse for personer, der
er godkendt efter stk. 1.
Det foreslåede vil
medføre, at de øvrige regler om efteruddannelse,
deponering og fratagelse af godkendelse i §§ 12-18
også vil gælde for disse verifikatorer. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§§ 12-18.
Til §
20
Efter den gældende § 3 b i revisorloven kan
Erhvervsstyrelsen godkende en revisor til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering, hvis
vedkommende 1) i mindst 8 måneder efter det fyldte 18.
år har deltaget i udførelse af erklæringsopgaver
om bæredygtighedsrapportering eller andre
bæredygtighedsrelaterede opgaver og 2) har bestået en
særskilt prøve om udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf.
regler fastsat i bekendtgørelse om eksamener m.v. for
godkendte revisorer. Deltagelsen i udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller
andre bæredygtighedsrelaterede opgaver skal være
udført i en revisionsvirksomhed under tilsyn af en revisor,
der er godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Efter den gældende § 3 c i revisorloven kan
Erhvervsstyrelsen godkende en revisor, der inden den 1. januar 2026
er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor, til at
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, hvis
vedkommende gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet
sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering
og erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. De
nærmere krav til efteruddannelsen er fastsat i
bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte
revisorer.
Det foreslås i § 20, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan godkende en revisor som
verifikator, når vedkommende 1) er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter
revisorloven, og 2) er ansat i en virksomhed akkrediteret efter
§ 5.
Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at godkendte revisorer, der allerede er
godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering efter revisorloven, vil kunne
blive godkendt som verifikatorer, forudsat at de er ansat i en
uafhængig erklæringsudbyder. Ved ansættelse
forstås i denne sammenhæng en kontraktuel forpligtelse
til at levere en arbejdsydelse, og at den uafhængige
erklæringsudbyder har instruktions- og principalforpligtelse
overfor den fysiske person - selv om det er verifikatoren, der vil
bære det faglige ansvar og vil kunne drages til ansvar for
sine erklæringer.
Det foreslås i §
20, stk. 2, at
bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende anvendelse
for en revisor, der er godkendt efter stk. 1.
Det foreslåede vil
indebære, at reglerne om efteruddannelse, deponering,
fratagelse mv. i §§ 12-18 også vil gælde for
disse revisorer.
En godkendt revisor vil ikke
både skulle tage efteruddannelse efter revisorloven med
tilhørende bekendtgørelser om efteruddannelse
indenfor bæredygtighed samt denne lov med tilhørende
bekendtgørelser om efteruddannelse, så længe den
godkendte revisor både er godkendt revisor og godkendt
verifikator. Efteruddannelse på
bæredygtighedsområdet vil dermed dække både
denne lovs krav om efteruddannelse samt revisorlovens krav om
efteruddannelse om bæredygtighed, så efteruddannelse
"modregnes" i det andet områdes krav om efteruddannelse.
Hvis den godkendte revisor
vælger at deponere sin revisorgodkendelse, vil vedkommende
skulle opfylde kravene i den foreslåede § 11 for at
kunne fortsætte som verifikator.
Til §
21
Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 1, at en
uafhængig erklæringsudbyder skal, inden den accepterer
eller fortsætter en erklæringsopgave, vurdere og
dokumentere, at den opfylder kravene om uafhængighed, jf.
§§ 28 og 29.
Den foreslåede bestemmelse
vil indebære, at en uafhængig erklæringsudbyder,
inden den accepterer en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering for en ny kunde eller
fortsætter med at udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering for en eksisterende kunde, skal
vurdere og dokumentere uafhængigheden og trusler mod
uafhængigheden. En uafhængig erklæringsudbyder
skal således forud for enhver erklæringsopgave vurdere,
om den opfylder kravene om uafhængighed, jf. §§ 28
og 29, samt vurdere, om der er trusler mod den uafhængige
erklæringsudbyders og verifikators uafhængighed.
Såfremt en uafhængig erklæringsudbyder vurderer,
at der er trusler mod den uafhængige erklæringsudbyders
og verifikators uafhængighed, skal den uafhængige
erklæringsudbyder træffe sikkerhedsforanstaltninger,
for at imødegå disse trusler, eller afstå fra
opgaven. En uafhængig erklæringsudbyders vurderinger om
ovenstående skal dokumenteres.
Det foreslås i § 21, stk. 1, nr. 2, at en
uafhængig erklæringsudbyder skal, inden den accepterer
eller fortsætter en erklæringsopgave, vurdere og
dokumentere, om der er trusler mod dens og verifikators
uafhængighed, og i givet fald de sikkerhedsforanstaltninger,
der er truffet for at imødegå disse trusler.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at en uafhængig erklæringsudbyder
vil skulle gennemføre en vurdering af eventuelle trusler mod
uafhængigheden og dokumentere de foranstaltninger, der er
truffet for at håndtere disse trusler, inden en
erklæringsopgave accepteres eller fortsættes.
En uafhængig
erklæringsudbyder vil således skulle vurdere og
dokumentere enhver trussel mod uafhængigheden og de
sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at
imødegå disse trusler, forud for accept og
fortsættelse af en erklæringsopgave uanset
væsentlighed.
Det foreslås i § 21, stk. 1, nr.
3, at en uafhængig erklæringsudbyder skal, inden
den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave,
vurdere og dokumentere, at den har de nødvendige kompetente
ansatte, den nødvendige tid og de nødvendige
ressourcer til at udføre erklæringsopgaven
korrekt.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en
uafhængige erklæringsudbyder, forinden den accepterer
eller fortætter en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering, skal vurdere og dokumentere, at
den har de nødvendige kompetencer, tid og ressourcer til at
udføre opgaven korrekt.
Den uafhængige erklæringsudbyder skal således,
forinden den påtager sig en ny erklæringsopgave eller
fortsætter en erklæringsopgave, vurdere og dokumentere,
at den har de rette kompetencer til at udføre den konkrete
erklæringsopgave korrekt, og at den har tilstrækkelig
ledig tid og kapacitet til at udføre erklæringsopgave.
Kravene til kompetencer vil skulle vurderes på baggrund af
den konkrete erklæringskundes forhold. Her skal f.eks.
foretages en vurdering af, om erklæringskundens
størrelse eller branche kræver særlige
kompetencer til udførelsen af opgaven.
Det foreslås i § 21, stk. 1, nr.
4, at en uafhængig erklæringsudbyder skal, inden
den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave,
vurdere og dokumentere, at verifikator er godkendt til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en
uafhængig erklæringsudbyder vil skulle sikre sig, at
den person, som erklæringsopgaven overdrages til, er godkendt
som verifikator og dermed godkendt til at kunne afgive
erklæringen om bæredygtighedsrapportering. Godkendte
verifikatorer fremgår af det offentlige register, jf. det
foreslåede § 3.
Til §
22
Det foreslås i § 22, stk.
1, at en verifikator er offentlighedens
tillidsrepræsentant under udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og skal
under udførelse af opgaverne udvise den nøjagtighed
og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. Verifikatoren
skal endvidere udvise professionel skepsis, integritet,
objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel
kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af
opgaverne.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at verifikatorer, ligesom godkendte revisorer,
vil skulle fungere som offentlighedens tillidsrepræsentanter
under udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. Det foreslåede vil
medføre, at de vil skulle udvise nøjagtighed og
hurtighed i deres arbejde og sikre, at de er hævet over
uvedkommende interesser, hvilket vil styrke tilliden til
bæredygtighedsrapporteringen. Verifikatoren vil endvidere
skulle udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet,
fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og
fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne.
Ved »integritet«
forstås, at verifikator skal være redelig og
ærlig i alle professionelle og forretningsmæssige
forbindelser.
Ved »objektivitet«
forstås, at verifikator ikke må være
forudindtaget, have interessekonflikter eller være under
utilbørlig påvirkning af andre, således at den
professionelle og forretningsmæssige dømmekraft
undertrykkes.
Ved »fortrolighed«
menes, at verifikator skal respektere fortroligheden omkring
informationer, der er modtaget som led i professionelle og
forretningsmæssige forbindelser, og ikke må videregive
sådanne informationer til tredjemand uden behørig og
særlig tilladelse hertil, medmindre der er en juridisk eller
professionel ret eller pligt til dette.
Ved »professionel
adfærd« forstås, at verifikator skal overholde
relevant lovgivning og anden regulering samt undgå enhver
form for adfærd, der kan give standen et dårligt
omdømme.
Ved »professionel kompetence
og fornøden omhu« forstås, at verifikator er
forpligtet til løbende at vedligeholde sin faglige viden og
færdigheder på det niveau, der er nødvendigt for
at sikre, at klienten eller arbejdsgiveren modtager en kvalificeret
professionel ydelse. Ydelsen skal være baseret på en
opdateret viden om den seneste udvikling inden for lovgivning og
metoder. Verifikator skal ved levering af professionelle ydelser
optræde omhyggeligt og i overensstemmelse med relevante
faglige og professionelle standarder.
Det foreslås i stk. 2, at verifikatoren skal under
planlægningen og udførelsen af erklæringsopgaven
om bæredygtighedsrapportering udvise professionel skepsis i
erkendelse af, at der kan forekomme omstændigheder, der kan
indikere væsentlig fejlinformation i
bæredygtighedsrapporteringen.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at verifikatorer i overensstemmelse med
internationale standarder vil skulle planlægge og
udføre en erklæringsopgave med sikkerhed under
udvisning af professionel skepsis. Kravet om at udvise professionel
skepsis svarer til forståelsen af kravet for revisorer. Det
foreslåede vil herunder indebære, at verifikator vil
skulle være opmærksom på beviser, der modsiger
andre beviser, information, der rejser tvivl om
pålideligheden af dokumenter, forhold, der vil kunne
være tegn på mulige tilfælde af besvigelse og
omstændigheder, der vil kunne medføre behov for at
udføre yderligere handlinger. Professionel skepsis vil
skulle udvises under hele opgaven.
Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler og standarder om etik,
tilrettelæggelse og udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og
verifikators afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Erhvervsstyrelsen vil med den
foreslåede bestemmelse få hjemmel til at
fastsætte regler og standarder for etik samt
tilrettelæggelse og udførelse af disse opgaver.
Hjemlen vil blive udnyttet til at
fastsætte nærmere regler om verifikatorers og
uafhængige erklæringsudbyderes tilrettelæggelse
af arbejdet samt regler om godkendte verifikatorers
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
I bekendtgørelsen om
tilrettelæggelse af arbejdet vil der blive fastsat
nærmere regler om udpegning af verifikator og opgaveteam,
herunder at den eller de udpegede verifikatorer har det endelige
ansvar for erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapporteringen og om afsættelse af
tilstrækkelig tid og ressourcer til udførelse af
opgaven.
Der vil derudover blive fastsat
nærmere regler om verifikators ansvar i forbindelse med
udførelsen, herunder krav til aktiv deltagelse og ansvar for
ledelse, tilsyn og udførelse af opgaven, gennemgang af
dokumentation m.v.
Der vil endvidere blive fastsat
nærmere regler om dokumentation og overvågning, ligesom
der vil blive fastsat nærmere regler om oprettelse af
stamkort for hver kunde og dets indhold samt om oprettelse af et
opgavearkiv og kravene hertil.
Reglerne vil med de
nødvendige tilpasninger svare til de regler, der
gælder for revisorers og revisionsvirksomheders
tilrettelæggelse af arbejdet vedrørende
erklæringer om bæredygtighedsrapportering, jf.
bekendtgørelse nr. 519 af 24. maj 2024 om godkendte
revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af
arbejdet.
I bekendtgørelsen om
godkendte verifikatorers erklæringer om
bæredygtighedsrapportering vil der blive fastsat
nærmere krav til indholdet af erklæringen og regler om
modifikation af erklæringen, hvis der er fundet
væsentlige fejl eller mangler i
bæredygtighedsrapporteringen, eller hvis verifikator ikke har
været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet
bevis til at konkludere, at bæredygtighedsrapporteringen er
uden væsentlige fejl.
Reglerne vil med de
nødvendige tilpasninger svare til de regler, der
gælder for revisorers afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, jf. bekendtgørelse nr. 518
af 24. maj 2024 om godkendte revisorers erklæringer.
Til §
23
Det foreslås i § 23, stk.
1, at verifikator skal gennemgå og vurdere det
erklæringsarbejde, der er udført af andre
uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og
revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven
om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, herunder
arbejde udført af uafhængige erklæringsudbydere,
revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et
EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har
indgået aftale med. Verifikator kan kun anvende det
udførte arbejde, hvis verifikator har indhentet samtykke fra
de pågældende uafhængige
erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder om
videregivelse af relevant dokumentation vedrørende
erklæringsarbejdet under udførelsen af
erklæringsopgaven om den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering. Verifikator skal dokumentere den
gennemgang og vurdering, der er foretaget, herunder arten af,
tidsplanen for og omfanget af de pågældende
uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og
revisionsvirksomheders arbejde. Arbejdspapirerne skal dokumentere
disse uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og
revisionsvirksomheders samtykke til at videregive den i 2. pkt.
anførte dokumentation.
Det vil indebære, at der vil
blive indført særlige krav til erklæringsopgaver
om konsolideret bæredygtighedsrapportering, dvs. rapportering
for alle de virksomheder, hvis bæredygtighedsoplysninger
indgår i den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil
medføre, at verifikator ved erklæringsopgaver om
konsoliderede bæredygtighedsrapporteringer vil skulle
gennemgå og vurdere det erklæringsarbejde, der er
udført af andre uafhængige erklæringsudbydere,
revisorer og revisionsvirksomheder med henblik på
erklæringsopgaven, herunder arbejde udført af
uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og
revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et
EØS-land eller et andet land, som EU har indgået
aftale med.
Det vil endvidere indebære, at der vil kræves
samtykke fra de øvrige uafhængige
erklæringsudbydere, revisorer og revisionsvirksomheder om
videregivelse af relevant dokumentation vedrørende
erklæringsarbejdet. I modsat fald vil verifikator ikke kunne
anvende det foreliggende arbejde. Verifikator vil skulle
dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foretaget, herunder
arten af, tidsplanen for og omfanget af de pågældende
uafhængige erklæringsudbyderes, revisorers og
revisionsvirksomheders arbejde. Arbejdspapirerne vil skulle
dokumentere disse uafhængige erklæringsudbyderes,
revisorers og revisionsvirksomheders samtykke til at videregive den
i 2. pkt. anførte dokumentation.
I § 23, stk. 2, foreslås, at er verifikator
forhindret i at gennemgå og vurdere det
erklæringsarbejde, som er udført af andre
uafhængige erklæringsudbydere, revisorer og
revisionsvirksomheder med henblik på erklæringsopgaven,
jf. stk. 1, skal verifikator træffe passende foranstaltninger
og underrette Erhvervsstyrelsen herom. Passende foranstaltninger
omfatter, hvor det er relevant, at verifikator selv udfører
eller lader udføre yderligere arbejdshandlinger i den
omhandlede dattervirksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
verifikator vil skulle træffe passende foranstaltninger og
underrette Erhvervsstyrelsen, hvis verifikatoren er forhindret i at
gennemgå og vurdere erklæringsarbejde udført af
andre erklæringsafgivere efter stk. 1.
Det foreslås i §
23, stk. 3, at er
erklæringsarbejde af betydning for erklæringsopgaven om
den konsoliderede bæredygtighedsrapportering udført af
en eller flere uafhængige erklæringsudbydere, revisorer
eller revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, et
EØS-land eller et andet land, som EU har indgået
aftale med, skal verifikator opbevare et eksemplar af
dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte
arbejde, jf. dog stk. 5. Verifikator kan undlade at opbevare
dokumentationen, hvis der er indgået aftale om
fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter
anmodning, eller der i øvrigt er truffet andre passende
foranstaltninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
verifikators opbevaringspligt vil gælde for enhver
dokumentation for erklæringsarbejde, herunder arbejdspapirer
for det udførte arbejde, af betydning for erklæringen
om den konsoliderede bæredygtighedsrapportering, der er
udført af en eller flere uafhængige
erklæringsudbydere, revisorer eller revisionsvirksomheder,
der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et
andet land, som EU har indgået aftale med. Opbevaringskravet
vil gælde, uanset om erklæringsarbejdet er
udført af en tredjelandsrevisor eller uafhængige
erklæringsudbydere i en dattervirksomhed eller i en
modervirksomhed.
Verifikator vil kunne undlade at opbevare dokumentationen, hvis
der er indgået en aftale, der efter anmodning giver
verifikator fyldestgørende og ubegrænset adgang til
dokumentationen med de pågældende tredjelandsrevisorer
eller uafhængige erklæringsudbydere. Adgangen vil
skulle indebære, at verifikator kan få en kopi af
materialet med henblik på at udlevere dette til DANAK i
forbindelse med en lovpligtig kvalitetskontrol eller til
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en iværksat
undersøgelsessag efter lovens § 38. Adgangen vil kunne
være sikret ved, at verifikator har indgået en aftale
med den pågældende tredjelandsrevisor eller
uafhængige erklæringsudbyder, eller at der i
øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger.
Afgørende for andre passende foranstaltninger vil
være, at de fører til det samme resultat som en
aftale, nemlig at verifikator efter anmodning kan få
fyldestgørende og ubegrænset adgang til
materialet.
Det foreslås i § 23, stk.
4, at er verifikator forhindret i at modtage dokumentationen
efter stk. 3, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer,
jf. dog stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der
skulle opstå en forhindring for at modtage dokumentation for
en erklæringsopgave om konsolideret
bæredygtighedsrapportering, vil hindringerne skulle
dokumenteres i arbejdspapirerne.
Det foreslås i §
23, stk. 5, at stk. 3 og 4
finder ikke anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har indgået en
samarbejdsaftale med det pågældende land.
Det foreslåede vil medføre, at
dokumentationskravene i stk. 3 og stk. 4 ikke finder anvendelse,
hvis Erhvervsstyrelsen har indgået en aftale med det land,
hvor en erklæringsafgiver har udført
erklæringsarbejde af betydning for erklæringsopgaven om
den konsoliderede bæredygtighedsrapportering.
Til §
24
Det foreslås i § 24, at
fratræder en uafhængig erklæringsudbyder, der er
valgt til at afgive erklæring om en virksomheds
bæredygtighedsrapportering, har den fratrædende
uafhængige erklæringsudbyder pligt til at give en
tiltrædende uafhængig erklæringsudbyder eller
revisor, der er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, adgang til alle relevante
oplysninger om den virksomhed, som erklæringen
vedrører, og om den seneste erklæring om
bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en
erklæringsudbyder fratræder, vil den
pågældende have pligt at give den tiltrædende
adgang til al relevant dokumentation i forbindelse med
bæredygtighedsrapporteringen.
Den fratrædende uafhængige erklæringsudbyder
vil ikke have pligt til at henvende sig til den tiltrædende
uafhængige erklæringsudbyder eller revisor, men hvis
den tiltrædende uafhængige erklæringsudbyder
eller revisor henvender sig med anmodning om adgang til
oplysningerne, vil den fratrædende uafhængige
erklæringsudbyders pligt til at give den tiltrædende
uafhængige erklæringsudbyder eller revisor adgang til
alle relevante oplysninger indtræde.
Til §
25
Det foreslås i § 25, stk. 1, at når verifikator
har afsluttet en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering, skal verifikator afgive en
erklæring om bæredygtighedsrapportering om det
udførte arbejde og konklusionen herpå.
Erklæringen skal underskrives af den eller de verifikatorer,
der har forestået og har det endelige ansvar for opgaven.
Erklæringen må alene afgives sammen med andre godkendte
verifikatorer eller revisorer, som i henhold til revisorloven er
godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i
forbindelse med erklæringsafgivelsen vil skulle laves en
konklusion, og at den ansvarlige verifikator vil skulle underskrive
erklæringen.
Det foreslås i § 25, stk.
2, at skal flere erklæringsafgivere, jf. stk. 1, 3.
pkt., afgive en erklæring om
bæredygtighedsrapportering, skal disse nå til enighed
om resultatet af det udførte erklæringsarbejde og
afgive en fælles erklæring om
bæredygtighedsrapportering. Kan erklæringsafgiverne
ikke nå til enighed, skal hver erklæringsafgiver afgive
en konklusion i et særskilt afsnit i erklæringen om
bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til
uenigheden.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil
skulle kræves enighed og en fælles erklæring,
hvis der er valgt flere erklæringsafgivere, og hvis enighed
ikke kan opnås, vil hver erklæringsafgiver skulle lave
en særskilt konklusion og angive, hvad uenigheden mellem
erklæringsafgiverne består i.
Til §
26
Det foreslås i § 26, at
artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af
interesse for offentligheden finder anvendelse ved
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for en
virksomhed af interesse for offentligheden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
indføres krav om rapportering om uregelmæssigheder i
virksomheder af interesse for offentligheden. Definitionen af
PIE-virksomheder er ifølge revisorloven defineret som
virksomheder af betydning for offentligheden (Public Interest
Entities - eller PIE) og omfatter børsnoterede virksomheder,
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
Som det også gælder for PIE-revisorer, vil den
foreslåede bestemmelse medføre, at der indføres
pligt også for verifikatorer til at rapportere, hvis de har
mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der kan
opstå eller er opstået uregelmæssigheder,
herunder svig med hensyn til den reviderede virksomheds
bæredygtighedsrapportering samt pligt at underrette kunden og
opfordre kunden til at undersøge sagen og træffe
passende foranstaltninger til at behandle sådanne
uregelmæssigheder samt forhindre, at de opstår igen,
jf. den nævnte artikel 7 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 537/2014.
Til §
27
Det foreslås i § 27, at
en verifikator og uafhængig erklæringsudbyder skal for
enhver erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering
udarbejde arbejdspapirer, der dokumenterer grundlaget for den
afgivne erklæring. Arbejdspapirerne og genparter af de
afgivne erklæringer og bæredygtighedsrapporteringer
skal opbevares i 5 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
den erklæring, som materialet vedrører. Har
Erhvervsstyrelsen meddelt verifikator, at styrelsen har
iværksat en undersøgelse efter § 38, skal
arbejdspapirerne og genparter af de afgivne erklæringer og
bæredygtighedsrapporteringer, som undersøgelsen
vedrører, opbevares, indtil styrelsen har meddelt resultatet
af undersøgelsen, jf. § 41.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
verifikator vil skulle dokumentere udførte arbejde for
gennemgangen af bæredygtighedsrapporteringen i
arbejdspapirer, og at der vil blive fastsat krav til
opbevaringstiden for dokumentationen i 5 år.
Opbevaringsperioden på 5 år forlænges, hvis
Erhvervsstyrelsen har meddelt en verifikator, at styrelsen har
iværksat en undersøgelse af den afgivne
erklæring. Dette vil medføre, at Erhvervsstyrelsen til
brug for en undersøgelse har adgang til at se de
arbejdspapirer, der danner grundlag for verifikators
erklæring, og dermed om verifikator har udført det
krævede handlinger og indhentet tilstrækkeligt bevis
som grundlag for erklæringen.
Til §
28
Det foreslås i § 28, stk. 1, at en verifikator, den
uafhængige erklæringsudbyder og andre personer i den
uafhængige erklæringsudbyder, der er knyttet til
opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, skal ved
udførelse af erklæringsopgaven være
uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og
må ikke være involveret i virksomhedens
beslutningstagning. Uafhængighed kræves både i
opgaveperioden og den periode, bæredygtighedsrapporteringen
dækker. Opgaveperioden begynder ved påbegyndelse af
udførelse af erklæringsopgaven og ophører,
når erklæringen er afgivet.
Det foreslåede stk. 1 vil
medføre, at verifikator og den uafhængige
erklæringsudbyder, ved udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering vil
skulle være uafhængig af den virksomhed, opgaven
vedrører.
Det foreslås i §
28, stk. 2, at en
verifikator er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte
eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-,
ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder
levering af andre ydelser end erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, mellem verifikator og den
virksomhed opgaven vedrører, der for en velinformeret
tredjemand kan vække tvivl om verifikators
uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet
foreligger mellem andre personer i den uafhængige
erklæringsudbyder, der er knyttet til opgaven eller
kontrollerer dennes udførelse, den uafhængige
erklæringsudbyder eller den uafhængige
erklæringsudbyders netværk, og den virksomhed, som
opgaven vedrører.
Det foreslåede vil medføre, at der i stk. 2 angives
en række situationer, hvor den uafhængige
erklæringsudbyder og verifikator ikke vil kunne anses for
uafhængig, hvis der vil kunne vækkes tvivl herom hos en
velinformeret tredjemand. Begrebet en velinformeret tredjemand skal
forstås som en person, der forudsættes at have den
fornødne indsigt i omstændighederne omkring en konkret
erklæringsopgave til at kunne vurdere forholdene.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at en
uafhængig erklæringsudbyder vil være
afskåret fra at påtage sig erklæringsopgaver om
erklæringsafgivelse vedrørende
bæredygtighedsrapportering, når der foreligger direkte
eller indirekte økonomisk interesse, forretning- eller
ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder
levering af andre ydelser end erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, mellem den uafhængige
erklæringsudbyder hhv. verifikator og virksomheden som
erklæringsopgaven vedrører, hvis der kan vækkes
tvivl herom hos en velinformeret tredjemand. Uafhængigheden
vil skulle vurderes og håndteres i overensstemmelse med de
nærmere fastsatte regler, jf. det foreslåede stk. 5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
bestemmelsens stk. 5. Levering af andre akkrediterede ydelser vil
normalt ikke skabe en trussel mod verifikator eller den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i
forbindelse med udførelse af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i §
28, stk. 3, at i
tilfælde af trusler mod verifikators eller den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed,
herunder egenkontrol, egeninteresse, partiskhed, nære
personlige, herunder familiære, relationer eller
intimidering, skal verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder træffe sikkerhedsforanstaltninger for
at mindske sådanne trusler. Er truslen af en sådan art
i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at verifikators
eller den uafhængige erklæringsudbyders
uafhængighed er bragt i fare, skal verifikator afstå
fra at udføre erklæringsopgaven.
Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at der gives en
række eksempler på omstændigheder, der vil kunne
udgøre en trussel mod verifikators eller den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i den
konkrete situation. Foreligger der trusler af en art som
nævnt i stk. 3, vil verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder få mulighed for at træffe
sikkerhedsforanstaltninger, der kan fjerne truslerne helt eller
bringe dem til et niveau, hvor de ikke længere udgør
en risiko for verifikators hhv. den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed.
Det foreslås i § 28, stk.
4, at den uafhængige erklæringsudbyder skal
sikre, at en verifikator i forbindelse med udførelsen af
erklæringsopgaver i sine arbejdspapirer dokumenterer alle
væsentlige trusler mod verifikators og den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed og de
sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske disse
trusler.
Væsentlige trusler er trusler af en sådan art mod
verifikators eller den uafhængige erklæringsudbyders
uafhængighed, der er af så væsentlig, at
verifikator eller den uafhængige erklæringsudbyder
bør afstå fra opgaven, hvis ikke der kan træffes
sikkerhedsforanstaltninger, der kan fjerne truslerne helt eller
mindske truslerne til et niveau, hvor de ikke længere
udgør en risiko for uafhængigheden.
Det følger af den principbaserede tilgang til
uafhængighedsspørgsmålet, at det er verifikator
selv, der er ansvarlig for at bedømme eventuelle trusler mod
uafhængigheden samt, om de sikkerhedsforanstaltninger, der
indsættes, er tilstrækkelige. Ved en vurdering af
risiciene for verifikators eller den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed, skal forholdet mellem
verifikator og kunde indgå i vurderingen, herunder de
ydelser, der er leveret til kunden de foregående år, og
de ydelser, der leveres til kunden i forbindelse med den konkrete
erklæringsopgave vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Ved bedømmelsen af, om der
i den konkrete situation kan forekomme trusler mod
uafhængigheden, er det grundlæggende udgangspunkt, om
en velinformeret tredjemand vil nå frem til, at verifikator
ikke er uafhængig. Udgangspunktet er således ikke
opfattelsen hos en mere ubestemt almenhed, men hos en person med
den fornødne indsigt og det fornødne kendskab. Der
henvises i den forbindelse til bestemmelsens foreslåede stk.
2.
Sikkerhedsforanstaltninger som vil kunne afhjælpe trusler
mod verifikators eller den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed kan eksempelvis
foretages ved at udskifte en person i erklæringsteamet eller
verifikator, at der udvises ekstra omhu ved gennemgang af
erklæringsopgaven, at sikre supplerende gennemgang foretaget
af en uafhængig part eller at indføre yderligere
kontrolforanstaltninger.
Det foreslåede vil medføre, at den uafhængige
erklæringsudbyder vil få pligt til at opstille
retningslinjer, som vil sikre, at verifikator, før
vedkommende påtager sig en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering, vil skulle påse, at der
ikke foreligger omstændigheder, der vil kunne true
uafhængigheden. Retningslinjerne vil skulle foreligge i en
form, så de er umiddelbart tilgængelige for
verifikatorerne i den uafhængige erklæringsudbyder,
ligesom de vil skulle være tilgængelige for
Erhvervsstyrelsen og DANAK i forbindelse med det offentlige
tilsyn.
Retningslinjerne vil ligeledes skulle indeholde oplysninger, der
vedrører den uafhængige erklæringsudbyders
netværk, og som vil kunne være af betydning for
vurderingen af verifikators uafhængighed i en konkret
situation.
Det foreslås i §
28, stk. 5, at
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af
stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og
situationer, hvor verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder ikke er uafhængig.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det
forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virksomheder
akkrediteres som uafhængig erklæringsudbyder efter den
gældende version af "DS/EN ISO/IEC 17029:2019 -
Overensstemmelsesvurdering - Generelle principper og krav for
validerings- og verifikationsorganer" suppleret af lovforslagets
bestemmelser. Den forslåede bemyndigelse i stk. 5 vil
indebære, at der således forventes også at blive
fastsat med grundlag i uafhængighedskravene, der
følger af ISO/IEC 17029 samt de krav til uafhængighed,
der følger af revisordirektivets regler.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
skabes hjemmel til at udstede nærmere krav til
uafhængighed, som vil gælde for verifikator og en
uafhængig erklæringsudbyder i forbindelse med
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det
forventes, at der i medfør af det foreslåede stk. 5
vil blive fastsat regler, for så vidt angår forholdene
i bestemmelsens stk. 2 og 3. Med bemyndigelsen vil
Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte regler om situationer, hvor
trusler altid anses for at være så stor, at verifikator
eller den uafhængige erklæringsudbyder vil skulle
afstå fra at påtage sig erklæringsopgaven. Der
vil desuden kunne blive fastsat regler om situationer, hvor
sikkerhedsforanstaltninger vil kunne nedbringe en trussel til et
niveau, hvor verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder anses for at være upartisk. De
nærmere regler herom vil med de nødvendige
tilpasninger svare til reglerne, der gælder for revisorers og
revisionsvirksomheders uafhængighed, jf.
bekendtgørelse nr. 520 af 24. maj 2024 om godkendte
revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.
Til §
29
Det foreslås i § 29, stk.
1, at udfører verifikator en erklæringsopgave
om bæredygtighedsrapportering for en virksomhed, som i
regnskabsperioden overtages af, fusionerer med eller overtager en
anden virksomhed, skal verifikator identificere og vurdere alle
tidligere og nuværende interesser eller relationer, herunder
levering af eventuelle andre ydelser end erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering til den pågældende
virksomhed, som under hensyntagen til tilgængelige
sikkerhedsforanstaltninger kan bringe verifikators
uafhængighed og evne til at fortsætte
erklæringsopgaven efter fusions- eller overtagelsesdatoen i
fare.
Foreligger der trusler mod uafhængigheden, vil verifikator
eller den uafhængige erklæringsudbyder få
mulighed for at træffe sikkerhedsforanstaltninger, der kan
fjerne truslerne helt eller bringe dem til et niveau, hvor de ikke
længere udgør en risiko for verifikators hhv. den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed. Ved
en vurdering af risiciene for verifikators eller den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed, skal
forholdet mellem verifikator og kunde indgå i vurderingen,
herunder de ydelser, der er leveret til kunden de foregående
år, og de ydelser, der leveres til kunden i forbindelse med
den konkrete erklæringsopgave vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 28.
Der foreslås i § 29, stk.
2, at verifikator skal hurtigst muligt og senest inden for 3
måneder træffe alle nødvendige foranstaltninger
for at afslutte nuværende interesser eller relationer, som,
jf. stk. 1, kan bringe verifikators uafhængighed i fare.
Verifikator skal endvidere træffe sikkerhedsforanstaltninger
for at mindske eventuelle trusler mod sin uafhængighed som
følge af tidligere og aktuelle interesser og relationer.
Denne bestemmelse vil betyde, at en verifikator i tilfælde
af fusion vil skulle revurdere sin uafhængighed og indenfor 3
måneder afslutte relationer eller forhold, der drager
upartiskheden i tvivl.
Til §
30
Det foreslås i § 30, stk. 1, at den eller de
verifikatorer, der underskriver erklæringen om
bæredygtighedsrapportering i en virksomhed, må ikke
påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af
bestyrelsen, tilsynsorganet eller et revisionsudvalg i denne
virksomhed, før 1 år efter at vedkommende er
fratrådt som verifikator. Vedrører erklæringen
om bæredygtighedsrapportering en virksomhed af interesse for
offentligheden, gælder forbuddet efter 1. pkt. i 2
år.
Det foreslås i § 30, stk. 2, at stk. 1, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for enhver anden verifikator, der er
tilknyttet den uafhængige erklæringsudbyder, og som har
været direkte knyttet til erklæringsopgaven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil
gælde et forbud mod, at en verifikator valgt til
erklæringsopgaven i en virksomhed kan påtage sig en
betydende stilling i den virksomhed, som erklæringsopgaven
vedrører. I PIE-virksomheder vil forbuddet gælde i 2
år efter, at verifikator er fratrådt
erklæringsopgaven. I andre virksomheder vil forbuddet
gælde i 1 år efter, at verifikator er fratrådt
erklæringsopgaven.
Forbuddet vil også gælde andre involverede
verifikatorer i arbejdsopgaven i den uafhængige
erklæringsudbyder - selv om den anden involverede verifikator
ikke har ansvaret for at underskrive erklæringen. For andre
verifikatorer gælder forbuddet mod at tage ansættelse i
en virksomhed i 1 år efter, at de pågældende
verifikatorer er fratrådt erklæringsopgaven. Det
gælder uanset om der er tale om erklæring for en
virksomhed af interesse for offentligheden eller ej.
Til §
31
Det foreslås i § 31, stk.
1, at den uafhængige erklæringsudbyder må
ikke for udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering betinge sig 1) et højere
vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller 2)
et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres
afhængig af andre forhold end det udførte arbejde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en
verifikator ikke må betinge sig et højere vederlag,
end der kan anses for rimeligt, eller lave honorarer betinget af
andre forhold, f.eks. må verifikator ikke betinge sig et
særligt lavt honorar, som er betinget af, at kunden kun
må bruge netop den uafhængige erklæringsudbyder i
en given årrække. Dermed må betalingen ikke
kobles til andre aftaler uafhængige af
erklæringsopgaven og heller ikke være betinget af
udfaldet af erklæringens indhold. Ved bedømmelsen af
om et vederlag er rimeligt, må der primært lægges
vægt på markedsprisen på den
pågældende opgave. Det vil således være
vurderingen uvedkommende, hvor meget den pågældende
virksomhed selv plejer at tage, uanset om dette er
usædvanligt lidt eller usædvanligt meget. For at et
vederlag skal kunne anses for urimeligt, bør der være
tale om en betydelig niveauforskel mellem markedsprisen og det
krævede eller accepterede beløb, idet konkrete
elementer som f.eks. opgavens hurtige udførelse kan begrunde
en fravigelse i opadgående retning i forhold til
markedsprisen.
Det foreslås i § 31, stk.
2, at bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse
på vederlag for andre ydelser, når verifikator eller
andre personer i den uafhængige erklæringsudbyder, der
er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse,
samtidig for den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til
opgaver efter § 1, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen i stk.
1 også vil gælde vederlag for andre ydelser, som
verifikator eller andre personer i den uafhængige
erklæringsudbyder udfører for den samme kunde, som den
uafhængige erklæringsudbyder kontrollerer eller
udfører opgaver om afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering for.
Til §
32
Det foreslås i § 32, stk. 1, at straffelovens
§§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende
anvendelse på verifikatorer. For så vidt angår
medarbejdere i en uafhængig erklæringsudbyder finder
straffelovens §§ 144, 152-152 f og 155 tilsvarende
anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at
uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan en
verifikator i en dattervirksomhed videregive oplysninger til en
uafhængige erklæringsudbyder, en revisor eller en anden
autoriseret person, der skal afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. En
verifikator og en revisor, der i samme virksomhed er valgt til at
udføre revision, kan tilsvarende til hinanden videregive
oplysninger, der har betydning for udførelsen af deres
opgave.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1 vil medføre, at verifikatorer og medarbejdere i en
uafhængig erklæringsudbyder vil være underlagt
tavshedspligtsbestemmelserne i straffelovens §§ 150-152
f. Det foreslåede vil indebære, at de vil skulle
overholde strenge regler om fortrolighed i forbindelse med deres
arbejde.
Tavshedspligten omfatter som
udgangspunkt alle oplysninger om virksomheden og dens ansatte, som
verifikator modtager eller bliver bekendt med i forbindelse med
udførelsen af erklæringsopgaven. Det er f.eks.
oplysninger enkeltpersoners private, herunder økonomiske
forhold, og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller
om drifts- eller forretningsforhold el.lign. Anonymiserede
oplysninger, dvs. oplysninger som ikke klart kan identificeres, og
allerede offentliggjorte oplysninger, vil normalt ikke være
omfattet af tavshedspligten. Tavshedspligten er en
forudsætning for tillidsforholdet mellem verifikator og
kunden, herunder at verifikator kan få alle nødvendige
oplysninger hos kunden i forbindelse med udførelse af
erklæringsopgaven.
Bestemmelsen henviser bl.a. til
straffelovens § 152 e, hvorefter videregivelse af oplysninger
ikke er et brud på tavshedspligten, hvis den
pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen.
Tavshedspligt gælder derfor bl.a. ikke ved videregivelse af
oplysninger i forbindelse med en kvalitetskontrol efter
lovforslagets § 8, og videregivelse af oplysninger henhold til
lovforslagets § 24, § 29, stk. 4, og § 33, stk.
4.
Henvisningen til straffelovens
§ 144 vil indebære, at en verifikator, der uberettiget
modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden
fordel, vil kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år.
Henvisningen til straffelovens
§ 155 vil indebære, at hvis verifikator misbruger sin
stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,
vil vedkommende kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre
uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år
anvendes.
Henvisningen til straffelovens
§ 156 vil medføre, at hvis verifikator nægter
eller undlader at opfylde pligter, som hvervet medfører,
eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, vil vedkommende
kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder
hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling,
kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
Henvisningen til straffelovens
§ 157 vil medføre, at hvis verifikator gør sig
skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed i hvervets udførelse eller i
overholdelsen af de pligter, som hvervet medfører, vil den
pågældende kunne straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Begås
overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan
straffen stige til fængsel indtil 1 år.
Samtidig vil verifikatorer, der
skal give erklæring i en dattervirksomhed, efter den
foreslåede bestemmelse i stk. 2 kunne videregive oplysninger
til relevante personer, der skal afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed, uden at
overtræde tavshedspligtsbestemmelserne i straffelovens
§§ 152-152 e. Ligeledes vil en verifikator og en revisor,
der udfører revision i samme virksomhed, kunne udveksle
oplysninger af betydning for erklæringsopgaven. Det
foreslåede vil medføre en effektiv og integreret
rapporteringsproces, samtidig med at nødvendige
fortrolighedsregler vil blive opretholdt.
Til §
33
Den Danske Akkrediteringsfond
(DANAK) er godkendt som nationalt akkrediteringsorgan. DANAK blev i
2017 af Erhvervsstyrelsen undtaget fra lov om erhvervsdrivende
fonde, da fonden er underlagt andet offentligt tilsyn og
økonomisk kontrol af Sikkerhedsstyrelsen. DANAK er aktiv
medspiller i det internationale samarbejde om akkreditering i EA,
IAF og ILAC, og DANAK følger regler fastsat i disse
organisationer.
Det foreslås i § 33, stk. 1, at DANAK er ansvarlig for
kvalitetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere
efter §§ 36 og 37.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at DANAK vil få ansvaret for
kvalitetskontrollen af uafhængige erklæringsudbydere i
henhold til lovens bestemmelser, jf. §§ 36 og 37 om
kvalitetskontrollen og bekendtgørelsen om
kvalitetskontrollen fastsat efter loven. Dette ansvar vil
indebære samarbejde med både nationale og
internationale myndigheder samt adgang til relevante dokumenter og
oplysninger for at sikre effektiv kontrol og tilsyn.
Det foreslås i § 33, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for 1) prøver,
jf. § 35, og efteruddannelse, jf. § 12, 2)
undersøgelser, jf. § 38, og 3) disciplinære
sanktioner, jf. §§ 43-47.
Det foreslåede vil indebære, at Erhvervsstyrelsen
vil være ansvarlig for prøver for verifikatorer,
efteruddannelse, undersøgelser og disciplinære
sanktioner i tæt samarbejde med DANAK.
Det foreslås i § 33, stk.
3, at DANAK og Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med
udøvelsen af deres virksomhed efter stk. 1 og 2 udveksle
fortrolige oplysninger med hinanden og indhente oplysninger hos
andre danske og udenlandske kompetente myndigheder og forlange
nødvendige oplysninger hos uafhængige
erklæringsudbydere og verifikatorer, herunder udlevering af
arbejdspapirer og andre dokumenter vedrørende
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, og hos
eventuelle organisationer m.v., der varetager opgaver efter stk. 2.
DANAK og Erhvervsstyrelsen kan samarbejde og udveksle oplysninger
med andre landes kompetente myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse
vil give DANAK og Erhvervsstyrelsen mulighed for at udveksle
fortrolige oplysninger med hinanden og indhente relevante
oplysninger hos andre danske og udenlandske kompetente myndigheder,
og hos eventuelle organisationer m.v., der varetager opgaver efter
stk. 2. Adgangen til udveksling af oplysninger mellem DANAK og
Erhvervsstyrelsen vil medføre, at DANAK og Erhvervsstyrelsen
har adgang til alle relevante oplysninger til varetagelse af deres
respektive opgaver, ligesom det foreslåede vil medvirke til
at fremme et ensartet tilsyn af uafhængige
erklæringsudbydere og tilsyn af revisionsvirksomheder. Ved
udenlandske kompetente myndigheder forstås myndigheder, der
varetager tilsynsopgaver med erklæringer om
bæredygtighedsrapporteringer i andre lande.
Det foreslås i § 33, stk. 4, at DANAK og
Erhvervsstyrelsen kan forlange nødvendige oplysninger hos
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer,
herunder udlevering af arbejdspapirer og andre dokumenter
vedrørende erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse
vil give DANAK og Erhvervsstyrelsen adgang til at indhente de
oplysninger hos den uafhængige erklæringsudbyder eller
verifikator, der er nødvendige for varetagelsen af
tilsynsopgaven. De oplysninger, der kan indhentes, er ikke
begrænset til mundtlige oplysninger eller redegørelser
for nærmere angivne forhold. Der kan også være
tale om skriftlig dokumentation, som den uafhængige
erklæringsudbyder ligger inde med som led i opfyldelsen af
akkrediteringskravene, eller som den uafhængige
erklæringsudbyder eller verifikator ligger inde med som led i
udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. Der vil typisk være tale om
at indhente oplysninger om den uafhængige
erklæringsudbyders interne organisation, herunder
kvalitetsstyringssystem, og arbejdspapirer og andre relevante
dokumenter vedrørende udførelsen af en konkret
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Det er
en betingelse, at oplysningerne er nødvendige for
varetagelsen af tilsynet med uafhængige
erklæringsudbydere og verifikatorer.
Der kan forekomme situationer, hvor
en person har en egeninteresse i ikke at oplyse nærmere
omkring et givent forhold, fordi personen i den situation ville
udtale sig om en eventuelt påstået forbrydelse, som den
pågældende kan være inddraget i. Hvis man i disse
tilfælde afkrævede personen oplysninger, ville
myndigheden handle i strid med princippet om forbud mod
selvinkriminering. § 10 i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven), om retten til ikke at inkriminere sig selv,
finder således anvendelse i disse situationer, således
at en myndighed ikke kan afkræve en person, fysisk eller
juridisk, oplysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den
pågældende har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre straf. For en uddybning af princippet
henvises til retssikkerhedsloven, herunder
lovbemærkningerne.
Det vil som udgangspunkt være
uafhængige erklæringsudbydere og verifikatorer, der er
optaget i registeret efter det foreslåede § 3. Der kan
imidlertid også være tale om uafhængige
erklæringsudbydere eller verifikatorer, der ikke
længere er optaget i registeret, hvis oplysningerne
vedrører en opgave, som den uafhængige
erklæringsudbyder eller verifikator har udført, mens
de var optaget i registeret.
De oplysninger, der kan indhentes,
er ikke begrænset til mundtlige oplysninger eller
redegørelser for nærmere angivne forhold. Der kan
også være tale om skriftlig dokumentation, som den
uafhængige erklæringsudbyder eller verifikator ligger
inde med som led i udførelsen af opgaver i henhold til
loven, herunder arbejdspapirer.
Det foreslås i § 33 stk.
5, at hvis resultatet af Erhvervsstyrelsens kontrol, i
medfør af anden lovgivning på styrelsens område,
giver anledning hertil, anmoder Erhvervsstyrelsen DANAK om at
iværksætte kvalitetskontrol af en uafhængig
erklæringsudbyder, jf. § 8.
Med den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsen, hvis
kontrol af andre lovgivningsområder giver anledning hertil,
kunne anmode DANAK om at iværksætte kvalitetskontrol af
en uafhængig erklæringsudbyder. Den foreslåede
bestemmelse vil forudsætte et samarbejde mellem
Erhvervsstyrelsen og DANAK, som vil sikre en effektiv kontrol.
Til §
34
I § 34 foreslås, at
Revisorrådet, jf. revisorlovens § 32 a, rådgiver
styrelsen om generelle forhold i denne lov og i forbindelse med
tilsynet med verifikatorer og uafhængige
erklæringsudbydere efter § 33, stk. 1 og 2.
Revisorrådet bistår endvidere styrelsen i forhold til
reglerne om prøven i erklæringer om
bæredygtighedsrapportering m.v., jf. § 35, for
godkendelse som verifikator mv.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
revisorrådet vil få en rådgivende rolle overfor
Erhvervsstyrelsen vedrørende forhold relateret til denne lov
og tilsynsaktiviteterne.
Til §
35
Det foreslås i § 35, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om
betingelserne for at indstille sig til følgende
prøver: 1) Prøve om udførelse af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 6. 2) Særlig prøve for
personer, der har været uden godkendelse i en
årrække, jf. § 18, stk. 3. 3)
Egnethedsprøve for personer, som i et andet EU-land eller
EØS-land er godkendt til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf.
§ 19, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte
regler om betingelserne for at indstille sig til prøver
vedrørende erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 35, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om
de i stk. 1 nævnte prøver, herunder indholdet og
kravene til prøverne, prøvernes afholdelse og
bedømmelse, behandling af klager, foranstaltninger ved
prøvesnyd, hvem der forestår afholdelsen af
prøverne og grundlaget for betaling for aflæggelse af
prøverne samt dispensationsadgang.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
Erhvervsstyrelsen vil skulle fastsætte detaljerede krav til
prøverne og prøvernes afholdelse m.v.
Hjemlen vil blive udnyttet til i en bekendtgørelse at
fastsætte nærmere regler om betingelserne for at
indstille sig til prøverne vedrørende
udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, herunder krav og indhold af
prøverne samt om afholdelse, bedømmelse, behandling
af eksamensklager m.v.
Prøven vil i overensstemmelse med
bæredygtighedsdirektivet omfatte juridiske krav og standarder
for udarbejdelse af årlig og konsolideret
bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedsanalyse, due
diligence-procedurer for så vidt angår
bæredygtighedsspørgsmål og juridiske krav og
erklæringsstandarder for bæredygtighedsrapportering.
Prøven forudsættes at være en skriftlig
prøve med en varighed af fire timer. Prøven vil
således svare til prøven for statsautorisererede
revisorer, jf. revisorlovens § 3 b.
Der vil desuden blive stillet krav til aktualiteten af den
praktiske uddannelse, så det vil være et krav for at
indstille sig til prøven, at mindst fem måneder af den
praktiske uddannelse ligger inden for de seneste tre år forud
for tilmelding til prøven i erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. Aktualitetskravet svarer til
kravet for revisorer.
Det vil endvidere blive fastsat i bekendtgørelsen, at
Erhvervsstyrelsens vil kunne give dispensation fra kravet til den
praktiske uddannelse, så to måneder af den praktiske
uddannelse kan være opnået i en virksomhed, der ikke er
en uafhængig erklæringsudbyder eller en godkendt
revisionsvirksomhed, herunder erfaring opnået i et andet land
end Danmark. Det vil være en forudsætning fort at
få dispensation, at den praktiske uddannelse er
gennemført hos personer, der frembyder tilstrækkelige
garantier for deres evne til at sørge for den praktiske
uddannelse. Dispensationsmuligheden svarer til
dispensationsmuligheden for revisorer og er i overensstemmelse med
kravene til praktisk uddannelse i
bæredygtighedsdirektivet.
Det foreslås, i § 35, stk.
3, at uanset § 52 kan Erhvervsstyrelsen til den, der
forestår afholdelsen af prøven efter stk. 2,
videregive de oplysninger, der er nødvendige for dennes
varetagelse af opgaven.
Den foreslåede bestemmelse vil give hjemmel til, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne videregive oplysninger til den, der vil
skulle afholde prøven. Anvendelsesområdet vil
være afgrænset til oplysninger, der er
nødvendige for prøveafholderens varetagelse af
opgaven.
Til §
36
Det foreslås i § 36, stk.
1, at den uafhængige erklæringsudbyder skal
bedømmes af DANAK i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af
produkter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at DANAK
vil få ansvaret for at gennemføre kvalitetskontrollen
af uafhængige erklæringsudbydere. DANAK vil kunne
delegere dele af denne opgave, men vil stadig have det overordnede
ansvar.
Det foreslås i § 36, stk.
2, at kvalitetskontrollen skal i hver akkrediteringsperiode
vurdere, hvorvidt kravene i henhold til § 5 er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at DANAK vil skulle vurdere, om kravene til
kvalitetskontrollen i henhold til § 5 er opfyldt efter den
relevante ISO-standard samt lovens øvrige krav. Dette vil
efter §§ 6, 7 og 8 omfatte krav til intern organisation,
whistleblowerordning og krav om at undergive sig
kvalitetskontrol.
Det foreslås i § 36, stk.
3, at udgifterne til kvalitetskontrollen afholdes af den
uafhængige erklæringsudbyder, der er blevet
kvalitetskontrolleret.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
udgifterne til kvalitetskontrollen vil blive afholdt af den
uafhængige erklæringsudbyder, der er blevet
kvalitetskontrolleret. DANAK vil fastsætte nærmere
regler om betalingen og pris, som vil blive offentliggjort på
DANAKs hjemmeside.
Det foreslås i § 36, stk.
4, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om kvalitetskontrollen og dens gennemførelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil få beføjelse til at
fastsætte nærmere regler for kvalitetskontrollen,
herunder kriterier for udvælgelse af kontrollanter og
erklæringsudbydere, omfanget af kontrollen, samt hvordan
resultaterne af DANAKs kvalitetskontrol skal offentliggøres.
Der vil blandt blive fastsat regler om kvalitetskontrollanters
uafhængighed og kompetence samt indholdet af
kvalitetskontrollen, som med de nødvendige tilpasninger vil
svare til indholdet af kvalitetskontrollen af en
revisionsvirksomhed, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 521
af 24. maj 2024 om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder.
Til §
37
Det foreslås i § 37, stk.
1, at DANAK kan offentliggøre resultatet af
kvalitetskontrollen, hvis det i forbindelse med en
opfølgende kvalitetskontrol konstateres, at der ikke er
fulgt op på henstillinger fra forrige kvalitetskontrol. DANAK
kan bestemme, i hvilken form offentliggørelsen skal ske.
Offentliggørelsen sker på DANAKs hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at DANAK
vil skulle udarbejde en rapport efter afslutningen af
kvalitetskontrollen, som vil skulle gives til den kontrollerede
virksomhed. Rapporten vil skulle indeholde konklusioner og
henstillinger til forbedring. Afhængig af rapportens indhold
vil DANAK kunne vælge at afslutte kontrollen eller
udføre en opfølgende kontrol for at sikre, at
anbefalingerne følges.
Det foreslås i § 37, stk.
2, at giver resultatet af en kvalitetskontrol anledning
hertil, anmoder DANAK Erhvervsstyrelsen om at
iværksætte en undersøgelse af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, jf.
§ 38, stk. 2. DANAK kan udlevere arbejdspapirer, herunder
rapporter og arbejdspapirer udarbejdet af kvalitetskontrollanter,
til Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at DANAK
vil kunne anmode Erhvervsstyrelsen om at iværksætte
undersøgelser efter § 38, stk. 2. Bestemmelsen vil
også medføre, at DANAK vil kunne udlevere relevante
dokumenter til Erhvervsstyrelsen.
Til §
38
Det foreslås i § 38, stk.
1, at hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er risiko for,
at verifikator har overtrådt eller vil overtræde en
pligt, der følger af denne lov, kan styrelsen
iværksætte og gennemføre en undersøgelse
med henblik på at konstatere, korrigere eller forhindre en
sådan overtrædelse. Styrelsen kan endvidere
iværksætte en undersøgelse, hvis den bliver
anmodet herom af en kompetent udenlandsk myndighed, jf. § 33,
stk. 3.
Den foreslåede mulighed for at iværksætte en
undersøgelse med henblik på at konstatere, korrigere
og forhindre utilstrækkelig gennemførelse af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering vil
medvirke til at højne kvaliteten af verifikators arbejde.
Der er således ikke tale om, at der skal
iværksættes undersøgelser med henblik på
at konstatere strafbare forhold. Undersøgelserne
iværksættes ad hoc på baggrund af en indikation
af, at verifikator har eller vil overtræde lovgivningen. Det
er således kvaliteten af verifikators arbejde, der er i
fokus.
Det foreslåede følger
bæredygtighedsdirektivets krav om, at verifikatorer og
uafhængige erklæringsudbydere skal være underlagt
et effektivt offentligt tilsyn. Dette vil indebære, at
tilsynsmyndigheden har ret til at udføre nødvendige
undersøgelser og træffe passende foranstaltninger.
Endvidere kræver bæredygtighedsdirektivet, at
sådanne undersøgelser kan gennemføres i
samarbejde med udenlandske myndigheder, hvor det er relevant.
Erhvervsstyrelsen er således, for så vidt
angår undersøgelser af verifikatorers afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering, også
ansvarlig for det grænseoverskridende samarbejde med de
kompetente tilsynsmyndigheder i andre EU-lande samt for samarbejdet
med de tredjelande, som EU-Kommissionen godkender.
Den foreslåede bestemmelse anfører, at der skal
være risiko for, at verifikatoren har eller vil
overtræde bestemmelser i loven. Der skal således
være en indikation af, at loven er eller vil blive
overtrådt, herunder hvor der kan rejses eller er rejst tvivl
om kvaliteten af den udførte erklæringsopgave
vedrørende bæredygtighedsrapportering. Behovet for at
iværksætte en undersøgelse kan f.eks. udspringe
fra den stikprøvevise kontrol af modtagne årsrapporter
eller som resultat af den almindelige regnskabskontrol.
Det foreslås i § 38, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen endvidere kan iværksætte
og gennemføre en undersøgelse som nævnt i stk.
1, hvis der i forbindelse med en kvalitetskontrol er konstateret
risiko for, at en verifikator har overtrådt de bestemmelser,
som er nævnt i stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen får mulighed for at iværksætte
og gennemføre en undersøgelse, hvis der på
baggrund af kvalitetskontrollen, som varetages af DANAK, vurderes
at være risiko for, at en verifikator har tilsidesat pligter
fastsat i loven.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil kunne iværksætte og gennemføre
undersøgelser, hvis der i forbindelse med en
kvalitetskontrol er konstateret risiko for, at en verifikator har
overtrådt pligter fastsat i loven.
Det foreslås i § 38, stk.
3, at Erhvervsstyrelsen kan træffe beslutning om
anvendelse af ekstern bistand i forbindelse med en
undersøgelse efter stk. 1 og 2. En ekspert, der udpeges til
at gennemføre en undersøgelse for Erhvervsstyrelsen,
skal opfylde kravene i § 28, og der må ikke foreligge
interessekonflikter mellem eksperten og en uafhængig
erklæringsudbyder eller en verifikator, som
undersøgelsen vedrører.
Bestemmelsen i 1. pkt. har baggrund i revisordirektivets artikel
32, stk. 4b, som giver medlemsstaterne mulighed for at lade
tilsynsopgaver udføres af andre godkendte eller udpegede
myndigheder eller organer. Bestemmelsens 1. pkt. giver
Erhvervsstyrelsen adgang til at bruge ekstern bistand med henblik
på at varetage et effektivt tilsyn, herunder at antage
assistance til styrelsens personale ved undersøgelser,
f.eks. hvor undersøgelsens tidskritiske karakter eller
omfang kræver ekstern bistand.
Bestemmelsen 2. pkt. har baggrund i revisordirektivets artikel
32, stk. 5, og omhandler særlige tilfælde, hvor der er
behov for specifik ekspertviden for at gennemføre
undersøgelsen. I sådanne tilfælde kan
Erhvervsstyrelsen udpege en ekspert, når der kræves
særligt branchekendskab for at vurdere kvaliteten af den
udførte erklæringsopgave.
Når en ekspert gennemfører en undersøgelse
for Erhvervsstyrelsen, skal eksperten opfylde lovens krav om
uafhængighed, jf. § 28, og der må ikke være
interessekonflikter med den erklæringsudbyder eller
verifikator, som undersøgelsen vedrører. Dette
betyder, at eksperten skal være objektiv og upåvirket
af uvedkommende interesser, såsom tidligere retssager eller
uoverensstemmelser med den pågældende
erklæringsudbyder eller verifikator.
Uanset at en undersøgelse udføres af en ekspert,
er det Erhvervsstyrelsen som ansvarlig for det offentlige tilsyn
med verifikatorer og som træffer afgørelse om
resultatet af undersøgelsen.
Ekstern bistand efter det foreslåede stk. 3, vil
både kunne bestå i bistand fra andre offentlige
myndigheder og fra private aktører.
Det foreslåede medfører Erhvervsstyrelsen vil kunne
træffe beslutning om anvendelse af ekstern bistand i
forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 og 2.
Udpeges der en ekspert til at gennemføre en
undersøgelse for Erhvervsstyrelsen, vil vedkommende skulle
opfylde kravene i § 28, og der vil ikke måtte foreligge
interessekonflikter mellem eksperten og en uafhængig
erklæringsudbyder eller en verifikator, som
undersøgelsen vedrører.
Det foreslås i § 38, stk.
4, at stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
udenlandske verifikatorer, der er godkendt efter § 11.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
iværksættelse og gennemførelse af
undersøgelser efter stk. 1-3.
Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen adgang til at
iværksætte en undersøgelse efter stk. 1 og 2,
for så vidt angår verifikatorers afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering udført
her i landet gennem uafhængige erklæringsudbydere, som
er godkendt i et andet EU-/EØS-land. Der vil således
også være mulighed for at iværksætte en
undersøgelse af disse verifikatorer med henblik på at
konstatere, korrigere og forhindre utilstrækkelig
gennemførelse af en erklæringsopgave vedrørende
bæredygtighedsrapportering i Danmark efter de samme regler,
som gælder for danske revisorer, som er godkendt til at
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, jf.
revisorlovens § 3 b og 3 c.
Det foreslåede vil medføre, stk. 1-3 finder
tilsvarende anvendelse på udenlandske verifikatorer, der er
godkendt efter § 11. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om iværksættelse og
gennemførelse af undersøgelser efter stk. 1-3.
Til §
39
Det foreslås i § 39, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger af
en uafhængig erklæringsudbyder eller en verifikator
herunder arbejdspapirer, korrespondance og andre dokumenter, der
skønnes at være nødvendige for styrelsens
afgørelse af, om der er sket eller vil ske en
overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser
fastsat i medfør af denne lov.
Det foreslås i § 39, stk.
2, at ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos
den uafhængige erklæringsudbyders kunde indhente
relevant bæredygtighedsmateriale vedrørende afgivne
bæredygtighedserklæringer. Den uafhængige
erklæringsudbyders kunde skal give Erhvervsstyrelsen adgang
til materialet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil få beføjelse til at indhente
alle nødvendige oplysninger fra uafhængige
erklæringsudbydere, verifikatorer og kunder hos de
uafhængige erklæringsudbydere. Nævnte vil
være forpligtet til at give styrelsen adgang til det
nødvendige materiale. Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil få adgang til al
relevant information for at kunne vurdere overholdelsen af loven og
træffe passende foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelser. Erhvervsstyrelsen skal ved indhentning af
oplysninger efter stk. 1 og 2 iagttage forbuddet mod
selvinkriminering i § 10 i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven).
Til §
40
Den foreslås § 40, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til en uafhængig
erklæringsudbyders lokaler og til dennes fortegnelser,
papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares
elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er
nødvendige til brug for en undersøgelse efter §
38.
Den foreslåede bestemmelse vil i forlængelse af
forslagets § 39 give Erhvervsstyrelsen adgang til
uafhængige erklæringsudbyderes erhvervslokaler med
henblik på at indhente de til en igangværende
undersøgelse nødvendige oplysninger. For at
Erhvervsstyrelsen kan efterleve bæredygtighedsdirektivets
krav om et effektivt tilsyn, er det afgørende, at styrelsen
kan få adgang til den uafhængige
erklæringsudbyderes erhvervslokaler med henblik på at
gøre sig bekendt med enhver oplysning, der kan være af
betydning for sagens videre forløb. Behovet for
undersøgelse i en uafhængig erklæringsudbyder
må ikke svækkes ved, at verifikator nægter at
udlevere det ønskede materiale.
Det foreslåede vedrører alene Erhvervsstyrelsens
adgang til forretningslokaler og således ikke til private
boliger, der udelukkende anvendes til privatbeboelse. Det
foreslåede stk. 1, afspejler revisorlovens § 39, stk. 1
og 2. Uanset at det specificeres separat i revisorlovens § 39,
stk. 2, at styrelsen alene har adgang til forretningslokaler og
ikke til private boliger, er der med det foreslåede stk. 1,
ikke tiltænkt en forskel i forhold bestemmelsen i
revisorloven.
Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen
bemyndigelse til at tilgå uafhængige
erklæringsudbyderes lokaler ved fremvisning af behørig
legitimation uden krav om en forudgående retskendelse.
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) indeholder
regler om den fremgangsmåde, myndighederne skal følge
i forbindelse med gennemførelse af tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen. Dette betyder blandt andet, at en række af
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, begrundelse og
klagevejledning finder anvendelse, ligesom den bevirker, at
myndigheden skal give den pågældende forudgående
underretning om et forestående tvangsindgreb. Loven
indeholder endvidere regler om notatpligt, forevisning af
legitimation, pligt til at udvise størst mulig
skånsomhed under gennemførelsen af et tvangsindgreb
samt regler om udarbejdelse af en afsluttende rapport. Endelig
lovfæster loven et forvaltningsretligt princip om
proportionalitet, således at myndigheden kun kan beslutte at
iværksætte et tvangsindgreb, hvis mindre indgribende
foranstaltninger ikke er mulige. Erhvervsstyrelsens
undersøgelsessystem skal administreres i overensstemmelse
hermed.
Det foreslåede stk. 1vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse vil have adgang til en uafhængig
erklæringsudbyders lokaler og til dennes fortegnelser,
papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares
elektronisk, for at tilvejebringe oplysninger, der er
nødvendige til brug for en undersøgelse efter §
38.
Det foreslås i § 40, stk. 2, at politiet yder om
nødvendigt bistand til gennemførelsen af
undersøgelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at Erhvervsstyrelsen skal kunne
gennemføre undersøgelser, også når en
uafhængig erklæringsudbyder nægter adgang til
dennes lokaler. Hvis en erklæringsudbyder modarbejder
undersøgelsen, kan politiet bistå med at sikre
styrelsens adgang.
Det foreslåede har baggrund i
bæredygtighedsdirektivets krav om et effektivt tilsyn, hvor
det kræves at de kompetente myndigheder, der fører
tilsyn med uafhængige erklæringsudbydere og
verifikatorer, skal samarbejde for at overholde direktivets
krav.
Det foreslåede vil
medføre, at politiet om nødvendigt vil yde
Erhvervsstyrelsen bistand til gennemførelsen af
undersøgelse efter stk. 1.
Det foreslås i § 40, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ved
gennemførelse af en undersøgelse efter § 38 kan
tillade, at personale fra den pågældende udenlandske
myndighed ledsager styrelsen.
Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne tillade, at
personale fra udenlandske kompetente myndigheder kan deltage i et
kontrolbesøg. Det bemærkes, at personalet fra de
udenlandske myndigheder alene vil kunne deltage som
observatører og ikke i den forbindelse vil kunne foretage
egentlig myndighedsudøvelse.
Til §
41
Det foreslås i § 41, stk.
1, at efter afslutningen af en undersøgelse tager
Erhvervsstyrelsen stilling til, om resultatet af
undersøgelsen giver anledning til 1) afslutning af
undersøgelsen uden yderligere bemærkninger, 2) at give
en påtale, 3) at påbyde, at overtrædelse skal
bringes til ophør, eller 4) at indbringe verifikator og en
uafhængig erklæringsudbyder, hvis denne har et
medansvar for verifikators tilsidesættelse af sine pligter,
for Revisornævnet, jf. § 43.
Mulighederne i den foreslåede bestemmelse vil give
Erhvervsstyrelsen fleksibilitet til at reagere passende på de
resultater, der kommer frem under undersøgelser af en
verifikator. Det foreslåede vil medføre, at der vil
kunne handles effektivt og proportionalt afhængigt af alvoren
af eventuelle fund eller overtrædelser.
En påtale vil være at betragte som en skriftlig
tilkendegivelse om, at en given adfærd eller svigt i
udførelsen af en erklæringsopgave ikke er acceptabel
og vil blive anvendt i situationer, hvor den eller de omfattede
forseelser betragtes som værende mindre alvorlige.
Et påbud vil indeholde et krav om at bringe en
overtrædelse til ophør. Undladelse af at efterkomme et
påbud kan føre til, at Erhvervsstyrelsen som
tvangsmiddel kan pålægge tvangsbøder, jf.
forslaget til § 42.
Indbringelse for Revisornævnet vil finde sted ved
forseelser af mere alvorlig karakter eller gentagne
overtrædelser. Ved vurderingen af, om en forseelse er af mere
alvorlig karakter, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan
antages at have eller kunne få betydning for
pågældende erklæringskundes forhold eller en
tredjemands beslutningstagen om f.eks. ydelse af kredit eller
indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk
være tale om sager, som forventes at vil medføre en
bøde på over ca. 25.000 kr. i Revisornævnet.
Erhvervsstyrelsen vil konkret vurdere, om en forseelse kan anses
som værende mindre alvorlig.
Det foreslås i § 41, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen offentliggør en
afgørelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 49.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil få flere reaktionsmuligheder overfor de
resultater, der kommer frem under en undersøgelse af en
verifikators udførelse af en erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering. Det foreslåede vil
medføre, at der vil kunne handles effektivt og proportionalt
afhængigt af alvoren af eventuelle fund eller
overtrædelser. Erhvervsstyrelsen vil være forpligtet
til at offentliggøre en afgørelse, hvilket vil
indebære åbenhed og gennemsigtighed i styrelsens
håndtering af sager om overtrædelser af lovgivningen
vedrørende uafhængige erklæringsudbydere. Den
foreslåede offentliggørelsen af afgørelsen vil
bidrage til at informere offentligheden og interessenter om
resultaterne af undersøgelserne samt de beslutninger, der
vil blive truffet som følge heraf.
Afgørelserne offentliggøres i anonymiseret
form.
Til §
42
Det foreslås i § 42, stk.
1, at medlemmer af en uafhængig
erklæringsudbyders bestyrelse, direktion eller lignende
ansvarligt organ og verifikatorer kan af Erhvervsstyrelsen som
tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige
bøder, hvis de undlader at 1) efterkomme en anmodning om
oplysninger efter § 39, eller 2) efterkomme et påbud
givet af styrelsen efter § 40, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse giver Erhvervsstyrelsen hjemmel
til at pålægge medlemmerne af den øverste
ledelse i en uafhængig erklæringsudbyder eller en
verifikator tvangsbøder, hvis de undlader at give styrelsen
de oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling
til om loven er overtrådt, eller hvis en uafhængig
erklæringsudbyder eller verifikator undlader at efterkomme et
påbud om at bringe en ulovlighed til ophør. Anvendelse
af tvangsbøder anses for et effektivt middel, som kendes fra
bl.a. revisorloven, årsregnskabsloven og selskabslovene.
For at kunne håndhæve et effektivt tilsyn, er det af
afgørende betydning, at Erhvervsstyrelsen får adgang
til de oplysninger, den anmoder om. Tvangsbødesanktionen vil
navnlig komme i anvendelse, hvor en uafhængig
erklæringsudbyder eller verifikator ikke reagerer på en
henvendelse, eller hvor en uafhængig erklæringsudbyder
eller verifikator nægter at udlevere de anmodede oplysninger.
Tvangsbøder vil kun blive anvendt i situationer, hvor mindre
indgribende tvangsmidler ikke har vist sig
tilstrækkelige.
Det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip
foreskriver, at en offentlig myndighed ikke må anvende mere
indgribende foranstaltninger, hvis mindre foranstaltninger er
tilstrækkelige. Proportionalitetsprincippet betyder ikke, at
styrelsen i hvert tilfælde skal pålægge
tvangsbøder, såfremt anmodning om udlevering af
oplysninger ikke efterkommes. Såfremt styrelsen
skønner, at sagens karakter påkræver et
kontrolbesøg, jf. § 40, kan denne fremgangsmåde
vælges, uden at tvangsbøder pålægges.
Dette vil ikke være i strid med princippet om
proportionalitet.
Erhvervsstyrelsen må ikke anvende adgangen til at
pålægge tvangsbøder, såfremt den eller de
pågældende kan risikere at blive sigtet for et
strafbart forhold, idet princippet om forbud mod selvinkriminering
vil gøre sig gældende her, jf. § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter. Se også bemærkningerne til
forslagets § 33, stk. 4. Det er således vigtigt at
være opmærksom på, at der kan forekomme
situationer, hvor styrelsen ikke kan pålægge den af
bestemmelsen omfattede personkreds tvangsbøder med henblik
på at få udleveret de ønskede oplysninger.
Styrelsen må i sådanne tilfælde tilvejebringe de
nødvendige oplysninger inden for rammerne af
retssikkerhedslovens § 9, i overensstemmelse med lovforslagets
§ 39.
Af hensyn til tilliden til det offentlige tilsyn, og dermed
tilliden til verifikatorhvervet, er det desuden af afgørende
betydning, at styrelsen kan gennemtvinge, at en verifikator eller
en uafhængig erklæringsudbyder efterlever en truffet
afgørelse.
Pålagte tvangsbøder bortfalder, hvis anmodningen om
oplysninger efterleves eller et påbud efterkommes.
Det foreslås i § 42, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel
pålægge den, som styrelsen i medfør af §
39, stk. 2, har anmodet om at udlevere
bæredygtighedsmateriale, daglige eller ugentlige
bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme
anmodningen.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at
Erhvervsstyrelsen vil få mulighed for at anvende
tvangsbøder, hvis den uafhængige
erklæringsudbyders kunde, som styrelsen efter det
foreslåede § 39, stk. 2, har anmodet om udlevering af
regnskabsmateriale, undlader at efterkomme anmodningen.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til stk. 1
om baggrunden og principperne for pålæggelse af
tvangsbøder.
Det foreslås i § 42, stk.
3, at tvangsbøder tilfalder statskassen.
Denne foreslåede bestemmelse vil medføre, at de
indsamlede bøder vil gå til offentlige midler, hvilket
vil være i overensstemmelse med almindelig praksis for
bøder og straffe i forvaltningsretlige sager.
Det foreslås i §
42, stk. 4, at
restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 og
3 efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Restanceinddrivelsesmyndigheden vil have beføjelse til at
eftergive krav i overensstemmelse med reglerne i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Det foreslåede vil
medføre, at reglerne for inddrivelse og eftergivelse af
gæld vil blive anvendt ensartet og i overensstemmelse med
gældende lovgivning.
Til §
43
Det foreslås i § 43, stk.
1, at klager over verifikatorer, jf. stk. 4, behandles af
Revisornævnet, der er nedsat i henhold til § 43, stk. 1,
i revisorloven.
Det foreslåede vil medføre, at Revisornævnet,
der organisatorisk er placeret i Nævnenes Hus, vil få
kompetence til at behandle klager over verifikatorer, jf. stk. 4,
hvorefter klager over, at en verifikator ved udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, vil kunne
indbringes for nævnet. En verifikators forpligtelser ved
udførelsen af opgaver fremgår af lovens §§
20, 21 og 23-30. Der henvises herom til bemærkningerne til
disse bestemmelser.
Det foreslås i § 43, stk.
2, at ved Revisornævnets behandling af en sag
vedrørende en verifikator skal der foruden formanden eller 1
næstformand deltage 1) mindst 1 medlem med kandidateksamen i
samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller
naturvidenskabelig kandidateksamen, som har dokumenteret deltagelse
i mindst 8 måneder i udførelsen af
bæredygtighedsrapportering eller erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, og 2) 1 repræsentant for
regnskabsbrugerne.
Det foreslåede vil medføre, at der ved
Revisornævnets behandling af en sag vedrørende
verifikatorer foruden formanden eller en næstformand vil
skulle deltage mindst 1 medlem med kandidateksamen i
samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller
naturvidenskabelig kandidateksamen, som har dokumenteret at have
deltaget i mindst 8 måneder i udførelsen af
bæredygtighedsrapportering eller erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering. Der vil tillige skulle deltage en
repræsentant for regnskabsbrugerne. Ved regnskabsbrugerne
forstås den gruppe af medlemmer, der i dag er udpeget til i
Revisornævnet at repræsentere denne gruppe.
Det foreslås i § 43, stk.
3, at deltager der ved behandlingen flere medlemmer, skal
antallet af medlemmer med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1,
svare til antallet af repræsentanter for regnskabsbrugerne. I
sager, hvor der er nedlagt påstand om betinget frakendelse,
jf. § 44, stk. 2, nedlæggelse af forbud, jf. § 44,
stk. 3, eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4 og 5,
skal foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke 2
medlemmer med baggrund som nævnt i stk. 2, nr. 1, samt et
tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne.
Revisornævnet kan kun træffe afgørelse om
frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud eller
betinget frakendelse, når der under sagen af klager er
nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at der
ved Revisornævnets behandling af en sag - foruden formanden
eller en næstformand - altid vil skulle deltage samme antal
medlemmer repræsenterende gruppen af medlemmer med
kandidateksamen i samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller
naturvidenskabelig kandidateksamen samt samme antal medlemmer
repræsenterende gruppen af regnskabsbrugerne.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil medføre, at er
der i en sag nedlagt påstand om betinget frakendelse, jf.
§ 44, stk. 2, nedlæggelse af forbud, jf. § 44, stk.
3, eller rettighedsfrakendelse, jf. § 44, stk. 4, vil der
foruden formanden eller 1 næstformand altid skulle medvirke
mindst 2 medlemmer af Revisornævnet med baggrund som
nævnt i stk. 2, litra a, dvs. repræsentanter med
kandidateksamen i samfundsvidenskabelig, tekniskvidenskabelig eller
naturvidenskabelig kandidateksamen samt et tilsvarende antal
repræsentanter for regnskabsbrugerne.
Det foreslåede stk. 3, 3. pkt., vil medføre, at
Revisornævnet kun vil kunne træffe afgørelse om
frakendelse, herunder midlertidig frakendelse, forbud eller
betinget frakendelse, når der under sagen af klager er
nedlagt påstand om anvendelse af en sådan sanktion.
Nedlægger klageren påstand om frakendelse, vil
nævnet ikke være afskåret fra - som det mindre i
det mere - at nedlægge forbud eller statuere betinget
frakendelse. Modsat vil nævnet være afskåret fra
at frakende verifikator dennes godkendelse, hvor klager kun har
nedlagt påstand om forbud, men nævnet vil da ikke
være afskåret fra at statuere betinget frakendelse, da
en betinget frakendelse er mindre indgribende end et forbud. Den
foreslåede bestemmelsen vil medføre, at en indklaget
verifikators retssikkerhed beskyttes og er samtidig i god
overensstemmelse med, hvad der er gældende i
strafferetsplejen vedrørende rettighedsfrakendelse efter
straffelovens § 79.
Det foreslås i § 43, stk.
4, at klager over, at en verifikator ved udførelsen
af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan
indbringes for Revisornævnet.
Det foreslåede vil medføre, at klager over, at en
verifikator ved udførelsen af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører, vil kunne indbringes for
Revisornævnet. Nævnet vil således kunne behandle
klager vedrørende en verifikators udførelse af
opgaver, som fremgår af lovens §§ 20, 21 og 23-30.
Der henvises herom til bemærkningerne til disse
bestemmelser.
Det foreslås i § 43, stk.
5, at Revisornævnet eller formanden kan afvise at
behandle klager fra personer, der ikke har en retlig interesse i
det forhold, klagen angår, og klager, der på
forhånd må skønnes grundløse. Er en klage
indbragt af Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Skatteministeriet
eller anklagemyndigheden, skal Revisornævnet behandle klagen.
Foruden at afvise en klage efter 1. pkt. kan Revisornævnet
eller formanden afvise at behandle en klage, der ikke er omfattet
af nævnets kompetence, eller som er indgivet for sent.
Det foreslåede vil medføre, at Revisornævnet
eller formanden vil kunne afvise at behandle klager fra personer,
der ikke har en retlig interesse i det forhold, klagen angår,
og klager, der på forhånd må skønnes
grundløse. Er en klage indbragt af Erhvervsstyrelsen,
Finanstilsynet eller anklagemyndigheden, vil Revisornævnet
skulle behandle klagen. Foruden at afvise en klage som netop
anført vil Revisornævnet eller formanden kunne afvise
at behandle en klage, der ikke er omfattet af nævnets
kompetence, eller som er indgivet for sent, jf. herved den
foreslåede § 46, hvorefter fristen for at indbringe en
sag for Revisornævnet er 5 år regnet fra den dag, da
den pligtstridige handling eller undladelse er ophørt, og
således at fristen afbrydes ved indgivelse af klage til
Revisornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om
iværksættelse af en undersøgelse til den, som
undersøgelsen berører. Der henvises til
bemærkningerne til den forslåede § 46.
Adgangen til at afvise en klage efter det foreslåede vil
også kunne finde anvendelse på klager indgivet af
Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet eller anklagemyndigheden.
Det foreslås i § 43, stk.
6, at Erhvervsstyrelsen udpeger 3 eller flere medlemmer af
Revisornævnet, som opfylder de i stk. 2, nr. 1, nævnte
betingelser. De pågældende deltager, jf. stk. 3, 1. og
2. pkt., alene ved nævnets behandling af sager omfattet af
stk. 1 og 4. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 4
år.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil kunne udpege 3 eller flere medlemmer af Revisornævnet,
som skal opfylde de i stk. 2, nr. 1, nævnte kvalifikationer,
og som vil kunne deltage ved Revisornævnets behandling af
klager over verifikatorer over udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. De
pågældende vil ikke kunne deltage i nævnets
behandling af klager over revisorer eller revisionsvirksomheder
indbragt for nævnet efter revisorloven. Medlemmerne vil af
Erhvervsstyrelsen kunne udpeges for en periode på indtil 4
år.
Til §
44
Det foreslås i § 44, stk.
1, at en verifikator, der ved udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering,
tilsidesætter de pligter, som stillingen medfører, kan
af Revisornævnet tildeles en advarsel eller
pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr.
Er verifikators tilsidesættelse af de pligter, som stillingen
medfører, af særlig grov karakter, kan
Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000
kr.
Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at en
verifikator af Revisornævnet vil kunne tildeles en advarsel
eller pålægges en bøde på ikke over
300.000 kr., hvor denne ved udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Der er tale om tilsidesættelse af de pligter, der
påhviler verifikator ved udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Det er
således de pligter, der følger af lovforslagets
§§ 22 og 23 om udførelse af
erklæringsopgaver, § 24 om afgivelse af oplysninger ved
fratræden, § 25 om erklæringsafgivelsen, § 26
om rapportering om uregelmæssigheder, § 27 om
dokumentation og §§ 28-30 om uafhængighed.
Det foreslåede vil medføre, at det ved
Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en sag bør indbringes
for Revisornævnet, vil være afgørende, om
forseelsen vil kunne anses som mindre alvorlig, i hvilket
tilfælde sagen vil kunne afsluttes med en påtale eller
et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde.
Ved styrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig,
vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have
eller kunne få betydning for pågældende
erklæringskundes forhold eller en tredjemands
beslutningstagen om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse
af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale
om sager, som vil kunne medføre en bøde på op
til ca. 25.000 kr. ved nævnet. Erhvervsstyrelsen vil derfor
konkret vurdere, om en forseelse kan anses som værende mindre
alvorlig.
Det foreslåede vil forudsætte, at
Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end
Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende
vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses
som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i
førstegangstilfælde bør medføre en
sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at
hvis verifikators tilsidesættelse af de pligter, som
stillingen medfører, er af særlig grov karakter, vil
Revisornævnet kunne pålægge verifikator en
bøde på op til 600.000 kr. Bestemmelsen vil kunne
anvendes i helt ekstraordinære situationer, hvor der er tale
om en overtrædelse af lovgivningen af særlig grov
karakter, hvor der vil kunne være behov for, at
Revisornævnet for en verifikator vil have mulighed for at
forhøje en bøde, så den væsentlig
overskrider et sædvanligt bødeniveau. Det vil bero
på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en
tilsidesættelse af særlig grov karakter. Der kan f.eks.
være tale om overtrædelse af
uafhængighedsbestemmelserne, eller afgivelse af en blank
erklæring uden at have udført helt grundlæggende
handlinger ved udførelsen af erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering. Der kan også være
tale om overtrædelse af flere krav, som samlet vurderes at
være af grov karakter. Den foreslåede bestemmelse
forventes kun anvendt i et fåtal af tilfælde.
Det foreslås i § 44, stk.
2, at har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentaget forsømmelse ved udøvelsen af sin
virksomhed, kan Revisornævnet betinget frakende vedkommende
godkendelsen som verifikator. Betinget frakendelse sker på
vilkår af, at vedkommende i en prøvetid på op
til 5 år regnet fra Revisornævnets afgørelse
ikke tilsidesætter reglerne under sådanne
omstændigheder, at vedkommende efter en samlet
bedømmelse skal frakendes godkendelsen. Indbringer
verifikator, senest 4 uger efter at Revisornævnets
afgørelse er meddelt den pågældende,
afgørelsen for domstolene, og stadfæster retten
afgørelsen om betinget frakendelse, regnes prøvetiden
fra endelig dom. Ved den betingede frakendelse udsættes
fastsættelsen af frakendelsestiden. Begår verifikator i
prøvetiden et nyt forhold, der medfører frakendelse
af godkendelsen, fastsætter Revisornævnet en
fælles frakendelse for dette forhold og det tidligere
påkendte forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Revisornævnet for en periode på op til fem år
betinget vil kunne frakende en verifikator godkendelsen som
verifikator. Sanktionen vil især kunne finde anvendelse, hvor
der foreligger grov tilsidesættelse af verifikators pligter
som offentlighedens tillidsrepræsentant, jf. lovens §
20, men hvor der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for
ubetinget frakendelse efter det foreslåede § 44, stk. 4,
til at frakende verifikator godkendelsen, f.eks. som følge
af, at det ikke vil kunne sandsynliggøres eller lægges
til grund, at omstændighederne giver grundlag for at antage,
at den pågældende ikke i fremtiden vil udøve sin
virksomhed på forsvarlig måde. Prøvetidens
længde vil afhænge af karakteren af forseelsen,
herunder antallet af forhold, der danner grundlag for den betingede
frakendelse. En afgørelse om betinget frakendelse
forudsættes at kunne kombineres med ikendelse af bøde
i henhold til sædvanlig praksis for den
pågældende type forseelse.
Virkningen af en betinget frakendelse er, at den
pågældende verifikator får en særlig
påmindelse om, at kvaliteten af vedkommendes
erklæringsarbejde ikke lever op til gældende
standarder, og at en fortsættelse af erklæringsarbejdet
uden forbedringer af kvaliteten kan forventes at føre til,
at godkendelsen som verifikator frakendes. En betinget frakendelse
medfører ikke begrænsninger i pågældendes
erhvervsmuligheder.
Tilsidesætter en verifikator i prøvetiden de
pligter, som stillingen medfører, vil Revisornævnet
på grundlag af en klage indgivet inden prøvetidens
udløb skulle tage stilling til, om frakendelsen skal
fuldbyrdes. Ved vurderingen af, om frakendelsen vil skulle
fuldbyrdes, eller om det vil have sit forblivende ved kendelsen om
betinget frakendelse, indgår, om den tilsidesættelse af
verifikators pligter, som verifikator nu findes skyldig i, er af
så alvorlig karakter, at vedkommende efter en samlet
vurdering bør frakendes godkendelsen.
Betingelsen for at fuldbyrde frakendelsen vil som udgangspunkt
være til stede, hvis de udviste forhold giver grund til at
antage, at den pågældende verifikator ikke i fremtiden
vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, vil
blive anset for opfyldt. Ved den nye afgørelse
fastsætter Revisornævnet efter § 44, stk. 4, 1.
pkt., længden af frakendelsesperioden.
Ikke enhver forseelse, som verifikator begår i
prøvetiden, bør medføre en fuldbyrdelse af
frakendelsen. En forseelse, som alene medfører en advarsel
eller mindre bøde, bør således ikke
medføre fuldbyrdelse af frakendelsen.
En afgørelse om en betinget frakendelse vil af
verifikator kunne indbringes for domstolene inden for en frist
på fire uger regnet fra verifikators modtagelse af
afgørelsen. Sker dette, regnes den betingede frakendelse -
hvor denne stadfæstes af retten - fra endelig dom.
Verifikator vil ikke kunne forlange Revisornævnets
afgørelse domstolsprøvet efter bestemmelsen i den
forslåede § 61, stk. 1.
Det foreslås i §
44, stk. 3, at har en
verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse ved udførelsen af
erklæringsopgaven, kan Revisornævnet nedlægge
forbud mod, at vedkommende i op til 3 år kan udføre
eller udøve en eller flere af følgende aktiviteter:
1) Udføre eller kontrollere udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. 2)
Udøve funktioner i en uafhængig
erklæringsudbyder. 3) Udøve funktioner i en virksomhed
af interesse for offentligheden.
Det foreslåede vil medføre, at det vil være
en fælles betingelse for nedlæggelsen af et eller flere
forbud efter nr. 1, 2 eller 3, at vedkommende verifikator ved
forsæt eller uagtsomhed har gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af
erklæringsafgivelsen eller udøvelsen af funktioner i
en uafhængig erklæringsudbyder. Forsømmelsens
grovhed vil dog være af mindre alvorlig karakter end en
forseelse, som kan føre til frakendelse af vedkommendes
godkendelse som verifikator. I modsætning til en frakendelse
af verifikators godkendelse kræves det desuden ikke, at
pågældende må antages ikke i fremtiden ville
udføre erklæringsarbejde eller udøve funktioner
i en uafhængig erklæringsudbyder på forsvarlig
vis.
Et forbud nedlagt efter stk. 3, nr. 1, 2 eller 3, vil være
generelt og vil således ikke kun have virkning i forhold til
den uafhængige erklæringsudbyder, hvor
pågældende er eller var tilknyttet vedrørende de
begåede forhold.
Hvilken (eller hvilke) af de tre sanktioner, Revisornævnet
bør anvende, vil afhænge bl.a. af karakteren af
forseelsen, og hvilken sanktion der i den konkrete situation
skønnes at være bedst egnet. Et forbud vil ikke
være til hinder for, at pågældende kan
fortsætte som verifikator.
Det foreslåede stk. 3, nr. 1, vil medføre, at har
en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgave
om bæredygtighedsrapportering, vil Revisornævnet kunne
nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år vil
kunne udføre eller kontrollere udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Et
forbud medfører, at den pågældende i den
omhandlede periode ikke må have ansvar for en sådan
opgave eller have kontrollen med dens udførelse. Et nedlagt
forbud vil derimod ikke være til hinder for, at
pågældende deltager i et team, hvor ansvaret med
opgavens udførelse påhviler en (anden) verifikator
eller revisor, der har ansvaret for og kontrollen med en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering. Der er
derfor ikke behov for, at en verifikator, overfor hvem der er
nedlagt et forbud, bliver afskåret fra at kunne deltage i et
team, der udfører erklæringsopgave om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede stk. 3, nr. 2, vil medføre, at har
en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgave
om bæredygtighedsrapportering, vil Revisornævnet kunne
nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år vil
kunne udøve funktioner i en uafhængig
erklæringsudbyder. Et forbud vil omfatte funktioner som
f.eks. bestyrelsesmedlem, direktør, leder af intern
kvalitetskontrol, riskmanager og lignende.
Det foreslåede stk. 3, nr. 3, vil medføre, at har
en verifikator gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgave
om bæredygtighedsrapportering, vil Revisornævnet kunne
nedlægge forbud mod, at vedkommende i op til 3 år vil
kunne udøve funktioner i en virksomhed af interesse for
offentligheden. Et nedlagt forbud vil medføre, at
pågældende i en sådan virksomhed i op til tre
år ikke må udøve funktioner, der har indflydelse
på udarbejdelse og aflæggelse af en sådan
virksomhed bæredygtighedsrapportering mv., valg og afsked af
en verifikator, udbud af erklæringsopgaver om
bæredygtighed. Der vil være tale om en stilling som
medlem af det øverste ledelsesorgan i virksomheden, herunder
revisionsudvalg. Uden for området vil være f.eks.
økonomidirektør, da dette skønnes for
vidtgående og indgribende i den pågældendes
erhvervsmuligheder, ligesom andre stillinger på et
organisationsmæssigt lavere niveau end det øverste
ledelsesorgan ikke vil være omfattet af et forbud.
Det foreslås i § 44, stk.
4, at har en verifikator gjort sig skyldig i grov eller
oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin
virksomhed, og de udviste forhold giver grund til at antage, at den
pågældende ikke i fremtiden vil udøve
virksomheden på forsvarlig måde, kan
Revisornævnet frakende godkendelsen for en periode på 6
måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Det samme
gælder, hvis verifikators omdømme er blevet så
alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at
verifikator ikke kan varetage opgaven som offentlighedens
tillidsrepræsentant på forsvarlig måde. Ved
afgørelsen lægger Revisornævnet afgørende
vægt på, at verifikator, jf. § 22, er
offentlighedens tillidsrepræsentant.
Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at hvor en
verifikator har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget
forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed, og de
udviste forhold giver grund til at antage, at den
pågældende ikke i fremtiden vil udøve
virksomheden på forsvarlig måde, vil
Revisornævnet kunne frakende pågældende
godkendelsen ubetinget for en periode på 6 måneder og
indtil 5 år eller indtil videre. Er verifikators
omdømme blevet så alvorligt kompromitteret, at der er
nærliggende fare for, at verifikator ikke kan varetage
opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på
forsvarlig måde, vil Revisornævnet ligeledes kunne
frakende godkendelsen ubetinget for en periode på 6
måneder og indtil 5 år eller indtil videre. Ved
afgørelsen vil Revisornævnet skulle lægge
afgørende vægt på, at verifikator, jf. §
22, er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det
forudsættes, at frakendelse kun vil blive anvendt ved grove
og alvorlige overtrædelser af verifikators pligter som
offentlighedens tillidsrepræsentant. Se bemærkningerne
til stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 44, stk.
5, at Revisornævnet kan under nævnets behandling
af en sag efter stk. 4 midlertidigt frakende en verifikator
godkendelsen, hvis nævnet skønner, at der er en
begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk.
4, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at
verifikator under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil
overtræde sine pligter som verifikator. Nævnets
afgørelse om midlertidig frakendelse varer, indtil
nævnets afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig,
eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af
§ 61.
Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at
Revisornævnet under nævnets behandling af en sag efter
stk. 4 midlertidigt vil kunne frakende en verifikator godkendelsen,
hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke
om, at betingelserne for frakendelse efter stk. 4, er opfyldt, og
hvis der er overhængende fare for, at verifikator under
sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde
sine pligter som verifikator. Nævnets afgørelse om
midlertidig frakendelse vil vare, indtil nævnets
afgørelse i sagen efter stk. 4 er endelig, eller indtil
retten har truffet afgørelse i medfør af § 62.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget §
62.
Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne anvendes,
hvor en verifikator tidligere af Revisornævnet er blevet
ikendt sanktioner for grove overtrædelser af loven, f.eks.
uafhængighedsreglerne i lovens § 28, og igen er indbragt
for overtrædelse af uafhængighedsreglerne, og der er
nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af godkendelsen som
verifikator. Den foreslåede bestemmelse vil kunne forebygge,
at verifikator i nye tilfælde kan tilsidesætte
uafhængighedsreglerne, efter at sagen er rejst overfor
verifikatoren eller efter indbringelsen af sagen for
Revisornævnet. Formålet med muligheden for midlertidig
frakendelse under nævnets behandling af en frakendelsessag er
at kunne reagere hurtigt i tilfælde, hvor der er
overhængende risiko for, at den pågældende under
sagens behandling groft eller oftere gentaget vil fortsætte
med at overtræde de pligter, som stillingen
medfører.
Lovforslagets § 48, stk. 2, vil give erhvervsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
Revisornævnets behandling af sager om midlertidig
frakendelse. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 6, at påhviler der en uafhængig
erklæringsudbyder et medansvar for tilsidesættelsen af
verifikators pligter, jf. stk. 1, kan den uafhængige
erklæringsudbyder tildeles en advarsel eller
pålægges en bøde på ikke over 750.000 kr.
Er den uafhængige erklæringsudbyders medansvar for
tilsidesættelsen af verifikators pligter, jf. stk. 1, af
særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje
bøden op til 1.500.000 kr.
Det foreslåede vil medføre, at Revisornævnet
kan tildele en uafhængig erklæringsudbyder en advarsel
eller pålægge en bøde på ikke over 750.000
kr., hvis der påhviler den uafhængige
erklæringsudbyder et medansvar for, at verifikator har
tilsidesat sine pligter. Bøden kan forhøjes op til
1.500.000, hvis den uafhængige erklæringsudbyders
medansvar er af særlig grov karakter. Se bemærkningerne
til stk. 1, 2. pkt.
Den uafhængige erklæringsudbyder vil alene kunne
pålægges sanktioner, hvis denne har et medansvar for
verifikators tilsidesættelse af sine pligter. Derimod vil den
uafhængige erklæringsudbyder ikke kunne
pålægges sanktioner i Revisornævnet, hvis der
påhviler den uafhængige erklæringsudbyder et
selvstændigt ansvar for tilsidesættelse af dennes
pligter. Sådanne forhold henhører under DANAK,
herunder konsekvenserne af en sådan
tilsidesættelse.
Det foreslås i § 44, stk.
7, at verifikator skriftligt skal orientere sin kunde,
herunder kundens eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra
Revisornævnet, hvor nævnet har fundet verifikator
skyldig i en klage, der angår et forhold mellem verifikator
og dennes kunde, medmindre klagen er indgivet af den
pågældende kunde. Verifikator skal orientere kunden
senest 4 uger efter modtagelsen af Revisornævnets
kendelse.
Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at verifikator i
alle tilfælde af en fældende kendelse fra
Revisornævnet vil have pligt til at orientere kunden om
kendelsen. Det er uden betydning, hvilken sanktion nævnet har
pålagt verifikator, herunder om nævnet finder, at en
sanktion bør bortfalde. Det afgørende er, at
Revisornævnet har fundet verifikator skyldig i en klage, der
angår forholdet mellem verifikator og kunden. Fastslår
Revisornævnet i sin kendelse, at verifikator ikke er skyldig
i den indbragte klage, har verifikator således ikke pligt til
at orientere kunden. Det er uden betydning for den foreslåede
underretningspligt, om kundeforholdet måtte være
ophørt på det tidspunkt, hvor Revisornævnet
afsiger kendelsen.
Har den pågældende kunde etableret et
revisionsudvalg, jf. revisorlovens § 31, vil orientering
også skulle ske til udvalget, men som foran anført
alene, hvor Revisornævnets kendelse er fældende.
Er en fældende kendelse afsagt på grundlag af en
klage indgivet af verifikators kunde, vil verifikator ikke have
pligt til at orientere kunden, som modtager kendelsen direkte fra
Revisornævnet.
Tilsidesætter verifikator sin pligt efter det
foreslåede stk. 6, vil verifikator kunne idømmes en
bøde efter lovens § 65.
Det foreslås i § 44, stk.
8, at bøder pålagt i medfør af stk. 1
tillægges udpantningsret.
Det foreslåede § 44, stk. 8, vil medføre, at bøder
pålagt af Revisornævnet efter stk. 1 vil kunne
tvangsinddrives efter reglerne om udpantning.
Det foreslås i § 44, stk.
9, at afgørelser efter stk. 3 og 4 skal indeholde
oplysning om adgangen til efter § 61, stk. 1, at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor. En afgørelse
efter stk. 5 skal indeholde oplysning om adgangen til efter §
62, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Det foreslåede § 44, stk. 9, 1. pkt., vil
medføre, at Revisornævnets afgørelser truffet
efter § 44, stk. 3 eller 4, om forbud eller ubetinget
frakendelse vil skulle indeholde oplysning om verifikators adgang
til i medfør af § 61, stk. 1, at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. § 61, stk.
5.
Det foreslåede § 44, stk. 9, 2. pkt., vil
medføre, at Revisornævnets afgørelse efter
§ 44, stk. 5, om midlertidig frakendelse af en verifikators
godkendelse under nævnets behandling af en sag efter stk. 4
om ubetinget frakendelse af verifikators godkendelse, vil skulle
indeholde oplysning om verifikators adgang til i medfør af
§ 62 at begære domstolsprøvelse og om fristen
herfor.
Til §
45
Det foreslås i § 45, stk.
1, at Revisornævnet kan ved behandlingen af sager lade
afhøring af parter og vidner foretage ved byretten på
det sted, hvor parten eller vidnet bor.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved
Revisornævnets behandling af sager vil være adgang til
at lade afhøring af parter og vidner foretage ved
retten.
Det foreslås i § 45, stk.
2, at formanden for Revisornævnet kan ved behandlingen
af større og komplicerede sager udvælge en sagkyndig
til at forelægge sagen og foretage afhøringer for
nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed,
afholdes udgiften til den sagkyndige af den pågældende
myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Revisornævnets formand ved behandlingen af større og
komplicerede sager vil kunne udvælge en sagkyndig til at
forelægge sagen og foretage afhøringer for
nævnet. Er en sag indbragt af en offentlig myndighed, vil
udgiften til den sagkyndige skulle afholdes af den
pågældende myndighed.
Den sagkyndige, der afhængig af sagens karakter kan
være jurist eller verifikator, vil skulle være
uafhængig af sagens parter og vil have til opgave at
forelægge sagen samt foretage afhøringer under
nævnets behandling af den konkrete sag. At en sag er
omfattende, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt
til, at en sagkyndig kan udpeges. Udpegning vil kunne ske i sager,
som kræver en særlig teknisk indsigt eller juridisk
bistand ved sagsbeskrivelsen.
Bestemmelsen stk. 2, 2. pkt., vil desuden medføre, at
udgiften til den sagkyndige, hvis sagen ikke er indbragt af en
offentlig myndighed, vil skulle afholdes af
Revisornævnet.
Til §
46
Det foreslås i § 46, stk.
1, at Revisornævnet kan til enhver tid efter
ansøgning ophæve en afgørelse om forbud nedlagt
efter § 44, stk. 3, eller en frakendelse efter § 44, stk.
4.
Det foreslåede stk. 1, vil medføre, at
Revisornævnet til enhver tid efter ansøgning vil kunne
ophæve en afgørelse om forbud nedlagt efter § 44,
stk. 3.
Det foreslås i § 46, stk.
2, at er en frakendelse sket indtil videre, og afslår
nævnet en ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af
frakendelsen, kan verifikatoren forlange afgørelsen
prøvet ved retten, hvis der er forløbet 5 år
efter frakendelsen, og mindst 2 år efter at godkendelsen
senest er nægtet ved dom. § 44, stk. 8, og § 61
finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at hvis en
frakendelse er sket indtil videre, og afslår nævnet en
ansøgning efter stk. 1 om ophævelse af frakendelsen,
vil verifikatoren kunne forlange afgørelsen prøvet
ved retten. Det vil dog være en betingelse for verifikators
adgang til at kræve domstolsprøvelse, at der er
forløbet 5 år efter Revisornævnets
afgørelse om frakendelsen, og mindst 2 år efter at
godkendelsen senest måtte være nægtet ved dom. Af
§ 46, stk. 2, 2. pkt., følger, at § 44, stk. 8, om
pligt til i afgørelsen at orientere om adgangen til efter
§ 61, stk. 1, at begære domstolsprøvelse og om
fristen herfor finder tilsvarende anvendelse.
Til §
47
Det foreslås i § 47, stk.
1, at fristen for at indbringe en sag for
Revisornævnet er 5 år regnet fra den dag, da den
pligtstridige handling eller undladelse er ophørt.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at indbringes en
sag for Revisornævnet ikke inden 5 år regnet fra den
dag, da den pligtstridige handling eller undladelse er
ophørt, vil nævnet ikke kunne behandle sagen.
Indbringes sagen ved anvendelse af elektronisk post, vil sagen
skulle være modtaget i nævnets elektroniske postkasse
indenfor nævnets kontortid. Overholdes fristen ikke, vil
sagen være forældet.
Det foreslås i § 47, stk.
2, at fristen afbrydes ved indgivelse af klage til
Revisornævnet og ved Erhvervsstyrelsens meddelelse om
iværksættelse af en undersøgelse til den, som
undersøgelsen berører.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at fristen for
indbringelse af en klage for Revisornævnet vil blive afbrudt
ved indgivelse af klage til Revisornævnet og ved
Erhvervsstyrelsens meddelelse om iværksættelse af en
undersøgelse efter § 38 til den, som
undersøgelsen berører. En meddelelse til den
pågældende om iværksættelse af en
undersøgelse vil skulle indeholde en beskrivelse af de
forhold, som undersøgelsen vedrører, hvilket typisk
vil være en angivelse af, at undersøgelsen
angår, at pågældende anses for at have tilsidesat
en forpligtelse efter loven ved erklæringsafgivelse om
bæredygtighedsrapportering ved en eller flere
årsrapporter for en bestemt virksomhed.
Forældelsesfristen vil være afbrudt, indtil
Erhvervsstyrelsen har afsluttet sin undersøgelse og taget
stilling til indgivelse af en klage til Revisornævnet. Det
vil være en forudsætning for den fortsatte afbrydelse
af forældelsesfristen, at sagen fremmes behørigt af
klageren.
Til §
48
Det foreslås i § 48, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om Revisornævnets behandling af klager over
verifikatorer, herunder om gebyrbetaling for indgivelse af klage,
sagernes forberedelse, sagernes berammelse, parternes
fremmøde, omstændigheder, som skal indgå ved
udmåling af en sanktion, og offentliggørelse af
nævnets kendelser. Der betales ikke gebyr for klager, der er
indbragt efter § 43, stk. 5, 2. pkt., af offentlige
myndigheder.
Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen
hjemmel til at udstede en bekendtgørelse med nærmere
regulering af Revisornævnet, herunder om gebyrbetaling for
indgivelse af klage, sagernes forberedelse, sagernes berammelse,
parternes fremmøde, omstændigheder, som skal
indgå ved udmåling af en sanktion, og
offentliggørelse af nævnets kendelser. Der vil ikke
skulle betales gebyr for klager, der er indbragt af offentlige
myndigheder herunder en kommune for hvem en verifikator har
udført en opgave. Bestemmelsen vil give hjemmel til, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler om
gebyropkrævning for klager til Revisornævnet. Reglerne
vil med de fornødne tilpasninger svare til de gældende
regler for Revisornævnet, jf. bekendtgørelse nr. 952
af 24. juni 2020 om Revisornævnet, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 39 af 16. januar 2021, herunder gebyrets
størrelse, der pt. er fastsat til 500 kr.
Det foreslås i § 48, stk.
2, at erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om Revisornævnets behandling af sager efter § 44,
stk. 5. Erhvervsministeren kan i den forbindelse fastsætte,
at forvaltningslovens § 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og
det forvaltningsretlige officialprincip fraviges.
Den foreslåede bemyndigelse er relateret til forslaget til
§ 44, stk. 5, hvorefter Revisornævnet får mulighed
for midlertidigt at frakende en verifikator godkendelsen under en
sag, hvor verifikator er indbragt for nævnet med
påstand om frakendelse af godkendelsen. En sådan
midlertidig frakendelse vil kunne anvendes i tilfælde, hvor
der vurderes at være overhængende risiko for, at den
verifikator, der er indbragt for nævnet, begår flere
overtrædelser af de pligter, stillingen som verifikator
medfører, eller af de pligter som følger af loven.
Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om Revisornævnets behandling af disse sager, herunder at
ministeren kan fravige sådanne forvaltningsretlige regler og
principper, der er til hinder for, at sagen kan fremmes med den
fornødne hurtighed.
Det forventes, at erhvervsministeren ved fastsættelse af
regler om Revisornævnets behandling af sager efter lovens
§ 44, stk. 5, om midlertidig frakendelse af en verifikators
godkendelse vil tage udgangspunkt i de regler, der er fastsat for
de tilsvarende forhold ved Revisornævnets behandling af sager
om midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse, jf.
bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2021 om
Revisornævnets behandling af sager om midlertidig frakendelse
af en revisors godkendelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at
erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om
Revisornævnets behandling af sager om midlertidig
frakendelse, herunder om at fravige visse forvaltningsretlige
regler. De forvaltningsretlige regler, som erhvervsministeren
bemyndiges til at fravige på bekendtgørelsesniveau, er
for det første forvaltningslovens § 8, stk. 1,
hvorefter en part på ethvert tidspunkt kan vælge at
lade sig partsrepræsentere eller bistå af andre. Det
foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at parten (den indklagede), hvis denne
ønsker at være repræsenteret ved en
partsrepræsentant, f.eks. en advokat, skal vælge en
sådan inden for 7 dage. Erhvervsstyrelsen kan endvidere
fastsætte regler om, at det kun bliver muligt at skifte
partsrepræsentant, hvis Revisornævnet skønner,
at det ikke vil forsinke afgørelsen om midlertidig
frakendelse, jf. svarende hvad gælder for revisorer, §
12, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 952 af 24. juni
2020 om Revisornævnet.
For det andet bemyndiges erhvervsministeren til at fravige
forvaltningslovens § 21, stk. 1, hvorefter en part i en sag
på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at
sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet
en udtalelse til sagen.
De foreslåede ændringer vil give erhvervsministeren
mulighed for at fastsætte regler, der fraviger, at en part
på ethvert tidspunkt kan forlange, at en sags
afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en
udtalelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at parten dog
forventeligt altid i overensstemmelse med forvaltningslovens §
21 vil blive partshørt med en frist på tre uger.
For det tredje bemyndiges erhvervsministeren til at fravige det
forvaltningsretlige officialprincip, der forventes modificeret ved
fastsættelse af regler om, at adgangen til at komme med
yderligere oplysninger til sagen afskæres efter en bestemt
tidsfrist. Det følger af det forvaltningsretlige
officialprincip, at en myndighed har ansvaret for, at en sag
oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes
afgørelse.
Det forudsættes, at Revisornævnet behandler
spørgsmålet om midlertidig frakendelse med
fornøden hurtighed for at imødegå den
overhængende risiko, der er forbundet med verifikators
fortsatte udførelse af erklæringsopgaver inden for
bæredygtighedsrapportering. Samtidig tilsiger den indgribende
karakter af en afgørelse om midlertidig frakendelse, at
sagsbehandlingstiden holdes så kort som muligt.
Den foreslåede bemyndigelse til at erhvervsministerens kan
fastsætte regler, hvorefter forvaltningslovens § 8, stk.
1, § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige officialprincip
kan fraviges, vil give adgang til at indføre
sagsbehandlingsregler, der sikrer en hurtig behandling af sager om
midlertidig frakendelse, samtidig med at almindelige
retssikkerhedsprincipper opretholdes. Disse principper omfatter
blandt andet retten til partsrepræsentation, mulighed for
udsættelse, partshøring og fremlæggelse af
yderligere oplysninger.
De forventede fravigelser af de nævnte forvaltningsretlige
regler vil omfatte fastsættelse af særlige tidsfrister
for disse forhold af hensyn til sagsbehandlingstiden. Verifikators
retssikkerhed er tilgodeset ved, at afgørelser fra
Revisornævnet kan kræves indbragt for domstolene, som i
henhold til lovforslagets § 62 skal træffe en
afgørelse inden for fire uger efter sagens anlæg.
Desuden kræver loven, at formanden for Revisornævnet er
dommer, og at de, der har deltaget i en afgørelse om
midlertidig frakendelse, ikke senere kan deltage i nævnets
behandling af hovedsagen om ubetinget frakendelse.
Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren
vil fastsætte nærmere regler om Revisornævnets
behandling af sager efter § 44, stk. 5. Erhvervsministeren vil
i den forbindelse kunne fastsætte, at forvaltningslovens
§ 8, stk. 1, og § 21, stk. 1, og det forvaltningsretlige
officialprincip fraviges.
Til §
49
Det foreslås i § 49, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin
hjemmeside afgørelser efter § 41, stk. 1, nr. 3.
Afgørelser vedrørende verifikatorer
offentliggøres i anonymiseret form.
Det foreslås i § 49, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen offentliggør på sin
hjemmeside afgørelser efter § 16, stk. 3 og 4. En
afgørelse anonymiseres efter udløbet af den periode,
for hvilken den har virkning.
Det foreslås i § 49, stk.
3, at offentliggøres afgørelsen inden
udløbet af klagefristen i § 60, eller påklages
afgørelsen til Erhvervsankenævnet, skal
offentliggørelsen efter stk. 1, 1. pkt., indeholde oplysning
om status og resultatet af påklagen til
Erhvervsankenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne offentliggøre afgørelser
efter denne lov § 41, stk. 1, nr. 3, og at der vil kunne ske
offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
erst.dk. Offentliggørelsen vil være anonymiseret, men
afgørelser om påbud om at tage efteruddannelse og
frakendelse i den forbindelse vil kunne ske uden anonymisering, men
anonymiseres efter udløbet af virkningsperioden for
påbuddet eller frakendelsen. Hvis en afgørelse
offentliggøres indenfor klagefristen, vil der også
skulle orienteres om status på sagens behandling.
Til §
50
Det foreslås i § 50, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan, hvor det findes
hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en
undersøgelse efter § 38 iværksættes eller
er blevet iværksat. Erhvervsstyrelsen kan endvidere
offentliggøre resultatet af en undersøgelse efter
§ 41.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil have hjemmel til at offentliggøre,
hvis Erhvervsstyrelsen har iværksat en undersøgelse,
og resultatet af undersøgelsen vil også kunne
offentliggøres.
Adgangen til at offentliggøre, at en undersøgelse
iværksættes eller er blevet iværksat,
tiltænkes tilfælde, hvor en sag allerede er blevet
omtalt i offentligheden. Erhvervsstyrelsen vil således alene
offentliggøre, at en undersøgelse
iværksættes eller er blevet iværksat, hvis
iværksættelse af undersøgelsen er foranlediget
af offentlig omtale af angiveligt kritisable forhold. Efter
forslaget kan styrelsen ex officio offentliggøre, at en
undersøgelse er iværksat forudsat, at sagen allerede
er blevet omtalt i offentligheden.
Offentliggørelse af iværksættelsen og
afslutningen af undersøgelsen efter § 41 vil ske med
oplysning om identiteten på den fysiske og juridiske person
og overtrædelsens art, jf. dog bemærkningerne nedenfor
til stk. 2. Offentliggørelsen vil f.eks. også kunne
være i en uafhængig erklæringsudbyders og
verifikators interesse, hvis der i offentligheden verserer rygter
om verifikator, men hvor undersøgelsen har vist, at der ikke
er hold i sådanne rygter.
Det foreslås i §
50, stk. 2, at
Erhvervsstyrelsen bestemmer, i hvilken form
offentliggørelsen efter stk. 1 sker. Styrelsen kan
offentliggøre identiteten på den verifikator, som er
omfattet af undersøgelsen, medmindre
offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig
trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende strafferetlig efterforskning, eller
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor
skade for verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder. Offentliggørelsen sker på
styrelsens hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
offentliggørelsen vil kunne være uden anonymisering,
medmindre offentliggørelse vil være en alvorlig
trussel mod finansielle markeders stabilitet, igangværende
strafferetlig efterforskning, eller hvis offentliggørelsen
vil forvolde uforholdsmæssig stor skade for verifikator eller
den uafhængige erklæringsudbyder.
Det forhold, at offentliggørelse af verifikator vil kunne
medføre tab af kunder for den uafhængige
erklæringsudbyder, eller at offentliggørelse vil kunne
bane vej for et erstatningskrav mod verifikator eller den
uafhængige erklæringsudbyder, vil ikke i sig selv
være tilstrækkeligt til, at offentliggørelse
skal ske i anonymiseret form. Undtagelsen bør således
kun finde anvendelse på de tilfælde, hvor den
uafhængige erklæringsudbyders fortsatte drift vil blive
truet, eller hvis meget væsentlige interesser krænkes.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er risiko
for, at offentliggørelsen vil kunne medføre et pres
på den uafhængige erklæringsudbyder, f.eks. at
alle kunderne må forventes at afskedige den uafhængige
erklæringsudbyder, og derved skabe likviditetsproblemer for
den uafhængige erklæringsudbyder på et tidspunkt,
hvor der ellers ikke er nærliggende risiko for
sammenbrud.
Til §
51
Det foreslås i § 51, stk.
1, at Revisornævnet offentliggør på sin
hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter
§ 44, stk. 1-4.
Det foreslås i §
51, stk. 2, at kendelser,
hvor Revisornævnet har fundet en verifikator skyldig i en
klage efter § 43, stk. 4, offentliggøres med oplysning
om den pågældendes identitet, medmindre den
pågældende af nævnet er tildelt en advarsel,
offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig
trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende strafferetlig efterforskning eller
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor
skade for verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyde. Anonymisering af identiteten sker efter 2
år regnet fra datoen for offentliggørelsen. Uanset 2.
pkt. anonymiseres kendelser efter § 44, stk. 3 og 4,
først efter udløbet af den periode, for hvilken
sanktionen har virkning, dog tidligst 2 år regnet fra datoen
for offentliggørelsen og senest 5 år efter datoen for
offentliggørelsen.
Det foreslås i §
51, stk. 3, at
Revisornævnet offentliggør endvidere på sin
hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter
§ 44, stk. 5. Har Revisornævnet midlertidigt frakendt en
verifikator godkendelsen, offentliggøres kendelsen med
oplysning om den pågældendes identitet, medmindre
offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig
trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en
igangværende strafferetlig efterforskning eller
offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor
skade for verifikator eller den uafhængige
erklæringsudbyder. Anonymisering af identiteten sker,
når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter
§ 44, stk. 4.
Det fremgår af det foreslåede § 51, stk.
4, at offentliggøres en kendelse inden udløbet
af klagefristerne nævnt i denne lov, og indbringes kendelsen
for domstolene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning
om status for og resultatet af indbringelsen for domstolene.
Det foreslåede vil medføre, at hvis
Revisornævnet offentliggør en kendelse inden
udløbet af klagefristerne, og kendelserne
efterfølgende indbringes for domstolene, så skal
offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og
resultatet af indbringelsen for domstolene.
Der foreligger ikke en pligt for Revisornævnet til at
offentliggøre sine kendelser inden udløbet af
klagefristen for at indbringe en kendelse for domstolene, jf.
§ 61 og § 62. Men der foreligger en mulighed, og
såfremt den anvendes, skal det ske med
offentliggørelse af en statusmeddelelse indeholdende
oplysninger om status og resultatet af en klage.
Status vil i et sådant tilfælde være, at
klagefristen for indbringelse af kendelsen til domstolene ikke er
udløbet. Status kan endvidere være, at parten
efterfølgende trækker sagen tilbage, eller at sagen
afvises, hvorimod status quo ikke skal offentliggøres.
Endvidere skal der offentliggøres en statusmeddelelse,
hvis klagefristen for sagens indbringelse for domstolene er
udløbet, og Revisornævnets kendelse er blevet indbragt
for domstolene, når kendelsen offentliggøres. Status
vil i et sådant tilfælde være, at kendelsen er
indbragt for domstolene.
Når resultatet af klagen foreligger, skal resultatet
tillige offentliggøres. Endelig dom skal
offentliggøres i tilknytning til den af Revisornævnets
trufne kendelse. Dette gælder uanset udfaldet af dommen.
Statusmeddelelsen skal offentliggøres så hurtigt
som praktisk muligt. Offentliggørelse af statusmeddelelsen
bør som udgangspunkt ske samtidigt med
offentliggørelse af sanktionen. Det vil medføre, at
det derfor bør bestræbes, at det så vidt muligt
sker i umiddelbar forlængelse af udløbet af
klagefristen i § 52 a og § 52, stk. 1.
Til §
52
Det foreslås i § 52, stk.
1, at Erhvervsstyrelsens og DANAKs ansatte er under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
gennem tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter desuden
personer, der udfører serviceopgaver for styrelsen eller
DANAK, enhver, der er beskæftiget med, og som inddrages i
arbejdet med en kvalitetskontrol, eksperter, der handler på
styrelsens eller DANAKs vegne, og personer, der ledsager styrelsen
ved gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 38.
Det i 1. pkt. anførte gælder også efter
ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Det foreslås i § 52, stk.
2, at samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at
beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1,
til at videregive fortrolige oplysninger.
Det foreslås i § 52, stk.
3, at fortrolige oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK
modtager i henhold til dette kapitel, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af
sanktioner, eller hvis styrelsens og DANAKs afgørelse
påklages til højere administrativ myndighed eller
indbringes for domstolene.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere tavshedspligt, og
tavshedspligten vil blive udstrakt til at gælde også
efter, at en ansættelse er ophørt. Der vil kunne ske
udveksling af oplysninger for at sikre effektivt myndighedsarbejde.
Erhvervsstyrelsens og DANAKs ansatte vil være undergivet
tavshedspligt, men vil kunne udveksle oplysninger af betydning for
myndighedsarbejdet. De oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK
vil modtage i deres myndighedsarbejde, vil efter den
foreslåede regel kun kunne anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller
hvis styrelsens og DANAKs afgørelse påklages til
højere administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene, jf. § 52, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelsen vil tydeliggøre
tilsynsmyndighedernes tavshedspligt. Dette har stor betydning ikke
mindst i forhold til samarbejde og udveksling af oplysninger med
udenlandske tilsynsmyndigheder, jf. den foreslåede § 53,
da udenlandske myndigheder typisk lægger afgørende
vægt på, at udleverede oplysninger er omfattet af den
modtagende tilsynsmyndigheds tavshedspligt.
Til §
53
Det foreslås i § 53, stk.
1, at uanset § 52 kan fortrolige oplysninger og
dokumenter videregives til 1) Revisornævnet til varetagelsen
af dets opgaver efter denne lov, 2) Finanstilsynet til varetagelse
af dets opgaver efter den finansielle lovgivning og
årsregnskabsloven, 3) andre offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden og politiet, til varetagelse af deres opgaver
efter deres respektive lovgivninger, 4) tilsynsmyndigheder for
revisorer, revisionsvirksomheder og uafhængige
erklæringsudbydere i andre EU-lande, EØS-lande eller i
lande, med hvilke EU har indgået aftale, og som har ansvaret
for tilsyn med godkendelse, registrering, kvalitetskontrol,
undersøgelser og regeloverholdelse, under forudsætning
af, at modtagerne af oplysningerne alene anvender disse til
varetagelsen af deres opgaver, og 5) tilsynsmyndigheder for
revisorer, revisionsvirksomheder og uafhængige
erklæringsudbydere i andre lande end de i nr. 4
anførte til brug for varetagelse af deres funktion inden for
offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i forbindelse med en
undersøgelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at selv om
der i lovforslaget er indsat en bestemmelse om tavshedspligt, kan
fortrolige oplysninger og dokumenter videregives til klageinstansen
Revisornævnet, Finanstilsynet og andre offentlige myndigheder
til varetagelse af deres opgaver efter lovgivningen og desuden kan
oplysninger videregives til tilsynsmyndigheder for revisorer,
revisionsvirksomheder og uafhængige erklæringsudbydere
i andre EU-lande, EØS-lande eller i lande, med hvilke EU har
indgået aftale, og som har ansvaret for tilsyn med
godkendelse, registrering, kvalitetskontrol, undersøgelser
og regeloverholdelse, under forudsætning af, at modtagerne af
oplysningerne alene anvender disse til varetagelsen af deres
opgaver, og tilsynsmyndigheder for revisorer, revisionsvirksomheder
og uafhængige erklæringsudbydere i andre lande end de i
nr. 4 anførte til brug for varetagelse af deres funktion
inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i
forbindelse med en undersøgelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 53, stk.
2, at videregivelse efter stk. 1, nr. 5, kan alene ske 1)
hvis oplysningerne eller dokumenterne vedrører
bæredygtighedsrapporteringen af virksomheder, der a) har
udstedt værdipapirer i det pågældende land eller
b) indgår i en koncern, der udarbejder lovpligtigt
koncernregnskab i det pågældende land, 2) hvis der er
indgået en aftale om gensidighed med det
pågældende land, 3) hvis formålet med anmodningen
kan retfærdiggøres, 4) under forudsætning af, at
modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i § 52, stk. 1, og kun kan anvende
oplysningerne og dokumenterne til varetagelse af deres funktion
inden for offentligt tilsyn eller kvalitetskontrol eller i
forbindelse med en undersøgelse, og 5) hvis videregivelsen
sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er
en forudsætning for videregivelse af fortrolige oplysninger
og dokumenter, at oplysningerne eller dokumenterne vedrører
bæredygtighedsrapporteringen af virksomheder, der har udstedt
værdipapirer i det pågældende land eller
indgår i en koncern, der udarbejder lovpligtigt
koncernregnskab i det pågældende land, og at der er
indgået en aftale om gensidighed med det
pågældende land, samt at der er et sagligt formål
med udvekslingen af oplysninger og at modtager er underlagt
tavshedspligt svarende til de danske regler om tavshedspligt.
Videregivelsen foreslås desuden at skulle ske under
overholdelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og
databeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 53, stk.
3, at uanset stk. 1 kan oplysninger, som Erhvervsstyrelsen
og DANAK har modtaget fra en udenlandsk kompetent myndighed, alene
videregives til Revisornævnet og anklagemyndigheden,
medmindre den udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke
til videregivelse til andre.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en
indskrænkning i videregivelsesmuligheden, så
oplysninger, som Erhvervsstyrelsen og DANAK har modtaget fra en
udenlandsk kompetent myndighed, alene kan videregives til
Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den
udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til
videregivelse til andre.
Det foreslås i § 53, stk.
4, at alle, der i henhold til stk. 1, nr. 1-3, modtager
fortrolige oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og DANAK, er med
hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt efter §
52.
Det foreslås i § 53, stk.
5, at Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive
oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en
virksomhed eller en person til styrelsen for overtrædelse
eller potentiel overtrædelse af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil regulere tavshedspligt, dog
vil der kunne ske udveksling af oplysninger der er relevante for
sagsbehandlingen for at sikre effektivt myndighedsarbejde.
Udveksling af oplysninger vil også kunne ske med udenlandske
kompetente myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer (databeskyttelsesforordningen) vil gælde for
oplysninger om fysiske personer, og det vil kræve, at fx
oplysningspligten og de øvrige bestemmelser i
databeskyttelsesforordningen overholdes. Hvis Erhvervsstyrelsen og
DANAK vil modtage information fra en udenlandsk kompetent
myndighed, vil informationen alene kunne videregives til
Revisornævnet og anklagemyndigheden, medmindre den
udenlandske kompetente myndighed har givet samtykke til den
konkrete videregivelse. Modtageren af information vil blive
undergivet tavshedspligt efter lovens § 31. Hvis en person har
videregivet information om formodede overtrædelser af denne
lov til Erhvervsstyrelsen, må identiteten af informanten ikke
oplyses.
Det foreslås i § 53, stk.
6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om betingelserne i stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
Erhvervsstyrelsen vil få hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om betingelserne for overholdelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven og procedurerne
for udveksling af oplysninger m.v.
Til §
54
Det foreslås i § 54, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan udveksle nødvendige
oplysninger med andre kompetente myndigheder i et andet EU-land, i
et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået
aftale med, om 1) verifikatorer efter denne lov, der er godkendt
her i landet, jf. § 11, stk. 1, og som ansøger om ret
til at etablere sig som verifikator i et andet EU-land, i et
EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået
aftale med, og 2) verifikatorer, der er godkendt efter regler, der
gennemfører artikel 34, stk. 4, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, og som ansøger om ret til at etablere sig
som verifikator her i landet, jf. § 19.
Det foreslås i § 54, stk.
2, at ved en kompetent myndighed i stk. 1 forstås i
denne lov den eller de myndigheder, der administrerer
uafhængige erklæringsudbydere i det
pågældende land.
Det foreslås i § 54, stk.
3, at de oplysninger, som kan udveksles, skal være
nødvendige, for at myndighederne efter stk. 2, i de
nævnte lande kan varetage deres opgaver efter stk. 1.
Det foreslås i § 54, stk.
4, at Erhvervsstyrelsens og DANAKs udveksling af oplysninger
efter stk. 1 skal ske under overholdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.
Oplysningerne skal behandles fortroligt.
Det foreslås i § 54, stk.
5, at bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på uafhængige erklæringsudbydere, som
er godkendt efter regler, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, og som ansøger om
registrering i det offentlige register, jf. § 3.
Det foreslås i § 54, stk.
6, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om
udveksling af oplysninger med andre kompetente myndigheder efter
stk. 1 og 5.
Den foreslåede bestemmelse vil muliggøre udveksling
af opgaverelevante oplysninger med kompetente myndigheder i
udlandet. De oplysninger, der udveksles, vil skulle være
nødvendige, for at myndighederne efter stk. 2, i de
nævnte lande kan varetage deres opgaver. Erhvervsstyrelsens
og DANAKs udveksling af oplysninger vil skulle ske under
overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
(databeskyttelsesforordningen), oplysningerne vil skulle behandles
fortroligt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen også vil få hjemmel til at kunne
fastsætte yderligere regler i en bekendtgørelse om
udveksling af oplysninger med andre relevante
samarbejdspartnere.
Til §
55
Det foreslås i § 55, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos
uafhængige erklæringsudbydere til finansiering af
registeret, jf. § 3, samt undersøgelses- og
disciplinærsystemet, jf. dog stk. 2.
Gebyret vil blive beregnet som et årligt gebyr, der vil
blive pålagt alle verifikatorer, der er beskæftiget i
eller på anden måde tilknyttet en uafhængig
erklæringsudbyder. Gebyret vil blive opkrævet hos den
uafhængige erklæringsudbyder på grundlag af antal
ansatte og vil blive opkrævet en gang årligt.
Gebyret til finansiering af registreret forventes at omfatte
udgifter til den løbende drift og vedligeholdelse af
registreret.
Det foreslås i § 55, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen kan opkræve et gebyr hos
uafhængige erklæringsudbydere, der er omfattet af
§ 9, til finansiering af registeret, jf. § 3, samt
undersøgelses- og disciplinærsystemet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
dermed også vil kunne opkræves gebyr fra udenlandske
uafhængige erklæringsudbydere på lige fod med
uafhængige erklæringsudbydere omfattet af stk. 1.
Det foreslås i § 55, stk.
3, at de i stk. 1 og 2 omhandlede gebyrer tillægges
udpantningsret.
Det foreslåede vil medføre, at af hensyn til
opkrævning er krav tillagt udpantningsret. Udpantningsretten
betyder, at det ikke er nødvendigt med en dom for kravet,
men at kravet umiddelbart kan inddrives gennem udlæg.
Krav om betaling af gebyrer vil blive reguleret i en
bekendtgørelse, og opgøres på grundlag af
antallet af ansatte verifikationer, der pr. 1. januar i det
pågældende år er registreret i registeret.
Det foreslås i § 55, stk.
4, at Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om størrelsen af gebyret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gebyret
vil skulle bidrage til finansiering af udgifterne til drift af
it-løsning og driften af Erhvervsstyrelsens
undersøgelsessystem samt udgifterne til driften af
Revisornævnet.
Gebyret vil stå i forhold til
de administrative omkostninger, der er forbundet med udgifter til
Erhvervsstyrelsens undersøgelsessystem og udgifterne til
driften af Revisornævnet.
Størrelsen på gebyret
vil som udgangspunkt blive vurderet én gang årligt med
henblik på, om omkostningerne, der ligger til grund for
gebyret, skal justeres for at sikre balance.
Gebyret pr. verifikator vil svare til gebyret, der
opkræves for revisorer til finansiering af Erhvervsstyrelsens
undersøgelsessystem og til driften af
Revisornævnet.
Til §
56
Det foreslås i § 56, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen og DANAK om forhold,
som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Det foreslås i § 56, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur
el.lign.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil have hjemmel til at fastsætte regler,
der bestemmer at en uafhængig erklæringsudbyder eller
verifikator vil skulle kommunikere digitalt med Erhvervsstyrelsen
og DANAK. Erhvervsstyrelsen vil desuden kunne fastsætte krav
om, at særlige it-systemer vil skulle tages i brug eller, at
der vil skulle anvendes digital signatur eller en tilsvarende
elektronisk signatur.
Det foreslås i § 56, stk.
3, at en digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
Det foreslåede stk. 3, vil medføre, at tidspunktet
for, hvornår en digital meddelelse vil blive anset for at
være modtaget, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.
Til §
57
Det foreslås i § 57, stk.
1, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter
denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift.
Der forslås i § 57, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet
eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan
udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.
Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen
mulighed for, at Erhvervsstyrelsens afgørelser og andre
dokumenter vil kunne sendes uden underskrift ved at anvende en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den digitale
underskriver. Sådanne afgørelser og dokumenter vil
skulle sidestilles med afgørelser og dokumenter med
personlig underskrift. Erhvervsstyrelsen vil også kunne
fastsætte regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, vil kunne udstedes alene
med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.
Til §
58
Det foreslås i § 58, stk.
1, at hvor det efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er
udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen eller Revisornævnet,
skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,
som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne
dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift.
Det foreslås i § 58, stk.
2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for
visse typer af dokumenter.
Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for at
kræve særlige underskriftskrav, hvis underskrift er
krævet efter dette lovforslag eller regler udstedt i
medfør af dette lovforslag. Underskriftskravet vil kunne
opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Sådanne
dokumenter vil blive sidestillet med dokumenter med personlig
underskrift. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,
at Erhvervsstyrelsen desuden vil få hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om fravigelse af
underskriftskrav.
Til §
59
Det foreslås i § 59, at
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra Revisornævnet om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af
denne lov, skal foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der
bliver mulighed for digital kommunikation til og fra
Revisornævnet.
Til §
60
Det foreslås i § 60, stk.
1, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i
henhold til denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af
denne lov kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4
uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det foreslås i § 60, stk.
2, at afgørelser truffet efter § 38 kan dog ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Det samme
gælder afgørelser truffet i henhold til forskrifter,
som er udstedt i medfør af § 56.
Det foreslås i § 60, stk.
3, at afgørelser truffet af Revisornævnet kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge
klagemuligheder og vil betyde, at der vil blive givet klageadgang
til Erhvervsankenævnet, der er et administrativt klageorgan i
Nævnenes Hus, for klager over afgørelser fra
Erhvervsstyrelsen.
Undtagelserne i stk. 2 og 3 begrundes med, at de omhandlede
forhold ikke egner sig til behandling i et klagenævn.
Revisornævnet fungerer som en uafhængig administrativ
klageinstans - et såkaldt "domstolslignende klagenævn"
- der består af en formand og en eller flere
næstformænd, som skal være dommere, hvoraf mindst
én skal være landsdommer. Derudover omfatter
nævnet øvrige medlemmer med de nødvendige
faglige kompetencer.
Til §
61
Det foreslås i § 61, stk.
1, at en afgørelse efter § 15, stk. 1, §
44, stk. 3 og 4, kan af den, afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for retten. Retten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
afgørelser om fratagelse af verifikatorers godkendelse efter
§ 15, stk. 1 og § 44, stk. 3 og 4, vil kunne blive
indbragt for retten. Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at retten vil kunne stadfæste, ophæve
eller ændre afgørelsen.
Det foreslås i § 61, stk.
2, at anmodning om indbringelse af Erhvervsstyrelsens
afgørelse for retten efter § 15, stk. 1, skal
være modtaget i styrelsen, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Styrelsen
anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en
sag angår indbringelse af Erhvervsstyrelsens afgørelse
efter § 15, stk. 1, og en verifikator får frataget sin
godkendelse på grund af forfalden gæld til det
offentlige på 100.000 kr. eller derover, vil meddelelse om
domstolsindbringelse skulle være modtaget i styrelsen, senest
4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Det foreslås i § 61, stk.
3, at anmodning om indbringelse af afgørelsen for
retten efter § 15, stk. 1, har ikke opsættende virkning,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling skal have adgang til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en
anmodning om indbringelse af afgørelsen for retten efter
§ 15, stk. 1 på grund af forfalden gæld til det
offentlige ikke vil have opsættende virkning, men at retten
ved kendelse vil kunne bestemme, at den pågældende
under sagens behandling skal have adgang til at udføre
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, dvs.
underskrive erklæringer om bæredygtighedsrapportering
under sagens behandling i retten.
Det foreslås i § 61, stk.
4, at ankes en dom, jf. stk. 3, hvorved en fratagelse ikke
findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret,
hvortil sagen er indbragt, bestemme, at en verifikator ikke
må udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering under ankesagens behandling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den ret,
der vil have afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen vil
være indbragt, under anke vil kunne bestemme, at en
verifikator ikke må udføre erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering under ankesagens behandling, dvs.
underskrive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 61, stk.
5, at anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af
Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4, skal være
modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er
meddelt den pågældende. Nævnenes Hus
anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
anmodning om indbringelse af en kendelse for retten truffet af
Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4, vil skulle
være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Det
foreslåede vil medføre, at Nævnenes Hus vil
anlægge sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former.
Det foreslås i § 61, stk.
6, at sagsanlæg vedrørende en afgørelse
truffet efter § 44, stk. 3 og 4, har opsættende
virkning. Retten bestemmer på sagsøgerens anmodning
inden 4 uger ved kendelse, om sagsanlægget har
opsættende virkning, mens sagen verserer ved retten. Retten
kan bestemme, om kære af kendelsen har opsættende
virkning. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende
virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster
Revisornævnets afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en
afgørelse truffet efter § 44, stk. 3 og stk. 4, vil
have opsættende virkning. Den foreslåede bestemmelse
vil også hjemle en ret for domstolen til at vurdere, om en
kære vil skulle tillægges opsættende
virkning.
Til §
62
Det foreslås i § 62, stk.
1, at en verifikator kan forlange en afgørelse efter
§ 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.
Det foreslås i § 62, stk.
2, at anmodning om sagsanlæg skal fremsættes
over for Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Nævnenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag
i den borgerlige retsplejes former mod verifikatoren. Retten
træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens
anlæg.
Det foreslås i § 62, stk.
3, at anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende
virkning, medmindre retten undtagelsesvist beslutter dette. Retten
bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis
retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en
verifikator vil kunne indbringe en afgørelse om midlertidig
frakendelse for domstolene.
Det foreslåede vil betyde, at den nærmere konkrete
indbringelsesmåde for retten vil skulle ske ved, at det
meddeles Revisornævnet i Nævnenes Hus, at den
indklagede verifikator ønsker sagen prøvet ved
domstolene, og at dette vil skulle meddeles indenfor 14 dage efter
Revisornævnets kendelse er meddelt. Det foreslåede vil
også bevirke, at domstolene vil få hjemmel til at
vurdere, om en klage skal have opsættende virkning, og at
retten kan beslutte, om anke skal have opsættende virkning.
Når det vurderes, om en afgørelse skal have
opsættende virkning, vil hovedreglen være, at der ikke
vil være opsættende virkning, medmindre skadevirkningen
for den dømte er uforholdsmæssig stor.
Til §
63
Det foreslås i § 63, stk.
1, at indbringelse af Revisornævnets kendelser for
domstolene skal ske senest 4 uger, efter at kendelsen er meddelt
den pågældende. Retten kan undtagelsesvis tillade, at
sagen indbringes efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives, inden 6 måneder efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Meddeles
tilladelse efter 2. pkt., skal sagen dog være anlagt inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse.
Det foreslås i § 63, stk.
2, at bestemmelsen i stk. 1 ikke gælder for kendelser
vedrørende forbud eller frakendelse efter § 44, stk.
3-5.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at
indbringelse af Revisornævnets kendelser for domstolene vil
skulle ske senest 4 uger, efter at kendelsen er meddelt den
indklagede. Retten vil undtagelsesvis kunne tillade, at sagen
indbringes efter udløbet af fristen, når
ansøgning herom indgives, inden 6 måneder efter at
kendelsen er meddelt den pågældende. Hvis retten
undtagelsesvist har tilladt, at sagen skal kunne indbringes trods
overskridelse af fristen, skal sagen dog være anlagt inden 4
uger efter tilladelsens meddelelse. Den foreslåede
bestemmelsen i stk. 1 vil ikke gælde ikke for
afgørelser vedrørende forbud eller frakendelse efter
§ 44, stk. 3-5, så disse afgørelser kan ikke
indbringes for retten, jf. stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der dels
vil blive frist for indbringelse for domstolene, dels vil blive
givet retten mulighed for helt undtagelsesvist at tillade
indbringelse efter fristens udløb, så man i
undskyldelige tilfælde eller fejl fra det offentliges side
for eksempel ved underretning om kendelsen fra Revisornævnet
eller fejl i kendelsen vil kunne tillade sagen prøves i
retten trods fristudløb.
Til §
64
Det foreslås i § 64, stk.
1, at hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal
foretages, et bestemt antal dage, uger, måneder eller
år, efter at en nærmere angivet begivenhed har fundet
sted, beregnes fristen for at foretage handlingen fra dagen efter
denne begivenhed, jf. stk. 2-4.
Det foreslås i § 64, stk.
2, at er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber
fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag,
hvor begivenheden fandt sted.
Det foreslås i § 64, stk.
3, at er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder,
udløber fristen for at foretage handlingen på
månedsdagen for den dag, hvor begivenheden fandt sted. Hvis
begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned,
eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som
ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i
måneden uanset månedens længde.
Det foreslås i § 64, stk.
4, at er fristen, jf. stk. 1, angivet i år,
udløber fristen for at foretage handlingen på
årsdagen for begivenheden.
Det foreslås i § 64, stk.
5, at udløber fristen i en weekend, på en
helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag,
skal handlingen senest være foretaget den
førstkommende hverdag derefter.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil
være taget stilling til, hvordan en frist i loven beregnes,
så der ikke opstår uklarhed om en fristberegning.
Til §
65
Det foreslås i § 65, stk.
1, at overtrædelse af § 9, stk. 2, § 17,
§§ 26-28, §§ 30 og 31, og § 44, stk. 6,
straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslåede vil medføre, at overtrædelse
bestemmelserne i lovforslagets § 9, stk. 2, § 17,
§§ 26-28, §§ 30 og 31, og § 44, stk. 6,
vil kunne straffes med bøde, medmindre en højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, f.eks. straffeloven.
Efter lovforslagets § 9 skal en virksomhed, der er
akkrediteret i et andet EU-land eller et EØS-land efter
regler, der gennemfører artikel 34, stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, og som afgiver
erklæringer om bæredygtighedsrapporteringer her i
landet, registreres i det offentlige register, jf. § 3. En
sådan virksomhed skal efter § 9, stk. 2, indgive
anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før arbejdet med afgivelse
af erklæringer efter lovens § 1, stk. 2,
påbegyndes.
Efter lovforslagets § 17 må en verifikator, der er
pålagt konkurskarantæne efter konkursloven, ikke afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering i 5 år
efter at være pålagt konkurskarantæne.
Efter lovforslagets § 26 finder artikel 7 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden anvendelse ved erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering for en virksomhed af interesse for
offentligheden. Lovforslagets § 27 fastsætter
dokumentationskrav for udarbejdelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering, herunder den tidsmæssige
opbevaring heraf.
Efter lovforslagets § 28 skal en verifikator og den
uafhængige erklæringsudbyder ved udførelse af
erklæringsopgaven være uafhængige af den
virksomhed, som opgaven vedrører. I tilfælde af
trusler mod verifikators eller den uafhængige
erklæringsudbyders uafhængighed, herunder egenkontrol,
egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder
familiære, relationer eller intimidering, skal verifikator
eller den uafhængige erklæringsudbyder træffe
sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler
eller ultimativt afstå fra at udføre
erklæringsopgaven. Verifikator skal i denne forbindelse i
sine arbejdspapirer dokumentere alle væsentlige trusler mod
verifikators og den uafhængige erklæringsudbyders
uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet
for at mindske truslerne.
Efter lovforslagets § 30 må den eller de
verifikatorer, der underskriver erklæringen om
bæredygtighedsrapportering i en virksomhed, ikke påtage
sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen,
tilsynsorganet eller et revisionsudvalg i pågældende
virksomhed, før 1 år efter at vedkommende er
fratrådt som verifikator. Vedrører erklæringen
om bæredygtighedsrapportering en virksomhed af interesse for
offentligheden, gælder forbuddet efter i 2 år.
Efter lovforslagets § 31 må den uafhængige
erklæringsudbyder ikke for udførelsen af
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering betinge
sig et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses
for rimeligt, eller et vederlag, hvis betaling eller
størrelse gøres afhængig af andre forhold end
det udførte arbejde.
Efter lovforslagets § 44, stk. 6, skal en verifikator
senest 4 uger efter modtagelsen af en kendelse fra
Revisornævnet skriftligt orientere sin kunde, herunder
kundens eventuelle revisionsudvalg, hvis nævnet har fundet
verifikator skyldig i en klage, der angår et forhold mellem
verifikator og dennes kunde, dog ikke hvis klagen er indgivet af
den pågældende kunde.
Det foreslås i § 65, stk.
2, at i forskrifter, der udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Det foreslås i § 65, stk.
3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Det foreslås i § 65, stk.
4, at en verifikator, der under udførelsen af en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgiver
urigtig skriftlig erklæring, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder. Det samme gælder en
verifikator, der underskriver erklæringen om
bæredygtighedsrapportering i et regnskab, som ikke er
gennemgået af vedkommende, uden at dette fremgår af den
afgivne erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller
uden at være tilknyttet en uafhængig
erklæringsudbyder.
Det foreslås i § 65, stk.
5, at en uafhængig erklæringsudbyder, der
afgiver erklæringer efter denne lov uden at være
registreret, jf. § 4, straffes med bøde.
Det foreslås i § 65, stk.
6, at en person, der handler i strid med et forbud efter
§ 16, stk. 4, nr. 2, og § 44, stk. 3, nedlagt over for
den pågældende, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås i § 65, stk.
7, at forældelsesfristen for overtrædelse af
lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven
er 5 år.
Den foreslåede strafbestemmelse vil betyde en mulighed for
at sanktionere både verifikatorer og de uafhængige
erklæringsudbydere. Derudover vil den foreslåede
bestemmelse hjemle mulighed for strafansvar for den
uafhængige erklæringsudbyder efter straffelovens kap.
5.
For verifikatoren vil den foreslåede bestemmelse
også betyde en hjemmel til bødestraf, dog i grovere
tilfælde fængsel i 4 måneder. Grovere
tilfælde kan være gentagelse, eller hvor
overtrædelsen har betydet en særlig fare for, at der
mistes tillid til erklæringer vedrørende
bæredygtighedsrapportering, det vil sige, hvor verifikator
åbenbart har måttet være klar over, at
vedkommende afgav en urigtig erklæring. Som en
straffølge af ikke at overholde bestemmelserne om
efteruddannelse i § 14 med tilhørende
bekendtgørelse er indsat strafbestemmelse om
bødestraf. Strafniveauet vil lægge sig på linje
med bødestraf for revisorer, der ikke overholder
efteruddannelse.
Til §
66
Det foreslås i § 66, stk.
1, at loven træder i kraft 1. februar 2025, jf. dog
stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 66, stk.
2, at § 9 træder i kraft den 6. januar 2027.
Det foreslåede vil betyde, at ikrafttræden af
størstedelen af loven vil ske den 1. februar 2025, så
den nye faggruppe benævnt uafhængige
erklæringsudbydere vil kunne komme ind på markedet for
erklæringer vedrørende
bæredygtighedsrapportering på dette tidspunkt. Dog
bestemmer stk. 2, at § 9 vil
træde i kraft 6. januar 2027 og det følger
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14.
december 2022 og bevirker, at akkrediterede virksomheder fra andre
medlemsstater kan arbejde i Danmark fra 6. januar 2027.
Det foreslås i § 66, stk.
3, at § 68, nr. 3, træder i kraft den 6. januar
2030.
Lovforslagets § 68, nr. 3, er en konsekvens af § 13,
stk. 3, i lov nr. 480 af 22. maj 2024 om ændring af
årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love,
hvormed årsregnskabslovens § 99 a fra 6. januar 2030 vil
blive erstattet af en nyaffattelse af § 99 a som følge
af § 1, nr. 23 i sidstnævnte lov. Lov nr. 480 af 22. maj
indeholder to affattelser af samme bestemmelse, idet § 99 a
ændres den 6. januar 2030.
Det foreslåede vil medføre, at det foreslåede
§ 99 a, stk. 13, i lovforslagets § 68, nr. 2, vil blive
videreført efter den 6. januar 2030 uden materielle
ændringer.
Det foreslås i § 66, stk.
4, at § 68, nr. 2, har virkning for regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2024 eller senere.
Det foreslåede vil medføre, at alternative
investeringsfonde defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder en
koncern, der er en alternativ investeringsfond, vil blive undtaget
fra kravet om bæredygtighedsrapportering, jf.
årsregnskabslovens § 99 a, i virksomhedens
ledelsesberetning i eller i modervirksomhedens konsoliderede
ledelsesberetning for regnskabsår, der begynder den 1. januar
2024 eller senere.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
68, nr. 2 og 3.
Til §
67
Det foreslås i § 67, stk.
1, at indtil den 1. januar 2026 kan Erhvervsstyrelsen
godkende en person som verifikator, hvis vedkommende 1) opfylder
betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4, 6-8, og stk. 3, 2)
gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den
nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og
erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt 3)
er beskæftiget i en virksomhed, der senest den 31. december
2024 har påbegyndt en akkrediteringsprocedure som
uafhængig erklæringsudbyder og afslutter denne
procedure, jf. § 5, senest den 1. januar 2026.
Det foreslåede § 67, stk. 1, er en
overgangsbestemmelse, hvorefter Erhvervsstyrelsen indtil den 1.
januar 2026, vil kunne godkende en fysisk person som verifikator,
hvis vedkommende opfylder de oplistede krav i bestemmelsens stk. 1,
nr. 1-3.
Henvisningen til § 11, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, i det
foreslåede stk. 1, nr. 1, vil medføre en række
specifikke krav, herunder bopælskrav, myndighed,
økonomisk stabilitet, uddannelse, som vedkommende vil skulle
opfylde, for at kunne blive godkendt som verifikator under den
foreslåede overgangsordning.
Kravet om 8 måneders praktisk erfaring, jf. § 11,
stk. 1, nr. 6, skal forstås i overensstemmelse med
bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 6, om ændring
af revisordirektivet artikel 10, stk. 1, hvor der fastsættes
krav til, at den praktiske uddannelse skal vedrøre
erklæringsopgaver om årlig og konsolideret
bæredygtighedsrapportering eller i andre
bæredygtighedsrelaterede ydelser. Det foreslåede vil
indebære, at al relevant erfaring anerkendes, så
længe den danner grundlag for erhvervelse af relevante
kvalifikationer inden for erklæringsopgaver vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Eksempelvis vil relevant praktisk
erfaring kunne opnås fra arbejdet med opstilling eller
udarbejdelse af virksomheders rapportering om bæredygtighed i
en virksomhed eller fra ansættelse i
certificerings-/verifikationssektoren indenfor
bæredygtighedsrelaterede områder.
Med henvisningen til lovforslagets § 11, stk. 3, vil
Erhvervsstyrelsen kunne nægte, at en person godkendes som
verifikator under de i straffelovens § 78, stk. 2,
nævnte omstændigheder, eller hvis vedkommende har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens
tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller
hvis den pågældende person har en forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller mere. Der henvises i
den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets §
11, stk. 3.
Det foreslåede krav i stk. 1, nr. 2, hvorefter en person
vil skulle have tilegnet sig den nødvendige viden inden for
bæredygtighed og erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering gennem efteruddannelse vil
medføre, at den fysiske person vil have opnået de
tilstrækkelige faglige kompetencer vedrørende
bæredygtighedsrapportering og erklæringsafgivelse. De
nærmere krav til efteruddannelsens indhold i
overgangsperioden vil blive fastsat i bekendtgørelse til
loven, jf. det foreslåede stk. 2. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til bestemmelsens
foreslåede stk. 2.
Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, er det en forudsætning, for personers
godkendelse som verifikator under overgangsperioden, at vedkommende
er er beskæftiget i en virksomhed, der senest den 31.
december 2024 har påbegyndt en akkrediteringsprocedure som
uafhængig erklæringsudbyder og afslutter denne
procedure, jf. § 5, senest den 1. januar 2026.
Virksomheder anses for at have påbegyndt
akkrediteringsproceduren fra tidspunktet, hvor DANAK har modtaget
ansøgningen om akkreditering som uafhængig
erklæringsudbyder i henhold til denne lov. Et
ansøgningsskema for akkreditering af virksomheder, der
ønsker at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, vil kunne findes på DANAKs
hjemmeside.
Såfremt en virksomhed indsender sin ansøgning inden
den 31. december 2024, vil proceduren blive betragtet som
påbegyndt, idet akkrediteringen bygger på ISO 17029
suppleret med nationale krav, som fastsættes ved
lovforslagets vedtagelse.
Med lovforslagets vedtagelse vil virksomhederne kunne opnå
endelig akkreditering som uafhængige
erklæringsudbydere. Dette sker, når DANAK har vurderet
virksomheden i henhold til den ISO 17029 og de supplerende krav i
lovforslaget, og herefter tildeler akkreditering som
uafhængig erklæringsudbyder. Den endelige
akkrediteringsordning for uafhængige erklæringsudbydere
vil således være en udvidelse og komplimentere denne
standard.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne godkende en person som verifikator, der
opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1-4.
Det foreslås i § 67, stk.
2, at bestemmelserne i §§ 12-18 finder tilsvarende
anvendelse for personer, der godkendes eller er godkendt efter stk.
1.
Efter stk. 2 vil reglerne om efteruddannelse, deponering,
fratagelse mv. gælde på tilsvarende måde, som vil
gælde for personer, der er godkendt som verifikator, jf.
forslagets § 11.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelserne i
lovens §§ 12-18 vil finde tilsvarende anvendelse for
personer, der vil blive godkendt som verifikator, jf. bestemmelsens
stk. 1.
Det foreslås i § 67, stk.
3, at Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere
krav til efteruddannelse efter stk. 1, nr. 2.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse, der vil fastsætte de nærmere
krav til personers efteruddannelse, som forudsætning for at
kunne blive godkendt som verifikator under overgangsperioden.
Det forventes, at bemyndigelsen vil fastsætte krav om 30
timers efteruddannelse, som vil skulle omfatte juridiske krav og
standarder for udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering,
bæredygtighedsanalyse, due diligence-procedurer for så
vidt angår bæredygtighedsspørgsmål samt
juridiske krav og erklæringsstandarder for
bæredygtighedsrapportering. Det forventes herudover, at der
vil blive fastsat krav om, at efteruddannelsen vil skulle
være gennemført efter den 1. juni 2023.
Det forventes, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler
om, at personer vil kunne gennemføre den
påkrævede efteruddannelse blandt andet ved deltagelse i
kurser, som enten afholdes internt hos den uafhængige
erklæringsudbyder eller tilbydes af en professionel
kursusudbyder, og ved deltagelse i relevante seminarer og
konferencer. Herudover vil undervisnings- og foredragsaktiviteter
samt faglig forfattervirksomhed, som opfylder det relevante faglige
niveau, også kunne være mulige former for at opnå
den krævede efteruddannelse. Derudover vil der blive fastsat
regler om dokumentation for gennemførelse af
efteruddannelsen vedrørende efteruddannelsens indhold og
varighed.
Det foreslåede vil medføre, at Erhvervsstyrelsen
vil kunne fastsætte de nærmere krav til
efteruddannelse, jf. stk. 1, nr. 3, for så vidt angår
personers godkendelse som verifikator frem til den 1. januar
2026.
Verifikator vil være forpligtet til at kunne dokumentere
deltagelse i obligatoriske kurser og øvrig efteruddannelse.
Dokumentationen vil blandt andet skulle indeholde kursusudbyderens
navn, indholdet og varigheden af kurset samt oplysninger om
undervisningen. For e-learning vil blive krævet entydig
dokumentation og en tidsmæssig angivelse, som svarer til den
normerede tid. Ved undervisnings- og foredragsaktiviteter samt
vejledning og eksamen vil dokumentationen skulle angive
målgruppen, det faglige indhold og den samlede
tidsudstrækning. For forfattervirksomhed vil dokumentationen
skulle indeholde en reference til materialet og angive
målgruppen. Dokumentationen vil som minimum skulle indeholde
oplysning om navn på kursusudbyder, beskrivelse af kursets
indhold og hvem der har forestået undervisningen, og den
tidsmæssige udstrækning samt evt. faglig fordeling af
emner på kurset.
Konsekvensændringer i andre love
Til §
68
Til nr. 1
Årsregnskabslovens § 18 fastsætter, hvilke
bestanddele en årsrapport for virksomheder i regnskabsklasse
A skal indeholde. Af bestemmelsen følger, at
årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A, i det
mindste, skal bestå af en ledelsespåtegning, balance og
resultatopgørelse samt en supplerende redegørelse for
anvendt regnskabspraksis og enkelte noter. Der gælder ingen
krav om, at årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse A
skal revideres.
Vælger virksomheden frivilligt at lade sit
årsregnskab revidere eller vælger at lade en revisor
udføre andet arbejde, som medfører afgivelse af en
erklæring til årsrapporten, af en godkendt revisor,
skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå
i årsrapporten, hvis årsrapporten benyttes over for
andre end virksomheden selv.
Det foreslås, at der i §
18 indsættes som stk.
2: »Stk. 2. Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig
erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng
med den foreslåede ændring af § 135 c, hvorefter
der indsættes et stk. 2, jf. lovforslagets § 68, nr. 7.
I henhold til forslaget til § 135 c, stk. 2 vil, foruden
revisorer, også uafhængige erklæringsudbydere
kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
jf. § 135 c, stk. 1.
Det foreslåede § 18, stk. 2, vil medføre, at
virksomheder i regnskabsklasse A, også vil skulle lade
erklæringen om bæredygtighedsrapportering, jf. §
135 c, stk. 1, indgå i årsrapporten, når den er
afgivet af en uafhængig erklæringsudbyder.
Til nr. 2
Årsregnskabslovens § 99 a blev senest ændret
ved lov nr. 480 af 22. maj 2024. Lov nr. 480 indeholder to
affattelser af bestemmelsen, idet § 99 a igen ændres den
6. januar 2030.
Med lov nr. 480 blev
årsregnskabslovens § 99 a således udformet i to
versioner med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter.
Formålet er, at den gældende § 99 a i
årsregnskabsloven, den 6. januar 2030, erstattes af en ny
version af bestemmelsen, som ligeledes fremgår af lov nr.
480, jf. § 1, nr. 23.
Efter årsregnskabslovens § 99 a skal store
virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet
af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og
børsnoterede virksomheder) i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomheden skal
oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere
de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering skal udarbejdes efter
gældende europæiske standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved
delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere
ændringer.
Det foreslås at nyaffatte § 99 a. Der vil, i forhold
til den gældende § 99 a, blive indsat et nyt stk. 13.
Stk. 1-12 er en videreførelse af gældende ret.
Det foreslås i § 99 a, stk.
1, at store virksomheder i ledelsesberetningen skal medtage
en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen.
Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende
stk. 1, som gennemførte regnskabsdirektivets artikel
19a.
Det foreslåede § 99 a, stk. 1, vil medføre at
virksomheden i ledelsesberetningen vil skulle medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen vil der skulle
medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå
virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan
bæredygtighedsspørgsmål vil påvirke
virksomhedens udvikling, resultat og situation. Dette betegnes som
det dobbelte væsentlighedsperspektiv, som udspringer af det
overordnede formål med bæredygtighedsrapporteringen,
hvorefter virksomheder vil skulle tage hensyn til hvert
væsentlighedsperspektiv i sig selv og fremlægge
oplysninger, der vil være væsentlige ud fra enten et af
perspektiverne eller begge perspektiver.
Bæredygtighedsrapporteringen vil efter § 99 a, stk.
1, skulle fremgå af et særskilt afsnit i
ledelsesberetningen, som tydeligt skal kunne identificeres. Ved "et
særskilt afsnit" forstås, at rapporteringen vil skulle
fremgå i en egen sektion. Dette kan f.eks. være ved at
markere sektionen med en overskrift, der er relevant for
bæredygtighedsrapporteringen. Da
bæredygtighedsrapporteringen vil skulle indgå i
ledelsesberetningen, vil den også blive omfattet af de
generelle krav til ledelsesberetningen i lovens § 11, stk. 1.
Det vil medføre, at bæredygtighedsrapporteringen vil
blive omfattet af kravet om en retvisende redegørelse for de
forhold, som beretningen omhandler, og at denne redegørelse
vil skulle være "afbalanceret".
Det foreslåede krav i § 99 a, stk. 1, om, at
bæredygtighedsrapporteringen vil skulle fremgå af et
særskilt afsnit i ledelsesberetningen, er ikke til hinder for
integreret rapportering, så længe det sker ved klare
henvisninger til de konkrete afsnit, hvor oplysningerne
fremgår. Det bemærkes, at standarderne for
bæredygtighedsrapportering, jf. den foreslåede §
99 a, stk. 6, nærmere beskriver muligheden herfor.
Det foreslås i § 99 a, stk.
2, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt. skal omfatte
de rapporteringsområder, der er nævnt i nr. 1-8, jf.
dog stk. 5.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, litra a-g, der opstiller en
række overordnede rapporteringsområder, som skal
fremgå af virksomhedens bæredygtighedsrapportering.
De oplysninger, som kræves efter det foreslåede
§ 99 a, stk. 2, skal afgives i overensstemmelse med de for
virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved
delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere
ændringer, jf. det foreslåede § 99 a, stk. 6. Det
drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende
virksomhedens forretningsmodel og forretningsstrategi, som
fremgår af forslaget til § 99 a, stk. 2, nr. 1.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2,
nr. 1, bestemmer, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2.
pkt. skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel og -strategi, herunder de i litra a-e nævnte
forhold.
Det foreslåede rapporteringsområde i forslagets
§ 99 a, stk. 2, nr. 1, er nærmere kvalificeret i den
foreslåede bestemmelses stk. 2, nr. 1, litra a-e, som
således præciserer indholdet af dette
rapporteringsområde vedrørende virksomhedens
forretningsmodel og strategi.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra a, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodels og strategis modstandsdygtighed over for risici i
forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra a, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. i.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra b, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens muligheder
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra b, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. ii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra c, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens planer,
herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende
finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens
forretningsmodel og -strategi er forenelig med Parisaftalen inden
for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med
målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet,
og hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie-
og gasrelaterede aktiviteter.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra c, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. iii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra d, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens
forretningsmodel- og strategi tager hensyns til virksomhedens
interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra d, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. iv.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra e, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens
strategi er blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra e, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. v.
Den foreslåede pligt for virksomheden til i
bæredygtighedsrapporteringen nærmere at oplyse om
virksomhedens forretningsmodel og forretningsstrategi i § 99
a, stk. 2, nr. 1, litra a-e, vil give interessenter indsigt i,
hvordan bæredygtighedsspørgsmål kan
påvirke virksomhedens forretningsmodel og -strategi, og
hvordan virksomhedens aktiviteter kan påvirke
bæredygtighedsspørgsmål.
Det følger af det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 2, at oplysningerne
skal omfatte en beskrivelse af de tidsfæstede mål
vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har
fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for
reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en
beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå
disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens
mål vedrørende miljømæssige faktorer er
baseret på videnskabelig dokumentation.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra b.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt
virksomheden har fastsat tidsfæstede mål
vedrørende bæredygtighed, skal den oplyse om disse.
For detaljer omkring de præcise krav til virksomhedens
beskrivelse af sine absolutte mål for reduktion af
drivhusgasemission samt mål vedrørende
miljømæssige faktorer, henvises der til standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved
delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i
regnskabsdirektivet.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 3, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal
omfatte en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf.
bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af
dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra c.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 4, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal
omfatte en beskrivelse af virksomhedens politikker
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 4, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra d.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 5, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal
omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger
incitamentsordninger tilknyttet
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 5, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra e.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 5, vil
medføre, at oplysninger om eksistensen af
incitaments-ordninger tilknyttet
bæredygtighedsspørgsmål vil skulle medtages. Det
kunne f.eks. være bonusordninger, aktiebaseret
vederlæggelse eller andet vederlag som er knyttet op på
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 6, litra a, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en
beskrivelse af due diligence-procedurer, der er gennemført
af virksomheden med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant
i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til
virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra f, nr. i.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, vil
medføre, at såfremt virksomheden har gennemført
due diligence-procedurer, skal den oplyse om disse.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 6, litra b, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en
beskrivelse af de væsentligste aktuelle eller potentielle
negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne
aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter
og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning til virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra b, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra f, nr. ii.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra b, vil
medføre, at virksomheden vil skulle oplyse om dens produkter
og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde. Ved aktuelle eller potentielle
negative indvirkninger forstås særligt de mest
betydelige indvirkninger relateret til virksomhedens aktiviteter,
herunder alvoren af indvirkningen på mennesker eller
miljøet, antallet af individer, der påvirkes eller kan
blive påvirket, eller omfanget af skader på
miljøet, og hvor let disse kan afhjælpes. Dette er i
overensstemmelse med De Forenede Nationers vejledende principper
for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 6, litra c, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en
beskrivelse af eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden, for
at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle
eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af
sådanne tiltag.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra c, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra f, nr. iii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 7, at oplysningerne skal indeholde en beskrivelse af de
væsentligste risici for virksomheden vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse
af virksomhedens væsentligste afhængigheder for
så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan
virksomheden styrer disse risici.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 7, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra g.
Efter § 99 a, stk. 2, nr. 7, er det kendetegnende for de
risici, virksomheden efter den foreslåede § 99 a, stk.
2, skal rapportere om, at disse kan have faktiske eller potentielt
negative indvirkninger på virksomheden.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 8, at der skal oplyses om indikatorer, som er relevante
for oplysningerne i de foreslåede § 99 a, stk. 2, nr.
1-7.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 8, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra h.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 8, vil
medføre, at virksomhederne vil skulle oplyse om indikatorer,
som er relevante for oplysningerne i det foreslåede § 99
a, stk. 2, nr. 1-7. Disse indikatorer fastsættes bl.a. i
standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af
Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel
29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med
senere ændringer.
Det foreslås i § 99 a, stk.
3, at oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger
vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt
efter hvad der er relevant.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § § 99 a, stk. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 2. afsnit, 1. pkt.
Virksomhedens bæredygtighedsrapportering vil efter
forslaget skulle omfatte oplysninger vedrørende kort-,
mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant.
Standarderne for bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 6, vil
angive de nærmere retningslinjer herfor.
Det foreslås i § 99 a, stk.
4, at oplysningerne efter stk. 1-3, hvor det er relevant,
skal indeholde virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde
samt henvisninger til og yderligere forklaringer på andre
oplysninger, der er medtaget, jf. § 99, og beløb, der
er anført i årsregnskabet.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 4, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 3, 1. og 3. afsnit.
Forslaget vil indebære, at
bæredygtighedsrapporteringen vil skulle indeholde oplysninger
om virksomhedens samlede værdikæde, herunder dens egne
aktiviteter, dens produkter og tjenesteydelser, dens
forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, for
så vidt det er relevant. Oplysningerne vil skulle omfatte
oplysninger vedrørende virksomhedens værdikæde
både inden- og udenfor EU, hvis virksomhedens
værdikæde strækker sig uden for EU.
Lovforslagets § 13, stk. 9, indeholder vedrørende
det foreslåede stk. 4 en overgangsbestemmelse, hvorefter en
virksomhed i tilfælde af, at ikke alle de fornødne
oplysninger om værdikæden foreligger, vil skulle
rapportere om 1) de bestræbelser, den gør sig for at
fremskaffe de fornødne oplysninger om
værdikæden, 2) grundene til, at ikke alle de
fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og 3) dens
planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i
fremtiden for de tre første regnskabsår, for hvilke
virksomheden er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en
bæredygtighedsrapportering. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 9.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2-4, vil sætte
rammerne for de oplysninger, som bæredygtighedsrapporteringen
som udgangspunkt skal dække. Det bemærkes, at de
foreslåede regler vil stille krav til virksomhedens
rapportering om bæredygtighedsspørgsmål og ikke
direkte materielle krav, der regulerer virksomhedens
adfærd.
Det foreslås i § 99 a, stk.
5, at virksomheden i særlige tilfælde kan
undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis
offentliggørelse af de pågældende oplysninger
kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i
forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister.
Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må
dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig og
afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat
og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de
forhold, der er nævnt i stk. 1. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin
rapportering.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 5, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 3, 4. afsnit.
Forslaget i § 99 a, stk. 5, vil indebære en
undtagelse til oplysningspligten efter det foreslåede §
99 a, stk. 2-4, i de tilfælde, hvor virksomhedens iagttagelse
af oplysningspligten efter de foreslåede bestemmelser, jf.
§ 99 a, stk. 2-4, vil kunne få negative indvirkninger
på virksomheden, f.eks. i forbindelse med en
igangværende forhandling eller retssag. Bestemmelsen vil
imidlertid indebære, at virksomheden, uagtet denne
undtagelse, vil skulle afgive tilstrækkeligt med oplysninger
til, at den kan give en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling for så vidt angår
bæredygtighedsområdet i forhold til dens udvikling,
resultat m.v. Med rimelig forstås, at den er dækkende.
Med afbalanceret forstås, at rapporteringen ikke må
blive ensidig ved, at der udelades oplysninger, som er
nødvendige for at give en retvisende beskrivelse af
virksomheden.
Det foreslås i § 99 a, stk.
6, at oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende
bæredygtighedsrapportering, i de i 1. pkt. omtalte
standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke
foreligger på dansk.
Det foreslåede er en videreførelse af det
gældende § 99 a, stk. 6.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at de
oplysninger, som afgives i overensstemmelse med den
foreslåede § 99 a, stk. 1-5, vil skulle afgives i
overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante
standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af
Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel
29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med
senere ændringer.
De standarder, som fastsættes af Kommissionen, kan
indeholde henvisninger til internationale retningslinjer,
protokoller eller lignende vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Sådanne internationale
retningslinjer, protokoller og lignende vil, som en del af den
delegerede retsakt, være bindende for virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
De delegerede retsakter indeholdende standarderne
oversættes af Kommissionen til dansk.
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., vil indebære, at
internationale retningslinjer, protokoller eller lignende
vedrørende bæredygtighedsrapportering, hvortil der
henvises i standarderne i 1. pkt., er gældende, uanset at
disse ikke foreligger på dansk.
De internationale retningslinjer, protokoller eller lignende,
som er nævnt i stk. 6, 2. pkt., vil foreligge på
engelsk, der betragtes som et internationalt forretningssprog. Der
vil fra dansk side ikke blive udarbejdet oversættelser heraf
til brug for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.
De omhandlede retsakter, herunder henvisninger heri, vil rette
sig mod store danske virksomheder og børsnoterede
virksomheder, som forudsættes at have det fornødne
kendskab til engelsk. De standarder, hvori der henvises til de
omhandlede retningslinjer, protokoller eller lignende, vil ikke
rette sig mod enkeltpersoner eller andre, som ikke kan
forudsættes at have det fornødne sproglige kendskab
til engelsk.
De internationale retningslinjer, protokoller eller lignende
vedrørende bæredygtighedsrapportering, vil blandt
andet omhandle GHG-protokollen, der er en internationalt anerkendt
standard for opgørelse af CO2-emissioner.
Baggrunden for ikke at oversætte til dansk er, at en
oversættelse vil kunne medføre risiko for fejl og
regeldiskrepans.
Det foreslås i § 99 a, stk.
7, at en dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger
efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden
opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede
ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds
modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan
dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af en
konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 11. En
dattervirksomhed som nævnt i det foreslåede 2. pkt. kan
endvidere undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning, hvis dens modervirksomhed medtager oplysningerne
i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk.
9, herunder at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i
overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder eller
på en måde, der er vurderet at være
ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 7, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, første afsnit.
Det foreslåede § 99 a, stk. 7, 1. pkt., vil
medføre, at dattervirksomheder vil være undtaget fra
rapporteringsforpligtelsen i det foreslåede § 99 a, stk.
1-6, såfremt modervirksomheden inkluderer oplysningerne
krævet efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning
for den samlede koncern.
Det foreslåede § 99 a, stk. 7, 2. pkt., vil
medføre, at dattervirksomheder, hvis modervirksomhed er
etableret i et land uden for EU/EØS, vil være undtaget
fra rapporteringsforpligtelsen i det foreslåede § 99 a,
stk. 1-6, såfremt dattervirksomheden er omfattet af en
konsolideret bæredygtighedsrapportering efter det
foreslåede § 99 a, stk. 11. Der henvises til de
specielle bemærkninger til forslagets § 99 a, stk.
11.
Det skal bemærkes, at lovforslagets § 12, stk. 7,
indeholder en udløbsbestemmelse - gældende indtil den
6. januar 2030 - for bæredygtighedsrapportering efter §
99 a påhvilende en dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har
hjemsted uden for EU/EØS. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 7. Det
foreslåede stk. 7 vil derfor blive nyaffattet den 6. januar
2030.
Det foreslåede § 99 a, stk. 7, 3. pkt., vil
medføre, at en dattervirksomhed nævnt i det
foreslåede § 99 a, stk. 7, 2. pkt., endvidere vil
være undtaget fra rapporteringsforpligtelsen i det
foreslåede § 99 a, stk. 1-6, såfremt
modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, herunder at
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder, eller på en
måde der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering.
Efter det foreslåede § 99 a, stk. 7, 3. pkt., vil
der, for at dattervirksomheden i medfør af det
foreslåede stk. 8 vil kunne anvende undtagelsen i stk. 7,
skulle være sket offentliggørelse af
modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning senest samtidig
med, at dattervirksomheden indsender sin ledelsesberetning.
Modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning skal
være udarbejdet i overensstemmelse med § 128, og
oplysninger efter stk. 1-6 for dattervirksomhedens
dattervirksomheder vil tillige skulle medtages i den konsoliderede
ledelsesberetning. Det foreslåede stk. 7 vil blive suppleret
af det foreslåede § 99 a, stk. 8, hvoraf betingelserne
for at anvende undtagelsen i stk. 7 vil følge.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8,
nr. 1, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, 1. pkt., vil dattervirksomhedens ledelsesberetning skulle
indeholde oplysning om navn og hjemsted på den
modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau
i overensstemmelse med stk. 1-6, eller på en måde, der
er vurderet at være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 8, nr. 1, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr.
i.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8,
nr. 2, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, 1. pkt., vil dattervirksomhedens ledelsesberetning skulle
indeholde oplysning om URL-adresse til modervirksomhedens
konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet
fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt
til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. §
135 c eller til erklæring om bæredygtighedsrapportering
jf. § 99 a, stk. 9, nr. 2.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 8, nr. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr.
ii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8,
nr. 3, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, 1. pkt., vil dattervirksomhedens ledelsesberetning skulle
indeholde oplysning om, at dattervirksomheden er undtaget fra
bestemmelserne i stk. 1-6.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 8, nr. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr.
iii.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt
oplysninger for dattervirksomheden medtages i modervirksomhedens
konsoliderede bæredygtighedsrapportering, vil
dattervirksomheden tillige kunne undtages fra pligten til at
rapportere efter taksonomiforordningens artikel 8 ved at henvise
til modervirksomhedens bæredygtighedsrapportering, der
indeholder disse oplysninger.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9,
nr. 1, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i
et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomhedens
ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8,
nr. 1-3.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 9, nr. 1, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9,
nr. 2, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i
et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomheden sammen med
sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og erklæring om
bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med §
138 til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 9, nr. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra b.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9,
nr. 3, at de oplysninger, der fremlægges i henhold til
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer vedrørende aktiviteter udført af
dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, skal
være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning, eller
være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 9, nr. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra c.
Det foreslåede i § 99 a, stk. 9, vil skulle ses i
sammenhæng med det foreslåede § 99 a, stk. 7 og 8.
Det foreslåede stk. 9 vil regulere de tilfælde, hvor
bæredygtighedsrapporteringen udarbejdes af en
modervirksomhed, som er etableret i et tredjeland. I disse
tilfælde vil modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering også skulle indeholde
oplysninger om den dattervirksomhed, der efter den foreslåede
bestemmelse i § 99 a, stk. 7, 2. pkt., er undtaget fra selv at
udarbejde en bæredygtighedsrapport. Ligesom det er
tilfældet med det foreslåede § 99 a, stk. 7, vil
den danske dattervirksomhed også være forpligtet til at
afgive de i det foreslåede § 99 a, stk. 8, nævnte
oplysninger.
Det foreslåede krav i stk. 9, nr. 3, om at medtage de
oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 med
senere ændringer, vil gælde for de virksomheder, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/852 med senere ændringer. Anvendelsesområdet for
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/852 med senere ændringer vil ikke blive udvidet med den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 99 a, stk.
10, at for virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 10, som gennemførte
regnskabsdirektivets artikel 29a, stk. 7.
Det foreslåede § 99 a, stk. 10, vil medføre,
at en modervirksomhed vil kunne undlade at udarbejde en
bæredygtighedsrapportering for modervirksomheden isoleret set
og i stedet nøjes med at give rapporteringen for koncernen
som helhed.
Det foreslås i § 99 a, stk.
11, at en dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har
hjemsted uden for EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil
den 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis
dattervirksomheden og dens dattervirksomheder er omfattet af en
konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af
en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder
betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter
1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres
af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for
EU/EØS, som er omfattet af forordningen.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11,
nr. 1, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt.
skal omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i
EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en
bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller tilsvarende
national regulering i det pågældende
EU/EØS-land.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11,
nr. 2, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt.
skal være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1-6, jf.
stk. 10, eller tilsvarende national regulering i det
pågældende EU/EØS-land.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11,
nr. 3, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt.
skal være udarbejdet af en anden koncernforbundet
dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er den af
modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der
i mindst et af de foregående fem regnskabsår på
et konsolideret grundlag havde den største omsætning
inden for EU/EØS.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11,
nr. 4, at en bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt.
skal offentliggøres i overensstemmelse med § 138 eller
tilsvarende national regulering i det pågældende
EU/EØS-land.
Det foreslåede stk. 11 er en videreførelse af
gældende § 99, stk. 11, som gennemførte
regnskabsdirektivets artikel 48i, stk. 1-4.
Bestemmelsen indebærer, at en dattervirksomhed, hvis
modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, indtil den 6.
januar 2030 vil kunne undlade at udarbejde en
bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens
§ 99 a. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 5, og
tilhørende bemærkninger.
Betingelsen herfor er, at dattervirksomheden og dens
dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret
bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden
dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder kravene i
det foreslåede § 99 a, stk. 11, 3. pkt., nr. 1-4.
Afgiver en dattervirksomhed etableret i et andet
EU/EØS-land en bæredygtighedsrapportering, der
opfylder krav efter pågældende lands nationale
regulering og omfatter alle modervirksomhedens dattervirksomheder i
EU/EØS, herunder den danske dattervirksomhed, vil den i
Danmark hjemmehørende dattervirksomhed således
være undtaget fra at afgive en
bæredygtighedsrapportering efter § 99 a.
De foreslåede krav i stk. 11, nr. 1-4, vil indebære,
at bæredygtighedsrapporteringen skal 1) omfatte alle
koncernens dattervirksomheder i EU, der har pligt til at udarbejde
en bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabslovens
§ 99 a eller tilsvarende national regulering i det
pågældende EU-land, 2) være udarbejdet i
overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 a, stk.
1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende national regulering i det
pågældende EU-land, 3) være udarbejdet af en
anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU, som er den af
modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU, der i mindst et
af de foregående fem regnskabsår på et
konsolideret grundlag havde den største omsætning
inden for EU og 4) offentliggøres i overensstemmelse med
årsregnskabslovens § 138 eller tilsvarende national
regulering i det pågældende EU-land.
En bæredygtighedsrapportering efter det foreslåede
stk. 11, 2. pkt., kan indeholde oplysninger, jf. artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer, og skal i så fald omfatte de aktiviteter, der
udføres af de af modervirksomhedens dattervirksomheder, der
er hjemmehørende inden for EU/EØS.
Rapportering i overensstemmelse med det foreslåede stk. 11
vil blive anset for at være rapportering foretaget af en
modervirksomhed på koncernniveau for så vidt
angår de virksomheder, der indgår i
konsolideringen.
Det foreslås i § 99 a, stk. 12,
1. pkt., at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende
fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af
§ 111, stk. 2, kan undlade at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis dattervirksomheden opfylder
oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning.
Det foreslåede § 99 a, stk. 12, 1. pkt., vil
medføre, at en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af
regnskabsklasse C, og som skal følge reglerne for store
virksomheder, vil være undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis fonden benytter
koncernregnskabsundtagelsen i årsregnskabslovens § 111,
stk. 2, og hvis fondens dattervirksomhed udarbejder en
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 99 a, stk. 12,
2. pkt., at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende
fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af
§ 111, stk. 3, er undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning.
Det foreslåede § 99 a, stk. 12, 2. pkt., vil
medføre, at en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af
regnskabsklasse C, og som skal følge reglerne for store
virksomheder, vil være undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis fonden benytter
koncernregnskabsundtagelsen i årsregnskabslovens § 111,
stk. 3, og den dattervirksomhed, der udarbejder det reviderede
koncernregnskab, hvori moderfonden er udeladt, udarbejder en
konsolideret bæredygtighedsrapportering.
Det følger af koncernregnskabsundtagelsen i
årsregnskabslovens § 111, stk. 2, at en modervirksomhed,
der er en erhvervsdrivende fond, kan undlade at udarbejde
koncernregnskab, hvis fonden kun har én dattervirksomhed, og
en nærmere række betingelser oplistet i bestemmelsen er
opfyldt. Efter koncernregnskabsundtagelsen i
årsregnskabslovens § 111, stk. 3, kan en
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at
udarbejde koncernregnskab, hvis fonden har flere
dattervirksomheder, og en af disse udarbejder et koncernregnskab,
hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt.
De særlige koncernregnskabsundtagelser for
erhvervsdrivende fonde i årsregnskabslovens § 111, stk.
2 eller 3, kan alene benyttes, hvis fonden selv kun i
begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter. Hvis
moderfonden deltager i koncernens drift ved selv at drive
erhvervsvirksomhed, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2,
stk. 1, nr. 1 eller 2, og disse erhvervsaktiviteter i selve fonden
ikke blot er af begrænset omfang eller ikke kun omfatter en
uvæsentlig del af fondens samlede formue, jf. lov om
erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 2, og bekendtgørelse
om begrænset erhvervsdrift (bekendtgørelse nr. 1448 af
15. december 2014), vil koncernregnskabsundtagelserne ikke kunne
benyttes.
Koncernregnskabsundtagelserne for de erhvervsdrivende fonde vil
desuden ikke kunne benyttes, hvis fonden bortset fra konvertible
gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning har
tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en
dattervirksomhed. Koncernregnskabsundtagelserne i
årsregnskabslovens § 111, stk. 2 eller 3, tilgodeser
således de tilfælde, hvor erhvervsaktiviteterne er
placeret i en eller flere dattervirksomheder, og fonden ikke
direkte eller indirekte deltager i erhvervsaktiviteterne.
Det foreslåede stk. 12 vil derfor medføre, at en
erhvervsdrivende fond, som ikke deltager direkte eller indirekte i
erhvervsaktiviteterne i koncernen er helt fritaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis fonden benytter
koncernregnskabsundtagelserne i årsregnskabslovens §
111, stk. 2 eller 3, og den direkte dattervirksomhed udarbejder
bæredygtighedsrapportering for den eller de øvrige
virksomheder i koncernen.
Oplysninger efter stk. 1-6 for selve fonden vil dermed ikke
skulle medtages i dattervirksomhedens
bæredygtighedsrapportering eller den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering. Den erhvervsdrivende fond vil i
sin ledelsesberetning ikke være forpligtet til at henvise til
bæredygtighedsrapporteringen i dattervirksomhedens
årsrapport eller koncernregnskab, men hvis en
erhvervsdrivende fond benytter koncernregnskabsundtagelsen i
årsregnskabslovens § 111, stk. 3, skal det i henhold til
nr. 5 i denne bestemmelse oplyses i fondens årsrapport, at
fonden har undladt at udarbejde koncernregnskab, ligesom
dattervirksomhedens koncernregnskab i henhold til nr. 6 i denne
bestemmelse skal indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med fondens
egen årsrapport.
Det fremgår af regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 4, at
krav om bæredygtighedsrapportering ikke finder anvendelse for
alternative investeringsfonde som defineret i artikel 2, nr. 12,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser. I denne bestemmelse er alternative
investeringsfonde defineret som et finansielt produkt.
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er
alternative investeringsfonde defineret i § 3, stk. 1, nr. 1,
som en kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger
deraf, som a) rejser kapital fra en række investorer med
henblik på at investere den i overensstemmelse med en
defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og
b) ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der
gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter).
Det foreslås i § 99
a, stk. 13, at § 99 a
ikke finder anvendelse for en alternativ investeringsfond som
defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.
Der vil i forhold til den gældende § 99 a blive
indsat et nyt stk. 13. Stk. 1-12 vil forblive uændret i
forhold til den gældende § 99 a.
Det forslåede vil gennemføre regnskabsdirektivets
artikel 1, nr. 4, om, at krav til bæredygtighedsrapportering
efter regnskabsdirektivets artikel 19a og 29d ikke finder
anvendelse for alternative investeringsfonde, som defineret i
§ 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.
Det foreslåede vil medføre, at alternative
investeringsfonde som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., ikke vil
være omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering
efter årsregnskabslovens § 99 a.
Det foreslåede § 99 a, som formuleret i lovforslagets
§ 68, nr. 2, erstatter den gældende affattelse af §
99 a, jf. § 1, nr. 22 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, der
trådte i kraft den 1. juni 2024. Nærværende
forslag indebærer ingen indholdsmæssige
ændringer, men har til hensigt at indsnævre
anvendelsesområdet gennem den foreslåede
indsættelse af stk. 13, der vedrører alternative
investeringsfonde, i overensstemmelse med regnskabsdirektivet.
Det foreslåede § 99 a,
jf. lovforslagets § 68, nr. 2, vil træde i kraft den 1.
februar 2025 med virkning for regnskabsår, der starter den 1.
januar 2024 eller senere. Det foreslåede § 99 a, jf.
§ lovforslagets 68, nr. 3, vil træde i kraft den 6.
januar 2030 og vil fra denne dato træde i stedet for det
foreslåede § 99 a, jf. lovforslagets § 68, nr.
2.
Til nr. 3
Årsregnskabslovens § 99 a blev senest ændret
ved lov nr. 480 af 22. maj 2024. Lov nr. 480 indeholder to
affattelser af bestemmelsen, idet § 99 a igen ændres den
6. januar 2030.
Med lov nr. 480 blev
årsregnskabslovens § 99 a således udformet i to
versioner med forskellige ikrafttrædelsestidspunkter.
Formålet er, at den gældende § 99 a i
årsregnskabsloven, den 6. januar 2030, erstattes af en ny
version af bestemmelsen, som ligeledes fremgår af lov nr.
480, jf. § 1, nr. 23.
Efter årsregnskabslovens § 99 a skal store
virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet
af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og
børsnoterede virksomheder) i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomheden skal
oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere
de oplysninger, som er medtaget i rapporteringen. Virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering skal udarbejdes efter
gældende europæiske standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved
delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere
ændringer.
Det foreslås at nyaffatte § 99 a.
Det foreslås i § 99 a, stk.
1, at store virksomheder i ledelsesberetningen skal medtage
en bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen.
Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende
§ 99 a, stk. 1, som gennemførte regnskabsdirektivets
artikel 19a.
Det foreslåede § 99 a, stk. 1, vil medføre at
virksomheden i ledelsesberetningen vil skulle medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen vil der skulle
medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå
virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan
bæredygtighedsspørgsmål vil påvirke
virksomhedens udvikling, resultat og situation. Dette betegnes som
det dobbelte væsentlighedsperspektiv, som udspringer af det
overordnede formål med bæredygtighedsrapporteringen,
hvorefter virksomheder vil skulle tage hensyn til hvert
væsentlighedsperspektiv i sig selv og fremlægge
oplysninger, der vil være væsentlige ud fra enten et af
perspektiverne eller begge perspektiver.
Bæredygtighedsrapporteringen vil efter § 99 a, stk.
1, skulle fremgå af et særskilt afsnit i
ledelsesberetningen, som tydeligt skal kunne identificeres. Ved "et
særskilt afsnit" forstås, at rapporteringen vil skulle
fremgå i en egen sektion. Dette kan f.eks. være ved at
markere sektionen med en overskrift, der er relevant for
bæredygtighedsrapporteringen. Da
bæredygtighedsrapporteringen vil skulle indgå i
ledelsesberetningen, vil den også blive omfattet af de
generelle krav til ledelsesberetningen i lovens § 11, stk. 1.
Det vil medføre, at bæredygtighedsrapporteringen vil
blive omfattet af kravet om en retvisende redegørelse for de
forhold, som beretningen omhandler, og at denne redegørelse
vil skulle være "afbalanceret".
Det foreslåede krav i § 99 a, stk. 1, om, at
bæredygtighedsrapporteringen vil skulle fremgå af et
særskilt afsnit i ledelsesberetningen, er ikke til hinder for
integreret rapportering, så længe det sker ved klare
henvisninger til de konkrete afsnit, hvor oplysningerne
fremgår. Det bemærkes, at standarderne for
bæredygtighedsrapportering, jf. den foreslåede §
99 a, stk. 6, nærmere beskriver muligheden herfor.
Det foreslås i § 99 a, stk.
2, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt. skal omfatte
de rapporteringsområder, der er nævnt i nr. 1 -8, jf.
dog stk. 5.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, litra a-g, der opstiller en
række overordnede rapporteringsområder, som skal
fremgå af virksomhedens bæredygtighedsrapportering.
De oplysninger, som kræves efter det foreslåede
§ 99 a, stk. 2, skal afgives i overensstemmelse med de for
virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved
delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere
ændringer, jf. det foreslåede § 99 a, stk. 6. Det
drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende
virksomhedens forretningsmodel og forretningsstrategi, som
fremgår af forslaget til § 99 a, stk. 2, nr. 1.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2,
nr. 1, bestemmer, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2.
pkt. skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel og -strategi, herunder de i litra a-e nævnte
forhold.
Det foreslåede rapporteringsområde i forslagets
§ 99 a, stk. 2, nr. 1, er nærmere kvalificeret i den
foreslåede bestemmelses stk. 2, nr. 1, litra a-e, som
således præciserer indholdet af dette
rapporteringsområde vedrørende virksomhedens
forretningsmodel og strategi.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra a, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodels og strategis modstandsdygtighed over for risici i
forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra a, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. i.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra b, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens muligheder
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra b, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. ii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra c, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens planer,
herunder gennemførelsestiltag og hertil hørende
finansierings- og investeringsplaner for at sikre, at dens
forretningsmodel og -strategi er forenelig med Parisaftalen inden
for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer vedtaget den 12. december 2015 og med
målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 som
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet,
og hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie-
og gasrelaterede aktiviteter.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra c, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. iii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra d, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens
forretningsmodel- og strategi tager hensyns til virksomhedens
interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra d, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. iv.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 1, litra e, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2.
pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens
strategi er blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra e, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra a, nr. v.
Den foreslåede pligt for virksomheden til i
bæredygtighedsrapporteringen nærmere at oplyse om
virksomhedens forretningsmodel og forretningsstrategi i § 99
a, stk. 2, nr. 1, litra a-e, vil give interessenter indsigt i,
hvordan bæredygtighedsspørgsmål kan
påvirke virksomhedens forretningsmodel og -strategi, og
hvordan virksomhedens aktiviteter kan påvirke
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 2, at oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de
tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed,
som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant,
absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert
fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt
med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse
af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende
miljømæssige faktorer er baseret på
videnskabelig dokumentation.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra b.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt
virksomheden har fastsat tidsfæstede mål
vedrørende bæredygtighed, skal den oplyse om disse.
For detaljer omkring de præcise krav til virksomhedens
beskrivelse af sine absolutte mål for reduktion af
drivhusgasemission samt mål vedrørende
miljømæssige faktorer, henvises der til standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved
delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i
regnskabsdirektivet.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 3, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal
omfatte en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf.
bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af
dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra c.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 4, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal
omfatte en beskrivelse af virksomhedens politikker
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 4, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra d.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 5, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal
omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger
incitamentsordninger tilknyttet
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 5, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra e.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 5, vil
medføre, at oplysninger om eksistensen af
incitaments-ordninger tilknyttet
bæredygtighedsspørgsmål vil skulle medtages. Det
kunne f.eks. være bonusordninger, aktiebaseret
vederlæggelse eller andet vederlag som er knyttet op på
bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 6, litra a, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en
beskrivelse af due diligence-procedurer, der er gennemført
af virksomheden med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant
i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til
virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra f, nr. i.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, vil
medføre, at såfremt virksomheden har gennemført
due diligence-procedurer, skal den oplyse om disse.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 6, litra b, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en
beskrivelse af de væsentligste aktuelle eller potentielle
negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne
aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter
og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning til virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra b, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra f, nr. ii.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra b, vil
medføre, at virksomheden vil skulle oplyse om dens produkter
og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde. Ved aktuelle eller potentielle
negative indvirkninger forstås særligt de mest
betydelige indvirkninger relateret til virksomhedens aktiviteter,
herunder alvoren af indvirkningen på mennesker eller
miljøet, antallet af individer, der påvirkes eller kan
blive påvirket, eller omfanget af skader på
miljøet, og hvor let disse kan afhjælpes. Dette er i
overensstemmelse med De Forenede Nationers vejledende principper
for menneskerettigheder og erhvervsliv.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 6, litra c, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en
beskrivelse af eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden, for
at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle
eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af
sådanne tiltag.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra c, som
gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1.
afsnit, litra f, nr. iii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 7, at oplysningerne skal indeholde en beskrivelse af de
væsentligste risici for virksomheden vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse
af virksomhedens væsentligste afhængigheder for
så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan
virksomheden styrer disse risici.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 7, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra g.
Efter § 99 a, stk. 2, nr. 7, er det kendetegnende for de
risici, virksomheden efter den foreslåede § 99 a, stk.
2, skal rapportere om, at disse kan have faktiske eller potentielt
negative indvirkninger på virksomheden.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2,
nr. 8, at der skal oplyses om indikatorer, som er relevante
for oplysningerne i de foreslåede § 99 a, stk. 2, nr.
1-7.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 2, nr. 8, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra h.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 8, vil
medføre, at virksomhederne vil skulle oplyse om indikatorer,
som er relevante for oplysningerne i det foreslåede § 99
a, stk. 2, nr. 1-7. Disse indikatorer fastsættes bl.a. i
standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af
Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel
29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med
senere ændringer.
Det foreslås i § 99 a, stk.
3, at oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger
vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt
efter hvad der er relevant.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § § 99 a, stk. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 2. afsnit, 1. pkt.
Virksomhedens bæredygtighedsrapportering vil efter
forslaget skulle omfatte oplysninger vedrørende kort-,
mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant.
Standarderne for bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 6, vil
angive de nærmere retningslinjer herfor.
Det foreslås i § 99 a, stk.
4, at oplysningerne efter stk. 1-3, hvor det er relevant,
skal indeholde virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde
samt henvisninger til og yderligere forklaringer på andre
oplysninger, der er medtaget, jf. § 99, og beløb, der
er anført i årsregnskabet.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 4, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 3, 1. og 3. afsnit.
Forslaget vil indebære, at
bæredygtighedsrapporteringen vil skulle indeholde oplysninger
om virksomhedens samlede værdikæde, herunder dens egne
aktiviteter, dens produkter og tjenesteydelser, dens
forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, for
så vidt det er relevant. Oplysningerne vil skulle omfatte
oplysninger vedrørende virksomhedens værdikæde
både inden- og udenfor EU, hvis virksomhedens
værdikæde strækker sig uden for EU.
Lovforslagets § 13, stk. 9, indeholder vedrørende
det foreslåede stk. 4 en overgangsbestemmelse, hvorefter en
virksomhed i tilfælde af, at ikke alle de fornødne
oplysninger om værdikæden foreligger, vil skulle
rapportere om 1) de bestræbelser, den gør sig for at
fremskaffe de fornødne oplysninger om
værdikæden, 2) grundene til, at ikke alle de
fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og 3) dens
planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i
fremtiden for de tre første regnskabsår, for hvilke
virksomheden er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en
bæredygtighedsrapportering. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 9.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2-4, vil sætte
rammerne for de oplysninger, som bæredygtighedsrapporteringen
som udgangspunkt skal dække. Det bemærkes, at de
foreslåede regler vil stille krav til virksomhedens
rapportering om bæredygtighedsspørgsmål og ikke
direkte materielle krav, der regulerer virksomhedens
adfærd.
Det foreslås i § 99 a, stk.
5, at virksomheden i særlige tilfælde kan
undlade at give oplysninger efter stk. 2-4, hvis
offentliggørelse af de pågældende oplysninger
kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i
forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister.
Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må
dette dog ikke forhindre, at rapporteringen giver en rimelig og
afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat
og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de
forhold, der er nævnt i stk. 1. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin
rapportering.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 5, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 3, 4. afsnit.
Forslaget i § 99 a, stk. 5, vil indebære en
undtagelse til oplysningspligten efter det foreslåede §
99 a, stk. 2-4, i de tilfælde, hvor virksomhedens iagttagelse
af oplysningspligten efter de foreslåede bestemmelser, jf.
§ 99 a, stk. 2-4, vil kunne få negative indvirkninger
på virksomheden, f.eks. i forbindelse med en
igangværende forhandling eller retssag. Bestemmelsen vil
imidlertid indebære, at virksomheden, uagtet denne
undtagelse, vil skulle afgive tilstrækkeligt med oplysninger
til, at den kan give en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling for så vidt angår
bæredygtighedsområdet i forhold til dens udvikling,
resultat m.v. Med rimelig forstås, at den er dækkende.
Med afbalanceret forstås, at rapporteringen ikke må
blive ensidig ved, at der udelades oplysninger, som er
nødvendige for at give en retvisende beskrivelse af
virksomheden.
Det foreslås i § 99 a, stk.
6, at oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering, som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende
bæredygtighedsrapportering, i de i 1. pkt. omtalte
standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke
foreligger på dansk.
Det foreslåede er en videreførelse af det
gældende § 99 a, stk. 6.
Det foreslåede stk. 6, 1. pkt., vil indebære, at de
oplysninger, som afgives i overensstemmelse med den
foreslåede § 99 a, stk. 1-5, vil skulle afgives i
overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante
standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af
Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel
29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med
senere ændringer.
De standarder, som fastsættes af Kommissionen, kan
indeholde henvisninger til internationale retningslinjer,
protokoller eller lignende vedrørende
bæredygtighedsrapportering. Sådanne internationale
retningslinjer, protokoller og lignende vil, som en del af den
delegerede retsakt, være bindende for virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
De delegerede retsakter indeholdende standarderne
oversættes af Kommissionen til dansk.
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., vil indebære, at
internationale retningslinjer, protokoller eller lignende
vedrørende bæredygtighedsrapportering, hvortil der
henvises i standarderne i 1. pkt., er gældende, uanset at
disse ikke foreligger på dansk.
De internationale retningslinjer, protokoller eller lignende,
som er nævnt i stk. 6, 2. pkt., vil foreligge på
engelsk, der betragtes som et internationalt forretningssprog. Der
vil fra dansk side ikke blive udarbejdet oversættelser heraf
til brug for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.
De omhandlede retsakter, herunder henvisninger heri, vil rette
sig mod store danske virksomheder og børsnoterede
virksomheder, som forudsættes at have det fornødne
kendskab til engelsk. De standarder, hvori der henvises til de
omhandlede retningslinjer, protokoller eller lignende, vil ikke
rette sig mod enkeltpersoner eller andre, som ikke kan
forudsættes at have det fornødne sproglige kendskab
til engelsk.
De internationale retningslinjer, protokoller eller lignende
vedrørende bæredygtighedsrapportering, vil blandt
andet omhandle GHG-protokollen, der er en internationalt anerkendt
standard for opgørelse af CO2-emissioner.
Baggrunden for ikke at oversætte til dansk er, at en
oversættelse vil kunne medføre risiko for fejl og
regeldiskrepans.
Det foreslås i § 99 a, stk.
7, at en dattervirksomhed, som indgår i en koncern,
kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder
oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede
ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds
modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, vil
dattervirksomheden kunne undlade at medtage oplysningerne efter
stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden medtager
oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering,
jf. dog stk. 9, herunder at bæredygtighedsrapporteringen er
udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte
standarder eller på en måde, der er vurderet at
være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede § 99 a, stk. 7, som formuleret i
lovforslagets § 68, nr. 3, erstatter den gældende
affattelse af § 99 a, stk. 7, jf. § 1, nr. 23 i lov nr.
480 af 22. maj 2024, der træder i kraft den 6. januar
2030.
Forslaget er en implementering af regnskabsdirektivets artikel
19a, stk. 9, litra a.
Det foreslåede § 99 a, stk. 7, 1. pkt., vil
medføre, at dattervirksomheder vil være undtaget fra
rapporteringsforpligtelsen i det foreslåede § 99 a, stk.
1-6, såfremt modervirksomheden inkluderer oplysningerne
påkrævet efter stk. 1-6 i sin konsoliderede
ledelsesberetning for den samlede koncern.
Det foreslåede vil fra den 6. januar 2030 erstatte det
foreslåede § 99 a, stk. 7, i lovforslagets § 68,
nr. 2.
Det foreslåede vil medføre, at dattervirksomheder
ikke længere vil kunne anvende undtagelsen i det
foreslåede § 99 a, stk. 7, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 68, nr. 2. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22,
og tilhørende bemærkninger.
Det foreslåede § 99 a, stk. 7, 2. pkt., vil
medføre, at en dattervirksomhed vil være undtaget fra
rapporteringsforpligtelsen i det foreslåede § 99 a, stk.
1-6, såfremt modervirksomheden medtager oplysningerne i sin
konsoliderede bæredygtighedsrapportering, dog jf. stk. 9,
herunder at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i
overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder, eller
på en måde der er vurderet at være
ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering.
Modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning skal
være udarbejdet i overensstemmelse med § 128, og
oplysninger efter stk. 1-6 for dattervirksomhedens
dattervirksomheder skal tillige medtages i den konsoliderede
ledelsesberetning.
Det foreslåede stk. 7 vil blive suppleret af det
foreslåede § 99 a, stk. 8, hvoraf betingelserne for at
anvende undtagelsen i stk. 7 følger.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8,
nr. 1, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, 1. pkt., vil dattervirksomhedens ledelsesberetning skulle
indeholde oplysning om navn og hjemsted på den
modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau
i overensstemmelse med stk. 1-6, eller på en måde, der
er vurderet at være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 8, nr. 1, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr.
i.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8,
nr. 2, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, 1. pkt., vil dattervirksomhedens ledelsesberetning skulle
indeholde oplysning om URL-adresse til modervirksomhedens
konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet
fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt
til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. §
135 c eller til erklæring om bæredygtighedsrapportering
jf. § 99 a, stk. 9, nr. 2.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 8, nr. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr.
ii.
Det foreslås i § 99 a, stk. 8,
nr. 3, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, 1. pkt., vil dattervirksomhedens ledelsesberetning skulle
indeholde oplysning om, at dattervirksomheden er undtaget fra
bestemmelserne i stk. 1-6.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 8, nr. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a, nr.
iii.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt
oplysninger for dattervirksomheden medtages i modervirksomhedens
konsoliderede bæredygtighedsrapportering, vil
dattervirksomheden tillige kunne undtages fra pligten til at
rapportere efter taksonomiforordningens artikel 8 ved at henvise
til modervirksomhedens bæredygtighedsrapportering, der
indeholder disse oplysninger.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9,
nr. 1, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i
et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomhedens
ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8,
nr. 1-3.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 9, nr. 1, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra a.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9,
nr. 2, at anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk.
7, og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i
et land uden for EU/EØS, skal dattervirksomheden sammen med
sin egen årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og erklæring om
bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med §
138 til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 9, nr. 2, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra b.
Det foreslås i § 99 a, stk. 9,
nr. 3, at de oplysninger, der fremlægges i henhold til
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer vedrørende aktiviteter udført af
dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, skal
være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning, eller
være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 9, nr. 3, som gennemførte
regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 9, 2. afsnit, litra c.
Det foreslåede i § 99 a, stk. 9, vil skulle ses i
sammenhæng med det foreslåede § 99 a, stk. 7 og 8.
Det foreslåede stk. 9 vil regulere de tilfælde, hvor
bæredygtighedsrapporteringen udarbejdes af en
modervirksomhed, som er etableret i et tredjeland. I disse
tilfælde vil modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering også skulle indeholde
oplysninger om den dattervirksomhed, der efter den foreslåede
bestemmelse i § 99 a, stk. 7, 2. pkt., er undtaget fra selv at
udarbejde en bæredygtighedsrapport. Ligesom det er
tilfældet med det foreslåede § 99 a, stk. 7, vil
den danske dattervirksomhed også være forpligtet til at
afgive de i det foreslåede § 99 a, stk. 8, nævnte
oplysninger.
Det foreslåede krav i stk. 9, nr. 3, om at medtage de
oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 med
senere ændringer, vil gælde for de virksomheder, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/852 med senere ændringer. Anvendelsesområdet for
artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2020/852 med senere ændringer vil ikke blive udvidet med den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i § 99 a, stk.
10, at for virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4.
Det foreslåede er en videreførelse af den
gældende § 99 a, stk. 10, som gennemførte
regnskabsdirektivets artikel 29a, stk. 7.
Det foreslåede § 99 a, stk. 10, vil medføre,
at en modervirksomhed vil kunne undlade at udarbejde en
bæredygtighedsrapportering for modervirksomheden isoleret set
og i stedet nøjes med at give rapporteringen for koncernen
som helhed.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11,
1. pkt., at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende
fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af
§ 111, stk. 2, kan undlade at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis dattervirksomheden opfylder
oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning.
Det foreslåede § 99 a, stk. 11, 1. pkt., vil
medføre, at en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af
regnskabsklasse C, og som skal følge reglerne for store
virksomheder, vil være undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis fonden benytter
koncernregnskabsundtagelsen i årsregnskabslovens § 111,
stk. 2, og hvis fondens dattervirksomhed udarbejder en
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås i § 99 a, stk. 11,
2. pkt., at en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende
fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i medfør af
§ 111, stk. 3, er undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning.
Det foreslåede § 99 a, stk. 11, 2. pkt., vil
medføre, at en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af
regnskabsklasse C, og som skal følge reglerne for store
virksomheder, vil være undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis fonden benytter
koncernregnskabsundtagelsen i årsregnskabslovens § 111,
stk. 3, og den dattervirksomhed, der udarbejder det reviderede
koncernregnskab, hvori moderfonden er udeladt, udarbejder en
konsolideret bæredygtighedsrapportering.
Det følger af koncernregnskabsundtagelsen i
årsregnskabslovens § 111, stk. 2, at en modervirksomhed,
der er en erhvervsdrivende fond, kan undlade at udarbejde
koncernregnskab, hvis fonden kun har én dattervirksomhed, og
en nærmere række betingelser oplistet i bestemmelsen er
opfyldt. Efter koncernregnskabsundtagelsen i
årsregnskabslovens § 111, stk. 3, kan en
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at
udarbejde koncernregnskab, hvis fonden har flere
dattervirksomheder, og en af disse udarbejder et koncernregnskab,
hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt.
De særlige koncernregnskabsundtagelser for
erhvervsdrivende fonde i årsregnskabslovens § 111, stk.
2 eller 3, kan alene benyttes, hvis fonden selv kun i
begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter. Hvis
moderfonden deltager i koncernens drift ved selv at drive
erhvervsvirksomhed, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2,
stk. 1, nr. 1 eller 2, og disse erhvervsaktiviteter i selve fonden
ikke blot er af begrænset omfang eller ikke kun omfatter en
uvæsentlig del af fondens samlede formue, jf. lov om
erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 2, og bekendtgørelse
om begrænset erhvervsdrift (bekendtgørelse nr. 1448 af
15. december 2014), vil koncernregnskabsundtagelserne ikke kunne
benyttes.
Koncernregnskabsundtagelserne for de erhvervsdrivende fonde vil
desuden ikke kunne benyttes, hvis fonden bortset fra konvertible
gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning har
tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en
dattervirksomhed. Koncernregnskabsundtagelserne i
årsregnskabslovens § 111, stk. 2 eller 3, tilgodeser
således de tilfælde, hvor erhvervsaktiviteterne er
placeret i en eller flere dattervirksomheder, og fonden ikke
direkte eller indirekte deltager i erhvervsaktiviteterne.
Det foreslåede stk. 11 vil derfor medføre, at en
erhvervsdrivende fond, som ikke deltager direkte eller indirekte i
erhvervsaktiviteterne i koncernen er helt fritaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis fonden benytter
koncernregnskabsundtagelserne i årsregnskabslovens §
111, stk. 2 eller 3, og den direkte dattervirksomhed udarbejder
bæredygtighedsrapportering for den eller de øvrige
virksomheder i koncernen.
Oplysninger efter stk. 1-6 for selve fonden vil dermed ikke
skulle medtages i dattervirksomhedens
bæredygtighedsrapportering eller den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering. Den erhvervsdrivende fond vil i
sin ledelsesberetning ikke være forpligtet til at henvise til
bæredygtighedsrapporteringen i dattervirksomhedens
årsrapport eller koncernregnskab, men hvis en
erhvervsdrivende fond benytter koncernregnskabsundtagelsen i
årsregnskabslovens § 111, stk. 3, skal det i henhold til
nr. 5 i denne bestemmelse oplyses i fondens årsrapport, at
fonden har undladt at udarbejde koncernregnskab, ligesom
dattervirksomhedens koncernregnskab i henhold til nr. 6 i denne
bestemmelse skal indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med fondens
egen årsrapport.
Det fremgår af regnskabsdirektivets artikel 1, stk. 4, at
krav om bæredygtighedsrapportering ikke finder anvendelse for
alternative investeringsfonde som defineret i artikel 2, nr. 12,
litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser. I denne bestemmelse er alternative
investeringsfonde defineret som et finansielt produkt.
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er
alternative investeringsfonde defineret i § 3, stk. 1, nr. 1,
som en kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger
deraf, som a) rejser kapital fra en række investorer med
henblik på at investere den i overensstemmelse med en
defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og
b) ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der
gennemfører artikel 5 i direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009
om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter).
Det foreslås i 99 a, stk. 12,
at § 99 a ikke finder anvendelse for en alternativ
investeringsfond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til
lovforslagets § 68, nr. 2.
Nærværende forslag til § 99 a adskiller sig fra
affattelsen i lovforslagets § 68, nr. 2, ved en ændring
af stk. 7 samt ophævelse af stk. 11, hvorefter det
foreslåede stk. 12 og 13, jf. lovforslagets § 68, nr. 2,
vil blive videreført som stk. 11 og 12 efter den 6. januar
2030.
Det foreslåede § 99 a, som formuleret i lovforslagets
§ 68, nr. 3, erstatter den gældende affattelse af §
99 a, jf. § 1, nr. 23 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, der
træder i kraft den 6. januar 2030.
Til nr. 4
I årsregnskabslovens § 135 b, stk. 1,
fastsættes krav om, at en lovpligtig
revisionspåtegning, herunder erklæring om udvidet
gennemgang, samt udtalelse om ledelsesberetningen kun kan afgives
af revisorer, som er godkendt i henhold til revisorloven. Hvis en
virksomhed, som er fritaget for revisionspligt efter § 135,
stk. 1, 3. pkt., vælger at lade sit årsregnskab
revidere eller vælger at lade en revisor udføre andet
arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til
årsrapporten, gælder tilsvarende at
revisionspåtegningen hhv. erklæringen skal afgives af
en revisor, som er godkendt i henhold til revisorloven.
Det foreslås, at der i § 135 b,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»årsrapporten«: », jf. dog stk.
2.«
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 68, nr. 5, som indsætter et nyt stk. 2 i
§ 135 b. I det foreslåede § 135 b, stk. 2,
indsættes en undtagelse til bestemmelsens stk. 1, som vil
medføre, at erklæringer om
bæredygtighedsrapportering også vil kunne afgives
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lovforslagets § 4. For de
nærmere krav til registrering af uafhængige
erklæringsudbydere henvises der til bemærkninger til
forslagets § 4.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til
lovforslagets § 68, nr. 5.
Til nr. 5
Årsregnskabslovens § 135 b fastsætter, at en
lovpligtig revisionspåtegning, herunder erklæring om
udvidet gennemgang og udtalelse om ledelsesberetningen, kun
må afgives af revisorer, der er godkendt i henhold til
revisorloven. Bestemmelsen indeholder desuden krav om, at andre
erklæringer med sikkerhed ligeledes kun kan afgives af
godkendte revisorer.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets §
68, nr. 4, hvorefter der i § 135 b, stk. 1 indsættes en
henvisning til bestemmelsens stk. 2.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til
lovforslagets § 68, nr. 4.
Det foreslåede § 135 b, stk. 2 vil medføre, at
virksomheder i regnskabsklasse A, vil kunne vælge at
erklæringen om bæredygtighedsrapportering foruden
godkendte revisorer, vil kunne afgives af en uafhængig
erklæringsudbyder.
Til nr. 6
Årsregnskabslovens § 135 c fastsætter krav om,
at en virksomheds bæredygtighedsrapportering, jf. § 99
a, skal forsynes med en erklæring om
bæredygtighedsrapportering.
I bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at erklæringen
om virksomhedens bæredygtighedsrapportering kun kan afgives
af revisorer, som i henhold til revisorloven er godkendt til at
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Efter revisorloven vil en revisor kunne blive godkendt til at
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, hvis
betingelserne i revisorlovens §§ 3 b og 3 c er opfyldt og
den pågældende er blevet registreret i det offentlige
register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf.
revisorlovens § 2.
Det foreslås, at der i § 135 c,
stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », og gennem
uafhængige erklæringsudbydere, som er registreret i
henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering.«
Det foreslåede har baggrund i
bæredygtighedsdirektivet artikel 1, nr. 13, litra c, om
ændring af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4. I henhold
til bestemmelsen kan medlemsstater tillade, at erklæringen om
bæredygtighedsrapportering også kan afgives af
godkendte uafhængige erklæringsudbydere, som er
etableret på dens område. Det vil være en
forudsætning, at erklæringsudbyderen er underlagt krav,
der er svarer til de krav, der stilles for revisorer, for så
vidt angår erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede udnytter dermed en mulighed i
bæredygtighedsdirektivet og gennemfører dele af
regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, for så vidt
angår muligheden for, at også uafhængige
erklæringsudbydere kan tillades at forsyne en virksomheds
bæredygtighedsrapportering med den påkrævede
erklæring, jf. § 135 c, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 5 for de nærmere
betingelser vedrørende virksomheders akkreditering og
registrering som uafhængig erklæringsudbyder. For de
nærmere betingelser vedrørende personers godkendelse
til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, på vegne af en
uafhængig erklæringsudbyder, henvises der til
lovforslagets § 11.
Det foreslåede vil medføre, at uafhængige
erklæringsudbydere, som opfylder kravene i lovforslaget om
uafhængige erklæringsudbydere, fremover vil kunne
forsyne virksomheders bæredygtighedsrapportering, jf. §
99 a, med erklæringen om
bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 7
§ 138, stk. 2, omhandler indsendelse af årsrapporter
til Erhvervsstyrelsen. Den indsendte årsrapport skal efter
den gældende § 138, stk. 2, 1. pkt., mindst indeholde de
bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt
eventuel revisionspåtegning eller anden erklæring fra
en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 7, § 135 b, stk. 1, og
§ 135 c, stk. 1.
Det foreslås, at der i § 138,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen om de
bestanddele for hver regnskabsklasse, den indsendte
årsrapport mindst skal indeholde, samt eventuel revision
også vil omfatte erklæringer om
bæredygtighedsrapportering fra en uafhængig
erklæringsudbyder.
Til nr. 8
Årsregnskabslovens § 159 vedrører
Erhvervsstyrelsens generelle hjemmel til regnskabskontrol.
Efter den gældende § 159, stk. 1, er
Erhvervsstyrelsen en kontrolmyndighed, der gennem kontrol
påser overholdelsen af lovgivningen. Efter § 159, stk.
1, 1. pkt., fører Erhvervsstyrelsen kontrol med
årsrapporter og eventuelle hertil hørende
erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer
m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter,
halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt
delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller
EØS-land, som modtages med henblik på
offentliggørelse. Af bestemmelsens 2. pkt. følger
det, at for virksomheder, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land,
varetages kontrollen af Finanstilsynet, jf. lovens § 161
a.
Årsregnskabslovens § 161 a fastlægger
kontrolbestemmelser for så vidt angår
årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder med
hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel
på et reguleret marked i EU- eller EØS-land, hvor
Erhvervsstyrelsen varetager kontrollen på vegne af
Finanstilsynet.
Efter bestemmelsens § 161 a, stk. 1, påser
Finanstilsynet, at års- og delårsrapporter aflagt af en
virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på
et reguleret marked i et EU- eller EØS-land, overholder
standarder og regler for information i henhold til bestemmelsens
stk. 2 og 3, medmindre virksomheden er undergivet myndighedskontrol
i et andet EU- eller EØS-land. Det fremgår desuden, at
Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted for så
vidt angår sager, vedrørende virksomheder omfattet af
årsregnskabslovens regler, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i
lov om kapitalmarkeder.
Gældende § 159, stk. 1, 2. pkt., og § 161 a er
en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF
(gennemsigtighedsdirektivet), hvorefter artikel 24, stk. 1,
foreskriver, at en medlemsstats kompetente administrative myndighed
pålægges ansvar for at varetage de forpligtelser der
følger af gennemsigtighedsdirektivet. Dertil fremgår
det af artikel 24, stk. 4, litra h, at den kompetente myndighed
skal have bemyndigelse til at undersøge, om de i direktivet
nævnte oplysninger er udfærdiget i overensstemmelse med
det relevante regelsæt for rapportering af oplysninger og
træffe passende foranstaltninger, hvis overtrædelser
afsløres.
Gennemsigtighedsdirektivet artikel 4, stk. 5, foreskriver, at
ledelsesberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med artikel
19, 19a, 20, 29, 29a og 29d, stk. 1-2, i regnskabsdirektivet, som
vedrører virksomheders rapportering om ikke-finansielle
oplysninger. Henvisningen til regnskabsdirektivets artikel 19a og
29a, medfører at Erhvervsstyrelsen kontrol af virksomheder,
som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i EU- eller EØS-land, skal omfatte regler
vedrørende virksomheders bæredygtighedsrapportering, i
henhold til årsregnskabslovens § 99 a hhv. §
128.
Det foreslås, at der i § 159,
stk. 1, 1. pkt., udgår »fra en
revisor«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets §
68, nr. 6, der indsætter § 135 c, stk. 2, hvorefter det
foreslås, at erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, foruden revisorer, vil kunne
afgives af en uafhængig erklæringsudbyder. Det
foreslåede stk. 2, vil dermed medføre, at andre end
revisorer kunne forsyne årsrapporten med
erklæringer.
Den foreslåede ændring til § 159, stk. 1, 1.
pkt., vil medføre, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til kontrol
med erklæringer der indgår i årsrapporten, ikke
vil være begrænset til udelukkende at kunne
vedrøre revisors erklæring. Det foreslåede vil
medføre, at Erhvervsstyrelsens hjemmel til kontrol med
års- eller delårsrapporter for en virksomhed, der er
omfattet af årsregnskabsloven, og som har værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS,
også vil kunne vedrøre erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en
uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 135 c.
Til nr. 9
Årsregnskabslovens § 159 b, stk. 1 vedrører
Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol, dvs. kontrol af
modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes
til Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen angiver desuden de regler og
standarder, som Erhvervsstyrelsen skal sikre overholdelsen af.
Det foreslås, at der i § 159 b,
stk. 1, indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
»15) Lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering.«
Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering tilføjes til oplistningen
af de regler og standarder, som Erhvervsstyrelsen vil kunne
kontrollere overholdelsen af.
Med det foreslåede vil Erhvervsstyrelsen have mulighed
for, også at kunne kontrollere reglerne i lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering ved en efterfølgende
kontrol.
Til nr. 10
Årsregnskabslovens § 159 b, stk. 1 vedrører
Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol af modtagne
årsrapporter og andre dokumenter. I bestemmelsens stk. 1,
oplistes desuden de regler og standarder, som Erhvervsstyrelsen
skal sikre overholdelsen af.
Det foreslås, at der i § 159 b,
stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 16, ændres »nr.
1-14« til: »nr. 1-15«.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets §
68, nr. 8, om indsættelse af et nyt nr. 15 i § 159 b,
stk. 1, så gældende nr. 15 bliver nr. 16.
Den foreslåede ændring vil medføre, at
Erhvervsstyrelsen vil kunne føre kontrol med regler og
standarder, der er oplistet i § 159 b, stk. 1.
Til nr. 11
Årsregnskabslovens § 160 vedrører
Erhvervsstyrelsens undersøgelse af modtagne
årsrapporter.
Det følger af den gældende § 160, 1. pkt., at
Erhvervsstyrelsen af virksomheden, dens nuværende ledelse
eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor kan
forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan
tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i
§ 159 b, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens
vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til
ophør.
Årsregnskabslovens § 159 b, stk. 1, indeholder den
grundlæggende hjemmel for Erhvervsstyrelsens
regnskabskontrol. Kontrollen omfatter efter § 159 b, stk. 1,
"modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal
indsendes til styrelsen i henhold til denne lov". Dette er med
henblik på at kontrollere overholdelse af følgende
love: årsregnskabsloven, bogføringsloven,
selskabsloven, hvidvaskloven, revisorloven, lov om erhvervsdrivende
fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, SE-loven,
Rådets forordning om statut for det europæiske selskab
(SE), SCE-loven, Rådets forordning om statut for det
europæiske andelsselskab (SCE), Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer, Kommissionens delegerede forordning om supplerende
regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder til præcisering af et fælles elektronisk
rapporteringsformat, lov om medarbejderinvesteringsselskaber samt
regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne
ovenfor.
Det foreslås, at der i §
160 indsættes som stk.
2: »Stk. 2. Stk. 1,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig
erklæringsudbyder har afgivet en erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at stk. 1
også vil finde anvendelse for en uafhængig
erklæringsudbyder, der har afgivet en erklæring om
virksomhedens bæredygtighedsrapportering, hvormed
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrol, også vil have
mulighed for at forlange de oplysninger, som er nødvendige
for, at der kan tages stilling til, om der er sket
overtrædelse af den i § 159 b, stk. 1, nævnte
lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en
overtrædelse er bragt til ophør fra en uafhængig
erklæringsudbyder, som har afgivet en erklæring om en
virksomheds bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 12
I forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol af virksomhedernes
årsrapporter kan det være nødvendigt, at
medlemmerne af virksomhedens ledelse eller virksomhedens revisor
indsender dokumentation for, at oplysninger i årsrapporten er
korrekte.
Ifølge den gældende § 162, stk. 1, nr. 1-3,
kan medlemmerne af virksomhedens ledelse af Erhvervsstyrelsen som
tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige
bøder, hvis de undlader at opfylde en række pligter.
Der kan pålægges tvangsbøder, hvis medlemmerne
af ledelsen undlader at: indsende dokumenter rettidigt og i
behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148
eller bestemmelser fastsat i medfør af
årsregnskabsloven, efterkomme en anmodning om oplysning i
henhold til § 160 eller efterkomme et påbud givet af
Erhvervsstyrelsen i henhold til § 161, nr. 2 og 3.
Efter den gældende § 162, stk. 2, kan virksomhedens
revisor ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis
revisoren undlader at give oplysning i henhold til § 160.
Det foreslås, at der i §
162, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: »Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse, hvis den uafhængige erklæringsudbyder, som
har afgivet erklæring om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering, undlader at give oplysning i
henhold til § 160.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsens stk. 2
også vil finde anvendelse for en uafhængig
erklæringsudbyder, der har afgivet en erklæring om
virksomhedens bæredygtighedsrapportering, hvis denne undlader
at give oplysning i henhold til § 160.
Dermed vil en uafhængig erklæringsudbyder, der har
afgivet en erklæring om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering, også kunne blive
pålagt tvangsbøder i tilfælde af, at denne
undlader at efterkomme en anmodning fra Erhvervsstyrelsen efter
§ 160.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til
lovforslagets § 68, nr. 10.
Til §
69
Til nr. 1
Efter den gældende § 3 b, stk. 2, i revisorloven,
skal opgaver efter stk. 1, nr. 1, være udført i en
revisionsvirksomhed under tilsyn af en revisor, der er godkendt til
at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås, at der i § 3
b, stk. 2, indsættes
efter »bæredygtighedsrapportering«: »,
eller en verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en
revisor også vil kunne opfylde kravet til praktisk erfaring,
hvis revisor i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år
har deltaget i udførelse af erklæringsopgaver om
bæredygtighedsrapportering eller andre
bæredygtighedsrelaterede opgaver under tilsyn af en
verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 18 a i
revisorloven, at fratræder en revisor, der er valgt til at
afgive erklæring om en virksomheds
bæredygtighedsrapportering, har den fratrædende revisor
pligt til at give en tiltrædende revisor, der er valgt til at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang
til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som
erklæringen vedrører, og om den seneste
erklæring om bæredygtighedsrapportering for denne
virksomhed.
Den fratrædende revisor skal efter den gældende
bestemmelse give den tiltrædende revisor adgang til relevante
og tilstrækkelige oplysninger, der sikrer, at
erklæringsopgaven vil kunne gennemføres i
overensstemmelse med god revisorskik og således, at manglende
oplysninger - isoleret set - ikke får den konsekvens for
virksomheden, at erklæringen om
bæredygtighedsrapportering skal forsynes med en
modifikation.
Det foreslås, at der i § 18
a indsættes efter »en tiltrædende
revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Forslaget er en konsekvensændring lovforslagets § 1,
hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få
mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil medføre, at den
fratrædende revisor også vil få pligt til at give
den tiltrædende uafhængige erklæringsudbyder
adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som
erklæringen om bæredygtighedsrapportering
vedrører, og om den seneste erklæring om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering. Bestemmelsen vil gælde,
uanset om det er revisor, der selv vælger at fratræde,
eller fratræden skyldes, at virksomheden afsætter
revisor.
Til nr. 3
Efter det gældende § 19, stk. 3, skal revisorerne
nå til enighed om resultatet af den udførte revision
og afgive en fælles revisionspåtegning, hvis der er
valgt flere revisorer til at afgive revisionspåtegningen. Det
samme gælder, hvis flere revisorer er valgt til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering. Kan
revisorerne ikke nå til enighed, skal hver revisor afgive en
konklusion i et særskilt afsnit i henholdsvis
revisionspåtegningen og erklæringen om
bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til
uenigheden.
Det foreslås i § 19, stk.
3, at der indsættes som 4.
pkt., at »2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
hvis der er valgt en revisor og en uafhængig
erklæringsudbyder til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.«
Det foreslåede vil medføre, at hvis der er valgt en
revisor og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive
erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering,
vil revisor og den verifikator, der på vegne af den
uafhængige erklæringsudbyder udfører opgaven,
skulle nå til enighed om resultatet af den udførte
erklæringsopgave og afgive en fælles erklæring om
bæredygtighedsrapportering. Hvis revisor og verifikator ikke
kan nå til enighed, vil revisor og verifikator hver
især skulle afgive en konklusion i et særskilt afsnit i
erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive
årsagen til uenigheden.
Til nr. 4
Efter det gældende § 19, stk. 5, 2. pkt., kan en
revisor kun afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering sammen med andre revisorer.
Det foreslås i § 19, stk.
5, at der indsættes som 3.
pkt.,»Uanset 2. pkt. kan en erklæring om
bæredygtighedsrapportering af gives sammen med en
verifikator, der på vegne af en valgt uafhængig
erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering.«
Bestemmelsen indebærer, at hvis en virksomhed har valgt en
revisor og en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, så vil
revisor kunne afgive erklæringen om
bæredygtighedsrapportering sammen med en verifikator, der
på vegne af den valgte uafhængige
erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 5
Det følger af den gældende § 30, stk. 2, at
revisor i en dattervirksomhed kan videregive oplysninger til
koncernrevisor i en modervirksomhed, uden at det er et brud
på revisors tavshedspligt efter straffelovens
§§152-152 e. Tilsvarende kan en revisor, der skal afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering i en
dattervirksomhed, videregive oplysninger til en revisor eller en
uafhængig udbyder af erklæringsydelser eller en anden
autoriseret person, der skal afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. Derudover
kan en revisor, der er valgt til at udføre revision, og en
anden revisor, der i samme virksomhed er valgt til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, tilsvarende
videregive oplysninger til hinanden, der har betydning for
udførelsen af deres opgave.
Det foreslås, at der i § 30,
stk. 2, indsættes som 4.
pkt., at »3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis
en uafhængig erklærings udbyder er valgt til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering.«
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets §
1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få
mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil medføre, at det gældende
3. pkt. også vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor
en virksomhed har valgt en uafhængig erklæringsudbyder
til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering,
og valgt en revisor, der udfører revisionen, hvorfor disse
uden at udsætte sig for at ifalde et strafferetligt ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e angående
tavshedspligt vil kunne videregive oplysninger til hinanden, der
har betydning for udførelsen af deres respektive
erklæringsopgaver.
Til nr. 6
Efter det gældende § 31, stk. 3, nr. 4, skal
revisionsudvalget overvåge den lovpligtige revision af
årsregnskabet m.v. og i givet fald erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering, navnlig udførelsen heraf,
idet der tages hensyn til resultatet af den seneste
kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.
Det foreslås, at der i § 31,
stk. 3, nr. 4, indsættes som 2.
pkt.: »1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering afgives
af en uafhængig erklæringsudbyder.«
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets §
1, hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få
mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil medføre, at revisionsudvalgets
overvågning udvides til også at omfatte en
erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering afgivet
af en uafhængig erklæringsudbyder.
Til nr. 7
Efter den gældende § 31, stk. 3, nr. 5 skal
revisionsudvalget kontrollere og overvåge den eller de valgte
revisors eller revisionsvirksomheders uafhængighed i
overensstemmelse med §§ 24-24 c samt med artikel 6 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af
interesse for offentligheden, og godkende revisors levering af
andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i denne forordning.
Det foreslås, at der i § 31,
stk. 3, nr. 5, indsættes som 2.
pkt.:»Er en uafhængig erklæringsudbyder
valgt til at udføre erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering, finder kontrollen og
overvågningen efter 1. pkt. anvendelse på den
uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i
overensstemmelse med §§ 28-30 i lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
Forslaget er en konsekvensændring lovforslagets § 1,
hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få
mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Den foreslåede formulering i nr. 5, 2. pkt., vil betyde,
at revisionsudvalgets overvågning og kontrol også vil
skulle omfatte uafhængigheden for den uafhængige
erklæringsudbyder, der er valgt til at udføre
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§§ 28-30.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 32 a, stk. 2, at
Revisorrådet består af 1 formand, 1 medlem fra
Erhvervsstyrelsen og 10 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal
være repræsentanter for revisorbranchen og 6 medlemmer
skal være repræsentanter for investorerne og
regnskabsbrugerne. Derudover må et flertal af rådets
medlemmer, herunder formanden, ikke være godkendte revisorer
eller være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen
med godkendte revisorer.
Det foreslås, at der i § 32 a,
stk. 2, 1. pkt., ændres »10 andre« til:
»12 andre«, og efter »for
revisionsbranchen« indsættes: », 2 medlemmer skal
være repræsentanter for uafhængige
erklæringsudbydere«.
Forslaget er en konsekvensændring lovforslagets § 1,
hvormed uafhængige erklæringsudbydere vil få
mulighed for at afgive erklæringer om virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslåede vil medføre, at Revisorrådets
medlemmer øges med to medlemmer fra 10 til 12 medlemmer.
Derudover vil det foreslåede medføre, at der
indsættes et krav om, at 2 medlemmer ud af de i alt 12
medlemmer i Revisorrådet skal være repræsentanter
for uafhængige erklæringsudbydere.
Formålet med den foreslåede forøgelse og
sammensætningskravet i Revisorrådet er at sikre, at
repræsentanter fra uafhængige erklæringsudbydere
af erklæringer om virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering er repræsenteret i
Revisorrådet.
Til nr. 9
Efter det gældende § 52, stk. 6, 1 og 2. pkt., har
sagsanlæg vedrørende Revisornævnets
afgørelser om pålæg af sanktioner efter
revisorlovens § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 3. og 4. pkt., og
§ 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men således
at retten på et forberedende retsmøde på
sagsøgerens anmodning ved kendelse kan bestemme, at
sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen
verserer ved retten.
Det foreslås, at der i § 52,
stk. 6, 2. pkt., udgår: »på et
forberedende retsmøde«.
Forslaget vil medføre, at retten ikke vil være
forpligtet til at afholde et forberedende møde med henblik
på efter sagsøgerens anmodning ved kendelse at
bestemme, om sagsanlægget har opsættende virkning, mens
sagen verserer ved retten.
Forslaget har baggrund i, at kravet om afholdelse af et
forberedende retsmøde kan synes uhensigtsmæssigt og
ressourcekrævende, idet det gældende krav er til hinder
for, at en afgørelse kan afsiges digitalt.
Til nr. 10
Efter det gældende § 52, stk. 6, 1 og 2. pkt., har
sagsanlæg vedrørende Revisornævnets
afgørelser om pålæg af sanktioner efter
revisorlovens § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 3. og 4. pkt., og
§ 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men således
at retten på et forberedende retsmøde på
sagsøgerens anmodning ved kendelse kan bestemme, at
sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen
verserer ved retten. Efter det gældende 4. pkt. skal det
forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens
anlæg.
Det foreslås, at der i § 52,
stk. 6, 2. pkt., indsættes efter
»anmodning«: »inden 4 uger«.
Forslaget vil medføre, at retten på
sagsøgers anmodning inden 4 uger ved kendelse skal bestemme,
om sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen
verserer ved retten.
Den foreslåede ændring ændrer ikke på
gældende ret, da retten allerede efter det gældende
§ 52, stk. 6, 4. pkt., skal træffe bestemmelse inden 4
uger. Som konsekvens af ændringen foreslås det
gældende 4. pkt. i § 52, stk. 6, ophævet, jf.
lovforslagets § 69, nr. 11.
Til nr. 11
Efter det gældende § 52, stk. 6, 1 og 2. pkt., har
sagsanlæg vedrørende Revisornævnets
afgørelser om pålæg af sanktioner efter
revisorlovens § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 3. og 4. pkt., og
§ 44 b, stk. 2, opsættende virkning, men således
at retten på et forberedende retsmøde på
sagsøgerens anmodning ved kendelse kan bestemme, at
sagsanlægget har opsættende virkning, mens sagen
verserer ved retten. Efter det gældende 4. pkt. skal det
forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens
anlæg.
Det foreslås, at § 52, stk. 6,
4. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af
lovforslagets § 69, nr. 10, hvorefter fristen på 4 uger
til at træffe beslutning om opsættende virkning
foreslås indsat i § 52, stk. 6, 2. pkt.
Til §
70
Til nr. 1
Efter det gældende § 149 a, stk. 1, 1. pkt., skal
generalforsamlingen i et kapitalselskab, der efter
årsregnskabsloven har pligt til at forsyne sin
bæredygtighedsrapportering med en erklæring om
bæredygtighedsrapportering, vælge en eller flere
godkendte revisorer.
Det foreslås, at der i § 149 a,
stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»revisorer«: »eller uafhængige
erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering, der tillader, at andre end
revisorer afgiver erklæring om
bæredygtighedsrapportering.
Forslaget vil medføre, at generalforsamlingen i et
kapitalselskab, der efter årsregnskabsloven har pligt til at
forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en erklæring
om bæredygtighedsrapportering, kan vælge en eller flere
uafhængige erklæringsudbydere til at afgive
erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering i
stedet for at vælge en eller flere godkendte revisorer.
Forslaget er ikke til hinder for, at generalforsamlingen i et
kapitalselskab kan vælge både en godkendt revisor og en
uafhængig erklæringsudbyder til i fællesskab at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 2
Efter det gældende § 149 a, stk. 2, 1. pkt., kan en
revisor kun afsættes før hvervets udløb, hvis
et begrundet forhold giver anledning hertil.
Det foreslås, at der i § 149 a,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af
§ 149 a, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 70, nr. 1,
hvorefter generalforsamlingen i et kapitalselskab kan vælge
en eller flere uafhængige erklæringsudbydere til at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Forslaget vil medføre, at hvis der er valgt en
uafhængig erklæringsudbyder til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil denne kun
kunne afsættes før hvervets udløb, hvis et
begrundet forhold giver anledning hertil.
Det følger af gældende § 149 a, stk. 2, 2.
pkt., at meningsforskelle vedrørende
bæredygtighedsrapporteringen eller erklæringsprocedurer
ikke kan anses for et begrundet forhold.
Til nr. 3
Efter det gældende § 149 a, stk. 2, 2. pkt., finder
§ 146, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-5, tilsvarende
anvendelse.
Det fremgår af den gældende § 146, stk. 4, at i
kapitalselskaber, der er omfattet af revisorlovens § 1 a, nr.
3, kan den valgte revisor, jf. § 144, afsættes ved dom,
hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Sag herom kan
anlægges af en eller flere kapitalejere i kapitalselskaber,
som tilsammen repræsenterer mindst 5 pct. af
stemmerettighederne eller af selskabskapitalen, og af
Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed for godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 32.
Det foreslås, at der i § 149 a,
stk. 2, indsættes som 4.
pkt.:»Erhvervsstyrelsens anlæggelse af en sag om
afsættelse af en uafhængig erklæringsudbyder i
henhold til § 146, stk. 4, 2. pkt., sker som tilsynsmyndighed
for verifikatorer, jf. § 33 i lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.«
Den foreslåede er alene en præcisering af, at
Erhvervsstyrelsens anlæggelse af en sag om afsættelse
af en uafhængig erklæringsudbyder sker som
tilsynsmyndighed for verifikatorer efter lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering og ikke som tilsynsmyndighed for
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder efter
revisorloven.
Til nr. 4
Det følger af det gældende § 149 a, stk. 3, at
ved ændringer vedrørende revisor, der er valgt til at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, finder
§ 148 tilsvarende anvendelse. Efter § 148 skal
ændringer vedrørende revisor, der er valgt i henhold
til § 144, registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system eller
anmeldes til styrelsen, jf. § 9. Hvis revisorskifte sker inden
hvervets udløb, gælder bestemmelsen i § 10, stk.
2.
Det foreslås, at der i § 149 a,
stk. 3, indsættes efter »revisor«:
»eller uafhængig erklæringsudbyder«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af
§ 149 a, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 70, nr. 1,
hvorefter generalforsamlingen i et kapitalselskab kan vælge
en eller flere uafhængige erklæringsudbydere til at
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Forslaget vil medføre, at ved ændringer
vedrørende en uafhængig erklæringsudbyder, der
er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, finder § 148 tilsvarende
anvendelse. Den foreslåede henvisning til § 148 vil
medføre, at ændringer vedrørende
uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive
erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering,
skal registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system eller anmeldes til
styrelsen, jf. § 9. Hvis skiftet af uafhængig
erklæringsudbyder sker inden hvervets udløb, skal der
med registreringen eller anmeldelsen vedlægges en
fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan
på årsagen til hvervets udløb.
Da det er generalforsamlingen, der har kompetencen til at
afsætte en uafhængig erklæringsudbyder, vil
begrundelsen fra selskabets centrale ledelsesorgan afhænge af
de eventuelle begrundelser, der er fremført på
generalforsamlingen som årsag til beslutningen. Er det den
uafhængige erklæringsudbyder, der har valgt at
fratræde inden hvervets udløb, vil det centrale
ledelsesorgans begrundelse afhænge af den begrundelse, som
den uafhængige erklæringsudbyder har angivet overfor
selskabet.
Det må bero på de konkrete omstændigheder,
når selskabet skal vurdere, hvad der i den givne situation
vil være en fyldestgørende forklaring. Baggrunden for
den gældende meddelelse om fratræden er at sikre, at et
selskab altid har en lovpligtig revisor eller uafhængig
erklæringsudbyder til at udføre
erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering.
Til §
71
Til nr. 1
Efter det gældende § 11, stk. 1, 4. pkt., skal en
virksomhed, der skal aflægge årsrapport i henhold til
årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4, eller i sin
ledelsesberetning medtage bæredygtighedsrapportering efter
samme lovs § 99 a, registrere revisors navn i registreret.
Det foreslås, at der i § 11,
stk. 1, indsættes som 5.
pkt.: »4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at
afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
Det foreslåede vil medføre, at hvis virksomheden
har valgt en uafhængig erklæringsudbyder til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil
virksomheden skulle lade navnet på den uafhængige
erklæringsudbyder optage i Erhvervsstyrelsens register.
Til nr. 2
Efter det gældende § 11, stk. 2, skal anmeldelse om
og ændringer vedrørende en eventuel revisor valgt af
generalforsamlingen til revision af årsrapporten eller afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, registreres i
Erhvervsstyrelsen. Hvis revisorskifte sker inden hvervets
udløb, skal anmeldelsen vedlægges en
fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan
på årsagen til hvervets ophør.
Det foreslås, at der i § 11,
stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt
til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
Forslaget vil medføre, at anmeldelse om og
ændringer vedrørende en eventuel uafhængig
erklæringsudbyder valgt af generalforsamlingen til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering vil skulle
registreres i Erhvervsstyrelsen. Hvis skiftet af den
uafhængige erklæringsudbyder sker inden hvervets
udløb, vil anmeldelsen desuden skulle vedlægges en
fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan
på årsagen til hvervets ophør.
Til nr. 3
Efter den gældende § 11 a er bestemmelser i en
virksomheds vedtægter eller i anden aftale, der
begrænser valget af en eller flere godkendte revisorer, der
skal revidere årsregnskabet i en virksomhed omfattet af denne
lov, og eventuelle suppleanter for disse, til bestemte kategorier
af eller lister over revisorer eller revisionsfirmaer, ugyldige.
Efter 2. pkt. gælder dette også aftaler, der
begrænser valget af en eller flere revisorer, der skal
udføre erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås, at der i § 11 a,
2. pkt., indsættes efter »revisorer«:
»eller uafhængige erklæringsudbydere«.
Forslaget vil medføre, at bestemmelser i en virksomheds
vedtægter eller i anden aftale, der begrænser valget af
en eller flere uafhængige erklæringsudbydere, der skal
afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, og
eventuelle suppleanter for disse, til bestemte kategorier af eller
lister over uafhængige erklæringsudbydere, vil blive
ugyldige.
Til nr. 4
Det fremgår af det gældende § 18, stk. 1, at
for de virksomheder omfattet af denne lov, der i henhold til
årsregnskabsloven skal aflægge årsrapport, skal
ledelsen give revisor de oplysninger, som må anses af
betydning for bedømmelsen af virksomheden og, hvis
virksomheden er en modervirksomhed, koncernen. Efter 2. pkt.
fremgår, at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
vedrørende en revisor, der er valgt til at udføre
erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås, at der i § 18,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »en
revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Forslaget vil medføre, at hvis en virksomhed har valgt en
uafhængig erklæringsudbyder til at udføre
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, vil
ledelsen skulle give den uafhængige erklæringsudbyder
de oplysninger, som må anses af betydning for
bedømmelsen af virksomheden og, hvis virksomheden er en
modervirksomhed, koncernen.
Til nr. 5
Det fremgår af det gældende § 18, stk. 2, at
ledelsen skal give revisor adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal
sørge for, at revisor får de oplysninger og den
bistand, som revisor anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv. Ledelsen i en virksomhed, der er
dattervirksomhed i henhold til årsregnskabsloven, har
tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens revisor.
Det foreslås, at der i § 18,
stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
vedrørende en uafhængig erklæringsudbyder, der
er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
Forslaget vil medføre, at hvis virksomheden har valgt en
uafhængig erklæringsudbyder til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil ledelsen
skulle give den uafhængige erklæringsudbyder adgang til
at foretage de undersøgelser, denne finder
nødvendige, og vil skulle sørge for, at den
uafhængige erklæringsudbyder får de oplysninger
og den bistand, som denne anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv. Ledelsen i en virksomhed, der er
dattervirksomhed i henhold til årsregnskabsloven, vil have
tilsvarende forpligtelser over for den uafhængige
erklæringsudbyder i modervirksomheden.
Til nr. 6
Det fremgår af det gældende § 19, stk. 1, at en
revisor kan afsættes af den, der har valgt revisoren. En
revisor kan kun afsættes før hvervets udløb,
hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Meningsforskelle
vedrørende den regnskabsmæssige behandling,
revisionsprocedurer eller i givet fald
bæredygtighedsrapportering eller erklæringsprocedurer
kan ikke anses for et begrundet forhold. 1.-3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for en revisor, der udfører
erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering.
Det foreslås, at der i § 19,
stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »en
revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Det foreslåede vil medføre, at en uafhængig
erklæringsudbyder vil kunne afsættes af den, der har
valgt den uafhængige erklæringsudbyder, ligesom den
uafhængige erklæringsudbyder kun vil kunne
afsættes før hvervets udløb, hvis et begrundet
forhold giver anledning hertil. Henvisningen til 3. pkt. vil
medføre, at meningsforskelle vedrørende
bæredygtighedsrapportering eller erklæringsprocedurer
kan ikke anses for et begrundet forhold
Til nr. 7
Det fremgår af det gældende § 19, stk. 2, at
hvis en revisor fratræder, eller revisionen eller revisors
udførelse af erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering ophører på anden
måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor
straks meddele dette til Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen skal
vedlægges en fyldestgørende forklaring på
årsagen til hvervets ophør, hvis fratrædelsen
eller ophøret er sket inden hvervets udløb.
Det foreslås, at der i § 19,
stk. 2, indsættes som 3.
pkt.:»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
en uafhængig erklæringsudbyder, der er valgt til at
afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.«
Forslaget vil medføre, at en uafhængig
erklæringsudbyder straks vil skulle meddele til
Erhvervsstyrelsen, hvis de fratræder eller
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering
ophører på anden måde inden den uafhængige
erklæringsudbyders hverv er udløbet. Desuden vil den
uafhængige erklæringsudbyder skulle vedlægge en
fyldestgørende forklaring på årsagen til
hvervets ophør, hvis fratrædelsen eller ophøret
er sket inden hvervets udløb.
Til nr. 8
Det fremgår af det gældende § 19, stk. 3, 1.
pkt., at i en virksomhed, der er omfattet af revisorlovens § 1
a, nr. 3, kan en revisor, herunder en revisor valgt til at
udføre erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering, afsættes ved dom, hvis et
begrundet forhold giver anledning hertil.
Det foreslås, at to steder i §
19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »en
revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Forslaget vil medføre, at en uafhængig
erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring
om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, vil kunne
afsættes ved dom, hvis et begrundet forhold giver anledning
hertil. Sag herom kan, jf. gældende 2. pkt. i § 19, stk.
3, anlægges af deltagere, der repræsenterer 5 pct. af
stemmerne eller deltagerne i virksomheden, og af Erhvervsstyrelsen
som tilsynsmyndighed for uafhængige erklæringsudbydere
efter i lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering , jf.
lovforslagets § 33, og den foreslåede ændring af
§ 19, stk. 3, 2. pkt. i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, jf. forslaget til § 71, nr. 8.
Til nr. 9
Det følger af gældende § 19, stk. 3, 2. pkt.,
at sag om afsættelse af en revisor ved dom kan anlægges
af deltagere, der repræsenterer 5 pct. af stemmerne eller
deltagerne i virksomheden, og af Erhvervsstyrelsen som
tilsynsmyndighed for godkendte revisorer og revisionsvirksomheder,
jf. revisorlovens § 32.
Det foreslås, at der i § 19,
stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »jf.
revisorlovens § 32«: », henholdsvis
tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering «.
Den foreslåede ændring er alene en præcisering
af, at Erhvervsstyrelsen vil kunne anlægge sag om
afsættelse af en uafhængig erklæringsudbyder i
sin egenskab af tilsynsmyndighed for verifikatorer.
Til nr. 10
Efter det gældende § 19, stk. 4, skal sag om
afsættelse af virksomhedens revisor efter stk. 3
anlægges mod virksomheden og føres i den borgerlige
retsplejes former. Tages en påstand om, at revisoren skal
afsættes, til følge, fratræder revisoren,
når dommen er endelig. Retten underretter samtidig
Erhvervsstyrelsen og revisoren om afsættelsen. Styrelsen
registrerer på baggrund af dommen den afsatte revisors
fratræden i styrelsens IT-system.
Det foreslås at nyaffatte § 19,
stk. 4.
Det foreslås, at § 19, stk.
4, affattes således: »Stk.
4. Sag om afsættelse af virksomhedens revisor eller en
uafhængig erklæringsudbyder efter stk. 3 anlægges
mod virksomheden og føres i den borgerlige retsplejes
former. Tages en påstand om, at revisoren eller den
uafhængige erklæringsudbyder skal afsættes, til
følge, fratræder revisoren eller den uafhængige
erklæringsudbyder, når dommen er endelig. Retten
underretter samtidig Erhvervsstyrelsen og revisoren eller den
uafhængige erklæringsudbyder om afsættelsen.
Styrelsen registrerer på baggrund af dommen den afsatte
revisors eller uafhængige erklæringsudbyders
fratræden i styrelsens it-system.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sag om
afsættelse af en revisor eller en uafhængig
erklæringsudbyder vil skulle anlægges mod virksomheden
og føres i den borgerlige retsplejes former, hvilket vil
sige efter retsplejelovens regler om civile søgsmål.
Den pågældende revisor eller uafhængige
erklæringsudbyder må anses for at havde adgang til at
intervenere i en sådan retssag efter reglerne herom i
retsplejelovens kapitel 23.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke
er fastsat en forældelsesfrist for et sagsanlæg, men
almindelige regler om passivitet kan føre til, at adgangen
til at anlægge sag fortabes ved passivitet.
Den valgte revisor eller uafhængige
erklæringsudbyder vil kunne fortsætte som revisor hhv.
uafhængig erklæringsudbyder under et sagsanlæg.
Er konklusionen i en dom, at revisor eller den uafhængige
erklæringsudbyder afsættes, fratræder revisor
hhv. den uafhængige erklæringsudbyder, når dommen
er endelig, hvilket vil sige, at ankefristen for dommen er
udløbet, uden at påanke er sket. Retten vil samtidig
skulle underrette Erhvervsstyrelsen og den afsatte revisor hhv.
uafhængige erklæringsudbyder, såfremt en dom
medfører revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afsættelse. Styrelsen vil herefter
skulle registrere, at den pågældende revisor hhv.
uafhængige erklæringsudbyder er fratrådt i
styrelsens it-system.
Til §
72
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 75 a, at hvis en
erhvervsdrivende fond efter årsregnskabsloven har pligt til
at forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en
erklæring om bæredygtighedsrapportering, skal
bestyrelsen udpege en eller flere godkendte revisorer. Ved
udpegningen finder § 69, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 2, og §§ 71 og 72
finder tilsvarende anvendelse for den eller de udpegede efter 1.
pkt.
Det foreslås, at der i § 75 a,
1. pkt., indsættes efter »revisorer«:
»eller uafhængige erklæringsudbydere, der er
registreret efter lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering«.
Forslaget vil medføre, at bestyrelsen i en
erhvervsdrivende fond, der efter årsregnskabsloven har pligt
til at forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en
erklæring om bæredygtighedsrapportering vil kunne
udpege en eller flere uafhængige erklæringsudbydere til
at afgive erklæringen om fondens
bæredygtighedsrapportering i stedet for at udpege en eller
flere godkendte revisorer.
Forslaget er ikke til hinder for, at fondens bestyrelse kan
vælge både en godkendt revisor og en uafhængig
erklæringsudbyder til i fællesskab at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Det følger af henvisningen til § 69, stk. 1 og 2, i
det gældende § 75 a, 2. pkt., at en eller flere
uafhængige erklæringsudbydere vil skulle udpeges af
fondens bestyrelse eller i henhold til fondens vedtægt. Den
uafhængige erklæringsudbyder vil således blive
udpeget for 1 år ad gangen på
årsregnskabsmødet, jf. § 59, medmindre fondens
vedtægt bestemmer andet. Udpeges den uafhængige
erklæringsudbyder i henhold til vedtægten, må en
sådan udpegningsret alene gælde op til 7 år fra
udpegningen.
Efter det gældende § 75 a, 3. pkt., finder § 13,
stk. 1 og 2, og §§ 71 og 72 tilsvarende anvendelse for
den eller de udpegede uafhængige
erklæringsudbydere.
Den foreslåede henvisning til § 13, stk. 1 og 2, vil
medføre, at den uafhængige erklæringsudbyder vil
skulle registreres i Erhvervsstyrelsens IT-system. I tilfælde
af et skifte af den uafhængige erklæringsudbyder inden
hvervets udløb, eller hvis skiftet skyldes
uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og den uafhængige
erklæringsudbyder, vil registreringen eller anmeldelsen
skulle vedlægges en fyldestgørende forklaring fra
bestyrelsen om årsagen til hvervets ophør.
Den foreslåede henvisning til § 71 vil
medføre, at den uafhængige erklæringsudbyder af
medlemmerne af fondens ledelse vil kunne kræve de
oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen
af fonden og, hvis fonden er en moderfond, dens koncern.
Den foreslåede henvisning til § 72 vil
medføre, at reglerne i § 72 vil finde tilsvarende
anvendelse vedrørende forhold, der angår en
uafhængig erklæringsudbyder, der afgiver en
erklæring om fondens bæredygtighedsrapportering. Efter
§ 72, stk. 1, skal ændringer vedrørende den
uafhængige erklæringsudbyder registreres eller anmeldes
til registrering, jf. § 12, stk. 1. Efter § 72, stk. 2,
kan en uafhængig erklæringsudbyder afsættes af
den, der har udpeget den uafhængige erklæringsudbyder,
eller af fondsmyndigheden, dvs. Erhvervsstyrelsen. Afsættelse
af en uafhængig erklæringsudbyder før hvervets
udløb kan kun ske, hvis et begrundet forhold giver anledning
hertil. Meningsforskelle vedrørende den
regnskabsmæssige behandling eller revisionsprocedurer kan
ikke anses for et begrundet forhold. Efter § 72, stk. 3, skal
den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratræden
eller ophør sker på anden måde, inden
erklæringsudbyderens hverv udløber, eller skiftet
skyldes uoverensstemmelser mellem bestyrelsen og den
uafhængige erklæringsudbyder, straks meddele dette til
fondsmyndigheden og vedlægge en fyldestgørende
forklaring på årsagen til hvervets ophør.
Til §
73
Til nr. 1
Ifølge den gældende § 193 a, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, skal en erklæring om
bæredygtighedsrapportering efter § 193 a, stk. 1,
afgives af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt
til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Efter revisorloven vil en revisor kunne blive godkendt til at
afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, hvis
betingelserne i revisorlovens §§ 3 b og 3 c er opfyldt,
og den pågældende er blevet registreret i det
offentlige register over godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 2.
Det foreslås, at der i § 193 a,
stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
Det foreslåede vil medføre, at en verifikator
fremover vil kunne afgive en erklæring om
bæredygtighedsrapportering gennem en uafhængig
erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering , på linje med revisorer.
Det vil være en forudsætning for adgangen hertil, at
både verifikatoren og den uafhængige
erklæringsudbyder opfylder de foreslåede krav. For de
nærmere betingelser vedrørende virksomheders
akkreditering og registrering som uafhængig
erklæringsudbyder samt personers godkendelse som verifikator
til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, på vegne af en
uafhængig erklæringsudbyder, henvises der til de
foreslåede regler herom i lovforslagets kapitel 2.
Det foreslåede vil benytte en mulighed i
bæredygtighedsdirektivet og gennemføre dele af
regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, 1. afsnit, for så
vidt angår muligheden for, at også uafhængige
erklæringsudbydere kan tillades at forsyne en virksomheds
bæredygtighedsrapportering med den påkrævede
erklæring, jf. § 193 a, stk. 1.
Til nr. 2
Ifølge den gældende § 193 a, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed, fastsætter Finanstilsynet bestemmelser
om revisionens afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, herunder om intern revision og om
systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler.
Det foreslås, at nyaffatte § 193
a, stk. 6, så Finanstilsynet vil kunne fastsætte
bestemmelser om gennemførelse af revisors eller den
uafhængige erklæringsudbyders afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Finanstilsynet vil endvidere kunne fastsætte bestemmelser om
intern revision for så vidt angår
bæredygtighedsrapportering.
Den nyaffattede bestemmelse vil videreføre
Finanstilsynets nuværende hjemmel til at fastsætte
bestemmelser om revisionens afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, dog med den tilføjelse, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte tilsvarende bestemmelser
for uafhængige erklæringsudbydere og visse andre
ændringer.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil som hidtil
svare til § 199, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed, der
bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om
gennemførelsen af den finansielle revision i finansielle
virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne
virksomheders dattervirksomheder.
Det foreslåede vil præcisere, at Finanstilsynets
bemyndigelse omhandler fastsættelse af regler om
gennemførelse af revisors, eller som noget nyt den
uafhængige erklæringsudbyders, afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Gennemførelsen af erklæringsafgivelsen omfatter bl.a.
de arbejdshandlinger, der skal udføres som grundlag for
revisors eller den uafhængige erklæringsudbyders
afgivelse af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering.
Med det foreslåede vil betegnelsen »revisor«
blive anvendt i tilknytning til gennemførelsen af
erklæringens afgivelse, i stedet for
»revisionen«. Der er alene tale om en sproglig
ændring, som ikke vil medføre materielle
ændringer.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte bestemmelser om den
interne revisions gennemførelse for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering. Dette omfatter bl.a.
de arbejdshandlinger, som den interne revision skal
gennemføre, samt regler om oprettelse, organisering, ledelse
og uafhængighed af den interne revision. Det omfatter bl.a.
også regler om funktionsadskillelse, adgang til oplysninger,
udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse for den interne revision,
indgåelse af en samarbejdsaftale mellem den interne revision
og afgiveren af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering og indberetning til Finanstilsynet
ved en revisionschefs ansættelse eller fratræden samt
ved beslutning om nedlæggelse af den interne revision.
Endelig vil det foreslåede medføre, at § 196
a, stk. 6, ophører som selvstændig hjemmel til at
fastsætte bestemmelser om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. Dette skyldes
indsættelsen af § 333 p, i lov om finansiel virksomhed,
jf. § 1, nr. 26, i lov nr. 481 af 22. maj 2024. Ifølge
§ 333 p, nr. 8, kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler om den interne og eksterne systemrevision i
operatører af finansielle digitale infrastrukturer, hvilket
omfatter fælles datacentraler. Bestemmelsen
viderefører den hidtidige hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende den finansielle
revision, jf. § 199, stk. 12, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, som blev ophævet, jf. § 1, nr. 18, i lov nr.
481 af 22. maj 2024. Fastsættelse af regler om
systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler
vedrørende systemer og forretningsgange, m.v., som er
relateret til bæredygtighedsrapportering, vurderes også
at kunne ske med hjemmel i § 333 p, nr. 8. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at lade bemyndigelsen hertil
udgå i § 196 a, stk. 6. Det bemærkes, at
gennemførelse af systemrevision i fælles datacentraler
hverken efter gældende ret, eller med det foreslåede,
vil kunne gennemføres af en uafhængig
erklæringsudbyder, herunder for de eventuelle systemer og
forretningsgange, m.v. hos datacentralen, som måtte
understøtte virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 3
Efter § 195, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, skal den årsrapport, der skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. § 195, stk. 1, i det mindste indeholde
de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning eller anden erklæring fra revisor,
jf. § 193 a.
Det foreslås, at der i § 195,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Det foreslåede vil medføre, at den
årsrapport, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i det
mindste skal indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning eller anden erklæring fra revisor
eller en uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 193
a.
Det foreslåede er en konsekvens af, at uafhængige
erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering på
linje med revisorer, jf. den foreslåede ændring af
§ 193 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 72, nr. 1.
Forslaget vil benytte en mulighed i
bæredygtighedsdirektivet og gennemføre
regnskabsdirektivets artikel 30, stk. 1, 3. afsnit.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 199, stk. 12, i
lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet fastsætter
regler om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne
virksomheders dattervirksomheder.
Det foreslås, at der § 199, stk.
12, indsættes efter »dattervirksomheder«:
», herunder bestemmelser om intern revision«.
Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet,
foruden bestemmelser om revisionens gennemførelse i
finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i
sådanne virksomheders dattervirksomheder, vil kunne
fastsætte bestemmelser om intern revision i de nævnte
typer virksomheder.
Finanstilsynet vil bl.a. kunne fastsætte regler om de
arbejdshandlinger, som den interne revision skal gennemføre,
samt regler om oprettelse, organisering, ledelse og
uafhængighed af den interne revision. Der vil bl.a.
også kunne fastsættes regler om funktionsadskillelse,
adgang til oplysninger, udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse for
den interne revision, indgåelse af en revisionsaftale mellem
den interne og den eksterne revision og indberetning til
Finanstilsynet ved en revisionschefs ansættelse eller
fratræden samt ved beslutning om nedlæggelse af den
interne revision.
Finanstilsynet har tidligere haft en udtrykkelig hjemmel til at
fastsætte regler om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler, jf. den
tidligere § 199, stk. 2, 2. pkt. Hele punktummet blev dog
fejlagtigt ophævet i forbindelse med flytningen af den del af
bemyndigelsen, som omhandler systemrevisionens gennemførelse
i fælles datacentraler til § 333 p, nr. 8, i lov om
finansiel virksomhed, jf. § 1, nr. 18, i lov nr. 481 af 22.
maj 2024. Ophævelsen af bestemmelsen har ikke haft betydning
for de bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af
bestemmelsen, dvs. bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december
2015 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder
m.v. samt finansielle koncerner og bekendtgørelse nr. 1581
af 22. december 2022 om systemrevisionens gennemførelse i
fælles datacentraler m.fl. Det følger således af
§ 17, stk. 9, i lov nr. 481 af 22. maj 2024, at regler fastsat
i medfør af § 199, stk. 12, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december
2023, forbliver i kraft, indtil reglerne ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 333
p, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved lovens
§ 1, nr. 26.
Til §
74
Til nr. 1
Ifølge den gældende § 154 a, stk. 2, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
skal en erklæring om bæredygtighedsrapportering efter
§ 154 a, stk. 1, afgives af en revisor, som i henhold til
revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Efter revisorlovens § 2 kan en revisor blive godkendt til
at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
hvis betingelserne i revisorlovens §§ 3 b og 3 c er
opfyldt og den pågældende er blevet registreret i det
offentlige register over godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder.
Det foreslås, at der i § 154 a,
stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
Det foreslåede vil medføre, at en verifikator
fremover vil kunne afgive en erklæring om
bæredygtighedsrapportering gennem en uafhængig
erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering, på linje med revisorer. Det
vil være en forudsætning for adgangen hertil, at
både verifikatoren og den uafhængige
erklæringsudbyder opfylder de foreslåede krav. For de
nærmere betingelser vedrørende virksomheders
akkreditering og registrering som uafhængig
erklæringsudbyder samt personers godkendelse som verifikator
til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, på vegne af en
uafhængig erklæringsudbyder, henvises der til de
foreslåede regler herom i lovforslagets kapitel 2.
Det foreslåede vil benytte en mulighed i
bæredygtighedsdirektivet og gennemføre dele af
regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, 1. afsnit, for så
vidt angår muligheden for, at også uafhængige
erklæringsudbydere kan tillades at forsyne en virksomheds
bæredygtighedsrapportering med den påkrævede
erklæring, jf. § 154 a, stk. 1.
Til nr. 2
Ifølge den gældende § 154 a, stk. 5, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
fastsætter Finanstilsynet bestemmelser om revisionens
afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
herunder om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler.
Det foreslås, at § 154 a, stk.
5, affattes således: »Stk.
5. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.«
Den nyaffattede bestemmelse vil videreføre
Finanstilsynets nuværende hjemmel til at fastsætte
bestemmelser om revisionens afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, dog med den tilføjelse, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte tilsvarende regler for
uafhængige erklæringsudbydere og visse andre
ændringer.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil som hidtil
svare til § 160, stk. 10, i lov om fondsmæglerselskaber
og investeringsservice og -aktiviteter, der bemyndiger
Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om
gennemførelsen af den finansielle revision i
fondsmæglerselskaber, i fondsmæglerholdingvirksomheder
og i sådanne virksomheders dattervirksomheder, herunder
bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. Formuleringen om
systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler
foreslås dog slettet, jf. lovforslagets § 73, nr. 4, og
denne formulering vil heller ikke blive videreført i den
foreslåede nyaffattelse af § 154 a, stk. 5, jf.
nedenfor.
Det foreslåede vil præcisere, at Finanstilsynets
bemyndigelse omhandler fastsættelse af regler om
gennemførelse af revisors, eller som noget nyt den
uafhængige erklæringsudbyders, afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Gennemførelsen af erklæringsafgivelsen omfatter bl.a.
de arbejdshandlinger, der skal udføres som grundlag for
revisors eller den uafhængige erklæringsudbyders
afgivelse af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering.
Med det foreslåede vil ordet »revisor« blive
anvendt i tilknytning til gennemførelsen af
erklæringens afgivelse, i stedet for ordet
»revisionen«. Der er alene tale om en sproglig
ændring, som ikke vil medføre materielle
ændringer.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte bestemmelser om den
interne revisions gennemførelse for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering. Dette omfatter bl.a.
de arbejdshandlinger, som den interne revision skal
gennemføre, samt regler om oprettelse, organisering, ledelse
og uafhængighed af den interne revision. Det omfatter bl.a.
også regler om funktionsadskillelse, adgang til oplysninger,
udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse for den interne revision,
indgåelse af en samarbejdsaftale mellem den interne revision
og afgiveren af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering og indberetning til Finanstilsynet
ved en revisionschefs ansættelse eller fratræden samt
ved beslutning om nedlæggelse af den interne revision.
Endelig vil det foreslåede medføre, at § 154
a, stk. 5, ophører som selvstændig hjemmel til at
fastsætte bestemmelser om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. Dette skyldes
indsættelsen af § 333 p, i lov om finansiel virksomhed,
jf. § 1, nr. 26 i lov nr. 481 af 22. maj 2024. Ifølge
§ 333 p, nr. 8, kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler om den interne og eksterne sy-stemrevision i
operatører af finansielle digitale infrastrukturer, hvilket
omfatter fælles datacentraler. Bestemmelsen
viderefører den hidtidige hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende regler om den
finansielle revision, jf. § 160, stk. 10, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 73, nr.
4. Fastsættelse af regler om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler vedrørende
systemer og forretningsgange, m.v., relateret til
bæredygtighedsrapportering, vurderes også at kunne ske
med hjemmel i § 333 p, nr. 8. Det er derfor fundet
hensigtsmæssigt at lade hjemmelen hertil udgå i §
154 a, stk. 5. Det bemærkes, at gennemførelse af
systemrevision i fælles datacentraler hverken efter
gældende ret, eller med det foreslåede, vil kunne
gennemføres af en uafhængig erklæringsudbyder,
herunder for de eventuelle systemer og forretningsgange, m.v. hos
datacentralen, som måtte understøtte virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 3
Efter § 156, stk. 2, 1. pkt., i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter,
skal den årsrapport, der skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. § 156, stk. 1, i det mindste indeholde
de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning eller anden erklæring fra revisor,
jf. § 154 a.
Det foreslås, at der i § 156,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Det foreslåede vil medføre, at den
årsrapport, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i det
mindste skal indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning eller anden erklæring fra revisor
eller en uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 154
a.
Det foreslåede er en konsekvens af, at uafhængige
erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering på
linje med revisorer, jf. den foreslåede ændring af
§ 154 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 73, nr. 1.
Forslaget vil benytte en muligheden i
bæredygtighedsdirektivet og gennemføre
regnskabsdirektivets artikel 30, stk. 1, 3. afsnit.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 160, stk. 10, i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter, at Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
revisionens gennemførelse i fondsmæglerselskaber, i
fondsmæglerholdingvirksomheder og i sådanne
virksomheders dattervirksomheder, herunder bestemmelser om intern
revision og om systemrevisionens gennemførelse i
fælles datacentraler.
Det foreslås, at der i § 160,
stk. 10, udgår »og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler«.
Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen i lov
om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter til at fastsætte bestemmelser om
systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler, udgår.
Den foreslåede bestemmelse skal forstås i
sammenhæng med § 1, nr. 28, i lov nr. 481 af 22. maj
2024, hvorved der blev indsat et nyt kapitel 19 c, i lov om
finansiel virksomhed, om operatører af finansielle digitale
infrastrukturer, hvilket omfatter fælles datacentraler.
Reglerne trådte i stedet for det tidligere gældende
regelsæt for fælles datacentraler, jf. det tidligere
gældende afsnit X c i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om den interne og eksterne systemrevision i
operatører af finansielle digitale infrastrukturer, herunder
for fælles datacentraler, følger nu af § 333 p,
nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.
Til §
75
Til nr. 1
Ifølge den gældende § 187 a, stk. 2, i lov om
forsikringsvirksomhed, skal en erklæring om
bæredygtighedsrapportering efter § 187 a, stk. 1,
afgives af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt
til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.
Efter revisorlovens § 2 kan en revisor blive godkendt til
at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
hvis betingelserne i revisorlovens §§ 3 b og 3 c er
opfyldt og den pågældende er blevet registreret i det
offentlige register over godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder.
Det foreslås, at der i § 187 a,
stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«.
Det foreslåede vil medføre, at en verifikator
fremover vil kunne afgive en erklæring om
bæredygtighedsrapportering gennem en uafhængig
erklæringsudbyder, som er registreret i henhold til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering, på linje med revisorer. Det
vil være en forudsætning for adgangen hertil, at
både verifikatoren og den uafhængige
erklæringsudbyder opfylder de foreslåede krav. For de
nærmere betingelser vedrørende virksomheders
akkreditering og registrering som uafhængig
erklæringsudbyder samt personers godkendelse som verifikator
til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, på vegne af en
uafhængig erklæringsudbyder, henvises der til de
foreslåede regler herom i lovforslagets kapitel 2.
Det foreslåede vil benytte en mulighed i
bæredygtighedsdirektivet og gennemføre dele af
regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 4, 1. afsnit, for så
vidt angår muligheden for, at også uafhængige
erklæringsudbydere kan tillades at forsyne en virksomheds
bæredygtighedsrapportering med den påkrævede
erklæring, jf. § 187 a, stk. 1.
Til nr. 2
Ifølge den gældende § 187 a, stk. 6, i lov om
forsikringsvirksomhed, fastsætter Finanstilsynet bestemmelser
om revisionens afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, herunder om intern revision og om
systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler.
Det foreslås, at § 187 a, stk.
6, affattes således:»Stk.
6. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.«
Den nyaffattede bestemmelse vil videreføre
Finanstilsynets nuværende hjemmel til at fastsætte
bestemmelser om revisionens afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering, dog med den tilføjelse, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte tilsvarende bestemmelser
for uafhængige erklæringsudbydere og visse andre
ændringer.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil som hidtil
svare til § 193, stk. 13, i lov om forsikringsvirksomhed, der
bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte bestemmelser om
gennemførelsen af den finansielle revision i
forsikringsselskaber og i forsikringsselskabers dattervirksomheder,
herunder om intern revision.
Det foreslåede vil præcisere, at Finanstilsynets
bemyndigelse omhandler fastsættelse af regler om
gennemførelse af revisors, eller som noget nyt den
uafhængige erklæringsudbyders, afgivelse af
erklæringer om bæredygtighedsrapportering.
Gennemførelsen af erklæringsafgivelsen omfatter bl.a.
de arbejdshandlinger, der skal udføres som grundlag for
revisors eller den uafhængige erklæringsudbyders
afgivelse af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering.
Med det foreslåede vil ordet »revisors« blive
anvendt i tilknytning til gennemførelsen af
erklæringens afgivelse, i stedet for ordet
»revisionens«. Der er alene tale om en sproglig
ændring, som ikke vil medføre materielle
ændringer.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at
Finanstilsynet vil kunne fastsætte bestemmelser om den
interne revisions gennemførelse for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering. Dette omfatter bl.a.
de arbejdshandlinger, som den interne revision skal
gennemføre, samt regler om oprettelse, organisering, ledelse
og uafhængighed af den interne revision. Det omfatter bl.a.
også regler om funktionsadskillelse, adgang til oplysninger,
udarbejdelse af en funktionsbeskrivelse for den interne revision,
indgåelse af en samarbejdsaftale mellem den interne revision
og afgiveren af erklæringen om
bæredygtighedsrapportering og indberetning til Finanstilsynet
ved en revisionschefs ansættelse eller fratræden samt
ved beslutning om nedlæggelse af den interne revision.
Endelig vil det foreslåede medføre, at § 187
a, stk. 6, ophører som selvstændig hjemmel til at
fastsætte bestemmelser om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. Dette skyldes
indsættelsen af § 333 p, i lov om finansiel virksomhed,
jf. § 1, nr. 26, i lov nr. 481 af 22. maj 2024. Ifølge
§ 333 p, nr. 8, kan Finanstilsynet fastsætte
nærmere regler om den interne og eksterne systemrevision i
operatører af finansielle digitale infrastrukturer, hvilket
omfatter fælles datacentraler. Bestemmelsen
viderefører den hidtidige hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen vedrørende regler om den
finansielle revision, jf. § 193, stk. 13, i lov om
forsikringsvirksomhed, som blev ophævet, jf. § 8, nr.
14, i lov nr. 481 af 22. maj 2024. Fastsættelse af regler om
systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler
vedrørende systemer og forretningsgange, m.v., som er
relateret til bæredygtighedsrapportering, vurderes også
at kunne ske med hjemmel i § 333 p, nr. 8. Det er derfor
fundet hensigtsmæssigt at lade bemyndigelsen hertil
udgå i § 187 a, stk. 6. Det bemærkes, at
gennemførelse af systemrevision i fælles datacentraler
hverken efter gældende ret, eller med det foreslåede,
vil kunne gennemføres af en uafhængig
erklæringsudbyder, herunder for de eventuelle systemer og
forretningsgange, m.v. hos datacentralen, som måtte
understøtte virksomhedernes
bæredygtighedsrapportering.
Til nr. 3
Efter § 189, stk. 2, 1. pkt., i lov om
forsikringsvirksomhed, skal den årsrapport, der skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 189, stk. 1, i det
mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning eller anden erklæring fra revisor,
jf. § 187 a.
Det foreslås, at der i § 189,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«.
Det foreslåede vil medføre, at den
årsrapport, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, i det
mindste skal indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning eller anden erklæring fra revisor
eller en uafhængig erklæringsudbyder, jf. § 187
a.
Det foreslåede er en konsekvens af, at uafhængige
erklæringsudbydere vil få mulighed for at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering på
linje med revisorer, jf. den foreslåede ændring af
§ 187 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 74, nr. 1.
Forslaget vil benytte en mulighed i
bæredygtighedsdirektivet og gennemføre
regnskabsdirektivets artikel 30, stk. 1, 3. afsnit.
Til §
76
Den foreslåede § 76 angiver i stk. 1, lovens territoriale
gyldighedsområde. Loven gælder ifølge stk. 1
ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2
og 3.
Det foreslås i stk. 2, at
§§ 1-75 om forslag til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering og ændring af
årsregnskabsloven, revisorloven, selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om
finansiel virksomhed, lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter og lov om
forsikringsvirksomhed, ved kongelig anordning helt eller delvis kan
sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 3, at
§§ 1-67 og §§ 73 og 74 om forslag til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering og ændring af lov om
finansiel virksomhed og lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservise og -aktiviteter, ved kongelig anordning helt
eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Sagsområdet i det foreslåede §§ 68-72 og
§ 75 er overtaget af de færøske myndigheder, og
årsregnskabsloven, revisorloven, selskabsloven,
erhvervsvirksomhedsloven, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om
forsikringsvirksomhed kan derfor ikke sættes i kraft for
Færøerne.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | § 68 | | | | | | I årsregnskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022, som
ændret ved lov nr. 735 af 13. juni 2023, § 79 i lov nr.
1535 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 480 af 22 maj 2024,
foretages følgende ændringer: | | | | § 18. En
virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i
regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport
bestående af ledelsespåtegning, balance,
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Hvis en godkendt revisor har underskrevet
en påtegning eller erklæring til årsrapporten,
skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i
denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse. | | | | | 1. I § 18 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en
uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en
erklæring om bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 99 a.
Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen. | | 2. § 99 a affattes således: »§ 99
a. Store virksomheder skal i
ledelsesberetningen medtage en bæredygtighedsrapportering. I
rapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit,
skal medtages oplysninger, der er nødvendige for at
forstå virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan
bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
12. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen. | Stk. 2.
Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte
følgende, jf. dog stk. 5: 1) En kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel og -strategi, herunder a) virksomhedens forretningsmodel og
-strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med
bæredygtighedsspørgsmål, b) virksomhedens muligheder
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, c) virksomhedens planer, herunder
gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings-
og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og
-strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget
den 12. december 2015 og med målet om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at
opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens
eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter, d) hvordan virksomhedens forretningsmodel
og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters
interesser og til virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og e) hvordan virksomhedens strategi er
blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål. 2) En beskrivelse af de tidsfæstede
mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden
har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål
for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050,
en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at
nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt
virksomhedens mål vedrørende miljømæssige
faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. 3) En beskrivelse af den rolle, som
virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn
til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse
af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område. 4) En beskrivelse af virksomhedens
politikker vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål. 5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger
incitamentsordninger forbundet med
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. 6) En beskrivelse af a) due diligence-procedurer, der er
gennemført af virksomheden med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er
relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til
virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure, b) de væsentligste aktuelle eller
potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens
egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens
produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure, og c) eventuelle tiltag, der er taget af
virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller
standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og
resultatet af sådanne tiltag. 7) En beskrivelse af de væsentligste
risici for virksomheden vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse
af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for
så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan
virksomheden styrer disse risici. 8) Indikatorer, som er relevante for
oplysningerne i nr. 1-7. | | Stk. 2.
Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte
følgende, jf. dog stk. 5: 1) En kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel og -strategi, herunder a) virksomhedens forretningsmodel og
-strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med
bæredygtighedsspørgsmål, b) virksomhedens muligheder
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, c) virksomhedens planer, herunder
gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings-
og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og
-strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget
den 12. december 2015 og med målet om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at
opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens
ekponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter, d) hvordan virksomhedens forretningsmodel
og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters
interesser og til virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og e) hvordan virksomhedens strategi er
blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål. 2) En beskrivelse af de tidsfæstede
mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden
har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål
for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050,
en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at
nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt
virksomhedens mål vedrørende miljømæssige
faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. 3) En beskrivelse af den rolle, som
virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn
til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse
af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område. 4) En beskrivelse af virksomhedens
politikker vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål. 5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger
incitamentsordninger forbundet med
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. 6) En beskrivelse af a) due diligence-procedurer, der er
gennemført af virksomheden med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er
relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til
virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure, b) de væsentligste aktuelle eller
potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens
egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens
produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure, og c) eventuelle tiltag, der er taget af
virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller
standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og
resultatet af sådanne tiltag. 7) En beskrivelse af de væsentligste
risici for virksomheden vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse
af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for
så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan
virksomheden styrer disse risici. 8) Indikatorer, som er relevante for
oplysningerne i nr. 1-7. | Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende
kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er
relevant. | | Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende
kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er
relevant. | Stk. 4.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde
oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i
årsregnskabet. | | Stk. 4.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde
oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i
årsregnskabet. | Stk. 5.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give
oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at
rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens
aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i
stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt.,
skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering. | | Stk. 5.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give
oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at
rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens
aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i
stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt.,
skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering. | Stk. 6.
Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende
bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder,
vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger
på dansk. | | Stk. 6.
Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende
bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder,
vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger
på dansk. | Stk. 7. En
dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder
oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede
ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds
modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan
dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af en
konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 11. En
dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at
medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en
måde, der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering. | | Stk. 7. En
dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder
oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede
ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds
modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan
dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6
i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af en
konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 11. En
dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at
medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en
måde, der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering. | Stk. 8.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om 1) navn og hjemsted på den
modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau
i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der
er vurderet at være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder, 2) url-adresse på modervirksomhedens
konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet
fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering
og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering,
jf. § 135 c, eller på erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og 3) at dattervirksomheden er undtaget fra
bestemmelserne i stk. 1-6. | | Stk. 8.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om 1) navn og hjemsted på den
modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau
i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der
er vurderet at være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder, 2) url-adresse på modervirksomhedens
konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet
fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering
og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering,
jf. § 135 c, eller på erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og 3) at dattervirksomheden er undtaget fra
bestemmelserne i stk. 1-6. | Stk. 9.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er
dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land
uden for EU/EØS, skal 1) dattervirksomhedens ledelsesberetning
indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, 2) dattervirksomheden sammen med sin egen
årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og erklæringen om
bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med §
138 til Erhvervsstyrelsen og 3) de oplysninger, der fremlægges i
henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter
udført af dattervirksomheden, herunder dens
dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens
ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens
konsoliderede bæredygtighedsrapportering. | | Stk. 9.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er
dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land
uden for EU/EØS, skal 1) dattervirksomhedens ledelsesberetning
indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, 2) dattervirksomheden sammen med sin egen
årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og erklæringen om
bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med §
138 til Erhvervsstyrelsen og 3) de oplysninger, der fremlægges i
henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter
udført af dattervirksomheden, herunder dens
dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens
ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens
konsoliderede bæredygtighedsrapportering. | Stk. 10. For
virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4. | | Stk. 10. For
virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4. | Stk. 11. En
dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for
EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil den 6. januar 2030
undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens
dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret
bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden
dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder
betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter
1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres
af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for
EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En
bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal 1) omfatte alle modervirksomhedens
dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde
en bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller
tilsvarende national regulering i det pågældende
EU-/EØS-land, 2) være udarbejdet i
overensstemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende
national regulering i det pågældende
EU-/EØS-land, 3) være udarbejdet af en anden
koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er
en af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for
EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5
regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den
største omsætning inden for EU/EØS, og 4) offentliggøres i
overensstemmelse med § 138 eller tilsvarende national
regulering i det pågældende EU-/EØS-land. | | Stk. 11. En
dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for
EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil den 6. januar 2030
undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens
dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret
bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden
dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder
betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter
1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggese
af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal
da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle
modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som
er omfattet af forordningen. En bæredygtighedsrapportering
efter 1. pkt. skal 1) omfatte alle modervirksomhedens
dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde
en bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller
tilsvarende national regulering i det pågældende
EU-/EØS-land, 2) være udarbejdet i
overensstemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende
national regulering i det pågældende
EU-/EØS-land, 3) være udarbejdet af en anden
koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er
en af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for
EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5
regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den
største omsætning inden for EU/EØS, og 4) offentliggøres i
overensstemmelse med § 138 eller tilsvarende national
regulering i det pågældende EU-/EØS-land. | Stk. 12. En
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at
udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er
undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis
dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i
medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning. | | Stk. 12. En
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at
udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er
undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis
dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i
medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning. | | | Stk. 13.
§ 99 a finder ikke anvendelse for en alternativ
investeringsfond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. « | | | | [Gældende fra 6. januar 2030] § 99 a.
Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
11. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen. | | 3. § 99 a
affattes således: »§ 99
a. Store virksomheder skal i ledelsesberetningen medtage en
bæredygtighedsrapportering. I rapporteringen, der skal
udgøre et særskilt afsnit, skal medtages oplysninger,
der er nødvendige for at forstå virksomhedens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og
hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker
virksomhedens udvikling, resultat og situation, jf. dog stk. 7 og
11. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har
gennemført for at identificere de oplysninger, som er
medtaget i rapporteringen. | Stk. 2.
Oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte
følgende, jf. dog stk. 5: 1) En kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel og -strategi, herunder a) virksomhedens forretningsmodel og
-strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med
bæredygtighedsspørgsmål, b) virksomhedens muligheder
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, c) virksomhedens planer, herunder
gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings-
og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og
-strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget
den 12. december 2015 og med målet om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at
opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens
eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter,s d) hvordan virksomhedens forretningsmodel
og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters
interesser og til virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og e) hvordan virksomhedens strategi er
blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål. 2) En beskrivelse af de tidsfæstede
mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden
har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål
for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050,
en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at
nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt
virksomhedens mål vedrørende miljømæssige
faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. 3) En beskrivelse af den rolle, som
virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn
til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse
af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område. 4) En beskrivelse af virksomhedens
politikker vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål. 5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger
incitamentsordninger forbundet med
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. 6) En beskrivelse af a) due diligence-procedurer, der er
gennemført af virksomheden med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er
relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til
virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure, b) de væsentligste aktuelle eller
potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens
egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens
produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure, og c) eventuelle tiltag, der er taget af
virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller
standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og
resultatet af sådanne tiltag. 7) En beskrivelse af de væsentligste
risici for virksomheden vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse
af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for
så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan
virksomheden styrer disse risici. 8) Indikatorer, som er relevante for
oplysningerne i nr. 1-7. | | Stk. 2. Oplysninger nævnt i stk. 1,
2. pkt., skal omfatte følgende, jf. dog stk. 5: 1) En kort beskrivelse af virksomhedens
forretningsmodel og -strategi, herunder a) virksomhedens forretningsmodel og
-strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med
bæredygtighedsspørgsmål, b) virksomhedens muligheder
vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, c) virksomhedens planer, herunder
gennemførelsestiltag og hertil hørende finansierings-
og investeringsplaner for at sikre, at dens forretningsmodel og
-strategi er forenelige med Parisaftalen inden for rammerne af De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer vedtaget
den 12. december 2015 og med målet om at opnå
klimaneutralitet senest i 2050 som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fastlæggelse af rammerne for at
opnå klimaneutralitet og, hvor det er relevant, virksomhedens
eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter, d) hvordan virksomhedens forretningsmodel
og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters
interesser og til virksomhedens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål, og e) hvordan virksomhedens strategi er
blevet gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål. 2) En beskrivelse af de tidsfæstede
mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden
har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål
for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050,
en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at
nå disse mål og en tilkendegivelse af, hvorvidt
virksomhedens mål vedrørende miljømæssige
faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation. 3) En beskrivelse af den rolle, som
virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn
til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse
af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at
varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende
bistand på dette område. 4) En beskrivelse af virksomhedens
politikker vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål. 5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger
incitamentsordninger forbundet med
bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer
af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6. 6) En beskrivelse af a) due diligence-procedurer, der er
gennemført af virksomheden med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål og, hvor det er
relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til
virksomheder om at gennemføre en due
diligence-procedure, b) de væsentligste aktuelle eller
potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens
egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens
produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
leverandørkæde, tiltag til at identificere og
overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger,
som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold
til anden lovgivning for virksomheder om at gennemføre en
due diligence-procedure, og c) eventuelle tiltag, der er taget af
virksomheden for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller
standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger, og
resultatet af sådanne tiltag. 7) En beskrivelse af de væsentligste
risici for virksomheden vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse
af virksomhedens væsentligste afhængigheder, for
så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan
virksomheden styrer disse risici. 8) Indikatorer, som er relevante for
oplysningerne i nr. 1-7. | Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende
kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er
relevant. | | Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 skal omfatte oplysninger vedrørende
kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er
relevant. | Stk. 4.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde
oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i
årsregnskabet. | | Stk. 4.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal, hvor det er relevant, indeholde
oplysninger om virksomhedens egne aktiviteter og dens
værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser,
dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde.
Oplysninger efter stk. 1-3 skal endvidere indeholde henvisninger
til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget, jf. § 99, og beløb, der er anført i
årsregnskabet. | Stk. 5.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give
oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at
rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens
aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i
stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt.,
skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering. | | Stk. 5.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give
oplysninger efter stk. 2-4, hvis offentliggørelse af de
pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig
skade for virksomheden i forbindelse med igangværende
forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give
oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at
rapporteringen giver en rimelig og afbalanceret forståelse af
virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens
aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i
stk. 1. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt.,
skal virksomheden oplyse dette i sin rapportering. | Stk. 6.
Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende
bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder,
vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger
på dansk. | | Stk. 6.
Oplysninger, der efter stk. 1-5 skal medtages i
bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse
med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget
i henhold til direktivet. Henvises der til internationale
retningslinjer, protokoller el.lign. vedrørende
bæredygtighedsrapportering i de i 1. pkt. omtalte standarder,
vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger
på dansk. | Stk. 7. En
dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at
medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en
dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for
EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage
oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en
måde, der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering. | | Stk. 7. En
dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at
medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en
dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for
EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage
oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis
modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede
bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis
bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse
med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en
måde, der er vurderet at være ligeværdig med
standarderne for bæredygtighedsrapportering. | Stk. 8.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om 1) navn og hjemsted på den
modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau
i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der
er vurderet at være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder, 2) url-adresse på modervirksomhedens
konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet
fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering
og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering,
jf. § 135 c, eller på erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og 3) at dattervirksomheden er undtaget fra
bestemmelserne i stk. 1-6. | | Stk. 8.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, 1. pkt., skal
dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om 1) navn og hjemsted på den
modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau
i overensstemmelse med stk. 1-6 eller på en måde, der
er vurderet at være ligeværdig med standarderne for
bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med
de i stk. 6 nævnte standarder, 2) url-adresse på modervirksomhedens
konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 7, 1. pkt., eller i givet
fald på dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering
og på erklæringen om bæredygtighedsrapportering,
jf. § 135 c, eller på erklæringen om
bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 9, nr. 2, og 3) at dattervirksomheden er undtaget fra
bestemmelserne i stk. 1-6. | Stk. 9.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er
dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land
uden for EU/EØS, skal 1) dattervirksomhedens ledelsesberetning
indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, 2) dattervirksomheden sammen med sin egen
årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og erklæringen om
bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med §
138 til Erhvervsstyrelsen og 3) de oplysninger, der fremlægges i
henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter
udført af dattervirksomheden, herunder dens
dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens
ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens
konsoliderede bæredygtighedsrapportering. | | Stk. 9.
Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 7, og er
dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land
uden for EU/EØS, skal 1) dattervirksomhedens ledelsesberetning
indeholde oplysninger som nævnt i stk. 8, 2) dattervirksomheden sammen med sin egen
årsrapport indsende modervirksomhedens konsoliderede
bæredygtighedsrapportering og erklæringen om
bæredygtighedsrapporteringen i overensstemmelse med §
138 til Erhvervsstyrelsen og 3) de oplysninger, der fremlægges i
henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af
bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter
udført af dattervirksomheden, herunder dens
dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens
ledelsesberetning eller være indeholdt i modervirksomhedens
konsoliderede bæredygtighedsrapportering. | Stk. 10. For
virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4. | | Stk. 10. For
virksomheder, som udarbejder konsolideret
bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at
oplysningerne efter stk. 1-6 gives for koncernen som helhed, jf.
dog § 128, stk. 4. | Stk. 11. En
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at
udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er
undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis
dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i
medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning. | | Stk. 11. En
modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, som undlader at
udarbejde koncernregnskab i medfør af § 111, stk. 2, er
undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvis
dattervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
ledelsesberetning. Herudover er en modervirksomhed, der er en
erhvervsdrivende fond, som undlader at udarbejde koncernregnskab i
medfør af § 111, stk. 3, undtaget fra at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, hvis den dattervirksomhed, der
udarbejder det i § 111, stk. 3, nr. 1, nævnte reviderede
koncernregnskab, opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin
konsoliderede ledelsesberetning. | | | Stk. 12.
§ 99 a finder ikke anvendelse for en alternativ
investeringsfond som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.« | | | | § 135 b.
Kun revisorer, som er godkendt i henhold til revisorloven, kan
afgive erklæringer på årsregnskaber og
koncernregnskaber, som er omfattet af § 135, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 5, og afgive en udtalelse om ledelsesberetningen m.v., jf.
§ 135, stk. 7, 3. og 4. pkt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis en virksomhed, som er fritaget for
revisionspligt efter § 135, stk. 1, 3. pkt., eller
erklæringspligt efter § 135, stk. 5, vælger at
lade sit årsregnskab revidere eller vælger at lade en
revisor udføre andet arbejde, som medfører afgivelse
af en erklæring til årsrapporten. | | 4. I § 135 b, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »årsrapporten«: »,
jf. dog stk. 2.« | | | | Stk.
2. --- | | 5. I § 135 b indsættes efter stk. 1 som
nyt stykke: »Stk. 2.
Uanset stk. 1, 2. pkt., kan erklæringer om
bæredygtighedsrapportering afgives gennem uafhængige
erklæringsudbydere, som er registreret i henhold til lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. | | | | § 135 c. En
virksomhed, som har pligt til at udarbejde
bæredygtighedsrapportering, skal lade
bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring
om bæredygtighedsrapportering. | | | Stk. 2.
Erklæring efter stk. 1 kan kun afgives af revisorer, som i
henhold til revisorloven er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. | | 6. I § 135 c, stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », og gennem
uafhængige erklæringsudbydere, som er registreret i
henhold til lov om uafhængige erklæringsudbydere
vedrørende bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 138.
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden
ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende
denne til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7.
Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 6
måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen
dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse
D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, jf. dog §§
140 og 141. | | | Stk. 2. Den
indsendte årsrapport skal mindst indeholde de bestanddele,
der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt eventuel
revisionspåtegning eller anden erklæring fra en
revisor, jf. § 135, stk. 1 og 7, § 135 b, stk. 1, og
§ 135 c, stk. 1. Ønsker virksomheden at få
offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2,
stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske
bestanddele af årsrapporten, således at de
obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen
fremstår som ét dokument betegnet
»årsrapport«. | | 7. I § 138, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«. | Stk.
3-8. --- | | | | | | § 159.
Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og
eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor,
undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for
årsrapporter, indberetninger om nettoomsætning efter
§ 138, stk. 6, indberetninger om bogføringssystem efter
§ 138 a, stk. 1 og 2, rapporter om indkomstskatteoplysninger i
henhold til §§ 137 b-137 e og eventuelle
tilhørende erklæringer efter § 137 d, stk. 3, og
§ 137 e, stk. 3, halvårsrapporter for statslige
aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et EU-/EØS-land, som modtages med henblik på
offentliggørelse. For virksomheder, der har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af
standarder og regler for information i årsrapporter og
delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a. | | 8. I § 159, stk. 1, 1. pkt., udgår
»fra en revisor«. | Stk.
2-5. --- | | | | | | § 159 b.
Erhvervsstyrelsen gennemfører en kontrol af modtagne
årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til
styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at
kontrollere overholdelse af følgende: | | | 1-14) --- | | | 15) Regler udstedt i medfør af
lovene og forordningerne i nr. 1-14. | | 9. I § 159 b, stk. 1, indsættes efter
nr. 14 som nyt nummer: »15) Lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrap-portering.« Nr. 15 bliver herefter nr. 16. 10. I § 159 b, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 16, ændres
»nr. 1-14.« til: »nr. 1-15.« | | | | § 160.
Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden, dens nuværende ledelse
eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor forlange
de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages
stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159
b, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens
vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til
ophør. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen af virksomheden, dens
nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse
eller revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for
at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de
internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse
med standarderne, jf. § 137. | | 11. I § 160 indsættes som stk. 2: »Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis en
uafhængig erklæringsudbyder har afgivet en
erklæring om bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 162.
Medlemmerne af virksomhedens ledelse kan af Erhvervsstyrelsen som
tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige
bøder, hvis de undlader at 1) indsende dokumenter rettidigt og i
behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148
eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov, 2) efterkomme en anmodning om oplysning i
henhold til § 160 eller 3) efterkomme et påbud givet af
styrelsen i henhold til § 161, nr. 2 og 3. | | | Stk. 2.
Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges
tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i
henhold til § 160. | | | Stk. 3.
Tvangsbøder tilfalder statskassen. | | 12. I § 162 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke: »Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den uafhængige
erklæringsudbyder, som har afgivet erklæring om
virksomhedens bæredygtighedsrapportering, undlader at give
oplysning i henhold til § 160.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. | | | | | | § 69 | | | | | | I revisorloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022, som
ændret ved § 342 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og
§ 2 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages følgende
ændringer: | | | | § 3 b.
--- | | | Stk. 2.
Opgaver efter stk. 1, nr. 1, skal være udført i en
revisionsvirksomhed under tilsyn af en revisor, der er godkendt til
at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. | | 1. I § 3 b, stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller en
verifikator, der er godkendt efter lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | | | | § 18 a.
Fratræder en revisor, der er valgt til at afgive
erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering,
har den fratrædende revisor pligt til at give en
tiltrædende revisor, der er valgt til at afgive
erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang til
alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen
vedrører, og om den seneste erklæring om
bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed. | | 2. I § 18 a indsættes efter »en
tiltrædende revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«. | | | | § 19--- | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3. Er der
efter stk. 2 valgt flere revisorer til at afgive en
revisionspåtegning, skal disse revisorer nå til enighed
om resultatet af den udførte revision og afgive en
fælles revisionspåtegning. Kan revisorerne ikke
nå til enighed, skal hver revisor afgive en konklusion i et
særskilt afsnit i revisionspåtegningen og angive
årsagen til uenigheden. | | 3. I § 19, stk. 3, indsættes som 4. pkt.: »2. og 3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis der er valgt en revisor og en uafhængig
erklæringsudbyder til at afgive erklæringer om
bæredygtighedsrapportering.« | Stk.
4. --- | | | | | | Stk. 5. Andre
erklæringer med sikkerhed end revisionspåtegninger, jf.
§ 1, stk. 2, skal underskrives af den eller de revisorer, der
er valgt til at udføre opgaven, eller, hvor en
revisionsvirksomhed er valgt, af den eller de revisorer, der har
forestået og har det endelige ansvar for opgaven.
Erklæringen kan afgives sammen med andre end revisorer. | | 4. I § 19, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: »Uanset 2. pkt. kan en
erklæring om bæredygtighedsrapportering afgives sammen
med en verifikator, der på vegne af en valgt uafhængig
erklæringsudbyder udfører erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 30.
Straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157 finder
tilsvarende anvendelse på revisorer. For så vidt
angår disses medarbejdere, finder straffelovens §§
144, 152-152 f og 155 tilsvarende anvendelse. | | | Stk. 2. Uanset
bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan revisor i
en dattervirksomhed videregive oplysninger til koncernrevisor i en
modervirksomhed. | | 5. I § 30, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: »3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis en uafhængig erklæringsudbyder er
valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 31.
Virksomheder af interesse for offentligheden skal etablere et
revisionsudvalg, jf. dog stk. 5, 6, 9 og 10. Udvalget
udgøres af medlemmer af virksomhedens bestyrelse, der ikke
samtidig indgår i virksomhedens direktion, eller
tilsynsråd eller af personer, der er valgt på
virksomhedens generalforsamling eller tilsvarende organ som medlem
af udvalget. Udvalgets formand vælges af udvalgets medlemmer,
af bestyrelsen, af tilsynsrådet eller årligt på
virksomhedens generalforsamling. Ved stemmelighed afgøres
valget ved lodtrækning. Flertallet af udvalgets medlemmer,
herunder formanden, skal være uafhængige, medmindre
udvalget alene udgøres af medlemmer af virksomhedens
bestyrelse eller tilsynsråd. Mindst 1 medlem skal have
kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision.
Udvalgets medlemmer skal samlet set have kompetencer af relevans
for virksomhedens sektor. | | | Stk.
2. --- | | | Stk. 3.
Revisionsudvalgets opgaver skal i det mindste bestå af
følgende: | | | 1-3) --- | | | 4) At overvåge den lovpligtige
revision af årsregnskabet m.v. og i givet fald
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og
navnlig udførelsen heraf, idet der tages hensyn til
resultatet af den seneste kvalitetskontrol af
revisionsvirksomheden. | | 6. I § 31, stk. 3, nr. 4, indsættes som
2. pkt.: »1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis erklæringsopgaven om
bæredygtighedsrapportering afgives af en uafhængig
erklæringsudbyder.« | | | | 5) At kontrollere og overvåge den
eller de valgte revisorers eller revisionsvirksomheders
uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt
artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af
virksomheder af interesse for offentligheden og godkende den eller
de valgte revisorers levering af andre ydelser end revision, jf.
artikel 5 i forordningen. | | 7. I § 31, stk. 3, nr. 5, indsættes som
2. pkt.: »Er en uafhængig
erklæringsudbyder valgt til at udføre
erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, finder
kontrollen og overvågningen efter 1. pkt. anvendelse på
den uafhængige erklæringsudbyders uafhængighed i
overensstemmelse med §§ 28-30 i lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.« | 6) --- | | | Stk.
4-10. --- | | | | | | § 32 a.
Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som
rådgiver styrelsen om generelle forhold i revisorlovgivningen
og i forbindelse med tilsynet med revisorer og
revisionsvirksomheder efter § 32, stk. 3 og 4.
Revisorrådet bistår endvidere styrelsen i forhold til
reglerne om eksamen for statsautoriserede revisorer m.v., jf.
§ 33. Revisorrådet rådgiver endvidere
Finanstilsynet om de forhold, som er nævnt i 1. pkt.,
når tilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af § 32, stk. 7. | | | Stk. 2.
Revisorrådet består af 1 formand, 1 medlem fra
Erhvervsstyrelsen og 10 andre medlemmer, hvoraf 4 medlemmer skal
være repræsentanter for revisorbranchen og 6 medlemmer
skal være repræsentanter for investorerne og
regnskabsbrugerne. Et flertal af rådets medlemmer, herunder
formanden, må ikke være godkendte revisorer eller
være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med
godkendte revisorer. | | 8. I § 32 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»10 andre« til: »12 andre«, og efter
»for revisionsbranchen« indsættes: », 2
medlemmer skal være repræsentanter for uafhængige
erklæringsudbydere«. | Stk.
3-5. --- | | | | | | § 52. | | | Stk. 2-5.
--- | | | Stk. 6.
Sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter
§ 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., og § 44 b, stk. 2,
har opsættende virkning. Retten bestemmer på et
forberedende retsmøde på sagsøgerens anmodning
ved kendelse, om sagsanlægget har opsættende virkning,
mens sagen verserer ved retten. Retten kan bestemme, om kære
af kendelsen har opsættende virkning. Det forberedende
retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg.
Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning,
hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets
afgørelse. | | 9. I § 52, stk. 6, 2. pkt., udgår:
»på et forberedende retsmøde«. 10. I § 52, stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »anmodning«: »inden 4 uger«. 11. § 52, stk. 6, 4. pkt.,
ophæves. | | | | | | § 70 | | | | | | I selskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1553 af 12. december
2023,§ 3 i lov nr. 480 af 22. maj 2024 og § 2 i lov nr.
639 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer: | | | | § 149 a.
Har et kapitalselskab efter årsregnskabsloven pligt til at
forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en erklæring
om bæredygtighedsrapportering, skal generalforsamlingen
vælge en eller flere godkendte revisorer. Beslutningen kan
træffes med simpelt stemmeflertal efter § 105. §
10, § 144, stk. 2, og § 149 finder tilsvarende
anvendelse. | | 1. I § 149 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »revisorer«: »eller
uafhængige erklæringsudbydere, der er registreret efter
lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | | | | Stk. 2. En
revisor kan kun afsættes før hvervets udløb,
hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Meningsforskelle
vedrørende bæredygtighedsrapporteringen eller
erklæringsprocedurer kan ikke anses for et begrundet forhold.
§ 146, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende
anvendelse. | | 2. I § 149 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«. 3. I § 149 a, stk. 2, indsættes som
4. pkt.: »Erhvervsstyrelsens anlæggelse
af en sag om afsættelse af en uafhængig
erklæringsudbyder i henhold til § 146, stk. 4, 2. pkt.,
sker som tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering.« | | | | Stk. 3. Ved
ændringer vedrørende revisor, der er valgt i henhold
til stk. 1, finder § 148 tilsvarende anvendelse. | | 4. I § 149 a, stk. 3, indsættes efter
»revisor«: »eller uafhængig
erklæringsudbyder«. | | | | | | § 71 | | | | | | I erhvervsvirksomhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, foretages
følgende ændringer: | | | | § 11.
Medlemmerne af ledelsen i en virksomhed, der er omfattet af denne
lov, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Det skal ligeledes
registreres, hvem der er tegningsberettiget for virksomheden.
Desuden optages oplysning om virksomhedens navn, adresse,
hjemstedskommune, formål og regnskabsår. Skal
virksomheden aflægge årsrapport i henhold til
årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4, eller i sin
ledelsesberetning medtage bæredygtighedsrapportering efter
samme lovs § 99 a, optages tillige revisors navn i
registeret. | | 1. I § 11, stk. 1, indsættes som 5. pkt.: »4. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der
er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.« | | | | Stk. 2.
Anmeldelse om og ændringer vedrørende en eventuel
revisor valgt af generalforsamlingen til revision af
årsrapporten eller til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering, skal registreres i
Erhvervsstyrelsen. Hvis revisorskifte sker inden hvervets
udløb, skal anmeldelsen vedlægges en
fyldestgørende forklaring fra det centrale ledelsesorgan
på årsagen til hvervets ophør. | | 2. I § 11, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på en uafhængig erklæringsudbyder, der
er valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 11 a.
Bestemmelser i en virksomheds vedtægter eller i anden aftale,
der begrænser valget af en eller flere godkendte revisorer,
der skal revidere årsregnskabet i en virksomhed omfattet af
denne lov, og eventuelle suppleanter for disse, til bestemte
kategorier af eller lister over revisorer eller revisionsfirmaer,
er ugyldige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
aftaler, der begrænser valget af en eller flere godkendte
revisorer, der skal udføre erklæringsopgaven om
virksomhedens bæredygtighedsrapportering. | | 3. I § 11 a, 2. pkt., indsættes efter
»revisorer«: »eller uafhængige
erklæringsudbydere«. | | | | § 18. For
de virksomheder omfattet af denne lov, der i henhold til
årsregnskabsloven skal aflægge årsrapport, skal
ledelsen give revisor de oplysninger, som må anses af
betydning for bedømmelsen af virksomheden og, hvis
virksomheden er en modervirksomhed, koncernen. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse vedrørende en revisor, der er valgt
til at udføre erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering. | | 4. I § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »en revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«. | | | | Stk. 2.
Ledelsen skal give revisor adgang til at foretage de
undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal
sørge for, at revisor får de oplysninger og den
bistand, som revisor anser for nødvendig for
udførelsen af sit hverv. Ledelsen i en virksomhed, der er
dattervirksomhed i henhold til årsregnskabsloven, har
tilsvarende forpligtelser over for modervirksomhedens
revisor. | | 5. I § 18, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse vedrørende en uafhængig
erklæringsudbyder, der er valgt til at afgive erklæring
om bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 19. En
revisor kan afsættes af den, der har valgt revisoren. En
revisor kan kun afsættes før hvervets udløb,
hvis et begrundet forhold giver anledning hertil. Meningsforskelle
vedrørende den regnskabsmæssige behandling,
revisionsprocedurer eller i givet fald
bæredygtighedsrapportering eller erklæringsprocedurer
kan ikke anses for et begrundet forhold. 1.-3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for en revisor, der udfører
erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering. | | 6. I § 19, stk. 1, 4. pkt., indsættes
efter »en revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«. | | | | Stk. 2.
Fratræder revisor, eller ophører revisionen eller
revisors udførelse af erklæringsopgaven om
virksomhedens bæredygtighedsrapportering på anden
måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor
straks meddele dette til Erhvervsstyrelsen. Meddelelsen skal
vedlægges en fyldestgørende forklaring på
årsagen til hvervets ophør, hvis fratrædelsen
eller ophøret er sket inden hvervets udløb. | | 7. I § 19, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for en uafhængig erklæringsudbyder, der er
valgt til at afgive erklæring om
bæredygtighedsrapportering.« | | | | Stk. 3. I en
virksomhed, der er omfattet af revisorlovens § 1 a, nr. 3, kan
en revisor, herunder en revisor valgt til at udføre
erklæringsopgaven om virksomhedens
bæredygtighedsrapportering, afsættes ved dom, hvis et
begrundet forhold giver anledning hertil. Sag herom kan
anlægges af deltagere, der repræsenterer 5 pct. af
stemmerne eller deltagerne i virksomheden, og af Erhvervsstyrelsen
som tilsynsmyndighed for godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder, jf. revisorlovens § 32. | | 8. To steder i
§ 19, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »en revisor«: »eller en
uafhængig erklæringsudbyder«. | | | | | | 9. I § 19, stk. 3, 2. pkt., indsættes
efter »jf. revisorlovens § 32«: »,
henholdsvis tilsynsmyndighed for verifikatorer, jf. § 33 i lov
om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | | | | Stk. 4. Sag om
afsættelse af virksomhedens revisor efter stk. 3
anlægges mod virksomheden og føres i den borgerlige
retsplejes former. Tages en påstand om, at revisoren skal
afsættes, til følge, fratræder revisoren,
når dommen er endelig. Retten underretter samtidig
Erhvervsstyrelsen og revisoren om afsættelsen. Styrelsen
registrerer på baggrund af dommen den afsatte revisors
fratræden i styrelsens it-system. | | 10. § 19, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Sag om afsættelse af virksomhedens revisor eller en
uafhængig erklæringsudbyder efter stk. 3 anlægges
mod virksomheden og føres i den borgerlige retsplejes
former. Tages en påstand om, at revisoren eller den
uafhængige erklæringsudbyder skal afsættes, til
følge, fratræder revisoren eller den uafhængige
erklæringsudbyder, når dommen er endelig. Retten
underretter samtidig Erhvervsstyrelsen og revisoren eller den
uafhængig erklæringsudbyder om afsættelsen.
Styrelsen registrerer på baggrund af dommen den afsatte
revisors eller uafhængige erklæringsudbyders
fratræden i styrelsens it-system.« | | | | | | § 72 | | | | | | I lov om erhvervsdrivende fonde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019, som
ændret ved § 11 i lov nr. 2601 af 28. december 2021,
§ 3 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 2 i lov nr. 1553 af
12. december 2023 og § 5 i lov nr. 480 af 22. maj 2024,
foretages følgende ændringer: | | | | § 75 a. Har
en erhvervsdrivende fond efter årsregnskabsloven pligt til at
forsyne sin bæredygtighedsrapportering med en erklæring
om bæredygtighedsrapportering, skal bestyrelsen udpege en
eller flere godkendte revisorer. Ved udpegningen finder § 69,
stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i § 13,
stk. 1 og 2, og §§ 71 og 72 finder tilsvarende anvendelse
for den eller de udpegede efter 1. pkt. | | 1. I § 75 a, 1. pkt., indsættes efter
»revisorer«: »eller uafhængige
erklæringsudbydere, der er registreret efter lov om
uafhængige erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | | | | | | § 73 | | | | | | I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, foretages
følgende ændringer: | | | | § 193 a.
--- | | | Stk. 2.
Erklæring efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i
henhold til revisorloven er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. | | 1. I § 193 a, stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | Stk. 3-5.
--- | | | | | | Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens
afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
herunder om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. | | 2. § 193 a, stk. 6, affattes
således: »Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 195.
--- | | | Stk. 2. Den
indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de
obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning
eller anden erklæring fra revisor, jf. § 193 a.
Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende
beretninger som nævnt i § 190, skal disse indsendes
sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten,
således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende
beretninger tilsammen fremstår som ét dokument
betegnet »årsrapport«. | | 3. I § 195, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«. | Stk. 3-4.
--- | | | | | | § 199.
--- | | | Stk. 2-11.
--- | | | Stk. 12.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens
gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle
holdingvirksomheder, i forsikringsholdingvirksomheder og i
sådanne virksomheders dattervirksomheder. | | 4. I § 199, stk. 12, indsættes efter
»dattervirksomheder«: », herunder bestemmelser om
intern revision«. | Stk.
13. --- | | | | | | | | § 74 | | | | | | I lov om fondsmæglerselskaber og
investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved § 10 i lov nr.
480 af 22. maj 2024 og § 4 i lov nr. 481 af 22. maj 2024,
foretages følgende ændringer: | | | | § 154 a.
--- | | | Stk. 2.
Erklæring efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i
henhold til revisorloven er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. | | 1. I § 154 a, stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | Stk. 3-4.
--- | | | | | | Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens
afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
herunder om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. | | 2. § 154 a, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 156.
--- | | | Stk. 2. Den
indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de
obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning
eller anden erklæring fra revisor, jf. § 154 a.
Ønsker fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden at få offentliggjort
supplerende beretninger som nævnt i § 153, skal disse
indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af
årsrapporten, så de obligatoriske bestanddele og de
supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét
dokument betegnet »årsrapport«. | | 3. I § 156, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »revisor«: »eller en uafhængige
erklæringsudbyder«. | Stk. 3-4.
--- | | | | | | § 160.
--- | | | Stk. 2-9.
--- | | | Stk. 10.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens
gennemførelse i fondsmæglerselskaber, i
fondsmæglerholdingvirksomheder og i sådanne
virksomheders dattervirksomheder, herunder bestemmelser om intern
revision og om systemrevisionens gennemførelse i
fælles datacentraler. | | 4. I § 160, stk. 10, udgår »og om
systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler«. | | | | | | § 75 | | | | | | I lov om forsikringsvirksomhed i
tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber m.v., jf. lov nr. 718 af 13. juni 2023,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1546 af 12. december 2023,
§ 11 i lov nr. 480 af 22. maj 2024, § 8 i lov nr. 481 af
22. maj 2024 og § 4 i lov nr. 639 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer: | | | | § 187 a.
--- | | | Stk. 2.
Erklæring efter stk. 1 skal afgives af en revisor, som i
henhold til revisorloven er godkendt til at afgive
erklæringer om bæredygtighedsrapportering. | | 1. I § 187 a, stk. 2, indsættes efter
»bæredygtighedsrapportering«: », eller
gennem en uafhængig erklæringsudbyder, som er
registreret i henhold til lov om uafhængige
erklæringsudbydere vedrørende
bæredygtighedsrapportering«. | Stk. 3-5.
--- | | | | | | Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens
afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering,
herunder om intern revision og om systemrevisionens
gennemførelse i fælles datacentraler. | | 2. § 187 a, stk. 6, affattes
således: »Stk. 6.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om
gennemførelse af revisors eller den uafhængige
erklæringsudbyders afgivelse af erklæringer om
bæredygtighedsrapportering. Finanstilsynet kan endvidere
fastsætte bestemmelser om intern revision for så vidt
angår bæredygtighedsrapportering.« | | | | § 189.
--- | | | Stk. 2. Den
indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de
obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning
eller anden erklæring fra revisor, jf. § 187 a.
Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende
beretninger som nævnt i § 186, skal disse indsendes
sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten,
så de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger
tilsammen fremstår som ét dokument betegnet
årsrapport. | | 3. I § 189, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »revisor«: »eller en uafhængig
erklæringsudbyder«. | Stk. 3-4.
--- | | |
|
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14.
december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014,
direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU
for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side
15.