Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. december 2024

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, M, DF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 5 og 6.

Et tredje mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF finder det dybt kritisabelt, at udvalget har fået under 24 timer til at behandle meget omfattende ændringsforslag, som vil give betydelige skattelettelser på anslået over 130 mio. kr. til en række holdingselskaber med 7 års tilbagevirkende kraft.

SF finder det mangelfuldt belyst, hvordan provenutabet for statskassen på 170 mio. kr. er beregnet, hvor mange der forventes at få gavn af denne bagudrettede skattelettelse, hvordan de administrative konsekvenser af lovforslaget vil blive håndteret, og om ordningen er kontrollerbar for myndighederne. SF er bekymrede for lovkvaliteten med en så forhastet lovproces.

SF er imod det samlede lovforslag og er i særdeleshed skeptiske over for effekten på iværksætteri af de påtænkte skattelettelser i form af en forhøjet progressionsgrænse for beskatning af personlig aktieindkomst og en forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at Danmarksdemokraterne er med i »Aftale om Iværksætterpakken« fra juni 2024. Danmarksdemokraterne er glade for at være med i aftalen, der vil medvirke til at forbedre vilkårene for iværksættere i Danmark.

I forbindelse med udmøntning af aftalen og lovforslaget har aftalepartierne - minus Danmarksdemokraterne, der ved en fejl ikke var indbudt til forhandling - ændret i aftalen, således at ændringer i den udskældte lagerbeskatning skulle få virkning med tilbagevirkende kraft fra 2018, og at det skulle finansieres med en udskydelse af ændringen af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst med 1 år, så den først skulle træde i kraft i 2026.

Efter at fejlen med, at Danmarksdemokraterne ikke var med omkring disse ændringer, blev opdaget, har Danmarksdemokraterne benyttet lejligheden til at ønske, at skatteministeren ruller lagerbeskatningen yderligere tilbage til den 1. januar 2015 og lader finansieringen ske gennem en gradvis indfasning af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst.

Skatteministerens ændringsforslag herom afventes, hvorfor Danmarksdemokraterne vil vente med at redegøre for sin stilling til det samlede lovforslag til 2. behandling, når indholdet af skatteministerens ændringsforslag kendes.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget og de løsningsforslag, der er kommet bagudrettet, men at partiet ønsker afklaring af en løsning på det problem, der bagudrettet er for ejere af virksomheder, der er blevet solgt til et børsnoteret selskab.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternativet generelt støtter bedre vilkår for iværksættere og gode rammevilkår for fremtidens iværksættere.

Alternativet har også en overordnet skattepolitik, som handler om mindre skat på almindelig indkomst og mere skat på kapitalafkast. Dette lovforslag rummer mange forskellige ting, f.eks. forskerbeskatning, som ikke kun vedrører iværksættere, og positive tiltag vedrørende fantomskat, men efter en samlet vurdering af alle elementerne kan Alternativet ikke støtte forslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD):

1) Nr. 4 og 5 udgår.

[Sikring af, at selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., alene vedrører udbytter af porteføljeaktiebeholdninger]

2) Nr. 6 affattes således:

»6. I § 2, stk. 8, indsættes efter 7. pkt. som nye punktummer:

»Reglen i 7. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det er tillige en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU eller beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.««

[Skattefritagelse for udbytter af unoterede porteføljeaktier udvides, når den retmæssige ejer har bestemmende indflydelse og beskatningen skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst]

3) Efter nr. 12 indsættes:

»01. I § 17, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »udbytteudlodningstidspunktet«: » og er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.«

[Sikring af værnet mod videreudlodning gennem mellemliggende danske moderselskaber]

Til § 3

4) Efter nr. 7 indsættes:

»01. I § 26, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,« til: »§ 23, stk. 2, 4, 5, 8 og 9,«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF):

5) Nr. 4 affattes således:

»4. § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, affattes således:

»d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.««

[Lovteknisk omformulering af den foreslåede ændring]

6) Efter nr. 5 indsættes:

»01. § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, affattes således:

»d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selska‍bsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.««

[Lovteknisk omformulering af den foreslåede ændring]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og DD):

7) Efter nr. 2 indsættes:

»01. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »350.000 kr.« til: »130.000 kr.««

[Nedsættelse af grænsen for, hvornår unoterede aktier m.v. skal tages ud af pensionsordningen]

Til § 9

8) I stk. 2 udgår »og § 4«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 12]

9) I stk. 3 ændres »og 10-12« til: », 10-12 og 01«.

[Virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 3]

10) I stk. 3 ændres »3 og 4« til: »3, 4 og 01«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

11) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. § 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2018 eller senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«

[Selskaber kan vælge realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2024]

12) I stk. 5 indsættes før »§ 6, nr. 1,«: »§ 4 og«.

[Forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst udskydes til indkomståret 2026]

13) Som stk. 7 og 8 indsættes:

»Stk. 7. En skattepligtig, der på baggrund af et valg om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen, som følge af at den skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4, skal underrette told- og skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor der er sket beskatning af aktierne efter lagerprincippet. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, træffes valget om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7. Forpligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.«

[Frist for selskabers mulighed for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen som følge af ændringsforslag nr. 11]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter gældende regler skal udenlandske selskaber m.v. betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

I lovforslagets § 1, nr. 4, er det foreslået i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet direkte og indirekte«.

Det fremgår af bemærkningerne, at der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., bl.a. foreslås at ændre begrebet »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«. Udvidelsen af bestemmelsen til også at finde anvendelse på indirekte ejede ejerandele er en følge af forslaget om ændringen til retmæssige ejere.

Ændringen kan imidlertid føre til, at selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., finder anvendelse i situationer, hvor den umiddelbare modtager af udbytteudlodningen (den rette indkomstmodtager) ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen. Dette er ikke hensigten.

Med ændringsforslaget foreslås det derfor, at lovforslagets § 1, nr. 4, der er konsekvensændringen af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt., udgår. Herved sikres det, at selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., kun kan finde anvendelse, når selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det tilsvarende i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, at ændre »det sammen med« til »denne sammen med« og efter »§ 2,« at indsætte »direkte og indirekte«. Disse ændringer er også ifølge bemærkningerne konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.

Med ændringsforslaget foreslås det, at også lovforslagets § 1, nr. 5, der er konsekvensændringen af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., udgår, idet 7. pkt. hænger nøje sammen med 6. pkt.

Til nr. 2

Efter lovforslaget skal udenlandske selskaber m.v. betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Satsen nedsættes dog til nul, hvis udbyttet modtages af skattefrie porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Det er tillige en betingelse, at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende uden for EU, Norge og Island, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. og 9. pkt.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede indsættelse af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. og 9. pkt., affattes således, at reglen i 7. pkt. dog ikke finder anvendelse, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og at det tillige er en betingelse for anvendelsen af 4. pkt., at den retmæssige ejer ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, medmindre den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU eller beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsove‍ren‍skomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Det vil betyde, at reglen i 7. pkt. ikke skal finde anvendelse, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Forslaget er en følge af EØS-aftalens bestemmelser om etableringsfriheden.

Det vil desuden betyde, at det som udgangspunkt er en betingelse, at den retmæssige ejer af udbyttebetalingen ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2. Betingelsen finder dog ikke anvendelse, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i EU, eller hvis beskatningen af den retmæssige ejer skal nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som Danmark har med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Kredsen af porteføljeaktionærer, der kan modtage udbytter skattefrit fra unoterede danske selskaber, udvides hermed i forhold til lovforslaget til også at omfatte tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttebetalingen har bestemmende indflydelse i det unoterede danske selskab, hvis den retmæssige ejer har ret til nedsættelse af den danske kildebeskatning efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Ændringsforslag nr. 2 stillet i 1. udkast til betænkning indeholdt også en ændring af lovforslagets § 1, nr. 6. Denne ændring er indarbejdet i nærværende ændringsforslag nr. 2, som derfor træder i stedet for ændringsforslag nr. 2 i udkast til betænkning, som trækkes tilbage.

Til nr. 3 og 9

Efter gældende ret er udbytter, som danske selskaber modtager af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, skattefrie. Dette følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er dog ikke alle datterselskabsudbytter, der er skattefrie. Det er f.eks. en betingelse for, at der er tale om datterselskabsaktier, at det udenlandske datterselskab er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

I de tilfælde, hvor det danske selskab ikke er skattefri af udbyttebetalingen, kan det danske selskab få lempelse i skatten på det modtagne udbytte for den skat, som datterselskabet og ethvert datterselskab på lavere niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet (underliggende selskabsskatter).

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat en betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et dansk moderselskab skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen.

Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., skal bl.a. hindre, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct. Beskatningen kan eventuelt nedsættes, hvis der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem datterdatterselskabets hjemland og moderselskabets (den retmæssige ejers) hjemland.

Samtidig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 1, at ophæve den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt., hvorefter der skal ske kildebeskatning af udbyttet ved videreudlodningen fra det indskudte danske selskab til det udenlandske selskab.

Med ændringsforslagets nr. 3 foreslås det, at selska‍bsska‍ttelovens § 17, stk. 2, ændres, så der efter udbytteudlodningstidspunktet indsættes », og er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

Ændringsforslaget medfører, at det vil være en betingelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, at det danske udbyttemodtagende selskab er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.

Med ændringsforslaget vil der ikke kunne opnås lempelse for underliggende selskabsskatter efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, hvis det danske selskab er skattepligtigt af udenlandske datterselskabsudbytter som følge af misbrug, hvor det ikke er retmæssig ejer af udbytterne. Herved sikres det, at antimisbrugsreglen kan modvirke omgåelse, hvor det danske selskab indsættes med henblik på at omgå udenlandske kildeskatter.

Det danske selskab vil kunne få lempelse i den danske beskatning efter ligningslovens § 33 eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten i det omfang, det udenlandske datterselskab pålægges kildeskatter ved udlodningen til det danske selskab.

Med ændringsforslag nr. 9 foreslås det i lovforslagets § 9, stk. 3, at ændre », og 10-12« til: », 10-12 og 01«.

Ændringsforslaget betyder, at ændringen får virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere, ligesom de andre ændringer vedrørende udbyttebeskatningen.

Til nr. 4

Efter aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1, opgøres gevinst og tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om lagerprincippet.

Med lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Med ændringsforslaget foreslås det i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1, at ændre »§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8,« til »§ 23, stk. 2, 4, 5, 8 og 9,«.

Der er tale om en konsekvensændring, der ved en fejl ikke indgik i det fremsatte lovforslag. Ændringsforslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås en anden lovteknisk tilgang i forhold til den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, der er indeholdt i lovforslagets § 5, nr. 4, idet der i stedet foreslås en nyaffattelse af den pågældende bestemmelse.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås en anden lovteknisk tilgang i forhold til den foreslåede ændring af ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, der er indeholdt i lovforslagets § 5, nr. 4, idet der i stedet foreslås en nyaffattelse af den pågældende bestemmelse.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås det at nedsætte grænsen for, hvornår unoterede aktier m.v., der er placeret i en pensionsordning, skal afstås eller erhverves for frie midler. En nedsættelse af denne grænse tjener til at understøtte, at de friere rammer for investering af private pensionsopsparinger i unoterede aktier m.v., som er aftalt med iværksætterpakken, kan anvendes efter hensigten, således at det bliver muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier m.v.

Efter pensionsbeskatningslovens § 30 B skal en kontohaver, hvis den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i et pengeinstitut bortset fra den del af opsparingen, der anbragt i et aktie- og anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier m.v.) og andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, er faldet til under 350.000 kr. den 31. december, inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de nævnte kapita‍landele eller erhverve dem for frie midler.

Hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de nævnte kapitalandele eller erhverver de pågældende kapitalandele for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Herefter finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, dvs. afgiftsberigtigelse, tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til nævnte kapitalandele, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

De friere rammer for investering af private pensionsordninger, der er foreslået med lovforslagets § 8, for så vidt angår godkendte, udenlandske pensionsordninger, og som, for så vidt angår danske pensionsordninger, vil følge af Finanstilsynets påtænkte ændring af bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen), vil indebære, at grænsen for, hvor meget der som minimum skal investeres i hvert unoteret selskab, sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Derudover vil det for opsparing op til 2 mio. kr. indebære, at kravet om, at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af kundens samlede opsparing, forhøjes til 25 pct. For opsparing over 2 mio. kr. vil der ikke være begrænsning på værdien af de unoterede kapitalandele, idet kravet om højst at udgøre 50 pct. på investeringstidspunktet for opsparing op til 4 mio. kr. og højst 75 pct. for opsparing over 4 mio. kr. ophæves.

Disse placeringsregler følger for pensionsordningerne i pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark af puljepensionsbekendtgørelsen, mens det for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, reguleres i pensionsbeskatningslovens § 12.

Efter lovforslagets § 8, for så vidt angår godkendte, udenlandske pensionsordninger, og som følge af Finanstilsynets påtænkte ændring af puljepensionsbekendtgørelsen vil der med en pensionsopsparing på 200.000 kr. kunne placeres ned til blot 50.000 kr. - svarende til 25 pct. af opsparingen - i et unoteret selskab. I tilfælde af at opsparingens værdi er uændret den førstkommende 31. december, vil pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, finde anvendelse, da værdien af opsparingen eksklusive værdien af de unoterede kapitalandele i så fald vil være 150.000 kr. Det vil betyde, at kontohaveren inden 3 måneder vil skulle afstå eller erhverve de unoterede kapitalandele for frie midler.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre grænsen i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, 1. pkt., fra »350.000 kr.« til »130.000 kr.«.

Denne med ændringsforslaget foreslåede nedsættelse af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, vil understøtte, at de friere rammer for placering af private pensionsopsparinger i unoterede aktier m.v. kan anvendes efter hensigten, herunder også, for så vidt angår pensionsopsparinger med en værdi under 350.000 kr., samtidig med at reglen fortsat vil sikre, at der til stadighed vil være en vis likviditet i pensionsopsparinger, der har oplevet et værdifald i den del af opsparingen, der normalvis er mest likvid. Den foreslåede grænse på 130.000 kr. vil sikre omtrent samme forhold mellem den tilstrækkelige beløbsmæssige størrelse af en pensionsopsparing, hvor placeringsreglerne giver mulighed for at investere pensionsopsparingen i unoterede kapitalandele, og beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, der indebærer, at de unoterede kapitalandele skal afstås eller erhverves for frie midler.

Ændringsforslaget omfatter både de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovens § 12, jf. lovforslagets § 8, som finder anvendelse for udenlandske pengeinstitutter, og de ændringer af puljepensionsbekendtgørelsen, som Finanstilsynet har haft i offentlig høring i perioden fra den 21. august 2024 til den 18. september 2024, og som vil skulle finde anvendelse for danske pengeinstitutter. Finanstilsynet påtænker at sætte ændringerne af puljepensionsbekendtgørelsen i kraft den 1. januar 2025, hvilket svarer til den foreslåede ikrafttrædelsesdato for lovens § 8, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

Ændringsforslaget til lovforslagets § 8 vil efter det foreslåede tilsvarende blive omfattet af lovforslagets § 9, stk. 1, og derved efter det foreslåede træde i kraft den 1. januar 2025.

Til nr. 8 og 12

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 27 pct.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct.

Progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst er således efter gældende ret 63.300 kr. (2025-niveau), jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2.

Med lovforslagets § 4, jf. § 9, stk. 2, er det foreslået, at progressionsgrænsen for aktieindkomst forhøjes til 83.100 kr. (2025-niveau) med virkning fra og med indkomståret 2025.

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at lade henvisningen til § 4 i lovforslagets § 9, stk. 2, udgå.

Det vil indebære, at forhøjelsen af progressionsgrænsen for aktieindkomst ikke får virkning fra og med indkomståret 2025.

Med ændringsforslag nr. 12 foreslås det i stedet, at § 4 får virkning fra og med indkomståret 2026.

Det vil indebære, at forhøjelsen af progressionsgrænsen for aktieindkomst først sker fra og med indkomståret 2026.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 5, hvorved en del af lovforslagets § 5, nr. 4, foreslås udskilt i et særskilt nummer.

Til nr. 11

Efter gældende regler skal selskaber m.v. som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), skal gevinst og tab medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier). Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil være mulig i en periode på 7 år efter den første børsnotering.

Den foreslåede ændring vil bl.a. medføre, at selskaber kan vælge, at investeringer i nynoterede porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter lagerprincippet. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil også omfatte eventuelle nyudstedelser af aktier i det børsnoterede selskab, f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering.

Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås i henhold til lovforslagets § 9, stk. 4, at få virkning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang den 1. januar 2025 og frem.

Med ændringsforslag nr. 11 foreslås det, at selskabers adgang til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, får virkning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2018 eller senere.

Det vil indebære, at selskaber, der er blevet beskattet efter lagerprincippet, som følge af at de har aktier i et selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, også får mulighed for at vælge realisationsprincippet for aktier i dette selskab.

Det foreslås samtidig, at muligheden for at vælge realisationsbeskatning i disse tilfælde kun skal gælde, hvis selskabet ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før sidstnævnte selskab første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede afgrænsning til selskabsaktionærer, der ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før selskabet første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er foretaget med henblik på at udelukke eventuelle nye selskabsinvestorer fra muligheden for at vælge realisationsbeskatning vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024.

Dette valg vil som udgangspunkt skulle træffes senest den 1. juli 2025, jf. ændringsforslag nr. 13.

Herudover er betingelserne for og konsekvenserne af at vælge realisationsbeskatning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, de samme, som efter lovforslaget skal gælde for aktier i selskaber, der første gang optages til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer bl.a., at ændringsforslaget omfatter alle de aktier i samme selskab, som selskabsaktionæren ejer i perioden på 7 år. Inden for perioden kan selskabsaktionæren således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab, hvor nogle af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre er omfattet af realisationsprincippet. Selskabsaktionæren kan dog have aktier i et andet selskab, som er lagerbeskattet.

Det indebærer også, at valget skal træffes for hele perioden på 7 år, hvor selskabsaktionæren ejer aktier i det selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang fra og med den fra 1. januar 2018 og frem. Hvis selskabet har købt flere aktier, efter selskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil disse aktier også skulle omfattes af valget af realisationsprincippet.

Hvis selskabsaktionæren har solgt aktier i perioden og aktierne er valgt beskattet efter realisationsprincippet, vil adgangen til fradrag for tab ved afståelsen være kildeartsbegrænset.

Efter udløb af perioden på 7 år efter at selskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil det selskab, der har valgt beskatning efter realisationsprincippet, skulle anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som selskabet fortsat ejer.

Ved overgang til beskatning efter lagerprincippet anvendes aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor aktierne overgår til lagerbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet yderligere porteføljeaktier i tilknytning til børsnoteringen eller i løbet af perioden på 7 år, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen eller efter børsnoteringen og i løbet af perioden på 7 år har skiftet skattemæssig status fra datterselskabsaktier eller fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier, opgøres anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Den skattemæssige statusændring sidestilles med afståelse og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er således værdien på tidspunktet, hvor selskabets aktier overgår til skattepligtige porteføljeaktier og derved går fra at være en skattefri aktie til en skattepligtig porteføljeaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien på tidspunktet for overgang til skattepligtige porteføljeaktier i sådanne tilfælde udgøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Der vil ved overgang til lagerbeskatningen indtræde en beskatning af de urealiserede gevinster og tab, der er optjent over perioden.

Til nr. 13

Det foreslås ved forslaget til bestemmelsen i § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., at selskaber, som ønsker at få ændret skatteansættelsen som følge af valg af realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2024, jf. ændringsforslag nr. 11, skal underrette Skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningsloens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor der er sket beskatning af aktierne efter lagerprincippet.

Valget af realisationsprincippet og den deraf følgende genoptagelse af skatteansættelsen for de omfattede indkomstår vil ikke kunne omgøres.

Genoptagelsen af skatteansættelsen vil i øvrigt skulle følge de almindeligt gældende regler for genoptagelse. Dette gælder også med hensyn til udbetaling af eventuelle nedsatte skattebetalinger for perioder med lagerbeskatning, som vil indebære en rentetilskrivning eller eftergivelse af ikkebetalt skat. Tilsvarende gælder manglende betaling af skattebeløb, der skyldes eventuelle forhøjelser af skatteansættelsen som følge af det ændrede valg af opgørelsesprincip.

Genoptagelsen vedrører skatteansættelsen for de indkomstår i hele perioden, hvor indkomst fra de pågældende aktier har påvirket indkomstopgørelsen i selskabet. Der vil ikke som følge af en genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse kunne foretages andre ansættelsesændringer end dem, der er en direkte følge af valget om anvendelse af realisationsprincippet. Eventuelle andre ansættelsesændringer vil kun kunne foretages i det omfang, der sker genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Hvis et selskabs aktier f.eks. er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 6. juni 2019, vil selskabsaktionærer, der ejede aktier i det pågældende selskab mindst 30 dage før børsnoteringen den 6. juni 2019, kunne anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for afsluttede indkomstår med henblik på at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende aktier i alle årene.

For uafsluttede indkomstår vil selskabet skulle opgøre gevinst og tab på de pågældende aktier, som fortsat er i behold, efter realisationsprincippet til og med den 6. juni 2026. Med udløb af 7-årsperioden pr. 7. juni 2026 vil der dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske beskatning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås ved forslaget til § 9, stk. 7, 3. pkt., at der for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, kan træffes valg om beskatning efter realisationsprincippet, i forbindelse med at selskabet indgiver oplysninger efter skattekontrollovens § 2. Formålet hermed er at sikre, at selskabet ikke i disse tilfælde skal træffe valget, før selskabet skal indgive de almindelige indkomstoplysninger for det pågældende indkomstår.

Hvis et selskab, der anmoder om genoptagelse efter bestemmelserne i forslaget til § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i den periode, som genoptagelsen omfatter, er indgået i en sambeskatning, vil de ændringer af skatteansættelsen for den skattepligtige, der foretages som følge af genoptagelsen, kunne have konsekvenser for skatteansættelserne for de sambeskattede selskaber, idet disse selskabers skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens almindelige regler vil kunne genoptages med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den ændring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., at en anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgivelsen af en genoptagelsesanmodning efter stk. 7 samtidig vil skulle anses for en genoptagelsesanmodning for eventuelle sambeskattede selskaber. Der vil således samtidig med ændringen af den skattepligtiges skatteansættelser blive taget stilling til, hvilke eventuelle ansættelsesændringer der som en direkte følge af ændringerne af den skattepligtiges skatteansættelser skal foretages for de øvrige selskaber, der er indgået i sambeskatningen i den relevante periode.

Genoptagelse efter bestemmelsen vil skulle ske for selskaber, der er indgået i sambeskatningen i den relevante periode, også selv om de ikke længere er sambeskattet med den skattepligtige.

Genoptagelsen vil kunne indebære, at der for et indkomstår opstår et skattekrav, herunder mod et selskab, der ikke længere indgår i sambeskatningen, f.eks. fordi det er udgået af sambeskatningskredsen som følge af et salg af selskabet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis beskatningen efter lagerprincippet har medført, at den skattepligtige i et indkomstår har haft et underskud, som er udnyttet af et andet selskab i sambeskatningen. Hvis anvendelsen af realisationsprincippet medfører, at underskuddet formindskes eller helt bortfalder, vil skatteansættelsen for det sambeskattede selskab, der har udnyttet underskuddet, kunne genoptages med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den ændring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige. Dette vil gælde, også selv om selskaberne ikke længere er sambeskattede.

I det nævnte eksempel vil denne ændring medføre, at der sker en forhøjelse af det (tidligere) sambeskattede selskabs indkomst i det indkomstår, hvor det har udnyttet det underskud hos den skattepligtige, der som følge af genoptagelsen efter forslaget til bestemmelsen i § 9, stk. 7, helt eller delvis bortfalder.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 2. pkt., at forpligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en anmodning om genoptagelse efter den særlige overgangsregel i § 9, stk. 7, ikke vil kunne medføre, at der for et indkomstår kan rettes et skattekrav mod sambeskattede selskaber, hvis skatteansættelser genoptages efter forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., idet den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i stedet vil skulle betale et sådant skattekrav. Ved skattekravet skal forstås kravet på indkomstskat samt tillæg og renter som følge af den ændrede skatteansættelse.

Skulle det forekomme, at skattekravet opstår som følge af en ændring af skatteansættelsen for et selskab, der f.eks. som følge af et salg ikke længere indgår i sambeskatningen, sikrer den foreslåede bestemmelse, at der ikke mod et sådant »udenforstående« selskab kan rettes et skattekrav, som selskabet og dets ejere er uden indflydelse på, og som køberen efter den indgåede købsaftale muligvis ikke vil kunne opnå dækning for hos sælgeren.

Det bemærkes, at den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse i et tilfælde, hvor selskabets underskud er blevet udnyttet af et andet selskab i en national sambeskatning, efter selskabsskattelovens § 31, stk. 8, har krav på at modtage en betaling svarende til skatteværdien af underskuddet. Da selskabet således har modtaget en betaling svarende til skatteværdien af (den del af) underskuddet, der er udnyttet af det sambeskattede selskab, vil forpligtelsen til at betale det skattekrav, der opstår ved ændringen af skatteansættelsen for det sambeskattede selskab, der har udnyttet underskuddet, således reelt blot udligne den tidligere modtagne betaling.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ændringsforslag nr. 11 og 13 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et samlet mindreprovenu på ca. 140 mio. kr. (2025-niveau). Heraf vedrører ca. 100 mio. kr. udbetalinger af det nedsatte skattebeløb. 40 mio. kr. vedrører beregnede renter af det nedsatte skattebeløb efter de almindelige regler.

Skatteministeriet har ikke detaljerede oplysninger om, hvilke selskaber der havde danske og udenlandske porteføljeaktier, før og efter disse blev børsnoterede. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at en begrænset andel af den samlede skønnede beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeaktier ejes af selskabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier i selskabet mindst 30 dage før børsnoteringen.

Ved virkning i 2025 vil det samlede mindreprovenu på 140 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd skulle finansieres i 2025.

Ændringsforslag nr. 8 og nr. 12, der vedrører udskydelse af den foreslåede forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst fra 2025 til 2026, vurderes at tilvejebringe finansiering på 170 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd i 2025.

Ændringsforslaget vurderes således at tilvejebringe finansiering af udgifterne forbundet med at give den foreslåede mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft.

For så vidt angår ændringsforslagets initiativ vedrørende realisationsbeskatning, vurderes initiativet isoleret set med usikkerhed at medføre administrative omkostninger for Skattestyrelsen svarende til samlet 30,0 mio. kr. (ca. 38 årsværk) til behandling af genoptagelsessager. Dertil kan der være omkostninger forbundet med opkrævning, som for nuværende ikke er vurderet. Varetagelse af opgaven kræver omprioritering af ressourcer i Skattestyrelsen, som vil have konsekvenser for de væsentlige områder, hvor ressourcerne skal tages fra. Givet opgavens omfang og kompleksitet vil opgaven strække sig over en årrække. Både tidshorisont og omfang skal afklares nærmere.

For så vidt angår ændringsforslagets initiativ vedrørende forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst, vurderes initiativet isoleret set at medføre administrative omkostninger svarende til 0,6 mio. kr. i 2025 til vejledning i Skattestyrelsen og 0,2 mio. kr. til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2025-2030.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til 1. behandling den 10. oktober 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 14. november 2024 over for udvalget afholdt en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. juni 2024 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 299, folketingsåret 2023-24. Den 2. oktober 2024 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 42 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 28 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 51 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret, med undtagelse af spørgsmål nr. 48-51, som forventes besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) fmd. Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Karsten Filsø (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.