Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 9. april 2025
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 3 foreslåede
ændring af § 22, stk. 1, nr. 1, 2.
pkt., ændres »om den eller de roller i kraft af
hvilken eller hvilke,« til: »som den eller de roller, i
kraft af hvilken eller hvilke«.
[Tilretning til formulering i
teksten i DAC8 og korrektion af kommafejl]
2) I
det under nr. 6 foreslåede § 22, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.,
ændres »i kraft af« til: », i kraft af
hvilken eller«.
[Ensartet oversættelse af
teksten i DAC8 og indsættelse af manglende komma]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved den foreslåede ændring af
skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at
skatteministerens hjemmel til at fastsætte regler om
indberetning vedrørende finansielle konti bl.a. udvides til
også at omfatte regler om den eller de roller, i kraft af
hvilken eller hvilke en kontrollerende person anses for at
være en kontrollerende person i den enhed, der er kontohaver
for den pågældende finansielle konto.
Ændringen er formuleret
således, at skatteministeren kan fastsætte regler om
indberetning, »såvel om den eller de roller i kraft af
hvilken eller hvilke, den pågældende er en
kontrollerende person i enheden«. Brugen af
»såvel om« er i denne sammenhæng sprogligt
ukorrekt, og det er heller ikke i overensstemmelse med
formuleringen i DAC8, hvor teksten lyder »såvel
som«. Desuden er kommaet placeret forkert, idet det burde
stå før »i kraft af hvilken eller hvilke«
i stedet for efter denne passus.
Det foreslås derfor, at »om den
eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke,«
ændres til: »som den eller de roller, i kraft af
hvilken eller hvilke«.
Til nr. 2
I det foreslåede nye 2. pkt. i
skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6, er det anført, at
skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af
»den eller de roller i kraft af hvilke personen, der skal
indberettes om, er indehaver af andele i egenkapital.« Det
anførte fremgår af den danske sprogversion af DAC8,
mens formuleringen på engelsk lyder »the role(s) by
virtue of which the Reportable Person is an Equity Interest
holder«.
Andetsteds i direktivet er »the
role(s) by virtue of which« oversat til dansk med »den
eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke«. Denne tekst
foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, indsat i
skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.
Da bestemmelserne omtaler såvel den
som de roller, vurderes det at være mest
hensigtsmæssigt også at medtage såvel
»hvilken« som »hvilke«. Desuden mangler der
et komma før »i kraft af«.
Det foreslås derfor, at i det
foreslåede § 22, stk. 1, nr. 7, 2. pkt., ændres
»i kraft af« til: », i kraft af hvilken
eller«.
Der vil herved dels skabes ensartethed i
oversættelsen af DAC8 fra engelsk til dansk, idet der
anvendes samme oversættelse i henholdsvis
skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og nr.
7, 2. pkt., dels vil det manglende komma blive indsat.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar
2025 og var til 1. behandling den 14. marts 2025. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring. Den 26.
februar 2025 sendte skatteministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny
Engelbrecht (S) Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Malte
Larsen (S) Per Husted (S) fmd.
Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan
E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V)
Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans
Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W.
Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster
(KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF)
Sigurd Agersnap (SF) nfmd.
Karsten Filsø (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL)
Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |