Skriftlig fremsættelse (23. oktober
2024)
Justitsministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om
ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse
af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt
(Visse internationale forbrydelser)
(Lovforslag nr. L 58)
Aggressionsforbrydelser, folkedrab,
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur
udgør nogle af de mest alvorlige internationale
forbrydelser.
I dansk ret er folkedrab kriminaliseret i
folkedrabsloven. Forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser
og tortur kan i al væsentlighed straffes efter gældende
dansk ret, herunder straffelovens almindelige bestemmelser om drab,
vold, voldtægt, frihedsberøvelse og
hærværk. Der er imidlertid ikke straffebestemmelser,
som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.
Selvstændige straffebestemmelser om
disse forbrydelser vil sende et klart og vigtigt signal til
omverdenen og ikke mindst ofrene om, at sådanne forbrydelser
ikke accepteres. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) ønsker derfor at ændre dansk
straffelovgivning, så der indføres
straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Dette
skal ikke mindst ses i lyset af, at vi befinder os i en
særlig tid med krig på europæisk jord, hvor
utænkelige og utilgivelige forbrydelser finder sted i
Ukraine.
Derudover er det regeringens opfattelse, at
Ruslands militære aggression mod Ukraine har givet anledning
til fornyede overvejelser om dansk ratifikation af ændringen
til statutten for Den Internationale Straffedomstol om
aggressionsforbrydelsen.
På den baggrund nedsatte
justitsministeren i juni 2023 Krigsforbrydelsesudvalget, der for
det første fik til opgave at udarbejde forslag til, hvordan
en selvstændig kriminalisering af forbrydelser mod
menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur kan indføres mest
hensigtsmæssigt i dansk lovgivning. Udvalget fik for det
andet til opgave at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for
regeringens stillingtagen til, om Danmark skal ratificere
ændringen til Straffedomstolens statut om
aggressionsforbrydelsen.
Krigsforbrydelsesudvalget afgav i juni 2024
betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale
forbrydelser. Betænkningen indeholder et udkast til
lovforslag, der gennemfører udvalgets forslag til
lovændringer.
På baggrund af beslutningsgrundlaget
i betænkningen agter regeringen at ratificere ændringen
til Straffedomstolens statut om aggressionsforbrydelsen. Herved
sendes et tydeligt signal til det internationale samfund om, at
Danmark står vagt om den internationale retsorden, og at det
ikke må være omkostningsfrit at angribe andre lande.
Regeringen agter derudover at ratificere bestemmelserne om de ti
krigsforbrydelser, der er tilføjet i Straffedomstolens
statut efter statuttens ikrafttrædelse i 2002, og som endnu
ikke er ratificeret af Danmark, herunder forbud mod brug af visse
våben som kampmiddel og udsultning af civile som kampmetode
under ikke-internationale væbnede konflikter. Ratifikationen
af ændringerne om aggressionsforbrydelsen og de ti
krigsforbrydelser vil ske i forbindelse med vedtagelsen af dette
lovforslag.
Med lovforslaget foreslås det
på denne baggrund, at der i straffeloven indsættes et
nyt kapitel om visse internationale forbrydelser. Det nye kapitel
indeholder straffebestemmelser om aggressionsforbrydelser,
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.
Herudover foreslås det, at indholdet af folkedrabsloven
flyttes til det nye kapitel i straffeloven, så alle de
internationale forbrydelser, der er omfattet af Straffedomstolens
statut, samles i kapitlet. Endvidere foreslås det, at
indholdet af lov nr. 310 af 25. april 2018 om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt
flyttes til det nye kapitel i straffeloven.
Lovforslaget indeholder derudover en
række ændringer af retsplejeloven med henblik på,
at bl.a. reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat, brug af
videoafhøring og hemmelig ransagning i relevant omfang
også kan anvendes i sager omfattet af det nye kapitel i
straffeloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.