L 4 Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje.

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 2. beh./Direkte til 3. beh.

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 01-10-2024

Skriftlig fremsættelse (1. oktober 2024)

20241_l4_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (1. oktober 2024)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til udkast til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere på fartøjer på indre vandveje:

(Lovforslag nr. L 4)

Danmark har modtaget en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, fordi vi endnu ikke har implementeret EU's direktiv 2014/112, som beskytter mobile arbejdstageres rettigheder på indre vandveje. Direktivet er baseret på en aftale mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan.

Selvom Danmark ikke har indre vandveje, skal vi sikre, at danske regler kan anvendes på danskejede fartøjer under udenlandsk flag, når de sejler på indre vandveje i andre EU-lande. Der kendes dog ikke pt. til konkrete tilfælde, hvor sådanne aftaler eksisterer.

Mobile arbejdstagere på indre vandveje er ikke søfarende, men deres arbejde udføres på fartøjer, hvorfor det foreslås, at loven vedtages under Erhvervsministeriet, med Søfartsstyrelsen som ansvarlig for kontrol og håndhævelse.

Formålet med lovforslaget er således at implementere direktivet tekstnært, således at der fastsættes

- en 8-timers arbejdsdag som udgangspunkt, men giver fleksibilitet for forlængelser under kontrollerede og retfærdige betingelser.

- regulering af hvileperioder og pauser,

- beskyttelse af sæsonarbejdere,

- særlige regler for unge arbejdere,

- rammer for nødsituationer

- krav om helbredsundersøgelser, samt

- forpligtigelse for arbejdsgivere til at føre optegnelser over arbejdstid og hvileperioder.

Lovforslaget vurderes ikke at have betydelige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.