L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren.

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 2. beh./Direkte til 3. beh.

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 20-02-2025

Optrykt: 20-02-2025

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. februar 2025

20241_l111_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. februar 2025

Forslag

til

Lov om styrket beredskab i energisektoren1)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Lovens formål er at fastsætte en ramme for modstandsdygtighed og beredskab i forhold til naturskabte, menneskeskabte og teknologiske trusler, der kan true eller skade energiforsyningen, gennem regler om organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed for virksomheder i energisektoren.

Stk. 2. Loven har endvidere til formål at fastsætte en ramme for myndighedstilsyn med overholdelsen af disse regler og danne grundlag for samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og øvrige organisationer, der varetager roller i planlægningen af beredskabet og håndteringen af beredskabshændelser i energisektoren.

§ 2. Denne lov finder anvendelse på følgende typer af virksomheder, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Elektricitetsvirksomheder.

2) Distributionssystemoperatører.

3) Transmissionssystemoperatører.

4) Elproducenter.

5) Udpegede elektricitetsmarkedsoperatører.

6) Markedsdeltagere, der leverer tjenester, der vedrører aggregering, fleksibelt elforbrug eller energilagring.

7) Operatører af ladepunkter, der er ansvarlige for forvaltningen og driften af et ladepunkt, som leverer en ladetjeneste til slutbrugere, herunder i en mobilitetstjenesteudbyders navn og på dennes vegne.

8) Operatører af fjernvarme eller fjernkøling.

9) Olierørledningsoperatører.

10) Operatører af olieproduktionsanlæg, -raffinaderier og -behandlingsanlæg, olielagre og olietransmission.

11) Centrale lagerenheder.

12) Gasforsyningsvirksomheder.

13) Lagersystemoperatører.

14) LNG-systemoperatører.

15) Naturgasvirksomheder.

16) Operatører af naturgasraffinaderier og -behandlingsanlæg.

17) Operatører inden for brintproduktion, -lagring og -‍transmission.

18) Operatører af tankstationer, der er ansvarlige for forvaltningen og driften af tankstationer.

19) Operatører af regionale koordinationscentre.

20) Operatører af bygasnet.

Stk. 2. Loven finder dog kun anvendelse på typer af virksomheder efter stk. 1, som beskæftiger under 50 personer, eller som har en årlig omsætning og en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. euro, såfremt virksomheden opfylder en eller flere af følgende betingelser:

1) Leverer tjenester, der vedrører aggregering, fleksibelt elforbrug eller energilagring med en kapacitet på 25 MW eller derover eller 25 MW elproduktion eller derover.

2) Opererer ladepunkter med en samlet kapacitet på 25 MW eller derover.

3) I 2 ud af de sidste 3 år har haft et årligt salg på mere end 13,9 GWh fjernvarme eller fjernkøling.

4) Årligt producerer mere end 26 mio. Nm3 gas eller injicerer mere end 26 mio. Nm3 gas i et gasnet.

5) Opererer olieterminaler eller olielagre med en kapacitet på 100.000 m3 eller derover.

6) Opererer brintproduktion, der i sit tilslutningspunkt til et kollektivt elnet har en kapacitet på 25 MW eller derover.

7) Opererer en eller flere tankstationer, der sammenlagt har et årligt salg af olieprodukter på 600.000 m3 eller derover, eller som opererer flere end 100 tankstationer på nationalt plan.

8) Har en positiv lagringspligt efter olieberedskabsloven eller regler udstedt i medfør af olieberedskabsloven.

9) Er distributionssystemoperatør.

10) Er central lagerenhed.

11) Er operatør af naturgasbehandlingsanlæg.

12) Er operatør af regionale koordinationscentre.

13) Er operatør af bygasnet.

Stk. 3. Lovens kapitel 5 om baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse finder endvidere anvendelse på aktører og virksomheder, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, men som varetager opgaver som direkte led i eller i forbindelse med leveringen af de tjenester og aktiviteter, der varetages af virksomhedstyperne opregnet i stk. 1.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på land- og søterritoriet, i den danske eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på transmissionssystemer på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel, der ikke har tilslutning til danske forsyningsnet.

§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Aggregering: Funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere kunders forbrug eller producerede elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked. Aggregering er ikke levering af elektricitet.

2) Central lagerenhed: Organ eller tjeneste, som er tildelt beføjelser til at handle med henblik på at erhverve, holde eller sælge olielagre, herunder beredskabslager og specifikke lagre.

3) Cybersikkerhed: De aktiviteter, der er nødvendige for at beskytte net- og informationssystemer, brugerne af sådanne systemer og andre personer berørt af cybertrusler.

4) Cybertrussel: Enhver potentiel omstændighed, begivenhed eller handling, som kan skade, forstyrre eller på anden måde have en negativ indvirkning på net- og informationssystemer, brugerne af sådanne systemer og andre personer.

5) Distributionssystemoperatør: En fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distributionssystemet i et givet område og i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribution af elektricitet eller gas.

6) Elektricitetsvirksomhed: En fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring, levering eller køb af elektricitet, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er slutkunde, der varetager salg, herunder videresalg, af elektricitet til kunder.

7) Elproducent: En fysisk eller juridisk person, der fremstiller elektricitet.

8) Energilagring: I elektricitetssystemet udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer.

9) Fleksibelt elforbrug: Ændringer i en slutkundes elforbrug i forhold til det normale eller aktuelle forbrugsmønster som reaktion på markedssignaler, herunder som reaktion på tidspunktafhængige elpriser eller finansielle incitamenter, eller som reaktion på accept af slutkundens bud om at sælge en forbrugsreduktion eller -forøgelse til en bestemt pris på et organiseret marked, hvad enten dette sker alene eller gennem aggregering.

10) Gasforsyningsvirksomhed: Enhver fysisk eller jurid‍isk person, der varetager forsyningsopgaven.

11) Hændelse: En begivenhed, der har potentiale til i betydelig grad at forstyrre, eller som forstyrrer leveringen af en væsentlig tjeneste, herunder når den påvirker de nationale systemer, der sikrer retsstatsprincippet, herunder en begivenhed, der bringer tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af lagrede, overførte eller behandlede data eller af de tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via net- og informationssystemer, i fare.

12) Håndtering af hændelser: Enhver handling og procedure, der tager sigte på at forebygge, opdage, analysere og inddæmme eller at reagere på og reetablere sig efter en hændelse.

13) Ikt-proces: Aktiviteter, der udføres for at udforme, udvikle, levere eller vedligeholde et ikt-produkt eller en ikt-tjeneste.

14) Ikt-produkt: Et element eller en gruppe af elementer i net- og informationssystemer.

15) Ikt-tjeneste: En tjeneste, der helt eller hovedsageligt består af overførsel, lagring, indhentning eller behandling af oplysninger ved hjælp af net- og informationssystemer.

16) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring af gas og er ansvarlig for driften af en gaslagerfacilitet.

17) LNG-systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med at gøre naturgas flydende eller varetager import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en LNG-facilitet.

18) Markedsdeltager, der leverer tjenester, der vedrører aggregering, fleksibelt elforbrug eller energilagring: En fysisk eller juridisk person, der køber, sælger eller producerer elektricitet, der udfører aggregering, eller der er en operatør af tjenester vedrørende fleksibelt elforbrug eller energilagringstjenester, herunder ved afgivelse af handelsordrer, på et eller flere elektricitetsmarkeder, herunder på balanceringsenergimarkeder.

19) Modstandsdygtighed: En enheds evne til at forebygge, beskytte mod, reagere på, modstå, afbøde, absorbere, tilpasse sig og sikre genopretning efter en hændelse.

20) Naturgasvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig kunde.

21) Net- og informationssystem:

a) Et elektronisk kommunikationsnet, hvorved forstås transmissionssystemer, uanset om de bygger på en permanent infrastruktur eller centraliseret administrationskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, der ikke er aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet og mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning, og kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres.

b) Enhver anordning eller gruppe af forbundne eller beslægtede anordninger, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af digitale data.

c) Digitale data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres af elementer i litra a og b med henblik på deres drift, brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

22) Nærvedhændelse: En begivenhed, der kunne have bragt tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten eller fortroligheden af lagrede, overførte eller behandlede data eller af de tjenester, der tilbydes af eller er tilgængelige via net- og informationssystemer, i fare, men som det lykkedes at forhindre, eller som ikke materialiserede sig.

23) Operatør af fjernvarme eller fjernkøling: Operatør af distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling.

24) Organiseret marked:

a) Et multilateralt system, der samler eller faciliterer samlingen af flere tredjeparters købs- og salgsinteresser i engrosenergiprodukter på en måde, der fører til indgåelse af en kontrakt.

b) Ethvert andet system eller enhver anden facilitet, hvor flere købs- og salgsinteresser i engrosenergiprodukter tilhørende tredjeparter kan interagere på en måde, der fører til indgåelse af en kontrakt.

25) Regionalt koordinationscenter: Et regionalt koordinationscenter, som oprettes i Danmark i henhold til artikel 35 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.

26) Risiko: Potentialet for tab eller forstyrrelse som følge af en hændelse udtrykt som en kombination af størrelsen af et sådant tab eller en sådan forstyrrelse og sandsynligheden for, at hændelsen indtræffer.

27) Risikovurdering: Den samlede proces med henblik på at bestemme arten og omfanget af en risiko ved at identificere og analysere potentielle relevante trusler, sårbarheder og farer, der kunne føre til en hændelse, og ved at evaluere det potentielle tab eller den potenti‍elle forstyrrelse af leveringen af en væsentlig tjeneste forårsaget af denne hændelse.

28) Transmissionssystemoperatør: En fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssystemet i et givet område og i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transmission af elektricitet eller gas.

29) Udpeget elektricitetsmarkedsoperatør: En markedsoperatør, der af Forsyningstilsynet er blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day ahead- eller intradaykobling.

30) Virksomhed: En fysisk eller juridisk person, der er oprettet og anerkendt som sådan i henhold til den nationale ret på det sted, hvor den er etableret, og som i eget navn kan udøve rettigheder og være underlagt forpligtelser.

31) Væsentlig cybertrussel: En cybertrussel, som på grundlag af sine tekniske karakteristika kan antages at have potentiale til at få alvorlig indvirkning på en enheds net- og informationssystemer eller på brugerne af enhedens tjenester ved at forårsage betydelig materiel eller immateriel skade.

32) Væsentlig tjeneste: En tjeneste, der er afgørende for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner, økonomiske aktiviteter, folkesundhed og offentlig sikkerhed eller miljøet.

Kapitel 2

Identificering og kategorisering af virksomheder

§ 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren identificerer kritiske virksomheder, kritiske systemer og anlæg omfattet af loven, der anvendes til at levere virksomhedernes tjenester.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kategoriserer endvidere virksomheder, deres systemer og anlæg omfattet af loven, der anvendes til at levere virksomhedernes tjenester.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om identificering og kategorisering af virksomheder og systemer og anlæg, som anvendes til at levere virksomhedernes tjenester efter stk. 1 og 2.

§ 5. En virksomhed er en kritisk enhed af særlig europæisk betydning, når virksomheden opfylder følgende betingelser:

1) Virksomheden er blevet identificeret som kritisk virksomhed efter § 4, stk. 1.

2) Virksomheden leverer de samme eller lignende væsentlige tjenester til eller i seks eller flere medlemsstater.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren underretter virksomheder om, at de betragtes som kritiske enheder af særlig europæisk betydning i energisektoren i medfør af reglerne i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet).

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om udpegelsen af kritiske enheder af særlig europæisk betydning.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om særlige forpligtelser for virksomheder, der er kritiske enheder af særlig europæisk betydning.

Kapitel 3

Virksomheders modstandsdygtighed og beredskab

Organisatorisk beredskab

§ 6. Virksomheder omfattet af denne lov skal foretage nødvendig beredskabsplanlægning og gennemføre passende organisatoriske foranstaltninger for at beskytte leveringen af deres tjenester og sikre effektiv genoprettelse af deres tjenester.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab nærmere regler om beredskabsplanlægning og foranstaltninger efter stk. 1, herunder om følgende:

1) Ledelsespligter, herunder krav om godkendelse af virksomhedens risiko- og sårbarhedsvurdering og beredskabsplaner, tilsynsrapporter og leverandørkontrakter, og virksomhedens overblik over forsyningskæder og forsyningssikkerhed af kritiske ressourcer.

2) At ledelsesorganer skal tilegne sig viden og kundskaber inden for risiko- og sårbarhedsstyring.

3) Identifikations- og adgangskontrolpolitikker for beskyttelse mod uautoriseret adgang.

4) Udpegelse af personer til at varetage specifikke beredskabsroller.

5) Politikker for informationssystemsikkerhed.

6) Politikker for og udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger, som omfatter nyindkøb, projekter og etablering af net- og informationssystemer og anlæg.

7) Forsyningskædesikkerhed, herunder sikkerhedsrelaterede aspekter vedrørende forholdene mellem virksomheden og dens direkte leverandører eller tjenesteudbydere.

8) Beredskabsplaner og beredskabsplanlægning for håndtering af hændelser.

9) Øvelsesplanlægning, herunder afholdelse af øvelser og træning af beredskabsforanstaltninger.

10) Beredskabstræning, cybersikkerhedsadfærds- og sikkerhedsuddannelse af ansatte i virksomheden.

11) Kapacitet til at modtage og videreformidle advarsler om trusler.

12) Tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste.

Fysisk sikring

§ 7. Virksomheder omfattet af denne lov skal træffe passende foranstaltninger for at opretholde nødvendig fysisk sikring af lokationer og anlæg, der bruges til at levere virksomhedens tjenester, eller hvorfra drift af net- og informati‍onssystemer finder sted.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fysisk sikring efter stk. 1, herunder om følgende:

1) Forhindring af, at hændelser indtræffer, under behørig hensyntagen til katastroferisikoreduktions- og klimatilpasningsforanstaltninger.

2) Etablering af foranstaltninger til overvågning, detektion og reaktion i forbindelse med uautoriseret adgang til og på anlæg og lokationer.

3) Tilstrækkelig fysisk sikring af virksomhedens anlæg og lokationer, herunder kontrolrum og kontrolrummets arbejdsstationer.

4) Håndtering af hændelser og genopretning efter hændelser.

5) Medarbejdersikkerhedsstyring.

Cybersikkerhed

§ 8. Virksomheder omfattet af denne lov skal foretage nødvendig planlægning og træffe passende cybersikkerhedsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af net- og informationssystemer, der bruges til at levere virksomhedens tjenester.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab nærmere regler for cybersikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, herunder om følgende:

1) Forvaltning af net- og informationssystemer og passende teknisk sikkerhed til beskyttelse af enheder med adgang til virksomhedens netværk.

2) Etablering af netværks- og infrastruktursikkerhed, herunder principper for netværksarkitektur og -topologi med henblik på at minimere risici for virksomhedens net- og informationssystemer.

3) Sikkerhedskrav til geografisk placering af drift af net- og informationssystemer.

4) Sikkerhed i forbindelse med erhvervelse, udvikling og vedligeholdelse af net- og informationssystemer.

5) Backupstyring og genopretning af net- og informati‍onssystemer til sikring af driftskontinuitet for leveringen af tjenesten.

6) Etablering af logning til at understøtte alarmer, efterforskningsarbejde, hændelseshåndtering og monitorering af uregelmæssigheder i net- og informationssystemer.

7) Etablering af procedurer for løbende kontrol af cybersikkerheden i og omkring net- og informationssystemer.

8) Brug af sikret tale-, video- og tekstkommunikation og sikrede nødkommunikationssystemer.

9) Brug af kryptering og politikker og procedurer, der skal understøtte sikkerheden og fortroligheden af net- og informationssystemer, der er kritiske for leveringen af virksomhedens tjenester.

10) Brug af multifaktorautentificering eller kontinuerlig autentificering og adgangsbeskyttelse til sikring mod uautoriseret adgang til virksomhedernes net- og informationssystemer.

11) Foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af hændelser.

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler om, at virksomheder skal anvende særlige ikt-produkter, -tjenester og -processer, der er udviklet af virksomheden eller indkøbt fra tredjeparter, og som er certificeret i henhold til en europæisk cybersikkerhedscertificeringsordning, for at påvise overensstemmelse med bestemte krav i § 8, stk. 1, eller i regler om krav til foranstaltninger fastsat i medfør af § 8, stk. 2.

Koordinerende og operative opgaver

§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ministerens og Energinets varetagelse af koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskab, jf. §§ 6-8.

Sektorberedskabsniveauer og sektorberedskabsforanstaltninger

§ 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer for hele energisektoren eller en eller flere delsektorer.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser fastsætte og pålægge sektorberedskabsforanstaltninger for hele energisektoren, delsektorer, en eller flere virksomheder og bestemte anlæg.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en beredskabssituation bestemme, at de i stk. 2 nævnte foranstaltninger og andre foranstaltninger, der skal foretages efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, midlertidigt skal intensiveres og suppleres med yderligere foranstaltninger for at sikre en hurtig, koordineret og prioriteret krisehåndtering, herunder gennemførelse af myndighedernes beslutninger i den nationale krisehåndtering.

Stk. 4. Energinet kan i en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser i særlige tilfælde, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan fastsætte og udmelde sektorberedskabsniveauer og foranstaltninger efter stk. 1-3, varetage opgaven på ministerens vegne.

Kapitel 4

Underretningspligt

§ 12. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om underretning og indrapportering af hændelser, væsentlige cybertrusler og nærvedhændelser.

§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om virksomheders pligt til at underrette modtagere af deres tjenester, myndigheder eller juridiske personer, som udfører myndighedsopgaver, om trusler eller hændelser, der kan påvirke eller har potentiale til at påvirke virksomhedens levering af tjenester.

§ 14. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter høring af en virksomhed, der er eller kan blive ramt af en hændelse, informere offentligheden om hændelsen, hvis det er nødvendigt for at forebygge eller håndtere hændelsen, eller hvor informeringen af offentligheden om hændelsen på anden måde er i offentlighedens interesse.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i situationer efter stk. 1 påbyde virksomheder at informere offentligheden om hændelsen.

§ 15. Enhver kan underrette Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om væsentlige hændelser, cybertrusler og nærvedhændelser, der negativt påvirker eller vurderes at kunne påvirke tilgængelighed, integritet eller fortrolighed af data, informationssystemer, digitale netværk eller digitale servicer i energisektoren.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal uden unødigt ophold videresende underretninger efter stk. 1 til det danske Computer Incident Response Team.

Kapitel 5

Baggrundskontrol og sikkerhedsgodkendelse

§ 16. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, på hvilke betingelser virksomheder kan få foretaget baggrundskontrol af personer i energisektoren, der

1) varetager følsomme opgaver i eller til fordel for virksomheden, navnlig vedrørende virksomhedens modstandsdygtighed,

2) er bemyndiget til at få direkte adgang, indirekte adgang eller fjernadgang til virksomhedens enheds lokaler, oplysninger eller kontrolsystemer, herunder i forbindelse med virksomhedens sikkerhed, eller

3) overvejes ansat i stillinger, der indebærer opgavevaretagelse efter nr. 1 eller 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af stk. 1, skal sikkerhedsgodkendes af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte regler om ansøgninger vedrørende sikkerhedsgodkendelser, herunder betingelser for indgivelse af sådanne ansøgninger, samt meddelelse og tilbagekaldelse af sikkerhedsgodkendelser.

Kapitel 6

Gebyrer

§ 17. Virksomheder betaler halvårligt et fast beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til tilsyn med virksomheder efter reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Virksomheder betaler for ad hoc-tilsyn halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostningerne for ad hoc-tilsynet med virksomheden efter reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om størrelse, betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1 og 2, herunder om fordelingen af omkostningerne på kategorier af virksomheder.

§ 18. Virksomheder betaler for indgivelse af ansøgninger og dispensationer et beløb for behandling heraf efter reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om størrelse, betaling og opkrævning af beløb efter stk. 1.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 19. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at virksomhederne opfylder deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Klima-, Energi og Forsyningsministeriet kan som led i sin tilsynsforpligtelse anvende følgende tilsyns- og kontrolforanstaltninger:

1) Foretage tilsyn og kontrol hos virksomheden ved at inspicere de lokaler, som virksomheden bruger til at levere sine tjenester og foretage stikprøvekontroller.

2) Foretage regelmæssige kontrol- og tilsynsbesøg hos virksomheder.

3) Foretage ad hoc-tilsyn.

4) Foretage sikkerhedsscanninger af virksomhedens net- og informationssystemer.

5) Kræve at få udleveret oplysninger og dokumentation, der er nødvendige for at vurdere foranstaltningerne vedrørende organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed, som virksomheden har indført efter loven og regler udstedt i medfør af loven.

6) Kræve at få adgang til data, dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af tilsynsopgaven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ansvarlig for eventuelle skader, som en virksomhed måtte lide i forbindelse med scanninger og test efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn og kontrol af virksomhederne, herunder omfanget, udførelsen og hyppigheden af tilsyns- og kontrolbesøg.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udlevering af materiale til brug for tilsyn og formkrav hertil, herunder om, hvilke sprog materialet skal udarbejdes på.

§ 20. Rådgivende missioner, som er nedsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed, kan efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren vurdere de foranstaltninger, som virksomheder, der er kritiske enheder af særlig europæisk betydning efter § 5, stk. 1, har truffet for at opfylde deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Rådgivende missioner kan anvende tilsynsforanstaltninger efter § 19, stk. 2, nr. 1 og 5, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre den pågældende rådgivende mission.

Stk. 3. Klima-, energi og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om at begrænse rådgivende missioners tilsynsforanstaltninger efter § 19, stk. 2, nr. 1 og 5, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til følgende:

1) Statens sikkerhed eller rigets forsvar.

2) Rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.

3) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Kapitel 8

Påbud og forbud

§ 21. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan over for en virksomhed omfattet af denne lov anvende følgende påbud og forbud:

1) Påbyde virksomheden at træffe foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre eller afhjælpe en hændelse.

2) Meddele påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af krav fastsat i loven og regler udstedt i medfør af loven.

3) Påbyde virksomheden at underrette de fysiske eller juridiske personer, til hvilke den leverer tjenester eller udfører aktiviteter, som potentielt kan være berørt af en væsentlig cybertrussel, om denne trussels karakter og om eventuelle beskyttelsesforanstaltninger eller afhjælpende foranstaltninger, som de fysiske eller juridiske personer kan træffe som reaktion på denne trussel.

4) Påbyde virksomheden at udpege en person med ansvar for i en nærmere fastsat periode at føre tilsyn med virksomhedens overholdelse af §§ 6-9 og 12-14 og regler udstedt i medfør heraf.

5) Påbyde virksomheden at offentliggøre afgørelser om påbud eller forbud efter nr. 1-4 og resuméer af domme eller bødeforlæg, hvor der idømmes eller vedtages en bøde, i ikkeanonymiseret form og på en nærmere angiven måde.

§ 22. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved manglende opfyldelse af påbud efter § 21 påbyde virksomheder at få foretaget en revision af net- og informationsforanstaltninger, modstandsdygtighedsforanstaltninger og kritiske systemer ved en uafhængig revisor. Udgifterne til revisi‍onen afholdes af virksomheden.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde virksomheder at gennemføre tiltag, som på baggrund af en revision efter stk. 1 vurderes nødvendige for at opretholde et tilstrækkeligt beredskab.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den uafhængige revisor efter stk. 1 udpeges og godkendes, samt omfanget af revisionen.

§ 23. Overtræder en virksomhed, der er udpeget som en væsentlig enhed, jf. § 4, stk. 1, et påbud eller forbud, der er meddelt i medfør af § 21, nr. 1-4, og § 22, stk. 1 og 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden skal foretage de nødvendige tiltag for at afhjælpe manglerne eller opfylde myndighedernes krav. Er tiltagene ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe afgørelse om

1) midlertidigt at suspendere en certificering eller godkendelse vedrørende dele af eller alle de relevante tjenester, virksomheden leverer, eller aktiviteter, der udføres af virksomheden, og

2) midlertidigt at forbyde enhver fysisk person med ledelsesansvar på niveau med administrerende direktør eller den juridiske repræsentant hos virksomheden at udøve ledelsesfunktioner i den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Midlertidige suspensioner eller forbud, som er pålagt i medfør af stk. 1, kan kun anvendes, indtil virksomheden træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de mangler eller til at opfylde de krav, som gav anledning til, at foranstaltningerne blev anvendt.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan af virksomheden eller den fysiske person, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Klima-, energi- og forsyningsministeren anlægger i givet fald sag mod den virksomhed eller person, som har forlangt sagen indbragt.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætte nærmere regler om, hvilke certificeringer og godkendelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1.

§ 24. Inden klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om at anvende håndhævelsesforanstaltninger efter §§ 21-23, underrettes den berørte virksomhed om de påtænkte påbud eller forbud og begrundelsen herfor. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal give virksomheden en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger, medmindre formålet med foranstaltningen herved ville forspildes.

Kapitel 9

Gensidig bistand om cybersikkerhed

§ 25. Klima-, energi- og forsyningsministeren samarbejder med andre medlemsstaters kompetente myndigheder i relevant omfang, hvor en virksomhed leverer tjenester i mere end en medlemsstat i Den Europæiske Union, eller hvor virksomheden leverer tjenester i en eller flere medlemsstater, og virksomhedens net- og informationssystemer er beliggende i en eller flere andre medlemsstater. Samarbejdet indebærer, at

1) klima-, energi- og forsyningsministeren via det centrale kontaktpunkt, der er udpeget af regeringen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, underretter de kompetente myndigheder i relevante medlemsstater om anvendte tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger,

2) klima-, energi- og forsyningsministeren kan anmode en anden medlemsstats kompetente myndighed om at anvende tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger, og

3) klima-, energi- og forsyningsministeren i rimeligt omfang yder bistand til en anden medlemsstats kompetente myndighed efter modtagelse af en begrundet anmodning herom.

Stk. 2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan efter nærmere aftale med kompetente myndigheder fra andre medlemsstater i Den Europæiske Union gennemføre fælles tilsynstiltag.

Kapitel 10

Fortrolighed, udveksling af oplysninger og digital kommunikation

§ 26. Informationer om sikkerhedsgodkendelse og baggrundskontrol samt forhold vedrørende organisatorisk beredskab, fysisk sikring og cybersikkerhed i virksomheder, der er omfattet af loven, eller informationer om energisektoren generelt, som udarbejdes i medfør af denne lov, er fortrolige i følgende tilfælde:

1) Informationerne indgår i vurderingen af sikkerhedsgodkendelser.

2) Informationerne indgår i vurderingen af baggrundskontrol.

3) Informationerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden.

4) Informationerne er væsentlige af hensyn til driften af andre virksomheder omfattet af loven.

5) Informationerne er væsentlige af hensyn til driften af energiforsyningen lokalt, regionalt, nationalt eller på europæisk niveau.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksomheder og myndigheder behandler informationer som nævnt i stk. 1.

§ 27. Underretning efter § 15 er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen og partsaktindsigt efter forvaltningsloven.

§ 28. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og andre relevante myndigheder kan videregive oplysninger til andre medlemsstaters myndigheder og til institutioner i Den Europæiske Union for at varetage myndighedsopgaver i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed.

§ 29. De forpligtelser, der er fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven, omfatter ikke meddelelse af oplysninger, når videregivelse ville stride mod væsentlige interesser af hensyn til national sikkerhed, offentlig sikkerhed eller forsvar.

Stk. 2. Oplysninger, der modtages eller hidrører fra myndigheder i andre EU-medlemsstater, behandles som fortrolige, såfremt den afgivende myndighed betragter oplysningerne som fortrolige i henhold til EU-regler eller nationale regler.

§ 30. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om anvendelsen af bestemte it-systemer og særlige digitale formater samt digital signatur el.lign.

Kapitel 11

Klageadgang og domstolsprøvelse m.v.

§ 31. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller anden statslig myndighed efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Afgørelser nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger, jf. dog § 23, stk. 3.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet, inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes fristen dog fra offentliggørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i medfør af loven skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentliggjort, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen.

Stk. 5. Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage indhente oplysninger, der er nødvendige for behandling af klagen, fra virksomheder omfattet af loven og myndigheder, der træffer afgørelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

§ 32. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven træffes af klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.

§ 33. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution eller en anden myndighed oprettet under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 34. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om beredskab og beskyttelse af energiinfrastruktur på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

§ 35. Klima-, energi- og forsyningsministeren og Energinet kan fra virksomheder omfattet af loven indhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver efter loven, efter bestemmelser fastsat i medfør af loven eller efter EU-retsakter eller internationale forpligtelser om forhold omfattet af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at virksomheder omfattet af loven skal registrere sig, og om, hvilke oplysninger virksomheder i den forbindelse skal give, herunder oplysninger om følgende:

1) Virksomhedens navn.

2) Virksomhedens adresse og ajourførte kontaktoplysninger, herunder e-mailadresser, ip-intervaller og telefonnumre.

3) Den relevante sektor og delsektor, som virksomheden er omfattet af.

4) De medlemsstater i Den Europæiske Union, hvor virksomheden leverer tjenester.

Kapitel 12

Samordnet beredskab

§ 36. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om samordnet beredskab, med henblik på at beredskabsarbejdet efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf varetages af flere virksomheder i fællesskab eller af den ene part.

Kapitel 13

Straf

§ 37. Med bøde straffes den, der

1) undlader at efterkomme påbud efter § 14, stk. 2,

2) hindrer myndighederne i at føre kontrol efter § 19, stk. 2, nr. 1-6,

3) undlader at efterkomme påbud efter § 21 og § 22, stk. 1 og 2,

4) undlader at efterkomme en afgørelse efter § 23, stk. 1, nr. 1 eller 2,

5) meddeler Energiklagenævnet urigtige, vildledende oplysninger eller undlader at meddele oplysninger efter anmodning i medfør af § 31, stk. 5, eller

6) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energinet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at meddele oplysninger i medfør af § 35, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3. Der kan ikke pålægges bøde efter denne lov, hvor der er pålagt en bøde for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven, hvis overtrædelsen skyldes den samme adfærd som den, der var genstand for bøden i medfør af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse

§ 38. Loven træder i kraft den 7. marts 2025.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 15 a, stk. 3 og 4, § 15 b, stk. 5 og 6, og § 30 a, stk. 5 og 6, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, §§ 10, 12 og 13, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 4 og 5, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 2, i denne lov.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, jf. denne lovs § 41, nr. 5.

Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 51 d, stk. 2, § 85 b, stk. 3 og 4, og § 85 c, stk. 5 og 6, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, §§ 10, 12 og 13, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 4 og 5, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 2, i denne lov.

Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 16 i lov nr. 354 af 24. april 2012 om olieberedskab forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, §§ 10, 12 og 13, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 19, stk. 4 og 5, § 22, stk. 3, og § 26, stk. 2, i denne lov.

Kapitel 15

Ændringer i anden lovgivning

§ 39. I olieberedskabsloven, lov nr. 354 af 24. april 2012, som ændret ved lov nr. 1466 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

1. § 16 ophæves.

§ 40. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 51 d ophæves.

2. Overskriften til kapitel 12 affattes således:

»Kapitel 12

Fortrolighed, kontrol, oplysningspligt og påbud«.

3. §§ 85 b og 85 c ophæves.

§ 41. I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 12 a, stk. 3, udgår »§ 15 a, stk. 1,«.

2. Overskriften før § 15 a ophæves.

3. §§ 15 a og 15 b ophæves.

4. I § 30 a, stk. 2, udgår », jf. dog stk. 5«.

5. § 30 a, stk. 5 og 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

6. I § 30 a, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, 2, 5 og 6« til: »stk. 1 og 2«.

§ 42. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 28 a, 28 b og 29«: »og omkostninger til beredskab efter lov om styrket beredskab i energisektoren«.

2. § 29 a ophæves.

§ 43. I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. § 17 a ophæves.

§ 44. I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, som ændret ved § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024 og § 6 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »reglerne i denne lov,«: »lov om styrket beredskab i energisektoren,«.

Kapitel 16

Territorialbestemmelse

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 80, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet), EU-Tidende 2022, nr. L 333, side 164.