Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.)

§ 1

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.

2. I § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2«.

3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til: »§ ‍1, stk. 1, nr. 1 og 4«.

4. I § 3, stk. 3, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:

»Den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. opgøres uden medregning af indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«

5. I § 3, stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 3«.

6. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Anvendes de efter stk. 3 hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. De samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår kan ikke overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret.«

7. I § 4, stk. 7, 1. pkt., udgår », men ikke konkretiserede«.

8. I § 4, stk. 7, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Ved efterbeskatning efter 3. og 4. pkt. opgøres efterbeskatningsbeløbet før tillæg efter stk. 5, 3. pkt.«

9. I § 6, stk. 1, ændres »de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser« til: »først de i § 4 nævnte uddelinger og de i § 5 nævnte hensættelser og dernæst de i § 4 nævnte hensættelser«.

10. I § 9, stk. 2, ændres »§ 6« til: »§ 6, stk. 1,«.

11. I § 10 indsættes efter »Selskabsskattelovens«: »§ 11, stk. 6 og 7, og«.

12. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 2

I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23. april 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabslovens« til: »selska‍bsskattelovens«.

2. I § 14, nr. 15, og § 15 c, stk. 8, ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.

3. I § 14, nr. 16, og § 15 c, stk. 10, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2 j« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 c«.

4. § 14 c, stk. 1, nr. 4, ophæves.

5. I § 14 c indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § ‍3, stk. 2, 4. pkt., kan ikke bringes til fradrag i den modtagende fonds eller forenings indkomstopgørelse.«

6. §§ 14 h, 14 j og 14 k ophæves.

7. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3 eller 4«.

8. I § 15 a, stk. 1, 11. pkt., ændres »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til: »§§ 4 A, 4 B eller 4 C«.

9. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8« til: »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.

§ 3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«, og »Energinet.dk's« ændres til: »Energinets«.

2. Overalt i loven ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j« til: »nr. 1-2 i«.

3. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b som nyt nummer:

»2 c) Danpilot,«.

Nr. 2 c-2 h bliver herefter nr. 2 d-2 i.

4. § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves.

5. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til: »nr. 2 c, 2 d, 2 g og 2 i«.

6. I § 3, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den skattefri indkomst anses dog for medgået til udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, forinden nogen del anses for medgået til henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.«

7. I § 3, stk. 3, indsættes som 6. pkt.:

»De samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et henlæggelsesår kan ikke overstige det fradrag for henlæggelser efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelsesåret.«

§ 4

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b« til: »nr. 1-2 i og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a og b«.

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 5 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-2 j« til: »nr. 1-2 i«.

§ 6

I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret ved § 6 i lov nr. 1564 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 594 af 4. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 9 og 11, og § 3, nr. 6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 6 og 8, og § 3, nr. 7, har virkning for hensættelser og henlæggelser, der er hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. § 2, nr. 5, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer af reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v.

Det foreslås for det første at justere reglerne for efterbeskatning af fondes og foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, så der sker efterbeskatning, i alle tilfælde hvor sådanne hensættelser ikke inden udløbet af 5-års fristen er benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Skatteforvaltningen har ved en såkaldt »early warning« gjort opmærksom på, at de gældende regler giver fonde mulighed for at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter. Det kan ske ved at foretage fradragsberettigede hensættelser, som efterfølgende ikke anvendes.

Det foreslås konkret at efterbeskatte det ikke anvendte hensættelsesbeløb, i det omfang der som følge af hensættelsen er foretaget fradrag, der har reduceret beskatningen af skattepligtige indtægter i fonden. Dette skal sikre, at fonde og foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de inden for fristen uddeler hensættelserne i deres helhed, således at fonde og foreninger m.v. bliver beskattet, som de ville være blevet, hvis de ikke havde hensat - dog med tillæg af 5 pct. af det ikke anvendte hensættelsesbeløb for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at justere reglerne om den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Det foreslås, at indkomst, der medregnes ved opgørelsen af fondes skattepligtige indkomst efter CFC-reglerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som fondene skal uddele.

Baggrunden for forslaget er, at fonde, der efter CFC-reglerne beskattes af indkomst i direkte eller indirekte ejede datterselskaber, efter de gældende regler vil kunne være forpligtet til at uddele indkomst, som de ikke har realiseret, hvilket vil kunne udhule fondenes formuer. En sådan konsekvens er utilsigtet.

Det foreslås for det tredje at justere reglerne i fusionsskatteloven om fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.

Fonde m.v. kan fremføre underskud efter fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, i det omfang underskuddet ikke overstiger det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

Skatteforvaltningen har ved en »early warning« gjort opmærksom på, at denne type underskud kan fremføres ved skattefri fusion af fonde m.v., og at en erhvervsdrivende fond således kan nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med en erhvervsdrivende fond med et underskud af denne type.

Det foreslås konkret, at denne type underskud - ligesom andre underskud - skal fortabes ved skattefri fusion.

Det foreslås for det fjerde, at renter og kursgevinster, som fonde m.v. har modtaget fra et datterselskab, skal være skattefrie, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som følge af reglerne om tynd kapitalisering. Forslaget har til formål at sikre, at fonde m.v. undergives samme regelsæt som det, der gælder for moderselskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Lovforslaget indeholder endvidere en række tekniske rettelser bl.a. som følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, blev ophævet i 2005. Lovændringen medførte, at en række efterfølgende numre i § 1, stk. 1, automatisk rykkede op. Ved en fejl har man dog ikke været opmærksom herpå. De konsekvensrettelser, der er nødvendige som følge af den automatiske oprykning, er derfor ikke blevet foretaget, og der er ved efterfølgende lovændringer ikke taget højde for oprykningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser

2.1.1. Gældende ret

Fonde m.v. og foreninger, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan foretage fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser. De kan således foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital henholdsvis foreningsformuen.

Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag for sådanne uddelinger og hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter.

Formålet med prioriteringsreglen er at sikre, at fonde m.v. og foreninger ikke foretager opsparing på grundlag af skattefrie indtægter, mens de fradragsberettigede uddelinger og hensættelser alene foretages på grundlag af skattepligtig indkomst.

Prioriteringsreglen kan overordnet illustreres med et eksempel, hvor en fond i et indkomstår har skattepligtige indtægter på 500.000 kr. og skattefrie datterselskabsudbytter på 120.000 kr. Fonden har endvidere et bundfradrag på 25.000 kr. Hvis fonden hensætter 300.000 kr. til opfyldelse af almennyttige formål, kan den som følge af prioriteringsreglen alene foretage fradrag for 155.000 kr., da fradraget for hensættelser reduceres med de skattefrie indtægter på i alt 145.000 kr.

Er en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål ikke benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Dette sker med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb. Indtægter svarende til bundfradraget og de skattefrie indtægter, jf. § 10, efterbeskattes dog ikke.

Indtægter svarende til bundfradraget og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter anses for medgået forholdsmæssigt til uddeling til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hensættelse til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital (eller foreningsformuen) og hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR.

Dette betyder, at hensættelsesbeløbet opdeles i en andel med og uden fradragsvirkning. Dermed reduceres de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR følger endvidere, at benyttes der af en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, er det i første omgang den del af de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen, der benyttes.

En fond efterbeskattes således ikke, hvis den af hensættelsen uddeler, hvad der svarer til de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen, og fradraget »fortabes« dermed ikke i alle tilfælde, hvor en hensættelse ikke inden for 5-års fristen i sin helhed er benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efterbeskatningsreglerne er illustreret med et eksempel nedenfor, jf. også tabel 1.

En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på 500.000 kr. Fonden modtager udbytte fra datterselskabsaktier på 120.000 kr. og kan medtage et bundfradrag på 25.000 kr.

I indkomståret 2020 uddeler fonden 125.000 kr. til almennyttige formål, hensætter 5.000 kr. til konsolidering af fondskapitalen og hensætter 120.000 kr. til opfyldelse af almennyttige formål. Uddelinger og hensættelser udgør således samlet 250.000 kr. Efter reduktion for bundfradrag og skattefrie indtægter på i alt 145.000 kr. foretages fradrag for 105.000 kr.

Bundfradraget og de skattefrie indtægter - i alt 145.000 kr. - anses for medgået forholdsmæssigt til uddeling til almennyttige formål (72.500 kr.), hensættelsen til konsolidering af fondskapitalen (2.900 kr.) og hensættelsen til opfyldelse af almennyttige formål (69.600 kr.). Til hensættelsen på 120.000 kr. er dermed medgået skattepligtige indtægter på 50.400 kr.

I indkomståret 2025 uddeler fonden 50.400 kr. ved benyttelse af hensættelsen til opfyldelse af almennyttige formål. Fonden uddeler således i henhold til Landsskatterettens afgørelse de skattepligtige indtægter, og der skal derfor ikke ske efterbeskatning af den ubenyttede hensættelse på 69.600 kr. Fonden kan opspare de 69.600 kr., da dette beløb som følge af opgørelsesmetoden anses for at bestå af skattefrie indtægter. Derved har fonden opnået fradrag i den skattepligtige indkomst samtidig med, at skattefrie indtægter kan akkumuleres i fonden.

Dette gælder, selv om der alene er uddelt 175.400 kr. (inkl. anvendt hensættelse), og der i indkomståret 2020 efter §§ 4 og 5 blev foretaget fradrag for 105.000 kr. under forudsætning af, at hensættelsen ville blive benyttet i sin helhed, og at der således samlet set ville blive uddelt 245.000 kr.

Efterbeskatning af hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede, almennyttige formål sker på tilsvarende vis.

Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR vedrører efterbeskatning efter fondsbeskatningsloven og dermed ikke efterbeskatning af henlæggelser, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er ikke hensigtsmæssigt, at de til bundfradraget svarende indtægter og de i fondsbeskatningslovens § 10 nævnte skattefrie indtægter anses for medgået forholdsmæssigt til uddelinger og hensættelser efter §§ 4 og 5, da det betyder, at det beløb, der skal efterbeskattes, hvis der ikke er benyttet af en hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål ikke i alle tilfælde svarer til det foretagne fradrag.

Det er i særdeleshed uhensigtsmæssigt, at der fortrinsvis benyttes af de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, når der uddeles heraf, da de skattefrie indtægter, der anses for medgået til den ubenyttede hensættelse, ikke efterbeskattes. Den ubenyttede hensættelse kan efterfølgende benyttes til ikke-almennyttige formål, selv om der er foretaget fradrag for hensættelsen under forudsætning af, at hensættelsen i sin helhed ville blive benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

De gældende regler giver således fonde mulighed for at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter gennem hensættelser, der efterfølgende ikke anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og derved - i strid med grundprincippet i fondsbeskatningsloven - uden beskatning at akkumulere indtægter i fonden, uddele til medlemmer af stifterens familie m.v.

Det vurderes derudover, at der er behov for at tydeliggøre reglerne for efterbeskatning af beløb henlagt efter selska‍bsskattelovens § 3, stk. 3, samt efter § 3, stk. 4, jf. stk. 3.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne for efterbeskatning af ubenyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, således at det ikke anvendte hensættelsesbeløb efterbeskattes, i det omfang beløbet ikke overstiger fradraget for hensættelser efter § 4 i hensættelsesåret.

Det foreslås samtidig at justere prioriteringsreglen, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, således at de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter anses for medgået til uddelinger og hensættelser til konsolidering, forinden eventuelle resterende skattefrie indtægter, herunder de til bundfradraget svarende indtægter, anses for medgået til hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Dette skal sikre, at fonde og foreninger m.v. kun kan undgå efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres helhed.

Hvis der ikke er uddelt af hensættelserne, vil fondene således blive beskattet, som de ville være blevet, hvis de ikke havde hensat - dog med tillæg af 5 pct. af det ikke anvendte hensættelsesbeløb for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb. Fondene vil således ikke kunne opnå en skattemæssig fordel ved at foretage hensættelser, som efterfølgende ikke uddeles.

De foreslåede ændringer af efterbeskatningsreglerne er illustreret med et eksempel, hvor der uddeles og hensættes som i eksemplet i pkt. 2.1.1, jf. tabel 2.

Fonden har foretaget fradrag for hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål for 105.000 kr.

Efter de foreslåede regler vil hensættelsen til opfyldelse af almennyttige formål blive anset for bestående af skattefrie indtægter (herunder bundfradraget) på 15.000 kr. og skattepligtige indtægter på 105.000 kr. mod efter de gældende regler 69.600 kr. henholdsvis 50.400 kr.

Efter de foreslåede regler vil fonden, hvis den benytter 50.400 kr. af hensættelsen, blive efterbeskattet af 69.600 kr., med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb.

Reglerne for efterbeskatning af henlæggelser, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, tydeliggøres samtidig.

Det foreslås, at de foreslåede justeringer af efterbeskatningsreglerne skal have virkning for hensættelser hensat i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

For at sikre sammenhæng mellem de foreslåede justeringer af efterbeskatningsreglerne og den foreslåede justering af prioriteringsreglen foreslås det, at den foreslåede justering af prioriteringsreglen skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

2.2. Justering af uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet

2.2.1. Gældende ret

Fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. For fonde m.v. er aktier porteføljeaktier, når fonden m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, og fonden m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, ikke er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, i tilfælde hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, dog anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.

Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet.

Adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., betinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af dels den skattepligtige indkomst før fradrag for uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5, dels indtægter, som i henhold til fondsbeskatningslovens § ‍3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - dvs. indkomst, der som følge af bundfradraget på 25.000 kr. og skattefriheden for visse udbytter ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelserne indebærer, at en fond kun vil kunne anvende realisationsprincippet, hvis fonden benytter sine indtægter til opfyldelse af fondens almennyttige formål. Fonden skal således undlade at akkumulere indtægterne og skal i stedet uddele dem i overensstemmelse med vedtægterne.

Danske selskaber og fonde vil i visse tilfælde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst også skulle medregne positiv skattepligtig indkomst i direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i selskabsskattelovens § ‍32 om såkaldt CFC-beskatning (»Controlled Foreign Companies« - CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hindre, at mobile indkomster placeres i udenlandske datterselskaber for at opnå skattemæssige fordele. De danske CFC-regler finder dog også anvendelse på danske datterselskaber.

Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-indkomsten medregnes mobile indtægter i form af summen af bl.a. finansielle indtægter og udgifter, jf. opregningen i selskabsskattelovens § 32, stk. 5.

Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin egen indkomstopgørelse. Der er dog mulighed for at vælge, at kun datterselskabernes CFC-indkomst medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 15.

Hvis en fond CFC-beskattes af f.eks. indkomsten i et dansk datterselskab, vil den medregnede CFC-indkomst indgå ved opgørelsen af den indkomst, der efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., skal uddeles, hvis fonden anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier. Dette gælder, selv om den indkomst, der CFC-beskattes, ikke er oppebåret i fonden, således at fonden efter omstændighederne vil være nødsaget til at uddele af sin formue.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at der for fonde, der efter CFC-reglerne beskattes af indkomsten i direkte eller indirekte ejede datterselskaber, bør ske en justering af den uddelingsforpligtelse, som gælder, når fonden anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Justeringen bør sikre, at fonden ikke forpligtes til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden, således at fondens formue vil kunne udhules. Formålet med uddelingsforpligtelsen er at hindre, at realisationsprincippet anvendes samtidig med, at der sker en akkumulering af indtægter i fonden. Det vurderes ikke at være i overensstemmelse med dette formål, at der efter gældende regler kan være en forpligtelse for fonden til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indkomst, som en fond medregner ved indkomstopgørelsen efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst, som fonden vil skulle uddele til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hvis den anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.

Den foreslåede regel vil skulle imødegå en utilsigtet konsekvens af samspillet mellem fondsbeskatningsloven og CFC-reglerne. Forslaget har således til formål at sikre, at fonde, der anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, ikke skal være forpligtet til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden. Herved vil det blive undgået, at fondenes uddelingsforpligtelse på sigt vil kunne medføre en udhuling af fondenes formuer.

Det foreslås, at den foreslåede regel skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere. Dette vil indebære, at fonde, hvis indkomstår følger kalenderåret, kan undgå at skulle foretage uddelinger eller hensættelser af beløb, som ikke er oppebåret i fonden, for at udligne en eventuel CFC-indkomst for indkomståret 2024.

Det bemærkes, at den foreslåede regel ikke vil indebære en ændring af, i hvilket omfang fonde beskattes efter CFC-reglerne.

2.3. Fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, fortabes et selskabs underskud fra tidligere år ved en skattefri fusion med et andet selskab.

Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse ved skattefri fusion af erhvervsdrivende fonde omfattet af fondsbeskatningsloven, og en fonds underskud fortabes dermed som udgangspunkt også ved en skattefri fusion med en anden fond.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan den del af det underskud, som fondens indkomst udviser efter, at der er foretaget fradrag efter § 4, dvs. fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, i det omfang underskuddet svarer til nettotabet efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår.

Et sådant underskud fortabes ikke i forbindelse med en skattefri fusion af erhvervsdrivende fonde, og det betyder, at en erhvervsdrivende fond kan nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med en anden erhvervsdrivende fond, der har denne type underskud.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er ikke hensigtsmæssigt, at en erhvervsdrivende fond kan nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med en erhvervsdrivende fond, der har et underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., og at baggrunden for en fusion af erhvervsdrivende fonde kan være udnyttelse af et sådant underskud.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at underskud efter fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, som fonde m.v. kan fremføre, i det omfang underskuddet svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, også skal fortabes ved skattefri fusion.

Det foreslås, at den foreslåede justering skal have virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.

2.4. Skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberettigede for debitor efter reglerne om tynd kapitalisering

2.4.1. Gældende ret

Selskabsskattelovens § 11 indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for renter og kurstab ved såkaldt tynd kapitalisering.

Hvis et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j eller 3 a-5 b, har gæld til juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1 (kontrolleret gæld), og selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1, indebærer selskabsskattelovens § 11, stk. 1, at renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke kan fradrages.

Fradragsbeskæringen finder dog alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.

Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, medregnes renter og kursgevinster ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der ved lån inden for et interessefællesskab er symmetri, således at en kreditor, der er fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven, eller som er begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted her i landet, ikke beskattes af renteindtægter og kursgevinster, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede som følge af reglerne om tynd kapitalisering.

Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 7, medregnes renter og kursgevinster heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og debitor dels efter selskabsskattelovens § 11, stk. 1, ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om tynd kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb.

Bestemmelsen indebærer, at en kreditor, der er fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven, eller som er begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted her i landet, ikke beskattes af renteindtægter og kursgevinster, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fradragsberettigede som følge af regler om tynd kapitalisering i et land, der er medlem af EU eller EØS, når disse udenlandske regler svarer til reglerne i selskabsskattelovens § 11.

Der gælder således samme regler om skattefrihed for renter og kursgevinster for lån m.v., uanset om debitorselskabet er hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land. Herved sikres det, at reglerne er i overensstemmelse med EU-rettens regler om den frie etableringsret.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2024.34SR) truffet afgørelse om, at fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, ikke efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, er fritaget for at medregne renteindtægter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering. Skatterådet begrunder afgørelsen med, at det efter ordlyden af selskabsskattelovens § 11, stk. 6, alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § ‍2, stk. 1, litra a, der efter bestemmelsen kan fritages for at medregne renteindtægter til den skattepligtige indkomst.

De i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger kan foretage fradrag for de i §§ ‍4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser. De kan således foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital henholdsvis foreningsformuen.

Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag for sådanne uddelinger og hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter.

Formålet med prioriteringsreglen er at sikre, at fonde m.v. og foreninger ikke foretager opsparing på grundlag af skattefrie indtægter, mens de fradragsberettigede dispositioner alene foretages på grundlag af skattepligtig indkomst.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, bør på samme måde som selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § ‍2, stk. 1, litra a, være fritaget for at medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering. Det bør gælde for renter modtaget fra både danske datterselskaber og datterselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land.

I det omfang renteindtægter fra datterselskaber herved bliver skattefrie for fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, bør de behandles som andre skattefrie indtægter ved anvendelsen af prioriteringsreglen.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11, stk. 6 og 7, tilfø‍jes til de bestemmelser om skattefrie indtægter, der efter fondsbeskatningslovens § 10 finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Det vil indebære, at fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, på samme måde som selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra a, vil være fritaget for at medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, herunder efter reglerne om tynd kapitalisering i et andet EU- eller EØS-land, når de pågældende landes regler om tynd kapitalisering svarer til de danske.

Det vil derudover indebære, at de renteindtægter, der for fonde m.v. eller foreninger bliver skattefrie efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle medregnes til det beløb, der efter prioriteringsreglen i fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, forlods skal anses for medgået til de fradragsberettigede uddelinger og hensættelser, før et eventuelt overskydende beløb kan fratrækkes i de skattepligtige indtægter.

Det foreslås, at den foreslåede justering skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

2.5. Rettelser som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c

2.5.1. Gældende ret

Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de selskaber, foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet, og som er omfattet af fuld skattepligt. Indtil 2005 fremgik det af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, at Værdipapircentralen var fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven.

Værdipapircentralen blev med virkning fra den 1. januar 2000 omdannet til et aktieselskab og overgik derfor til at være omfattet af den fulde skattepligtig for aktieselskaber efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Indsættelsen af Værdipapircentralen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, var derfor blevet overflødig. Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, på den baggrund ophævet.

Ved ophævelsen af bestemmelsen i selskabsskattelovens § ‍1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning af de efterfølgende bestemmelser i § 1, stk. 1, nr. 2 d-2 g, der herefter blev nr. 2 c-2 f.

Ved en fejl var man ikke opmærksom herpå, og der blev derfor ikke foretaget konsekvensændringer som følge heraf.

Ved efterfølgende ændringer i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, blev der heller ikke taget højde for den automatiske rykning. Der blev således ikke taget højde herfor ved indsættelsen i § 1, stk. 1, af vandforsyningsselskaber, Naviair og Danpilot, der ved en fejl blev indsat som nr. 2 h-2 j i stedet for som nr. 2 g-2 i.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er opfattelsen, at det er nødvendigt at foretage de konsekvensrettelser, der ved en fejl ikke blev foretaget i forbindelse med den lovændring i 2005, som medførte, at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d-2 g, automatisk rykkede op som nr. 2 c-2 f. Hvis disse konsekvensrettelser ikke foretages, vil henvisningerne i en række bestemmelser således ikke være korrekte.

Herudover er det nødvendigt at foretage rettelser som følge af, at der ved indsættelse af yderligere skattepligtige selskaber m.v. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, ikke blev taget højde for oprykningen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

I en række bestemmelser i skattelovgivningen i selska‍bsskatteloven, fusionsskatteloven, konkursskatteloven og ligningsloven henvises til et eller flere af de relevante numre i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Som følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, er ophævet ved lov nr. 426 af 6. juni 2005, er der sket en automatisk oprykning af bestemmelserne i nr. 2 d-2 j, således at de er ændret til nr. 2 c-2 i. Det nødvendiggør en række konsekvensrettelser af henvisninger til numre i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Det foreslås, at Danpilot, der ved den automatiske oprykning er skattepligtig efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, rykkes op som nr. 2 c. Herved vil der ske en automatisk rykning af en række efterfølgende numre, således at henvisningerne i en række love til bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c-2 i, vil være korrekte, og behovet for konsekvensrettelser i skattelovgivningen reduceres således.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af ubenyttede hensættelser vurderes at medføre et ikke-nævneværdigt merprovenu.

Forslaget om at justere reglerne for fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v. vurderes at medføre et ikke-nævneværdigt merprovenu.

Forslaget om at justere reglerne om fondes uddelingsforpligtelse kan medføre et ikke-nævneværdigt mindreprovenu, da det medfører, at fonde ikke forpligtes til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fondene.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for staten.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommunerne og regionerne.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af ubenyttede hensættelser vil kunne have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for fonde m.v. og foreninger.

Forslaget om at justere reglerne for fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v. vurderes at kunne have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for fonde m.v.

Justeringen at reglerne om fondes uddelingsforpligtelse medfører, at en fond ikke forpligtes til at uddele beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden, således at fondens formue vil kunne udhules.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for erhvervslivet.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3, 5 og 12

Der er en række henvisninger i fondsbeskatningsloven, der ikke afspejler, at der er to stykker i fondsbeskatningslovens § 1. F.eks. henvises der i § 3, stk. 1, til § 1, nr. 1, 2 og 4.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at i § 3, stk. 1, og § ‍4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 4« til »§ ‍1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 2, at i § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2« til »§ ‍1, stk. 1, nr. 2«.

Det foreslås samtidig med lovforslagets § 1, nr. 3, at i § 3, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4«.

Det foreslås derudover med lovforslagets § 1, nr. 5, at i § 3, stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§ 1, nr. 3« til »§ 1, stk. 1, nr. 3«.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 12, at i § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til »§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3«.

Dermed vil disse henvisninger afspejle, at der er to stykker i § 1.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 foretagne indsættelse af et nyt stykke (stk. 2) i fondsbeskatningslovens § 1.

Forslagene er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Aktier er porteføljeaktier, når aktionæren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, og ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, ikke er sambeskattede.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, dog anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.

Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet.

De pågældende fonde m.v. kan dog efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 2. og 3. pkt., ikke anvende realisationsprincippet på investeringsbeviser eller porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis fonden m.v. i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier.

Det er efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 4. pkt., en betingelse, at fonden m.v. anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier med de undtagelser, der følger af bestemmelserne i stk. 3, 2. og 3. pkt.

Adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., betinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af dels den skattepligtige indkomst før fradrag for uddelinger, hensættelser og konsolideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5, dels skattefrie indtægter, som i henhold til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. De skattefrie indtægter, der henvises til i bestemmelsens sidste led, er dels det skattefrie bundfradrag på 25.000 kr. efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., dels udbytter, der er skattefrie efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. fondsbeskatningslovens § 10.

Danske selskaber og fonde vil i visse tilfælde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst også skulle medregne positiv skattepligtig indkomst i direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i selskabsskattelovens § ‍32 om såkaldt CFC-beskatning (»Controlled Foreign Companies« - CFC). Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-indkomsten medregnes mobile indtægter i form af summen af bl.a. finansielle indtægter og udgifter, jf. opregningen i selska‍bsskattelovens § 32, stk. 5.

Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin egen indkomstopgørelse. Der er dog mulighed for at vælge, at kun datterselskabernes CFC-indkomst medregnes, jf. selskabsskattelovens § ‍32, stk. 15. Moderselskabet gives ved opgørelsen af selskabsskatten nedslag for danske og udenlandske skatter af den indkomst i datterselskabet, som er medregnet i moderselskabet efter CFC-reglerne, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11.

Indkomst, som en fond skal medregne efter CFC-reglerne, indgår ved opgørelsen af den indkomst, der efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., skal uddeles, når fonden anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier.

Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, efter 6. pkt. at indsætte et nyt punktum.

Efter det foreslåede 7. pkt. vil den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. skulle opgøres uden medregning af indkomst efter selskabsskattelovens § 32.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at fonde, der anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 3, ikke vil være forpligtet til at uddele den del af fondenes skattepligtige indkomst, der er CFC-indkomst i et datterselskab, som er me‍dregnet ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32.

Til nr. 6

Det følger af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i den efter § 3 opgjorte indkomst. De nævnte fonde m.v. og foreninger kan ligeledes foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 3.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4, dvs. at hensættelsen skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættel‍sesåret, skal være gældende. Efter stk. 7, 2. pkt., skal der ved dispensationen fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Derudover kan de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde m.v. foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. Fradraget kan dog ikke overstige 4 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, herunder også uddelinger af hensættelser fra tidligere indkomstår, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt.

Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan foretage fradrag for hensættelse til konsolidering af foreningsformuen, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § ‍20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt.

Af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, følger dog, at indtægter, som i henhold til § ‍3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil. Det betyder, at der alene kan foretages fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § ‍10 nævnte skattefrie indtægter.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene, i det omfang den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, dog 200.000 kr., jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. Dette fradrag foretages inden fradrag efter §§ 4-6, jf. § 3, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 10 finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at bl.a. udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er alene de skattefrie indtægter, der er nævnt i fondsbeskatningslovens § 6, der har betydning for fradragene efter §§ 4 og 5.

Det bemærkes, at det af § 6, stk. 2, 1. pkt., følger, at ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, finder prioriteringsreglen i fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, tilsvarende anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der i det pågældende år er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Af fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., følger derudover, at ved anvendelsen af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.

Af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, 1. pkt., følger, at er en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål ikke benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke, jf. § 4, stk. 5, 2. pkt. Dette er også tilfældet for beløb, som § 6, stk. 1, jf. stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på.

Det følger af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR, at indtægter svarende til bundfradraget og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter anses for medgået forholdsmæssigt til uddeling til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hensættelse til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital og hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Dermed kan såvel de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter som de skattepligtige indtægter, svarende til de i hensættelsesåret efter §§ 4 og 5 foretagne fradrag, blive anset for medgået til uddeling til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller hensættelse til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital. Det betyder, at de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, reduceres.

Det følger derudover af Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort som SKM2001.621.LSR, at der, hvis der benyttes af en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i første omgang benyttes af den del af hensættelsen, som anses for at være sket på baggrund af de skattepligtige indtægter.

Benyttes der af en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i et af de efterfølgende år, er det i første omgang de skattepligtige indtægter, der benyttes. Der benyttes alene af de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter, der ikke efterbeskattes, hvis der uddeles for mere end, hvad der svarer til de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen.

Dette betyder, at fonden alene efterbeskattes af den del af de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen og ikke er benyttet. Dette gælder, uanset at det var en forudsætning for fradraget for uddelinger og hensættelser, at hensættelsen i sin helhed ville blive benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og dermed også, at de til bundfradraget svarende indtægter og de skattefrie indtægter, jf. § 10, ville blive uddelt.

Eksempel 1

En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på 500.000 kr. og skattefrie indtægter som nævnt i § 10 på 120.000 kr. Fonden kan efter § 3, stk. 2, foretage fradrag for 25.000 kr. (bundfradrag).

Fonden hensætter 250.000 kr. til opfyldelse af almennyttige formål. Der foretages fradrag efter § 4, stk. 3, for 105.000 kr.

De til bundfradraget svarende indtægter (25.000 kr.) og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter (120.000 kr.) anses for medgået til hensættelsen.

Uddeles der i indkomståret 2025 105.000 kr. ved benyttelse af hensættelsen, skal der ikke ske efterbeskatning, da der efter Landsskatterettens afgørelse i første omgang ved benyttelse af en hensættelse uddeles skattepligtige indtægter. De til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter (i alt 145.000 kr.) efterbeskattes ikke.

Dette gælder, uanset at der i indkomståret 2020 blev foretaget fradrag for 105.000 kr., og at fonden, hvis den ikke havde hensat, som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, skulle have uddelt 250.000 kr. i indkomståret 2020 for at opnå et fradrag på 105.000 kr.

For et eksempel på, hvordan efterbeskatningsbeløb før tillæg opgøres, hvor der ud over at være hensat til opfyldelse af almennyttige formål også er uddelt til almennyttige formål i hensættelsesåret og hensat til konsolidering af fondskapitalen, henvises til pkt. 2.1.1.

Anvendes beløb hensat efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret, jf. stk. 7, 3. pkt.

Dette efterbeskatningsbeløb opgøres ligeledes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR.

Det bemærkes derudover, at de i fondsbeskatningslovens § ‍1, nr. 3, nævnte foreninger ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3, og at § 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger, jf. § 9, stk. 1.

Det foreslås at nyaffatte fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5.

Med det foreslåede 1. pkt. foreslås det, at anvendes de efter stk. 3 hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Der er tale om en videreførelse af fondsbeskatningslovens § ‍4, stk. 5, 1. pkt., dog således at der, hvor det hensatte beløb anvendes til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, vil skulle ske medregning af det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Den foreslåede justering svarer til, hvad der efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 3. pkt., gælder, hvor en hensættelse som nævnt i stk. 7 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, med en frist for anvendelse af det hensatte beløb på ikke over 15 år, anvendes til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål.

Med det foreslåede 2. pkt. foreslås det, at et ikke anvendt hensættelsesbeløb efter anmodning til Skatteforvaltningen med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, vil blive medregnet i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Dermed vil der på anmodning kunne ske efterbeskatning, uanset at fristen i stk. 4 ikke er udløbet.

Da det er det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb, der medregnes i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret, vil forslaget om efter anmodning at efterbeskatte på et tidligere tidspunkt indebære, at det vil være muligt at undgå tillægget på 5 pct. for ikke-påbegyndte indkomstår.

Med det foreslåede 3. pkt. foreslås det, at de samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår ikke skal kunne overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret.

Forslaget skal sikre, at fonde m.v. og foreninger alene kan undgå efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres helhed.

Eksempel 2

En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på 500.000 kr. og skattefrie indtægter som nævnt i § 10 på 120.000 kr. Fonden kan efter § 3, stk. 2, foretage fradrag for 25.000 kr. (bundfradrag).

Fonden har som i eksempel 1 hensat for 250.000 kr. og efter § 4, stk. 3, foretaget fradrag for 105.000 kr.

Efter forslaget vil der i dette tilfælde skulle uddeles 250.000 kr. for at undgå efterbeskatning.

Er der i stedet benyttet 200.000 kr. af hensættelsen, vil der skulle ske efterbeskatning af 50.000 kr. Er der ikke benyttet af hensættelsen, vil der efter forslaget skulle ske efterbeskatning af 105.000 kr. svarende til det for hensættelsen efter § ‍4, stk. 3, foretagne fradrag.

Samtidigt sikres det med forslaget, at der samlet set ikke efterbeskattes mere, end hvad der svarer til det for hensættelser efter stk. 3 og 7 foretagne fradrag, hvis der for hensættelser, der er hensat i samme indkomstår, sker efterbeskatning ad flere omgange.

Er der f.eks. fastsat en frist for anvendelse af et beløb hensat efter stk. 7 på 10 år, og er det hensatte beløb ikke i sin helhed anvendt inden udløbet af denne frist, vil der ikke skulle ske efterbeskatning, hvis der ved udløbet af 5-års fristen i stk. 4, 1. pkt., er sket efterbeskatning af et ubenyttet hensættelsesbeløb svarende til det i hensættelsesåret for hensættelser som nævnt i § 4 foretagne fradrag.

Er der efter udløbet af 5-års fristen sket efterbeskatning af det ikke anvendte hensættelsesbeløb, og oversteg det i hensættelsesåret for hensættelser som nævnt i § 4 foretagne fradrag det ikke anvendte hensættelsesbeløb, vil der efter forslaget skulle ske efterbeskatning svarende til den resterende del af det i hensættelsesåret for hensættelser som nævnt i § 4 foretagne fradrag efter udløbet af en frist på over 5 år fastsat efter stk. 7. Der vil dog alene skulle ske efterbeskatning, i det omfang den resterende del kan rummes inden for det af hensættelsen efter stk. 7 ikke anvendte hensættelsesbeløb.

Eksempel 3

En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på 500.000 kr. og skattefrie indtægter som nævnt i § 10 på 120.000 kr. Fonden kan efter § 3, stk. 2, foretage fradrag for 25.000 kr. (bundfradrag).

En fond har som i eksempel 1 hensat for 250.000 kr. Der er hensat 100.000 kr. efter § 4, stk. 3, og 150.000 kr. efter § 4, stk. 7.

Der er efter § 4 foretaget fradrag for 105.000 kr.

Fonden har af hensættelsen efter stk. 3 på 100.000 kr. benyttet 65.000 kr. og er derfor, efter forslaget, ved udløbet af 5-års fristen blevet efterbeskattet af 35.000 kr.

Benytter fonden ikke af hensættelsen efter stk. 7 inden for fristen herfor, vil fonden skulle efterbeskattes af yderligere 70.000 kr.

Har fonden inden for fristen herfor benyttet f.eks. 125.000 kr. af den anden hensættelse, vil der skulle ske efterbeskatning af 25.000 kr., dvs. samlet set 60.000 kr.

Forslaget skal for det første ses i sammenhæng med den med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede ændring af den såkaldte prioriteringsregel (fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1). Efter den foreslåede ændring af fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, vil de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter alene blive anset for medgået til hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i det omfang de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter overstiger uddelingerne til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelserne til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital.

Forslaget skal for det andet ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås, at efterbeskatningsbeløbet før tillæg ved efterbeskatning efter stk. 7, 3. og 4. pkt., vil skulle opgøres efter det foreslåede stk. 5, 3. pkt.

Det bemærkes, at det alene er reglerne for opgørelse af efterbeskatningsbeløbet før tillæg, der foreslås ændret. Der skal således fortsat tillægges 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb henholdsvis udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, jf. også det foreslåede 1. pkt., og i forhold til det foreslåede 2. pkt. og det foreslåede stk. 7, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, udløbet af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning.

Det bemærkes derudover, at de foreslåede ændringer ligeledes vil få betydning for de i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 3, nævnte foreninger, der ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3, da § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på foreningerne.

Til nr. 7

Forud for den 1. juli 1995 kunne der efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, alene foretages fradrag for hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev konkretiseringskravet dog ophævet.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen dog fortsat tillade, at fonde m.v. som nævnt i § ‍1, stk. 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4, dvs. betingelsen om, at hensættelsen skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter hensættelsesåret, skal være gældende.

Det foreslås, at », men ikke konkretiserede« udgår i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 foretagne ændring af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4, dvs. at hensættelsen skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, skal være gældende. Efter stk. 7, 2. pkt., skal der ved dispensationen fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Anvendes de efter stk. 7 hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret, jf. stk. 7, 3. pkt.

Efterbeskatningsbeløbet (før tillæg) opgøres i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2001.621.LSR, beskrevet i pkt. 2.1.1 og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, og beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, og beløb, som § 6, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, fandt tilsvarende anvendelse på, efterbeskattes ikke.

Det foreslås i § 4, stk. 7, at indsætte to nye punktummer.

Med det foreslåede 4. pkt. foreslås det, at et ikke anvendt hensættelsesbeløb efter anmodning til Skatteforvaltningen med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, vil blive medregnet i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

Dermed vil der på anmodning kunne ske efterbeskatning, uanset at den fastsatte frist ikke er udløbet, eller at de hensatte beløb ikke er anvendt til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål.

Da det er det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, eller fristen udløber, der medregnes i den skattepligtige indkomst, vil forslaget om efter anmodning at efterbeskatte på et tidligere tidspunkt indebære, at det vil være muligt at undgå tillægget på 5 pct. for ikke-påbegyndte indkomstår.

Med det foreslåede 5. pkt. vil efterbeskatningsbeløbet før tillæg ved efterbeskatning efter 3. og 4. pkt. skulle opgøres efter stk. 5, 3. pkt.

Der henvises derfor til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6, hvormed det foreslås at affatte fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5. Efter det foreslåede stk. 5, 3. pkt., vil de samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår ikke kunne overstige det fradrag for hensættelser efter § 4, stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret.

Til nr. 9

Det følger af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i den efter § 3 opgjorte indkomst. De nævnte fonde m.v. og foreninger kan ligeledes foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 3.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4, dvs. at hensættelsen skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, skal være gældende. Efter stk. 7, 2. pkt., skal der ved dispensationen fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Derudover kan de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde m.v. foretage fradrag for hensættelse til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. Fradraget kan dog ikke overstige 4 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, herunder også uddelinger af hensættelser fra tidligere indkomstår, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt.

Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan foretage fradrag for hensættelse til konsolidering af foreningsformuen, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § ‍20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt.

Af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, følger dog, at indtægter, som i henhold til § ‍3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil. Det betyder, at der alene kan foretages fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § ‍10 nævnte skattefrie indtægter.

Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, dog 200.000 kr., jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. Dette fradrag foretages inden fradrag efter §§ 4-6, jf. § 3, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 10 finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at bl.a. udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er alene de skattefrie indtægter, der er nævnt i fondsbeskatningslovens § 6, der har betydning for fradragene efter §§ 4 og 5.

Det bemærkes, at det af § 6, stk. 2, 1. pkt., følger, at ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, finder prioriteringsreglen i fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, tilsvarende anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der i det pågældende år er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Af fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., følger derudover, at ved anvendelsen af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.

Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, at ændre »de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser« til »først de i § 4 nævnte uddelinger og de i § 5 nævnte hensættelser og dernæst de i § 4 nævnte hensættelser«.

De indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, vil dermed blive anset for medgået til uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital, før de vil anset for medgået til hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved at justere prioriteringsreglen sikres det, at de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter alene vil blive anset for medgået til hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i det omfang de til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter overstiger, hvad der er uddelt for efter § 4 og hensat for efter § 5.

Der ændres ikke på, at ingen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser forinden de indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Der vil med den foreslåede ændring heller ikke blive ændret på, hvad en fond samlet set kan fradrage i et indkomstår, hvor der uddeles, hensættes eller uddeles og hensættes.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, hvorefter det foreslås at ændre reglerne for efterbeskatning af ikke anvendte hensættelsesbeløb. Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at de samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår ikke skal kunne overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret og dermed at efterbeskatte det ikke anvendte hensættelsesbeløb, i det omfang det ikke overstiger det foretagne fradrag for hensættelser som nævnt i § 4, stk. 3 og 7.

Der ændres ikke ved, at uddelinger og hensættelser ved anvendelsen af § 6, stk. 1, fortrinsvis anses for at hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 10

Af fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1, fremgår, at de i § ‍1, stk. 1, nr. 3, nævnte foreninger kan foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3, ved opgørelsen af indkomst efter § 8. Af § 9, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at § 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de nævnte foreninger.

Det fremgår af § 9, stk. 2, at reglen i § 6 (dvs. den såkaldte prioriteringsregel) tilsvarende gælder for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.

Af § 6, stk. 2, 1. pkt., følger, at ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når gevinsten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der i det pågældende år er eller har været en positiv saldo for stifterskat. Af fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at den skattefri gevinst ved aktieafståelsen opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 35 D, stk. 2. Det fremgår endvidere af fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., at ved anvendelsen af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.

Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 9, stk. 2, at ændre »§ 6« til »§ 6, stk. 1,«.

Dermed præciseres det, at det er § 6, stk. 1, der efter § 9, stk. 2, tilsvarende gælder for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § ‍10.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ved lov nr. 1836 af 8. december 2020 foretagne indsættelse af et nyt stykke (stk. 2) i fondsbeskatningslovens § 6.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Selskabsskattelovens § 11 indeholder regler om begrænsning af fradragsretten for renter og kurstab ved såkaldt tynd kapitalisering.

Det følger af selskabsskattelovens § 11, stk. 1, at hvis et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § ‍1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j eller 3 a-5 b, har gæld til juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1 (kontrolleret gæld), og selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1, kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, medregnes renter og kursgevinster ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter stk. 1.

Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 7, medregnes renter og kursgevinster heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og debitor dels efter selskabsskattelovens § 11, stk. 1, ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om tynd kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag for de tilsvarende beløb.

Der gælder således samme regler om skattefrihed for renter og kursgevinster for lån m.v., uanset om debitorselskabet er hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-land.

Skatterådet har i et bindende svar (SKM2024.34SR) truffet afgørelse om, at fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, ikke efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, er fritaget for at medregne renteindtægter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering. Skatterådet begrunder afgørelsen med, at det efter ordlyden af selskabsskattelovens § 11, stk. 6, alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § ‍2, stk. 1, litra a, der efter bestemmelsen kan fritages for at medregne renteindtægter til den skattepligtige indkomst.

De i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger kan foretage fradrag for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser.

Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag for sådanne uddelinger og hensættelser, i det omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter.

Der kan om de gældende bestemmelser i øvrigt henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 10 efter »Selska‍bsskattelovens« at indsætte »§ 11, stk. 6 og 7, og«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskabsskattelovens § 11, stk. 6 og 7, tilføjes til de bestemmelser om skattefrie indtægter, der efter fondsbeskatningslovens § 10 finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Det vil indebære, at fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, vil være fritaget for at medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, herunder efter reglerne om tynd kapitalisering i et andet EU- eller EØS-land, hvis regler om tynd kapitalisering svarer til de danske.

Renteindtægter, der for fonde m.v. eller foreninger bliver skattefrie efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle medregnes til det beløb, der efter prioriteringsreglen i fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, forlods skal anses for medgået til de fradragsberettigede udlodninger og hensættelser, før et eventuelt overskydende beløb kan fratrækkes i de skattepligtige indtægter.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af fusionsskattelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., at til udlodninger m.v. efter bestemmelsens 2. pkt. medregnes ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen og af koncernselskaber, jf. selskabslovens § 31 C, som selskabet eller foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som selskabet eller foreningen ikke har bestemmende indflydelse over.

Det foreslås i fusionsskattelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., at ændre »selskabslovens« til »selskabsskattelovens«.

Dermed vil der blive henvist til selska‍bsskattelovens § 31 C, hvoraf det fremgår, hvornår selskaber m.v. er koncernforbundne.

Der er tale om en rettelse af en henvisningsfejl, og forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Fusionsskatteloven indeholder i kapitel 1 reglerne ved fusion af selskaber. Det fremgår af fusionsskattelovens § 1, stk. 3, at fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. I tilknytning hertil fremgår det af lovens § 8, at ved fusionen succederer det modtagende selskab i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, dvs. at der ikke sker beskatning ved fusionen.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 14, nr. 15, at kapitel 1 om fusion af selskaber finder tilsvarende anvendelse ved fusion af Energinet.dk.

Fusionsskattelovens kapitel 5 indeholder regler om tilførsel af aktiver. Det fremgår af bl.a. af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 c, at ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, at ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Dvs. at det indskydende selskab ikke beskattes ved tilførslen.

Det fremgår af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 8, at bestemmelserne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Energinet.dk, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, dog under forudsætning af at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Energinet.dk har ved lov nr. 1667 af 26. december 2017 skiftet navn til Energinet.

Det foreslås i fusionsskattelovens § 14, nr. 15, og § 15 c, stk. 8, at ændre »Energinet.dk« til »Energinet«.

Det vil betyde, at der henvises til det korrekte navn på virksomheden. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Det fremgår af fusionsskattelovens § 14, nr. 16, at reglerne i fusionsskattelovens § 1 finder tilsvarende anvendelse ved fusion af Danpilot. I den forbindelse henvises der til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j.

Det fremgår af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 10, at bestemmelserne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Danpilot. I den forbindelse henvises der til bestemmelsen i selska‍bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j.

Ved lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c.

Det foreslås på den baggrund, at i fusionsskattelovens § 14, nr. 16, og § 15 c, stk. 10, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2 j« til »§ 1, stk. 1, nr. 2 c«.

Det betyder, at der foretages konsekvensrettelser, således at henvisningerne til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, ændres til henvisninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 4

Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 4, at bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang de er anvendelige, finder tilsvarende anvendelse ved fusion og ved spaltning af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i henhold til § 36, stk. 3, i den nu ophævede ferielov, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, når fusionen eller spaltningen sker i medfør af kommunalreformen.

Fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 4, blev indsat ved lov nr. 514 af 7. juni 2006, og det er kun fusioner og spaltninger, som er begrundet i sammenlægning eller opdelingen af kommunale forvaltninger i forbindelse med ændringen af kommuneinddelingen pr. 1. januar 2007, der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås at ophæve fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 4.

Da det er et krav, at fusionen eller spaltningen er begrundet i sammenlægning eller opdelingen af kommunale forvaltninger i forbindelse med ændringen af kommuneinddelingen pr. 1. januar 2007, er bestemmelsen i dag uden indhold.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Den skattepligtige indkomst for de i fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6. Dette gælder også selskabsskattelovens regler om fremførsel af underskud og underskudsbegrænsning.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud således efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., følger derudo‍ver, at såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, dvs. fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst, jf. 5. pkt.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 7321-7322, hvormed denne adgang til at fremføre underskud efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., blev foreslået justeret, har reglen til formål at forhindre, at ellers fradragsberettigede kurstab fortabes. Som eksempel nævnes almennyttige fonde, som årligt uddeler alle renteindtægter i overensstemmelse med deres formål uden hensyntagen til kurstab på den (bundne) kapital, som ligger til grund for renteindtægterne, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 7322.

Hvis en fonds skattepligtige indkomst viser underskud, inden der er foretaget fradrag efter § 4, kan dette underskud fremføres efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Der vil i sådanne tilfælde, hvis der uddeles eller hensættes efter fondsbeskatningslovens § 4, efter § 3, stk. 2, 4. pkt., kunne foretages fradrag herfor i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår, i det omfang det »nye« underskud svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Fradraget efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan ikke overstige fondens skattepligtige indkomst inden fradrag af nettotabet.

Er der uddelt og hensat efter § 4 og hensat efter § 5, skal de til bundfradraget svarende indtægter, jf. § 3, stk. 2, og de skattefrie indtægter, jf. § 10, fordeles forholdsmæssigt herpå. Underskud som følge af hensættelse til konsolidering efter § 5 kan ikke fradrages i de følgende års indkomst.

Et underskud efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan fremføres til modregning i positiv indkomst efter fradrag for uddelinger m.v., mens underskud efter selska‍bsskattelovens § 12 skal modregnes i positiv indkomst før fradrag af uddelinger m.v.

Af fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 1 og 3, følger, at bestemmelserne i kapitel 1 (Fusion af selskaber), i det omfang de er anvendelige, finder tilsvarende anvendelse ved fusion af erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Bestemmelserne i kapitel 1 finder efter fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 2, ligeledes, i det omfang de er anvendelige, tilsvarende anvendelse, når en fond omfattet af fondsbeskatningsloven fusionerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab.

Det bemærkes, at der aktuelt alene kan ske fusion af fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og ikke er undtaget fra loven, samt en sådan fond og fondens datterselskab, såfremt datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab. Dette skyldes, at det er et krav, at der ikke sker likvidation af den indskydende enhed.

Dermed finder fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 1. pkt., tilsvarende anvendelse i de i § 14 c, stk. 1, nævnte tilfælde. Af § 8, stk. 6, 1. pkt., følger, at foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse.

Det fremgår dog ikke af fusionsskatteloven, at underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., ikke kan bringes til fradrag ved den modtagende fonds indkomstopgørelse, og en erhvervsdrivende fond kan derfor nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med en erhvervsdrivende fond, der har et underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt.

Det foreslås i § 14 c at indsætte et nyt stykke.

Efter det foreslåede stk. 2 vil underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., ikke kunne bringes til fradrag i den modtagende fonds eller forenings indkomstopgørelse.

Forslaget medfører, at såvel den modtagende erhvervsdrivende fonds skattemæssige underskud som den indskydende erhvervsdrivende fonds skattemæssige underskud fortabes ved en skattefri fusion.

Det bemærkes, at den med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede ændring af fondsbeskatningslovens § 6 vil få betydning for fradraget efter § 3, stk. 2, 4. pkt., da de til bundfradraget svarende indtægter, jf. § 3, stk. 2, og de skattefrie indtægter, jf. § 10, som følge heraf i første omgang vil blive anset for medgået til uddelinger efter § 4 og hensættelser efter § ‍5. De til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, svarende indtægter og de skattefrie indtægter, jf. § 10, fordeles forholdsmæssigt herpå.

Til nr. 6

Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 h, at ved omdannelse af Værdipapircentralen til et aktieselskab finder en række af bestemmelserne i fusionsskatteloven tilsvarende anvendelse.

Værdipapircentralen er med virkning fra 1. januar 2000 blevet omdannet til et aktieselskab.

På den baggrund er bestemmelsen i fusionsskattelovens § 14 h overflødig.

Det foreslås, at fusionsskattelovens § 14 h ophæves.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 j, at ved omdannelse af Post Danmark, som er omfattet af selskabsskattelovens § ‍1, stk. 1, nr. 2 b, til aktieselskab, jf. lov om Post Danmark A/S, finder bestemmelserne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse.

Da Post Danmark A/S allerede udgør et aktieselskab, er bestemmelsen i § 14 j overflødig.

Det foreslås, at fusionsskattelovens § 14 j ophæves.

Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 k, at ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, til aktieselskab i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder en række af bestemmelserne i fusionsskatteloven tilsvarende anvendelse.

Da Danmarks Skibskreditfond A/S allerede udgør et aktieselskab, er bestemmelsen i fusionsskattelovens § 14 k overflødig.

Det foreslås, at fusionsskattelovens § 14 k ophæves.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 7

Ved spaltning af et selskab har selskaberne efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. pkt., adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed.

Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen kan efter bestemmelsens 3. pkt. fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4.

Det foreslås i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 3. pkt., at ændre »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4« til »§ 6, stk. 3 eller 4«.

Der er tale om en rettelse af sproglig karakter. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 8

Selskaberne som nævnt i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1. pkt., har efter 4. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra Skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt.

Efter § 15 a, stk. 1, 11. pkt., finder 4. pkt. ikke anvendelse, hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncernforbundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.

Det foreslås i fusionskattelovens § 15 a, stk. 1, 11. pkt., at ændre »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til »§§ 4 A, 4 B eller 4 C«.

Dermed vil der blive henvist til »aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A, 4 B eller 4 C« og ikke »aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c«.

Der er tale om en rettelse af en henvisningsfejl, og forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse.

Af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., følger tilsvarende, at spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at ændre »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8« til »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.

Der er tale om en rettelse af sproglig karakter. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f, der ved den i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslåede ændring bliver til nr. 2 g, at Energinet.dk er fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven.

Selskabsskattelovens § 8 indeholder reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder hvilke indtægter og udgifter, som skal medregnes.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 8, stk. 7, at for Energinet.dk som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 g, og for Energinet.dk's datterselskaber gælder yderligere reglerne i §§ 13 D og 13 E.

Selskabsskattelovens § 13 D indeholder reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for Energinet.dk og virksomhedens datterselskaber.

Selskabsskattelovens § 13 E fastsætter reglerne ved sambeskatning af Energinet.dk i forhold til Energinet.dk's og virksomhedens datterselskabers elektricitetsrelaterede aktiviteter.

Selskabsskattelovens § 23, stk. 1, fastsætter, at af den efter selskabsskatteloven udredede indkomstskat tilfalder 14,24 pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

Det fremgår i tilknytning hertil af selskabsskattelovens § ‍23, stk. 2, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse for DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot og disses eventuelle sambeskattede datterselskaber.

Energinet.dk har ved lov nr. 1667 af 26. december 2017 skiftet navn til Energinet.

Det foreslås på den baggrund overalt i selskabsskatteloven at ændre »Energinet.dk« til »Energinet« og at ændre »Energinet.dk's« til »Energinets«.

Dermed vil det være det korrekte navn, der fremgår af bestemmelserne. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

I en række bestemmelser i selskabsskatteloven henvises til de selskaber, foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 2 d-2 j. Der er tale om aktie- og anpartsselskaber, andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, sparekasser og andelskasser, medarbejderinvesteringsselskaber, DSB, elselskaber, kommuner, der driver netvirksomhed, Energinet, vandforsyningsselskaber, Naviair og Danpilot.

Henvisningen indgår i selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E om hybride mismatch, §§ 11, 11 B og 11 C om rentefradragsbegrænsning, § 13 om skattefritagelse af visse indkomster som f.eks. datterselskabsudbytte og udbytte af egne aktier og § ‍17 om beregning af indkomstskat.

Henvisningen fremgår også af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, om sambeskatning og § 31 E, stk. 1, om muligheden for ved indkomstopgørelsen at kunne medregne visse underskud i direkte ejede datterselskaber.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selska‍bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c. Det foreslås desuden med lovforslagets § 3, nr. 4, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves. Dette foreslås som konsekvens af, at Danpilot foreslås indsat i § 1, stk. 1, som nr. 2 c. Dermed vil Danpilot fremadrettet være skattepligtig efter nr. 2 c, og Naviair vil fremadrettet være skattepligtig efter nr. 2 i, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3 og 4.

Det foreslås overalt i selskabsskatteloven at ændre »nr. 1-2 b og 2 d-2 j« til »nr. 1-2 i«.

Det vil betyde, at der henvises til de korrekte bestemmelser. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3 og 4

Selskabsskattelovens § 1 fastsætter, at en række selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet, er omfattet af skattepligten efter selskabsskatteloven. Det gælder bl.a. indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, elselskaber, vandforsyningsselskaber, andelsforeninger og andre foreninger, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1 er en række statslige institutioner desuden gjort selskabsskattepligtige. Det gælder DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, omfattede forud herfor Værdipapircentralen. Værdipapircentralen var dog blevet omdannet til et aktieselskab, hvorfor Værdipapircentralen var blevet omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, var derfor overflødig.

Ved ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der dog en automatisk oprykning af en række numre i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

At der skete en automatisk oprykning, stod dog ikke klart for Skatteministeriet på daværende tidspunkt. I forbindelse med senere udarbejdelser af lovbekendtgørelser er der derfor ikke taget højde for den automatiske oprykning. I stedet har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, stået angivet i lovbekendtgørelserne som ophævet.

Da antagelsen dengang var, at der ikke skete en automatisk oprykning, blev der ikke foretaget konsekvensændringer som følge af den automatiske oprykning. Der er tale om konsekvensændringer i en række bestemmelser, hvor der henvises til de relevante numre i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

I en række bestemmelser i selskabsskatteloven henvises således til de selskaber, foreninger m.v., der er skattepligtige efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 2 d-2 j. Det gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E om hybride mismatch, §§ 11, 11 B og 11 C om rentefradragsbegrænsning, § 13 om skattefritagelse af visse indkomster som f.eks. datterselskabsudbytter og udbytte af egne aktier og § 17 om beregning af indkomstskat.

Som følge af den automatiske oprykning burde henvisningerne være angivet som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i.

Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår, at staten og dens institutioner er undtaget fra skattepligten. Visse konkrete statslige institutioner er dog efter lovens § 1 som nævnt gjort selskabsskattepligtige. Det drejer sig som nævnt om DSB, Energinet, Naviair og Danpilot. I selska‍bsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, henvises i den forbindelse til selska‍bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j.

Som følge af den automatiske oprykning burde henvisningen vedrørende DSB, Energinet, Naviair og Danpilot være angivet som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, 2 f, 2 h og 2 i.

Vandforsyningsselskaber, Naviair og Danpilot er ved lovgivning gjort selskabsskattepligtige i henholdsvis 2009, 2010 og 2013. I forbindelse med indsættelse af disse selskaber i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er der ikke taget højde for den automatiske oprykning af numrene i forbindelse med lovændringen i 2005, og det fremgår derfor af de relevante ændringslove, at vandforsyningsselskaber, Naviair og Danpilot indsættes som nr. 2 h, 2 i og 2 j, og ikke som nr. 2 g, 2 ‍h og 2 i.

Ved den efterfølgende administration af de vedtagne ændringer er der ikke taget højde for oprykningen i 2005, og der er ved administrationen af bestemmelserne taget udgangspunkt i, at der var et hul i nummerrækkefølgen (nr. 2 c). Det har dog ikke haft nogen indholdsmæssig betydning for administrationen. Der er ikke opkrævet skat eller foretaget nogen forvaltningsretlige dispositioner med hjemmel i den ophævede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.

Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 3, i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, at indsætte efter nr. 2 b som nyt nummer »2 c) Danpilot,«.

Dette indebærer sammen med lovforslagets § 3, nr. 4, at Danpilot rykkes fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, til nr. 2 c.

Ved indsættelsen af Danpilot i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, som nr. 2 c, vil der ske en rykning af nr. 2 c-2 h, således at de bliver nr. 2 d-2 i. Det indebærer, at Naviair fremadrettet vil være skattepligtig efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2 i.

Dette medfører, at behovet for konsekvensrettelser i skattelovgivningen reduceres.

Det foreslås desuden med lovforslagets § 3, nr. 4, at selska‍bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves.

Dette foreslås som konsekvens af, at Danpilot med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås indsat i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, som nr. 2 c.

Forslagene er, set i sammenhæng, uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3 er en række institutioner, selskaber, foreninger m.v. undtaget fra den fulde skattepligt efter selskabsskatteloven. Det gælder bl.a. staten og dens institutioner, jf. selskabsskattelovens § 3, nr. 1. Visse konkrete statslige institutioner er dog ved lov gjort selskabsskattepligtige. Det drejer sig om DSB, Energinet, Naviair og Danpilot. Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, henviser i den forbindelse til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j.

Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 3, i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c. Det foreslås desuden i lovforslagets § 3, nr. 4, at ophæve bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i. Derved vil Danpilot blive rykket fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, til nr. 2 c.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, at ændre »nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til »nr. 2 c, 2 d, 2 g og 2 i«.

Dermed vil der blive henvist til § 1, stk. 1, nr. 2 c, 2 d, 2 g og 2 i, der fremover vil indeholde skattepligtsbestemmelserne for Danpilot, DSB, Energinet og Naviair.

Det vil betyde, at der henvises til de korrekte bestemmelser. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, påhviler skattepligt i henhold til loven selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet. Efter § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., påhviler skattepligten også »andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven«.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter skattepligten indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter efter 3. pkt. endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt.

Skattepligten af udbytte som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, 3. pkt., gælder dog efter 4. pkt. ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

I tilfælde, hvor foreningen foruden skattepligtig indkomst har anden indkomst, anses den skattefrie indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt.

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., sidestilles henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Dermed kan de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. i henlæggelsesåret fradrage henlæggelser, som de foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og prioriteringsreglen i § 3, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i forhold til de i stk. 3, 1. pkt., nævnte henlæggelser.

Det bemærkes, at det følger af § 3, stk. 4, 1. pkt., at de i stk. 2 og 3 givne regler tillige finder anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Efter stk. 4, 2. pkt., skal indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 4, 1. og 2. pkt., finder ikke anvendelse for aktier, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, for indkomstår, hvor der er eller har været en positiv saldo for stifterskat.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum.

Med det foreslåede 2. pkt. foreslås det, at den skattefri indkomst vil skulle anses for medgået til udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, forinden nogen del anses for medgået til henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved at justere prioriteringsreglen sikres det, at den skattefrie indkomst alene vil blive anset for medgået til henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i det omfang den skattefrie indkomst overstiger, hvad der er udloddet for.

Der ændres ikke på, at ingen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, herunder henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til sådanne formål, forinden den skattefrie indkomst.

Der vil med den foreslåede ændring heller ikke blive ændret på, hvad selskaber og foreninger m.v. samlet set kan fradrage efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 7, hvorefter det foreslås at tydeliggøre reglerne for efterbeskatning af henlagte beløb.

Det bemærkes, at de med lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, foreslåede ændringer også vil få betydning for beskatningen af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 4.

Til nr. 7

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, påhviler skattepligt i henhold til loven selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet. Efter § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., påhviler skattepligten også »andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven«.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter skattepligten indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter efter 3. pkt. endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt.

Skattepligten af udbytte som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., gælder dog efter 4. pkt. ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

I tilfælde, hvor foreningen foruden skattepligtig indkomst har anden indkomst, anses den skattefrie indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt.

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., sidestilles henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2.

Dermed kan de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. i henlæggelsesåret fradrage henlæggelser, som de foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og prioriteringsreglen i § 3, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i forhold til de i stk. 3, 1. pkt., nævnte henlæggelser.

Det følger af § 3, stk. 3, 3. pkt., at anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent, jf. 4. pkt.

Det bemærkes, at det følger af § 3, stk. 4, 1. pkt., at de i stk. 2 og 3 givne regler tillige finder anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Efter stk. 4, 2. pkt., skal indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 4, 1. og 2. pkt., finder ikke anvendelse for aktier, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, for indkomstår, hvor der er eller har været en positiv saldo for stifterskat.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, at indsætte som 6. pkt.: »De samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et henlæggelsesår kan ikke overstige det fradrag for henlæggelser efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelsesåret.«

Med det foreslåede 6. pkt. foreslås det tydeliggjort, at de samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et henlæggelsesår ikke kan overstige det fradrag for henlæggelser efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelsesåret.

Forslaget skal tydeliggøre, at de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning af henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hvis henlæggelserne i deres helhed anvendes til de formål, de er henlagt til.

Det beløb (før tillæg), der skal efterbeskattes, opgøres som efter det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, 3. pkt. Der skal fortsat tillægges 25 pct.

Det bemærkes, at de med lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, foreslåede ændringer også vil få betydning for beskatningen af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Til § 4

Til nr. 1

Konkursskatteloven finder anvendelse på visse skatteforhold i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven, jf. konkursskattelovens § 1.

Det fremgår af konkursskattelovens § 2, at selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, ikke er skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter lovens kapitel 4.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selska‍bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Ved lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, foreslås det i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at indsætte Danpilot som nr. 2 c og at ophæve § 1, stk. 1, nr. 2 i.

Det foreslås i konkursskattelovens § 2 at ændre »nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b« til »nr. 1-2 i og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a og b«.

Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i konkursskattelovens § 2, således at der fremadrettet bliver henvist til de korrekte bestemmelser, samt en teknisk ændring af henvisningen til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til § 5

Til nr. 1

Ligningslovens § 5 H indeholder nogle af de såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner), der skal virke som værn mod skatteunddragelse og -undgåelse over for lande på EU's liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (sortlisten).

De defensive foranstaltninger består bl.a. i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande.

De skattepligtige, der er omfattet af de defensive foranstaltninger, er bl.a. skattepligtige selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1.

Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selska‍bsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævelsen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.

Ved lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, foreslås det i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c og at ophæve § 1, stk. 1, nr. 2 i.

Det foreslås i ligningslovens § 5 H, stk. 1, nr. 1, at ændre »nr. 1-2 j« til »nr. 1-2 i«.

Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i ligningslovens § 5 H, stk. 1, nr. 1, således at der henvises til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, i stedet for til § 1, stk. 1, nr. 1-2 j.

Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal fritage en række ejendomme for grundskyld.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 1, at der skal ske fritagelse for kongelige slotte og palæer med tilliggender, der tilhører staten. Det fremgår i tilknytning hertil af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 2, at der skal ske fritagelse for andre ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne, med undtagelse af ejendomme, som ejeren anvender til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæssig udleje, eller som henligger ubenyttet, og med undtagelse af ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair eller Danpilot.

Energinet.dk har ved lov nr. 1667 af 26. december 2017 skiftet navn til Energinet.

Det foreslås i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 2, at »Energinet.dk« ændres til »Energinet«, og at »Energinet.dk's« ændres til »Energinets«.

Det vil betyde, at der i lovteksten anvendes det korrekte navn. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere.

Det med stk. 2 foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at fonde, hvis indkomstår følger kalenderåret, kan undgå at skulle foretage uddelinger eller hensættelser af beløb, der ikke er oppebåret i fonden, for at udligne en eventuel CFC-indkomst for indkomståret 2024.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 9 og 11, og § 3, nr. 6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

Det med stk. 3 foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at der er sammenhæng mellem den foreslåede ændring af prioriteringsreglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og de foreslåede ændringer af reglerne for efterbeskatning af fondes ikke anvendte hensættelsesbeløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 6 og 8, og § 3, nr. 7, har virkning for hensættelser og henlæggelser, der er hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Dermed vil de foreslåede ændringer af reglerne for efterbeskatning af fondes ikke anvendte hensættelsesbeløb alene have virkning for hensættelser, der hensættes i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 5, at lovens § 2, nr. 5, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.

Dermed vil underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., ikke kunne bringes til fradrag i den modtagende fonds eller forenings indkomstopgørelse, hvis fusionsdatoen er den 1. januar 2025 eller senere.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov