Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. november 2024

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller det under A nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternativet kan støtte lovforslagene efter delingen. Det er Alternativets opfattelse, at der lige nu lappes på uhensigtsmæssigheder ved det samlede system til beskatning af fast ejendom, og partiet vil grundlæggende gerne lave dette system om. Alternativet er dog klar over de uhensigtsmæssigheder, som det nuværende system og problemerne med ejendomsvurderingerne afstedkommer, og synes heller ikke, at det er rimeligt, at borgere og virksomheder skal leve med så stor uforudsigelighed i budgetterne på grund af forsinkelser med ejendomsvurderingerne. Alternativet støtter altså forslaget for at hjælpe borgere og virksomheder med forudsigelighed, men ikke som en støtte til den nuværende beskatning af fast ejendom.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme)« omfattende § 1, nr. 12, 13 og 21, og §§ 2 og 6.«

B. »Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Justeringer af pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§ 3-6.«

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 6

2) Paragraffen affattes således:

Ȥ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

3) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 indsættes i stk. 5 efter 1. pkt. som nyt punktum:

»For en ejerlejlighed, hvoraf der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og hvor både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder efter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller kalenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«

[Indførelse af særskilt regulering af ejerlejligheder]

4) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

5) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 7 »ejendomskategorisering» til: »kategorisering«.

[Sproglig rettelse]

6) Efter nr. 19 indsættes:

»01. I § 34, stk. 1, indsættes efter »forfaldstid«: », jf. dog stk. 5«.

02. I § 34 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. I særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6 måneder ad gangen. Afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under opkrævning træffes af told- og skatteforvaltningen. Afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Hviler grundskylden og dækningsafgiften på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero. Afgørelser efter 1. pkt. kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.««

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og indførelse af en berostillelse af opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift i særlige tilfælde]

7) Nr. 29 udgår.

[Konsekvens af manglende data]

8) Efter nr. 37 indsættes:

»03. I § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 37]

9) Nr. 38 affattes således:

»38. I § 66, stk. 2, ændres »§§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1« til: »§§ 56 og 59-65«.«

[Lovteknisk rettelse]

10) Efter nr. 44 indsættes:

»04. Efter kapitel 11 indsættes:

»Kapitel 11 a

Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2022-2024 i visse udstykningstilfælde

§ 82 a. En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen berettiget til en eftergivelse af ubetalt grundskyld eller tilbagebetaling af betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.

2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.

3) Grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.

4) Den nuværende ejer har betalt eller modtaget en opkrævning af grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælgeren ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.

Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende eller for sen betaling af grundskylden.

Stk. 3. Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil told- og skatteforvaltningen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Stk. 4. Ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 indtræder told- og skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til at kræve, at den tidligere ejer iagttager sine forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden for kalenderåret 2024.

Stk. 5. Indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, som grundskylden for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter at der er truffet afgørelse om eftergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden for kalenderåret 2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.

Stk. 6. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Fysiske personer, der har fået afslag på en ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, fordi told- og skatteforvaltningen skønnede, at ejendommen pr. 1. januar 2024 ikke ville blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, kan efter anmodning få sagen genoptaget, hvis skønnet viser sig at være forkert.

§ 82 b. Kommunalbestyrelsen kan for ejendomme, der er ejet af en fysisk person, efter ejerens ansøgning meddele en eftergivelse eller tilbagebetaling af hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og 2023, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.

2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.

Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 kan helt eller delvis omfatte eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende betaling af grundskylden.

Stk. 3. Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 kan sættes i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, og indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Stk. 4. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.««

[Indførelse af eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2022-2024 i visse udstykningstilfælde]

Til § 6

11) I stk. 2 ændres »12-14, 16, 19, 21-43« til: »14, 16, 19, 22-37, 03 og 38-43«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1, 7 og 8]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene lovforslag (A) vedrører indførelse af regler om en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme. Det andet lovforslag (B) vedrører justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 3

I den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, fandtes en overgangsbestemmelse i § 37 a, hvoraf det efter 1. pkt. fulgte, at der af Skatteforvaltningen ansættes et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, til brug for en foreløbig beregning af grundskylden efter § 27, stk. 2, for skatteårene 2022 og 2023 for ejendomme, hvorfra der efter den 1. oktober 2019 er frastykket mere end 40 pct. af ejendommens samlede grundareal, og for ejerlejligheder, hvor fordelingstallet efter den 1. oktober 2019 er reduceret med mere end 40 pct. Det fulgte afslutningsvis af bestemmelsens 2. pkt., at det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendomsejeren.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 17, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum, at for en ejerlejlighed, hvoraf der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og hvor både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder efter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller kalenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Forslaget skal ses, i lyset af at der til ejendomsskatteloven er foreslået et nyt § 17, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvor Skatteforvaltningen i visse udstykningstilfælde af ejendomme vil skulle fastsætte et foreløbigt beskatningsgrundlag, så der sikres en mere korrekt foreløbig beskatning, indtil Skatteforvaltningen vil kunne udsende den første almindelige vurdering eller omvurdering.

Et tilsvarende behov findes for ejerlejligheder, hvor en eksisterende ejerlejlighed f.eks. videreopdeles i flere ejerlejligheder. Hvis en større erhvervsejerlejlighed f.eks. omdannes til en række nye beboelsesejerlejligheder, vil det også her være relevant at sikre, at ejeren af den eksisterende ejerlejlighed efter opdelingen vil skulle betale en mere korrekt foreløbig grundskyld.

For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil ejeren skulle udskille to eller flere nye ejerlejligheder fra den eksisterende ejerlejlighed. Det vil sige, at der efter udskillelsen vil skulle findes tre eller flere selvstændige ejerlejligheder.

Til nr. 4

Det foreslås, at i den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til »1. og 2. pkt.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 5, 2. pkt., der med ændringsforslag nr. 3 bliver 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen.

Med den foreslåede ændring vil det foreløbige beskatningsgrundlag efter både 1. og 2. pkt. skulle fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen - dvs. grunden eller ejerlejligheden - pr. 1. januar i det første vurderingsår efter ændringen.

Til nr. 5

Det foreslås, at i det under nr. 11 foreslåede § 17, stk. 7, ændres »ejendomskategorisering« til »kategorisering«.

Den foreslåede ændring er en sproglig rettelse, som ikke har indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Til nr. 01

Det foreslås med nr. 01, at der i ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, efter »forfaldstid« indsættes », jf. dog stk. 5«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i nr. 02 nedenfor, hvor det foreslås, at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde kan sætte opkrævning og inddrivelse, herunder eventuelle rentetilskrivninger, af grundskyld og dækningsafgift i bero i op til 6 måneder ad gangen.

Den foreslåede ændring vil dermed indebære en undtagelse til ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, fordi en ejer i visse tilfælde vil kunne blive fritaget for pligt til betaling af grundskyld og dækningsafgift til forfaldstid.

Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, at klage over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31 eller 33, ikke fritager for pligt til betaling til forfaldstid.

Til nr. 02

Det foreslås med nr. 02, at der i ejendomsskattelovens § 34 indsættes som stk. 5, 1. pkt., at opkrævningen eller inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i særlige tilfælde kan sættes i bero i op til 6 måneder ad gangen. Det foreslås i 2. pkt., at afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under opkrævning træffes af Skatteforvaltningen. Afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfælde og efter en konkret afgørelse gives en mulighed for at sætte opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift i bero i op til 6 måneder ad gangen.

Med »ad gangen« menes, at Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden - enten af egen drift eller efter henvendelse fra ejendomsejeren - vil kunne forny berostillelsen ved udløbet af de 6 måneder, hvis Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden skønner det nødvendigt, f.eks. fordi en forestående justering af praksis ikke endeligt er på plads på tidspunktet for udløbet af den oprindelige berostillelse.

Der vil som udgangspunkt ikke være en begrænsning på antallet af gange, hvor Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden vil kunne sætte opkrævningen i bero, forudsat at der f.eks. en forestående justering af praksis eller lovgivning er i gang og endnu ikke afsluttet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses, i lyset af at Skatteforvaltningen er i færd med udrulningen af både et nyt ejendomsvurderings- og et nyt ejendomsskattesystem, som begge implementeres på baggrund af nye hovedlove.

Bestemmelsen skal også ses, i relation til at Skatteforvaltningen pr. 1. januar 2024 har overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift fra kommunerne. Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommunerne ses at have belyst visse uhensigtsmæssigheder i forbindelse med enkelte beskatningssituationer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler, som giver Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at sætte opkrævnings- og inddrivelsesskridt af grundskyld og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i bero. Dette har f.eks. betydet, at Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har eller har haft mulighed for at undlade igangsættelse af opkrævnings- og inddrivelsesskridt over for enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund i skatteåret 2023, mens lovmæssige løsninger på disse uhensigtsmæssigheder var under udarbejdelse. Det har været medvirkende til, at enkelte boligejere, der f.eks. har købt en nyudstykket grund i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig situation i 2024 med en markant skatteregning i form af grundskyld af en grund, som de ikke har ejet.

Det har givet anledning til, at der i ændringsforslaget tillige foreslås indsat regler om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld i visse udstykningstilfælde for 2024 i ejendomsskattelovens § 82 a, jf. ændringsforslag nr. 10.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at hvis lignende situationer skulle opstå fremover, vil Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden have mulighed for at sætte betalingen i bero i op til 6 måneder ad gangen. På den måde sikres det, at en ejendomsejer ikke risikerer opkrævnings- og inddrivelsesskridt, indtil problemet er kortlagt og der er taget stilling til en eventuel løsning heraf, f.eks. i form af en afdækning af mulighederne for at anlægge en anden praksis i Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at henstandsbestemmelsen alene omfatter opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift og ikke ejendomsværdiskat, fordi det alene er grundskyld og dækningsafgift, som er overtaget fra kommunerne.

Det foreslås som 4. pkt., at hviler grundskylden og dækningsafgiften på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler på den faste ejendom i sin helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., - forudsat at ejendommen er omfattet af ejendomsskattelovens § 33 - vil få forlænget sin virkningsperiode med samme antal dage, som en ejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det betyder, at en ejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 34, stk. 5, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 02, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på ejendommen med den samme periode, som ejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås som 4. pkt., at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed.

Det indebærer, at afgørelser truffet af Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende en berostillelse af opkrævningen eller inddrivelsen af grundskyld, dækningsafgift og renter ikke vil kunne indbringes for Skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten m.v.

Til nr. 7

Det er foreslået i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 29, at der i ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at er oplysninger om størrelsen af hele eller dele af lånet ikke tilgængelige for låntageren på tidspunktet for aftaleindgåelse om overdragelse af ejendommen, bortfalder hæftelsen efter stk. 1 for den del af lånet, der ikke er tilgængelige oplysninger om.

Det foreslås, at § 1, nr. 29, udgår.

Den skyldes, at det efter fremsættelsen af lovforslaget har vist sig, at den foreslåede bestemmelse ikke vil kunne administreres af Skatteforvaltningen. Det skyldes, at Skatteforvaltningen ikke har tilgængelige data om tidspunktet for aftaleindgåelse om ejendommens overdragelse.

Til nr. 8

Det er foreslået i § 1, nr. 37, i det fremsatte lovforslag, at der i ejendomsskattelovens § 59 efter stk. 3 indsættes et nyt stykke om, at er der ikke tilstrækkelig friværdi, jf. § 57, stk. 2, på tidspunktet for tinglysningen, forbliver allerede stiftede lån inklusive påløbne renter indestående. Afviser en låntager på tidspunktet for tinglysningen, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., at acceptere tinglysning af sikkerhed for allerede stiftede lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive påløbne renter, som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1. i måneden, efter Skatteforvaltningen har registreret afvisningen.

Det foreslås, at der efter lovforslagets § 1, nr. 37, indsættes, at i ejendomsskattelovens § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.

Den foreslåede ændring er en manglende konsekvensændring som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 37.

Til nr. 9

Det følger af ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, at lån, der overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af betingelserne i §§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 68.

Det er foreslået i § 1, nr. 38, i det fremsatte lovforslag, at i ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, ændres »65, stk. 1« til »§ 65«.

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 38, affattes således, at »§§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1« ændres til »§§ 56 og 59-65«.

Den foreslåede ændring er en sproglig forbedring, der har til hensigt at forbedre læsevenligheden og ikke vil have nogen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Til § 82 a

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne foretages pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog § 81, stk. 7, og §§ 87-88 a.

Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der bl.a. foretages omvurderinger pr. 1. januar i året efter en almindelige vurdering, jf. dog stk. 2 og §§ 87-88 a, af ejendomme, hvis grundareal er ændret med mindst 25 m2.

Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det betyder, at hvis en ejendoms grundareal f.eks. i forbindelse med en udstykning ændrer sig i løbet af et kalender- eller indkomstår med mere end 25 m2, vil denne ændring indgå i vurderingen den først kommende 1. januar. Denne vurdering vil udgøre beskatningsgrundlaget fra og med det efterfølgende kalender- eller indkomstår.

Ved udstykning af f.eks. nye parcelhusgrunde fra en større ejendom, beholder én af de nye parcelhusgrunde ejendommens oprindelige BFE-nummer (Bestemt Fast Ejendom). Det betyder, at ejeren af den udstykkede ejendom, som beholder det gamle BFE-nummer, vil skulle betale den samlede grundskyld for hele den oprindelige grund i det mellemliggende kalenderår.

Eksempel: En ejendom udstykkes i 25 parcelhusgrunde i februar 2023, der alle sælges den 1. juni 2023. Alle 25 ejendomme, herunder restejendommen, som har beholdt den nyudstykkede ejendoms BFE-nummer, vurderes pr. 1. januar 2024. Vurderingen pr. 1. januar 2024 anvendes som beskatningsgrundlag for grundskylden fra og med 2025. Ejeren, der købte restejendommen den 1. april 2023, opkræves grundskyld på anden ratebetaling til kommunen for 2023 og begge ratebetalinger i 2024 til Skatteforvaltningen. Grundskylden for disse år vil dermed fortsat svare til grundskylden af restejendommen, som den fremstod inden udstykningen, fordi udstykningen først afspejles i beskatningen fra og med 2025.

I praksis håndteres grundskyldsbetalingen typisk aftaleretligt, f.eks. ved at ejendomsudvikleren afholder udgiften til den indledende betaling af grundskyld og herefter opkræver et forholdsmæssigt beløb hos samtlige ejere af de nyudstykkede ejendomme - herunder ejeren af restejendommen.

Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommunerne ses at have givet anledning til visse ændringer af den praktiske håndtering, for så vidt angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket ejendom i 2023, er blevet efterladt i en urimelig situation og med en markant skatteregning i form af grundskyld af jord, som de aldrig har ejet.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blev på den baggrund den 24. september 2024 enige om, at der skal indføres en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.

På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 10, at der efter ejendomsskattelovens kapitel 11 indsættes et nyt kapitel 11 a med §§ 82 a og 82 b om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2022-2024 i visse udstykningstilfælde.

Det foreslås i § 82 a, stk. 1, at en fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter ansøgning til Skatteforvaltningen er berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling af betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis samtlige fire betingelser er opfyldt.

De fire foreslåede betingelser vil således være kumulative, hvorved de alle vil skulle være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen i visse udstykningstilfælde vil skulle eftergive eller tilbagebetale grundskyld for kalenderåret 2024. En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil være skattefri, hvorfor den pågældende ejer ikke vil skulle svare indkomstskat af beløbet.

Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses, i lyset af at der i de omfattede udstykningssager typisk vil være tale om en fysisk boligkøber, som erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør, f.eks. en ejendomsudvikler.

I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden juridisk ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der vil have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalingen af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling eller el.lign.

Det vil også være et krav, at der er tale om en ejendom, der på vurderingsterminen den 1. januar 2024 vurderes som en ejendom, der omfattes af eller vil blive omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede afgrænsning svarer til de ejendomme, herunder ubebyggede ejendomme, hvor ejeren som alt overvejende hovedregel vil blive opkrævet grundskyld via personskattesystemerne, jf. ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, og dermed vil kunne anses som almindelige ejerboliger.

Nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:

- Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

- Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt grundværdi.

Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er ejendomme, der er kategoriseret som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 4, at ved ejerboliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to boligenheder:

1) Ejendomme til helårsbeboelse.

2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.

3) Sommerhuse og andre fritidshuse.

4) Sommerhusejerlejligheder.

5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.

6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr. 5.

7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under nr. 1.

8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.

Med »forventes at blive omfattet« tænkes på ejendomme, der ved modtagelsen af den endelige 2024-ejendomsvurdering, herunder omvurderinger, forventes kategoriseret som en ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på baggrund af en udstykning, men som indtil da har været kategoriseret som en landbrugs-, skov- eller erhvervsejendom.

Skatteforvaltningen vil således skulle skønne, om det må anses for sandsynligt, at en omkategorisering til ejerbolig vil indtræde. Et sådant skøn vil kunne baseres på plangrundlaget eller grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig, f.eks. hvis der er opført et række- eller parcelhus på grunden.

Det vil skulle ses, i lyset af at Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt ikke har udsendt omvurderinger med vurderingstermin den 1. januar 2024. Disse vurderinger vil ikke være udsendt på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, den 2. december 2024. For at sikre, at de berørte boligejere ikke vil skulle vente på udsendelsen af denne vurdering, vil Skatteforvaltningen i konkrete tilfælde kunne skønne, at den omtalte ejendom vil blive til en ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Et sådant skøn vil kunne baseres på plangrundlaget eller grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig, f.eks. hvis der allerede er opført et række- eller parcelhus på grunden.

Den foreslåede ordning vil både indebære en eftergivelse og en tilbagebetaling af grundskyld afhængigt af den specifikke situation. I det tilfælde, hvor en boligejer har betalt det opkrævede grundskyld for 2024 vil der være tale om en tilbagebetaling af den betalte grundskyld. Har boligejeren derimod ikke betalt, vil der være tale om en eftergivelse.

Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer f.eks. har betalt første rateopkrævning, men ikke anden rateopkrævning, hvorved der både vil skulle ske en eftergivelse og en tilbagebetaling af grundskyld.

Det vil være uden betydning, hvordan grundskylden er betalt. Det vil sige, at det er uden betydning, om betaling er sket i forbindelse med en opkrævning via skattekontoen eller inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden - f.eks. ved lønindeholdelse, jf. § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

For boligejere, som ikke har betalt grundskylden for 2024, vil der være tale om en eftergivelsesordning, herunder for ubetalte morarenter, jf. den foreslåede bestemmelse i ejendomskattelovens § 82 a, stk. 2. Det vil tilsvarende være uden betydning, om boligejerens grundskyld er under opkrævning eller under inddrivelse.

Der vil også kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer både vil skulle eftergives og tilbagebetales grundskyld, f.eks. hvis første rateopkrævning i 2024 er betalt, mens anden rateopkrævning ikke er betalt.

En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 vil udgøre den samlede grundskyld, som den pågældende boligejer har betalt for 2024. Det vil sige, at hvis boligejeren har overtaget ejendommen efter første rateopkrævning af grundskyld den 2. april 2024, vil eftergivelsen eller tilbagebetalingen alene omfatte den grundskyld, som boligejeren er blevet opkrævet på anden rateopkrævning den 1. august 2024.

Det vil sige, at i det tilfælde, hvor boligejeren har overtaget ejendommen efter første rateopkrævning, vil det være uden betydning, om boligejeren aftaleretligt - f.eks. via refusionsopgørelsen - er blevet opkrævet en forholdsmæssig andel af grundskylden betalt af sælger på første rateopkrævning.

Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person i henhold til et autoritativt register har overtaget ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person), som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må være registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2023 i et autoritativt register.

Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2, skulle være gennemført af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren har købt sin bolig på et tidspunkt, hvor udstykningen er gennemført af en tidligere ejer.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af en offentlig myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 er udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.

Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer, det vil typisk sige sælger, vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom - den nuværende restejendom - i to eller flere grunde.

Det vil sige, at den fysiske person, som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, vil have overtaget ejendommen, som har bibeholdt BFE-nummeret.

Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstykningen som minimum vil skulle være to nye ejendomme samt restejendommen - dvs. tre eller flere selvstændige ejendomme ialt.

Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med to eller flere ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen, fordi der i dette tilfælde ialt vil være tale om to selvstændige ejendomme - den nyudstykkede ejendom og restejendommen.

Der vil kunne være tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket ejendommen i f.eks. ti selvstændige boligejendomme og overdraget dem til tredjemand, som herefter overdrager dem enkeltvis til ti eller flere boligejere. Et sådant tilfælde vil ikke være til hinder for, at en boligejer - som har købt den såkaldte restejendom - vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.

Det foreslås i nr. 3, at det er en betingelse, at grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.

Den foreslåede betingelse indebærer, at den fysiske person er blevet opkrævet grundskyld af den ejendom, som der ansøges om en eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 for, via skattekontoen. Betingelsen skyldes systemhensyn.

Det foreslås som sidste betingelse i nr. 4, at det er en betingelse, at den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være en betingelse, at sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtigelse i henhold til fordeling, betaling el.lign. vedrørende grundskylden i 2024, som måtte fremgå af kontrakten, for så vidt angår den ejendom, der har fået det videreførte BFE-nummer, eller at en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.

Sælger vil typisk være den tidligere ejer nævnt i den foreslåede § 82 a, stk. 1, nr. 2. Årsagen til, at der i den foreslåede bestemmelse ikke henvises til den tidligere ejer i betingelsen er, at der vil kunne være tilfælde, hvor ejendommen er overdraget til tredjemand, inden den boligejer, som ansøger om en eftergivelse eller tilbagebetaling, overtager den pågældende ejendom, f.eks. hvis en større ejendomsudvikler udstykker 50 ejendomme med henblik på opførelse af boligparceller og videresælger 10 af disse til en underentreprenør el.lign., som herefter videresælger dem enkeltvis til fysiske personer.

Betingelsen skal ses, i lyset af at det må antages, at der har været en mangeårig praksis for en kontraktlig fordeling af grundskylden i udstykningstilfælde, og at en sådan fordeling formentlig vil være en standardklausul i købskontrakter i udstykningstilfælde.

Det vil være uden betydning, hvordan sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtigelse. Det vil sige, at bestemmelsen ikke alene vil finde anvendelse, når der er tale om misligholdelse, men f.eks. også i konkurs- eller insolvenstilfælde, hvor sælger vil have en intention om at betale, men bare ikke har en tilstrækkelig betalingsevne.

I tilfælde, hvor en regulering af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret, vil den foreslåede betingelse også være opfyldt. Det vil sikre, at boligejere, der ikke har været direkte eller indirekte vidende om den faktiske grundskyldsbetaling for kalenderåret 2024 i forbindelse med overtagelsen af boligen, også vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.

Betingelsen forudsætter, at boligejeren - eller dennes rådgiver - der ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, vil skulle indsende kopier af relevant dokumentation i henhold til en vurdering af, om den foreslåede betingelse nr. 4 vil være opfyldt.

Skatteforvaltningen vil i forbindelse med ansøgningen vejlede boligejeren om, hvilke dokumenter der vil skulle anses for relevante, f.eks. købskontrakten, salgsopstillingen og ejendomsdatarapporten.

De umiddelbart relevante dokumenter vil ikke findes i alle tilfælde, hvorfor det vil være Skatteforvaltningens konkrete skøn i det enkelte tilfælde, om den foreslåede betingelse i nr. 4 er opfyldt eller ej. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer ikke ønsker at udlevere relevante oplysninger, hvorved den foreslåede betingelse ikke vil være opfyldt.

Ved tvivlstilfælde, hvor det ikke klart og entydigt kan udledes af faktum, en købskontrakt el.lign., at sælger har misligholdt sine forpligtigelser vedrørende grundskyld, vil tvivlen skulle komme boligejeren til gode, hvorfor grundskylden i dette tilfælde vil skulle eftergives eller tilbagebetales.

Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende eller for sen betaling af grundskylden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, og der dermed er påløbet morarenter og gebyrer, vil disse skulle eftergives eller tilbagebetales, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebetalt sin grundskyld.

Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge af manglende eller for sen betaling af grundskyld for 2024. Det vil sige, at hvis boligejeren har øvrige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet morarenter og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil Skatteforvaltningen har truffet afgørelse herom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle sætte påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer indleverer ansøgningen efter det foreslåede § 82 a, stk. 1. Berostillelsen vil skulle gives i perioden fra ansøgningen indgives, og indtil Skatteforvaltningen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024.

Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld for 2024 er under opkrævning eller inddrivelse.

Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der indleverer en ansøgning om eftergivelse og tilbagebetaling, fordi disse aldrig vil kunne få medhold i ansøgningen, da de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses og tilbagebetalingsordning.

Er kravet under opkrævning vil Skatteforvaltningen skulle sætte opkrævningen i bero, hvorimod restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle gøre det, hvis kravet er under inddrivelse.

Det foreslås som 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler på den faste ejendom i sin helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., vil få forlænget sin virkningsperiode med samme antal dage, som en boligejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 82 a, stk. 1, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på ejendommen med den samme periode, som boligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 indtræder Skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til efter dennes kontraktforhold med den tidligere ejer at kræve, at den tidligere ejer iagttager sine forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden for kalenderåret 2024.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede betingelse i § 82 a, stk. 1, nr. 4, om, at den nuværende ejer har betalt grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskylden for 2024.

Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen blive tillagt muligheden for at rette henvendelse til sælger og anmode om, at sælger iagttager sine forpligtigelser, som disse fremgår af en købskontrakt el.lign., vedrørende grundskylden for 2024. Skatteforvaltningen tildeles dermed en begrænset partsstatus og tillægges samme retlige interesse som boligejeren, for så vidt angår de kontraktlige forpligtelser vedrørende grundskyld for 2024.

Det vil samtidig indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne påbegynde retsskridt mod sælger, herunder anlægge en sag ved domstolene. Inden påbegyndelse af eventuelle retsskridt vil Skatteforvaltningen skulle iagttage den til enhver tid gældende retssagsvejledning, jf. SKM2018. 517. DEP med senere ændringer.

Uanset udfaldet af eventuelle retsskridt vil det ikke have betydning for en eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 efter det foreslåede § 82 a, stk. 1.

Det foreslås i stk. 5, at indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, som grundskylden for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter at der er truffet afgørelse om eftergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden for kalenderåret 2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.

På nuværende tidspunkt er grundskylden for 2024 i den pågældende type sager beregnet på baggrund af en foreløbig 2023-vurdering, som vil blive afløst af den endelige 2023-vurdering, når denne udsendes af Skatteforvaltningen.

Det betyder, at en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil ske på baggrund af en foreløbig opgørelse af grundskylden for 2024, hvorfor der vil indtræde en efterregulering af grundskylden i forbindelse med udsendelsen af den endelige 2023-vurdering.

Henset til, at en boligejer, der har fået eftergivet eller tilbagebetalt grundskylden for 2024 efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, ikke vil have afholdt udgiften til grundskylden, foreslås det, at der ikke vil skulle ske en efterregulering af grundskylden.

Det betyder, at boligejeren hverken vil blive efteropkrævet eller få udbetalt grundskyld i forbindelse med udsendelsen af den endelige 2023-vurdering. Det betyder videre, at det beløb, som boligejeren har fået eftergivet eller tilbagebetalt efter den foreslåede § 82 a, stk. 1, heller ikke vil blive efterreguleret i forbindelse med udsendelsen af den endelige 2023-vurdering.

Det foreslås i stk. 6, at en eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld og eventuelle renter og gebyrer vil være fritaget for beskatning.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil en ejer ikke kunne påklage afgørelser efter den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.

I praksis vurderes det, at en afskæring af klageadgangen hovedsagelig vil have betydning i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i nogle tilfælde vil skulle skønne, om den pågældende ejendom vil blive omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1 - dvs. blive kategoriseret som en ejerbolig.

Afskæring af klageadgangen vil skulle ses, i sammenhæng med at kategoriseringen af de af ordningen omfattede ejendomme på tidspunktet for lovens ikrafttræden vil være sket på baggrund af en foreløbig vurdering, som ikke er tillagt klageadgang, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1, at foreløbige vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b og 89 c foretages uden partshøring og ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Ejendommens kategorisering vil dermed kunne påklages i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurdering. I tilfælde, hvor en fysisk ejer har fået afslag på sin ansøgning, fordi Skatteforvaltningen ikke har vurderet, at den pågældende ejendom vil blive kategoriseret som en ejerbolig, og som i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurdering modtager en kategorisering som en ejerbolig, vil den fysiske ejer kunne anmode om at få genoptaget afgørelsen og derved få ændret afslaget, jf. nedenfor om det foreslåede 2. pkt.

Det foreslås i 2. pkt., at fysiske ejere, der har fået afslag på en ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, fordi Skatteforvaltningen ikke skønnede, at ejendommen pr. 1. januar 2024 ville blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter anmodning kan få ansøgningen genoptaget, hvis skønnet viser sig at være forkert.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en fysisk ejer, der har fået afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at Skatteforvaltningen ikke skønnede, at vedkommendes ejendom vil blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på vurderingsterminen den 1. januar 2024 vil kunne anmode om at få ansøgningen genoptaget, hvis ejendommen bliver omfattet af disse bestemmelser i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurdering.

Forslaget skal ses, i lyset af at den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning i ejendomsskattelovens § 82 a i høj grad vil være en manuel og håndholdt ordning uden om Skatteforvaltningens systemer. Udsendelsen af de endelige vurderinger er derimod i vidt omfang automatiseret masseadministration. Det betyder, at Skatteforvaltningen ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, hvis Skatteforvaltningen selvstændigt ville skulle genoptage ansøgningerne i forbindelse med udsendelsen af de endelige 2023-vurderinger.

Det foreslås derfor, at de pågældende fysiske ejere selv vil skulle henvende sig til Skatteforvaltningen med henblik på genoptagelse, hvis deres ejendom - mod Skatteforvaltningens forventning - bliver omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på vurderingsterminen 1. januar 2024.

Til § 82 b

Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 4, at loven finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024. Det følger videre af stk. 5, at ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, og lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves den 1. januar 2024. Det følger afslutningsvis af stk. 7, at de regler, der ophæves i medfør af stk. 5, finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023.

For ejendomsskatter, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023, vil de nu ophævede regler i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat således fortsat finde anvendelse.

For grundskyld, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023, har kommunalbestyrelsen efter den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat en række muligheder for at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld.

Kommunalbestyrelsen kan således i henhold til § 8 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, efter visse betingelser meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:

1) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer.

2) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål og ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn.

3 Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål.

4) Gas-, vand- og fjernvarmeværker.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 8 a og efter visse betingelser meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan.

Kommunalbestyrelsen kan endelig efter § 9 og efter visse betingelser meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld, hvis kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, eller at en vis bebyggelse bevares. Fritagelse kan dog efter denne bestemmelse kun gives for en vurderingsperiode ad gangen.

Det følger herefter af § 30, at ud over, hvad bestemmelserne i den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift hverken eftergives eller på anden måde lempes.

Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommunerne ses at have givet anledning til visse ændringer af den praktiske håndtering, for så vidt angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig situation og med en markant skatteregning i form af grundskyld af jord, som de aldrig har ejet. Det foreslås derfor i den foreslåede § 82 a, at indføre en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning, som gør det muligt for Skatteforvaltningen at eftergive eller tilbagebetale grundskyld for kalenderåret 2024 under visse betingelser.

Det kan ikke udelukkes, at der, for så vidt angår skatteårene 2022 og 2023, findes eksempler på lignende situationer, eller senere hen vil kunne opstå sådanne situationer, i takt med at de endelige ejendomsvurderinger udsendes, og at der i den forbindelse vil skulle ske en efterregulering for disse skatteår.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en kommunal eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for skatteårene 2022 og 2023.

Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen for ejendomme, der er ejet af en fysisk person, efter ejerens ansøgning kan meddele en eftergivelse eller tilbagebetaling af hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og 2023, hvis begge følgende betingelser er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at kommunalbestyrelsen under visse betingelser og efter en ansøgning fra boligejer vil kunne meddele hel eller delvis eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023.

Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses, i lyset af at i de omfattede udstykningssager vil der typisk være tale om en fysisk boligkøber, som erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør, f.eks. en ejendomsudvikler.

I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden juridisk ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der vil have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalingen af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling el.lign.

Ejendommens kategorisering vil være uden betydning. Det vil skulle ses, i lyset af at for nogle ejendomme er de endelige vurderinger endnu ikke udsendt. Det betyder, at der vil kunne være eksempler på ejendomme kategoriseret som en erhvervsejendom, som faktisk fremstår som en ejerbolig, f.eks. fordi der er tale om en 800 m2 grund med et parcelhus, som endnu ikke har modtaget en omvurdering.

Den foreslåede bestemmelse har således i lighed med det foreslåede § 82 a, stk. 1, til hensigt at give mulighed for, at kommunalbestyrelsen i visse udstykningstilfælde vil kunne eftergive eller tilbagebetale grundskyld for 2022 og 2023. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor den fysiske ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld for skatteårene 2022 eller 2023, og hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for disse skatteår, eller hvor en fordeling af grundskylden for skatteårene 2022 eller 2023 ikke er kontraktuelt reguleret.

Bestemmelsen vil både finde anvendelse for grundskyld, der foreløbigt er opkrævet i 2022 og 2023, herunder for ejendomme, som efter § 37 a i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, har fået ansat et foreløbigt beregningsgrundlag, og for et eventuelt efterreguleringsbeløb i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurdering.

Ved hele eller dele af grundskylden menes, at kommunalbestyrelsen selv vil kunne beslutte, om hele grundskylden for begge skatteår vil skulle eftergives eller tilbagebetales. Det vil eksempelvis også kunne besluttes, at det alene vil skulle ske for ét skatteår eller for den periode, den fysiske person (ansøgeren) ikke selv har beboet ejendommen.

Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person i henhold til et autoritativt register skal have overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.

Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person), som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må være registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2021 i et autoritativt register.

Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2, skulle være gennemført af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren har købt boligen på et tidspunkt, hvor udstykningen er gennemført af en tidligere ejer.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som kommunen til enhver tid anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af en offentlig myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er tinglyst.

Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023 er udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.

Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer, det vil typisk sige sælger, vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom - den nuværende restejendom - i to eller flere grunde.

Det vil sige, at den fysiske person, som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, vil have overtaget ejendommen, som har bibeholdt BFE-nummeret.

Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstykningen som minimum vil skulle være to nye ejendomme samt restejendommen - dvs. tre eller flere selvstændige ejendomme ialt.

Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med to eller flere ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen, fordi der i dette tilfælde ialt vil være tale om to selvstændige ejendomme - den nyudstykkede ejendom og restejendommen.

Der vil kunne være tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket ejendommen og overdrager den til tredjemand, som herefter overdrager til boligejeren. Et sådant tilfælde vil ikke være til hinder for, at en boligejer vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.

Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 helt eller delvis kan omfatte eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende betaling af grundskylden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, hvor der er påløbet morarenter og gebyrer, vil kommunen ligeledes kunne vælge at eftergive eller tilbagebetale disse, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebetalt sin grundskyld.

Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge af manglende betaling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023. Det vil sige, at hvis boligejeren har øvrige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet morarenter og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sættes i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, og indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne sætte påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer indleverer ansøgningen efter det foreslåede § 82 b, stk. 1. Berostillelsen vil kunne gives i perioden fra ansøgningen indleveres, og indtil kommunen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023.

Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld er under opkrævning eller inddrivelse.

Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der indleverer en ansøgning om eftergivelse og tilbagebetaling, fordi disse aldrig vil kunne få medhold i ansøgningen, da de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning.

Det foreslås i 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, vil få forlænget sin virkningsperiode med samme antal dage, som en boligejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023, jf. det foreslåede § 82 b, stk. 1, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom, med den samme periode, som boligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at en eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld og eventuelle renter og gebyrer vil være fritaget for beskatning.

Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1-3 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i relation til grundskyld opkrævet efter den tidligere gældende lov om kommunalejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er ikke tillagt en administrative klageadgang til Skatteankeforvaltningen eller anden myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indsættes dog i ejendomsskatteloven, hvorfor der vil kunne opstå tvivl om en eventuel administrative klageadgang.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det dermed, at der ikke vil være en administrativ klageadgang - ligesom tilfældet er for øvrige kommunale afgørelser vedrørende grundskyld for skatteåret 2023 og tidligere skatteår.

Til nr. 11

Det foreslås i ændringsforslag nr. 11, at i lovforslagets § 6, stk. 2, ændres »21-43« til »21-37, 03, 38-43«.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, hvorefter lovforslaget foreslås delt i to lovforslag.

Lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 21, og §§ 2 og 6, som vedrører forslag til indførelse af en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, foreslås udskilt i L 24 A.

Lovforslagets § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§ 3-6, som vedrører de øvrige elementer, foreslås udskilt i L 24 B.

I ændringsforslaget til det under B nævnte lovforslag foreslås 9 ændringsforslag, inklusive nærværende ændringsforslag nr. 11 om ændringer til lovforslagets bestemmelse om ikrafttrædelse.

Ændringsforslag nr. 7 og 9 omhandler ændringer til ændringer i lovforslaget, som vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, hvorfor disse ikke er omtalt i denne foreslåede bestemmelse. Ændringsforslag nr. 8, hvor der efter lovforslagets § 37 foreslås indsat et nr. 03, vil ligeledes skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

De øvrige elementer i ændringsforslag nr. 3-6 og 10 omhandler berostillelse af opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift i særlige tilfælde, to eftergivelses- og tilbagebetalingsordninger og ændringer til de i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 17, stk. 5 og 7, som alle vil skulle træde i kraft den 2. december 2024. De er derfor ikke med i ændringsforslag nr. 11.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser, fordi det skønnes, at der kun vil være ganske få tilfælde, hvor der efter de foreslåede regler vil skulle ske en eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2022-2024.

Ændringsforslaget til L 24 A skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, regionerne og kommunerne.

Ændringsforslaget til L 24 B vedrørende en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Derudover skønnes ændringsforslaget til L 24 B at medføre administrative omkostninger i Skatteforvaltningen på 1,6 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. varigt fra 2026 til sagsbehandling, kontrol og forretningsafklaringer.

Det bemærkes, at skønnet er forbundet med stor usikkerhed, da de administrative omkostninger vil afhænge af antallet af sager, der for nuværende ikke er kendt.

Ændringsforslaget til L 24 B forventes ikke at have nævneværdige konsekvenser for kommunerne.

Ændringsforslaget til L 24 B vurderes ikke at have konsekvenser for regioner.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til 1. behandling den 11. oktober 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. juni 2024 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2023-24, SAU alm. del - bilag 302. Et udkast til ændringsforslag har været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 9. oktober 2024 dette udkast til udvalget, jf. L 24 - bilag 2. Den 2. oktober 2024 og den 8. november 2024 sendte skatteministeren høringssvarene og høringsnotater til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) fmd. Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Serdal Benli (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.