Fremsat den 6. november 2024 af kirkeministeren (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om trossamfund uden
for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken
m.v. og Valgmenighedsloven
(Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med
anerkendte trossamfund, decentralisering af
præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i
folkekirken som følge af opgavebortfald)
§ 1
I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om
trossamfund uden for folkekirken, som ændret ved lov nr. 2390
af 14. december 2021, lov nr. 747 af 13. juni 2023 og lov nr. 1789
af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. § 20,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
2. I
§ 20, stk. 3, der bliver stk. 2,
udgår »endvidere«.
§ 2.
I lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni
2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1,
2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 12, stk. 1,
nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »kirke«: »eller den, ministeren bemyndiger
hertil,«.
2.
Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Klageadgang
§ 24 a. Kirkeministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser i ansættelses- og personalesager, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.«
§ 3
I Valgmenighedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 14, stk. 1, og § 17, stk. 1, ændres
»ministeren for ligestilling og kirke« til:
»biskoppen«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 3 finder
ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med
anerkendte trossamfund | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | By-, Land- og Kirkeministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.2. | Decentralisering af
præsteansættelser m.v. i folkekirken | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | | 2.2.1.1. | Ansættelse af præster i
folkekirken | | | | 2.2.1.2 | Tjenesteboligpligten | | | | 2.2.1.3. | Valgmenighedspræster | | | 2.2.2. | By-, Land- og Kirkeministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Klimamæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer mv. | 9. | Sammenfattende
skema | |
|
1. Indledning
Det fremgår af regeringens 2030-plan DK2030 - Danmark
rustet til fremtiden, at regeringen i tillæg til de
flerårige samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner vil
tage initiativ til et flerårigt arbejdsprogram på det
statslige område, som har til formål at frigøre
medarbejdernes tid, sikre bedre ressourceudnyttelse,
understøtte opgavebortfald og begrænse statslig
administration og bureaukrati.
Som led i det statslige arbejdsprogram er det besluttet, at
samtlige ministerier skal bidrage med politisk prioriteret
opgavebortfald. Lovforslaget er en del af udmøntningen af
denne beslutning og følger således op på
regeringens forslag til finanslov for 2025.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund at
sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen
på By-, Land- og Kirkeministeriets område ved at skabe
de lovgivningsmæssige rammer for decentralisering af
sagsgange og afgørelser i forbindelse med
præsteansættelser og administrative opgaver m.v. i
folkekirken, herunder stadfæstelse af
valgmenighedspræster, og at afskaffe det 3-årige tilsyn
med anerkendte trossamfund.
Det foreslås således, at biskoppen fremover
varetager opgaven med stadfæstelse af
valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndiges til at
overlade sin kompetence til at ansætte præster i
folkekirken og til at træffe afgørelser om
tjenesteboliger for præster til en anden myndighed. Derudover
foreslås indførelse af en bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om klageadgang for
afgørelser inden for folkekirkens ansættelses- og
personaleområde. Endelige foreslås afskaffelse af det
3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund, der blev
indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte
trossamfund
2.1.1. Gældende ret
Med vedtagelsen af lov om trossamfund uden for folkekirken
(trossamfundsloven) i december 2017 blev der gennemført en
samlet lov om trossamfund uden for folkekirken. Trossamfundsloven
trådte i kraft den 1. januar 2018. Der er på
nuværende tidspunkt (pr. 19. august 2024) registreret 193
anerkendte trossamfund og 240 menigheder omfattet af et
trossamfunds anerkendelse i Trossamfundsregistret.
Formålet med trossamfundsloven er at samle og
tydeliggøre, hvilke rettigheder og pligter der gælder
for de anerkendte trossamfund. Loven indeholder dels en samling og
kodificering af den eksisterende praksis vedrørende
anerkendelse af trossamfund og vielsesbemyndigelse til disse
trossamfunds forkyndere og dels bestemmelser om et løbende
tilsyn med de anerkendte trossamfunds vedtægter og
økonomiske forhold. Herudover indeholder loven
grundlæggende regler om, hvad der skal forstås ved
trossamfund, og om nogle af de væsentligste konsekvenser af
den kollektive religionsfrihed.
I trossamfundslovens § 7, stk. 1, lovfæstes
betingelserne for, at et trossamfund kan registres som anerkendt
trossamfund. Bestemmelsen indeholder i stk. 1 de to materielle
betingelser for anerkendelse som er 1) trossamfundet skal have
mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i
Danmark eller dansk indfødsret, og 2) trossamfundet må
ikke opfordre til eller foretage noget, der strider mod
bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af
lov.
Af trossamfundslovens § 7, stk. 2, fremgår, hvilke
dokumenter og oplysninger der skal fremlægges i forbindelse
med ansøgningen om anerkendelse. I forbindelse med
ansøgning om anerkendelse skal trossamfundet således
godtgøre, at trossamfundet har 50 myndige medlemmer, og at
disse enten har fast bopæl i Danmark eller dansk
indfødsret. Derudover skal trossamfundet indsende
oplysninger om navn og hjemsted for trossamfundet, trossamfundets
vedtægter, navn og adresse på den kontaktperson, der er
ansvarlig i forhold til Trossamfundsregistret, en tekst, som
udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller
læretraditionen i trossamfundets religion, dokumentation
eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer samt det
seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et
retvisende billede af trossamfundets økonomiske forhold.
Samlet set bidrager disse oplysninger til at belyse, om der er
tale om en sammenslutning, der opfylder betingelserne i lovens
§ 1 for at være et trossamfund, om trossamfundet har en
vis fast struktur og stabilitet, samt om der i vedtægterne,
trosgrundlaget eller ritualerne findes bestemmelser om
religionsudøvelsen, der strider mod bestemmelser fastsat i
lov eller i medfør af lov.
Trossamfundsloven pålægger de anerkendte trossamfund
en række pligter, jf. § 20, stk. 1 og § 21, stk. 1.
De anerkendte trossamfund er således forpligtet til at
indberette ændrede forhold som eksempelvis medlemstal,
ændrede vedtægtsforhold, samt væsentlige
ændringer i trosgrundlag og centrale ritualer til
Trossamfundsregistret. Endvidere skal de anerkendte trossamfund
hvert år udarbejde og indsende et årsregnskab til
Trossamfundsregistret. Trossamfundet skal i årsregnskabet
give en række oplysninger om donationer til trossamfundet.
Donationsoplysningerne indberettes via en obligatorisk
selvbetjeningsløsning i Trossamfundsregistret.
Trossamfundets vedtægter, trosgrundlag, centrale ritualer og
årsregnskab samt donationsoplysninger er offentligt
tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside. I
praksis indberettes medlemstallet en gang årligt sammen med
indberetning af årsregnskabet.
By-, Land- og Kirkeministeriet fører i dag et fast
3-årigt tilsyn, jf. lovens § 20, stk. 2. I medfør
heraf indkalder ministeriet hvert tredje år oplysninger fra
alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er sket
ændringer i trossamfundets stamoplysninger (navn, adresse,
kontaktperson m.v.), vedtægter, trosgrundlag og ritualer.
Tilsynet sikrer bl.a., at der er åbenhed og gennemsigtighed
med de anerkendte trossamfunds organisation og økonomi, og
at trossamfundene fortsat opfylder betingelserne for anerkendelse,
herunder betingelsen om, at de skal overholde dansk lovgivning. I
medfør af bemærkningerne, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 19 som fremsat, side 46, er det
3-årige tilsyn et supplement til den indberetningspligt, der
beskrives i trossamfundslovens § 20, stk. 1, hvor det
præciseres, at anerkendte trossamfund har pligt til at
meddele oplysninger om ændringer i de forhold, der er
anført i § 7, stk. 2, nr. 1-4, og om væsentlige
ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk.
2, nr. 5 og 6. I den sammenhæng forstås
væsentlige ændringer som betydningsmæssige eller
indholdsmæssige ændringer, som forandrer trosgrundlaget
eller læretraditionen i trossamfundets religion, eller som
forandrer trossamfundets centrale ritualer. By-, Land- og
Kirkeministeriet fører herudover et løbende tilsyn
med alle trossamfundenes oplysninger i Trossamfundsregistret.
Tilsynet indebærer bl.a., at det ved ændringer i
vedtægter og ved væsentlige ændringer i
trosgrundlag og centrale ritualer bliver påset, at
trossamfundet fortsat opfylder kravet om at være et
trossamfund, jf. trossamfundslovens § 1 og § 7, stk. 1.
Ministeriet fører endvidere årligt tilsyn med, at
årsregnskaber, donationsoplysninger og medlemstal indberettes
til Trossamfundsregistret og med, at de opfylder de formelle krav.
By-, Land- og Kirkeministeriets tilsyn omfatter ikke
politimæssige undersøgelser af mistanke om
lovovertrædelser.
Før vedtagelsen af trossamfundsloven blev der ikke
ført et generelt tilsyn med trossamfundenes forhold, og der
var ikke i praksis eksempler på, at et trossamfund havde
fået tilbagekaldt sin godkendelse mod trossamfundets
ønske.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i medfør af § 20,
stk. 2, gennemført tilsyn i 2023. Tilsynet resulterede ikke
i tilbagekaldelser af anerkendelse for trossamfund og
menigheder.
2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund blev
indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017.
Tilsynet består i, at ministeriet hvert tredje år
anmoder alle anerkendte trossamfund om at oplyse, om der er sket
ændringer i trossamfundenes grundlæggende oplysninger
om bl.a. stamoplysninger (navn, adresse, kontaktperson m.v.),
vedtægter, trosgrundlag og centrale ritualer. Tilsynet har
foreløbig været gennemført én gang, uden
at tilsynet har konstateret væsentlige mangler i
trossamfundenes grundlæggende oplysninger. Tilsynet har
således heller ikke givet anledning til at tilbagekalde en
anerkendelse i henhold til trossamfundsloven.
Det er på baggrund af disse erfaringer By-, Land- og
Kirkeministeriets vurdering, at det 3-årige tilsyns
nytteværdi og effekt ikke står mål med den
administrative byrde, som ordningen medfører for By-, Land-
og Kirkeministeriet.
Med henblik på at sikre bedre ressourceudnyttelse og
begrænse administrationen i sager vedrørende
anerkendte trossamfund foreslår By-, Land- og
Kirkeministeriet på den baggrund, at det 3-årige tilsyn
med anerkendte trossamfund afskaffes. I lyset af erfaringerne fra
det seneste 3-årige tilsyn, er det ministeriets vurdering, at
den foreslåede afskaffelse af tilsynet ikke vil
medføre en forringelse af data i Trossamfundsregistret.
Den foreslåede ordning vil medføre, at By-, Land-
og Kirkeministeriet ikke længere fører et
3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har
vedligeholdt deres oplysninger i Trossamfundsregistret. Det
bemærkes i den forbindelse, at trossamfundene fortsat vil
være forpligtet til løbende at vedligeholde de
pågældende oplysninger i Trossamfundsregistret, og at
By-, Land- og Kirkeministeriet fortsat vil føre
løbende tilsyn med alle oplysninger i Trossamfundsregistret.
Det bemærkes endvidere, at ministeriet hvert år
fører tilsyn med samtlige anerkendte trossamfunds og
menigheders rettidige indberetninger af årsregnskaber (inkl.
oplysninger om donationer), med om de anerkendte trossamfund
opfylder kravet om mindst 50 myndige medlemmer, samt med at
menigheder har mere end 1 medlem. Derudover foretager ministeriet
et stikprøvebaseret tilsyn med et antal anerkendte
trossamfund og menigheders årsregnskaber og oplysninger om
donationer. Her føres tilsyn med, at de indberettede
årsregnskaber opfylder formkravene om, at de skal være
udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i
årsregnskabsloven, og at årsregnskaberne som minimum
aflægges i overensstemmelse med regnskabsklasse A, samt at de
indeholder fyldestgørende oplysninger om donationer.
Den foreslåede afskaffelse af det 3-årige tilsyn med
anerkendte trossamfund afskærer ikke By-, Land- og
Kirkeministeriet fra - som tilsynsmyndighed - at gribe ind i
konkrete sager, hvor ministeriet bliver opmærksom på,
at et anerkendt trossamfund muligvis ikke længere opfylder
betingelserne for anerkendelse.
2.2. Decentralisering af præsteansættelser m.v.
i folkekirken
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Ansættelse af præster i folkekirken
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for
folkekirkens præster og provster. Dette indebærer, at
ministeriet udøver de traditionelle
arbejdsgiverbeføjelser med en række
begrænsninger, der følger af lovgivning, praksis og
delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de
kirkelige myndigheder. Der er ca. 2.100 præstestillinger i
folkekirken. Hovedparten af stillingerne er som
tjenestemandsansatte sognepræster, mens de øvrige
præster er ansat i henhold til Finansministeriets
overenskomst for akademikere i staten.
De grundlæggende regler for ansættelse af
tjenestemænd fremgår af § 3, stk. 1, i lov om
tjenestemænd (herefter tjenestemandsloven). Heraf
fremgår, at udnævnelser foretages af kongen eller af
vedkommende minister. Ifølge § 3, stk. 3, kan
vedkommende minister ved bekendtgørelse helt eller delvist
overlade sin udnævnelseskompetence til andre.
De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse
i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§
8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november
2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i
præste- og provstestillinger m.m., samt i cirkulære nr.
9656 af 21. november 2013 om opslag, besættelse af og
ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse
af sager om ansættelse og udfærdigelse af
ansættelsesbevis.
Regler om fremgangsmåden ved ansættelse af provster
fremgår af ansættelseslovens kapitel 3 (§§
13-14 f), bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om
menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste-
og provstestillinger m.m. og bekendtgørelse nr. 1314 af 21.
november 2013 om stiftsråds og provstiudvalgs medvirken ved
ansættelse i provstestillinger m.m. Provster ansættes
som kongeligt udnævnte tjenestemænd, jf.
ansættelseslovens § 14 d.
Ministeriet har delegeret kompetencen til biskopperne for
så vidt angår ansættelse af præster i
stillinger op til et års varighed på
overenskomstvilkår, jf. § 11, stk. 3, i cirkulære
nr. 9656 af 21. november 2013 om opslag, besættelse af og
ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse
af sager om ansættelse og udfærdigelse af
ansættelsesbevis.
Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger
som sognepræst, jf. ansættelseslovens § 8, stk. 1,
og menighedsrådene har efter rådgivning fra biskoppen
indflydelse på, hvem der skal ansættes som sognets
eller sognenes præst, da ministeren ikke kan ansætte en
ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets
indstilling, jf. ansættelseslovens § 11, stk. 1, 1.
pkt.
En af biskoppernes centrale opgaver er, på ministeriets
vegne, at fungere som overordnet ansættelses- og
personaleforvaltende myndighed for de provster og præster,
som er ansat inden for stiftet. Biskoppen har såvel det
gejstlige som det mere traditionelle arbejdsgivertilsyn med
præsterne, ligesom væsentlige dele af
ansættelsesmyndighedens øvrige opgaver varetages af
biskoppen.
Biskoppens kompetence over for præster og provster
udspringer bl.a. af den stadig gældende bestemmelse i Danske
Lov 2-17-1, hvorefter biskoppen "skal have alle Provster,
Præster […] under sig, og holde dem til at
giøre deres Embede og see til, at alting gaar skikkeligen og
ret til".
Derudover har ministeriet bl.a. ved cirkulæreskrivelse nr.
10913 af 15. marts 2005 om visse ændringer af
administrationen af præsters løn- og
ansættelsesvilkår delegeret en række
arbejdsgiverkompetencer for så vidt angår præster
og provster til biskopperne, herunder blandt andet kompetencen til
at behandle og afgøre visse sager om tjenesteforseelser og i
den forbindelse adgangen til at tildele visse tjenstlige
sanktioner.
Biskoppen varetager på den baggrund og inden for disse
rammer arbejdsgiverbeføjelser over for stiftets
præster og provster på bemyndigelse af By-, Land- og
Kirkeministeriet, og biskoppen udøver således i vidt
omfang ledelsesretten på By-, Land- og Kirkeministeriets
vegne med henblik på at sikre, at stiftets præster og
provster overholder de sædvanlige tjenestemandspligter som
arbejdspligt, lydighedspligt, loyalitetspligt og tavshedspligt.
Biskoppen bistås af den stedlige stiftsadministration,
bl.a. i forbindelse med ansættelse af overenskomstansatte
præster op til et års varighed, ordination og tildeling
af kollats, personaleadministrative sager, herunder bl.a. sager
vedrørende løn, fastsættelse af
tjenesteboligbidrag, studieorlov, godtgørelser og
arbejdstid, disciplinærsager, sager vedrørende sygdom
og i sager om aktindsigt i enkeltpersoners sager om
ansættelse som præst eller provst i folkekirken.
Stiftsadministrationen er fællesbetegnelsen for de
administrative funktioner, der inden for hvert stift skal varetages
for stiftsøvrigheden, dvs. for biskoppen og stiftamtmanden i
forening, og for biskoppen.
By-, Land- og Kirkeministeriet udøver på den
baggrund i praksis en del af sin arbejdsgiverbeføjelse
gennem bl.a. biskopperne og de 10 stiftsadministrationer. I sager
om ansættelses- og personaleadministration af folkekirkens
præster og provster består der et almindeligt
forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem By-, Land-
og Kirkeministeriet og biskopperne/stiftsadministrationerne.
Biskoppernes afgørelser i konkrete sager kan i kraft heraf
påklages til ministeriet, medmindre klageadgangen er
afskåret ved lov eller med hjemmel i lov.
By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette
område vedrører typisk bl.a. klager over
afgørelser om tjenesteforseelser, afgørelser om
diskretionære ansættelsesretlige reaktioner og sager om
disciplinære ansættelsesretlige sanktioner,
afgørelser i sager om løn- og
godtgørelsesforhold, klager over fastsættelse af
tjenesteboligbidrag og klager over afslag på oprykning til
højere løngruppe. I forhold til klager over
fastsættelse af tjenesteboligbidrag er der i cirkulære
nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekirkens
præster (herefter tjenesteboligcirkulæret) fastsat en
klagefrist på 4 uger og en procedure for indbringelse af
klager til ministeriet. Herudover modtager By-, Land- og
Kirkeministeriet klager over en række andre meget
forskelligartede forhold med relation til præsters og
provsters tjeneste. By-, Land- og Kirkeministeriet træffer
endvidere afgørelse i sager, der skønnes at burde
medføre afskedigelse (uansøgt afsked) både for
så vidt angår tjenestemandsansatte og
overenskomstansatte præster.
2.2.1.2. Tjenesteboligpligten
Særlige præsteboliger eller præstegårde
med særlige tjenstlige og økonomiske rettigheder og
pligter kendes helt tilbage fra reformationen. I dag anses det
stadig for en vigtig forudsætning i folkekirkens struktur, at
sognepræsten har pligt til at bo i sit sogn.
Generelle regler om tjenestebolig findes bl.a. i
tjenestemandslovens § 14, stk. 1, hvoraf det følger, at
såfremt det af hensyn til udførelsen af
tjenestepligterne er skønnet nødvendigt at knytte
tjenestebolig til stillingen, forpligtes tjenestemanden til at bebo
denne, så længe stillingen beklædes og til
derefter at fraflytte den.
Desuden fastsætter overenskomsten for akademikere i staten
i § 25, at hvis der til en stilling er knyttet
funktionærbolig, som det af tjenstlige grunde er
nødvendigt, at den ansatte bor i, er den
pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen.
Bestemmelsen fastsætter desuden, at lejevilkårene
følger de regler, der gælder for statens
tjenestemænd.
Endvidere følger det af ansættelseslovens §
18, stk. 1, 1. pkt., at der til stillinger som sognepræst
knyttes en tjenestebolig.
Tjenesteboligpligten medfører, at sognepræsten bor
i det pastorat, den pågældende er udnævnt til at
betjene.
Kirkeministeren kan i medfør af ansættelseslovens
§ 18, stk. 1, 2. pkt., undtage fra tjenesteboligpligten.
I tjenesteboligcirkulæret er fastsat en række
bestemmelser vedrørende tjenesteboligpligten, herunder
mulighed for at undtage herfra. Undtagelse fra tjenesteboligpligten
kan ske i form af, at ministeriet helt ophæver boligpligten
for den pågældende stilling, jf.
tjenesteboligcirkulærets § 4, stk. 1, 1. pkt.,
såfremt det vurderes, at der ikke længere er tjenstlige
grunde, der nødvendiggør tjenesteboligpligt.
Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk.
2-5, angivet en række situationer, hvorefter biskoppen ud fra
hensyn til den aktuelle stillingsindehaver kan meddele dispensation
fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af fratræden af
stillingen, pensionering, eller hvis sognepræsten er gift med
en anden præst med tjenesteboligpligt.
Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets
§ 4, stk. 7, at såfremt et forhold ikke er omfattet af
stk. 2-5, kan kirkeministeren af sociale eller
helbredsmæssige grunde i særlige tilfælde
dispensere fra en bestående boligpligt efter ansøgning
fra sognepræsten. Forinden der træffes
afgørelse, gives menighedsråd, provst og biskop
lejlighed til at udtale sig. Ministeren sørger desuden for
at give fornøden orientering om udfaldet af sagen.
2.2.1.3. Valgmenighedspræster
En valgmenighed er en menighed inden for folkekirken, der har
samme læremæssige grundlag som den øvrige del af
folkekirken. Der findes i dag ca. 40 valgmenigheder. Medlemmer af
valgmenigheder betaler ikke kirkeskat, men skal til gengæld
selv betale menighedens udgifter. Valgmenigheden og dens
præst er ligesom sognemenigheder under tilsyn af en provst og
en biskop, men i øvrigt har en valgmenighed en mere fri og
selvstændig stilling. En valgmenighed kan eksempelvis selv
bestemme, hvem den vil have som medlemmer, og en valgmenighed er
økonomisk og administrativt uafhængig af den
øvrige del af folkekirken.
Retningslinjerne for at oprette og drive en valgmenighed er
reguleret i Valgmenighedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
797 af 24. juni 2013.
Det følger af Valgmenighedslovens § 1, stk. 1, at
medlemmer af folkekirken, der ønsker at danne en
særlig menighed inden for folkekirken med en af dem valgt
person som præst, på nærmere angivne betingelser,
har ret til at få denne valgmenighed anerkendt som led i
folkekirken. Anerkendelse af en valgmenighed meddeles af
kirkeministeren, jf. Valgmenighedslovens § 1, stk. 2.
Ansøgning om anerkendelse af en valgmenighed og
stadfæstelse af dennes præst, skal underskrives af 50
personer, der har valgret til menighedsråd, jf.
Valgmenighedslovens § 2, stk. 1. Ansøgningen skal
vedlægges erklæring fra en person, der opfylder
betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken,
om, at vedkommende er villig til at modtage stadfæstelse som
præst for valgmenigheden. Ansættelse som præst
for valgmenigheden kan kombineres med ansættelse som
præst i folkekirken under forudsætning af, at
valgmenigheden er hjemmehørende i et andet provsti end
sognemenigheden, jf. Valgmenighedslovens § 2, stk. 2.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ikke
ansættelsesmyndighed for valgmenighedspræster, men
valgmenighedens valg af præst skal stadfæstes af
kirkeministeren, jf. Valgmenighedslovens § 14, stk. 1.
Kirkeministeren overtog kompetencen til at stadfæste
valgmenighedspræster fra kongen ved en ændring af
Valgmenighedsloven i 1972, jf. Folketingstidende 1971-72,
tillæg A, spalte 2702. Kompetencen til at stadfæste er
dog internt delegeret, således at afgørelsen
træffes af akademisk personale og kvalitetssikres i to
personadskilte forretningsgange i By-, Land- og Kirkeministeriet.
Det er en forudsætning for stadfæstelsen, at den
pågældende opfylder betingelserne for ansættelse
som præst i folkekirken, jf. Valgmenighedslovens § 14,
stk. 2. Herudover kan kirkeministeren, jf. Valgmenighedslovens
§ 17, stk. 1, efter ansøgning fra valgmenighedens
bestyrelse og præst stadfæste en person som
medhjælper hos valgmenighedens præst, såfremt
vedkommende opfylder kravene efter lovens § 14, stk. 2.
Det fremgår af ansættelseslovens § 3, stk. 2,
jf. § 14, stk. 2, i Valgmenighedsloven, at personer, der ikke
er cand.theol., kan stadfæstes som præst for en
valgmenighed, såfremt det vedtages på et
menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et
flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det er en
forudsætning, at ansættelsen tiltrædes af
biskoppen.
Hvis ansøger opfylder betingelserne for ansættelse
som præst i folkekirken, jf. Valgmenighedslovens § 14,
stk. 2, skal der foruden valgmenighedens indstilling,
villighedserklæring samt eksamenspapirer fra ansøger
og referat fra mødet, hvor beslutningen blev truffet,
også indsendes en påtegnet børneattest fra
Rigspolitiet og biskoppens tiltrædelse af
ansættelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriet modtager årligt 6-8
ansøgninger om stadfæstelse af
valgmenighedspræster og medhjælpere.
Den, der er stadfæstet som præst for en
valgmenighed, skal modtage præstevielse, såfremt
vedkommende ikke allerede er præsteviet, og have kollats af
stiftets biskop, jf. Valgmenighedslovens § 15. Tilsvarende
gælder for en medhjælper for
valgmenighedspræsten, jf. lovens § 17, stk. 2.
Inden valgmenighedens præst tiltræder, skal
vedkommende skriftligt erklære samvittighedsfuldt at ville
efterkomme de regler, der gælder for folkekirken, og de
regler, der særligt gælder for valgmenigheder, jf.
Valgmenighedslovens § 16. Tilsvarende gælder for en
medhjælper for valgmenighedspræsten, jf. lovens §
17, stk. 2.
Valgmenigheders præster er ikke tjenestemænd og er
derfor ikke undergivet tjenestemandslovgivningens bestemmelser om
ansættelse, afskedigelse, disciplinærforfølgning
eller pension. De er heller ikke undergivet den særlige
gejstlige retspleje, idet loven om domstolsbehandling af gejstlige
læresager alene finder anvendelse på
tjenestemandsansatte præster, provster og biskopper, jf.
herved § 1 i lov om domstolsbehandling af gejstlige
læresager (lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar
2007).
Hvis en valgmenighedspræst dør eller
fratræder sin stilling, skal valgmenighedens bestyrelse
omgående gennem provsten og biskoppen afgive indberetning
herom til ministeriet, jf. Valgmenighedslovens § 18, stk. 1.
By-, Land- og Kirkeministeriet tilbagekalder herefter
stadfæstelsen med virkning fra valgmenighedspræstens
fratrædelsestidspunkt. Ønskes valgmenighedens
anerkendelse opretholdt, skal bestyrelsen snarest muligt tage
skridt til, at den ledige præstestilling besættes
på ny, jf. Valgmenighedslovens § 18, stk. 2. Efter
bestyrelsens indstilling kan præstegerningen under ledighed i
præstillingen med biskoppens tilladelse udføres af en
præst i folkekirken eller en anden, der er præsteviet i
folkekirken, jf. Valgmenighedslovens § 18, stk. 3.
Hvis valgmenighedens anerkendelse tilbagekaldelse, tilbagekaldes
tillige præstens stadfæstelse, jf. Valgmenighedslovens
§ 18, stk. 4.
2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I dag indtager biskoppen og stiftsadministrationerne en central
rolle i forbindelse med ansættelse af præster i
folkekirken. Biskoppen har såvel det gejstlige som det mere
traditionelle arbejdsgivertilsyn med præsterne, ligesom
væsentlige dele af den ansættelses- og
personaleforvaltende myndigheds øvrige opgaver varetages af
biskoppen.
I forhold til valgmenighedspræster er det en
forudsætning, at ansættelsen af en
valgmenighedspræst og dennes medhjælper tiltrædes
af biskoppen, og valgmenighedspræsten er i sit virke under
gejstligt tilsyn af en provst og en biskop. Biskoppen har dog ikke
det traditionelle arbejdsgivertilsyn med
valgmenighedspræsterne.
Med henblik på at sikre en bedre ressourceudnyttelse og
begrænse administrationen og bureaukratiet i sager om
ansættelse af præster i folkekirken og
stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres
medhjælpere, foreslår By-, Land- og Kirkeministeriet,
at den stedlige biskop får kompetence til at stadfæste
valgmenighedspræster og deres medhjælpere. By-, Land-
og Kirkeministeriet foreslår endvidere indførelse af
en række bemyndigelser, der gør det muligt at delegere
kompetencen til at ansætte præster i folkekirken til
biskopperne. Muligheden for delegation af
ansættelseskompetence omfatter ikke regler om
ansættelse af provster, og heller ikke regler om
ansættelse af biskopper.
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger, at delegation til en underordnet myndighed
kan ske uden særskilt lovhjemmel, hvis 1) den, der delegeres
til, indgår i det almindelige administrative hierarki, og
ministeren dermed har sædvanlige styringsbeføjelser,
2) den, der delegeres til besidder de nødvendige
kvalifikationer og ressourcer til at kunne udføre opgaven,
og 3) delegationen er nødvendig af praktiske eller
arbejdsmæssige grunde.
I sager om ansættelses- og personaleadministration af
folkekirkens præster og provster består der et
almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem
By-, Land- og Kirkeministeriet og
biskopperne/stiftsadministrationerne. Der består ikke et
almindeligt over- og underordnelsesforhold mellem ministeriet og
menighedsrådene.
Det er på den baggrund By-, Land- og Kirkeministeriets
vurdering, at der i forhold til forslaget om delegation af
kompetencen til at ansætte præster i folkekirken af
ordensmæssige hensyn og for at sikre tydelig regulering er
behov for som supplement til tjenestemandslovens § 3, stk. 3,
at indsætte lovhjemmel i ansættelsesloven til
delegation af kompetencen. Ministeriet har herved også lagt
vægt på, at det er en væsentlig
forudsætning, at den myndighed, der får delegeret
ansættelseskompetencen, er forpligtet til at følge den
procedure, der fremgår af ansættelsesloven, herunder fx
i relation til inddragelse af menighedsrådene i
ansættelsesprocessen.
Forslagene har herefter til formål at skabe tydelige
retlige rammer for en decentralisering af kompetencen til at
ansætte præster i folkekirken og stadfæste
valgmenighedspræster og deres medhjælpere med henblik
på, at biskopperne fremover får kompetencen hertil. Det
er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at de
foreslåede bestemmelser er en naturlig tilføjelse til
biskoppernes og stiftsadministrationernes nuværende opgaver
som ansættelses- og personaleforvaltende myndigheder på
vegne af ministeriet. De foreslåede ændringer
vedrørende præsteansættelser har alene til
formål at skabe tydelige retlige rammer for en delegation af
kompetencen til at ansætte præster i folkekirken og
foretage stadfæstelse af valgmenighedspræster og deres
medhjælpere og indebærer ikke i øvrigt
ændringer i forhold til de betingelser, der skal være
opfyldt i forbindelse med henholdsvis ansættelsen og
stadfæstelsen, herunder den dokumentation, der skal
vedlægges en ansøgning.
I forlængelse heraf og som naturlig konsekvens af, at
biskopperne (og de 10 stiftsadministrationer) i forhold til
præster og provster allerede i dag i praksis fungerer som
personaleadministrerende myndighed på vegne af By-, Land- og
Kirkeministeriet, foreslår ministeriet endvidere en klar
hjemmel, som gør det muligt for ministeriet at delegere
afgørelseskompetencen i sager vedrørende dispensation
fra eller ophævelse af tjenesteboligpligten til
stiftsadministrationerne. Ministeriet bemærker hertil, at en
beslutning om ophævelse af tjenesteboligpligten kan
være en indgribende beslutning, fordi det typisk
medfører afhændelse af tjenesteboligen, og dermed
også får betydning for efterfølgende
præsteansættelser. Derfor er det ministeriets
vurdering, at delegationen af kompetencen kræver klar
lovhjemmel. Det forudsættes, at behandlingen af disse sager
efter delegation vil ske i overensstemmelse med den praksis, der
hidtil er fulgt af ministeriet.
By-, Land- og Kirkeministeriet foreslår endvidere en
hjemmel, som gør det muligt at fastsætte regler om
klageadgang i ansættelses- og personalesager. Regler om
klageadgang vil således kunne omfatte afgørelser i
ansættelses- og personalesager, uanset om den
pågældende afgørelse er truffet med hjemmel i
ansættelsesloven, den almindelige ledelsesret eller på
baggrund af DL 2-17-1.
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den
eksisterende generelle klagemulighed til By-, Land- og
Kirkeministeriet i ansættelses- og personalesager er
uhensigtsmæssig. By-, Land- og Kirkeministeriet lægger
herved vægt på, at afgørelserne i disse sager
ofte beror på skønsmæssige overvejelser af en
sådan karakter, at ministeriets grundlag for at foretage en
materiel prøvelse i sagerne reelt ofte er begrænsede.
Hertil kommer, at biskopperne og stiftsadministrationerne i hvert
stift i mange sammenhænge allerede fungerer som den praktiske
personalemyndighed for præster og provster.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser,
der dels afskærer klageadgangen til ministeriet over visse
afgørelser inden for det ansættelsesretlige og
personaleretlige område, herunder om fx
kørselsgodtgørelse, visse disciplinære
reaktioner og aflysning af ordinationer, dels regler om klagefrist
for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og
Kirkeministeriet. Forslaget skal ses i lyset af et ønske om
at opnå rationaliseringer og effektiviseringer, således
at ministeriets virksomhed fokuseres mod strategisk udvikling og
overordnet styring og kontrol inden for det personalemæssige
område, samt som en naturlig konsekvens af, at flere opgaver
på personalområdet løbende er blevet delegeret
fra By-, Land- og Kirkeministeriet til biskopperne og
stiftsadministrationerne. Forslaget skal derfor medvirke til, at
ressourceanvendelsen i By-, Land- og Kirkeministeriet optimeres og
fokuseres på ministeriets kerneopgaver, uden at der samtidig
hermed sker en svækkelse af præsters eller provsters
retssikkerhed, idet der i de 10 stiftsadministrationer er den
nødvendige faglige, herunder juridiske, ekspertise til
rådighed for behandlingen af ansættelses- og
personalesager.
Den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over
afgørelserne, afskærer ikke By-, Land- og
Kirkeministeriet fra af egen drift - som tilsynsmyndighed - at
gå ind i konkrete sager for nærmere at
undersøge, om en biskop har truffet en forkert
afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl i
forbindelse med behandlingen af en konkret sag.
Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne
indbringes for Folketingets Ombudsmand efter de almindelige regler
herom, ligesom parten efter de almindelige regler om
domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grundlovens
§ 63, vil kunne indbringe afgørelsen for
domstolene.
Det forventes, at de foreslåede bemyndigelseshjemler i
ansættelsesloven vil blive udmøntet ved
bekendtgørelse.
Forslagene er en opfølgning på regeringens forslag
til finanslov for 2025.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens
forslag til finanslov for 2025 og indeholder økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets bestemmelser, herunder udnyttelse af
bemyndigelserne i lovforslagets § 2 til at delegere en
række administrative opgaver i relation til
præsteansættelser, forventes at medføre
økonomiske konsekvenser i form af en reduktion på 1,3
årsværk og en anslået mindreudgift for staten
på op til 0,8 mio. kr. fra 2025 og frem.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner
eller regioner men kan have implementeringskonsekvenser for
folkekirken.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne,
men udnyttelse af bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 2,
til at fastsætte regler om klageadgang kan få
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september
2024 til den 30. september 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Akademikerne, alle anerkendte trossamfund og menigheder, alle
biskopper, alle menighedsråd, alle provstiudvalg, alle
valgmenigheder, alle stiftsadministrationer, Danmarks
Provsteforening, Dansk Muslimsk Union, Danske Kirkers Råd,
Den Danske Præsteforening, Evangelisk Luthersk Mission, FLC,
Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, FrikirkeNet,
Grønlands Selvstyre, Indre Mission, Landsforeningen af
Menighedsråd og Luthersk Mission.
| 10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Lovforslaget, herunder udmøntningen
af lovforslagets bemyndigelser, vil medføre en reduktion
på 1,3 årsværk og et mindreforbrug for staten
på op til 0,8 mio. kr. fra 2025 og frem. | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X | | | | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af § 20, stk. 1, i lov om trossamfund
uden for folkekirken (herefter trossamfundsloven), at et anerkendt
trossamfund skal meddele oplysninger til Trossamfundsregistret om
ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk.
2, nr. 1-4, og om væsentlige ændringer i de forhold,
der er anført i § 7, stk. 2, nr. 5 og 6. Bestemmelsen
angiver kravet om, at et anerkendt trossamfund skal meddele
oplysninger til Trossamfundsregistret om ændringer
vedrørende navn og hjemsted for trossamfundet, antal myndige
medlemmer af trossamfundet, trossamfundets vedtægter og navn
og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold
til Trossamfundsregistret. Derudover skal trossamfundet meddele
oplysninger om væsentlige ændringer i den tekst, som
udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller
læretraditionen i trossamfundets religion og trossamfundets
centrale ritualer. Væsentlige ændringer vil fx
være betydningsmæssige eller indholdsmæssige
ændringer, som forandrer trosgrundlaget eller
læretraditionen i trossamfundets religion, eller som
forandrer trossamfundets centrale ritualer. I praksis indberettes
medlemstallet en gang årligt sammen med indberetning af
årsregnskabet, jf. trossamfundslovens § 21, stk. 1.
Det fremgår endvidere af § 20, stk. 2, i
trossamfundsloven, at Kirkeministeriet hvert tredje år
indkalder oplysninger fra alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt
der er sket ændringer i de forhold, der er anført i
§ 7, stk. 2, nr. 1-6. Trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr.
1-6, vedrører oplysninger om navn og hjemsted for
trossamfundet, antal myndige medlemmer af trossamfundet,
trossamfundets vedtægter, navn og adresse på den
kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til
Trossamfundsregistret, en tekst, som udtrykker, beskriver eller
henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i
trossamfundets religion og dokumentation for eller beskrivelse af
trossamfundets centrale ritualer.
Det foreslås, at § 20, stk.
2, ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at By-,
Land- og Kirkeministeriet ikke længere vil skulle føre
et 3-årigt tilsyn med, om anerkendte trossamfund har
indberettet de oplysninger til Trossamfundsregistret, som de er
forpligtet til i medfør af trossamfundslovens § 20,
stk. 1. I praksis indberettes medlemstallet som nævnt en gang
årligt, og By-, Land- og Kirkeministeriet fører derfor
fortsat tilsyn med disse oplysninger hvert år.
Trossamfundene vil fortsat være forpligtet til at
løbende indberette ændringer i de
pågældende oplysninger til Trossamfundsregistret.
Den foreslåede afskaffelse af det treårige tilsyn
vil ikke ændre på By-, Land- og Kirkeministeriets
løbende tilsyn med alle oplysninger i Trossamfundsregistret,
herunder det årlige tilsyn med trossamfundenes årlige
indberetninger af oplysninger om medlemstal, årsregnskaber og
donationsoplysninger. Den foreslåede afskaffelse af det
3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund vil derudover ikke
afskære By-, Land- og Kirkeministeriet for - som
tilsynsmyndighed - at gribe ind i konkrete sager, hvor ministeriet
bliver opmærksom på, at et anerkendt trossamfund
muligvis ikke længere opfylder betingelserne for
anerkendelse.
Til nr. 2
Det fremgår af trosamfundslovens § 20, stk. 3, at
skønnes det nødvendigt, kan Kirkeministeriet
endvidere ved besøg hos trossamfund anmode om at få
forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige medlemmer.
Det foreslås, at »endvidere« udgår af
§ 20, stk. 3, der bliver stk.
2.
Forslaget er en sproglig konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 1, der ophæver § 20, stk. 2. Forslaget ændrer
ikke i øvrigt bestemmelsens indhold, og By-, Land- og
Kirkeministeriet vil herefter fortsat, hvis det skønnes
nødvendigt, ved besøg hos trossamfund kunne anmode om
at få forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige
medlemmer.
Til §
2
Til nr. 1
De generelle regler om fremgangsmåden ved ansættelse
i præstestillinger fremgår af kapitel 2 (§§
8-13 b) i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(herefter ansættelsesloven), og proceduren er endvidere
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november
2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse i
præste- og provstestillinger m.m., samt i cirkulære nr.
9656 af 21. november 2013 om opslag, besættelse af og
ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse
af sager om ansættelse og udfærdigelse af
ansættelsesbevis.
By-, Land- og Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for
folkekirkens præster og provster. Dette indebærer, at
ministeriet udøver de traditionelle
arbejdsgiverbeføjelser med en række
begrænsninger, der følger af lovgivning, praksis og
delegation. Ansættelse sker efter indstilling fra de stedlige
kirkelige myndigheder.
Menighedsrådet medvirker ved ansættelse i stillinger
som sognepræst, jf. ansættelseslovens § 8, stk. 1,
og det er i vidt omfang menighedsrådene, der efter
rådgivning fra biskoppen har indflydelse på, hvem der
skal ansættes som sognets eller sognenes præst.
Kirkeministeren kan ikke ansætte en ansøger, som ikke
er omfattet af menighedsrådets indstilling, jf.
ansættelseslovens § 11, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af § 11, stk. 1, 2. pkt., at
såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan
kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages
og fornyet indstilling finde sted. Beslutning om genopslag
foretages som udgangspunkt, inden menighedsrådet
påbegynder sin afstemning om indstillingen, men der kan
være situationer, hvor der efter afstemningsproceduren viser
sig behov for at undersøge mulighederne for at
tiltrække yderligere ansøgere.
I ansættelseslovens § 11, stk. 3, er en særlig
bestemmelse om mindretalsbeskyttelse, hvorefter kirkeministeren ved
ansættelse i pastorater med flere præstestillinger skal
tage hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i
pastoratet.
Ansættelseslovens § 12, stk. 1, indeholder en
såkaldt kåringsbestemmelse, hvorefter en person, der
ikke opfylder betingelser for ansættelse, med biskoppens
tilladelse kan ansættes efter en nærmere beskrevet
kåringsprocedure. Det følger således af §
12, stk. 1, at hvis et pastorats menighedsråd skønner,
at der i pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt
person ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller
såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af
folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en
bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset
bestemmelsen i § 11 imødekomme ønsket, hvis 1)
ansøgning herom er ministeren i hænde senest 14 dage
efter ansøgningsfristens udløb og 2) der ved
afstemning på et efterfølgende menighedsmøde
for hele pastoratet afgives ⅔ af stemmerne for
ansættelse af den pågældende.
Bestemmelsen forpligter ikke kirkeministeren til at
udnævne en person, selvom bestemmelsens krav er opfyldt.
Ansatte præster har mulighed for indbyrdes at bytte
stilling. Stillingsbytte kræver ikke stillingsopslag, men
skal i dag godkendes af kirkeministeren, jf.
ansættelseslovens § 13 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
ministeren uanset bestemmelserne i §§ 8-13 a kan
godkende, at to præster, der begge har været ansat
uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år, indtræder i
hinandens embeder varigt eller for en periode på mindst 1
år.
Generelle regler om tjenestebolig findes i tjenestemandslovens
§ 14, stk. 1, og i overenskomsten for akademikere i staten
§ 25. Som supplement hertil følger det af
ansættelseslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at der til
stillinger som sognepræst knyttes en tjenestebolig. Ved
tjenestebolig forstås en bolig, som et eller flere
menighedsråd stiller til rådighed for en
sognepræst som led i dennes ansættelsesforhold, og som
sognepræsten har pligt til at bebo under sit
ansættelsesforhold samt fraflytte ved
ansættelsesforholdets ophør.
Kirkeministeren kan i medfør af ansættelseslovens
§ 18, stk. 1, 2. pkt., undtage fra tjenesteboligpligten,
hvilket betyder, at ministeren kan meddele dispensation fra
tjenesteboligpligten eller ophæve tjenesteboligpligten til en
konkret stilling. Dispensationsadgangen er begrundet i en
hensyntagen til, at stillingsindholdet for enkelte
sognepræstestillinger kan være et sådant (fx
betjening af sygehus eller studerende), at tjenestebolig ikke er
nødvendig for en tilfredsstillende varetagelse af tjenesten.
Endvidere vil personlige og økonomiske forhold kunne tale
for en udskydelse af forpligtelsens gennemførelse.
I medfør af bl.a. ansættelseslovens § 18, er
der i dag i tjenesteboligcirkulæret fastsat bestemmelser
vedrørende undtagelse fra tjenesteboligpligten. Det
følger således af cirkulærets § 4, stk. 1,
1. pkt., at undtagelse fra boligpligten kan ske ved, at ministeriet
helt ophæver boligpligten for den pågældende
stilling, såfremt det vurderes, at der ikke længere er
tjenstlige grunde, der nødvendiggør
tjenesteboligpligt for stillingen. Det kan fx være,
såfremt stillingsindehaveren i det væsentlige skal yde
gejstlig betjening på et sygehus eller for de studerende ved
en bestemt uddannelsesinstitution.
Desuden er der i tjenesteboligcirkulærets § 4, stk.
2-5, angivet en række situationer, hvorefter biskoppen ud fra
hensyn til den aktuelle stillingsindehaver kan meddele dispensation
fra tjenesteboligpligten, fx i forbindelse af fratræden af
stillingen, pensionering eller hvis sognepræsten er gift med
en anden præst med tjenesteboligpligt.
Det følger endvidere af tjenesteboligcirkulærets
§ 4, stk. 7, at såfremt et forhold ikke er omfattet af
bestemmelsens stk. 2-5, kan kirkeministeren af sociale eller
helbredsmæssige grunde i særlige tilfælde
dispensere fra en bestående boligpligt efter ansøgning
fra sognepræsten.
Det foreslås, at der efter »kirke«
indsættes »eller den, ministeren bemyndiger
hertil,« i § 11, stk. 1, 1. pkt.,
§ 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1,
§ 12, stk. 1, nr. 1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., og
§ 18, stk. 1, 2. pkt. Den
foreslåede bestemmelse vil give kirkeministeren hjemmel til
at delegere kompetencen til at ansætte præster i
folkekirken, herunder godkende stillingsbytte mellem præster,
til en myndighed under ministeriet, samt til at træffe
afgørelse om ophævelse af og dispensation fra
tjenesteboligpligten efter ansættelseslovens § 18, stk.
1, 2. pkt.
Det forventes, at kompetencen vil blive delegeret til
biskopperne. Lovforslaget medfører ikke i øvrigt
ændringer i reglerne om tjenesteboliger og ansættelse
af præster, og det forudsættes, at biskoppens
behandling af disse sager sker i overensstemmelse med den praksis,
der hidtil er fulgt af By-, Land- og Kirkeministeriet.
Til nr. 2
I sager om ansættelses- og personaleadministration af
folkekirkens præster og provster består der et
almindeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem
By-, Land- og Kirkeministeriet og
biskopperne/stiftsadministrationerne. Biskoppernes
afgørelser i konkrete sager kan i kraft heraf påklages
til kirkeministeren, medmindre klageadgangen er afskåret ved
lov eller med hjemmel i lov.
By-, Land- og Kirkeministeriets klagesager på dette
område vedrører bl.a. klager over afgørelser om
tjenesteforseelser, afgørelser om diskretionære
ansættelsesretlige reaktioner og sager om disciplinære
ansættelsesretlige sanktioner, afgørelser i sager om
løn- og godtgørelsesforhold, klager over
fastsættelse af tjenesteboligbidrag og klager over afslag
på oprykning til højere løngruppe. Herudover
modtager By-, Land- og Kirkeministeriet klager over en række
andre meget forskelligartede forhold med relation til
præsters og provsters tjeneste.
Sagerne inden for ansættelses- og personaleområdet
har det fællestræk, at de ofte i høj grad
baserer sig på et skøn.
Ansættelsesloven indeholder ikke i dag hjemmel til at
fastsætte regler om klageadgang, herunder klagefrister, for
afgørelser i sager vedrørende ansættelse i
folkekirken.
Det foreslås, at der som kapitel 9
a indsættes en ny § 24 a, hvorefter
kirkeministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelser i ansættelses- og personalesager,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Den foreslåede hjemmel vil give mulighed for, at
kirkeministeren vil kunne fastsætte regler om klageadgang i
ansættelses- og personalesager.
By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser,
der dels afskærer klageadgangen til ministeriet over visse
afgørelser inden for det ansættelsesretlige og
personaleretlige område om fx
kørselsgodtgørelse, visse disciplinære
reaktioner og aflysning af ordinationer, dels regler om klagefrist
for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og
Kirkeministeriet. Det forventes, at reglerne om klageadgang vil
blive fastsat i bekendtgørelse.
Den foreslåede mulighed for, at ministeren vil kunne
fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over
afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed,
afskærer ikke By-, Land- og Kirkeministeriet fra af egen
drift - som tilsynsmyndighed - at gå ind i konkrete sager for
nærmere at undersøge, om en biskop har truffet en
forkert afgørelse eller begået grovere
sagsbehandlingsfejl i forbindelse med behandlingen af en konkret
sag.
Derudover vil biskoppens (endelige) afgørelse kunne
indbringes for Folketingets Ombudsmand efter de almindelige regler
herom, ligesom parten efter de almindelige regler om
domstolsprøvelse af forvaltningsakter, jf. grundlovens
§ 63, vil kunne indbringe afgørelsen for
domstolene.
Til §
3
Til nr. 1
Det fremgår af Valgmenighedslovens § 14, stk. 1, at
det af valgmenigheden foretagne valg af præst
stadfæstes af kirkeministeren efter ansøgning fra
menighedens bestyrelse. Det er en forudsætning for
stadfæstelsen, at den pågældende opfylder
betingelserne for ansættelse som præst i folkekirken,
jf. § 14, stk. 2.
Det fremgår endvidere af Valgmenighedslovens § 17,
stk. 1, at efter ansøgning fra valgmenighedens bestyrelse og
præst kan kirkeministeren stadfæste en person som
medhjælper hos valgmenighedens præst, såfremt
vedkommende opfylder kravene i § 14, stk. 2.
Det fremgår af ansættelseslovens § 3, stk. 2,
jf. § 14, stk. 2, i Valgmenighedsloven, at personer, der ikke
er cand.theol., kan stadfæstes som præst for en
valgmenighed, såfremt det vedtages på et
menighedsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et
flertal på 2/3 af de afgivne stemmer. Det er en
forudsætning, at ansættelsen tiltrædes af
biskoppen.
Hvis ansøger opfylder betingelserne for ansættelse
som præst i folkekirken, jf. Valgmenighedsloven § 14,
stk. 2, skal der foruden valgmenighedens indstilling,
villighedserklæring samt eksamenspapirer fra ansøger
og referat fra mødet, hvor beslutningen blev truffet,
også indsendes en påtegnet børneattest fra
Rigspolitiet og biskoppens tiltrædelse af
ansættelsen.
Den, der er stadfæstet som præst for en
valgmenighed, skal modtage præstevielse, såfremt
vedkommende ikke allerede er præsteviet, og have kollats af
stiftets biskop, jf. Valgmenighedslovens § 15. Inden
valgmenighedens præst tiltræder, skal vedkommende
skriftligt erklære samvittighedsfuldt at ville efterkomme de
regler, der gælder for folkekirken, og de regler, der
særligt gælder for valgmenigheder, jf.
Valgmenighedslovens § 16. Tilsvarende gælder ved
stadfæstelse af en medhjælper for
valgmenighedspræsten, jf. Valgmenighedslovens § 17, stk.
2.
Det foreslås i § 14, stk.
1, og § 17, stk. 1, at
»ministeren for ligestilling og kirke« ændres til
»biskoppen«.
De foreslåede ændringer vil medføre, at den
stedlige biskop får kompetence til at stadfæste
valgmenighedspræster og medhjælpere hos
valgmenighedspræster i stedet for kirkeministeren, og
medfører således en decentralisering af
stadfæstelse af valgmenighedspræster og
medhjælpere hos valgmenighedspræster.
Formålet med forslaget er alene at ændre kompetencen
til at foretage stadfæstelse af valgmenighedspræster og
medhjælpere hos valgmenighedspræster og indebærer
ikke i øvrigt ændringer i forhold til de betingelser,
der skal være opfyldt i forbindelse med stadfæstelsen,
herunder den dokumentation, der skal vedlægges en
ansøgning om stadfæstelse.
Til §
4
Det foreslås i stk. 1, at
loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at
§ 3 ikke finder anvendelse på ansøgninger om
stadfæstelse af valgmenighedspræster eller
medhjælpere hos disse indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at
ansøgninger om stadfæstelse af
valgmenighedspræster eller medhjælpere hos disse, der
er modtaget i ministeriet før den 1. januar 2025, vil blive
behandlet efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 797 af 24.
juni 2013 om valgmenigheder, også selvom sagen først
kan færdigbehandles efter lovens ikrafttræden den 1.
januar 2025. Tilsvarende vil ansøgninger om
stadfæstelse af valgmenighedspræster og
medhjælpere hos valgmenighedspræster indgivet fra den
1. januar 2025 blive behandlet af den stedlige biskop.
Til §
5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det følger af trossamfundslovens § 30, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at
den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i
kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft for
Grønland.
Efter ansættelseslovens § 26 gælder loven ikke
for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger. Loven er ikke sat i kraft
for Færøerne. De færøske myndigheder har
i 2007 overtaget ansvaret for folkekirken på
Færøerne.
Derudover følger det af Valgmenighedslovens § 22,
stk. 3, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes
i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Valgmenighedsloven er ikke sat i kraft for Færøerne
eller Grønland. De færøske henholdsvis
grønlandske myndigheder har overtaget ansvaret for
folkekirken.
Det foreslås med § 5, at
loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at § 1 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om
trossamfund uden for folkekirken, som ændret ved lov nr. 2390
af 14. december 2021, lov nr. 747 af 13. juni 2023 og lov nr. 1789
af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer: | § 20.
--- Stk. 2.
Hvert tredje år indkalder Kirkeministeriet oplysninger fra
alle anerkendte trossamfund om, hvorvidt der er sket
ændringer i de forhold, der er anført i § 7, stk.
2, nr. 1-6. | | 1. § 20, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. | Stk. 3.
Skønnes det nødvendigt, kan Kirkeministeriet
endvidere ved besøg hos trossamfund anmode om at få
forelagt en fortegnelse over et trossamfunds myndige
medlemmer. | | 2. I § 20, stk. 3, der bliver stk. 2,
udgår »endvidere«. | | | | | | § 2 I lov om ansættelse i stillinger i
folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 25. juni
2013, som ændret ved lov nr. 2067 af 21. december 2020,
foretages følgende ændringer: | § 11.
Ministeren for ligestilling og kirke kan ikke ansætte en
ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets
indstilling. Såfremt særlige omstændigheder
foreligger, kan ministeren for ligestilling og kirke bestemme, at
genopslag af stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde
sted. Stk. 2.
--- Stk. 3. Ved
ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere
præstestillinger skal ministeren for ligestilling og kirke
tage hensyn til mindretal i pastoratet. § 12.
Hvis et pastorats menighedsråd skønner, at der i
pastoratet er et udbredt ønske om, at en bestemt person
ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller
såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af
folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en
bestemt person i stillingen, kan ministeren for ligestilling og
kirke uanset bestemmelsen i § 11 imødekomme
ønsket, hvis 1) ansøgning herom er ministeren
for ligestilling og kirke i hænde senest 14 dage efter
ansøgningsfristens udløb og 2) --- Stk. 2.
--- § 13 b.
Ministeren for ligestilling og kirke kan uanset bestemmelserne i
§§ 8-13 a godkende, at to præster, der begge har
været ansat uafbrudt i deres embeder i mere end 6 år,
indtræder i hinandens embeder varigt eller for en periode
på mindst 1 år. Det er en betingelse, at hvert af de
berørte menighedsråd på et i den anledning
særligt menighedsrådsmøde, der indkaldes til med
mindst 10 dages varsel, tilslutter sig dette med mere end halvdelen
af de afgivne stemmer. Udskrift af beslutningsprotokollen med hvert
menighedsråds tilslutning indsendes til ministeren for
ligestilling og kirke bilagt en udtalelse fra vedkommende
biskop. Stk. 2.
--- § 18. Til
stillinger som sognepræst knyttes tjenestebolig. Ministeren
for ligestilling og kirke kan dog undtage herfra. | | 1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2.
pkt., § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 12, stk. 1, nr.
1, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »kirke«: »eller den, ministeren bemyndiger
hertil,«. | --- | | 2. Efter
kapitel 9 indsættes: »Kapitel 9 a Klageadgang § 24 a.
Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage
over afgørelser i ansættelses- og personalesager,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.« | | | | | | § 3 I Valgmenighedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 797 af 24. juni 2013, foretages
følgende ændring: | § 14. Det
af valgmenigheden foretagne valg af præst stadfæstes af
ministeren for ligestilling og kirke efter ansøgning fra
menighedens bestyrelse, jf. dog herved § 2, stk. 1. Stk. 2.
--- Stk. 3.
--- § 17.
Efter ansøgning fra valgmenighedens bestyrelse og
præst kan ministeren for ligestilling og kirke
stadfæste en person som medhjælper hos valgmenighedens
præst, såfremt han opfylder kravene efter § 14,
stk. 2. Stk. 2.
--- Stk. 3.
--- | | 1. I § 14, stk. 1, og § 17, stk. 1, ændres:
»ministeren for ligestilling og kirke« til:
»biskoppen«. | | | |
|