L 3 Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 01-10-2024

Skriftlig fremsættelse (1. oktober 2024)

20241_l3_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (1. oktober 2024)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter

(Lovforslag nr. L 3)

Lovforslaget indeholder bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere regler om et nyt beskyttelsessystem af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Med forslaget etableres der hjemmel til at fastsætte administrative forskrifter om beskyttelse, registrering samt kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

Lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår, idet lovforslaget gennemfører en forordning, som finder anvendelse den 1. december 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.