Skriftlig fremsættelse (6. november
2024)
Klima-, energi- og
forsyningsministeren (Lars Aagaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i
varmeforsyningsvirksomheder)
(Lovforslag nr. L 78)
Formålet er at implementere tiltag
fra Opfølgende aftale
ifm. Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn
med aftaler i forsyningssektoren fra juni 2024. Aftalen
indeholder den konkrete udmøntning af en række tiltag
fra Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 samt
følger op på Statsrevisorernes kritik af
Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i
forsyningssektoren.
Lovforslaget har til formål at
øge gennemsigtigheden i varmesektoren gennem en række
tiltag, der skaber mere transparens omkring blandt andet
varmevirksomhedernes prisniveauer over for både myndigheder
og forbrugere.
Lovforslaget indeholder en prisloftsmodel
samt krav til uafhængighed af bestyrelsesmedlemmer i
kommunalt ejede fjernvarmeselskaber som opfølgning på
dele af Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022.
Prisloftet har til hensigt at fremme gennemsigtighed i forbrugernes
varmepriser samt at give forbrugerne bedre mulighed for at
vælge anden varmekilde ved at gøre forbrugerbindinger
i form af tilslutningspligt uden virkning, såfremt
varmeforsyningsvirksomheden ikke inden for en periode på tre
år kan holde den gennemsnitlige forbrugerpris under det
gennemsnitlige prisloft for samme periode.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om,
at det tydeliggøres, at jordvarmeløsningen termonet
ikke er omfattet af reglerne om kollektive
varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningsloven, men at
kommunerne via kommunale fjernvarmeselskaber vil få mulighed
for at varetage eller deltage i virksomhed med termonet på
lige vilkår med tilknyttet virksomhed. Dette vil skulle ske
på markedsvilkår. Det er vurderingen, at det endeligt
vil fjerne den usikkerhed og uklarhed, der ses opstået i
praksis i forhold til reguleringen af denne type anlæg.
Endeligt foreslås det at
indføre et tilsyn med, at aftaler som en
varmeforsyningsvirksomhed indgår med koncern- og
interesseforbundne selskaber, er indgået på
markedsmæssige vilkår. Denne del af lovforslaget
følger op på Statsrevisorernes kritik af
Forsyningstilsynets manglende tilsyn med koncerninterne aftaler i
forsyningssektoren på baggrund af Rigsrevisionens beretning
herom, og vil give den fornødne hjemmel til at føre
tilsyn med markedsmæssighed i koncerninterne handler på
varmeområdet. Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med
disse aftalers markedsmæssighed.
Lovforslaget vurderes at medføre en
samlet forbrugergevinst på 9 mio. kr. årligt som
følge af prisloft og ophævelse af forbrugerbindinger.
Lovforslaget vurderes at medføre omkostninger i
Forsyningstilsynet på 6,7 mio. kr. årligt til
indførelse af et prisloft for fjernvarme samt 2 mio. kr.
årligt for markedsmæssighedstilsynet. Omkostningerne
finansieres af gebyrindtægter fra fjernvarmevirksomhederne,
dvs. fra varmeforbrugerne. Der vil være en kommunal opgave
forbundet med implementeringen af et prisloft, da kommunerne skal
give borgerne skriftlig meddelelse om, at deres tilslutningspligt -
såfremt der er kommunalt pålagt tilslutningspligt - er
uden virkning, hvis deres varmeforsyningsvirksomhed over en
årrække har ligget over prisloftet. De resterende
elementer i lovforslaget vurderes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Lovforslaget foreslås at træde
i kraft d. 1. januar 2025. Tilhørende bekendtgørelser
forventes ligeledes at træde i kraft 1. januar 2025.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.