Fremsat den 6. november 2024 af Skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v.1)

(Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring)

§ 1

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019 og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., indsættes efter »ikke«: »personbefordring med fly og«.

2. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 22:

»22) Passagerbefordring med fly og transport af passage‍rers medførte ejendele samt levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen.«

3. I § 55, 3. pkt., indsættes efter »fastsætte regler for«: »tidspunkter for bogføring af den indgående afgift,«.

4. I § 56, stk. 3, 1. pkt., ændres »i perioden« til: », som bogføres i perioden efter bestemmelserne fastsat efter § 55«.

5. Efter kapitel 17 indsættes:

»Kapitel 17 a

Særordningen for små virksomheder

§ 71 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås ved:

1) Årlig omsætning her i landet: Den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person her i landet i løbet af 1 kalenderår.

2) Årlig omsætning i EU: Den samlede årlige værdi uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en afgiftspligtig person på EU's afgiftsområde i løbet af 1 kalenderår.

Fritagelser

§ 71 c. De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e.

§ 71 d. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser.

§ 71 e. En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.

Stk. 2. En afgiftspligtig persons førstegangssalg af kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 350.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8. Tærsklen for fritagelse i 1. pkt. omfatter ligeledes fritagelse for levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr.

Stk. 3. En afgiftspligtig person kan kun anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.:

1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til etableringslandet om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i Danmark, herunder om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet.

2) Den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som er tildelt af de relevante myndigheder i etableringslandet og indeholder suffikset »EX«.

Stk. 5. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § ‍71 k, stk. 3:

1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelelse til told- og skatteforvaltningen om anvendelse af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, herunder om, hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter

at gøre brug af fritagelse i, jf. § 71 f.

2) Den afgiftspligtige person er identificeret gennem tildeling af et individuelt registreringsnummer af told- og skatteforvaltningen, som indeholder suffikset »EX«.

Stk. 6. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, skal meddele told- og skatteforvaltningen enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.

Stk. 7. En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal.

Stk. 8. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelse efter stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen skal senest 35 hverdage efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5, nr. 1, eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 meddele den afgiftspligtige person det individuelle registreringsnummer eller bekræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.

§ 71 f. En forhåndsmeddelelse efter § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den afgiftspligtiges navn, identifikationsoplysninger, virksomhedsaktivitet og juridiske form og adresse på den afgiftspligtige person.

2) Det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder.

3) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de EU-lande, som anvender en karensperiode på 2 kalenderår, de 2 foregående kalenderår.

4) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.

Stk. 2. Meddeler en afgiftspligtig person i overensstemmelse med § 71 e, stk. 6, told- og skatteforvaltningen, at vedkommende vil gøre brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at afgive de i stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede meddelelse skal indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2.

§ 71 g. En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, skal for hvert kalenderkvartal afgive følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:

1) Det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2.

2) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller angivelse af, at der ikke er foretaget leveringer.

3) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, eller angivelse af, at der ikke er foretaget leveringer.

Stk. 2. Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Stk. 3. Er den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele told- og skatteforvaltningen dette inden for 15 hverdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.

§ 71 h. For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder følgende:

1) Værdierne består af de beløb, der er anført i § 71 j.

2) Værdierne angives i danske kroner.

3) Den afgiftspligtige person skal særskilt oplyse den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser for hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i det pågældende EU-land.

Stk. 2. Er leveringerne foretaget i andre valutaer end danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende den første dag i kalenderåret, eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger digitalt til told- og skatteforvaltningen.

§ 71 i. Told- og skatteforvaltningen skal straks enten deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande, i følgende tilfælde:

1) Den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgiftspligtige person overstiger det i § 71 k, stk. 3, omhandlede beløb.

2) Det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i det pågældende EU-land.

3) Den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen.

4) Den afgiftspligtige person har meddelt, eller det kan på anden måde lægges til grund, at dens virksomhed er ophørt.

§ 71 j. Den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af følgende beløb uden moms, jf. dog stk. 2:

1) Beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en afgiftspligtig person, der ikke er fritaget.

2) Beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1, nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8.

3) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 5-17, og § 45, stk. 2, 4-6 og 14.

4) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk. 1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder anvendelse.

5) Beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i § 13 stk. 1, nr. 11, omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsikringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.

Stk. 2. Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede omsætning.

§ 71 k. En afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land kan ikke anvende fritagelsen efter § ‍71 ‍e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvor en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af denne person. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af 1 kalenderår.

Stk. 2. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, kan ikke anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af 1 kalenderår.

Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan ikke udnytte fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelse for små virksomheder i andre EU-lan‍de, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af 1 kalenderår.

Stk. 4. Den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.«

§ 2

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, § 22 i lov nr. 1795 af 28. december 2023 og § 7 i lov nr. 686 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der betales afgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspassagerbefordring med fly omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 22.«

2. I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, 1. pkt.,« til: »§ 1, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«.

§ 3

I lov nr. 332 af 9. april 2024 om ændring af momsloven (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 28, ophæves.

2. I § 2, stk. 2, ændres »og 27-29,« til: », 27 og 29,«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at indføre nulmoms for personbefordring med fly med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for flyselskabers indenrigspersonbefordring, uanset om flyselskabet primært flyver i indenrigstrafik eller udenrigstrafik. De gæl‍dende regler indebærer, at der er ulige konkurrence mellem flyselskaberne for så vidt angår indenrigspersonbefordring, idet indenrigsflyselskaber - i modsætning til udenrigsflyselskaber - ikke kan fradrage moms på indkøb af varer og ydelser til deres indenrigspersonbefordring. De gældende regler forventes derfor at bidrage til, at flyselskaber indretter sig som udenrigsflyselskaber for at opnå fradragsret. Formålet med at indføre nulmoms for personbefordring med fly er således at sikre lige vilkår for flyselskaber, når der bydes på indenrigsruter, og derved undgå at danske flyselskaber må afholde sig fra eller opgive at overtage indenrigsruter på grund af momsreglerne.

Herudover indeholder lovforslaget enkelte mindre justeringer af særordningen for små virksomheder på momsområdet, der blev vedtaget i Folketinget den 4. april 2024 og træder i kraft 1. januar 2025 på tværs af EU samt en række ændringer af lovteknisk karakter. Særordningen for små virksomheder har til formål at lette byrderne for små virksomheder og styrke konkurrencen på momsområdet.

Lovforslaget indeholder desuden en præcisering af skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte administrative regler, således at det fremgår, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte tidspunkter for bogføring af den indgående afgift.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly

2.1.1. Gældende ret

Efter momssystemdirektivet kan et EU-medlemsland, der pr. 1. januar 1978 fritog befordring af personer og transport af varer, der medføres af rejsende, såsom bagage og motorkøretøjer, og ydelser i forbindelse med personbefordring, fortsætte med at fritage ydelsen på de betingelser, der var gældende i medlemslandet på samme dato, jf. momssystemdirektivets artikel 371, jf. bilag X, del B, nr. 10. Momsfritagelsen er en standstill-bestemmelse, hvilket betyder, at et medlemsland, der har udnyttet muligheden for at opretholde en eksisterende momsfritagelse, men senere har begrænset momsfritagelsens anvendelsesområde ved lov eller administrativ praksis, ikke efterfølgende kan udvide momsfritagelsen på ny.

Danmark har udnyttet muligheden for fortsat at momsfritage personbefordring i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter personbefordring med f.eks. fly, tog, færge og bus. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler.

§ 13, stk. 1, nr. 15, indebærer, at virksomheders salg af personbefordring er momsfritaget. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke er fradrag for moms, der er betalt for indkøb i forbindelse med personbefordringen.

Der gælder imidlertid forskellige momsregler for flyselskabers momsbelastning af indkøb til brug for deres salg af personbefordring afhængigt af, hvor flyselskabet hovedsageligt har sine flyvninger.

Flyselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik (herefter "udenrigsflyselskaber"), har fradrag for indkøb til brug for deres salg af udenrigspersonbefordring. Det betyder for udenrigsflyselskaber, at der ikke lægges moms på flyselskabernes udenrigspersonbefordring, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, mens flyselskaberne har fradrag for moms af deres indkøb til brug for udenrigspersonbefordring, jf. § 37, stk. 8. Ligeledes kan udenrigsflyselskaber foretage en række indkøb med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12, som f.eks. omfatter brændstof og proviant.

Et udenrigsflyselskab defineres ved, at flyselskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår, jf. momslovens § 34, stk. 4.

§ 34, stk. 1, nr. 10-12, vedrører en række leverancer til udenrigsflyselskaber, der skal ske til nulsats med ret til fradrag. Nulmomsreglerne for leverancer til udenrigsflyselskaber følger af EU's momssystemdirektivs artikel 148, litra e-g. Princippet om nulmoms bryder med den systematik, der er i momssystemet, hvorefter alene momspligtige virksomheder kan fradrage den moms, der er betalt for indkøb til brug for den momspligtige virksomhed.

For så vidt angår udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring er disse momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres personbefordring, jf. § 37. Nulmomsreglerne for leverancer til udenrigsflyselskaber i § 34, stk. 1, nr. 10-12, indebærer dog, at udenrigsflyselskaber økonomisk set i vidt omfang er stillet som om, at der er nulmoms på deres indenrigspersonbefordring, idet flyselskaberne kan modtage en række leverancer til nulsats efter § 34, stk. 1, nr. 10-12, fra deres leverandører. Reglerne indebærer således, at udenrigsflyselskaber ikke har fradrag for deres indkøb i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, men de har adgang til indkøb med nulmoms, hvilket har den virkning, at der reelt set er tæt på at være nulmoms på flyselskabernes indenrigspersonbefordring, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.

Flyselskaber, der hovedsageligt flyver i indenrigstrafik (herefter "indenrigsflyselskaber"), er flyselskaber, hvis udenrigstrafik udgør mindre end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår, jf. momslovens § 34, stk. 4, modsætningsvist. For disse flyselskaber gælder, at personbefordringen er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Flyselskaberne kan fradrage momsen for indkøb af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med deres udenrigspersonbefordring, jf. momslovens § 37, stk. 8. Flyselskaberne har imidlertid ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, ligesom de ikke kan modtage momsfrie leveringer som f.eks. brændstof og proviant fra deres leverandører efter momslovens § ‍34, stk. 1, nr. 10-12.

De gældende regler for den momsmæssige behandling af flyselskabernes indenrigs- og udenrigspersonbefordring er illustreret i tabel 1.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at de gældende momsregler indebærer, at der er ulige konkurrencevilkår mellem indenrigsflyselskabers og udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring, idet indenrigsflyselskaberne ikke kan modtage leverancer med nulmoms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det antages, at de gældende momsregler har bidraget til, at flyselskaberne indretter sig som udenrigsflyselskaber for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12. Den gældende liste over anerkendte udenrigsflyselskaber er udgivet ved SKM2024.183.SKTST.

Det vurderes herudover, at de gældende momsregler er til hinder for, at danske flyselskaber kan overtage eller oprette yderligere indenrigsruter, da flyselskaberne i så fald kan risikere at blive anset som et indenrigsflyselskab og dermed miste muligheden for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det foreslås derfor at indføre nulmoms for salg af personbefordring med fly.

Forslaget betyder, at der fortsat ikke vil være moms på salg af personbefordring med fly. Samtidig vil flyselskaberne få fradrag for købsmoms, der vedrører deres indenrigspersonbefordring, jf. § 37, stk. 1, ligesom de allerede i dag har fradragsret for købsmoms, der vedrører deres udenrigspersonbefordring, jf. § 37, stk. 8. Den udvidede fradragsret vil betyde, at udenrigsflyselskaberne ikke længere vil have en konkurrencemæssig fordel af deres adgang til at modtage visse leverancer med nulmoms fra deres leverandører. Udenrigsflyselskaberne vil dog også drage fordel af den udvidede fradragsret i forbindelse med de indkøb, som de ikke kan modtage momsfrit efter § 34, stk. 1, nr. 10-12. Det kan f.eks. være administrationsudgifter som revision eller leje af lokaler, der er omfattet af en frivillig momsregistrering.

Nulmoms på personbefordring med fly foreslås at blive indført i medfør af momssystemdirektivets artikel 98, stk. 2, jf. bilag III, nr. 5.

Forslaget skal sikre, at der er den samme momsbelastning af indkøb og dermed lige vilkår for flyselskaberne, når der bydes på indenrigsruter, uanset om flyselskaberne hovedsageligt flyver i udenrigstrafik eller indenrigstrafik.

Med forslaget vil flyselskaberne ikke længere skulle indrette sig som udenrigsflyselskaber for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12. Herudover undgås med forslaget, at danske flyselskaber må afholde sig fra eller opgive at overtage indenrigsruter på grund af momsreglerne.

I tabel 2 illustreres den momsmæssige behandling af flyselskabernes indenrigs- og udenrigspersonbefordring efter forslaget.

Ved ophævelse af momsfritagelsen for personbefordring med fly i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, vil flyselskabernes pligt til at betale lønsumsafgift af indenrigspersonbefordring tilsvarende bortfalde. Det skyldes, at lønsumsafgiftspligten som udgangspunkt alene omfatter virksomheder, der har momsfrie aktiviteter i henhold til § 13, dog med visse undtagelser hertil. F.eks. skal der betales lønsumsafgift ved udgivelse eller import af aviser omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, som er omfattet af nulmoms.

Det foreslås i overensstemmelse med momslovens systematik, at der fortsat skal betales lønsumsafgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 22. Afgiftsgrundlaget vil fortsat skulle opgøres efter hovedreglen i § ‍4, stk. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven), som er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud.

2.2. Justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet

2.2.1. Gældende ret

Momslovens kapitel 12 om registrering indeholder den gældende særordning for små virksomheder på momsområdet.

Efter momslovens § 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed hos Skatteforvaltningen.

Efter momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Den generelle momsfritagelsestærskel på 50.000 kr. i § 48 indebærer, at virksomheder med en årlig omsætning over 50.000 kr. skal momsregistreres og afregne moms, mens momsregistrering for virksomheder med en momspligtig omsætning under 50.000 kr. er frivillig.

I Danmark gælder desuden to særlige momsfritagelser: 1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt, og 2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af visse af kunstnerens egne kunstgenstande, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Der er sammenfald mellem grænsen for momsfritagelse og adgangen til forenklede momsforpligtelser, da virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. ligeledes fritages for øvrige momsforpligtelser, herunder registrering og betaling af afgift. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.

Den gældende momsfritagelsestærskel og adgangen til forenklede momsforpligtelser gælder alene for virksomheder, som er etableret i Danmark. Dette gør sig også gældende i alle andre EU-lande, som har indført en særordning for små virksomheder, da momssystemdirektivet hidtil alene har tilladt indførelsen af en national særordning for små virksomheder.

Den 18. februar 2020 vedtog EU Rådets direktiv (EU) 2020/285 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (herefter SMV-direktivet). Der henvises desuden til Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften (herefter ændringsdirektivet), som indeholder en mindre konsekvensændring af artikel 1, nr. 15, jf. artikel 288 i SMV-direktivet, jf. ændringsdirektivets artikel 2.

Formålet med SMV-direktivet er at nedbringe efterlevelsesomkostninger og forenkle momsforpligtelser for små virksomheder samt mindske de konkurrenceforvridende elementer af den nuværende særordning for små virksomheder i momsdirektivet.

SMV-direktivet indebærer bl.a., at EU-landene fortsat vil kunne indføre forenklede momsforpligtelser for små virksomheder i EU, der har en omsætning under en national momsfritagelsestærskel, f.eks. fritagelse for momsregistrering og angivelse af moms. Det er desuden muligt at fastsætte flere specifikke momsfritagelsestærskler for erhvervssektorer, som dog ikke må overstige 85.000 euro (ca. 630.000 kr.).

EU-landene afgør i et vist omfang selv, hvilke forenklinger de vil indføre, men hvis der gøres brug heraf, indebærer SMV-direktivet, at EU-landene skal give adgang til alle små virksomheder etableret i EU, som ikke overskrider tærsklen for momsfritagelse. For at gøre brug af en momsfritagelsestærskel for små virksomheder i et andet EU-land, hvor virksomheden ikke er etableret, vil det desuden være et krav, at den pågældende virksomheds samlede omsætning i EU ikke overstiger 100.000 euro pr. år. SMV-direktivet er målrettet forholdsvis små virksomheder.

Ved lov nr. 332 af 9. april 2024 blev der bl.a. vedtaget en række nye regler for små virksomheder, jf. bl.a. § 1, nr. 28. Formålet med disse regler er at implementere SMV-di‍rektivets artikel 1 i momsloven og ændringsdirektivets artikel 2, jf. navnlig det nye kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder (§§ 71 b-71 k).

Kapitel 17 a viderefører bl.a. de gældende momsfritagelsestærskler i momslovens § 48 for henholdsvis levering af varer og ydelser på 50.000 kr. og for kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande på 300.000 kr., jf. de ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9 april 2024 indførte § 71 e, stk. 1 og 2, i momsloven.

De nye regler for små virksomheder i momslovens kapitel 17 a er fastsat til at skulle træde i kraft den 1. januar 2025, hvor de gældende regler for små virksomheder i bl.a. § 48 samtidig ophæves, jf. § 1, nr. 22, i lov nr. 332 af 9. april 2024.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 foreslås det at implementere de nævnte regler i momsloven pr. 1. januar 2025.

De foreslåede bestemmelser i §§ 71 b-71 d, § 71 e, stk. 4-9, og §§ 71 f-71 k er identiske med de bestemmelser, der er indsat i momsloven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024. Loven er trådt i kraft, men da denne lovs dele vedrørende særordningen for små virksomheder på momsområdet, herunder § 1, nr. 28, først træder i kraft den 1. januar 2025, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage bestemmelserne i dette lovforslag, da der samtidig foreslås enkelte mindre justeringer i § 71 e, stk. 1-3, jf. nedenfor. Samtidig foreslås det, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ophæves, jf. lovforslagets § 3.

De foreslåede bestemmelser i § 71 e, stk. 1-3, er ligeledes identiske med de bestemmelser, der er indsat i momsloven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 med undtagelse af følgende mindre justeringer af den vedtagne ordlyd, som i mellemtiden har vist sig at være nødvendige for at implementere SMV-direktivet korrekt.

Det foreslås, at det præciseres, at momsfritagelsen på 50.000 kr. for levering af varer og ydelser i § 71 e, stk. 1, udgør en sektorspecifik fritagelse, og at denne fritagelse er sideordnet med momsfritagelsen for kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande, jf. § 71 e, stk. 2.

Det foreslås desuden, at momsfritagelsen for kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande i § 71 e, stk. 2, udvides, så anvendelsesområdet for bestemmelsen omfatter førstegangssalg af kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, og ikke referer til subjektive kriterier i SMV-direktivets forstand.

Det foreslås samtidig, at momsfritagelsen for kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstgenstande udvides til at omfatte levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr. Yderligere foreslås det at hæve fritagelsestærsklen for førstegangssalg af kunstgenstande til 350.000 kr. fra det nuværende niveau på 300.000 kr., og at der i den sammenhæng foretages visse justeringer af reglerne om virkningerne af overskridelse af en fritagelsestærskel i § 71 k, stk. 1.

Det foreslås endelig, at forbuddet mod at anvende flere sektorspecifikke fritagelser ad gangen, jf. § 71 e, stk. 3, udvides til at omfatte den omhandlede momsfritagelse i § 71 e, stk. 1, på 50.000 kr. for levering af varer og ydelser.

2.3. Præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring

2.3.1. Gældende ret

Virksomheder skal for hver periode opgøre salgs- og købsmoms (også benævnt udgående og indgående moms). Salgsmoms er den moms, virksomheden skal betale af sit momspligtige salg. Købsmoms er moms på de indkøb, virksomhederne foretager til brug for deres momspligtige aktiviteter.

Ved virksomhedernes opgørelse af deres moms har virksomhederne ret til at fradrage købsmoms på virksomhedens indkøb til brug for momspligtige aktiviteter i salgsmomsen.

Retten til at fradrage købsmoms indtræder ved leveringstidspunktet, jf. § 36 a, stk. 1. Fradragsretten kan dog først tages, når virksomheden er i besiddelse af en faktura eller et indførselsdokument, jf. § 36 a, stk. 2.

Virksomhederne skal føre et momsregnskab, som danner grundlag for opgørelsen og indbetaling af moms for hver momsperiode. Momsregnskabet danner desuden grundlag for Skatteforvaltningens kontrol med momsen. Skatteministeren har mulighed for at fastsætte nærmere regler for momsregnskabet, jf. § 55, 3. pkt.

Virksomheder kan vælge at bogføre et fradragsberettiget køb i momsregnskabet enten ved fakturaens modtagelse, eller når fakturaen er betalt, jf. § 81, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen). Dette er i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 180 og 182, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte betingelser for, at en momspligtig person kan foretage et fradrag, som ikke er foretaget ved fakturaens betaling.

Mange virksomheder vælger dog først at håndtere købsmoms i forbindelse med en godkendelse og bogføring af momsen i forretningsregnskabet. På den måde minimeres risikoen for, at virksomheden fejlagtigt tager et fradrag for købsmoms, som ikke skulle være taget. Godkendelsesprocessen og bogføringen bliver dog ofte fuldført i en senere angivelsesperiode end i angivelsesperioden, hvor fakturaen er modtaget, hvorfor virksomheden først tager fradrag for købsmoms i den senere angivelsesperiode, selv om de havde ret til fradraget i en tidligere periode.

Ved lov nr. 832 af 14. juni 2022 er der med en nyaffattelse af opkrævningslovens § 5 vedtaget nye renteregler, som bl.a. medfører, at virksomheder, der efterangiver, fordi de skulle have betalt mere moms i en tidligere momsperiode, skal betale renter tilbage i tid. Tidligere påløb der først renter fra den 15. dag efter efterangivelsen, hvilket reelt medførte, at virksomheder kunne efterregulere og betale for lidt angivet moms rentefrit indtil 14 dage efter efterreguleringen. De nye renteregler medfører således, at virksomheder, der tager fradrag for købsmoms i en senere momsperiode end fakturadatoen, bliver pålagt en renteudgift, som de ikke blev pålagt, inden de nye renteregler trådte i kraft.

Problemstillingen kan illustreres med følgende eksempel. En virksomhed får leveret varer og modtager fakturaen i en momsperiode (1). Fakturaen gennemgår en intern godkendelsesproces, som medfører, at den først bliver godkendt og bogført i forretningsregnskabet den efterfølgende mom‍speriode (2). Men da virksomheden fik leveret varerne, og modtog fakturaen den forrige momsperiode (1), burde virksomheden have taget fradrag for købsmomsen i denne mom‍speriode. Dette medfører, at virksomheden bliver nødt til at foretage efterangivelser for begge momsperioder. På den ordinære angivelse har virksomheden taget for lidt fradrag for købsmoms i periode (1), men for meget fradrag for købsmoms i periode (2). Tidligere var dette ikke et problem, da virksomheden først blev pålagt renter fra den 15. dag efter efterangivelsen for den periode, hvor der var taget for meget fradrag for købsmoms og dermed betalt for lidt moms, og i øvrigt helt kunne undgå disse renter ved at betale den ekstra moms senest på 14.-dagen. Efter de nye renteregler skal virksomheden betale renter fra udløbet af den dag, hvor virksomheden ved en korrekt og rettidig angivelse skulle have betalt moms, hvilket for en virksomhed, der f.eks. har kvartalet som momsperiode, vil sige, at renter vil påløbe fra og med den 2. i den tredje måned efter momsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 3, sammenholdt med opkrævningslovens § 2, stk. 4, hvorefter den sidste rettidige betalingsdag er identisk med angivelsesfristen. Dermed vil virksomheden blive pålagt at betale renter tilbage i tid af det beløb, som virksomheden har betalt for lidt i den momsperiode (2), hvor virksomheden har fået for stort fradrag for købsmoms.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 180 og 182 foreslås det at præcisere skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om regnskabsføring, således at det mere præcist fremgår af momslovens § 55, 3. pkt., at skatteministeren kan fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af købsmoms.

Forslaget vil give skatteministeren mulighed for at tilføje et yderligere tidspunkt for, hvornår momspligtige personer kan bogføre købsmomsen. Det er hensigten, at den foreslåede præciserede hjemmel vil blive anvendt til at foretage en ændring i momsbekendtgørelsens § 81 til at give momspligtige personer mulighed for at medtage fradrag for købsmoms i momsopgørelsen samtidig med bogføringen i forretningsregnskabet, så længe dette tidspunkt ikke er senere end tidspunktet for betalingen af købsfakturaen.

Forslaget vil alene medføre, at skatteministeren kan fastsætte tidspunkt for bogføring af købsmoms og vil således ikke kunne anvendes til at udskyde forpligtelsen til at betale moms af køb i udlandet eller forpligtelsen til at betale moms efter reglerne om omvendt betalingspligt på indenlandske køb.

Såfremt skatteministeren anvender bestemmelsen til at fastsætte yderligere tidspunkter for bogføring af købsmoms, skal den momspligtige person, som vælger at anvende et andet tidspunkt for bogføring af købsmoms, for køb, der er omfattet af delvis fradragsret, anvende den foreløbige fradragsprocent, der gælder på det tidspunkt, hvor købet er bogført i momsregnskabet. De udgifter, der skal indgå i den årlige regulering af foreløbige fradrag til endeligt fradrag, jf. momsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, er imidlertid de udgifter til varer og ydelser, der er leveret i det regnskabsår, som årsreguleringen vedrører. Der skal ved denne årsregulering således ikke tages hensyn til, hvornår fradraget er taget.

Får virksomheder mulighed for at bogføre købsmoms samtidig med, at den bogføres i forretningsregnskabet - hvilket vil sige i den afgiftsperiode, hvor bogføringen sker - vil virksomhederne ikke blive pålagt den renteudgift, som følger af nyaffattelsen af opkrævningslovens § 5. Det skyldes, at fradraget som følge af forslaget kan bogføres i den mom‍speriode, hvor bogføringen i forretningsregnskabet sker. Der bliver derfor ikke behov for genoptagelse af hverken den momsperiode, hvor den indkøbte vare eller ydelse blev leveret til den momspligtige person eller den periode, hvor købet er bogført. I forbindelse med anvendelse af genoptagelsesreglerne anses indkøbet således for foretaget i den momsperiode, hvor bogføringen sker.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly

Forslaget vurderes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. (2024-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Heraf stammer ca. 10 mio. kr. fra en stigning i Danmarks bidrag til EU's momsbaserede egne indtægter.

Det resterende mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 5 mio. kr. kan henføres til, at flyselskaber fremover vil kunne fradrage moms på generelle omkostninger som f.eks. revision i det omfang, at disse omkostninger afholdes i forbindelse med indenrigsflyvninger.

Mindreprovenuet kan henføres til nulmoms for alle selskaber, der bedriver indenrigspersonbefordring med fly, hvortil der sælges flybilletter - både selskaber der bedriver taxaflyvning, ruteflyvning og charterflyvning.

3.1.2. De øvrige elementer i lovforslaget

De øvrige elementer i lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024 og 0,4 mio. kr. i 2025 til opgaver vedr. procesejerskab og vejledning.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1.1. Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly

Forslaget medfører, at flyselskaber fremover vil få fuldt fradrag for moms på generelle omkostninger i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring. De økonomiske konsekvenser skønnes med betydelig usikkerhed at svare til en begunstigelse på 5 mio. kr. fra 2025, som forventes at blive overvæltet i forbrugerpriserne. Dette forventes ikke at påvirke forbrugerpriserne nævneværdigt.

4.1.2. De øvrige elementer i lovforslaget

De øvrige elementer i lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget om indførelse af nulmoms for personbefordring med fly vurderes at medføre en ikke-nævneværdig forøgelse af indenrigsflyvninger, da det formodes, at de gældende momsregler har bidraget til, at flyselskaberne fortrinsvis flyver i udenrigstrafik og dermed reelt allerede er omfattet nulmoms for deres indenrigspersonbefordring. Dermed vurderes eventuelle CO2-effekter ved forslaget at være på et ikke-nævneværdigt niveau.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget om indførelse af nulmoms på personbefordring med fly gennemføres i medfør af momssystemdirektivets artikel 98, stk. 2, jf. bilag III, nr. 5. I henhold til bestemmelsen kan et EU-medlemsland momsfritage passagerbefordring og transport af passagerers medførte ejendele, f.eks. bagage, cykler og køretøjer, og levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordring, med ret til fradrag af moms.

Lovforslaget om justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet implementerer SMV-direktivet og ændringsdirektivet. I henhold til EU-direktiverne skal reglerne være implementeret fra og med den 1. januar 2025.

Lovforslaget om præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring vurderes at være i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 180 og 182.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. august 2024 til den 23. september 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Create Denmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterforening, Dansk PersonTransport, Danske Advokater, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankeforvaltningen, SMV Danmark og SRF Skattefaglig Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, er salg af personbefordring momsfritaget. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen efter 1. pkt. tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler.

Momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 15, gælder som udgangspunkt for al personbefordring med f.eks. fly, tog og færge. For busser gælder momsfritagelsen dog alene for rutekørsel. Samtidig er der som udgangspunkt ikke fradragsret for moms af indkøb m.v. i forbindelse med personbefordringen.

§ 13, stk. 1, nr. 15, er en særlig dansk undtagelse (en såkaldt standstill-bestemmelse) fra momssystemdirektivets almindelige bestemmelser, da personbefordring normalt pålægges moms. Danmark har tilladelse til at opretholde denne undtagelse i henhold til direktivets artikel 371, da undtagelsen har været brugt i Danmark før den 1. januar 1978.

Det betyder samtidig, at hvis momsfritagelsen begrænses eller ophæves ved lov eller administrativ praksis, kan fritagelsen ikke udvides eller genindføres på et senere tidspunkt.

Det foreslås i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., efter »ikke« at indsætte »personbefordring med fly og«.

Det foreslåede vil indebære, at momsfritagelsen på personbefordring med fly udgår af § 13, stk. 1, nr. 15.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at momsfritagelsen på personbefordring med fly ikke senere vil kunne genindføres i § 13, stk. 1, nr. 15, og vil dermed ikke længere kunne opretholdes som en dansk standstill-bestemmelse.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § ‍1, nr. 2, hvorefter det foreslås at indføre en generel regel om momsfritagelse på personbefordring med fly i momslovens § 34, stk. 1, som omfatter leverancer, erhvervelser og indførsler af varer og ydelser, der er momsfritaget med fradragsret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Momslovens § 34, stk. 1, omfatter leverancer, erhvervelser og indførsler af varer og ydelser, der er momsfritaget med fradragsret (såkaldt nulmoms). Momsfritagelserne følger af de bagvedliggende momsfritagelsesbestemmelser i EU's momssystemdirektiv. Princippet om nulmoms bryder med den systematik, der er i momssystemet, hvorefter alene momspligtige virksomheder kan fradrage den moms, der er betalt for indkøb til brug for den momspligtige virksomhed.

I praksis indebærer § 34, stk. 1, at leverancer m.v., der er momsfritaget efter bestemmelsen, sker til en nulsats med ret til fradrag. Det betyder, at leverancer m.v. bliver helt fritaget for momsbelastning i modsætning til momslovens § 13, hvor bl.a. momsfritagelsen for personbefordring fremgår, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og hvor der ikke er fradragsret for købsmoms.

Efter den gældende momslov gælder der forskellige regler for flyselskabers personbefordring afhængigt af, hvor flyselskabet hovedsageligt har sin flyvninger.

Udenrigsflyselskabers udenrigspersonbefordring er momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har fradrag for deres personbefordring, jf. § 37, stk. 8. Det betyder, at der ikke lægges moms på udenrigsflyselskabernes salg af udenrigspersonbefordring, mens flyselskaberne fortsat har fradrag for moms af deres indkøb til brug for udenrigspersonbefordringen. Ligeledes kan flyselskaberne foretage en række indkøb med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

For så vidt angår udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring er disse momsfrie, jf. § 13, stk. 1, nr. 15, og flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres personbefordring, jf. § 37, stk. 1. Nulmomsreglerne for leverancer til udenrigsflyselskaber i § 34, stk. 1, nr. 10-12, indebærer dog, at udenrigsflyselskaber økonomisk set i vidt omfang er stillet som om, at der er nulmoms på deres indenrigspersonbefordring, idet flyselskaberne kan modtage en række leverancer til nulsats efter § 34, stk. 1, nr. 10-12, fra deres leverandører. Reglerne indebærer således, at udenrigsflyselskaber ikke har fradrag for deres indkøb i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, men de har adgang til indkøb med nulmoms, hvilket har den virkning, at der reelt set er nulmoms på flyselskabernes indenrigspersonbefordring, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.

Et udenrigsflyselskab defineres ved, at flyselskabets udenrigstrafik udgør mere end 55 pct. af dets samlede flytrafik beregnet på baggrund af omsætning og antal fløjne kilometer i det senest afsluttede regnskabsår, jf. momslovens § 34, stk. 4.

Hvis et flyselskabs udenrigstrafik udgør mindre end 55 pct. af dets samlede flytrafik, anses flyselskabet som et indenrigsflyselskab, jf. momslovens § 34, stk. 4, modsætningsvist. For disse flyselskaber gælder, at personbefordringen er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Flyselskaberne kan fradrage momsen for indkøb af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med deres udenrigspersonbefordring, jf. momslovens § 37, stk. 8. Flyselskaberne har ikke fradragsret for købsmoms i forbindelse med deres indenrigspersonbefordring, ligesom de ikke kan modtage momsfrie leveringer fra deres leverandører efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det vurderes, at de gældende momsregler indebærer ulige konkurrencevilkår mellem indenrigsflyselskabers og udenrigsflyselskabers indenrigspersonbefordring, idet indenrigsflyselskaberne ikke kan modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

Det antages, at de gældende momsregler har bidraget til, at flyselskaberne indretter sig som udenrigsflyselskaber for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12. Det vurderes derfor, at de gældende momsregler er til hinder for, at danske flyselskaber kan overtage eller oprette yderligere indenrigsruter, da flyselskaberne i så fald kan risikere at blive anset som et indenrigsflyselskab og dermed miste muligheden for at kunne modtage leverancer med nulmoms efter § 34, stk. 1, nr. 10-12.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 98, stk. 2, jf. bilag III, nr. 5, er det muligt at indføre nulmoms på personbefordring med fly.

Det foreslås derfor, at der i momslovens § 34, stk. 1, indsættes »22) Passagerbefordring med fly og transport af passagerers medførte ejendele samt levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen.«

Forslaget vil betyde, at al personbefordring med fly vil være momsfritaget med ret til fradrag efter det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 22.

Den foreslåede regel vil indebære, at indenrigsflyselskabers indenrigs- og udenrigspersonbefordring ikke længere vil være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15, og at § 37, stk. 8, hvor kun flyselskabernes udenrigspersonbefordring er berettiget til momsfradrag, ikke længere vil være relevant for flyselskaber. Efter forslaget vil indenrigsflyselskabers salg af indenrigs- og udenrigspersonbefordring være momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 22, med ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med personbefordringen, jf. de almindelige fradragsregler i momslovens kapitel 9.

Tilsvarende vil den foreslåede regel indebære, at udenrigsflyselskabers indenrigs- og udenrigspersonbefordring ikke længere vil være momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr. 15. Efter forslaget vil udenrigsflyselskabers leverancer af indenrigs- og udenrigspersonbefordring være momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 22, med ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med personbefordringen, jf. de almindelige fradragsregler i momslovens kapitel 9. Flyselskaberne vil herefter ikke opnå fradrag for momsbelagte udgifter efter den særlige fradragsbestemmelse i § 37, stk. 8, der medgår til personbefordring til og fra udlandet. Dog vil bestemmelserne om, at udenrigsflyselskaberne har adgang til indkøb med nulmoms, jf. § 34, stk. 1, nr. 10-12, fortsat være gældende.

Den foreslåede regel vil endvidere indebære, at transport af passagerers medførte ejendele som f.eks. bagage er omfattet af momsfritagelsen med ret til fradrag.

Herudover vil den foreslåede regel indebære, at levering af ydelser i forbindelse med passagerbefordringen f.eks. bespisning ombord og adgang til internet under flyvningen vil være omfattet af momsfritagelsen med ret til fradrag.

Med forslaget sikres ens momsbelastning af indkøb og dermed lige konkurrencevilkår for indenrigsflyselskaber og udenrigsflyselskaber.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 3

Momslovens § 55 fastsætter, at momsregistrerede virksomheder skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for momsopgørelsen for hver momsperiode og for kontrollen med momsen. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets art. 242.

Momslovens § 55, 3. pkt., fastsætter desuden en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, herunder regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt. Hjemlen, som er i overensstemmelse med momssystemdirektivets art. 180 og 182, er anvendt til at fastsætte regler i momsbekendtgørelsens kapitel 13 om angivelse og regnskab. Det fremgår ikke direkte af bestemmelsens ordlyd, at skatteministeren kan fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af købsmoms.

Det foreslås, at der i momslovens § 55, 3. pkt., efter »fastsætte regler for« indsættes »tidspunkter for bogføring af den indgående afgift,«.

Forslaget vil betyde, at det kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ordlyd, at skatteministeren kan fastsætte regler for tidspunkter for bogføring af indgående afgift/købsmoms. Det er hensigten, at den foreslåede præciserede hjemmel vil blive anvendt til at foretage en ændring i momsbekendtgørelsens § 81 i til at give momspligtige personer mulighed for at medtage fradrag for købsmoms i momsopgørelsen samtidig med bogføringen i forretningsregnskabet, så længe dette tidspunkt ikke er senere end betalingen af købsfakturaen.

Forslaget vil alene medføre, at skatteministeren kan fastsætte tidspunkt for bogføring af købsmoms og vil således ikke kunne anvendes til at udskyde forpligtelsen til at betale moms af køb i udlandet eller forpligtelsen til at betale moms efter reglerne om omvendt betalingspligt på indenlandske køb.

Forslaget vil medføre, at såfremt skatteministeren anvender bestemmelsen til at fastsætte yderligere tidspunkter for bogføring af købsmoms, skal den momspligtige person, som vælger at anvende et andet tidspunkt for bogføring af købsmoms, for køb, der er omfattet af delvis fradragsret, anvende den foreløbige fradragsprocent, der gælder på det tidspunkt, hvor købet er bogført i momsregnskabet. De udgifter, der skal indgå i den årlige regulering af foreløbige fradrag til endeligt fradrag, jf. momsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, er imidlertid de udgifter til varer og ydelser, der er leveret i det regnskabsår, som årsreguleringen vedrører. Der skal ved denne årsregulering således ikke tages hensyn til, hvornår fradraget er taget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4

Momslovens § 56 fastsætter regler for opgørelse af moms. Stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at købsmom‍sen i en momsperiode er momsen af virksomheders fradragsberettigede køb i perioden.

Det vurderes, at en del af den gældende formulering bør præciseres, så det fremgår af formuleringen, at det er de fradragsberettigede køb, som bogføres i perioden efter § ‍‍55, som udgør købsmomsen i en momsperiode. Det forslås derfor, at formuleringen »i perioden« i § 56, stk. 3, 1. pkt., ændres til », som bogføres i perioden efter bestemmelserne fastsat efter § 55«.

Der er alene tale om en sproglig tilpasning, som ikke vil medføre en ændring af bestemmelsens virkning. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3, til momslovens § 55, da det er denne bestemmelse, der henvises til i den ændrede formulering.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 5

Det foreslås at implementere SMV-direktivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 i dansk ret gennem ændringer i momsloven.

Det foreslås, at der indsættes et kapitel 17 a i momsloven, som vil indeholde særordningen for små virksomheder. Kapitel vil bestå af en række paragraffer, §§ 71 b-§ 71 k.

De foreslåede bestemmelser i §§ 71 b-71 d, § 71 e, stk. 4-9, og §§ 71 f-71 k vil være identiske med de bestemmelser, der er indsat i momsloven ved § 1, nr. 28, ved lov nr. 332 af 9. april 2024. Loven er trådt i kraft, men da denne lovs dele vedrørende særordningen for små virksomheder, herunder § ‍1, nr. 28, først træder i kraft den 1. januar 2025, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage bestemmelserne i dette lovforslag, da der samtidig foreslås enkelte mindre justeringer i § 71 e, stk. 1-3, jf. nedenfor. De foreslåede justeringer af den vedtagne ordlyd er nødvendige for at implementere SMV-direktivet korrekt. Samtidig foreslås det, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ophæves, jf. lovforslagets § 3.

I forhold til § 71 e som affattet ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 foreslås enkelte mindre justeringer i de foreslåede stk. 1-3, jf. nedenfor. Af lovtekniske grunde og som følge af de foreslåede justeringer er § 71 e sammen med de øvrige bestemmelser foreslået nyaffattet i dette lovforslags § ‍1, nr. 5, samtidig med, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3.

I det foreslåede stk. 1 foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »stk. 2-4, og 8« ændres til »3, 4 og 8«.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen i stk. 1 herefter ikke vil indeholde en henvisning til stk. 2.

Ændringen vil indebære, at fritagelsen i stk. 1 vil være sideordnet med fritagelsen i stk. 2. Der vil således ikke længere være tale om en generel fritagelse i stk. 1, men derimod to sektorspecifikke fritagelser i SMV-direktivets forstand i henholdsvis stk. 1 og 2.

Ændringen vil desuden indebære, at en afgiftspligtig person, som har afgiftspligtige leverancer i form af førstegangssalg af kunstgenstande, fremadrettet alene vil være omfattet af anvendelsesområdet for fritagelsen i stk. 2. Der henvises til det foreslåede i stk. 2, 2. pkt., om inkludering af øvrige varer og ydelser i fritagelsen i stk. 2 vedrørende førstegangssalg af kunstgenstande.

Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med forslaget om at ændre i stk. 3 om udvidelse af bestemmelsen om, at en afgiftspligtig person kun vil kunne anvende en sektorspecifik fritagelse ad gangen.

Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1, om rammerne for fritagelser.

I det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »en afgiftspligtig persons eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande« ændres til »en afgiftspligtig persons førstegangssalg af kunstgenstande«.

Det foreslåede vil betyde, at det herefter ikke vil være et krav efter ordlyden af bestemmelsen, at der er tale om kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande.

Der vil være tale en mindre udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde, da det efter ordlyden af bestemmelsen ikke længere vil være at krav, at den afgiftspligtige er kunstner eller arving, eller at der er tale om førstegangssalg af egne kunstgenstande. Ændringen er foranlediget af, at SMV-direktivet forudsætter, at en sektorspecifik fritagelse afgrænses på grundlag af objektive kriterier, jf. SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1.

Ændringen vil ikke udvide den berettigede personkreds nævneværdigt i praksis, da anvendelsesområdet i det væsentlige vil være sammenfaldende med anvendelsesområdet for den gældende fritagelse.

Bestemmelsens anvendelsesområde vil således hovedsageligt være kunstneres salg af kunstgenstande eller disses arvingers salg heraf. Dette skyldes, at fortsat vil være et krav, at der er tale om førstegangssalg. Legatarer eller personer, der har modtaget kunstgenstande i gave, vil dog efter omstændighederne også kunne omfattes af bestemmelsens nye anvendelsesområde, hvis disse kan anses som afgiftspligtige personer.

Med førstegangssalg vil skulle forstås den første gang, hvor ejendomsretten til genstanden overgår mod betaling, således at andre former for økonomisk udnyttelse af kunstgenstanden end egentligt salg, f.eks. udleje, leasing, royaltyaftaler m.v., ikke er omfattet af tærsklen i § 71 e, stk. 2, 1. pkt., men dog af tærsklen i stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende vil kunstgenstandens overdragelse på anden vis, f.eks. gave, arv eller udtagning fra bo, ikke medføre, at et senere førstegangssalg ikke vil kunne være omfattet af tærsklen i 1. pkt.

I det foreslåede stk. 2, 1. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne desuden, at tærsklen for fritagelse på »300.000 kr.« i bestemmelsen ændres til »350.000 kr.«.

Det foreslåede vil betyde, at den årlige omsætning her i landet, der vil kunne fritages efter bestemmelsen i stk. 2, vil være 350.000 kr. Fritagelsestærsklen foreslås således hævet med 50.000 kr. i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne. Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med ændringen i 2. pkt. om inkludering af øvrige varer og ydelser i fritagelsen.

Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1, om rammerne for fritagelser.

I det foreslåede stk. 2 foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at der indsættes et 2. pkt., der affattes således: »Tærsklen for fritagelse i 1. pkt. omfatter ligeledes fritagelse for levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr.«

Det foreslåede vil indebære, at tærsklen for fritagelse i 1. pkt., som foreslås ændret til 350.000 kr., jf. ovenfor, ligeledes vil kunne omfatte levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr. En afgiftspligtig person, der er omfattet af anvendelsesområdet i stk. 2, som har leverancer af øvrige varer og ydelser, vil således tillige være omfattet af fritagelsen i stk. 2, 1. pkt., jf. det foreslåede 2. pkt., for så vidt angår disse varer og ydelser op til en beløbsgrænse på 50.000 kr. Den omhandlede fritagelsestærskel vil dermed blive udvidet i forhold til, hvilke typer af leveringer, som vil kunne omfattes af fritagelsen i stk. 2.

Fremadrettet vil en afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelse efter stk. 2, således kunne opnå fritagelse i medfør af bestemmelsen for både førstegangssalg af kunstgenstande og øvrige varer og ydelser op til de foreslåede tærskler og beløb, f.eks. vil en årlig omsætning her i landet bestående af 310.000 kr. (førstegangssalg af kunstgenstande) og 30.000 kr. (øvrige varer og ydelser) kunne være omfattet af bestemmelsen.

Ændringen vil også indebære, at en afgiftspligtig person, der helt eller delvist måtte have afgiftspligtige leverancer, der er omfattet af anvendelsesområdet for fritagelsen i stk. 2 (førstegangssalg af kunstgenstande), alene vil kunne bruge fritagelsen i stk. 2 med henblik på at opnå fritagelse efter ordningen for små virksomheder. Alternativet hertil vil være at lade sig momsregistrere efter de almindelige regler, f.eks. med henblik på at opnå fradrag.

I forhold til reglerne om virkningerne af overskridelse af en fritagelsestærskel bemærkes, at momsfritagelse efter stk. 2 vil ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en tærskel for fritagelse overskrides i løbet af et kalenderår, jf. det foreslåede § 71 k, stk. 1, 1. pkt. Det vil ikke være afgørende, om det er tærsklen på 350.000 kr. eller tærsklen på 50.000 kr., som overskrides først, da enhver overskridelse af en af de omhandlede tærskler vil have den virkning, at momsfritagelse efter stk. 2 ophører med at finde anvendelse. Tilsvarende vil de øvrige virkninger i § 71 k, stk. 1, finde anvendelse ved enhver overskridelse af de nævnte tærskler, herunder karensperioden på 1 kalenderår, jf. § 71 k, stk. 1, 1. pkt. Der henvises til de foreslåede justeringer i § 71 k, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Ændringen vil i øvrigt skulle ses i sammenhæng med ændringen i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., om henholdsvis sideordning af fritagelserne i § 71 e og justering af tærsklen for fritagelse i stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12 og nr. 15, jf. artikel 284, stk. 1, og artikel 288a.

I det foreslåede stk. 3 foreslås det, i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at henvisningen til bestemmelsens »stk. 2« ændres til »stk. 1 og 2«. Bestemmelsen vil herefter indeholde en henvisning til både fritagelsen i stk. 1 og 2.

Det foreslåede vil betyde, at reglen i stk. 3 om, at en afgiftspligtig person kun kan anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, vil blive udvidet til at omfatte fritagelsen i stk. 1.

Det foreslåede vil desuden indebære, at der vil gælde to sektorspecifikke fritagelser, der udgøres af fritagelserne i henholdsvis stk. 1 og 2. Fritagelsen i stk. 1 vil herefter ikke længere være at betragte som en generel fritagelse. Ændringen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i stk. 1 om, at den omhandlede fritagelse i stk. 1 vil blive sideordnet med fritagelsen i stk. 2.

Der henvises til SMV-direktivets artikel 2, nr. 12, jf. artikel 284, stk. 1, om rammerne for fritagelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I forhold til § 71 k, som affattet ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024, foreslås enkelte mindre justeringer i de foreslåede stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. nedenfor. Af lovtekniske grunde og som følge af de foreslåede justeringer er § 71 k sammen med de øvrige bestemmelser foreslået nyaffattet i dette lovforslags § 1, nr. 5, samtidig med, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § ‍3.

I det foreslåede stk. 1, 1. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »hvis tærsklen« ændres til »hvor en tærskel«.

Det foreslåede vil betyde, at en afgiftspligtig person ikke kan anvende fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvor en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår. Bestemmelsen vil herefter kunne tage højde for den situation, at de omhandlede fritagelser i § ‍71 ‍e, stk. 1 eller 2, vil kunne indeholde mere end en tærskel, jf. f.eks. det foreslåede i § 71 e, stk. 2, 2. pkt.

Virkningen af det foreslåede vil være, at en afgiftspligtig person ikke vil kunne anvende fritagelsen efter det foreslåede § 71 e, stk. 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvor tærsklen på 350.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 1. pkt., eller tærsklen for øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 2. pkt., blev overskredet i det foregående kalenderår.

Det vil ikke være afgørende, om det var tærsklen på 350.000 kr. eller tærsklen på 50.000 kr., som blev overskredet først, da enhver overskridelse af en af de omhandlede tærskler vil have den foreslåede virkning.

I det foreslåede stk. 1, 2. pkt., foreslås det i forhold til det ved lov nr. 332 af 9. april 2024 vedtagne, at »hvor tærsklen« ændres til »hvor en tærskel«.

Det foreslåede vil betyde, at fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af 1 kalenderår. Bestemmelsen vil herefter kunne tage højde for den situation, at de omhandlede fritagelser i § 71 e, stk. 1 eller 2, vil kunne indeholde mere end en tærskel, jf. f.eks. det foreslåede i § 71 e, stk. 2, 2. pkt.

Virkningen af det foreslåede vil være, at fritagelsen efter de foreslåede § 71 e, stk. 1 og 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen på 350.000 kr., jf. det foreslåede §‍ ‍‍71‍ ‍e, stk. 2, 1. pkt., eller tærsklen for øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr., jf. det foreslåede § 71 e, stk. 2, 2. pkt., overskrides i løbet af 1 kalenderår.

Det vil ikke være afgørende, om det er tærsklen på 350.000 kr. eller tærsklen på 50.000 kr., som overskrides først, da enhver overskridelse af en af de omhandlede tærskler vil have den foreslåede virkning. Det bemærkes i øvrigt, at det vil være det salg, der medfører overskridelsen, som vil være momspligtigt.

Det bemærkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en afgiftspligtig persons salg af øvrige varer og ydelser i henhold til fritagelsen for førstegangssalg af kunstgenstande indebærer, at vedkommende bliver momspligtig efter de almindelige regler, før den fulde værdi af tærsklen for fritagelse er opbrugt. Situationen vil dog kunne undgås ved at oprette og registrere særskilte virksomheder, f.eks. baseret på aktivitet, så afgiftspligtiges førstegangssalg af kunstgenstande sker i én virksomhed (virksomhed A), mens øvrige salg af varer og ydelser sker i en anden virksomhed (virksomhed B).

Der henvises til SMV-direktivets artikel 2, nr. 16, jf. artikel 288 a, om virkningerne af overskridelse af en fritagelsestærskel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Til nr. 1

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales lønsumsafgift af personbefordring, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Momsfritagelsen omfatter personbefordring med f.eks. fly, tog, færge og bus. Fritagelsen omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. I forbindelse med befordring til eller fra udlandet omfatter fritagelsen tillige passagernes ledsagende bagage og transportmidler. Der er samtidig ikke fradragsret for moms i forbindelse med personbefordringen.

Det foreslås, at momsfritagelsen på personbefordring med fly udgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslås i stedet, at personbefordring med fly momsfritages med ret til fradrag i en ny § 34, stk. 1, nr. 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt punktum »Der betales afgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspassagerbefordring med fly omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 22.«. Med det foreslåede bliver det gældende 2. pkt. til 3. pkt.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § ‍1, nr. 1.

Det foreslåede vil betyde, at der fortsat skal betales lønsumsafgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med momslovens systematik, hvorefter der skal betales lønsumsafgift af varer og ydelser, der er momsfritaget.

Lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 22, opgøres efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, som er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud. Opgørelse af afgiftsgrundlaget svarer således til opgørelsesmetoden for levering af øvrig persontransport. Afgiften udgør 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Virksomheders aktiviteter vedrørende udenrigspersonbefordring med fly er fortsat undtaget fra lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., skal virksomheder, der både udøver aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden, foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.

§ 1, stk. 1, 1. pkt., vedrører de aktiviteter, der skal betales lønsumsafgift af. Det omfatter flere varer og ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 1, at der i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, som 2. pkt. indsættes, at der skal betales af lønsumsafgift af virksomheders aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly.

Det foreslås i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., at ændre »§ 1, stk. 1, 1. pkt.,« til »§ 1, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § ‍2, nr. 1.

Det foreslåede vil betyde, at virksomheder, der både udøver aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly og andre aktiviteter, på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden, skal foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.

Med det foreslåede sikres, at virksomheder, der udøver aktiviteter vedrørende indenrigspersonbefordring med fly og andre aktiviteter, fortsat vil skulle foretage fordelingen, som det fremgår af § 4, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 3

Til nr. 1

Ved lov nr. 332 af 9. april 2024 blev der bl.a. vedtaget en række nye regler for små virksomheder, jf. bl.a. § 1, nr. 28. Formålet med disse regler er at implementere SMV-di‍rektivets artikel 1 og ændringsdirektivets artikel 2 i momsloven, jf. navnlig det nye kapitel 17 a om særordningen for små virksomheder (§§ 71 b-71 k).

Kapitel 17 a viderefører bl.a. de gældende momsfritagelsestærskler i momslovens § 48 for henholdsvis levering af varer og ydelser på 50.000 kr. og for kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af egne kunstgenstande på 300.000 kr., jf. § 71 e, stk. 1 og 2, i lov nr. 332 af 9 april 2024.

Det foreslås, at § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ophæves.

Det forslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne med undtagelse af enkelte mindre justeringer i de foreslåede § 71‍ ‍e, stk. 1-3, og § 71 k, stk. 1, er identiske med de bestemmelser, der er indsat i momsloven ved § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Som følge af justeringerne i de foreslåede § 71 e, stk. 1-3, og § 71 k, stk. 1, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at ophæve det pågældende nummer i sin helhed.

Til nr. 2

Det foreslås, at i § 2, stk. 2, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ændres »og 27-29,« til », 27 og 29,«.

Det foreslåede vil indebære, at oplistningen af numre i § 2, stk. 2, i lov nr. 332 af 9. april 2024 ikke vil indeholde nr. 28.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 1, hvorefter det foreslås at ophæve § 1, nr. 28, i lov nr. 332 af 9. april 2024.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede vil indebære, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslåes ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven gennemfører Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 13, og Rådets direktiv (EU) 2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår satser for merværdiafgiften, EU-Tidende 2022, nr. L 107, side 1.